Ha riholornens Zk'^t nbal 
I'KIDKHKO I\ . •Stj/ttJlIX/ '/ ./j.ttnihit /.//Wijbtlt 
nt, ,•/ tfii, /H »fr/Mnrt/uM ' ./n"> artf/érm vfr/n/n , 
t^rtum i'Jfr.Ås/u'sj*1 /my*n /-»/UJMét.t/'Hi-fuwt/.< •/ 
./,// CMHIST/ snimsH'fatif fyritfnwtiifttn ruu/uoftt ., 

Barlholomæus Ziegenbalg, Grundlægger af Bogtrykkeriet i Trankebar. 
DET DANSKE TRYKKERI I TRANKEBAR 
1712-1845 

AF VOLMER ROSENKILDE 

C
HRISTIAN IV var jo paa mange Omraader en af vore mest energiske og 
handlekraftige Konger, og ogsaa inden for dansk Bogproduktion kom 
et enkelt Udslag af hans Foretagsomhed i Tidens Løb til at sætte Spor, nem­
lig inden for det efter hollandsk og engelsk Forbillede 17. Marts 1616 op­
rettede privilegerede østasiatiske Kompagni. Tre Aar senere, den 16. Maj 
1619, naaede senere Rigsadmiral Ove Gjedde paa Kompagniets første Rejse 
Ceylon med flere Skibe og opnaaede bl. a. Erhvervelsen af Havnebyen Tran­
kebar paa Østkysten af Dekan i Distriktet Tandschor, hvor det endnu eksi­
sterende Fort Dansborg blev anlagt. I Christian IV.s Tid blev der dog ikke 
spundet Guld paa det ostindiske Eventyr; gennem hele det 17. Aarhundrede 
drev man med Afbrydelser Handel paa Kolonien med vekslende Udbytte, 
men i Almindelighed var det tabgivende. Først i det 18. Aarhundrede, efter 
at et nyt asiatisk Kompagni ved Oktroj af 12. April 1732 havde faaet sine 
Privilegier stadfæstet, udviklede Selskabet sig til et Foretagende af virkelig 
Betydning for Danmarks Handel, og de heldige Aktieindehavere indvandt 
gennem en Række Aar rigt Udbytte, fra 20 helt op til 50% af deres Indskud. 
Det var dog ikke Handelskompagniet, der kom til at lægge Grund til, at 
dansk Boghistorie fik en Udløber i det fjerne Indien, men derimod et Forsøg 
paa at indføre Kristendommen blandt de indfødte i den danske Koloni. Ef­
ter Datidens Opfattelse var en Regent ansvarlig for sine Undersaatters reli­
giøse Undervisning. I Trankebar fandtes vel Kolonipræster til Varetagelse 
af de danske Embedsmænds aandelige Fornødenheder, men de maa ikke 
have været iStand til eller haft Interesse for at beskæftigesig med deindfødte. 
Vistnok efter Tilskyndelse af Prins Jørgens tyske Sekretær Heinrich Wilhelm 
Ludolf ønskede Frederik IV at udsende Missionærer til Trankebar. Man 
søgte først herhjemme efter interesserede, og det maa siges at være lidt be­
skæmmende, at der ikke meldte sig brugelige Aspiranter til den eventyrlige 
Færd. Men saa skaffedes fra Halle de pietistiske Kandidater Bartholomæus 
Ziegenbalg og Heinrich Plutschau, der den 29. November 1705 afsejlede til Trankebar. Det var den første evangeliske Mission i hele Indien, og indtil Danmark 140 Aar senere i 1845 afhændede sine Koloniinteresser i Indien til England, skulde denne Mission -i det mindste teoretisk -komme til at virke under dansk Overøvrighed. Et meget stort Menneskemateriale, mere end tresinds­tyve Missionærer foruden langt flere underordnede Medhjælpere, samt store Pengemidler fra baade Danmark, England og Tyskland blev i denne Tid sat ind paa Opgavens Løsning. Men Resultatet stod ikke i Forhold til Anstren­gelserne. I 1845, det Aar, da Danmarks Andel i Sagen ophørte, skrev en af Missionærerne hjem: »Wenn ich nun auf Indien sehe, und wie gross der Er­folg der Missionsthåtigkeit gewesen ist, so ist er bis jetzt sehr wenig ermu­thigend; denn die Anzahl der Bekehrten ist noeh immer eine sehr geringe.« Del tør vistnok siges, at det skortede paa Ledelse. Plan og Oversigt savnes, efter at den første og eneste Organisator Ziegenbalg i 1719 døde. De fra Missionen hjemsendte Beretninger viser det. De blev trykt i Halle underTitel »Der kgl. Diin. Missionarien aus Ost-Indien . . . Berichten«. Det er et Mon­strum, der for de 140 Aar omfatter mere end 25.000 Kvartsider. Uden Plan og Orden gengives løst og last at Breve, Dagbøger, Rejseberetninger o. s. v. Det er fristende at drage Sammenligning mellem Missionen i Trankebar og det tilsvarende Arbejde i Grønland, der omtrent samtidig blev paabe­gyndt og gennem de samme Aar virkede med langt mindre Indsats af Men­nesker og Penge, men med bedre Resultat. Maaske skyldes det, at man paa Grønland virkede mere kulturelt oplysende i Almindelighed, mens man i Indien i højere Grad indskrænkede sig til Omvendelsesarbejde. I Betragtning at, hvor mange Mennesker der var i Arbejde i Indien, er det forbavsende, 
hvor lidt der foreligger trykt om Landet, dets Natur, Indbyggere og deres Kultur. Det skal sammenstykkes af spredte Bemærkninger i Breve og Ind­beretninger. 
Bedst gik det i Begyndelsen. Ziegenbalg fik Lejlighed til at demonstrere en fremragende Dygtighed baade som Organisator og Sprogmand. I Løbet af forbløtfende kort Tid sætter han sig ind i Sproget og er 1708 saa fortrolig med Tamulisk, at han paabegynder Oversættelsen af det nye Testamente, som han fuldender 31. Marts 1711. Han er straks klar over, hvor stor prak­tisk Betydning et Bogtrykkeri vil have, og skriver 22. August 1708 hjem:»Wir wiinschen aber hierbey sehr, dass alhier mochte eine Malabarische [Tamu­lische] und Portugisische Buchdruckerey konnen angestellet werden, damit man nicht so gar viel Unkosten auf das Abschreiben der Bucher wenden dorfte«. -Senere henvises til den Betydning, Bogtrykkerkunsten havde for Reformationen paa Luthers Tid. Han meddeler, at han holder 6 indfødte Skrivere i Huset og fortsætter: »Aber diejenigen Biicher, so da von unserer Christlichen Religion in dieser Malabarischen Sprache sind geschrieben wor­den, und so wol unserer Gemeinde, als auch denen Heyden communiciret werden sollen, so scheinet es schlechterding gantz nothwendig zu seyn, dass man selbige drucke, sintemal selbige im Abschreiben iiber die massen sehr verfålschet werden,auch ungemeine Unkosten verursachen.« Og det lykkedes virkelig Ziegenbalg at faa stillet et Trykkeri til Raadighed, men det blev hver­ken fra Modermissionen i Halle eller fra Danmark, det skulde komme, men fra England. 
I 1709 var det engelske »Society for Promoting Christian Knowledge« traadt i Forbindelse med Missionærerne i Trankebar. Det blev af største Be­tydning for Missionens Trivsel. Næsten aarlig hører man om Modtagelsen af store Gaver i Penge og Naturalier. Og i 1711 afsender man fra London en fuldstændig Trykpresse med latinske Typer og alt nødvendigt Materiel samt 100 Ris Papir. Men da man indsaa, at det hele vilde være nytteløst, saafremt man manglede en duelig Person til at forestaa det og iøvrigt bistaa Missio­nærerne, saa valgte man hertil den tyskfødte Jonas Finck, der i nogle Aar havde arbejdet som Lærer ved den tyske Skole i London og ofte havde ud­trykt Ønske om at rejse til Ostindien. Han blev optaget i Selskabets Tjeneste og maatte hurtigt gennemgaa en Bogtrykkeruddannelse for at kunne lette Missionærerne ved Forarbejdelsen af nogle Skolebøger og mindre Traktater, indtil en dygtig Bogtrykker senere kunde sendes. Foruden Trykkeriet m. v. og Jonas Finck sendte det engelske Selskab med samme Skibslejlighed 250 Eksemplarer af en portugisisk Oversættelse af Matthæus-Evangeliet. 
Men i Brasilien blev Skibet opbragt af Franskmændene og maatte løs­købes, før Rejsen kunde fortsættes. De 250 Boger lod Franskmændene dog uddele blandt Portugiserne i Brasilien, og man udtalte senere det Haab, at »der HErr vielleicht noch eine Frucht aus solchem Saamen des Worts zu sei­ner Zeit hervor bringen kan«. Under den videre Rejse døde Jonas Finck, mens Papir og Trykkeri naaede vel frem; den 9. Juni 1712 fik Missionærerne Underretning om, at Skibet havde naaet Madras. Der var øjensynlig nogen Vanskelighed med at faa Trykkeriet udleveret -Forholdet mellem Missio­nærerne og Handelskompagniet var langtfra godt -men i August 1712 med­deles, at Kasserne er frigivet og overtaget af Missionærerne. »Naehdem nun diese Drucker-Presse mit denen Lettern, Papier und andern Mobilien, uns in Augusto 1712 ausgeliefert war, fugte sichs eben, dass ein Buchdrucker bey der hiesigen Compagnie als ein Soldat in Diensten stund. Diesen baten wir loss, und gaben ihm anfånglich 5 und hernach 8 Thlr. alle Monate zum Sa­lario. Durch welchen wir im Namen Gottes Portugiesische Biichlein setzen und drucken lassen konten«. 
Den 17. Oktober 1712 var det første Arbejde færdigt fra Trykkeriet. Tit­len lyder »A ordem da Salvagao«, og Indholdet forklares at være »Fragen von den Glaubens-Lehren, mit Spriichen bewiesen . . . Diese Fragen, die in folgenden Jahren ohne die Spriiche in beyden Sprachen [Portugisisk og Ta­mulisk] mehrmals gedruekt und Ordnung des Heyls genannt worden, sind die von des Herrn Pastor Freylinghausens Grundlegung der Theologie be­findliche Ordnung der Glaubens-Articul, in Fragen verfasset, nicht aber des­sen Ordnung des Heyls, wie man sonst aus deren Benennung sehliessen konnte.« Som en Prøve afsendtes nogle Eksemplarer til England, Tyskland og Danmark. Den 8. November havde man næste Tryksag færdig, en portu­gisisk ABC; Omfanget var et halvt Ark 12mo. Det er bemærkelsesværdigt, at mens man indtil for faa Aar siden i vore offentlige Biblioteker ikke ejede nogen dansk ABC ældre end 1731, saa har man længe haft den tilsvarende Tryksag i Førstetryk fra dette ganske lille danske Kolonitrykkeri. A B C'en maatte naturligvis senere optrykkes, i 1715 kom en udvidet Udgave med Bi­belsprog for hvert Bogstav, 1717 og 1733 kom nye Udgaver. 
Ved Aarsskiftet begyndte man paa en Tryksag, der blev en aarlig tilbage­vendende Foreteelse, nemlig Almanakken. I et Brev fra Ziegenbalg og Griind­ler af 3. Januar 1714 hedder det: »Bey gegenwårtigem neuen Jahre haben wir abermal einen Portugisischen Caiender drucken lassen, welcher unter ver­schiedene Europåische Nationes hier und dar versendet wird, dadurch nicht allein vielen ein Dienst geschiehet, sondern auch unsere Buchdruckerey sol­cher gestalt in Indien besser bekant wird. Von solchem Caiender iiberschi­cken wir zugleich hierbey einige Stiicke. Wenn wir hinkimfftig von dem Ma­labarischen Caiender-Macher allezeit ein halb Jahr voraus (sintemal sich ihr Neu Jahr im April anfånget) ihren Caiender in Malabarischer Sprache be­kommen konten; wiirden wir aus selbigem unterschiedliche Dinge mit in unsern setzen konnen, die auch denen Europåern curieux zu lesen seyn wiir­
A ORDEM DA SALVAC, AO, 
ou 
ADOUTRINA 
CHRISTAÅ 

BRHVEMEN RE 
EMPERGVNTAS E REPOSTJ S 
declarada c provada 

COM PRINC1PA ES TESTEMUKHOS 
DA ESCRITURA SACRA DA. 
Juntdmente com alhuZs Orafcens e Cantigas. 
TRJNQVEB AR 
Em India Ortental na Cofta deCoromandd 
MA ElUmpa dos MISSIONARIOS 
del REY de DENNEMARK-

Anno 1712. 
Første Bog trykt i Trankebar, udtrykt 17. Oktober 1712. 
den.« Da man 1714 siger, at man »abermal« har trykt den portugisiske Al­manak, maa den første være trykt allerede ved Nytaar 1712-13. Senere om­tales det aarlige Almanaktryk flere Gange; i 1718 hedder det: »Sind bisher alle Jahr Tafel-Calender gedruekt worden; wie auch einige Leichen-und Hochzeitcarmina in Hollåndischer, Daniseher und Teutscher Sprache, ie­doch mit Lateinischen Lettern.« Under 1717 ses blandt Trykkeriets Arbejder ogsaa »ein Daniseher Sehreib-und Tafel-Calender«. Saa sent som 1791 om­tales, at man har fremstillet den portugisiske og tamuliske Almanak. I dan­ske Samlinger findes kun den portugisiske Almanak for Aarene 1781, 1789 og 1792 samt den tamuliske for 1790. 
Imens var man baade herhjemme og i Udlandet virksomme for at skaffe Missionen kyndig Hjælp til Trykkeriet. Den 9. December 1712 udsteder Fre­derik IV kongeligt Brev til Kommandanten i Trankebar. »Und da Unsere geliebte Professor Trellund und Professor Lodberg [der paa Kongens Vegne forte Tilsyn med Missionen, inden Missionskollegiet blev oprettet] eine Buch­druckerey mit zugehorigen Leuten naeh Ost-Indien zu sehieken, und dieselbe in Tranquebar einrichten zu lassen fiir gut befinden: so wollen Wir allergnå­digst, dass selbige Buehdruckerey daselbst ungehindert in Tranquebar einge­riehtet werde. Zu welchem Ende ihr weiter den Commendanten und Seeret-Rath daselbst anzuhalten habt, dass sie darinne alle assistenee zu des ange­tangenen christliehen Wereks Beforderung und Fortpflanzung beweisen, auch denen mit der Buehdruckerey ankommenden Leuten aus alle mogliche Weise betorderlich seyn.« Da var Trykkeriet jo imidlertid allerede modtaget i Tran­kebar; maaske har man i København hørt, at Missionen havde Vanskelig­heder med at faa det udleveret fra Kompagniet og har da villet træde hjæl­pende til. 
Omtrent samtidig blev tre Personer med kongelig dansk Protektion sendt Ira Tyskland til London for som Bogtrykkere at blivesejlet med den engelske Handelsflaade til Ostindien. Det kgl. Brev af 9. December 1712 er paa Latin og lyder i Oversættelse: »Vi Frederik den Fjerde . . . bekendtgør for alle og enhver, hvem denne Vor kongelige Skrivelse forevises, at da Foreviserne af dette. Vore Undersaatter Johann Berlin og Johann Gottlieb Adler, samt den­nes Broder, en Dreng paa 14 Aar, allerunderdanigst har andraget Os om... at maatte rejse gennem Tyskland og Holland eller ogsaa Storbrittanien og derefter videre til Søs til Trankebar i Ostindien for der at drive Bogtrykkeri, og dertil ydmygst ansøgte om, at Vi, til sikrere og bedre Udførelse af deres 
•f* l-*<5*!•*§* i.»§*j.* 
+*i>§*i-»§ »i-#§«i» §*'l>§*'I"*§»'t-

ABCDEFGHI 
KLMNOPQR 
STUVWXYZ 

ABCDEFGHI K L M N OPQ.RSTUVWXYZ. 
abcdcfghikimnopqr sffTtuvwxyz-
ABCDEFGH I K L M N O P Q^R S T V IS \V XY Z . 
abcdefjfghiklmnopqr tflftuvwxyx.' 
ao. cb. ). fl:. 
1234567890. 
JE-SU CHRI-STO. 
A N IS O 1712, 

Andet Trankebartryk, den portugisiske ABC 1712. 
horehavende, vilde forsyne dem med Vor Recommendation og kgl. Passe­
port, har Vi allernaadigst opfyldt deres allerunderdanigste Ansøgning, hvor­
for Vi respektive venligst og allernaadigst anmoderalle og enhver, som dette 
maatte komme (or Oje, det være sig Konger, Fyrster og andre Øvrigheder, 
Gouverneurer i Byer, Fæstninger og Havnestæder, ligesom Admiraler, hvis 
Kongeriger, Byer, Gouvernementer, Have og Havnebyer ovenanførte Vore 
Undersaatter maatte betræde, dem og deres Bagage og alle øvrige Sager, som 
de maatte medføre, ikke alene at lade rejse sikkert, opholde sig og passere, 
men ogsaa hvis nødvendigt bistaa med al Hjælp og Venskab . . . « 
1 ra Halle medbragte Adler og Berlin en Gave, et »malabarisk Trykkeri«. Man havde der længe arbejdet med at skære tamuliske Typer og havdeefter store Vanskeligheder faaet dem færdige. Inden Afsendelsen benyttede man dem i 1712 som en Prøve til at trykke Trosbekendelsen, ogsaa ledsaget af tysk og latinsk Tekst. Dette Halle-Tryk er altsaa det første, der nogen Sinde er trykt med tamuliske Bogstaver. Denne Prøve blev saa sammen med Typerne pakket til 1 rankebar med en Ledsageskrivelse, hvori man udtrykte Haabet om, at man saa der til Gengæld snart vilde udsende det nye Testamente trykt paa lamulisk. Fra England medbragte man som Gave endnu 75 Ris Papir foruden et færdigtrykt Arbejde. Den ene af Missionens Grundlæggere, Hein­rich Pliitschau, kom i November 1 712 -bl. a. for at forsøge at faa de vanske­lige Arbejdsforhold i Trankebar forbedrede — til Europa og herunder ogsaa til England. Det engelske Missionsselskab anmodede ham om at skrive en kort Lærebog til Brug for den portugisiske Skole i Trankebar; den blev straks trykt i I(XX) Eksemplarer, og Halvdelen oversendtes til Brug for Missionæ­
rerne. Johan Berlin og Brødrene Adler naaede Trankebar den 31. August og 12. September, ligesom de tamuliske Typer og 75 Ris Papir var modtaget paa dette Tidspunkt. Berlin kom dog ikke til at beskæftige sig med Trykkeriet, meddeler han i et Brev af 30. September 1713, da der allerede ved hans An­komst fandtes en Trykker og en Sætter. Et andet Brev fra Ziegenbalg og Cjriindler af 13. September 1713 fortæller om disse Personer: »Weil aber ei­nige Lettern allzu wenig mitkommen sind, und einige gantzlich mangeln, so muss Herr Adler erst die wenigen vermehren, und die mangelnden von neuen verfertigen, ehe wir was setzen konnen. Mit der Zeit soli er auch eine kleinere Schrift zum Abdruck des A. und N. Testaments verfertigen; dass man die heilige Schrift in einen bequemen Band bringen konne, und in das Papir nicht 
allzusehr hinein greiften diirffe. An Materialien zu neuen Stempeln und Let­tern fehlets uns nicht, nur aber will Zeit und Miihe darauf gewendet seyn. 
Und weil geschickte Personen hierzu herein geschickt sind, wir auch vorhero schon, seit einem gantzen Jahre her, einen verståndigen Buchdrucker bey diesem Wercke gehalten und noch halten; so hoffen wir, dass die Buchdruck­erey in beyden Sprachen, so wol Malabarischer als Portugisischer, in guten Stand wird gebracht werden konnen. Es sollen auch so fort Indieaner, und zwar 2 Knaben aus unserer Schule, darzu angewiesen werden: wie denn der eine schon vieles in der Portugisischen Buchdruckerey begriffen, und beydes etwas setzen und wieder ablegen kan. Auch soli das Stempelmachen und Schrifftgiessen ein solcher alhierlernen, nehmlich unser bisheriger Buchdruck­er, von dem wir versichert seyn konnen, dass er seine gantze Lebenszeit al­hier bey diesem Wercke verbleiben wird. Von dem, was alhier schon gedruckt ist und kiinftighin gedruckt werden wird sollen einige Exemplari Ihnen iiber­sendet werden . . .« Her har man altsaa en Mand, der har forpligtet sig til at virke som Bogtrykker paa Livstid. Desværre nævnes hans Navn ikke. 
Man har iøvrigt store Planer, allerede inden man er kommet i Gang. Saa snart nu først den fuldstændige Bibel er trykt i det tamuliske Sprog, hedder det, skal et fuldstændigt Leksikon (og Manuskriptet til et saadant, skrevet paa Palmeblade for at spare Papir, var allerede færdigt 25. Juni 1712, det om­fattede 40,000 Ord, men blev aldrig trykt) og Grammatik udarbejdes, for at vore Efterkommere maa have mindre Vanskelighed ved at lære dette vanske­lige Sprog. At det tamuliske og malaiske Sprog skulde være ens,saadan som Herbelot omtaler det i sit Bibliotheca orientalis S. 538, er ikke rigtigt, man finder ikke den ringeste Overensstemmelse. Paa malaiske Sprog har Hollæn­derne i Batavia trykt nogle Boger, hvoraf vi ejer nogle, for at sammenligne det malaiske Sprog med det tamuliske. Men vi har ikke set nogen Bog hos Hollænderne, der var skrevet eller trykt med de særlige malaiske Typer; hvad vi hidtil har set, var trykt med latinske Typer, som kun Europæerne og ikke de indfødte Malajer kan læse. 
Den 28. Marts 1713 er den første Katekismus paa Portugisisk færdig, en Tryksag der atter og atter bliver genoplagt i de følgende Aar, og den 29. Juni er en portugisisk Salmebog udtrykt, »es bestehetin 100 auserlesenen Liedern, so alle aus dem Teutschen ins Portugisische ubersetzet sind, ausser wenige, darinne man seine Freyheit behalten«. Andetsteds oplyses, at Oversættel­serne er taget af Freylinghausens Sangbog. Ogsaa denne Bog optrykkes og 
forøges stadig, nemlig 1719, 1736-43, 1744, 1765-75, 1810 og 1821. Den 19. September 1713 er man naaet saa vidt med Støbningen af de tamuliske Typer, at Sætningen af den første Bog paabegyndes, og 25. Oktober er Bo­gen færdig; Omfanget var 4 Ark 8vo. Den tamuliske Titel lyder »Akkiånattei wælippaduttugira wedaporamånam«, hvilket forklares som »Ein Gesetz-Regel, welche zeiget, was das Heydenthum fiir eine abscheuliche Saehe sey, und wie diejenige so darinnen stehen, davon errettet und selig werden kon­nen«. I November 1728 genoptryktes Bogen i et Oplag paa 300Eksemplarer og med ændret Titel. Grunden hertil var, at man havde konstateret, at to af Ordene i den oprindeligeTitel havde en foragtelig Klang i de indfødtes Op­fattelse. Da tredie Oplag var færdigt 2. Oktober 1745, var Antallet 1136 Eks­emplarer. Den 13. November 1713 har man fuldendt Trykningen af Kate­kismen paa Tamulisk; ogsaa denne hører i de følgende Aar til de stadig til­
bagevendende Tryksager. Missionærerne havde fortsat store Vanskeligheder med de danske Myn­digheder i Trankebar, der paa det voldsomste modarbejdede Missionen; en Overgang lod Kommandanten endog Ziegenbalg arrestere. Ogsaa Bog­trykkeriets V irksomhed blev paa Trods af den kongelige Ordre modarbejdet; bl. a. gjorde man opmærksom paa, at det var ulovligt at trykke uden Censur. »Wie aber alle gute Anstalten bey diesem Werek musten unter vieler Wider­wartigkeit angefangen und fortgetuhret werden, so ging es auch hiermit. Denn es lunden sieh Leute, so da sagten: Wir wolten wider das Konigliche Gesetz ohne Censur Blicher drueken, welches uns nieht wøhl gelingen wiirde. Wir meideten dieses alsobald den 5. Jan. 1713 nach Copenhagen.« Denne Henvendelse forblev ikke uden Resultat. Et kgl. Brev af 12. Februar 1714 meddeler bl. a., »dass alle die Biicher und Schriften, welche ihr zur Fort­setzung dieses gottlichen Werckes im Druck ausgehen zu lassen gut findet, es sey in Malabarischer oder andern Sprachen, durfen und sollen ohne jemandes Hinderniss, es seye auch worinne es wolle, ohne einige Censur nach dem Gesetze, gedrucket und herausgegeben werden; von welchen Schriften und Biichern ihr jahrlich mit Unsern herinkommenden Schiffen der Octroyrten Ost-Indischen Compagnie einige Exemplar an Unsere gel. Professor Herr Joh. Trellund und Professor Herr Jac. Lodberg einzusenden habt . . .«, Ydermere udstedtes fire Dage senere et særligt kgl. Brev til Kom­mandanten i Trankebar, at han skulde bistaa Missionærerne paa enhver Maade, ogsaa i Fald det drejede sig om Bogtrykkeriet. 
A E XP LICAQAO 
DA DOUTRINA CHRISTAA SEGUNDO A ORDE?4 DO 



CATECISMO 

DO B. LUTHERO, 
EM PERGUNTAS E REPOSTAS 
PROPOST A, 
E COM NECESSAKIOS TESTEMV­tihos Åd ESCRlTVRA SAGRA DA 
prøv 

TRAOUZIDA ENt LINGOA PORTUGUESA 
pelos 
WINTSTROS DA PALAVRA DE DE-' 
'J S E MlSSlONARlOS DEL REY DE 

DENNEMARK. 
TRANCVEBAR 
Em India Orienral na Cofta de Coro­niandel, na Eftair.pa dosciitos 
Miflionarios. 

Jfto Anno dé i 7 i 3-
Første Katekismus fra Trankebar, udtrykt 28. Marts 1713. 
Man kunde tro, at det var denne Bestemmelse, at Trykkeriet skulde ind­sende Eksemplarer at alt, hvad man fremstillede, som vi kunde takke for, at Det kgl. Bibliotek er relativt vel forsynet med vort ældste Kolonitrykkeris Produktion. Men det synes ikke at være Tilfældet. De fleste tidlige Tranke­bartryk i Det kgl. Bibliotek har man først faaet med Hjelmstjernes Samling 1807. De at Irykkeriet iflg. Befaling afleverede Eksemplarer maa da an­tages at være blevet i Missionskollegiet og tilintetgjort der ved Københavns Brand 1795. 1 Det kgl. Bibliotek savnes meget i Dag, og Mulighederne for at fremskaffe de manglende Tryk er desværre minimale. Til Brug for den under l darbejdelse værende Haandbog »Thesaurus librorum Danicorum« or nu atlattet en historisk Bibliografi over Trankebar-Trykkeriets Arbejder, der paa dette Omraade vil vise en ret væsentlig Forøgelse af de i »Bibliotheca Danica« registrerede Tryk. Forøgelsen er altsaa alle Tryk, der ikke findes i 
danske Samlinger. Paa denne Tid paabegynder man Sætningen af et af Trykkeriets Hoved­værker, det nye Testamente. Den 23. September 1714 var første Del færdig og 13. Juli 1715 anden og sidste. Oplaget var 500 Eksemplarer. Der er den Ejendommelighed, at anden Del er trykt med mindre Skrift og i mindre Format end første, hvilket skyldes Mangel paa Papir. Dog lod man af anden Del de sidste 100 Eksemplarer trykke paa samme Papirformat som første, for at de kunde indbindes sammen. Anden Udgave var færdigtrykt 25. April 1724 -men med 1722 paa Titelbladet -og Genoptrykning fandt Sted igen 1758, 1788 og 1810. Tredie Udgave af det nye Testamente i Trankebar har iøvrigt en lille Historie. Omkring 1734 beslutter man sig til at foretage en gennemgribende Revision med Henblik paa et nyt Oplag. Missionærerne C. T. Walther, 
C. F. Pressier og A. Worm begynder med Matthæus-Evangeliet, og i 1737 er man naaet saa langt, at Sætningen kan begynde den 5. December; den 
25. Marts 1739 er Trykningen færdig. Arbejdet blev imidlertid meget kraf­tigt angrebet og betegnes som komplet uforstaaeligt for de indfødte. Det videre Oversættelsesarbejde blev derfor standset, og da Testamentet 1758 kom i tredie Udgave, var det Ziegenbalgs oprindelige Oversættelse, man 
benyttede. 1714 fremstillede man en for en saa lille Virksomhed som Trankebar­missionen mærkelig Tryksag, nemlig en Bibliografi. Det er en Fortegnelse over det lille Missionsbiblioteks Bogbestand, omfattende 3 Ark i Folio. Det 
oplyses, at Kataloget bl. a. fremstilles, for at europæiske Velyndere kan se, baade hvad man allerede har, og hvad endnu fattes. Da Ziegenbalg samme Aar rejste til Europa, tog han 50 Eksemplarer med til Uddeling blandt for­maaende Velyndere. Man maa øjensynlig have været tilfreds med Resultatet, for i 1721 trykker man en ny Fortegnelse, dennegang paa 4 Ark 8vo. 
Den portugisiske Salmebog havde man allerede fremstillet 1713, og den 
24. Januar 1715 havde man fuldført en tilsvarende tamulisk Sangbog med 48 Sange, tilrettelagte og oversatte af Ziegenbalg. Den blev genoptrykt i sta­dig forøget Skikkelse 1721, 1723, 1733, 1756, 1779 og 1807. 
Fra omkring Aaret 1716 har man en Oversigt over Trykkeriets Type­materiel. »Die gegossenen Lettern, mit welchen ordentlich in der Buch­druckerey bearbeitet wird, sind bisher gewesen die Portugiesische und Mala­barische Lettern, wozu nun auch die Teutsche kommen sind. Die Portu­gisische sind 1) Kleine Canon antiqua versalia. 2) Doppelte Cicero. 3) Ci­cero antiqua. 4) Cicero Cursiv. Die Malabarische [tamulische] Lettern sind 1) Grobe Cicero, 2) Kleine Cicero, 3) Mindere Corpus. Die verfertigte teut­sche Schrift heisset Cicero. Diese Schriften liegen in 12 Schrift-Kasten, nach Teutscher Art gemacht: die Englische Schrift-Kasten aber sind zu Titul Ka­sten genommen worden. 
Vom Stempel-Schneiden und Schrift-Giessen ist dieses zu gedencken: 1) Sind Stempel und Matern fertig zu einer neuen Malabarischen Schrift, Cicero genannt. 2) Sind Stempel und Matern verfertiget zu einer kleinen Malabarischen Schrift zwischen Corpus und Petit-Kegel, genannt klein Corpus. 3) Haben wir die kleine Canon-Matern Lateinisch in Versalien, so aber anietzo noch nicht zugerichtet sind. 4) Haben wir doppelte Mittel-Matern Teutsch,aber auch noch nicht zugerichtet. 5) Sind auch 50 Stiick An­fangs-Buchstaben in Holtz geschnitten auf dreyerley Kegel. 6) In der Giesse­rey haben wir zwey Instrumenta &c. Es wiirde in dieser Officin weit mehr ver­richtet werden konnen, wenn es uns nicht ofters bald an diesen bald an jenen Materialien fehlete, welche wir theils erstlich mit denen Europåischen SchilTen erwarten, theils von andern Orten in Ost-Indien erst her verschrei­ben miissen. Indess sey GOTT dafiir gelobet, dass nun diese Kunst immer besser alhier fundiret wird, dass sie in denen Kiinftigen Zeiten bey der Mis­sion ein bestandiges annexum seyn kann.« Man var altsaa efter Omstæn­dighederne allerede ganske godt forsynet, og hvad man manglede, forarbej­dede man selv. 
Ogsaa paa et andet Omraade viser Ziegenbalg et forbløffende Initiativ, 
nemlig med Hensyn til Fremskaffelse af Papir. Allerede den 3. Januar 1714 
skriver han, at det vilde være en stor Fordel for Bogtrykkeriet, hvis vi kunde 
indrette en Papirmølle. Vi havde allerede forsøgt det, saafremt vi havde haft 
Midler og fornøden Bistand til det. Det synes os nemlig ikke umuligt, om­
end det maatte foregaa paa anden Maade end i Europa. Alle fornødne 
Materialer er for Haanden med Undtagelse af Lim, der maa komme fra 
Europa. Af en Hedning, der har været Papirmager i Kina, forfærdiges her 
et graat Indpakningspapir til Silkestoffer og Kattunvarer. Vi tror ogsaa, han 
vil kunne forfærdige hvidt Trykpapir, hvis vi vil lønne ham og give ham 
fornødne Instruktioner. Dog maa saadant indtil videre udskydes. 
Dermed var Tanken dog ikke skrinlagt. Ziegenbalg er klar over, at naar Stempelskæring, Forfærdigelse af Matricer, Skriftstøbning, Sats og Tryk­ning engang er bragt paa ret Fod i dette Land, vil denne Kunstart ikke nøjes med det ene Sprog, men vil kunne arbejde med andre ostindiske Sprog. Over­hovedet for de sorte i Madras har allerede søgt Information, om man ikke kunde støbe Typer til det wartugiske [telugiske] Sprog og oprette et Tryk­keri deri. Forskellige fornemme Mohrere [Muhamedanere] er ogsaa kom­met til os med Forespørgsel, om vi ikke kunde trykke Bøger i deres eller det arabiske Sprog. Der vilde være endnu større Begær herefter blandt de ost­indiske Folk, hvis Papiret her ikke var saa sjældent og kostbart. 
Ogsaa fra Europa og især England er man interesseret i, at Missionen bliver selvforsynende med Papir, og i 1716 realiseres Planen. Der fortælles herom, at da vi fik at vide, at man her i Landet fremstillede Indpaknings­papir, saa sendte vi to Folk derhen for at søge nærmere Underretning. Efter nogle Dage vendte de tilbage med to Papirmagere og Prøver paa deres Ar­bejde. Det viser sig uanvendeligt, er ikke limet og bliver hængende i Bog­tryktyperne. Efter at have arbejdet nogen Tid med det gav Adler et udfør­ligt skriftligt Forslag til Indretning af en brugelig Papirmølle. Det lykkedes at gøre Kommandanten Johan Sigismund Hassius -som man ellers havde haft saa mange Kvaler med -interesseret i Foretagendet, og det besluttes at bygge Møllen og drive den i Fællesskab saaledes, at Kommandanten og Missionen hver ejer Halvparten. Af Produktionen skulde Kompagniet og Missionen hver have det nødvendige Papir frit; hvad der fremstilledes her­udover skulde sælges, og til Kompagniet skulde Missionen herfor svare 1 fano i Afgift pr. Ris. Da Damme og Floder kun indeholdt Vand i Regn­
tiden, kunde Møllen ikke drives ved Vandkraft, Drivkraften skulde være Oksetræk. Den 13. Januar 1716 lagde man Grundstenen til Møllen, og 20. December s. A. var man saa vidt, at Fabrikatiønen kunde begynde. Indtil da havde man øfret 2700 Rdlr. paa Værket, øg det tilføjes, at det endnu vil køste 500 Rdlr., inden det er helt færdigt. 22 Persøner, næsten udelukkende indfødte, er beskæftiget ved Møllen. Okserne, der trækker hele Værket, ud­skiftes hveranden Time. 
Papirmøllens Drift maa have fungeret tilfredsstillende, i 1718 erfarer man, at Trykkeriet udelukkende arbejder med Papir af egen Tilvirkning, øg at man faar tilstrækkeligt af det. 
1 Nøvember 1722 har man sølgt Papirmøllen, men da havde Ziegenbalg øgsaa været død i tø Aar. Det ømtales, at man har haft Vanskelighed ved at skaffe Materialer i tilstrækkeligt Omfang, saa Arbejderne flere Gange maatte gaa ledige. Ved Salget faar Missiønen sine investerede Penge igen øg haaber saa, der kan skaffes tilstrækkeligt Papir fra Eurøpa. I samme Maaned øm­tales, at man mangler Papir; man førsøger at skaffe det fra Madras, men der er intet at faa. I 1725 laver man Papir af Makulatur, øg iøvrigt er Papir­manglen Aarhundredet ud en stadig tilbagevendende Klage. Tre Aar senere, i 1725, maa Missiønen endda købe selve Bygningen igen, da man mangler Plads til en Skøle, men Navnet »Papirmøllen« vedblev at følge Bygningen saa langt fremefter, søm den ømtales. 
Ziegenbalg fik Ret i, at Trykkeriet vilde kunne øpnaa Betydning øgsaa før Missionerne paa de andre indiske Pladser. Allerede i Maj 1716 trykker man en engelsk Lærebøg, Thømas Dyche: A Guide to the English Tongue før den engelske Præst Stevenson, til Brug for den i Madras oprettede engelske Vajsenhusskøle. Den genoptrykkes 1723, og øgsaa senere hører man flere Gange, at der fremstilles Bøger før Missionerne i Madras, Cudulur øg Ba­tavia. I 1731 oplyses, at Skriftstøberen, hvis Navn er Peter Mickeisen, er ifærd med at skære Stempler til den telugiske Skrift til Brug før Missiønen i Madras; til dette Arbejde kunde de indfødte erfaringsmæssigt ikke oplæres. Men i 1743 er Skæringen af Stemplerne standset, dels af Mangel paa mundt­lige Anvisninger, dels paa Grund af Stempelskærerens øg Skriftstøberens svækkede Syn, øg endelig er han død! Efterhaanden oprettes der Trykkerier rundt øm i Indien; 1785 fandtes der fire Trykkerier i Calcutta -alle drevet af Europæere -andre Pladser med egne Trykkerier omkring 1790 var Bom­bay, Madras, Colombo, Pøndichery øg Isle de France. 
ÉT ^J^£%/£((S''-t>'2-J^(K£JCr5'-0'rLLJ Ujrr^LLjm i <* (Ølh£^X>dJ(2jLDrr UJØ^rKJ^ØjLD rf fip: ^20(5^ s 
^-ICO<2J (5LOTU-? K (^ -AD 

UTTUTÅ 
SJTOBraJT 
tiJ5aJ5je5n-es&^[g(3(NDL_ifti_D(SBøn—ev) (5gQG^O u_r ^r;­15!S^ ^®^LC-i55 ^<5*T a7 5^UJ UDT ffv r. 
(tp^'56S3TueÅJ(gLJ L_J 
•2 l_iO^L4__c^2XlU(—C9L_DT(^1gr(3gr^7rr^_AOc3J>rr.T'_A3j(7,5JÆ.(T 
flf-s ^ ^ ''^^ T £5)5 LL(LD 1-4-) Q CXJ T (B ^ 6® ^LL) 
^(5gæX^5^?5 ^555-(SP £>^
^GfT^^LAT-crrrG^ TOTFKJ Æovr TÆ 55-^«rp!KS,QS -R O^R^_.R T 
ecTd?^)«5®5UL|LoQÅJcM:'t_lL_;(g5^ rQtF&r jiiSXreTiy® 

ujQUJ (JpLor^^^^T-^0 T^ovtjsd, uj0UJ55a5.T3Trr
fKJ K ^VT» (B o* a«rr ^^ø^^^^ ^ ^^® 
. • 

I6 7% T --*-<IJ\AAS>^ISII$&& JO _J T JG R|S UJ T TA "^TJ IE'I UJ 
Tamulisk Titelblad til den første Oversættelse aj Det gamle Testamente til noget indisk Sprog, 1723 (o: 1720). Trankebartrykkeriets Hovedværk. Trykt paa Papir fremstillet i Trankebar. 

BIBLIA DAMULICA 

S E V 
Q. U O D 
DEUS OMNIPOTENTIS 

SIMUS SEM ETIPSUM EX SU A Æ. TERMIT ATE CLA.RIUS M A Ni F E ST A T U R US DE COELO • ; 
, «S.T ' 
* LOCVTVS ' " 


VETERJS TESTA-

MENTI 
PARS PRIMA 

in qua ^ . MOSIS LIBRI Q.UINQ.U B, JOSUÆ L1 BER UN-US 
A TQ.U É'LIB E. R U N U S J U Dl C U M  
Stijdio & £>pera  
EARTUOLOMtÆI  Z IEGE NDALG11  
fifijfwnttrii tul Indu OrUmalrs  
in  •  
•  • L1NGUAM DAMUUCAM  
•* ,  - '  vtrfi  1  •  
cohtimntnr.  .  • .  *  
TRANCiUEBARIÆ laJhtore Coromanddino,  
Typi^& fnmptlbnsMiffionis Daaicæ  
,  .  MDCCXXjllr  - v  

Latinsk Titel til samme. 
Af større og vigtigere Værker, der i de følgende Aar udførtesi Trankebar­trykkeriet, maa nævnes Davids Salmer, som udsendtes først paa Engelsk 1717. Portugisisk 1721 og Tamulisk 1724. I 1719 begyndte man med Frem­stillingen af de fem Mosebøger en portugisisk Oversættelse af detgamle Testa­mente; den blev fortsat med nye Bind i 1732, 1738, 1744 og afsluttet i 1751 med de fire store Profeter. For at fortsætte dette Bibeltryk fik man fra Eng­land 1732 skænket et fuldstændigt Sæt portugisiske Typer foruden et godt Forraad af Papir. Oversættelsen var dog kun delvis originalt Arbejde; man benyttede en til Joam I erreira A. d Almeida tidligere besørget Oversættelse, som fandtes i Missionens Bibliotek. Men desuden fremkom naturligvis mange andre Tryksager. Af Bøger havde man indtil Ziegenbalgs Død 1719 fremstillet 29 forskellige, heraf flere endda optrykt gentagne Gange og i stadig udvidet Form. 
1 1719 begyndte man Trykningen af det Værk, der staar som det for­nemste Monument over den danske Missionsvirksomhed i Indien os det største Arbejde, der er fremstillet i Trykkeriet i Trankebar, den smukke K\artudgave al Bartholomæus Ziegenbalgs og Benjamin Schultzes tamuliske Oversættelse at det gamle Testamente. Ogsaa her havde Ziegenbalg lagt Grunden; vi har allerede tidligere hørt ham omtale sine Planer i denne Hen­seende, og i 1713 havde han paabegyndt Oversættelsen. I de følgende Aar fik han ikke Tid til at gaa videre, men i 1717 tog han fat igen, og da han i 1719 var naaet til Dommernes Bog, paabegyndtes Arbejdet i Trykkeriet. Men saa døde Ziegenbalg, og Arbejdet laa stille en Tid, indtil Ziegenbalgs Efterfølger som Missionens Leder, Benjamin Schultze, 1723 fortsatte Ar­bejdet. I Juni 1720 var første Bind færdigtrykt -men med 1723 paa Titel­bladet -og under dette Aar hedder det: »In Indien war sonst keiner vor­handen, der zu dieser so nothigen und niitzlichen Arbeit an der Malabari­schen Bibel ware geschiekt gewesen, Nachdem also Herr Schulze das Vor­haben unter hertzlichen Gebet vor Gott fleissig gepriifet, machte er den 1 Sten Martii mit der Uebersetzung des Buchs Ruth in Gottes Namen den Anfang 
. . . zu der Arbeit selbst wurden ordentlich des Tages sechs Stunden an­gewendet... Er hattealso bereits die Biicher Ruth, Samuelis und der Konige zu Ende gebracht, als er wegen seiner kriincklichen Leibes-Umstande und der oft sehr gefahrlichen Zufalle schliissig wurde, mit Vorbeygehung der iibrigen historischen Biicher zuerst diejenigen vorzunehmen so am nachsten zur Er­bauung dienen konnten. Zu denselben gehorte insonderheit der Psalter: welcher denne auch nebst den Spriichen Salomonis noch in diesem Jahre zum Stande kam.« I de følgende Aar fortsætter han Arbejdet. Den 5. August 1726 var andet Bind færdigtrykt, og 3. Oktober 1727 kom tredie Bind fra Pressen. Endelig den 26. September 1728 var sidste Bind færdigt, indehol­dende de apokryfiske Boger. Oplagets Størrelse var af de tre første Bind 400 Eksemplarer, af de apokryfiske derimod kun 200, og dette Bind har heller ikke nogen Delsangivelse paa Titelbladet. I to Eksemplarer af Værket, som jeg har haft i Haanden, var første Bind trykt paa det i Trankebar forarbej­dede Papir. Det er graat med mange morke Nistre. De følgende Bind er deri­mod trykt paa europæisk Papir. I Hjelmstjernes Samling i Det kgl. Bibliotek findes et Prøvetryk af de to første Ark af Bind 1, trykt med en større Skrift­grad end den endelig anvendte; antagelig har man været bange for Papir­forbruget og derfor benyttet den mindre Skrift. 
Anden Udgave blev paabegyndt 1771, men var først færdig 25 Aar senere, i 1796. Oversættelsen eller Bearbejdelsen var forestaaet af Missionæren Jo­hann Ph. Fabricius og gennemset af den 1780 afdøde Missionær Daniel Zeglin samt af Tolken ved det danske asiatiske Kompagni Danielpullei. I 1818 var første Del af en tredie Udgave færdigtrykt. 
Bøgernes Indbinding blev i Begyndelsen forestaaet af en af Kompagniets Betjente, som havde lært Haandværket og paa sine Fridage mod Betaling arbejdede for Missionærerne. For dog at være mere uafhængig lod man ham oplære en af Missionsskolens Drenge. I 1726 ses, at Missionsbogbinder Ti­motheus, der har været i Europa for at lære Haandværket, er meget syg, og han dør samme Aar den 2. Juli af Tuberkulose. Til Hjælp ved Indbindingen har man nu to Soldater, som er oplært i Missionens portugisiske Skole og der har lært Bogbinderhaandværket saa godt af Timotheus, at de er blevet lige saa dygtige som denne. løvrigt omtales, at de indfødte udmærket er i Stand til at lære Bogbinderhaandværket; det er brugbart Arbejde, de leverer. En ganske interessant Oplysning gives om Indbindingsmaterialet. I Marts 1726 er en fornem indfødt paa Besøg. Han faar forevist forskellige Indret­ninger, »unsere Englische Schlag-Uhr,ein Barometrum und Thermometrum, die Land-Charten von den vier Theilen der Welt, nebst dem Globo, die Bibliothee und Buchdruckerey. Er bewunderte alles, und bezeigte sich sehr vergniigt dariiber. Wir schenckten ihm ein Malabarisch Neues Testament in Wachs-Leinwand eingebunden. Denn alles Leder ist ihnen eckelhaft«. Til eget og andre Europæeres Brug anvendte man dog Skind som Indbindings­
materiale. Ogsaa senere hører man, at der anvendes indfødte i Bogbinderiet; 
i 1748 er tre Personer beskæftiget her. Da Trykkeriets Produktion paa denne 
Tid var minimal, er det antagelig tidligere Tiders trykte Arbejder, man har 
oparbejdet. 1769 arbejdede to Personer og en Lærling i Bogbinderiet. 
1725 paabegynder man Fremstillingen af en lille aarligt tilbagevendende 
Tryksag. Det berettes, at man har bemærket, at selv Europæerne i Trankebar 
ofte er uden Kendskab til Missionens forskellige Indretninger og Arbejder. 
Man har derfor besluttet sig til hvert Aar at udsende en kort Beretning som 
en særlig Tryksag. Saadanne Beretninger -de omfatter hver et Kvartblad ­
kendes for Aarene 1725 til 1796 med Titel; »Kurtzgefasste Naehricht von 
der hier zu Trankebar angerichteten Kgl. Dån. Mission.« Paa dansk Sprog 
kendes tilsvarende Oversigter for Aarene 1725 til 1730. De blev naturligvis 
ogsaa sendt til Missionens Velyndere i Europa. En tilsvarende Oversigt for 
Madras og Cudulur trykte man 1744-53 for de derværende Missioner. 
En anden af de mere vigtige Publikationer fra den Tid er en af Missio­
næren Nicolaus Dal fra Slesvig udarbejdet portugisisk Grammatik i fire 
Bind, der blev trykt 1725-31. 1734 kom en lille tysk-tamulisk Grammatik til 
Skolebrug, og endelig 1739 en udførlig latinsk-tamulisk Grammatik ud­
arbejdet af den italienske jesuitiske Præst Constantin J. Beschius, hvortil 
C. T. Walther skrev en Kommentar. Under sin Europarejse 1714 havde Ziegenbalg dog allerede udarbejdet en kortere tamulisk Grammatik, der var blevet trykt i Halle, C. T. Walther, der hører til de mere produktive af Mis­sionærerne, udarbejdede en ret udførlig Kirkehistorie, der var færdigtrykt 1735; anden Udgave blev trykt 1796-98. 
Omkring 1740 er Bogtrykkeriets Glansperiode passeret. Hvad der der­efter I remstilles er med enkelte Undtagelser Repriser. Aktiviteten var nøje knyttet til Missionærernes Personlighed, og man kan gennem en kronologisk Fortegnelse over Trykkene næsten aflæse, hvor længe de bedste af Missio­nærerne gjorde Tjeneste i Trankebar. Ziegenbalg døde 1719 og efterfølges af Johann Ernst Griindler, der dør Aaret efter. Han efterfølges af Benjamin Schultze, der 1728 forflyttes til Madras, men dog endnu nogen Tid inter­esserer sig for sit tidligere Hjemsted. Derefter følger Triumviratet Nicolaus Dal, død 1747, Chr. Fr. Pressier, død 1738, og Chr. Th. Walther, der rejser hjem 1739. Efterfølgerne har mistet Forstaaelsen af den Betydning, et aktivt Trykkeri kunde have. I 1748 forestodes Trykkeriarbejdet kun af een Person, der fik Hjælp af en Soldat paa dennes Fridage, men det oplyses samtidig, at 
Bogtrykkeren ogsaa overkommer Arbejde i Skolen. Hvad man før kunde trykke paa nogle Maaneder, tager nu flere Aar. 
1745 begynder man saaledes Trykningen af fjerde og sidste Afdeling af den portugisiske Udgave af det gamle Testamente, de fire store Profeter, og er først færdig 26. August 1751. Tilmed er det ikke engang Missionærernes egen Oversættelse, men en Tekst, man ejede i Biblioteket, oversat omtrent Hundrede Aar tidligere af Joam Ferreira A. d'Almeida. Hvad denne ikke havde bearbejdet, orkede man ikke selv at gaa i Gang med. »Denn die Apo­crypha hat Herr Ferreira nicht ubersetzet, und wir werden uns auch furs erste noch an die Uebersetzung derselben nicht machen, weil sie so gar no­thig nicht sind.« 
Ogsaa Skriftstøbningen, som man tidligere havde lagt megen Vægt paa for at skaffe Trykkeriet de nødvendige Fornyelser, forsømmes. 1748 med­deles, at de nødvendige Skrifter støbes af en Soldat paa dennes Fridage; samtidig søger han at oplære en anden. 
Da man ikke selv kan fremstille uundværlig Litteratur, søger man at faa den andetsteds fra, hvad jo ogsaa var nemmere for Missionærerne. 1751 faar man teologisk Litteratur trykt i indiske Dialekter sendende fra England, Arndts »Paradiesgårtlein« trykkes i Halle baade paa Portugisisk og Tamu­lisk, »arabiske« Testamenter faar man fra London. 
Har man haft Lejlighed til at se ældre indiske Tryk, der vel at mærke ikke straks efter Trykningen er overført til europæiske Samlinger, vil man have bemærket, at de i Reglen er baade meget beskadiget af Insekter og løse i Papiret paa Grund af daarligt Limindhold. Vi har allerede hørt, at Limen maatte indføres fra Europa, og med Hensyn til Insektangrebene faar man en Oplysning i 1751. I det tamuliske Sprog, hedder det, arbejder vi nu paa Revision og Trykning af Apostelhistorien, efter at vi har gennemset de fire Evangelier paa Tamulisk og givet dem til Tryk. Men de hvide Myrer har gennemædt og beskadiget de to første Ark meget; derfor har vi været nød­saget til at lade disse trykke endnu en Gang. Da Antallet i vort Lagerrum af trykte Sager stadig vokser, og saadanne Insekter let generer i disse varme Lande, naar for meget Papir ligger ovenpaa eller ved Siden af hinanden, har vi gjort Anstalter til at faa Sagerne mere fra hinanden, saa den friske Luft bedre kan strømme igennem. 
Omkring Midten af Halvtredserne maa man være blevet klar over, at en Bedring af Trykkeriets Forhold burde forsøges. Den 13. November 1754 afrejser fra København Johann Christian Meissel, hvis Forældre boede i Flensborg, for at have Opsigt med Bogtrykkeriet. Han ankom til Tranke­bar 2. Juli 1755 og var derefter Faktor til sin Død; hvornaar den indtræffer ses ikke. Og nogen Bedring synes det at have betydet. 
1757 til 1765 trykker man det nye Testamente paa Portugisisk. Heller ikke her var Oversættelsen noget Resultat af Missionærernes Flid og Kund­skaber. Man tyede endnu en Gang til Joam Ferreira d'Almeidas Arbejde, hvis nye Testamente allerede før Missionens Oprettelse havde været trykt to Gange i Holland i Kvartformat. 1 1712 lod det engelske Missionsselskab til Brug for Missionærerne paa de forskellige Pladser i Indien trykke et sær­ligt Oktavoplag i 1250 Eksemplarer i Amsterdam. Heraf fik Trankebarmis­sionen i første Omgang 214 indbundne Eksemplarer. Naar der i den nye Udgave fra 1765 tales om et Optryk, er det ikke af noget Trankebartryk, men et Optryk af det engelske Missionsselskabs Oktavudgave fra 1712. Trykningen stod paa i ni Aar. Da man i Bartholomæus Ziegenbalgs og Ben­jamin Schultzes Tid trykte den tamuliske Oversættelse af det nye Testa­mente, var Arbejdet tilendebragt paa mindre end to Aar, 1714-15. 
1761 er man i Færd med at genoptrykke den lille Katekismus, i 1762 trykker man stadig paa den, og 1763 har man været tre Aar om at trykke et nyt Oplag af den store Katekismus. 1764 er man naaet ned til, at Bogtrykke­riet »liefert nach und nach einige Bogen«. 
1765 udviser man et virkeligt Initiativ, idet man gaar igang med at trykke 500 Eksemplarer af J. Arndts paa den Tid meget yndede Opbyggelsesbog »Paradiesgartlein« paa Portugisisk, »Horta de Paraiso«, og ikke anvender det portugisiske Forlæg, man havde i Udgaven trykt i Halle, men en af Johann Ph. Fabricius foretaget ny Oversættelse. Fabricius var 1739 ordine­ret i København og kom til Trankebar 1740. Han traadte 1742 i engelsk Tjeneste og afløste 1743 Benjamin Schultze ved Missionen i Madras. »Horta de Paraiso« blev genoptrykt 1780-82. Fabricius hører til de fremtrædende inden for Missionen i Indien. Da man 1771-96 fremstiller anden Udgave af det gamle Testamente, er det som før nævnt Fabricius, der bearbejder Ziegenbalgs og Benj. Schultzes oprindelige Oversættelse. Men selve Tryk­ningen stod altsaa paa i femogtyve Aar. 
1768-69 arbejdede fire Personer foruden en Lærling i Bogtrykkeriet, men paa Grund af Defekter blandt tamuliske Typer og fuldstændig Mangel paa anvendelige portugisiske, har man ikke kunnet fremstille noget større Arbejde. 1770 er ogsaa selve Trykpressen beskadiget, og under 12. Februar oplyses, at Arbejdet nu ligger ganske stille af Mangel paa Typer, »bis wir durch gottliche Hiilfe aus Halle neue erhalten«. At lidt lokal Haandkraft maaske vilde være virkningsfuld, synes ikke at strejfe de ledendes Tanker. Man havde dog ellers tidligere baade skaaret og støbt fuldstændige Skrift­grader, der gjorde god Virkning gennem adskillige Aar. Endelig 1771 mod­tager man med Skibet fra Europa baade portugisiske og tamuliske Typer, uden at man dog derfor faar noget Indtryk af større Travlhed i Trykkeriet. Samme Aar hører man, at den hidtidige Hovedbogtrykker, Schawrirajen, som siden salig Faktor Meissels Død har forestaaet Missionsbogtrykkeriet som Faktor, er død 23. Oktober. Han omtales som en duelig Bogtrykker, hvortil endnu kom, at han var i Besiddelse af betydelig Færdighed i at udskæ­re de store ornamenterede Begyndelsesbogstaver i en særlig indisk Træsort. 
1773 skyder man Skylden for manglende Produktion paa Udeblivelse af en Papirgave fra det engelske Selskab, Aaret efter har man faaet Papir baade fra England og Danmark, og i 1775 skænker det engelske Selskab igen 40 Ris Papir til det tamuliske gamle Testamente. 
En ny Faktor ankommer fra Europa 1777, ved hans Hjælp er Trykkeriet sat i ny og forbedret Tilstand, siger man, og oplyser i 1790, at han hedder Becker. Men i 1800 er man igen kun »langsam beschåftigt«. 
1 det nittende Aarhundrede svinder Trykkeriets Betydning stadig. 1811 trykker Missionstrykkeriet i Calcutta det nye Testamente paa Tamulisk i 5000 Eksemplarer, den derværende engelske Mission sender ogsaa den dan­ske Mission i Trankebar tamuliske og portugisiske Skolebøger, omend øko­nomiske Forhold gjorde, at det ikke var i saa stort et Antal som ønskeligt. Dog trykker man i 1811 i Trankebar paa den Tid 1000 Eksemplarer af Salomons Ordsprog, Salmerne og et Udvalg af Bibelord. Og det er iøvrigt sidste Gang, Trykkeriet nævnes i Beretningerne. 
Mod Slutningen er Produktionen væsentligst enkelte Smaatraktater. Bog­trykkeriet i Trankebar havde udspillet sin Rolle. 
SUMMARY 

The first Danish East Asiatic Company was founded March 17th, 1616. On November 
29th, 1705 german-born BARTHOLOMAEUS ZIEGENBALG and HEINRICH PLUTCHAU, mission­
aries trained at Halle, were sent to Trankebar and there founded the very first Evangelic 
mission to India. Ziegenbalg was the cultural leader, good at languages and a capable 
Organizer whose work proved to be of lasting importance. 1708-11 he translated the New 
Testament into Tamil, in 1712 he received from the British "Society for Promoting 
Christian Knowledge" a printing press, all complete, and on October 17th, 1712 the first 
publication was ready, a tract in Portuguese called "A ordem da Salva^ao". At New Year 
appeared a Portuguese aimanac, later issued in a Tamil version. From now on almanacs 
were printed every year at least untii the close of the century. Most of them are now lost, 
in Danish collections are preserved no more than four printed specimens fromc. 1781-90. 
Tamil types were 1712 sent out from Halle, but as a first test the Confession of Faith in 
Tamil was printed, together with the text in German and Latin. That was the very first essay in printing with Tamil types. At Trankebar on October 25th, 1713 the first Tamil work was ready, a tract of four sheets. The types etc. sent out from Europe were in­sufficient, but a local foundry was set up which fora considerablenumber of years supplied the necessary material. 
1714-15 appeared one of the two main works of the press, a translation by Ziegen­balg of the New Testament, printed in 500 copies, and in 1719 they began setting up the other work, an attractive quarto of the Old Testament. The first part was translated by Ziegenbalg, and when he died in 1719 the undertaking was finished by BENJAMIN SCHULTZE. Vol. 1 was ready in June 1720 (dated, however, 1723 on the title-page), and vol. 4 -the Apocrypha without a volume number -was ready on September 26th, 1728. 400 copies were printed, but of the Apocrypha only 200. 
Until 1719, when Ziegenbalg died, the press had published twenty-nine different books, a number of which were re-issues,a part of themaugmented. Ziegenbalg's intention had been to increase the capacity of the press and undertake printing in other dialects as well for other missions. A few specimens of that kind exist from the early years of the press. 1717-22 the mission ran its own paper-mill, but at other times the paper was supplied from Denmark, Britain, or Germany. Thestaff generallyconsisted of a European head of the printing office assisted by natives. The binding was done by natives. The native population disliked leather-bound books, so the material employed was a kind of waxed linen, and leather only in copies for the use of Europeans. 
By about 1740 the press had passed its prime; from then on most publications were re-issues. And during the following century the activity of the press was declining, the necessary books were produced elsewhere in India or in Europe, only a few simple tracts were still printed at Trankebar. The last revival was in 1811 when 1000 copies were printed of both the Proverbs and Psalms as well as of a selection of scriptural words.