DE FIRE SHAKESPEARE FOLIOER 
AF MOGENS MULLERTZ 
BEN JONSON GIVER IDEEN 
S
OGNEPRÆSTEN i Stratford on Avon (1662-81), JOHN WARD, efterlod 
en Række Dagbøger, hvis Indhold desværre ikke er blevet omhyggeligt 
gransket. (Et af Bindene er nu forsvundet). Man har deriblandt et enkelt 
Notat, som lyder saaledes: 
»Shakespear, Drayton and Ben Ihonson had a merry meeting, and itt 
seems drank too hard, for Shakespear died of a feavour there contracted.« 
Bag det lille Sold mellem tre gamle Venner, et Gilde med saa sørgeligt et Udfald, aner man imidlertid en Aarsag til Festen, som her nøjere skal efterspores. 
Ward kom til Stratford en Del Aar efter Shakespeares Død d. 23. April 
1616, men der er ingen Tvivl om, at hans Notat er baseret paa Samtidiges 
Beretning. 1 Dagbogen omtaler han Besøg hos Shakespeares ældste Datter. 
Man ved om den ene af de tre lystige Fæller, Digteren MICHAEL DRAYTON (1563-1631), der enkelte Gange i sin Produktion hentyder til og omtaler Shakespeare (bl. a. i »Poets & Poesie«, London 1627),1 at han tilbragte sine Ferier paa sin Barndomsegn hos Sir HENRY og Lady RAINSEORD paa Ejen­dommen CLIEEORD CHAMBERS en Mils Vej sønden for Stratford -»the Mu­ses quiet port« kalder han den -og man ved, at Shakespeare, der kendte Drayton særdeles godt fra London, ogsaa havde Tilknytning til denne Ejen­dom. I sit Testamente indsatte han »THOMAS RUSSELL, ESQUIR«, til sammen med en Nabo at være »overseers« af hans Bo. Nævnte Russell var paa Tids­
1. Verset lyder saaledes; 
and be it said of thee, Shakespeare thou hadst as smooth a Comicke vaine, Fitting the socke, and in thy naturali braine, As strong conception, and as Cleere a rage, As any one that trafiqu'd with the stage. 
punktet for Testamentets Oprettelse (25. 3. 1616) bleven Ejer af Clifford Chambers. Shakespeares ene Svigersøn Lægen JOHANNES HALL omtaler i sin Syge­
journal, der desværre først begynder 1617, Mr. Drayton som en af sine Pa­tienter; han benævner ham »an excellent poet« og helbredte ham for en Trediedagsfeber med en »infusion of violets«. 
Det var altsaa en god, gammel Bekendt Shakespeare pokulerede med en Dag i Foraaret 1616. Hans noksom diskuterede og analyserede Testamentes Datering viser hen til, at det muntre Gilde har været afholdt en af de lune Foraarsaftener, som enhver Stratfordelsker kender, hvor »the moon, like to a silver bow new bent in heaven, shall behold the night of our solemnities.« 
Den anden Gildesbroder var endnu nærmere knyttet til Shakespeare. BEN IONSON (saaledes stavede han selv sit Navn) var en Snes Aar yngre end Shakespeare og havde nu i otte Aar arbejdet intimt sammen med Digter­fællen paa BLACKFRIARS Teatret i London, det første engelske indendørs Teater (altsaa ikke Friluftsteater som f. Eks. GLOBE Teatret). Det sidstnævnte havde Shakespeare ejet sammen med the King's men. Kammeraterne RI­CHARD BURHADGE, HENRY CONDELL og JOHN HEMINGE fra 1594. Men da de lejede Blackfriarteatret i 1608, efter at den af Jomfrudronningen yndede Drengetrup havde opgivet det, lod Shakespeare sine sidste Skuespil opføre der, nemlig Cymbeline, The Winters Tale, The Tempest og The Two Noble Kinsmen. Maaske ogsaa det bortkomne Skuespil Cardenio. Alle disse Skue­spil har en ny Teknik og en mere intim Tone -hvilket har medført, at man har opstillet dem som en særlig Periode indenfor Shakespeares Digtning.2 
Paa Blackfriar opførte Ben Jonson efter Nyaabningen en Række Skue­spil: The Alchenn'st, Catiline, The Divel Is an Ass, The Staple of News og The Magnetic Lady. Sikkert i Samarbejde med Shakespeare, der jo var the King's men's litterære Konsulent og Iscenesætter. 
Det har saaledes været tre kongeniale, af Livet sammensvejsede Kolleger, som hin Aften har løftet Stoben mod Foraarsmaanen. Sang og Skæmt har afløst hinanden, muntre Fyre var de alle tre. 
Utvivlsomt har man ogsaa under Kalaset drøftet alvorligere Emner og 
2. 	I en interessant Artikel i den nye Serie »Shakespeare Survey«, Cambridge 1948, skriver Pro­fessor GERALD EADE BENTLEY om denne Periode og hævder, at Shakespeares ændrede Skrive­maade alene søger sin Forklaring i det nye Teaters særligt intime Rumforhold og mere aka­demisk prægede Publikum. 
10 
Shakespeares Fødested i Stratford on Avon. 
især diskuteret den Udgave af Ben Jonsons Værker i Folio, som da forlængst var under Forberedelse og næsten færdigtrykt hos Bogtrykkeren. 
Naar man i Dag besøger Shakespeares Fødested, det gamle Hus i Hen­leystreet, finder man i en Montre paa første Sal i de mørke, egetræsbrune Rum, der ligger udenom selve Fødselsværelset, mellem mange andre Bøger fra Shakespeares Samtid en stor Foliobog: The workes øf Beniamin lonson. Det er Udgaven af 1640, men den er kun et Optryk af Folioen fra 1616 (man er vist ikke saa originaludgaveinteresseret hos »The Trustees and Guardians øf Shakespeare's Birthplace«). Den Kyndige vil imidlertid se Bogens tekni­ske Lighed med Shakespeares første Folio, saavel i Format og Størrelse som Skriften. Se Tavle 4 (et af Hyldestdigtene til B. J.) og sammenlign dette med Tavle 5 (B. J.s Hyldestdigt til Shakespeare i anden Folio 1632). 
Jonsons Folio blev nemlig Foranledningen til og Forbilledet for den Ud­gave af Shakespeares Samlede Værker, hvis Historie her skal berettes. 
Optakten til Shakespeares Folio kunde Digteren ikke have komponeret bedre: En Førsteakt mellem tre muntre Svende -og hvilke! -og den bratte Afslutning. 
THE COMPANY OF STATIONERS 
Det vil imidlertid forinden vor Omtale af Udgavens meget besværlige Til­blivelse være nødvendigt at give en kort Fremstilling af den londonske Bog­verden paa Elisabethtiden -som en lille Vejledning man læser i Mellem­
akten. Retten til at udstede Udgivelsesprivilegier hvilede fra gammel Tid hos Kronen. Den var udenfor Parlamentets Omraade, for Regenten havde en naturlig og selvinteresseret Ret til at vaage over det trykte Ord. Retten var altsaa egentlig en Censur. Den skærpedes mer og mer, ogsaa fordi Bog­handlerne -the stationers -selv søgte Beskyttelse hos Kronen, først mod den stigende Bogkonkurrence udenvælts fra og dernæst mod Piraterne blandt Bogtrykkerne. Det var betroet Ærkebiskoppen af Canterbury og Biskoppen at London at give Bevillingerne (licenses) til Fremstilling af Bøger. Den handelsmæssige Administration hvilede hos The Company of Prin­ters and Stationers (Bogtrykker-og Boghandlerforeningen), der stod under Privy ( ouncil og den biskoppelige Court of High Conunission's Tilsyn. Alle Londons daværende cirka 250 privilegerede Boghandlere og Størsteparten af de henved 20 Trykkere, der til Tider havde begge Erhverv, var Medlem­mer af Kompagniet. De velbevarede Protokoller giver et fortræffeligt Ind­blik i hele Administrationen. Deer nu efterhaanden udgivet for hele Perioden Ira Starten (kun nogle ganske faa er endnu uudgivne, og man kan maaske vente nogle Overraskelser). Det vigtigste ved Kompagniet var Registeret. Havde et Medlem -der som Betingelse for Medlemsskabet maatte være forsynet med sædvanligt L dgiverprivilegium — indført en Bog i the Hall-Book of the Company, der senere almindeligvis kaldtes The Stationers' Register, havde han dermed sikret sig sin Eneret (copyright) til at sælge Bogen i Bogladen. Indførslen benævnedes: The entry. Kompagniet idømte Bøder for Krænkelser af den copyright, som Indførslen sikrede vedkommende Boghandler. I Teorien maa man antage, at Kompagniet ikke indførte en Bog i Regi­steret uden at undersøge, om Indføreren havde Ret til Manuskriptet eller Tryksagen. Praksis fulgte imidlertid ikke altid Teorien, ihvertfald ikke hvad angaar mindre vigtige eller øjensynlig særligt sikrede Publikationer. Efter 1599 nævnede Registrator Navnet paa den, som han havde givet Licens for Bogen. Eneretten omfattede Bøger af enhver Slags, ogsaa Skuespil. 
12 
Med Hensyn til Retten til at opføre et Skuespil var der særlige Regler. Licensen blev givet af THE MASTER OF REVELS (maitre de plaisir), et Embede, der laa direkte under LORD CHAMBERLAIN eller, hvis det var særligt alvorlige Emner, under PRIVY COUNCIL, THE HIGH COMMISSION og KONGEN. 
The Master of Revels skrev sin Tilladelse paa selve det indleverede Skue­spilmanuskripts sidste Blad. Der findes talrige Exempler paa godkendte Stykker indleverede til Master of Revels i Forfatterens egenhændige Manu­skript (tit ikke renskrevet); dette blev da det approberede Exemplar baade paa Teatret og til den eventuelle senere Trykning efter forudgaaet Indførsel i Registeret. Det udviklede sig nemlig snart til, at Master of Revels'Godken­delse ogsaa var nødvendig for at faa copyright. 
En ACT TO RESTRAINE ABUSES OF PLAYERS fra Aaret 1606 forbød at spøge med eller at udnytte -the holy name of God or of Christ Jesus, or the Holy Ghoste or of the Trinitie. The Master sørgede for Lovens Over­holdelse og rettede Skuespillet ved Manuskriptets Gennemlæsning.3 
Et temmelig stort Antal udgivne Skuespil fra Tiden er ikke indført i Re­gisteret, til Trods for at de er udgivne i Bogform. Man ved ikke Aarsagen hertil. I nogle Tilfælde har det maaske været for at spare Registreringsgebyret (six pence). En uregistreret Bog havde, som det vil fremgaa af ovenstaaende, ingen copyright. 
Overførsler af Retten til en Bogfra en Boghandler til en anden blev ogsaa registreret. I nogle Tilfælde, hvor Boghandlere havde afviklet deres Forret­ning og undladt at udnytte deres copyrights, medførte dette, at disse Boger betragtedes som abandonnerede (herreløse), saaledes at andre kunde trykke dem. Som man ser snurrige, men interessante Regler. 
Copyright for Forfatteren selv kendtes ikke. Retten var til Bogen som saadan, og saaledes som den var indleveret til Registeret. 
Forfatteren havde sin Aftale om Bogen med den, som indleverede den til Indførsel -kom Bogen kun i eet Oplag, var det til Forlæggerens Skade ­men i Tilfælde af flere Oplag var det alene Forlæggeren, som havde Fordelen. Først paa MILTONS Tid kunde en Forfatter ved Kontrakt sikre sig Betaling for senere Udgaver. Paa Shakespeares Tid var en saadan Ordning utænkelig. Der skulde i Virkeligheden gaa tre Aarhundreder, før Forfatteren til et Ma­nuskript fik den Ret tilbage, han havde før Bogtrykkerkunstens Opfindelse: 
3. 	Man ser derfor de pudsigste Rettelser i Shakespeares første Folio af de forudgaaende Kvart, udgaver fra Tiden før 1606. 
Retten til Manuskriptet og dets Afskrifter (altsaa senere i Tryk). I den lange Mellemperiode kendtes kun Bogen alene som Rettens Genstand.4 
Copyright for et Skuespil ejedes af det Teater eller den Trup, som havde købt det af Forfatteren for at opføre det. Vilde en Trykker elier Boghandler udgive et Stykke, maatte han altsaa forhandle med Teatret, der saa solgte ham Retten til at gaa til Registret og indføre Bogen; kun det indførte, af Master øf Revels godkendte Exemplar havde Indføreren Ret til at trykke eller lade trykke. Om nogen Aftale mellem en Skuespilforfatter og en Bog­handler eller Trykker var der fornuftigvis aldrig Tale. ingen vilde trykke et Skuespil, som ikke var blevet opført og der havde vist sin Værdi. 
Endnu een Ting maa bemærkes: Der var paa Elisabethtiden endnu ikke nogen egentlig Bogteknik til Udgivelsen af Skuespil. Heller ikke Forfatteren havde nogen særlig udviklet Teknik til sit Manuskripts Udarbejdelse. Akt­inddeling var f. Ex. et forholdsvis nyt Begreb i Tiden. I alle Shakespeares Kvartudgaver var der ingen Aktinddeling. I første Folioen er der 29 Skue­spil delt i Akter, af hvilke 17 ogsaa er delt i Scener, Det første akade­misk prægede Femaktsstykke i England er »Ralph Roister Doister« skrevet af NICHOLAS UDALL omkring 1551. Før den Tid havde man Skuespillene opdelt i Scener alene. TERENT1US, klassiske Skuespilopbygning og de be­rømte og kommenterede Regler i HORATS' ARS POETICA, var med Renaissan­cen kommet til England. Saaledes var baade Aktinddelingen og dennes An­vendelse til Etablering af Dramaets Spænding kommen til den ny Elisa­bethscenes Skribenter. Men det gik langsomt. Om hele denne Overgangs­periode er der fornylig udkommet en fortræffelig Bog i Amerika.5 
Men ogsaa de for Tilegnelsen af et Skuespil fornødne Sceneanvisninger, Oplysninger om Personernes Adfærd, afsides Bemærkninger og Regikom­mentarer var et ganske udyrket Felt; det krævede Aartiers Udvikling, for at Nedskrivningen og den senere Udgivelse af Skuespillene kunde skabe et vir­keligt Læsestof. Paa Shakespeares Tid var Skuespilbøgerne kun en Støtte for den interesserede Teatergænger, Detteerikke blevet taget rigtigt i Betragt­ning af de talløse Kommentatorer og Udgivere af Shakespeares Værker gen­nem Tiderne, naar de har bedømt Førsteudgavernes Form forTekstopstilling, 
4. 	
Se Professor A. W. POLLARD: Shakespeares fight with the pirates, Cambridge University Press 1937, 

5. 	
Professor T. W. BALDWIN ved Illinois Universitetet: William Shakespear's five-act structure. Urbana 1947. The University of Illinois Press, 


14 
Udgivelsen af Teaterstykker var i det Hele taget ikke sædvanlig før Shake­speares Tid.1 den Periode, som man kan kalde for Optakten til Shakespeare, hvor LYLY, PEELE, WILSON, TARLTON og mange andre skrev de første Renais­sancedramaer, som var Grundstenene, hvorpaa hele det nye Teater byggedes op, blev meget faa Stykker trykt. Sir EDMUND CHAMBERS konstaterer, at der kun er blevet trykt og indregistreret cirka tredive Stykker fra Aarene 1583­
94. Fra dette Tidspunkt tager Registreringen stærkt til: 1594-1610 registreres over 144 Stykker. 
Det maa her betones, at Shakespeare første Gang spores i det engelske Teater, da ROBERT GREENE6 fra sin Dødsseng, den 3. September 1592, skri­ver sit litterære Testamente, hvor han profeterer, at Akademikernes Indsats i Scenens Verden er ude -en Epoke er slut, og han tilføjer da de mærkelige Ord til sine besejrede Venner: 
»Yes trust them not: for there is an upstart Crow, beautified with øur feathers, that with his TYGERS HART WRAPT IN A PLAYERS HYDE,7 supposes he is as well able to bombast out a blanke verse as the best øf you: and bee­ing an absolute JOHANNES FAC TOTUM, is in his øwne conceit the onely Shake­scene in a countrey.« 
Det skulde blive en enestaaende Profeti. 
FØRSTE FOLIO's BESVÆRLIGE OG LANGSOMME FORBEREDELSE 
Som ovenfor bemærket gav Ben Jonsons Følio-Udgave af 1616 Ideen til Shakespeares Samlede Værker. Ben Jonson er den første i England, som udgav sine Samlede Værker. (Ordet works vakte munter og skeptisk Diskus­sion mellem hans Venner; Tiden har imidlertid vist, at man med Rette kunde kalde dem Værker). Det var ogsaa den første Skuespiludgave i Foliostør­relse i England, og det maa tilføjes, at der ikke er trykt nøgen smukkere i hele det Aarhundrede.8 
Ben Jonsons »Værker« blev indført i The Stationers' Register den 20. Januar 1615 øg blev først udgivet et Stykke ind i Marts Maaned 1616, altsaa paa Tidspunktet før det ovenomtalte Gilde i Stratførd. 
6. 
ROBERT GREENE: Greenes Groatsworth of Wit (1592, indført i Registeret 20. September 1592). 

7. 
I Shakespeares 3, King Henry VI nævnes: »O tigers heart wrapt in a womans hide«. 

8. 
HERBERT L. FORD: Collation of the Ben Jonsons folios 1616-31-1640. Oxford 1932. 


Fællestitlen for Polioen lyder (se Tavle 1): 
»The Workes / of / Beniamin lonson / -NEQUE, ME UT MIRETUR TURBA, / LABORO: / 
CONTENTUS PAUCIS LECTORIBUS. ( -Ikke for Mængdens Beundring arbejder jeg, tilfreds 
er jeg med faa Læsere. Horats" Satirer 1.10) 
Der findes tre forskellige Trykkeriangivelser; 

1. 
»Imprinted at London by Will. Stansby Ano D. 1616.« 

2. 
»London Printed by William Stansby Ano D. 1616.« 

3. 
»London printed by W. Stansby and are to be sould by Rich: Meighen Ano D. 1616. 


Titelbladet, der er graveret og underskrevet: »Guliel Holefecit«, forestiller en Søjle­
indgang til et Tempel. Paa hver Side er Hgurer af Tragoedia og Comoedia mellem Søj­
lerne, paa hvilke er ophængt deres specielle Masker. Ovenover Søjleporten staar tilhøjre 
over Comedien en Hyrde (i Tidens Dragt) spillende paa Fløjte og tilvenstre over Trage­
dien en Satyr med sin Mundharpe; de ser begge op mod Tragicomoedia øverst oppe, der 
svæver over et »T/ieatrum«, der minder om Colosseum. Baserne under Tragoedia og 
Comoedia har henholdsvis et plaustrum (en Thespiskærre med Skuespillere) og et viso­
rium (et C hor, der danser paa et Amfiteater). Søjleporten bærer følgende Devise: Singula 
quaeque locum teneant sortita decenter (Lad alle Enkeltheder have deres bestemte Plad­
ser, sømmeligt arrangeret). 
Efter Titelbladet følger fire Førsteblade, der indeholder Digte af 1. Selden, H. Hol­land, Pseudonymet J. D. og E. Bolton m. fl. Vi vil senere se, at med disse Indledningshyldester paa Vers skulde Jonsons Folio ogsaa være et Exempel for Shakespeares første Folio. Derefter kommer 9 Skuespil, nemlig: 
Every Mcm in His Humour. Every / Man out / of His / Humour. / Cynthias / Revels / or Fhe Fountayne of selfe-love. / Poetaster, / or / His Arraignement. / Sejanus / his / Fait. i Volpone, or Ihc Foxe. Epicoene, / or / The silent VVoman. / The / Alchemist. / og Catiline / his / Conspiracy. / 
Endvidere hans Epigrammes: / 1 / Booke. / Part of the j Kings / Entertainment j in passmg to / his / Coronation. t A l Panegyre, / on j The Happie / Entrance of lames / our / Soveraigne, / To / His first high Session of Parliament / in this his Kingdome, the 19 of / March, 1603 / , A Particular / Entertainment l of j The Queene and Prince / Their High­nesse at Althrope j at j The Right Honourable the Lord Spencers, / on Saturday being the 25, of June 1603, as / they came first into the Kingdome; j Masques / at / Court. 
Collation: blankt Fortitelblad, Titelbladet, 4 Førsteblade, Titelblad til Every Man in his Humour, pg. 3-IOI5. De første 14 Sider er altsaa ikke paginerede. De ni Skuespil var alle udkomne før Folioen i Kvartudgaver -maaske med en Undtagelse. Kvartud­gaverne er overordentlig sjældne. Foran hver Komedie er et særligt Titelblad i Folioen. 
Interessant er det at læse den sidste Side i Every Man in his Humour (se Tavle 2). 
Denne første klare Tilkendegivelse om Shakespeare som Skuespiller og 
16 
som den ypperste blandt Kammeraterne har altid gjort Jonsons Folio sær­lig interessant. Man bemærke ogsaa Heminges og Condells Navne sammen med Shakespearesallerede i 1598. Man ved iøvrigt fra andre Kilder, at Shake­speare i 1594 var Medlem af Lord Chamberlains servants, hvortil han kom fra Jarlen af Pembrokes Skuespillere. 
Jonsons Folio blev betragtet som et kostbart og risikabelt Foretagende. Trykkeren William Stansby har sammen med Boghandlerne Meighen og Smethwick (se dette Navn senere under det følgende) maattet bære Hoved­byrden, men det er muligt, at der har været en Bagmand med i hele Fore­tagendet. 
Det er vel nok en dristig Tanke at formode, at Shakespeare har haft nogen Andel i Projektet. Saa kunde den muntre Fest have en særlig Anled­ning, umiddelbart forud for Udgivelsen. Shakespeare var jo en meget vel­havende Mand, da han i 1612 trak sig tilbage til Stratford. 
Ben Jonson's Folio genoptryktes i 1640 med et Frontbillede udført af Robert Vaughan. Tre andre Skuespil blev optrykt i Folioform 1631 og udgør det egentlige Volume II. De blev senere udgivet med endnu tre Skuespil og et Fragment af et fjerde som: »The second volume øf Jonsons Workes« i 1640 samtidig med ovennævnte reprint af første Folio. 
Foruden Shakespeares første Folio udkom der endnu een samlet Udgave af Elisabeth-og Jacobstidens Skribenter indenfor den første Halvdel af det syttende Aarhundrede, nemlig BEAUMONT og FLETCHERS fireogtredive Come­dies and Tragedies. De udkom hos Humphrey Moseley i 1647 og havde ikke forud været trykt. Udgaven fulgte frimodigt tæt op i Første Folios Spor. 
Det maa antages, at man allerede kort Tid efter Shakespeares Død traf Forberedelser til at udgive hans Værker. Den Omstændighed, at flere af Kvartudgaverne af hans enkelte Skuespil havde været usædvanlige Sukces­ser, maatte naturnødvendigt virke opmuntrende paa Bogudgiverne, og her­til kom, at hans sørgende Skuespillerkammerater utvivlsomt har set det som en Pligt at faa ogsaa de 18 Skuespil, som var uudgivne, og som de havde i deres Besiddelse, bevaret for Eftertiden ved en Udgave. 
John Heminge og Henry Condell var sammen med Richard Burbadge nævnt i Shakespeares Testamente, hvor han havde doneret dem hver 25 shilling og 8 pence til at købe en Erindringsring. De havde været Kamme­rater i over tredive Aar, idet de optraadte i hans første trykte Skuespil Titus Andronicus hos Lord Derby's servants. Ingen kunde med større Autoritet behandle Shakespeares Forfatterskab. Burbadge døde imidlertid allerede i 1619; det blev saaledes Heminge og Condell som skulde løse den store Op­gave. 
Maaske i deres Egenskab af housekeepers (Interessenter i Samejet) af saavel Globe som Blackfriar's Teatret, hvortil maa bemærkes, at de end­videre var de eneste tilbageværende blandt The King's men, som var share­holders, havde de Retten til at tillade Manuskripternes Trykning, da The King's men ejede Størsteparten af Skuespillene. 
Der fandtes nu ikke Manuskripter i vor Tids Forstand. For en stor Dels Vedkommende var Manuskripterne de gamle Sufflørbøger fra Skuespiller­truppen. Paa den Tid var Forfatterens Renskrift nemlig normalt Sufflørens Bog, der var forsynet med Censors Underskrift (Master of Revels). Var nu et af Skuespillene (i det censurerede Exemplar) blevet trykt, anvendte man det trykte Stykke senere som ny Sufflørbog. Under Stykkernes fortsatte Op­førelser er disse Kvartudgaveexemplarer blevet forsynet med en Del Scene­gangstilføjelser; man har indført Forbedringer eller Strygninger, altsammen formodentlig eller snarere naturligvis her foretaget af Shakespeare selv. Ri­meligvis er Aktinddelingen kommen til, efterhaanden som denne blev gængs. Man mener i Dag, at de Stykker, som er uden Aktinddeling i første Folio, forlængst var udspillede paa det Tidspunkt, da man rigtig begyndte at dele Skuespil op i Akter, og dermed er Stykkerne kommen over til Trykkeren af første Folioen uden Aktinddeling, netop saadan som de forelaa. 
Men foruden disse trykte Sufflørbøger, var der altsaa alle de Manuskrip­ter, som endnu ikke var udgivet, og som var Shakespeares Originaler, 
Disse var ogsaa i Aarenes Løb mer eller mindre -i deres Egenskab af skrevne Sufflørbøger -rettede eller overskrevne efter Prøvernes og Forestil­lingernes Erfaringer. Shakespeare var som bekendt sin egen Iscenesætter. 
Den, som har set et Exemplar af en Sufflørbog fra vor Tids Teatre, efter at Iscenesætteren har gjort sine Notater og Strygninger, og særlig vedrørende et Stykke, som har oplevet flere Ny-Iscenesættelser, han kan tale med om, hvor forfærdelig en saadan Bog efterhaanden ser ud. 
Denne Samling »Manuskripter« holdt nu Heminge og Condell i Ære og Hævd. (Det er i denne Forbindelse interessant at notere, at Fletcher havde været død over 20 Aar og Beaumont over 30, men stadig havde hans Kam­merater -til Trods for, at Truppen forlængst var opløst -»the perfect full originalls« af de utrykte Skuespil i deres Besiddelse, saa at de kunde foran­
18 
stalte Folioudgaven af de afdøde Forfatteres samlede Værker med denne Benævnelse.) 
Heminge og Condell paatog sig imidlertid ikke nogen Udgiver-eller Kom­mentatoropgave i moderne Forstand. Hvad der var godt for Teatret til Op­førelser, maatte ogsaa være tilstrækkeligt til Trykningen -derfor gjorde de ikke nogen Forandringer i Teatrets Manuskripter til den forestaaende Ud­givelse, men afleverede dem som de var. 
De kunde altsaa med nogen Ret senere, da Udgaven blev til Virkelighed, kalde den: The Workes of William Shakespeare, containing all his Comedies, Histories, and Tragedies: Truely set forth, according to their first OR1GI-NALL. 
Men Manuskripterne, trykte som utrykte, var nu paa Grund af de oven­for omtalte Rettelser ikke længere gode Originaler. Anvendelsen af de fore­liggende Kvartudgaver skulde heller ikke gøre dem bedre. De var alle meget fejlfulde. Det er øjensynligt, at Teatret i hvert Tilfælde sædvanligvis har an­vendt den nyeste Udgave som Sufflørbog og saa indført de kommende nye Rettelser m. m. i denne. Nu er det jo en given Ting, at et Optryk af en Bog normalt fører flere Fejl med sig og desuden hyppigt gentager tidligere Fejl. Det var altsaa en meget uheldig Sædvane, som skulde gore Bøgerne meget uanvendelige som Manuskripter. 
Den store engelske Nyskaber af den engelske Shakespeareforskning, Pro­fessor JOHN DOVER WILSON, giver i en kendt Introduction til sin Udgave af The Tempest i 1921, der starter den imponerende Række: The new Shakes­peare, følgende Redegørelse for, at han har moderniseret de gamle Tekster: 
»-Kun lidt gaar tabt ved Moderniseringen, af den simple Grund at Folioen og Kvarternes Stavemaade normalt ikke er Shakespeares. Den gode Sætter fulgte sit Manuskript. Det skal indrømmes. Men han var nødsaget til at ændre sin Forfatters Stavemaade, dersom han skulde naa sit Dagspen­sum for Arbejdet. Enhver Forfatter stavede paa den Tid, som det nu beha­gede ham. Det vilde være uendelig besværligt for Sætteren at sætte ethvert Ord nøjagtigt, som det stod i Manuskriptet. Skulde et Ord i Manuskriptet maaske fange Sætterens Øje, vilde ForfatterensStavemaade derved kun kom­me i Trykken ved en Tilfældighed. Det er altsaa ved saadanne enkelte Stave­iagttagelser, der er usædvanlige selv hos dygtige Sættere paa Shakespeares Tid, at man kan komme til at lære noget om en Forfatters Ortografi. -« 
Disse kloge Bemærkninger giver os en god Del at tænke paa, naar vi i 
Dag læser Kommentarerne til vor egen HOLBERG, til hvis Stavemaade vi 
nærer lige saa megen Ukendskab som Englænderne til Shakespeares. 
Et staar imidlertid fast: Det kræver mindre aandelig Anstrengelseat følge 
et Manuskript mekanisk end omhyggeligt at iagttage dets Variationer fra 
den tilvante Stave-og Udtryksmaade. En Sætter lægger Vægt paa at have 
saa mange Ord som muligt paa eengang i Hovedet, han kan let spilde en 
Stavelse eller et Ord. 
Det maa endvidere antages som givet, at Shakespeare ingensinde har 
læst Korrektur paa eller har haft noget at gøre med Udgivelsen af Skuespil­
lene i Kvartudgaver. 
Indskudsvis maa følgende bemærkes: Shakespeares Haandskrift og Sta­
vemaade er endnu i Dag Grafologernes og Forskernes Problem. 
Man kendte indtil 1910 kun tre Underskrifter paa Shakespeares sidste Vilje (een paa hver Arkside), endvidere Underskriften paa Skødet for et Hus i Blackfriar, London, erhvervet af Shakespeare i 1613, og een paa Pantebre­vet for samme Hus. Disse Underskrifter var næsten alle meget diminutive og utydelige, dels paa Grund af Papirets Beskaffenhed og Seglbaandets Li­denhed. (Man skrev sit Navn derpaa). Men i 1910 fandt Dr. C. W. WAL­LACE i The Public Record Office en Retssag fra 1612, rejst mod en vis CHRI­STOPHER MONTJOY fra Silver street i London, hos hvem Shakespeare boede i Aaret 1604. I denne er en Shakespeare-Autograf, skrevet med en let flydende og grej Haand uden Hæmninger af rynket Papir, og Tydningen af denne klare Underskrift skulde da ogsaa have betydelige Konsekvenser. 
Der er i BRITISH MUSEUM et Originalmanuskript til et Skuespil -Sir Thomas More -af Shakespeares Samtidige ANTHONY MUNDAY. I 1871 havde en Shakespearestuderende RICHARD SIMPSON udkastet den Hypo­tese, at en længere Tilføjelse blandt flere mindre til dette Manuskript skulde være foretaget af Shakespeare. Det var kun en Formodning; der var ingen egentlig Begrundelse. Men det ovenfor omtalte Fund af en ny Under­skrift af Shakespeare gav den kendte engelske Grafolog Sir EDWARD MAUNDE THOMPSON Anledning til en nærmere Undersøgelse af Tilføjelsen til Sir Thomas More. Han havde i Virkeligheden kun de elleve smaa Bog­staver: a eh i k e m p r s y og tre store Bogstaver B S W. (Shakespeare un­derskriver Testamentets sidste Ark: By me ....). Endvidere var der Mulig­hed for Sammenligning fra Shakespeares Forkortelsesmaader, Sammenkæd­ning af Bogstaver, særlige Sving, Slyng, Punkter m. m. 
20 
Kort fortalt: I en fortræffelig Bog, der er spændende som en Detektiv­roman,9 er det lykkedes THOMPSON at fastslaa, at Tilføjelsen virkelig er Shakespeares. Dette staar ganske uomtvistet i England. Endelig har man Shakespeares Haandskrift. 
Denne sensationelle Opdagelse har givet Shakespeareudgiverne, derunder ovenomtalte DOVER WILSON, nye Incitamenter til dristige Nytolkninger af de hidtidige Gaader i Shakespeare-Udgavernes Texter. 
Man mener, at man af Tilføjelsen i Sir Thomas More kan konstatere Fejlkilder for Shakespeares Sættere saavel ved Kvartudgaverne som ved Po­lioen; det, der er overleveret os mere eller mindre misforstaaet eller misfor­staaeligt, kan nu rettes, og Shakespeare opstaar i hidtil uopklarede Passager med ny Glans og Storhed. Disse Hypoteser gør hvert nyt Bind af »The new Shakespeare« til en Begivenhed i England. Der er til Dato udkommet 23 Bind, hvert med eet Skuespil. 
Men tilbage til Heminge og Condeli, der i hvert Fald ikke havde Vanske­ligheder med at finde Shakespeares Haand. De ovenfor særlige refererede Omstændigheder ved den engelske copyright skulde imidlertid medføre vir­kelige Forhindringer, især fordi man vilde arrangere en samlet Udgave af Shakespeares Værker. 
Et lille Syndikat af Trykkere og Forlæggere overtog hele den økonomiske Risiko for Udgaven. Lederen af Syndikatet var Forlæggeren EDV. BLOUNT, der havde kendt Shakespeare allerede fra den Tid, hvor denne var Medlem af Jarlen af Pembrokes Trup (cirka 30 Aar før første Folioen udkom). BLOUNT var den afdøde Digter MARLOWES gode Ven og havde allerede ud­givet mange vigtige Bøger, bl. a. en Oversættelse af LORENZO DUCCIS Ars Aulica or the Courtiers Art (1607), hvilken Bog Blount dedicerer, ligesom senere Condeli og Heminge i første Folio »the incomparable paire øf breth­ren«, Jarlerne af Fembroke og Montgomery. Blount var traadt i Samarbejde med Trykkeren WILLIAM JAGGARD, hvem Shakespeareforskningen hidtil har vrisset lidt af, men som vel nu maa betragtes som helt rehabiliteret10. Jag­gard havde været Trykker i London siden 1611 og var begyndt sin Virksom­hed som Boghandler allerede 1594 i Fleet Street, øst for St. Dunstan i Vest's Kirkegaard. Fra ham nedstammer i lige Linie Captain WILLIAM JAGGARD, 
9. Bogen hedder: Shakespeare's Handwriting. A Study by Sir Edward Maunde Thompson, 
C.C.B. Oxford at the Clarendon Press MDCCCCXVI. 
10. Jfr. R. CROMPTON RHODES: Shakespeare's first folio. Oxford: Basil Blackwell, Broad St. 1923. 
der har skrevet den bedste Shakespeare-Bibliografi (729 Sider), udkom­met 1911 paa The Shakespeare Press i Stratford. Den bærer følgende De­dikation: 
»To William Jaggard, obiit 1623, Elisabethan author, printer and pub­lisher, to whom the world owes more than it deems for the safe preservation of an unparalleled literary heritage, this labour of a lifetime is gratefully dedicated«. 
1 1599 havde William Jaggard udgivet en Udgave af Shakespeares »The Passionate Pilgrim«. Det havde belært ham om Handelsværdien af Shakes­peares Navn. 1 1608 erhvervede han sig en Andel i et Trykkeri. Derefter kobte han Hovedparten af et Trykkeri tilhorende JAMES ROBERTS i THE BAR-BICAN. Roberts havde trykt den første Kvartudgave af »The Merchant of Venice« 1600,den første Kvartudgaveaf »Hamlem 1603(den saakaldte »daar­lige« Pirat-Udgave) ogerhvervet Retten til, men ikke irykivTroilus and Cres­sic/a« (1603). Roberts havde endvidere i næsten enogtyve Aar haft Retten til at trykke Billetterne og Programmerne for Teatrene. Jaggard var her kom­men i Nærheden af Teatrets Verden, og dette skulde senere give ham særlige Muligheder. Jaggard erhvervede sig nemlig Roberts' Privilegium i 1615. Man ved kuriøst nok, at Jaggard i Aarene 1610-1617 havde en Lærling ved Navn JOHN SHAKESPEARE, født i Warwick, hvilken By med den berømte Borg lig­ger ca. 2 Mil nordøst for Stratford on Avon. 
William Jaggard knyttede Sønnen ISAAC til sig som sin Partner. De to var de eneste Trykkere indenfor Folio-Syndikatet. 
De øvrige Medlemmer var Forlæggere eller Boghandlere; WILLIAM ASP-LEY og JOHN SMETHWICK, der allerede havde arbejdet med Shakespeares Skuespil. Aspley havde sammen med en Kollega i 1600 udgivet »The second Part of Henry IV« og »Mueh Ado about Nothing«. I 1609 havde han haft Halvdelen af Trykningen af »Sonnets«. Smethwick, hvis Butik laa paa St. Dunstans Kirkegaard, Fleet Street, altsaa i Nærheden af Jaggards første Butik, havde i 1607 erhvervet NICHOLAS LINGS Ret til »Hamlet«s anden Kvartudgave (1604), den gode Udgave med 200 Verslinier mere end første Folio. (NB. Man plejer at kalde Udgaven af 1603 for en Piratudgave, hvad den maaske er, men den er trykt af Roberts for Ling, der havde entry for Skuespillet, og 1604-Udgaven er trykt af Roberts og Ling i Fællig. En af Shakespeareforskningens utallige Gaader). Endvidere havde Aspley erhver­vet Lings Ret til Anden Kvartudgave af »Romeo and Juliet«, og den daarlige 
22 
første Kvartudgave af »LovesLabour Lost« samt udgivet i 1609 en ny Kvart­udgave af »Romeo and Juliet« og i 1611 en ny Kvartudgave af »Hamlet«, altsaa en Q 3.11 
Syndikatmedlemmerne havde, som man ser. Retten til 6 af Shakespeares Skuespil inden 1616. Tanken om Udgivelsen af en samlet Udgave af Shakes­peares Værker har utvivlsomt ikke oprindeligt været Syndikatmedlemmernes. Der skulde gaa næsten tre Hundrede Aar, før man fik lidt Kendskab til Syndikatets egne Planer. Saa langsomt arbejder Shakespeareforskningen til Trods for en imponerende Indsats fra engelsk Videnskabs Side. 
Man har længe været klar over, at der maatte være noget underfundigt bag de to første Kvartudgaver af »Å Midsummer-Nights Dream«. En ret ukendt Boghandler THOMAS FISHER havde i 1600 faaet Skuespillet registreret og trykt. Samme Aar udkom en anden Kvartudgave, trykt af James Roberts, hvilken imidlertid ikke var indført i Registeret. Denne sidste Udgave har været Trykforlægget for den første Folio, dog er der tilføjet nogle flere Scene­anvisninger samt ændret nogle Verslinier. Undersøgelser foretaget i Aarene 1906-09 af Professor A. W. Pollard og Dr. W. W. Greg -beskrevne i Shakes­peare Polios and Quartos, 1909-beviste imidlertid, at Roberts" Quarto var et Falsum, udgivet og trykt i 1619 sammen med ni andre Shakespeareanske eller pseudoshakespeareanske Stykker, som følger: 
2. 3 Henry VI (The Whole Contention betweene Lancaster and Yorke) Prin­
ted at London, for T. P. 
Pericles, Prince of Tyre. Printed for T. P. 1619. 
A Yorkshire Tragedy. Printed for T. P. 1619. 
The Merry Wives of Windsor -Printed for Arthur Johnson 1619. 
The Merchant of Venice. Printed by J. Roberts 1600. 
King Lear -Printed for Nathaniel Butter 1608. 
Henry the Fifth. Printed for T. P. 1608. 
Sir John Oldcastle. London printed for T. P. 1600. 
A Midsummer Night's Dream. Printed by James Roberts 1600. 

Man havde hos flere Shakespearesamlere bemærket disse 10 Skuespil. De havde ikke fælles Trykkeraar, men de havde bestemte Karakteristika fælles. De var alle en Del højere end de fleste Kvartudgaver, og deres Titler var alle usædvanlig korte, og de var indbundne samlede. 
De førstnævnte tre Skuespil havde sammenhængende Arkbetegnelse og 
11. 	I Shakespeareforskningen kalder man en Kvartudgave (Quarto) for Q med et vedhængende Tal for Udgavens Nr. i Tidsfølgen. Paa samme Maade taler man om Folio: F^FJ-F J-F4. 
var tydeligt bestemte til Udgivelse sammen. Man bemærke, at alle Skuespil­
lene -efter den Tids Opfattelse -var skrevet af Shakespeare. 
Optrykket af alle disse Skuespil i 1619 er utvivlsomt foretaget af Jaggard 1 Samarbejde med Forlæggeren JOHN PAVIER, der i 1600 havde faaet Retten til Henry V og Sir John Oldcastle, i 1602 til The Contention og i 1608 til A Yorkshire Tragedy. Disse to havde indledet et Samarbejde, efter at de havde erhvervet Retten til yderligere to Stykker, nemlig »Merry [Vives of Windsor« og »King Lear«. Midsummer-Nights Dream og Merchant of Venice var for­modentlig herreløseeller betragtedes saaledes. Forholdet til Pericles er uklart. 
Der kan sikkert ikke være nogen Tvivl om, at man har villet arrangere en »samlet Udgave« af de udgivne Skuespil. De korte Titler viser, at man har tænkt sig senere at lade disse være Halvtitler i et større, sammentrængt Bind, som naturligvis skulde begynde med et almindeligt og mere udførligt Titelblad.1" En Sammenligning med Jonsons første Folio, der bestaar af ni Skuespil, arrangeret paa samme Maade, melder sig allerede her. 
Der er imidlertid som tidligere nævnt den Uregelmæssighed ved Udgaven, at man har givet Skuespil urigtig Aarsbetegnelse, og endvidere at man for de Skuespils Vedkommende, som er efter de tre første (The whole Contention 2 og 3 samt Pericles) ikke lader Arkbetegnelser være fortsatte. 
Der er altsaa sket noget, som har standset Udgiverne i deres oprindelige Hensigt. Man faar en god Forklaring ved et Brev fra The Lord Chamberlain til The Stationers' Company, dateret 3. Maj 1619,der notificerer, at ingen af The King's men's Skuespil maa trykkes uden disses Samtykke. De nøjagtige Enkeltheder om Noten er ikke bevaret, men man ved fra en anden lignende Lejlighed, at »en saadan illegal Adfærd var til stor prejudice for The King's men, og at Bøgerne derved blev korrumperede til Fornærmelse og Skam for Forfatteren«. Brevet maa naturligvis være kommet som en Bombe for Ud­giverne, og Foretagendet er blevet standset. 
Der er vel næppe nogen Tvivl om, at der derefter er kommen en Forbin­
12. 	Bøgerne var selvfølgelig kendt paa Shakespeares første Kommentator EDMUND MALONES Tid, men han var ikke opmærksom paa de enkelte Bøgers Samtidighed. Der existerede den­gang ca. 12 tykke Bind, hver med de samme ni Skuespil-som Aarene gik, blev disse Bind splittede op og solgt enkeltvis, og nu er det eneste kendte Exemplar med EDWARD GROYN-NES Navn paa Permen i Eolger's Library i Washington. Efter lang Omflakken til Tyskland og tilbage igen til England i 1902, solgt gennem Quaritch til Mr. Marsden Perry, Providence, Rhode Island og derfra til Følger i 1919 for en Pris af 100.000 Dollars. Det var første Gang, Følger viste sig offentligt som Samler, efterat han i Hemmelighed havde samlet i 30 Aar. 
24 
delse i Stand mellem Syndikatmedlemmerne og Condell og Heminge, der jo havde The King's men's Rettigheder. Men alligevel maatte man samtidig gaa den langsomme og besværlige Gang til de øvrige copyrights-Ejere for de tidligere udgivne Kvartudgaver. 
Inden Udgivelsen af den første Folio var der udgivet nitten Skuespil af Shakespeare i Kvartudgaver. Som ovenfor nævnt havde Syndikatet erhver­vet sig Retten til 6 Skuespil i 1616. Den engelske Shakespeareforskning har omhyggeligt udredet og undersøgt, hvorledes Syndikatet har erhvervet sig Retten til yderligere 12 Skuespil. Ovenstaaende meget korte Redegørelse for Erhvervelsen af 6 viser, hvor vanskeligt det vil være her at forklare alle de 18. Pericles blev af ukendt Grund udeladt i første Folio. 
De øvrige atten Skuespil i den første Folio havde Heminge og Condell Retten til som shareholders i Shakespeares gamle Trup. Af disse blev 16 dækket affølgende Indførelse i Registeret, der først kom: 
8° Novembris 1623. 
Mr Blount, Isaak Jaggard. Entred for their Copie under the hånds of Mr Doctor Worrall and Mr Cole, Warden, Mr William Shakspeers Comedyes, Histories, and Tragedyes, soe manie of the said Copyes as are not formerly entred to other men. vizt. Comedyes. The Tempest. The two gentlemen of Verona. Measure for Measure. The Comedy of Errors. As you Like it. All's well that ends well. Twelft night. The winters tale. Histories. The thirde parte of Henry the sixt. Henry the eight. Tragedies. Coriolanus. Timon of Athens. Julius Cæsar. Mackbeth. Anthonie and Cleopatra. Cymbeline. 
To Skuespil kom med i første Folio uregistrerede, The Taming of the Shrew og King John, men disse maa efter Sir Chambers Mening have faaet Tilladelse til at passere uden Indførsel i Registeret, fordi man har betragtet dem som Optryk af de gamle Spil: The Taming of a Shrew og The Trouble­some Reign of John, King of Scotland, paa hvilke de er baserede. Retten til disse gamle Spil tilhørte henholdsvis Boghandler Smethwick og Thomas Dewes. 
36 Skuespil ialt var paa denne Maade samlede paa een Haand. Ni af de fjorten Comedies, tre af de ti Histories og sex af de tolv Tragedies blev ud­givet for første Gang og blev reddet fra en virkelig overhængende Fare for Fortabelse. 
Man forstaar, at det har krævet en lang Tid at komme igennem dette copyrights Vildnis, saaledes at der maatte gaa 7 Aar efter Shakespeares Død, før Folioen kunde udkomme. 
DEN FØRSTE FOLIO 
Før Titelbladet (se Tavle 6) er et Blad, blankt foran, men paa Bagsiden imod Titelbladet er der midt paa Siden trykt; To the Reader. 
Det er Ben Jonsons berømte lille Vers i Anledning af Portrættet paa Titelbladet (se Tavle 7) og danner sammen med dette første Polioens Ind­ledningsopslag. De følgende Tavler (8-13) viser Udviklingen gennem de fire Folioer. 
Martin Droeshout's Portræt, der i første Folio forekommer i to lidt for­skellige Tilstande (states), har været meget diskuteret. Man kender ikke med Sikkerhed Originalen. De fleste mener, det er en Afbildning af den kendte Buste paa Epitafiet, der hænger paa Korvæggen i Stratford-Katedralen ved Shakespeares Grav. Denne Buste skal være gjort over en Dødsmaske. Billed­huggeren er GERHARD JANSSEN, en Hollænder, hvis Fornavn faar de lystigste Fordrejninger, hver Gang Englænderne skriver om ham. 
J. Dover Wilson har i en lille Biografi »The essential Shakespeare«, 1946, paa The University Press, Cambridge, angrebet dette Portræt paa det vold­somste. Han kalder Busten for Janssens selvtilfredse Gengivelse af en Svine­slagter. Han hævder, at Sir Lee's Begejstring for denne grimme »man of Stratford« har fremkaldt hele Bevægelsen for at detronisere Shakespeare ved at udpege Jarlerne af Derby og Oxford m. fl. som Tronprætendenter. 
I sin glødende Begejstring vælger han et Portræt, som han anbringer foran i Bogen som sin Shakespeare. Det er fra Tiden, men er ganske udokumenteret. Det gaar under Navnet Grafton-Portrættet og hænger nu i John Rylands Library i Manchester. Om dette Billede, der unægtelig er noget sødladent, mere dækker Professorens Shakespeareideal maa være en Smagssag. Mere Betydning bør det dog have, at Heminge og Condell -der maa antages at være habilere Dommere i Sagen -har valgt Folioens Portræt, og at Ben Jonson herom har skrevet den lille mesterlige Versstump, hvor han i hvert Fald ikke gaar imod Billedets Lighed. Portrættet gentages i Folioudgaverne og maa derfor have tiltalt Samtiden, der jo dog var temmelig kunstnerisk forvænt (Shakespeare fødtes samme Aar som Michelangelo døde). 
Naar Professoren anfører, at Shakespeares Hustru og Døtre -selvom de havde ønsket det -næppe har vovet at protestere, maa hertil bemærkes, at Shakespeares Hustru døde 6. August 1623, Maaneder før første Foli­oens Udgivelse. Familien har efter alt det foreliggende sikkert akcepteret 
26 
Billedet. Saavel Svigersønnen, Dr. Hall, som Døtrene, Susanne og Judith, var vel bekendte med Udgiverne af Komedierne.13 
The first Folio collationeres saaledes: Ni upaginerede Blade, bestaaende af 1: Blad (blankt foran) med Verset »To the Reader« undertegnet B. J. (Ben Jonson). 2; Blad. Titelblad. 3: Blad. Dedication til William Earle of Pembroke og Philip Earle of Montgomery, undertegnet af John Heminge og Henry Condell. 4: Blad. Fortale af John Heminge og Henry Condell: »To the great variety of Readers«. 5: Blad. TO THE MEMORIE / of the deceased Author, Master / W. Shake­speare, undertegnet L. Digges. 6: Blad. Halvtitel med »the Names of the Principall Ac­tors / in all these Playes«. 7: Blad. »To the Memory of my beloved, / The AUTHOR / Mr. WILLIAM SHAKESPEARE / And / what he hath left us«, underskrevet BEN. IONSON. 8: Blad. Upon the Lines and Life of the / Famous Scenicke Poet, Master / W. Shakespeare. / Underskrevet HUGH HOLLAND. 9: Blad. A Catalogue of all the Comedies, / Histories, and Tragediescontained / in this Volume. / (NB. Troilus & Cressidaer glemt). 
Derefter følger Tekstsiderne af hvilke nogle enkelte er blanke: p. 1-304, 1-232. XXX (upagineret) 1-400. 
(Sidetallene er for Comedies, Histories og Tragedies, der danner tre Afsnit, kun vist ved Sidetallene og ikke med nogen særlige Undertitelblade. De tredive upaginerede Sider er Troilus & Cressida, hvis Særplacering har givet Anledning til mange Betragtninger.) 
Der er en Del Trykfejl, ogsaa i Pagineringen og i Signaturerne. Nogle af disse er rettede under Bogens Trykning. Dengang trykte man jo et Ark ad Gangen, hvorfor man kunde rette i en Bogs enkelte Ark flere Gange under Trykningen.14 Collationeringen af Texten er derfor meget vanskelig. 
Kolofonen lyder saaledes: »Printed at the Charges of W. Jaggard, Ed. Blount, J. Smithweeke, and W. Aspley, 1623.« 
Polioens Udgivelsesdag er ikke stadfæstet. Den første offentlige Udtalelse om Bogen har man i en Registrering af en Indbinding for Bodleian Biblio­teket i Oxford. Den er dateret den 17. Februar 1624. Paa et Exemplar til­horende Augustine Vincent staar prentet: »Ex dono Wilhelmi laggard Ty­pographie A0 1623.« Skriften er ikke Jaggards. En Frankfurterbogliste, ud­givet mellem April og Oktober 1622, indeholder »Playes, written by M. Wil­liam Shakespeare, all in one volume, printed by Isaack Jaggard, in fol.« Man mener at have Bevis for, at Trykningen af Polioen begyndte saa langt 
13. 	
En nylig udkommen Bog af C. MARTIN MITTCHELL: The Shakespeare Circle (Birmingham. Cornish Brothers 1947) giver et hyggeligt Billede af hele Shakespeares Omgangskreds i stærk Kontrast til Brandesbiografiens sorte Slutningskapitler. 

14. 	
Naar en Bog senere blev samlet til Indbinding hos Trykkeren (den sædvanlige Udgivelses­form), blev rettede og urettede Ark hæftet sammen i broget Forvirring. 


tilbage som 1621. Er dette rigtigt, maa man allerede kort efter den opgivne 
Udgave af 1619 have paabegyndt Samarbejdet om den store Folio. 
Prisen for Bogen var 20 shilling. Man har denne Oplysning fra et Brev, 
som WM. CARTWRIGHT skriver til EDWARD ALLEYN, den store Skuespiller 
fra Admiralens Skuespillertrup, den senere Grundlægger af det kendte Col­
legium. Cartwright var Alieyns intime Ven; i Brevet staar; »paid a sove-in 
for Shaksper's booke of Plaies.« Brevet er dateret 30. November 1623. 
Det største Exemplar af first Folio maaler 133/4 x 83/4 inches. Oplaget 
var formentlig 500. Der er ca. 180 Exemplarer identificerede i Dag. Der er 
imidlertid kun fjorten Exemplarer bevarede i virkelig god Tilstand. De første 
og de sidste Blade i Bogen er som Regel væk. Grenville-Exemplaret i British 
Museum er saa godt som uberørt. 
Følgers Shakespeare Library i Washington, den i 1930 afdøde Petrole­umskonges mægtige Bibliotek, har 79 Exemplarer. Paa denne Maade er alt­saa de fleste Biblioteker Verden over faktisk hindrede i at faa et Exemplar, selvom de kunde udrede den kolossale Købesum. De hundrede andre er registrerede og Ejerskabet omhyggeligt notificeret af Sir SIDNEY LEE »Survey oj First Folio« i Studies in the First Folio, 1924. Udenfor England i Europa findes vistnok kun fire Exemplarer af første Folio: Statsbiblioteket i Ber­lin, Universitetsbiblioteket i Padua, Nationalbiblioteket i Paris og Bodmer Biblioteket i Schweiz, 
Det berømte Bodleian Library i Oxford erhvervede som ovenfor nævnt et Exemplar i 1624, men solgtedet i 1663, da tredie Folio (first Issue) udkom. Først for nylig har det omsider faaet en ny første Folio. Prisen havde sande­lig ændret sig i Mellemtiden. Van Antwerp-Exemplaret solgtes i Marts 1907 for 3600 Pund. Jarlen of Howes' Exemplar (13 x 8V4 inch.) indbundet i Bind fra Tiden solgtes for 2025 Pund i Dec. 1907. Et Exemplar solgtes i Juli 1910 for 2000 Pund. Men saa stiger Prisen. Rosebery-Exemplaret solgtes i 1933 paa Auktion for 14.500 Pund. 
Om første Folios Udstyr har man en morsom tidlig Betragtning i WM. PRYNNE'S Historio-mastix (1633), hvor der siges: »Adskillige Skuespiludga­ver er groet op fra Kvartudgaver til Folios: Ben Jonson, Shakespeare og andre. Shakespeares Skuespil er trykt paa det bedste Krone-Papir, langt bedre end de fleste Bibler«, 
Udgaven indledes med en højtidelig Dedikation til de to Jarler. Den er af mindre Interesse. Men Shakespeares to Skuespillerkammeraters Dedika­
28 
tion »To the great variety of Readers« er af stor Betydning (se Tavle 16), fordi den i Virkeligheden er det eneste Forsøg fra Tiden paa en Levendegø­relse af Digteren. Man har diskuteret, om Ben Jonson har været Pennefører for de to Skuespillere, men dette Standpunkt er vistnok nu helt forladt. Man mener, at Edv. Blount har været dem behjælpelig. 
DEN ANDEN FOLIO 
Der skulde gaa 9 Aar, før Shakespeares første Udgave af Samlede Værker var udsolgt. De to Udgivere var forlængst døde. Henry Condell i 1627 og John Heminge i 1630. Rettighederne til Skuespillene var gaaet over paa andre Hænder, hvorom The Stationers' Register giver fuldgyldige Oplys­ninger. 
Bogtrykker Isaac Jaggards Enke overførte saaledes sine Interesser Shakespeares Skuespil til THOMAS og RICHARD COTES omkring den 11. Juni 1627. Blount overførte sine til ROBERT ALLOT den 16. November 1630. 
Thomas Cotes trykte omsider i 1632 den anden Folio (The second Im­pression) for Allot, Smethwick, Aspley, Richard Hawkins og Richard Meig­hen, der altsaa dannede et nyt Syndikat. Hawkins havde i Tiden mellem første og anden Folio erhvervet Retten til Othello og Meighen Retten til Merry Wives of Windsor. 
Collationen er saaledes: 
1. 
Blad: To the Reader. »This Figure ...(se Tavle 8) Forsiden blank. 

2. 
-	Titel (se Tavle 9) Bagsiden blank. 

3. 	
-Dedication »TO THE MOST NOBLE . . . .« underskrevet your Lordships most bounden John Hernings. Henry Condell. 

4. 
-	»To the great variety of Readers.« underskrevet af samme. Bagsiden blank. 

5. 	
-Upon the Effigies af my worthy / Friend,The Author Master William /Shake­speare, and his Workes.« / Ikke underskrevet, og »An Epitaph on the admirable Dramaticke / Poet, W. SHAKESPEARE.« Ikke underskrevet (John Milton). Bagsiden blank. 

6. 	
-»TO THE MEMORIE / of thedeceased Author, Master / W. SHAKESPEARE Underskrevet L. Digges. Og »To the Memory of M. W. Shakespeare«, under­skrevet I. M. Bagsiden blank. 

7. 	
-The Workes of William Shake-/ speare, containing all his Comedies, Histo / ries, and Tragedies: Truly set forth, according / to their first Originall. / The Names of the Principall Actors / in all these Playes. / 


William Shakespeare. Samuel Gilburne. 
Richard Burbadge. Robert Armin. 
John Hemmings. William Ostler. 

Augustine Phillips. Nathan Field. 
William Kempt. I John Underwood. 
Thomas Poope. , Nicholas Tooley. 
George Bryan. William Ecclestone. 

Henry Condell. Joseph Taylor. 
William Slye. Robert Benfield. 
Richard Cowly. Robert Goughe. 
John Lowine. Richard Robinson. 
Samuell Crosse. John Schancke. 
Alexander Cooke. John Rice. 

Bagsiden blank. (Navnene er de samme som i første Folio). 
8. 	
Blad: »To the memory of my beloved, / The AUTHOR / Mr. WILLIAM SHAKE­SPEARE / And / what he hath left us / underskrevet BEN. IONSON. 

9. 	
-»On Worthy Master Shake-/ speare and his Poems«. Underskrevet: The friendly admirer of his Endowments. I. M. S. 

10. 	
-/ Upon the Lines and Life of the / Famous Scenicke Poet, Master / W. SHA­KESPEARE. / Underskrevet Hugh Holland. Paa Bagsiden: / A Catalogue of all the Comedies, / Histories, and Tragedies contained / in this Booke / (Troi­lus & Cressida er medtaget). 


Teksten er opdelt i tre Afsnit: Pag. 1-303 (den sidste upaginerede Side blank). Pag. 1-232. Pag. 1-419 (den sidste upaginerede Side blank). Paa Pagina 419 nederst staar føl­gende Kolofon: / Printed at London by Thomas Cotes, for Thomas Smethwick, William Aspley, / Richard Hawkins, Richard Meighen, and Robert Allot, 1632. / 
Teksten følger første Folio med nogle Korrektiver. Det er et Spørgsmaal, om Trykmaterialet fra første Folio har været til Disposition for det nye Op­tryk (the second Impression). 1 saa Fald er de enkelte Korrektiver jo af overordentlig Betydning. Man kan ogsaa diskutere, om der fra de nye Ud­giveres Side ikke har været en Slags Tilsyn med Teksten i Modsætning til de første Udgivere. Paa denne Maade kunde eventuelle diskuterede Trykfejl i første Folio maaske være blevet rettede. Sammenlign Tavle 14 (første Folio) med 15 (anden Folio). 
Den ny Shakespeare-Udgave (ved Professor J. DOVER WILSON) lægger Betydning i enhver nok saa lille Rettelse i anden Folio og de andre. Man kan sikkert ikke afgøre Værdien af Rettelserne saa kategorisk som den tid­ligere Bibliotekar ved British Museum, Professor ALFRED W. POLLARD, der siger, at de tre senere Folier ikke har nogen tekstkritisk Betydning, saalænge 
30 
der bare existerer et Exemplaraf første Folio, en Udtalelse, som tiltrædes af Sir E. K. CHAMBERS. Det er derfor interessant at se den Facsimileudgave af første Folios Tekst, som Dover Wilson har paabegyndt hos FABER & GWYER, senere FABER & FABER, trykt hos THE CHISWICK PRESS. Den ud­kommer med de enkelte Skuespil (et ad Gangen) i nøjagtig samme Kolumne­højde og -bredde som den første Folio. Facsimilen er Foto-Litografi. 1 hvert Bind ligger en aflang Karton, ligesom en Maalestok, det er en First Folio Line-lndicator. 1en hel første Folio Kolumne er der 66 Verslinier (med Und­tagelse af Fangordet forneden paa Kolumne b). Disse Linier opdeles paa Indicatoren i elleve Afsnit hver paa 6 Linier. Hvert Afsnit er mærket med sit Romertal. Hvis der staar f. Eks. Julius Cæsar 111 a V 5, betyder dette Pag. 111 første Kolumne, femte Afsnit, femte Verslinie. Man lader saa Indi­catoren, der forneden afslutter med en lang Understreg, anbringe saaledes, at denne Streg følger Linien forneden paa Side-Indramningen, og man har da straks den bestemte Verslinie. (Facsimilen følger naturligvis Folioens Paginering). 
Bag i hvert Bind er der en Fortegnelse over »Modern readings«. Og der kan enhver interesseret læse de Rettelser eller mulige Forbedringer, som senere Udgaver har foretaget i første Folios Text -for Julius Cæsars Ved­kommende er der 15 Rettelser fra Folio 2, men ogsaa en Del fra Folio 3 og 4. 
Det er derfor lidt overlegent, naar den fortræffelige Shakespeareforsker Sir Chambers skriver; The later Folios and the post -1623 Quartoes are øf little value for textual criticism. 
De forskellige Deltagere i anden Folios Syndikat har enkeltvis deres Navn trykt forneden paa Titelbladet, saaledes at nogle Exemplarer har Nav­net Robert Allot (som det afbildede Blad), andre har Navnet William Asp­ley, Richard Hawkins, Richard Meighen eller John Smethwick. 
Bladet med Ben Jonsons Vers til Droeshout-Portrættet har -i Modsæt­ning til første Folio -ingen Kursivering af Ordene og enkelte nye Stave­maader (se Tavle 8). 
I Warwick Castle er der tre Exemplarer af denne Folio, den største og smukkeste maaler HVs x 9 inch. I Danmark findes et Exemplar fra Einar Christiansens Bogsamling og et stort, smukt, nyligt erhvervet. Størrelse 13 x 8V4. Følger Library har 58 Exemplarer. 
Papiret er smukt hollandsk. 
Anden Polioen indeholder flere nye Hyldestdigte til Shakespeare. 
Der er et mindre Digt: To the Memory of M. W. Shakespeare, underteg­net I. M. Man mener (se baade Sir Sidney Lee og Sir E. K. Chambers), at det er en vis JASPER MAYNE, som i 1623 var Elev i Westminster, men maaske er det snarere Translatør James Mabbe fra Oxford. 
Endvidere er der et Digt af en ukendt, ubenævnt Forfatter, der røber personligt Kendskab til Shakespeare: »Upon the Effigies of my worthy Friend, the Author Master William Shakespeare, and his Workes«. Et større Digt undertegnet J. M. S. og med Overskriften »0/7 worthy Master Shakespeare and his Poems« har ligeledes ukendt Forfatter. Bogstaverne tyder man som Forbogstaverne til »In Memoriam Scriptoris«. Interessantest er selvfølgelig JOHN MILTONS skønne Strofer: 
An Epitaph on the admirable Dramaticke Poet, 
W. SHAKESPEARE 
What neede my SHAKESPEARE for his honour'd bones, The labour of an Age, in piled stones Or that his hallow'd Reliques should be hid 
Under a starre-ypointing Pyramid? 
Deare Sonne of Memory, great Heire of Fame, 
What needst thou such dull witnesse of thy Name? 
Thou in our wonder and astonishment 
Hast built thy selfe a lasting Monument: 
For whil'st to th' shame of slow-endevouring Art 
Thy easie numbers flow, and that each part,15 
Hath from the leaves of thy unvalued Booke, 
Those Delphicke Lines with deepe Impression tooke 
Then thou our fancy of her selfe bereaving, 
Dost make us Marble with too much conceiving. 
And so Sepulcher'd in such pompe dost lie 
That Kings for such a Tombe would wish to die. 
I vort engelsk-kyndige Land behøver disse Linier ikke at oversættes. Lad dem ogsaa lyde her i Danmark. Det var Miltons første trykte Digt, der saaledes fremkom anonymt i denne Folio. Det er betegnende for den anden Gigant i engelsk Digtning, at han maatte være med, naar Shakespeares Ry paany skulde manifesteres. Man ved, at Mil ton skrev Digtet i 1630 i sit toog tyvende Aar (se iøvrigt Tavle 3). 
15. I John Miltons »Poems« 1645 er Ordet rettet til Heart. 
32 
De øvrige Hyldestdigte er Gentagelser fra første Folio. Først og frem­mest den pragtfulde Hymne af Ben. Jonson -der godt privat kunde sige, at Shakespeare »wanted art«, men her i magtfulde Strofer giver ham den første Rang mellem alle Dramatikere, ogsaa de græske og romerske. Desuden Hugh Hollands Digt »Upon the Lines and Life øf the Famous Poet, Master William Shakespeare«. Holland var en Digter fra Trinity College i Cam­bridge, formodentlig identisk med Hyldest-Poeten fra Ben Jonsons første Folio. (Ben Jonsons Digt er facsimileret Tavle 5). 
LEONARD DIGGES (1588-1635) -en mindre kendt Digter, som godt kan have skrevet de lidt ubehændige Verslinier under Shakespeares Epitafium i Stratford-Katedralen og som skrev et Fortaledigt til Shakespeares »Poems« (1640) -har sluttelig et mindre Hyldestdigt saavel i første som anden Folio: To the Memorie of the deceased Author Master W. Shakespeare. 
Anden Folio er solgt i London 1945 for 400 Pund. 
DEN TREDIE FOLIO 
Enken efter det ene Medlem af anden Folio-Syndikatet, Mrs. Allot giftede sig med PHILIP CHETWIND. 1Aaret 1663 paabegyndte han Trykningen af den tredie Folio. Ligesom det gik ved de to tidligere Folioer, var deten langsom Affære at trykke en saadan Bog. Man husker, at første Folioen egentlig alle­rede blev paabegyndt to Aar før den endelig udkom. 
Ved tredie Folioen er der den Ejendommelighed, at der allerede i 1663 er kommen nogle enkelte Exemplarer ud fra Trykpressen, hvilke blot var en Gentagelse af anden Folioen. 
Dens Titelblad lyder: 
»Mr. William Shakespear's Comedies, Histories and Tragedies. Published according to the true Original Copies. The third Impression. (Uden Droeshouts Portræt) London: Printed for Philip Chetwind, 1663.« 
Men hvordan det nu er gaaet til, Bogen ændres under Trykningen, saa­ledes at den udvides med syv nye Skuespil. (Se herom straks nedenfor.) Om Retten til disse maatte være kommen Udgiveren ihænde under Trykningen eller hvorledes, er ubekendt. 
Man kunde kalde 1663-Udgaven for Fortrykket; 1664-Udgaven har samme Text og samme gennemløbende 878 Sider (den sidste blank). Man gaar altsaa i disse Udgaver helt bort fra første og anden Folios Opdeling i tre Afsnit med særlige Sideantal for Comedies, Histories og Tragedies. 
Derefter følger ny Paginering fra Side 1-20: / The much admired Play, / CALLED / PERICLES, PRINCE of TYRE / With the true Relation of the whole History, Adventures, / and Fortunes of the said Prince. / Written by W. SHAKESPEARE, / and published in his life time. 
Det ser ud, som om Udgiveren har maattet lade Pericles faa en Forranc 
ved Trykningen -eller maaske har han faaet Retten til dette Skuespil, før 
han fik de efterfølgende6 Skuespil, der nu følger paginerede forfra fra 1-100, 
nemlig: 
/ The London PRODIGAL. / Written by W. Shakespeare / 1-16 / The History of the 
Life and Death of THOMAS / Lord CROMWELL. / pag. 17-31. Pag. 32 indeholder 
Personlister for de to første og for det følgende: / The History of Sir JOHN OLDCAST-
LE, / the good Lord Cobham. / 33-54. 
Derefter følger: / The PURITAN: or The WIDOW / of Watling-street / 55-73. Pa^. 
74. Personliste. , A YORK-SH1RE TRAGEDY, / Not so New,as Lamentableand True / 75-81 / The Tragedy of LOCRINE, the eldest / Son of King BRUTUS. / (For de to sid­ste Skuespil er ingen Personliste.) Der er ingen Kolofon. 
Som bekendt er Pericles det eneste af disse syv Skuespil, som med Rette 
bærer Shakespeares Navn. Det udkom allerede i Kvartudgave i 1608. De 
andre Skuespil er apokryfe. 
Før Titelbladet, der altsaa ikke indeholder Droeshouts Portræt, er et 
Blad, blankt foran, men paa Siden, der danner Opslag sammen med Titel­
bladet, er Portrættet i samme Størrelse som i de to første Folioeranbragt over 
Ben Jonsons Vers: To the Reader. (Se Tavle 10 og 11). 
Det bemærkes, at Initialerne for Ben Jonsons Navn her for anden Gang er skrevet med J istedet for I, hvormed Jonson selv stavede sit Navn (han er død 1637). Man maa ogsaa bemærke, at Shakespeares Navn paa Titelbladet med store Versalier for første Gang staves Shakespear (ikke inde i Folioen). En grim Stavemaade, som man begyndte paa i England, og som varede ind­til Begyndelsen af det nittende Aarhundrede. I Amerika ser man ellers meget hyppigt Navnet stavet Shakspere. ingen af Stavemaaderne er forstaaelige eller forsvarlige. Selv om det er temmelig utydeligt at se, hvorledes Shakes­peare selv staver sit Navn paa de fleste bevarede Originalunderskrifter, er det doggivet, at han staver det Shakespeare paa det sidst fundnefra Montjoy Retssagen. 
34 
Collationen af den tredie Folio er saaledes: 
1. 
Blad 	(se ovenfor, Portræt med Vers). 

2. 
-	Titel (se ovenfor). 

3. 
-	(To the great variety of Readers) (se Tavle 16 og 17). 

4. 
-	(Dedicationen til de to Jarler). 

5. 	
-/ To the Memory of the deceased Authour / Mr. WILLIAM SHAKESPEARE. / un­derskrevet af L. Digges. Paa Bagsiden: 

»Upon the effigies of my worthy Friend . . .« uden Underskrift. 
»To the Memory of Mr. W. Shakespeare« undertegnetaf J. M. (Jasper Mayne). 


6. 
-	»To the Memory of my beloved the Authour . ..« 

7. 
-	do. do undertegnet Ben Johnson. 

paa Bagsiden: 
/ On worthy Mr. Shakespeare. / and his Poems. / 


8. 	
do. do. 
Paa Bagsiden: do. do., undertegnet J. M. S. 


9. 	
-/ An EPITAPH / On the admirable Dramatick Poet / WILLIAM SHAKESPEARE. Uden Underskrift (NB. John Milton). Paa Bagsiden: / Upon the Lines and Life of the Famous Scenick / Poet Mr. W. Shake­speare / Underskrevet: Hugh Holland. 

10. 	
-/ The works of William Shakespeare, containing / all his Comedies, Histories and Tragedies: / Truely set forth according to their / first Original. Derunder: Navnene paa Skuespillerne. Paa Bagsiden: A Catalogue of all the Comedies, Histories, and Tragedies contained in this Book. 


(Indholdsfortegnelsen har ikke de syv nye Skuespil og har ingen Paginahenvisning ligesom Indholdsfortegnelserne i første og anden Folio). Tekst pp. 1-877, 1-20, 1-100. Betegnende er det at konstatere, at John Miltons Digt, der stadig er uunderskrevet, nu er paa en stor Helside, mens det i anden Folio, da John Milton var ung og Debutant, kun har en beskeden Plads under det tarvelige Rim: Upon the Effigies . . . De første 10 Blade i Polioen er sat med en betydelig større Skrift end første oganden Folio's. Saavel 1663-som 1664-Udgaven er overordentlig sjælden. For 1663-Ud­gavens Vedkommende er vel nok den ovenomtalte Fortrykshypotese en For­klaring paa Sjældenheden. Men hvad 1664-Udgaven angaar, er Aarsagen den, at Størstedelen af Lageret henstod usolgt (saadanne store dyre Bøger 
sælges langsomt), da den store Brand i London 1666 ødelagde hele Restop­laget. Der er almindelig Enighed om, at 1664-Udgaven er meget mere sjæl­den end første Folio. 
1 Danmark findes et fortrinligt Exemplar, Størrelse ISVs X SVs inches, 
Warwick-Samlingens Exemplar maaler 1372 x 85/8 inches. Følger Library 
har 24 Exemplarer af tredie Folio. 
Den sidst betalte Pris i London for et udmærket Exemplar er 1400 Pund. 
men Priserne tegner til stadig at blive opadgaaende. 
DEN FJERDE FOLIO 
1 1685 	da den fjerde Folio udsendtes, levede ikke flere af Shakespeares 
Efterkommere. Hans Enke døde som nævnt i 1623, før den første Folio ud­
kom. i 	1649 døde den ældste Datter, der i Ægteskabet med Dr. Hall (død 
1635) havde et Barn, der efter at have overlevet to Ægtefæller døde 1670. 
Den yngste Datter døde 1662. Hendes tre Sønner døde henholdsvis 1617, 
1639 og 	1639. Af Shakespeares Skuespillerkammerater kunde fornuftigvis 
ingen mere tænkes levende. 
Det var H. HERRINGMAN, E. BREWSTER og R. BENTLEY, der udgav den fjerde Folio. Brødskriften er gennemgaaende større end i de tre tidligere Folioer. Den er trykt paa hollandsk Papir; paa enkelte af Titelbladene læser man tydeligt Papirmøllens Navn, Van Duvantegard. 
Titelbladet er for første Gang sat med Omramning (se Tavle 12 og 13). 
Collation: 
1. 	
Blad: Droeshouts Portræt er blevet retoucheret med krossede Streger paa Skyggerne i Ansigtet og i Haaret. Det har samme Størrelse som de andre Folioer. Under dette: Ben Jonsons: To the Reader, underskrevet B. J. Forsiden af Bladet 

blank. 

2. 
-	Titelblad. Bagside blank. 

3. 	
-Dedication to the most Noble and Incomparable pair of Brethren . . . under­skrevet John Heminge, Henry Condell. 

4. 	
-The works of William Shakespeare o.s.v. med The names of the principal Actors in all these plays samt A Catalogue of all the comedies . . . Indholdsfortegnelse, men uden de syv Skuespil. Ingen Paginahenvisning. Bagsiden blank. 

5. 
-	Navnene for Personerne i The Tempest, urigtigt indsat. Bagsiden blank. 


36 
6. Blad: To the Great Variety of READERS. 
Paa Bagsiden i Spalter: 
L. Digges: To the Memory . . . 
Anonym: Upon the Effigies . . . 

J. M.: To the Memory . . . 
Ben. Johnson: To the Memory . . . 

7. -do. do. fortsat. 
J. M. S.: On worthy Mr. Shakespeare and his Poems. 
Paa Bagsiden opsat over hele Siden: 
John Milton (ubenævnt): AN EPITAPH . . . 
Hugh Holland: Upon the Lines and Life of the . . . 
Tekst pp. 1-272, 1-328 og 1-192. Pag. 193-304 
de syv nye Stykker, unævnt i Titel og Indholdsfortegnelsen (sidste Side blank). 

Som man ser, er man vendt tilbage til den gamle Inddeling med særlig Paginering. 
Det største maalte Exemplar af fjerde Folio tilhører Wm. Jaggard i Stratford on Avon; det maaler inches. Det er da ogsaa næsten ubeskaaret. I Danmark findes i hvert Fald to Exemplarer; det ene maaler HVsX8u/i6 inches. 
Udgaven er ikke regnet for særlig sjælden. Følger Library har 36 Exem­plarer. 250 Pund er den hidtil højst betalte Pris for denne Folio. 
DE SENERE EOLIOER 
Da fjerde Folio var udsolgt, kom i 1709 RowE-Udgaven i seks Bind. Siden da udkom indtil 1910 omkring 1200 forskellige Udgaver i England. En uhyre Produktion, som stadig forøges. Da Interessen for de gamle Fo­lioer naturligvis er stadig stigende i England, øg da Priserne paa de enkelte steg i samme Forhold, begyndte Facsimilerne at udkomme. Allerede i 1807 kom en Udgave, sædvanligt kaldet »UPCOTTS REPRINT«; senere kom de me­get kostbare Faesimiler ASHBEE FACSIMILES, øg i 1866 kom den første gode foto-litografiske Udgave af første Folio udarbejdet af HOWARD STAUNTON. Den erefterfulgt af mange flere, men er ikke overgaaet i Tydelighed øg Akku­ratesse. 
Det stærkt tiltagende Studium af Shakespeare, der ogsaa viser sig i en mærkbar Interesse hos Amatører, førte med sig, at man ogsaa udgav Facsi­mileudgaver af Kvartudgaverne, der jo er endnu mere sjældne end Følioerne øg har stor Betydning før Skuespillenes Førtolkning. 
1 1880 begyndte WILLIAM GRIGGS, der var Fotolitograf i det indiske Ministerium, en Udgave af alle Kvarterne. Den regnes for fuldgod og tæl­ler 43 Bind. 
Dens Formaal beskrives i et Forord saaledes: »Ved Hjælp af denne Se­
ries exacte Reproduction kan Studenter, endog med smaa Midler, fra begge 
Sider af Atlanten, selv søge at udfinde den sande Text og sammenholde de 
autoritative Fakta, uden at være vildført af Kommentatorers Paafund eller 
ved Forfalskninger fra vexlende Tider. 
Der er et virkeligt stort Antal Studerende, som er stærkt interesserede i 
Undersøgelsen af dette Emne, de vil nu være i Stand til at kunne vurdere 
Digterens uforfalskede Sprog«. 
Disse fotolitografiske Udgaver er stærkt efterspurgte og derfor i ret høje 
Priser. En god Samling af Griggs' Facsimiler koster omkring 50 Pund. 
Omkring Fotolitografiet af hver enkelt Bladside er anbragt en Ramme 
med indsatte Verslinietal — denne Lettelse for den Studerende giver imidler­
tid et lidt presset Billede af Kvartudgavernes Trykside; men Indramningen 
er maaske lettere anvendelig end den ovenomtalte Line-indicator. 
EPILOG 
Tager man sammen med andre værdeligen Søgende en Udflugt i Strat­tord on Avons Omegn, er der nok af Mindesteder. Man kan gaa den lille Kvarters T ur til Shottery for at dvæle i Ann Hathaways Forældres Hus, hvor­til den unge attenaarige William stormede i Elskovs Overmod scant of breath over de grønne Enge, som smiler eremitagesletteagtigt rundt om Stratford, overrislede af den brede Avon. Eller man kan tage den lange Tur over til Aston Cantlow, hvor Shakespeares Forældre blev viede i den gamle Kirke. Helst bør man vandre over den middelalderlige CIopton-Bro, hvor­fra man ser et Glimt af the Holy Trinity Church,der spejler sit Kor i Flodens stærke Vande, det skønne Kor, som skærmer Verdens største Digters Grav. 
Man fortsætter østpaa henad den brede engelske Landevej -der er knap en Times Gang -men saa har man naaet Charlecote-Parken, hvor Shakes­peare led sit Livs første Ydmygelse, om man nu skal lide paa Beretningen om hans Krybskyttebedrifter paa Sir THOMAS LUCY'S Jagtrevir, Herren til Charlecote. 
38 
.. 
The Clopton Bridge i Stratford on Avon. 
Undervejs har man hørt Historien: 
Et Notat af en Skolar fra Oxford, RICHARD DAVIES, nedskrevet omkring 1648, opbevares nu i Corpus Christi College-Biblioteket i Oxford og for­tæller om Shakespeare, at han var »much given to all unluckinesse in steal­ing venison and Rabbits particularly from Sr Lucy who had him oft whipt and sometimes Imprisoned and at last made Him fly his Native Country to his great Advancement. But His reveng was so great that he is his Justice Clodpate and calls him a great man and yt in allusion to his name bore three lowses rampant for his Arms.« 
Thomas Lucy var Fredsdommer paa Egnen. Man formoder, at en kendt Birkedommer Krans-Type i Merry Wives of Windsor: Justice Shallow skal være Shakespeares Hævn over Lucy's strenge Adfærd. 
Lucyerne, der stadig er en kendt gammel Slægt i England, har tre smaa Dyr i deres Vaaben. Der skal ringe Vid til at faa Navneligheden mellem Lucy og Lowsie (Lus) til at virke. 
Man ser det gamle Slot ude fra Vejen. En stor Gitterport aabner ind til en bred Ege-Alle hen mod den mærkelige Forpostindgang til Slottet: En 
kulisseagtig Bygning med Smaataarne, alle med den tudorske Afslutning, 
ligesom moderne Staalhjelme. 
Det henrivende to Etagers Slot ligger tæt ved Avon, der her slaar en stor 
Bue mod Syd efter at have søgt nordpaa i Egnene omkring Stratford. 
Inde i den store Hall viser en elskelig Butler os den store Samling Por­trætter af Lucyerne gennem Aarhundrederne. De hænger der lige fra Elisa­bethtidens Højkraver og Rustninger op til vor Tids Skyttegravsuniformer. Man ser, at der ikke er taget Hensyn til Maleriernes dekorative Virkning i Hallen, kun Samlingen har Interesse -og det er derfor et højst kalejdosko­pisk Vue. 
Saa gaar man da ind gennem de dejlige gamle Rum, den store Spisesal med vuggende Reflekser fra Floden udenfor Vinduerne og det skønne Bi­bliotek med Dronning Elisabeths spidsnæsede Portræt over den voldsomme Kamin. 
Bibliotekets høje Reoler er tilgitrede overalt med gyldne Fletværk, de tusinde Bøgers Kalveskind giver en dejlig Mathed imod al Glansen-og dér, i en højbenet Montre midt paa Gulvet,vises Huset Charlecotes dyreste Skat, forsvarligt beskyttet af tykke Glasruder og Butlerens vogtende Blikke: 
»Mr. William Shakespeares Comedies, Histories, and Tragedies. Pub­lished to the true Originall Copies. The second Impression.« -
Digterens Revanche blev den smukkest tænkelige. 
Curtain 
SUMMARY 
In his unpublished diaries, John Ward, the rector of Stratford-on-Avon during the years 1662-81, has the following note: "Shakespear, Drayton and Ben Ihonson had a merry meeting, and itt seemsdrank toohard, for Shakespearedied ofafeavour therecontracted." 
Nothing may probably be said against the correctness of this note. Shakespeare's daughter, Mrs. Quiney died in the same year in which Ward came to Stratford, and is mentioned in the diary. In accordance with the last will of the poet his nephew lived in the old home of his childhood. He was eleven years old, when Shakespeare died, and was able to tell several things of the life and ways of the poet, such as was also the case with other persons then living who had belonged to the Shakespeare circle. 
The present bibliographical study on the four Shakespeare folios puts forth the hypo­thesis that the reason for the said feast was the publishing of Ben Jonson's folio. The 
40 
book was published in the month of March, 1616. The feast must have taken place in the same month. (Shakespeare died in the middle of April 1616.) It was of course the natural topic of the feast -but it is possible that the participants in the feast took an even greater interest in the publishing of the said folio. Jonson's folio, being the first collected edition of plays in England, is the occasion for and the prototype of the edition of the collected works of Shakespeare which was to be published seven years later. The study mentions the preparations for the said edition -the resemblance is pointed out between Ben Jonson's folio and the folio put in hand in 1619 by William Jaggard (the printer who printed Shakespeare's first folio), but stopped on account of the intervention of the Lord Chamberlain. 
Jonson's folio has the plays printed severally(so that they may be separated). Charac­teristically enough, the folio prepared in 1619 by Jaggard was made in this way when being arranged. Between Jonson's folio and Shakespeare's first folio (1623) there are resemblances showing also the interplay between the publishing of the two books. (The poems of homage and their authors.) 
The study first sets forth the main features of the production of plays and books of the Elizabethan times, in order toexplain thedifficulties which the editors of Shakespeare's first folio had to overcome, before an edition could be established. The four folios of 1623, 1632, 1664, and 1685 are collated, and various views on the publishings are given. 
The famousDroeshout portrait is being discussed, and criticalcomments given on the reflections of Professor J. Dover Wilson, the great Shakespeare student, concerning the picture in "The essential Shakespeare". C. Martin Mitchell's "The Shakespeare circle" establishes an intimate connection between Shakespeare's family and the editor of the folio. Thelatter must haveapproved of the portrait as well as of the bust on Shakespeare's tomb (the portrait being probably made from the said bust.) 
The study ends in an epilogue about thesmall castle of Charlecote(four miles outside Stratford). It mentions William Davies's story from 1648 of Shakespeare's poaching and ensuing punishment, said to be the cause of his journey to London. It describes a visit to the castle, where Shakespeare's second folio is now being exhibited in the library as its greatest trophy. The triumph of the poet over the Charlecote family is the finest imagin­able revenge. 
BILLEDTEKSTER TIL TAVLERNE 
•le I: Titelblad til Originaludgaven af Benjamin Jonsons Workes. 
2: Slutsiden af Benjamin Jonsons Every man in his Humour, 1616. 
3: John Miltons berømte Digt til Shakespeare. Originaltrykket i anden Folio, 1632. 
4: I. Seldens Hyldest til Ben Jonson i hans Works 1616. Forste Side. 
5: Indledningen til Ben Jonsons Hyldest til Shakespeare i anden Folio 1632. 
6: Indledningsside til forste Opslag i første Folio 1623. 
7: Titelblad til Opslag i første Folio 1623. 
8: Indledningsside til første Opslag i anden Folio 1632. 
9: Titelblad til anden Folio 1632. 
10: Indledningsside til første Opslag i tredie Folio 1664. Modsvarer modstaaende Side. 
11: Titelblad til tredie Folio 1664. 
12: Indledningsside til første Opslag med modstaaende Side af fjerde Folio 1685. 
13; Titelblad til fjerde Folio 1685. 

14: Første Side af AU's well, that ends well. Folio 1623. 15; Samme Side i Folio 1632 til Sammenligning. 16 og 17: Shakespeares Skuespillerkammeraters berømte Omtale af Shakespeare. Facsimile af Trykket i tredie Folio 1664. 
THE 
WORKES 

'OHSOTL 
neqwL, rm vt mirctuz tv.rta. 
wucis 
>JFJ LONDON ^ 
'tjjrnnte/fy'VJ V $\SuruDy. anf an| te frcjjufcf Irr if 
*w\ .Ær 
B Ån'jj). 1616. S 
TAVLE 1 
(70 
This Comoedie was firfl; 
A^ed, in the yecre 

i 5 8. 
the then L^CHAMBERLAYNE 
his Seruants. 
The principali Comædians were. 
WILL SHAKESPEARE., .RIC. BVRBADGE. 
Ave. PHILIPS. JOH. HEM INGS. 
HEN. CON DEL. no. POP F. 
WJLL.SLYE. "CHR.. BEESTON. 
WILL, KEMPE. -IOH. DVKE. 

IVith the aUowance of the Alæjlcr R E v E LL s. 
Vpon the Effigies of my vvorthy 
Friend, the Auchor Mafter William Shakefpeare?ancl his VVbrkes, 
VeElamjhii i-ifes ShaJJow is. Tofee 
The truer ima^e and a hveher he 
Turne Teader. Ttut/jbJei Ve his ComtckeValne, 

Lauvh^ and proceed next to alragickt jlraine, Then weepe; So "tohen thou find'Jl two contraries, Two dtfferentpajswns fi omthy raptJoule rije, Say^ ( who alone ejfectJuch fonders could) 1\are Shake-fpcareto theUfe thoudojl behold. 
An Epitaph on theadmirable Dramaticke 
POET, VV.S HAKESPEARE. 
Hat mede my Shakelpearefor his honour'dbones, 
The hbour of anjfgejn piledflones 
Or that hishalloft>'d T^eltques jhould be hid 

fender aflane-ypointing Tyramid ? Deare Sonne of Memory^great linreofFamc, What ncedjl thoufuchdullVttneffe ofthy tjame? Thou in our "toonder and aftonijhment Ha/l budt thy felfe alasling Monument: For whil'U to th'jhame ofJloto-endeVouring Art Thy eafle numhers flou>>and that each part, Hathfrom theleases ofthy unValued Booke, Thofe Delphicke Lines Sfithdeepe Impre/sion tooke Then chouourfancy ofherfelfe bereaVingy Dofl make us Marble with toomuch conceiving. And fo Sepulcher'd infuchpompe dofl lie That Isings for fuch aTombs Ti>ouldTcif) todie. 
TAVLE 3 
M 
V. CL. 
B.E N. I O N S O N I V M, 
Carmen protrcpticon. 
R
aptam Thréicj lyrum Netnthus 
Pulfet ^ carmma drculis Pulctmon 
Scribat; qui mambiu facit (Deabiu 
lllotu,metuat Probum, Placere 
Te dodis iuuataunbtu,placere 
7 c rarii iuuat aurihu. Canunai 
Cnm totut legerem tuen (camænæ 
Njm totum ro^itanttiue,nec lellatn 
Qji' t"&re trahat ofcitativiem, 
Leftorem)&Nnmeros, Acumen,Artem, 
Min/m ludiciuvi,quodipfecenfor, 
lonfoni,nimium luet mah^nus^ 
Si doChu fimul, exi^at} Iftderew, 
Sermonem &uitidum,Facetiafq. 
(DignasMercurio,nouåfq. Gnomas 
biorum fed"Peterum,tuiq! turis 
Qutcquid Dramaticum tut le^cbxm. 
Tam femper fore, tamq.te loquutum. 
Vi rec Lemma notiorJtgillo 
TtHus,nec maculiJacraudiu 4pis, 
honceflo Verau,autcomis Apollo, 
Ouam Mus*fuerisfcientenotus, 
Quam Musa fueristuj mtatiU, 
lUJ, qu* tmica, fydus htrefihens, 
S tnfturas,fuperat coihts, Aftnorum: 
In mentem jubijt StolonisiUud, 
Ltngua Tieridas fuijfe Tlauti 
Vfuras,Cicercms atql ditfum, 
Saturnogemtum phrafi Platoms, 
Tt fufæ ft Latio,louijq. Athenis 
T)ixi(lent. Fore iamfed hunc&iHas 
Jonfonl numerosputo loquutos,. 

TAVLE 4 
Tothememoryofmy beloved, 
The AVTHOR. 
MR. VVILLIAM SHAKESPEARE AND what he hathleft us. 
O drmno f^^CShakcfpcare) on thy Kame, i-V,1^1 /lm I thus ample to thy Booke, and Farne: IVhilc/ anfejje thy mr/tings to befuch, jis retlher Man.»or Mu(e,can pratfe toomuch. Ttt true, and allmensfaffrige. But thefe wayes IVcre not the pat los l meant untothy prat/e : Fer fedte[l Ignorance on thefe maj light, Which,Txhen tt founds at heft, but eccho'i right •. Or blinde Ajfcrfion, trhtchdoth ne're advance The truthx butgrcpes, andurgethallbjchance-Or crafty\l.ilice, might pretend thu praife. And thinke to mine, rvhere itfeem'dto ratfe. Thefe arc, as forneinfamom Baud,orwhcre, Should praife a Matron. What could hurt her more ? But thou art proofe againjl them, andindeed 
sibove th' iII fortune ofthem,or the need. 
therc fore tvHl begin. Soule »fthe Age\ 
The appiaufe • delight the ivonder of cur Stage ; 

My Shakcfpcarc nfc•, I willnot loåge thee by Chauccr, or Spcnfcr,or bid Bcaumon:/>'(r Alittle further,to makethee a. roome; Thou art a M-onument, zcitlwut a tornbe. And art ahveflill,while thy Booke dothlive. And rre have vils to read,and praf fe togive. That I not mixe thtefo, my braine cxcufes; Imeane mthgreat,butdifproportiorid Mufcs: For,if I thought my judgement mere of yeeres , 
l[heuldcommit thee furely tvi'.h thy vetres. 
And ted, howfarre thou didftour Lily out-Jhinc, 
Orfporting Kid, or Marlowesmighty line. 

And though thou hadflfmall Latinennd le(fe Grccke3 From thence to honour thee,l vrouldnotfeeke For names ^but all forth thund'ring Æfcbilus, Euripides, and Sophoclcsto Paccuvius, Accius,Å//wo/Cordovadead. To liz sagatne,to heare thy Biukin tread. Andfinke a Stage : Or,vphen thy Spc kes voere on. Leave thee aloneforthe companfon 
ITo the Teendert 
This Figurc, that thou here fccfiput, It was for gentlc Shakjfpeare cut; Whcrcin the ^r^erhad a ftrife With O^aitae^ to out-doe the Li/c : 05could hc bat havcdwwnhis#^ As well in TSrafie, as hc has hu His Face ; xhtTrint would then (iirpafTc All, that wasevcr writ in TZrafie. But finec hc cannotjTfcWfr, look Not on hisTifture, but his cBoo{: 
2.J. 
Mit. WILLIAM 


SHAKESPEARES ! 

COMEDIES, HISTORIES, & TRAGEDIES.  •  ...  .  'i 1  
PuhlifKed accordihg to tKe TrueOriginali Copies,  

fm '  
Orø*/Jtct*/ ffijpjtif I. 1. 0 ^CD 0 PKmedby Ifaac!aggartl,and Ed.Blount.  i <Sl}•  
•MMMi  TAVLE 7  

To the Reader. 
This Figurc,thatthouhere fceftpuc, It vvas for gcntle Shakefpcarecur Whcrcin thc Graver had aftrife VVich Nature,toout-doo the life: 0,couldhc but havedravvne hisVVic As well in Brafle,as he hath hit His Face,-thc Print vvould thenfurpafTe All,thatvvasever writ inBrafle. But/ince he cannot,Reader,looke Noton his Pidurejbut his Booke, 
B,r. 
TAVLE 8 
MR-WILLIAM 


SHAKESPEARES 

COMEDIES, HISTORIES,and TRAGEDIES. 
PublifhedaccordingtothetrueOriginallCopies. 
Thefecond Jmprefs'm. 
LONDON, 
Printed byTho.CotesJor Tlohen AUot^nåare tobc fold atthc figne 

oftheBlackcBearc in PaulsChurch-yacd. 1^32. 
TAVLE 9 
To the 'Reader. 
This figure3 that thou hcrc fceftput, It was for gcntlc Shalyfpeare cut; Whcrein the (/ra^erhad a fl:rifc With gature, to out doe the Li/e : 0,could he but havedrawnhisIVit As well in cBrafie,as hc has hit His Face ; the7V/^ wou]d then furpaflc AH, that wasever writ in Tlrafle. Rut fince hecannot^^r,look Not on his Tillure, but his 
2./. 
MR-W I L L I A M 



SHAKESPEARS 

Comedies^ Hillories, and Tragedies. 
Publifhed according to thetrue OriginalCopies. 
The third Imprejjion. 
And unto this ImprefTion is addcd feven Playes, never bcfore Printed in Folio. '^Ua-u-d/r /7^ 
Tericles Prince of Tyre. 
The LondonTrodigaU. 
The Hiflory ofThomas Ld" Cromwell. 
Sir John Oldcaflle Lord Cobham. 
The Turitan Wido-æ, 
ATork-shire Tragedy. 
The Tragedy of Loerine. 

LO Printed for T5. Q. 1664. 
Artu* Lrtt/ho'-l jiulfifit Lttdai 
To tbe Reader-, 
This Figure that thou hcre feefl pur, It wasfor gentleSbafyfpear cut; Wherein the Graver hadaftrife With Nature to outdo the Life. O, could he but havedravvn his Wit As well in Brals, as he has hit His Face ; the Print would then furpafs All thatwas ever writin Bra/r. Butfincehe cannot, Reader, look Not onhis Piåure, but his 
B. J. 
TAVLE 12 
M' William Shakefpear's 
C O M E D I E S, 


HISTORIES 

AND 
TRAGEDIES. 

Publiflicd accordingto thctrue Original Copies. 
Untowhich isadded, S EV E N 
P L A Y S, 

Ncver beforePrintedin Folio: 
i V 1 z. 
Pericles Prince of Tyre, "^Sir John Oldcafile LordColham. 
The London Prodigal. H JjThc PuritanWidovp. 
TheHiftory of Thomas Lord OA Tbr^/t/VeTragedy. 
Cromwel. Jv^The Tragedy of Locrine. 
The Fourth Edition. 
LONDON, 
Vnntcåht H. Herringman>E.Brevc>(ler,2inÅR. Bentley,2X. ihz Anchor xn tha JSew Exchange, the Crane in St. Pauls Church-Yard, and in ^//éZ-Strect Covent-Garden. 1^85. 
5 

TAVLE 13 
230 

ALLS 
WclljthatEnds Well. 

vjlclm pnmui. Scæni Trbyia. 
£netr jong Bfrtr.im Count ef Koffilhon,hu ijifother^ /tid Ueli »J) Lord L-ifsw, all inhl.ukr­
iJMoihtr. 

»fJJN deliueringmy fonne from mf, I buneafc­
cS:ond husband. 

Ro[. And I in qoinp M.idam, vverp ore ny 
tathers deith anevv;buc 1 mull »ttend Iminaie* flifscommand, to whjm1 ainnow in Ward, cucrmore in fubiCif\ion. 
Laf. You fhatlfindoftheKinp ahujband Madame, you fir afathcr. Hcthat fo generally »s arall cime;good, muft ofncceffiuc hold his vertucto you, wivofe worthi­neffe wouid rtirrc it vpsvhere it wanted tather thep iatk U where thcreis fuch abundancc. 
y^/o.What hopc isthere ofhisNtaierties amciidnicnt? Ltf. Hc hath abandon'd his Phifitions Madam, vn­der whofe pradlifcshc hath perlccutcd time %vith hope, 
•ind tinds noother aduantagein thcproccdc , but onely the loofingofhopcby time. 
This yongGenilevvoman hadafathcr, O that had, how fad apafTagc tis. vshole skill as almoli as grc.it as hishonenic, had it lUetch d fofar, woulil hauc made natuic inimori3ll,and death lliould haucptay for lacke ofworkc. Would lot ihc Kings fjkc hccncre h­uing, 1 thinkc it vvouldbc thc dcathofthc Kingsdifcafe. 
Luf. How call'dyou thcman youfpcakc ol Madim? Mo. Hc was famousfn in his profefTion, and u was 'lis great right tobc fo ; (jerard de Narbon. 
Laf. Hc wasexcellcntindeed Madam,the Kingvery 
latelie fpoke of him admitingly , aud mourmngly :hce 
was skilfullcnough to hauc hu d ftil,if knowlcdgc could 
be fet vp againrt mortallnic. 

Fof. What is it(my goodLord)thc Kinglanguiflies 
of? 
Laf. A Fiftula myLord 
Rof 1 hcard not ofitbcfore. 

Laf. I vvould it wercnot notorious. H'asthisGcn-
Icwoman thc Daughter oiGerardde Narbon f 
Mo. His fole childemy Lord,andbcqucathcd tomy ouerlooking. I hanethofc hopesof hergood, that her jducation promifesher difpofuions fhee inhetit$,which makes faire gifts faircr. for vhcrean vncleane mind car­ncs vertuous quahties, thcre comraendations go with pitty, thcy arc vertuesand traitorstoo; inhcrthcyare thc bctter tor their fimplencffc;flic denues her honeftie. 
and atchecues her goodnefle. 
Lafrw. Your commendations Madam get from her teares. 
Afo.'Tis thc bcft biinc aMaidcn can leafen her praife in. Thc rcmcmb:aiiceofher fatherneucr approches her heart.but thc urrany ofher forrowes takes all huchhood »rom her checke. No more ofthis Z/r/fM, gotoo, no more leall ube rathcrthought you affeda forrow,i'hen 
tohauc 
//cr/7. I doc afteda forrovv indced,but I haue it too. Luf. Moderate lamcntation is the rightoft!ie dead, j cxcclfiuc greefe the encmic to thc liuing. 
Mc. 1 fdie liuingbe encmic to thcgrcefc, thcexcefle makes it loone mortall. 
Rof. Maddam Idefue yourhohe wiflies. 
Laf, How vnderfland \ve that 

Mo Uc thou bleft Benr.ime, andfucceed thy fathcri In mannersat infhapc ; thy blood and vertue Contcnd for Einpirc inthce, and (hy goodneffe Sharc wiih ihy bnth-nght. Loueoli, ttufta fcw 
1 	Ooc vvrong tonone . bcablefor thme encmie Hather in power then vft; and kcepe ihy fnend Vndcrthyowr.clifes kcy.Bcchcckt for filfencc, Kut neuei iax"d for fpcech. Wlut hcauenmore wi!. That thce mayfumifli, and roy prayets pluckedownc, Fall on ihy head.Farwcll ray Lord, 'Tis Y> vnfeafon'd Courtier, goodmy Lord 
Aduile him. 
Laf. Hc cannot wantthc bcft 
That fhallattend hislouc. A/o. Hcauen blelfe him :Farwell Hertram. ^j.The bcft wilhcs that can bcforgd inyour thoghts 
be fcruantsto you . be comfortablcto my mothetjyour Mifttis, and raaV.e much of her. 
Laf. Farewellprettie Lady, you mufthold thecte­dit ofyourfather. 
Heil. O wcrc that all,I thinkenot 011 my father. 
And thefegreat tearesgrace hisremembrance more 
7hen thofeJ fhed for him.Whatwas hclike ? 
I haueforgott him. My imagmation 
Carries no fauourin't but 'Bertrams, 
I am vndone, thcre is noliuing, none, 
If Bertram beaway. 'Twere all one, 
That Ifhould louea bright particulerftarre. 
And think to wed it,hc isfo aboueme 
In his bright radicnceand colatcralllight, 

Muft 

23° 
A LLS 
VVelljthacEndsVVdl; 

JBusprimus. 
Enteryoung 'Bertram fount of Rofflliion, hu Mothery ani 
Htl'na, Lord Lafew,u/ltn blacke. 

Mother. 


delivcring my fonnefromTne, I burica ft­cond husband. 
Rof' An^in 8oin8Ma^am> w^pc oremy 

fathersdeath anew;but 1 murt atrend hisma­
jeftics comtnand, to whom I am now in Ward, evcrmore m fub;edion. Luf. You ftiall find ofthe King a husband Madame, 
you (ir a fathcr. He thatfogenerally is atall times good, muftof neceffitie hold hisvertuc to you, whofe worthi­nefle wouldflirre it up where it wantedjrather thenlacke 
it uhercthereisfuch abundance. 
Mo. What hope is there of his Majefties amendment? 
Laf. He hathabandon'd his Phifiuons Madam, under whofc pra(5Vifes he hath perfecuced time with hope , and findsno other advantage in the proccdc , butonelythe 
lofing of hopeby time. 
iMo. This young Gentlcwoman had a Father ,O that had! howfadapalTagttis, vvhole skill was almoft as great as his henefhe, had it flretch'd lofjr, would have made nature immortall, and dcath fhould have play for Uckc of worke. Would for the Kings fake heewereli­ving.lthinkeit would be the dcath ofthe Kings difeafe. 
Laf. Howcall'dyouthe manyou fpeakeofMadam ? CMo. He wasfamous fir inhis profellion , and i: vvas hi sgnat right to be fo: GcrarJde Narbon 
Laf He vvasexcellent indeed Madam, the Kingvery latelv fpoke of himadmirngly, and mourningjy ; he was skilfullenoughto have liv'J flill, ifknowledgc could be fet up againllmortallitie. 
Rof What is it (my goodLord) the King languiftics of ? Laf. AFiOula my Lord. Rof. 1 heard notof it before. Laf. 1 would it werc not notorious. Was this Gen­tlcwoman the Daughterof Gerard de Narbon? Mo. His fole childemy Lord, and bequeathed to my overlooking. I have thofe hopes of her good, that her 
educanon promilcs her difpofitlons fhe inherits, which makes faircgifts fairer: for wherean uncleane mind Car­ries vertuousqualities, there commendations goe with pitty.theyare vertucs and traitors too : in her theyare the be:ter fortheir fimplenefie j fhe denvesher honc ftie. 
Scæna,Trima. 
andatchccves her goodnefle. Lafet*. Your commendations Madam get from her teares. (Jth. Tis the beftbrineaMaidencan (éafon herpraife in. The remembrance of her father never approches her 
heart,butthc tiranyofhtr lorrowes tal.es all livtlihood from herchtekc. Nomore oftius Helena, goe too, no more lealf itbe rather thought you affeda forrow, then 
Co have Mel. j doe affed aforrovv indeed,but I have it too. Laf. Moderate lamcntanons is the right ofthe dead, excclfive greefe theenemie tothe living. Mo. jf the livmg bc rnemy to the greefe, thecxceflc makes itfoone mortall. Kof. Madam 1 dcfireyour holy wifhes. Laf. How underfland wethat ? Be thou blefl Bername, and fucceed thyfather In mannersas in fhape : thy bloodand vertue Contend for Empire inthee, and thy goodnefle Share with thy biith-nght. Love all,truft a few, Doe wrong to none : bcable for thine enemie Rather in power thenufe:and keepe thy friend Vnder thyownc hfeskey. Be checkt for(llence. But nevertax'd for fpeech. What heavcn more will, That thce may furnifh, and my prayerspluckedovvne, Fall on thy hand, Farewellmy Lord, 'Tisan unleaibn'd Courtier,good my Lord Aduife him. laf. Hecannotvvant thebefl That fhall attendhis love. Mo. Heaven bleffe him :Farwell Bertram. Exit. Rof. Thebclf wifhes thrtcan beforg'din yourthoughts be fervants to you : be comforrablc to ro\ mother, your Miftris, and makemuch ofher. Laf. FarewcllprttticLady, you muft hold the crcdit of yourfathcr. Helt. O werc thatal!, I thinkenot on my father. And thefe greattcaresgrace hisremembrance more Thenthole 1 flicdforhim. What was helike? I haveforgot him. My imagination Carries nofavour in't but Bertrams. I am undone,there is noliuing.noie, \f Bertram hc zwåy. 'Twere all one, That 1 fhouldlovea brightparticularftarre," And thinke to wed it, he isfoabove me In hisbright radicnceand collatcralllight," 
Muft 

To the great variety oj Readers. 
Rom the moflablei to htmthat can but 
smt fpe^-There you arc number d, VVe 
|||had rather you were Weigh'd. Efpe 
cia]ly,whciithefate of all Books de­pends upon your capacitics: and not of your hcads alone , but ofyour Purfes. VVell,itis now publick,and youwill ftandforyour privi­ledges, wc know: to read, andcenjure. Doefo, but hit)itJirH\ thatdoth beftcommend a Book, the Stationer fayes.Then,ho\v oddefoeveryour brains be,or your wifdomes,make your filience the farne,and fpare not. ludgeyour fix-penny worth, your shillings worth, your five shillings worth at a time, or higher, fo you rife to thejult rates,and welcome. But,whateveryou do,B/(7, Cenfure will not drive aTråde, nor make the Jack goe. And though you bea Magiftrate ot 
IVit, and fit on theStage at Black-Fryers, or the Cock'pit>toarraignTlayesdaily,knovv, thefe Tlayes havehad their trial already,and Hoodout all Appeals;and do now come forth quitted ra­ther by aTtecreeof Court, then any purchasd 
Lettersof Commendation. 
Ithadbeen a thing, wcconfelfe, worthy to 
have beenwifhed, thatthe ^/Åørhimfelf had 
liv'd to havefet forth, and overfeen his own 
lVritings\ But finceithath beenordain'd other­
wifc 
TAVLE 16 
7o the grcat vartety of Readers, wife,and hc bydeath departcdfrom that right, wc pray you donotenvy his Friends, theoffice oftheircare, andpain, to have colle£ted and publifh'd them; &fo to have publish'd them,as where (before) you were abusd with divers floln, andfurreptitiom Copies, maimed and de­formed by thefrauds & ftealths of injurious/^­pofiors,that expos'd them: even thofe,are now offer'd toyour view cured,and perfeét oftheir limbs\ and all therefl:5abfolutein xhzvc mtmbers as heconceived them. IFho, as he wasa happy imitator of Nature, was a moft gentle exprefier ofit. His mind and handwenttogether: And what he thought,he uttered withthat eafinefs, that we have (carce received from him a blotin his Papers. But it is not ourTrovince,whoonly gather his IVorks, and give them you to praife him. It is yours that read him. And there we hope,toyour diverscapacities, you will find e­nough,both todraw,and hold you: for hisw/V can nomore lie hid5then itcould be loft. Read him,therefore;and again, &again: And ifthen you do not like him, furelyyouare in fome ma­
nifeftdanger, not tounderfband him.Andfo we leave you to other of hisFriends, who, il you need,can be your gnides: if you need them not, you can lead your felves3and others. And fuch Readers we wish him. 
J.Heminge* IL CondeII. 
TAVLE 17