EN BOGMAND SER TILBAGE Af KAI FRIIS MOLLER Det var før 1914 ikke almindeligt hertillands, at en forfatter havde indflydelse paa, hvorledes forlaget udstyrede hans bøger, og sandsyn­ligvis vilde jeg næppe heller, da jeg som enogtyve-aarig udsendte mine første digte hos Gyldendal, have været i stand til at komme med noget fornuftigt forslag. I den alder er selve det at faa sine vers trykt i bog­form en saa fantastisk oplevelse, at man er uhyre medgørlig, hvad angaar typografien. Jeg husker dog, at jeg studsede en smule ved at se bogen averteret som henhørende under kategorien »Boger i smaa oplag og i særligt udstyr«, og da jeg et par aar efter som litteraturanmelder ved Riget igen stødte paa denne rubrik, tillod jeg mig at sætte et lille spørgsmaalstegn ved paastanden om udstyret. Peter Nansen ringede mig omgaaendeop for med sorg i stemmen at bebrejde mig, at jeg ikke kunde læse indenad. Teksten, paastod han, var dog ganske ligetil: »Bøger i smaa oplagog i særligt udstyr« skulde selvfølgelig forstaas saa­ledes: »Bøger i smaa oplag og bøgeri særligt udstyr«. Jeg kunde hertil kun sige, at hvis det var meningen, saa skulde han hellere skrive saadan i fremtiden. Forøvrigt var der i hele den paagældende bogrække kun siger og skriver een bog, hvis udstyr med nogen berettigelse kunde kaldes »særligt«. En lejlighed til selv at forsøge mig med tilrettelægning af bøger fik jeg først andre tre aar senere, et stykke ind i den første verdenskrig. For at tilvende sig, hvad de kunde, af de nye rigmænds smudsige mammon havde flere ellers velmeriterede forlag fundet paa i huj og hast at gen­optrykke gamle romaner af kendte forfattere i saakaldtebibliofil-udga­ver, der oftest fremstilledes paa den maade, at man klaskede en flere gange anvendt og jævnt læderet maskinsats op paa et stykke svært haandgjort papir, som fik linjerne til at hoppe og danse og alle mere udsatte tødler til at springe af bogstaverne. Jeg nedlagde i Politiken en skarp indsigelse imod disse falske bibliofiltryk og overvejede samti­dig muligheden af at modarbejde dem ved at fremstille en eller anden mindre bog, der kunde tjene til eksempel paa, hvorledes »bøger i smaa oplag« burde tage sig ud for at fortjene prædikatet »og i særligt ud­styr«. Spørgsmaalet var nu, hvad der skulde staa i bogen, men det gav sig af sig selv, da den fremragende tegner Axel Nygaard en skønne dag fortalte mig om sin varmeinteresse forJoost Ammans bibel­ske træsnit. Jeg opfordrede ham da til at følge i den gamle kunstners fodspor og illustrere en lille samling danske oversættelser af engelske christmas carols og franske noels m. m., som jeg i tidens lob havde fore­taget, tolv i tallet, med lige saa mange tegninger i træsnitmanér. Ny­gaard indvilgede, og jeg fik hurtigt forlagsboghandler Povl Branner (V. Pio) interesseret i tanken, som derefter realiseredes i et lille bind, betitlet Tolv gamle Julerim. Bogen blev sat med en jovial, tykmavet Schwabacher, hvis struttende initialer ikke harmonerede altfor godt med de stive minuskier i de tegnede overskrifter, der jo skulde svare til friserne, smaa gotiske kalkmalerier i sort og hvidt. Helheden havde imidlertid en egen naiv festivitas, som stemte godt nok med sindet i de gamle sange. Hvor vidt den lille bog opfyldte sit pædagogiske formaal, skal jeg dog ikke kunne sige; lidt for mange anmeldere, navnlig »udi provincie«, benyttede den som et paaskud til at efterplapre, hvad jeg havde skrevet om den falske bibliofili, som den just var et modtræk imod: »Her har vi igen et eksempel« etc., skrev disse skarpsindige hoveder. Men for Axel Nygaard og mig blev denne publikation optakten til et samarbejde, der i krigens to sidste aar satte et særligt præg paa V. Pios Forlag. Det udfoldede sig regelmæssigt i serien Pios Vignetbøger, saa­ledes kaldet efter det attende aarhundredes livres å vignettes, som det lille venlige bibliotek dog ikke kom til at minde paafaldende om, end ikke i formatet,der var tænkt nærmest aflangt, men blev næsten kvadratisk,for­di det var umuligt at opdrive et papir med de rette maal. Overlevende uindbundne eksemplarer illustrerer ved omslagets udseende de fatale tilstande paa det danske papirmarked i en krigstid. Det engelske perga­ment-papir, der var valgt til omslag for hele serien, oghvoraf grossisten paastod at have rigeligt forraad, meldtes alligevel hurtigt udsolgt og maatte erstattes med et stykke tysk ersatz, der var skuffende at se til, men i løbet af faa aar blev brunt og skørt, som havde det været ude for baade ildsvaade og vandskade, hvorimod de første binds engelske papir har bevaret sig uændret igennem en menneskealder. Til trods for den slags materielle genvordigheder var arbejdet med denne serie en højst fornøjelig leg. Det var morsomt at oplede egnede bft* ril CI>nft/ at ban OtI 09 rort Cit) forføtw vDg Vfnfo iDøt'cnø liften om Til euig XUorgenrøbf! 6x>or er bet fofce øfø^fbarn? 6t>or faar tn barn at jTue? tre-sfeøime-slube ict af rn <3vcomcr/ fa^ i fk ^n Øycomor/ rn 0>vfomorj Hlit Blif langtub ovet6at'et forr 33ulfgrvft9 Ølanø. Trf fTønne Øfibf frg ffjlf faa/ 3eg ffjU faa/ jfg ffjlf faa/ 3^0110/ TUarif og 3offpb paa 33alrgryrt9 (Blans. 3offpi)/ ban fløjtffcv tttarif fang/ Hlarif fang/ THarie fang/ «2>g alif BlofFer paa 3<'l't»fn flang/ tTu (ØUJ) fom (>fr tillandf tekster, og allermorsomst at udpønse typografien, der varieredes efter indholdet i de enkelte bind, saa de indenfor rammen af det fælles for­mat optraadte hvert med sin individuelle karakter. Princippet for til­rettelæggelsen kan betegnes som en stræben efter dette ideal: en typo­grafisk stil, der spillede musikalsk paa saa og saa mange mindelser om den tidsalder, hvorfra teksten eller temaet var hentet, og samtidigt til­fredsstillede nutidens krav om let læselighed. Jeg husker ikke længere, hvor mange bind serien ialt løb op til, menjeg mindes et par af de smaa Tolv gamle Julerim, udsendt hos V. Pios boghandel, Povl Branner, igi6. Format: 160 X 250 mm. KAI FRIIS MØLLER bøger med særlig sympati, fordi de nogenlunde opfyldte den fordring, jeg havde stillet til dem, om at virke i lige grad ornamentale og saglige. Den ene er et optryk af Simon Meislings smukke metriske versioner af de græske hyrdedigtere Bion og Mosehus, hvori vi havde tilstræbt en ren og sval empire-stil; det andet er det lille samlebind Om Tobak, hvis kompakte kolumne af smaa tætte saakaldte »Plantin«-typer har- TOBAKKEN OG POESIEN Amica uelibuB herba THORIUS: Hymnu. Tabad. POETERNE INDDELES AF LITE­ raturhistorikene efter saa mange kun­stige Skemaer, at det maaske for en Gangs Skyld kunde være forfriskende at gøre ogsaa dem til Genstand for den naturligere Sortering, aom almindelige Dødelige hver Dag underkastes af Al­verdens Statsbaner; Delingen i Rygere og Ikke-Rygcre. Heinrich Heine har i Jjas Buch Le Grand" Kap. XIII gjort Tilløb til en saadan Inddeling—, et For­søg, som imidlertid er stærkt præget af den sørgelige Perfidi, der var Manden egen, Idet hap af Tobakkens Fjender paa Parnasset kunnævnerSpidserne^Goethe, Hugo og — ham selv, medens dens Til­hængere som Repræsentanter maa nøjes monerer ypperligt med baade det buttede format og med de massive fustager og negre i reproduktionerne af de gamle tobakskarduser. Af større typografiske arbejder, jeg førte tilsyn med i det par aar, hele herligheden varede med V. Pio som, om jeg saa maa sige, bibliofilan­trop, kan nævnes Johannes Dams Dante-oversættelser, der blev trykt hos Martius Truelsen i min tilrettelægning (hvad der gav Dam anled­ning til den muntre brander, at jeg var hans over-sætter), og Charles Kjerulfs Bellman-fordanskning samt, ganske særligt, den danske version (pudsigt nok lagt i hænderne paa en nødstedt herboende nordmand) af Choderlos de Laclos' berømte roman Les Liaisons Dangereuses. Jeg havde i tidens løb tabt dette værk af syne og mindedes fra dets udførelse kun min utilfredshed med den anvendteskrift, som ikkehavde Om Tobak, V. Pios boghandel, Povl Branner, igi8. Format: 100X140 mm. mange berøringspunkter med Louis Seize-tidens franske bogtryk. Men da jeg efter mange aars forløb igen stødte paa bogen, formede gensy­net sig glædeligere, end jeg havde ventet; kolumnens graa farve stod smukt til de reproduktioner i sepia af samtidige kobberstik, der akkom­ pagnerede teksten, og Nygaards initialer i perlekæde-manér knyttede billederne og satsbilledet sammen med baade ynde og myndighed. Helt tilfreds med bogen blev jeg dog først, da en forlægger af den særlige slags, der blomstrede voldsomt op i besættelsesaarene og afblomstrede umiddelbart efter, af en eller anden grund udsendte en ny oversættelse af Laclos' roman i en typografisk tilrettelægning, der var lige saa stil­løs, som illustrationerne var fornærmeligt dilettantiske. »De farlige Bekendtskaber« betegnede afslutningen paa mit samar­bejde med V. Pio, der kort tid efter blev amalgameret med Jespersens Forlag. I det par sæsoner, det stod paa, var det mig saa tilfredsstillende baade som leg og som arbejde, at jeg ofrede det al min tid uden at tænke paaat tagemigden rimeligt betalt.Saa længe man endnu befinder sig i tyverne, er det en stor ting alene at faa lov til at realisere nogle af sine idéer, og jeg følte mig rigeligt honoreret, naar jeg i Trydes kgl. Hofboghandel paa Østergade regelmæssigt saa mine udgivelser place­ret fint paa den hylde midt i vinduet til venstre, hvor denne kræsne kender af smukt tryk anbragte det lille udvalg af nye bøger, han mente særligt at kunne anbefale til ligesindede. Der var tilmed et klækkeligt ekstrahonorar i den oplevelse, naar man kom til Stockholm, da at se Trydes eksempel fulgt af den lige saa kongelige Fritsche. Disse opmuntringer gjorde mig dog paa ingen maade blind for de let paaviselige mangler ved de bøger, jeg hidtil havdetilrettelagt. Hvor megen omhu jeg end havde lagt i dette arbejde, havde jeg hele tiden haft følelsen af, at dette kun var et famlende forspil, og at naar først krigen engang fik ende, skulde spillet for alvor begynde, for saa maatte man da endelig kunne faa de rigtige papirsorter og, hvem ved, maaske endogsaa de rigtige franske ogengelske skrifter til afløsning af den evin­delige Genzsch-Antikva. Men da krigen virkelig blev forbi, gav fredens problemer folk saa meget andet at spekulere sig graahaarede over, at den nyvakte inter­esse for bogkunst foreløbig suspenderedes. Det var en austerity--ptv\oåt, hvor alverden klædte sig, om ikke i sæk og aske, saa i triste blommefar­vedc regnfrakker, alt mens der mellem potteplanterne i vinduernei de endeløse nye toværelses-karréer blomstrede et utal af smaa skilte op, fra hvilke disse dygtigt sobre inskriptioner i eet væk sang deres lille monotone vekselsang: »Støvsuger udlejes« og »Revision udføres«. Depressionen ramteføleligt det ærværdigeThieleske bogtrykkeri iVal­kendorfsgade, hvor jeg havde ladet de fleste af mine arbejder udføre i den Pio'ske periode og derfor haft min daglige gang. Der var en egen solid hygge over interiøret, og den understregedes fint af den gamle, hvidhaarede faktor, som residerede i forkontoret og dér underholdt de ventende med morsomme kulturbilleder fra svunden tid og anekdo­ter om historiske skikkelser. Hans yndlingsfigur blandt disse var den oprindelige Frederik Hegel, om hvem han fortalte, hvorledes han længe efter, at han havde tjent sin første million, stadig havde forstaaet at bevare en saadan mine af ædel armod, at alle Københavns bogtryk­kere af respekt for en saa iøjnefaldende idealisme ligefrem kappedes om at betjene ham paa langt favorablere vilkaar end deres øvrige klienter. Saafremt virksomhedens egentlige leder, den dygtige og venlige faktor Nielsen, lod vente yderligere længe paa sig, foreslog den gamle herre med en generøs gestus, at man tog plads i »det birketræs«, chefskon­toret ud til gaarden, der altid stod ledigt undtagen lige en timestid om formiddagen, hvor trykkeriets ejer, en saakaldt »kendt københavner« residerede i sofaen, let gabende og utaalmodigt trommende med fin­grene paa bordpladen, medens han afventede en eller anden udbeta­ling, før han begav sig afsted til frokosten hos Nimb. Mit instinkt sagde mig, at denne joviale herre med sin overvældende interesse for husets kontante beholdninger og dertil svarende komplette mangel paa faglig indsigt i al sin barnlighed var virksomheden en farlig mand, hvad jeg en dag gav ham saa smaat at forstaa ved at henstille til ham, at han til en afveksling nøjedes med nogle af de korrektur-aftræk af 500 kr.­sedler, som papirkurven struttede af. Heroverfor gjorde han imidlertid bestemt gældende, at hans hæderlighed forbod ham at betale med pengesedler, der kun var trykt paa den ene side. Sedler, som var trykt paa begge sider, blev dog efterhaanden sjældenheder i det gamle hus, og selv saadanne »plovmænd«, som var blanke paa bagsiden, blev det fuldstændigt ribbet for, da Nationalbanken oprettede sit eget seddel­trykkeri. Hvor stærkt det end føltes, kom det ikke overraskende, da en skønne dag midt i trediverne den mere end halvandet-hundred-aarige virksomhed standsede for bestandig. Ved et tilfælde var jeg igen engang blevet klient hos H. H. Thiele umiddelbart før sammenbruddet, og, som detsømmersig for en gengan­ger, var det i en mørk vinterlig midnatstime, jeg sammen med en enlig sætter færdedes der for sidste gang, optaget af at sætte skik paa en epi­stel å la Holberg, sat med husets gode Leibnitz-fraktur, som jeg aldrig mere skulde arbejde med indenfor disse gode gamle ærværdige mure, men dog heldigvis snart gense efter dens korte gammelkøbenhavnske flytning fra Valkendorfsgade over i Pilestræde. Paa dette tidspunkt havde jeg ellers længe kun i ny og næ haft lej­lighed til at sysle med tilrettelægning af bøger. De første aar efter verdenskrigen tilbragte jeg mere i udlandet end hjemme. Helt slap jeg dog aldrig drømmen om en ny typografisk idyl, som den jeg under krigen havde hygget mig i hos H. H. Thiele i Valkendorfsgade. To bestemte oplevelser ude i det fremmede fik denne længsel til at blusse kendeligt op. Den ene var et besøg i Plantin-museet i Antverpen. Hvilken fryd for en bookman at vanke om i dette stolte bogtrykkerpalæ, hvor Max Rooses har rejst det ædleste mindesmærke, der nogen sinde er blevet bogkunsten til del.Jeg vandrede igennem de fredlyste sale, jeg bladede i folianter og kvarter, jeg gik kobbertrykpladerne efter, ogjeg hilste paa de gamle presser, der endnu friske og rørige blot syntes at vente paa, at svendene skulde komme fra middag. Mæt af indtryk satte jeg mig tilsidst til rette i den store kølige stue, der er opkaldt efter husets lærde ven, polygrafen Justus Lipsius, som for selv at læse korrektur paa sine skrifter siges at have boet længe ad gangen i dette mørkt pane­lerede værelse, hvis vægge er beklædte med svært guldornamenteret sort Gordova læder. Jeg sad i den lærdes egen strenge stol, jeg saa i tankerne mine egne korrekturer paa den tomme læsepult foran mig, og jeg ønskede mig tilbage til den humanismens glanstid, da skribent, forlægger og trykker samarbejdede i det samme hus, forenede i samme idé, tanken om Bogen. En anden oplevelse, der ogsaa kaldte paa typofilen i mig, var af mere kompliceret art. Til min bekendtskabskres i London hørte en aristokra­tisk udseende ung mand, søn af en digterinde, jeg havde beundret i mange aar, og selv en blanding af en digter og et digterværk, lidt af en beau ténébreux, et barn af aarhundredet, typisk for sit desillusionerede og rebelske slægtled, hvis forbitrelse over den officielle cant hos ham gav sig yderst drastiske udslag. Han havde under krigen været militær­nægter og var efter sejren blevet militant kommunist. Den dag, da the Cenotaph afsløredes i Whitehall under tilstrømning af tusindvis af for­ældre, som havde mistet en søn i krigen, opkastede han midt paa for­siden af Lansbury's Daily Herald dette chokerende spørgsmaal; »Hvem er den ukendte soldat?« — for selv at besvare det med den endnu mere rystende forklaring, at den ukendte soldat var en stakkels shell-shocked britisk menig, der var blevet skudt ned bagfra af en britisk officer. Han gik endog saa vidt i sin opsætsighed mod de vedtægter, det engelske samfund i hine tider endnu hvilede paa, at han aldrig klædte sig i kjole og hvidt, end ikke i dinner jacket ogsort, men optraadte i selskabsliveti et toradet blaatjakkesæt og med det rødeste rødeslips. Selv dette flagrante brud paa skik og brug blev ham dog tilgivet — formodentlig, fordi tøjet tydeligt nok stammede fra en af mestrene i Savile Row, og det bolchevikiske flag af et højrødt slips var af den sværeste silke og maatte have kostet et par guinea's hos Lord i Burlington Arcade. Han var da i sandhed den nitideste af samfundsomvæltere, men der­for kunde hans heftige agitation jo godt en skønne dag vælte ham selv omkuld. Det vilde have været skade, da hans egentlige talent laa paa et ganske andet felt end det politiske, idet han fra sin fader, der var forlagsleder og en anset arrangør af nobelt bogtryk, havde arvet et ud­præget anlæg for typografisk tilrettelægning. En dag havde han foræret mig et par nydeligt udførte brochurer, han selv havde fremstillet i det næstsidste krigsaar som propaganda for en sammensværgelse ved navn »Ligaen for Pavens fred«, hvis bestræ­belser for saa vidt faldt godt nok i traad med hans senere poli­tiske aktivisme, idet Paven — »stakkels lille Benedetto«, som Johannes Jørgensen overbærende kaldte Hans Hellighed i mundtlig omtale — var stærkt pro-tysk og ligesom Ford ivrede for en fredsslutning i 1917 uden sejr eller nederlag. Tendensen i brochurerne tiltalte mig just ikke, men det gjorde der­imod i høj grad det typografiske arrangement, som robede den fødte bogkunstner. Modsætningen imellem den klassiske stil i disse tryksager og deres ophavsmands temmelig hektiske journalistik gav mig noget at spekulere over, og en skønne aften, da vi sammen med enfælles veninde befandt os paa vej i en taxi fra eet litterært selskab til et andet, busede jeg ud med resultatet af mine spekulationer. Ivrigt sekunderet af ven­inden tog jeg mig for at prædike fornuft for den unge hedspore: blæs paa al politik ogdyrk Deres egentlige kald, som er at skabesmukke bøger. h EE T HHEE Fominpn W ri#«. i..'.-1 • illliu '• •..fc-T-, , ,iM .r, r0 lin', S'.L .Kl (pmow UmUty luaén ét ttk, cr, o, .fcd-cp Jopr LWS DE GONGORA Y ARGOTES SONET OM MADRID raon W»CTdi ham i Hon.irtJ.p f(. FnK.ll.ifc Mtn vil D r.F ugv, prt kk.*! i si IpOuWlt Det var en højst alvorligt ment formaning, som dog ikke i øjeblikket syntes at gøre dybere indtryk paa vor ledsager, og som han sikkert længst havde glemt, da han et par aar senere virkelig efterlevede den. I mellemtiden havde han drevet sin udfordrende aktivitet som ideali­stisk samfundsstormer op til et toppunkt, men dermed havde han ogsaa løbet linen ud. Da hans navn igen kom paa tale, var det for det abso­lut godes skyld; en artistisk udgiver-virksomhed i slægt med den, der øvedes af forskellige private pressnes, men anlagt efter en større maale­stok og et smidigere princip, idet han samarbejdede med flere trykke­rier, hvorved han blev bedre i stand til at variere sin typografi i over- Nye Intelligensblade, trykt i Langkjærs bogtrykkeri, 1922. ensstemmelse med de forskellige emner. Foretagendets i dag berømte navn var The Nonesuch Books, og dermed har jeg røbet, at manden var ingen ringere end Francis Meynell, nu Sir Francis, en central og venereret skikkelse i den engelske bogverden, hvor hans seneste bedrift har været at sætte ny og noblere skik paa de officielle tryksager fra statens officin. His Majestfs Stationery Office. I AM BER Uven lige Vers Af KAI FRIIS-MØLLER KJØBENHAVN * MCMXXVI Naar jeg med en saa inderlig overbevisning raadede det smukke pro­blembarn Francis Meynell til helt at hellige sig bogkunsten, var det, fordi jeg selv, hvis tilværelse netop paa dette tidspunkt formede sig for hver dag mere problematisk, jævnlig længtes efter den lise, det vilde være igen at laase mig inde med en typografisk opgave som Justus Lipsius med korrekturerne paa sine lærdomsværker i det dejlige svale panelværelse i Plantins trykkeri. Men da jeg i 1922 igen slog mig ned i København, var der ikke dér større efterspørgsel efter andet bogtryk end det rent industrielle. At fej­len ikke var bogtrykkernes, fik jeg en trøsterig fornemmelse af under mit samarbejde med Langkjærs bogtrykkeri, som generøst paatog sig Titelbladet til lamber, trykt i Langkjærs bogtrykkeri 1926. Format: 175x218 mm at udsende et lille tidsskrift for mig, kaldet Nye Intelligensblade, der blev trykt saa nydeligt med haandsat fransk antikva paa engelsk feather­weight, at foretagendet tiltrods for en overraskende efterspørgsel og en respektabel annonce-portefølje aldrig kunde indbringe en øre mere, end hvad fremstillingen kostede. I tilgift til denne hurtigt afsluttede blad­virksomhed affødte mit samarbejde med Langkjær et par smaabøger, omiito naamt MEDBemw CWDeBomomstteBtaf!c)at= iamtutK.fOeiOtnntIBog fotrtommcticcTMlroet et foljtnDf: paa CitElblaoct (1 forminDsart ©cniji- Bclsc) ct at JTtltctne i øugot asatciwntt Bainnet' mg CWBEBana. ir: ^anssfifllrae fta Ben jslDstf cfuistctmiK £Jillon UDgaBE (gictre LEBci/)patis ir..tat.!rrrir)fotmeiuligt 'occstiilenDe-Digtcren.i^ar;, lit: n ailon'lpottrat fta Ccepctcls otte aatsenere OagaBe. ÉDBerfot pag. rrt.-en jllamtanon til «Epita= pbmm fta lf)ietre LeBet« aagaBe. xii C fim JBoien / cr af Hillons srorr ^eøtammrc; Stroferne nri): / ri og jrli 3eg Beo / at jTattigfolk som Hige / Og ipmst som tirgmanO Ugesaa / 6)01 / laB og Slog og Dum tillige/ ©mukke og stpgge / stote/ smaa / Camet meo strunke KraBet paa / Om aaa oe et af fotnem %tanD Og stanset op fta Cop til Caa/ (élnat Donen Klo i / alle apano. Og boer /som oøt / Dot steDt 1 iHaanBe (Om ipatiø / loelena man fctD) / ©aa fjam fotgaat fjclt Oeit og ØanDe: IPaa rpiettct sptouet ®alDe ncD / •Saa sBeoet ban / OuD Ben hoaD ©BeD/ Og ingen lineret barn bans KuiDe: ftan ei af "Bern og SoskenD Beo / ®om Bil foc bam Den ©ttiD uDsttioe. ©Bimmcl got HTsten barn og gul / ilil Jøareen stcamrae / pulsen øitsete/ Oana iDals bli'c snullen / lost tians ®ul / ntj bl. a. en samling satiriske vers, Jamber, hvis titelblad voldte bestyreren Carl Rasmussen og mig adskilligt hovedbrud, som vi, da resultatet fore­laa, begge fandt, havde lønnet sig rigtig pænt. Forst en halv snes aar senere frembød der sig igen en lejlighed for mig til fra tid til anden at gaa og pusle i et sætteri, som jeg havde gjort det i Thieles. Johan Olsen havde efter genoplivelsen af det gamle Berlingske Bogtrykkeri sat sig i forbindelse med mig for at bede mig affatte en tekst, der skulde smage en smule henad husets berøm­teste klient, Ludvig Holberg, og det hermed indledede bekendtskab Ballader og andre vers af Frangois Villon, Povl Branner, rgjs. Format: 160X240 mm. 16 KAI FRIIS MOLLER førte til et samarbejde, omfattende i alt tre opgaver. Paa Olsens opfor­dring blev jeg medarbejder ved den af Gunnar Biilman Petersen tilret­telagte bog om de gamle vægtervers, og derefter fulgte i 1934 tilrette­lægningen af det lille bind ballader afFran^ois Villon, hvori trykkeriets gode engelske fraktur blev præsenteret i en udstrækning som aldrig før. Da denne skrift, skønt endelig TERVigiUUM VENEKJS. C RAS amctqui nunquam amavi^quiqucamavit crasamct. Vcrc concordatu amorcs, verc nubunt alites, Et ncmm comam rcsolvit de maritis imbribuj. Cras amorum copulatrix, intcr umbras arborum, 5 Inplicat casas vircnt« de flagcllo myrteo, Cras Dionc iura dicit /tilta sublimi throno. Cra« amct qui aunquam amavit,quiquc amavic cras amct. Tunc cruore de superno spumco pontus globo, Caerulas intcr catervas, inter e( bipcdcs cquos, xo Fecit undantem Dioncn dc nuritis imbribus. Cras amct qui nuoquam amavit,quiquc amavit cras amet. Ipsa gcmmis purpurantcm pingit annum floridis, Ipsa surgcntcs papiilat dc Faioni spiritu Urget in nodos tepcnfcs, ipsa roris luddi 15 Noctis aura qucm rclinquit spargit umentii aquas, Emicant lacrimae tremcntcs dc caduco pondcres Gutta pneccps orbc parvo sustinctcasus suus. En, pudorcm florulcntac prodidcrunt purpursc: Umor illc, qucm scrcnisastra rorant noctibus, 20 Mane virgincas papillas solvic umcnti pcplo. Ipsa iussit mane lotac virgines nubant rosae; udformet i det attende aarhundrede. NATTEVAGTEN FOR VENUS. T?1-5* nu> lorl olJrig ehked! Hvo som e/sked, e.'sl paanjt llj Ung er Vaaren,tangrigVaaren; Verden er om Vaaren ftdi. Vaaren/fjer Hjerter sammen, Fugle parrer sig i Vaar, /Jh ment Lunden Haaret /iser for den grtdesvangre Regn. Hjeneioh lersken i Morgen paa solplettet Skovhund vi/ Rejse sig Lovtale, grtmte af de unge Myrteskud: I Hijsadet selv TDione vil t Morgen holde Thing. Elsk nu, hvo som aldrig els ked! Hvo som els ked,elsk paa ny / Fadt just nu af B/cdfra Himlen strentet ned i Balgens Skum Steg hlandt mtrkeblaa Vandmasser og blandt Stod af Havets Han Hun, "Dinne, btlgehaaren,af en frugtbar Brændingfrem ! Elsk nu,ljvo som aldrig e/skedl Hvo som elsked,elsk paany i Vaarens Purpur hun baldyrer selv med Blomster-Ædelsten, Selv hun nøder spåede Bryster til for Søndenvindens Tuit Ømt at svulme op eg gltde, selv hun spreder over Vov g Al den lyse Dug, som Nattens vaade Luft bar efterladt: Hver en Taare, som frempibler, bover bristefærdigt tung i "Ved sin lille Bobles Spændkraft standser Draden dog sit Fa/d. Se, de purpurrode Blomster nu forraader deret Blu; Klare Natters stjernefaldne Dug ved Daggry bar udiost De jomfruelige Bryster af de klamme K/adelon. Se/v hun bod hver fomfrurcse at staa Brud ved Dagens Qryt er holdt saa tæt op ad middelalderlige forbilleder, at den ikke er helt letlæselig for uøvede øjne, var det lidt højt spil at anvende den alene, uden nogensomhelst forsonende tilsætning af almenfattelig an­tikva, en hel bog igennem, selv om ogsaa bogen kun var paa to ark. Enhver, der i Bibliothéque Nationale i Paris har set de ældste Villon­tryk, vil imidlertid forstaa, at fristelsen ikke var til at overvinde, saa paafaldende nær som man ved hjælp af Caslons Old Black kunde komme første-udgavens rent gotiske stil. Spillet imellem satsen og de kraftige, naive træsnit blev faktisk ganske det samme i dette nye danske tryk Pervigilium Veneris, Det Berlingske Bogtrykkeri, 1933. Format: 220x320 mm. som i det smaa fem hundrede aar ældre parisiske, og jeg havde en lykkelig følelse af her omsider at have realiseret, hvad der havde fore­svævet mig i Tolv gamle Julerim, nemlig det helt dækkende typogra­fiske udtryk for tekstens middelalderlige aand. Som en modsætning i klar humanistisk stil besluttede vi næste aar at udsende min oversættelse af det senromerske foraarsdigt Pervigilium Ve- Den hele Nat »log hende« Hjerte varmt mod mit. Mens Natten lang frøi mig i Lyst og Søvn hun laa; Og hendes købte rade Læber kysscd blidt; Men jeg var trosteslns og syg af ganunel Vaade, Da op jeg vaagned til en Dimring graa: /eg har glemt meget, Cynara I spredt for hver Vind - Strøet Roser, Roser vildt, hvor jeg i Dansen sprang, At rydde dine blege Liljer af mit Sind; Men jeg var trøstesløs og syg af gammel Vaade Den ganske Tid, fordi den Dans var lang: ieg har været tro mod dig, Cynara 1 paa min Maade. Jeg skreg paa vildere Musik og fyrigst Vin, Men var saa Festen" »lu1, og blcgned Lampens Skær, Da laJdt din Skygge, Cynara I hver Nat blev din; Og jeg er rrmtesløs og syg af gammel Vaade, Ja, hungrer mod den Mund, jeg me« har karr: Jeg har vårret tro mod dig, Cynara I pa2 min Maade. Non sum qualis eram bonae sub regno Cynarae J/ ERNEST •DOH'SON I N'at, aa sidste Nat, mellem hendes Mund og min D£r faldt din Skygge, Cynara! Dit Pust du god Ud paa min Sjæl i Nat, midt mellem Kys og Vin; Og jeg var trøstesløs og syg af gammel Vaade, Ja, trøstesløst mit Hoved sank i Nød: Jeg har været tro mod dig, Cynara! paa min Maade. ! neris — paa dansk Nattevagten for Venus — i et stateligt kvartformat med den latinske tekst sat med Caslon antikva paa venstresiderne og de tilsvarende danske vers med kursiv paa højresiderne. For husets da­værende overfaktor, Aage Wantzin, og mig blev dette arbejde fuldt af den lystigste leg med detailler, der afbalanceredes i et minutiøst udreg­net mønster, hvis æstetiske harmoni beroede paa dets logiske konsekvens. En beslægtet, blot endnu mere kompliceret opgave blev nogle aar senere Aksel Danielsen og jeg stillet overfor, da det drejede sig om op­sætningen af en række kærlighedsdigte, oversat fra flere forskellige sprog Erato, Westermanns forlag, 1942. Format: 245X370 mm. i8 KAI FRIIS MOLLER som tekster til et lille galleri af kvindestudier af Einar Utzon-Frank. I dette tilfælde var altsaa tilrettelægningens æstetiske og tekniske proble­mer forbundet med det endnu frygteligere problem angaaende selve bogens litterære komposition: at skulle opstøve digte, som ikke alene harmonerede saa godt med de givne tegninger, at det for læseren kunde tage sig ud, som var tegningerne illustrationer, inspirerede af hver sit digt — men som tillige var hverken en linje længere eller kortere end at de kunde passes sammen med de foreliggende billeder! Da denne 78 VÆRKER OG DAGE Og wn han niaatte have Luit for; heftig Sorg over Italiens Oplasthcti, harmfuld Foragt for al­skens Egoisme og Snæversyn og fanatisk Tillid til cn siicrk Politik som Lægemidlet. OmMændighedemc skulde snart give ham Tid og Lejlighed til at uddybe disse Betragtninger. Aar 1512 styrtedes Gonfalonieren Pier Soderini ved cn Sammensværgelse til Fordel for Huset Mediei. Som Republikcns Tillidsmand bcrove­drs Machiavelli snart efter ved et Dekret sin Sekretærpost, ja fængsledes som sigt« for Dd­agtigh«! i en Konspiration mod Mcdicicme. Han frikendtes dog, men maatte xil sin Græmmtlsc tage Ophold udenfor Byen paa sin lille Gaard ved San Casciano en Milsvej fra Florcns, et Op­hold, som han aldrig vænnede sig til at betragte som andet end rmdlc/tidigt, men som -afbrudt a( kortere Rejser — kom til at wc Resten af Mediciernes Regeringstid — og af hans eget Liv: 1527, samme Aar som RepubHkcns Genindfo­relse i Florcns gav ham grundet Haab om atter at faa politisk Betydning, dodc han, efterladende Hustru og fem Born i cn Tilstand, der nxrmede sig Armod. ' Nogle paastaar," skriver Bayle, "at " man maatte paakalde Offentligheden for at u bevæge tiam til at nyde del sidste Sakramente". Denne Paastand cr dog vistnok afkræftet Af hans Dagligliv under dette tvungne Otium har vi hans egen overordentlig levende Skildring i et Brev til Vennen Vcttori, der levede i Rom som Florens's Gesandt ved Pavchoffct. Det cr tu uimodstaaclig Fristeise at citere nogle af deue berømte Brevs mest malende Passager; "Jeg staar op med Solen og gaar mig av Tur 14 ud i cn af mine Skove, hvor jeg lader fælde "Træer; her bliver jeg to Tuner for al tage " Gaarsdagcns Arbejde 5 Øjesyn og ofre lidt "Tid paa disse Brændehuggere, som altid har " noget galt for, enten indbyrdes eller med Nabo­" tmc ...Naar jeg forlader Skoven, gaar jeg til u en Kilde og derfra tH cn af mine Fuglesnarer, " med cn Bog under Armen, Dante dier Pc­" trarca, eller ogsaa cn af disse mindre Poeter, " som Tibul, Ovid og lignende. Saa læser jeg om w deres Elskovslidenskab og deres Eventyr — mindes*mine egne og nyder en Stund denne " Fordybelse i Minderne. Derpaa gaar jeg ned " til Osteriet ved Landsbyen, snakker med Folk, " som cr der paa Gennemrejse, sporger Nyt fra u deres Hjemsteder, horer et og andet og mærker " mig Menneskenes mangfoldige Tilbajdighedcr *• og forskelligartede Opfattelser. Saa bliver det " Spisetid, da jeg sammen med mine fortærer -den Mad, som min fatdge Gaard og solle F