Peter Christiansen Dedikationseksemplaret Nogle synspunkter 1 N aar man paa internationalt anvendelige tungemaal taler om dedikationer i bøger, mener man almindeligvis trykte dedikationer. H. B. Wheatleys instruktive undersøgelse The Dedication m Books arbejder saaledes udelukkende med den­ne form for tilegnelser. Naar vi derimod herhjemme beskæftiger os med dedikationer, tænker vi rent umiddelbart paa en anden form, nemlig den private, skrevne dedikation, der ikke, som den trykte, kommer en bogs hele oplag tilgode, men kun figurerer i det enkelte eksemplar: Dedikationseksemplaret, Det er klart, at der maa sondres mellem de to former: et eksem­plar af en bog med trykt dedikation er ikke eo ipso et dedikations­eksemplar, saalidt som et dedikationseksemplar behøver at inde­holde en trykt dedikation. Men en utilstrækkeligt nuanceret ter­minologi indenfor dette specielle omraade vanskeliggør en fyldest­gørende distinktion og har erfaringsmæssigt afstedkommet en del usikkerhed og uensartethed i fastlæggelsen af begreberne. Det vil­de hjælpe os, om man analogt med betegnelsen T)edikationseksem­ •plar dannede betegnelsen Dedikationsudgave. Saa fik man faarene skilt fra bukkene. Praksis viser, at det vilde være formaalstjenligt.1 En saadan første sortering af materialet i trykte og skrevne de­dikationer er nødvendig, men rækker naturligt nok ikke langt. Lader man den trykte dedikation, dedikations/z^gm;^«, ude af be­tragtning, og holder sig til den skrevne, åtåi^iiomeksem piaret ­der alene er æmnet for disse betragtninger —, møder man straks Dedikationseksemplaret ny vanskeligheder, stadig begrundet i utilstrækkeligt nuanceret terminologi og en deraf følgende upræcis klassifikation af mate­rialet. Det gælder om at faa fremmedelementerne sorteret fra, de ved nærmere eftersyn uholdbare dedikationseksemplarer, der al­mindeligvis gaar under denne betegnelse. Et par eksempler vil formentlig hjælpe paa vej. I første bind af sit grundlæggende ar­bejde Danske Privatbiblioteker gennem Tiderne afbilder Lauritz Nielsen et forsatsblad af Peder Laales Ordsprog 1508 »med De­dikation fra Claus Lyschander til Holger Rosenkrantz«." Det drejer sig imidlertid her ikke om en dedikation, men om en do­nationstilskrift. Eksemplaret er et associationseksemplar, ikke et dedikationseksemplar.3 Hvis vi derimod forestiller os et eksem­plar af It Hundrede vdualde Danske Viser 1591 med tilskrift fra Anders Sørensen Vedel til dronning Sofie, eller et eksemplar af Almindelige danske Ordsproge 1682-88 med tilskrift fra Pe­der Syv til f. eks. Ole Rømer (som med sin kæreste besøgte Syv i vinteren 1699), har vi med dedikationer og dedikationseksem­plarer at gøre. Yderligere skal et tænkt eksempel opstilles: et eks­emplar ( a) af Stuart Mills Subjectwn of Women sendt med til­skrift fra Georg Brandes til \ ictoria Benedictsson, og et eksemplar ( b) af Brandes' oversættelse af samme bog: Kvindernes Under­kuelse, sendt paa samme maade til samme modtager. Eksemplar (a) er et associationseksemplar med donationstilskrift, eksemplar (b) derimod et dedikationseksemplar. Til sidst skal for fuldstæn­digheds skyld et ganske normalt dedikationstilfælde anføres: J-doiT' I79 Peter Christiansen -den unge Georg Brandes' egenhændige tilegnelse til Adam Ho­mos digter i Æsthetiske Studier. Det vil af de anførte eksempler ses, at kriteriet for dedikations­eksemplaret er donators aktivt implicerede forhold til det paagæl­dende værk. Saasnart der af donator er ydet en skabende indsats (som forfatter, oversætter eller videnskabelig udgiver) ved det paagældende værks tilblivelse i den foreliggende skikkelse, bliver hans tilskrift en dedikation og eksemplaret et dedikationseksem­plar, ellers ikke. Definitionen paa et dedikationseksemplar er da denne: et eksemplar af en bog med egenhændig, signeret tilskrift fra forfatteren (subs. oversætteren eller den videnskabelige udgi­ver) til en bestemt, nærmere angivet modtager. To grænseformer, hvis aabenlyse karakter af dedikation kun med pedanteri kan be­strides, skal yderligere præsenteres. Først brevdedikationen, hvor donator af æstetiske eller andre grunde (f. eks. bortrejse ved bo­gens udgivelse) vedlægger sin tilegnelse i form af et brev i stedet for direkte at indskrive den i eksemplaret,1 og dernæst den sjæl­dent forekommende, udprægede stormandsdedikation, som bl. a. den holstenske statholder, historiker og fremstaaende bogsamler Henrik Rantzau (muligvis ogsaa Tycho Brahe, der ikke var kar­rig med sine dedikationer) betjente sig af: signaturdedikationen, hvor kun underskriften er donators egenhændige, mens resten af dedikationen er skrevet med fremmed haand, formodentlig en se­kretærs. Det lader sig altsaa gøre at skelne mellem fem forskellige former for dedikation: forfatterdedikation, oversætterdedikation, udgiverdedikation, brevdedikation og signaturdedikation. Da Ex dono eksemplaret flere steder i litteraturen gøres iden­tisk med dedikationseksemplaret,'' endda saa eftertrykkeligt at det ligefrem defineres som saadant,' skal der her yderligere gøres rede for, hvilket omraade denne terminus technicus dækker. Larousses definition af ex dono begrebet lyder: formule par laquelle on mar­que qifun object^ dans nne collection, provient d\m cadeau, d^une libéralité; on la fait suivre du nom du donateur. Kriteriet for ex Dedikationseksemplaret dono eksemplaret er altsaa modtagerens paategning, ikke giverens, hvoraf atter følger, at forholdet mellem dedikationseksemplaret og ex dono eksemplaret er et modsætningsforhold, ikke et identi­tetsforhold. Et ex dono eksemplar er et eksemplar af en bog med modtagerens paategning om, at han har faaet eksemplaret som ga­ve af forfatteren: ex dono authoris. 2 Saa langt min læsning rækker -gavmildt suppleret af bogfolk mangesteds fra -foreligger der ingen samlet eller blot større, principielt anlagt behandling af Dedikationseksemplaret og dets historiske forekomst. Alexis Martins førnævnte arbejde synes at være det der giver mest, at dømme efter de faa citater, jeg kender derfra. Den indsigtsfulde og sagligt nøgterne John Carter ofrer halvanden side paa dedikationsproblemet, sprængfyldt med værdi­fulde kendsgerninger og synspunkter,s Fernand Vandérem med­deler enkelte, som altid velovervejede, betragtninger i en af sine for den konservative franske bibliofili revolutionerende kroniker i Bulletin du BibliophileJ Maurice Rat indleder en ret vidtløftigt causerende artikelserie om moderne franske dedikationer1" med et par udmærkede bemærkninger af mere generel karakter, der iøv­rigt falder helt i traad med Carter og Vandérem, og endelig be­rører Ejnar Munksgaard herhjemme problemet i en rigt, men ikke kræsent nok illustreret artikel." Desuden angives Léon Carteret at beskæftige sig en del med dedikationer i Le Trésor du Biblio­phile, Livres illustres modernes 1875-1945.1' PIvad jeg ellers har strejfet af litteratur, indskrænker sig til specialafhandlinger om enkelte nyere forfatteres dedikationer, deres formulering og den rent private baggrund for dem.1' Selve materialet, de enkelte dedikationstilfælde, maa man saa opsøge viden om i litteraturen og -navnlig -paa de store biblio­teker. For nordens vedkommende er vi dog saa heldigt stillede at mseM DE ARTE SVPPVTAND1 LI BR I Q.VATTVOR CVTHEDERTI TONSTALL I. p5>/v/ Dedikation fra Cuthbert l'uustall, biskop af Durham, i De arte suffutandi libri quattvor, in-4, R. Pynson, Londini 1 522. Tilhører Cambridge University Library. — Det ældste dedikations­eksemplar, jeg hidtil har kunnet opspore. w /hm, .vaCuytriir^ 'Tnittj Z/ritj ^Pwtwm. vuo^^jo^ m£ T*U ^Y&ytiWW. cCvr-C . $Cvb&r m(ué JOro £,A^pi^ ha/iicrvruL, ^TVrt: uos mw-caJr^ (jtcøc) r^yicu. 9^'oiLa. Jvt ^iocH^C t^t ^VHVJ iu/ui ^C/f Jfatøubu^ ty SOCCÅVCotiami /Zyfcuvtusj CAUI nvn; ; ^yfvvti^u^" izu^ sum Chvjftvt-6(yridviAxctm. vztYafi&r^ tmv. (o™2bVtw_t \ Jlt caibtwi, ayfty^&AcixAruL: c(t tntt^ro Z^ctyi-bv^ ^ 0 V ca-Q ivwu Cfyruutnc, (Deud VD&KS is' z^rr (L/z yti/y n >n^ £j67mvvm £ l) oy7***f OJ>*4C*U*L VU^CS^cl m $ikU* fKec*m a ima+n aA|^ Ctlel^ernm^fn. é Js&JcehUeiL lil*r>f hac Likot Jjul/yiajK(4 iiin. yndÅhtrsidTi*! yn tj-GV'^åntw%~ —vv-1& I éiæi%&vZ&>: f"' ati ri JCnfUr# leot.lt tt\V*fho "far MJf J[rto^<^kc• SyEICITiA, Ev CON ALa TRE COSE PER DEN- TRO POETiCAs MENTE DE- SC R1T- TE. LE. III. PARCHE D A ESSO BANDELLO CANTATE NE' LA NATIVITA' DEL. S. GIANO PRIMOGENITO DEL, 5. CESARE FREGOa 5O, E' DE LA. S, GO- ST ANZA RANs gona sva CONSO R» TE. t a '• A MADAMA MA^GAlklTA Dl TRAN ZA Dedikation fra Matteo Bandello (til Marguerite de Navarre) i Canti XI .. in-8, Agen 1545. Tilhører Bibliothéque Nationale, Paris. Peter Christiansen Givetvis kan man ikke generalisere udfra dette enkelte eksem­pel, men det er symptomatisk. Man maa nemlig erindre, at dedi­kationseksemplarer overhovedet i mindre grad end andre bøger udsættes for vanrøgt og tilintetgørelse, da selv ikke-boginteresse­rede arvinger gerne hæger om dem af pietetsmæssige grunde og eksemplarerne desuden i ældre tider ofte straks fandt ly i stabile stormandshiblioteker, hvor de havde mindst mulig sandsynlighed for at gaa en voldelig undergang i møde. Det vilde saaledes, alt taget i betragtning, være besynderligt, om de yderst faa forfattere bl. a. Tycho Brahe -, af hvem der er bevaret en række dedi­kationseksemplarer, skulde være de eneste skaanede af en tusind­tallig skare, der havde produceret dedikationseksemplarer i tilsva­rende maalestok. Med andre ord: forskellen mellem de oprinde­ligt eksisterende og de idag bevarede dedikationseksemplarer svin­der ind. De er ualmindelige idag, og de var det i samtiden. Hvorvidt en forholdsmæssig stigning i dedikationseksempla­rernes antal har fundet sted i løbet af det 1 8. aarhundrede, har jeg­intet skøn over. Jeg har ikke fundet spørgsmaalet belyst i littera­turen. Men at det formentlig er tilfældet, synes psykologisk mo­tiveret, dels ved den individualistiske oplysningstids indtræden i sidste halvdel af aarhundredet, dels ved den trykte dedikations bortfald ved mæcenatets stilfærdige død henimod sekelskiftet, et forhold som sikkert har givet den skrevne dedikation vind i sejlene. At det bevarede antal dedikationseksemplarer fra det 18. aarhun­drede er betydeligt større end fra de to foregaaende aarhundreder, skyldes naturligt nok baade den voksende bogproduktion — som bl. a. trykkefriheden havde sin andel i — og den kortere afstand op til vore dage. Almindelig udbredelse finder dedikationseksemplaret dog først i 1820'erne og 30'erne under høj romantikken, hvor digteren bli­ver sig sine individuelle rettigheder som de evige sandheders for­tolker særdeles bevidst og følgelig anbringer sin person i et yderst selvhævdende forhold til sine omgivelser. l88 Dedikationseksemplåret Jeg er dog tilbøjelig til at mene, at der bag denne aandshisto­riske fortolkning skjuler sig et rent praktisk økonomisk forhold, som ikke har været uden andel i dedikationseksemplarets pludse­lige opblomstring fra og med tiden omkring 1820.^ I bogtrykkerkunstens første aarhundreder var forfatterhono­rarer praktisk talt ukendte,"' og forekom de en sjælden gang, var summen parodisk ringe. Saa sent som i 1667 fik Milton rundt reg­net 5 pund sterling for retten til Paradise Lost.'' Derimod blev det efterhaanden skik som vederlag at lade forfatteren disponere over et antal frieksemplarer af det paagældende værk, som han saa efter lyst og lejlighed kunde gøre frugtbringende, enten di­rekte, gennem salg, eller ved at overrække dem til personer, om hvem det kunde formodes, at de vilde honorere gaven med en understøttelse — en mindre bombastisk parallel til den trykte de­dikation. Og da den moderne forlagsboghandel langsomt udvik­ledes i sidste halvdel af det 18. aarhundrede, bibeholdtes denne form for honorarudbetaling side om side med den rent kontante." Først omkring 1830 -Borsenverein stiftedes 1825 og Den Danske Boghandlerforening 1837 — bragtes de forlagskontraktli­ge forhold ind under mere ensartede former. Og først fra da af me­ner jeg, at man kan betragte det som nogenlunde fast skik, at for­fatteren udover det direkte honorar tilsikredes et nærmere bestemt antal frieksemplarer, som ikke maatte gøres til genstand for han­delsmæssig omsætning. Med andre ord, frieksemplarerne blev fra at være en direkte form for honorar — ofte det eneste i forbindelse med udgivelsen af et aandsværk — en tillægsgevinst: gaveobjek­ter, som forfatteren kunde strø om sig med, og hvis værdi for modtageren han øgede med en egenhændig, mer eller mindre per­sonligt formuleret tilskrift. Dedikationseksempiaret blev en fast institution. Man forregner sig næppe, naar man gaar ud fra, at i alt fald forfattere indenfor skønlitteraturen i de sidste 75 aar har dispo­neret over mindst 15-20 frieksemplarer af hvert udsendt værk, og 189 V L T I M sA ADMONITIO IOANNIS CALVINI Ad lodchimum vrcjlphalu, cuinifiohtcm­ pcret,eo locopofthac habenduserit,quo pcrtinatcs hærcticos habcriiubct Vaului, REFVTANTVR. ETIAM HOC fcriptofupcrbæ Magdcburgenfiu& alionim cenfuræ ,quibus cælum Sc tcrram obruere conatifunt. APVD IOANNEM CRISPINVH Dedikation fra Jean Calvin i Ultima Admonitio, 1557. Tilhører Bibliothéque -publique et uni­versitaire, Geneve. IQO (27^£I>^9ZWX) Dedikation fra Jacques-Bénigne Bossuet i Réfutation du Catéchisme . .., in-4, J. Antoine, Metz 1655. Tilhører Bibliothéque Nationale, Paris. ^D-^PrAiu/j T'^LianoJmtrw, V • C (~J1iwtnc,^r^ici XocCiMmt, ^puij^uffudm^^j?rlmu du/Sr uirmlnu "j-f uuii^JuihK: SLjjuiXd/miut, mc.& ^Jjjruvtc ; num uifinti^jiaruib : aJufij)v£cjti ti£i . Dedikation fra Jean Passerat (til den berømte bogsamler 7. A. de Thoii) i Eloqventiae frofes­soris et interfretis regii . . in-4, M. Patisson, Paris (ex officini Rob. Stephani) 1597. Schweizisk salgskatalog. Peter Christiansen at samtlige disse eksemplarer er udsendt som dedikationseksem­plarer. Det giver, med en gennemsnitsproduktion af 15 bøger, 300 dedikationseksemplarer pr. forfatter. Endvidere kan man med sikkerhed gaa ud fra, at en overvejende del af disse eksem­plarer stadig eksisterer. Nogen direkte sjældenhedskvalitet kan man altsaa ikke tillægge dedikationseksemplarer fra det sidste hundredaar (indlysende undtagelsestilfælde skal senere berøres). Jeg vil saaledes antage, at f. eks. Dickens og Anatole France hver har præsteret mellem 500 og 1000 dedikationseksemplarer, de af­tvungne iberegnet.'s Og saa ser jeg endda bort fra det velkendte forhold, at skriben­ter med sans for reklamens underfulde magt anbringer sig i en boglade og skriver dedikationer i ethvert eksemplar, der bliver solgt, mens ophavsmanden er tilstede, skønt han ikke aner hvem køberen er. Med denne praksis er toppunktet naaet og dedikationseksem­plaret profaneret langt udover den intellektuelle velanstændig­heds grænser, reduceret in absurdum. 3 Samlerinteressen for dedikationseksemplaret er af ny dato. Den udvikler sig ganske naturligt i overensstemmelse med den mo­derne bibliofilis stadigt voksende krav til det enkelte eksemplars tilstand. Carter er af den opfattelse, at man i England først fik øjet op for the presentation state i løbet af de sidste 25 aar af for­rige aarhundrede."' Vandérem oplyser — eksakt og velunderbyg­get som altid —, at interessen for dedikationseksemplaret for Frankrigs vedkommende daterer sig fra auktionen over Parrans samling i november 1921, for saa at stige skyhøjt og kritikløst i de følgende tiaar,"" og en fremstaaende svensk biblioteksmand og samler meddeler i et brev, at »den bibliofila uppskattningen av Dedikationseksemplaret dedikationsexemplar (i Sverige) iir en relativ sen foreteelse, knap­past mera allmant framtradande forran under 1900-talet«, hvil­ket nogenlunde svarer til forholdene herhjemme, hvor samlere som Mario Krohn og Einar Christiansen (hvis bibliotek i hoved­sagen er sammenbragt efter 1910) var blandt de første, der mere bevidst lagde sig efter dedikationseksemplarer. Der kan fra samlerens side anlægges forskellige synspunkter for vurderingen af et dedikationseksemplar. Men et bør aldrig tabes af syne: Det for samleren dyrebareste dedikationseksemplar er og bliver det, der stammer fra en skribent, han værdsætter, og som paa modtagerens plads bærer hans eget navn. Det tilhører ham med selvfølgelighedens ret, mere direkte og intimt end ethvert andet nok saa vidtrækkende og dybtgaaende, nok saa enestaaende dedikationseksemplar, han maatte have erhvervet. Jeg har ofte drømt om at blive ejer af det eksemplar af Lambs første essaysamling, som han har sendt Coleridge med sin tilskrift, og som vennen, sin vane tro, formodentlig har kradset fuldt af gnidrede randnoter. Eksemplaret vilde paa ubeskrivelig og ufor­lignelig vis føre mig ind i nogle menneskeskæbner og en idever­den, som af mange grunde staar mit hjærte nær. Jeg forestiller mig, at jeg vilde have saa mange forudsætninger, som en frem­med kan have, for at vurdere dette eksemplar efter fortjeneste. Men den afgørende forudsætning vilde fattes mig. For modtage­ren er dedikationseksemplaret en udmærkelse, et venskabspant, en taknemmelighedsgestus, kort sagt en personlig tilkendegivelse, som det aldrig kan blive for senere ejere, hvor højt de saa vur­derer det klenodie, der i kraft af samlerheld eller et indholdsrigt chekhæfte er kommet dem ihænde. De værdier, dedikationseksemplaret har for andre end netop modtageren -og det er vel de færreste samlere, der er modtagere i større stil eller føler sig fyldestgjort alene paa denne vis -beror som sagt paa det synspunkt, der anlægges. Der er rent individuelt betonede værdier, afhængige af den enkelte samlers specielle smag, J93 ORATIO De illuftrifs. priiv CIPE AC DOMINO, D» CHRISTIANO TERTIO. RE­ gcDaniæ, 2^ Norucgiæ, 8(!cCiiJi obrjt Calendis lanuanjjAnno Chnfti t s s 9, aefatisuero qu/nqaagelimo (exto. Scripta a IOHANNS T H O- M A Ripenfu ADIBCTVM BS r BT BPJCB' dien, fcnptum i pftro Hege-Uo Ripenfu l $ 6 Q fy/U"* /4AWW, irrk^ i'vyiif aÅ i- Urtø T^/ynjiS Dedikation fra Haus Thotnesen i hans mindetale over Chr. III, 1560. Tilhører Kay Høegs •danske Sawltng. — Det ældste danske dedikationseksemplar jeg hidtil har kunnet opspore. 4 ^ jjt^ yO r i i yno •q) ^l.Jf Tfirc f >»13 ' r^ »> (y/ $Lf^ j!ø}J*hiy Cjt ^ »»-o'i V/i' ? ^Orr>ilj fi Ijf-n t-**^-4^lt Qjyl / ])r Z7 J ^ . x / f hvi/u^f/ 'i? J >**> tu// yyisf^fU^ {i-*** > yis 0/f'1 / J u-CO U^W) Dedikation fra Niels Hemmingsen (til Frederik II) i Postilla . . ., in-8, Hafniae 1561. Tilhører Det kgl. Bibliotek, København. — Se tillige s. 184. J95 Peter Christiansen indstilling og forkærlighed. De kan være aldeles uden tilknytning til saavel en mere objektivt begrundet kvalitetsvurdering som til sjældenhedsmomentet eller den kontante værdi. Den individuelt betingede vurdering skal her af prosaiske re­striktionshensyn lades ude af betragtning, skønt den i mange til­fælde kan være af stor interesse. Den mere objektivt begrundede kvalitetsvurdering af dedika­tionseksemplaret som menneskeligt dokument beror paa følgende faktorer: 1) Donators navn 2) Modtagers navn 3) Det indbyrdes forhold mellem de to navne 4) Dedikationens anledning, indhold og formulering 5) Det dedicerede værks betydning indenfor hele forfatterska­ bet og i relation til dedikationen. Ved bedømmelsen af sjældenhedsmomentet kommer yderligere følgende faktorer til: 6) Omfanget af forfatterens produktion som tilnærmelsesvis maalestok for det samlede antal af hans dedikationer 7) Forfatterens tilbøjelighed til at dedicere sine bøger 8) Den paagældende bogs sjældenhed i almindelighed (opla­ gets størrelse; særlige forhold som f. eks. privat udgivelse, forfatterens tilintetgørelse af oplaget eller senere fornæg­ telse af bogen, saa at optryk ikke finder sted) 9) Efterspørgslen efter forfatterskabet i almindelighed og den paagældende bog i særdeleshed 10) Eksemplarets kondition.'11 Oftest er det i første række konstellationen af donators og mod­tagers navne, der giver det eftertragtede, forjættende perspektiv, specielt naturligvis hvor konstellationen forekommer i et værk, der yderligere understreger dens betydning, og i et eksemplar der Dedikationseksemplaret samlermæssigt set er det finest tænkelige. Her skal anføres to af de berømteste og mest fuldkomne franske dedikationseksemplarer fra nyere tid: cwf Flauberts dedikation til Victor Hugo i Madame Bovaryl Til­med i et af de meget faa eksemplarer paa stort papir i eet bind, indbundet af Chambolle-Duru (altsaa muligvis kun 6 aar efter bogens fremkomst) i maroquin, og med omslag, og med to manu­skriptsider af en tidlig redaktion af den berømte skolestuescene i begyndelsen af bogen, samt et interessant brev fra Flaubert i anled­ning af Bovaryprocessen vedføjet. Dernæst '"I- I97 Peter Christiansen Baudelaires dedikation til Edouard Thierry i et eksemplar paa hollandsk papir af Les Fieurs du Mal, dateret 14. Juli 1857, sam­me dag som Le Moniteur bragte Thierrys vurdering af og forsvar for bogen, et klart og modigt forsøg paa at standse den umiddel­bart forestaaende beslaglæggelse. I et vedlagt brev af samme dato skriver Baudelaire bl. a. følgende til Thierry: »Je ne puis vous offrir (aiqourd^hul), pour vous témoigner ma gratitude^ que ce dernier exemplaire de choix?' C'est Asselineau qui Pa déniché dans un tiroir. Ah! vous nPavez e?ifi?i vengé des polissons.« Naturligvis øver sjældenhedsmomentet -der i forbindelse med dedikationseksemplarets afgørende værdi er ganske irrelevant ­en stor tiltrækning paa mange samlere. Alt andet ufortalt, frister et dedikationseksemplar fra Aarestrup, Bødtcher eller Bagger mere end et fra Plauch, Ingemann eller Hertz, fordi der af elementære grunde maa formodes at være flere af de sidste end af de første. Ligeledes skelner samleren mellem et dedikationseksmplar, der er samtidigt med bogens udgivelse, og et, der er sendt ved en senere lejlighed. Og han foretrækker en dedikation, der er underskrevet med navn, fremfor en, der blot er underskrevet; jor]atteren^ eller endnu fattigere: jorj. Et forhold, som spiller en berettiget rolle ved samlerens vurde­ring af et dedikationseksemplar, skal fremhæves: forholdet mel­lem den naturligt motiverede og spontant afgivne dedikation og den afpressede. Man kan finde samlere, der driver den trafik at henvende sig til prominente forfattere med anmodning om en de­dikation i en eller flere af deres bøger, som for tillfallet medbrin­ges eller fremsendes -en harmløs idræt, som dog skulde synes noget utilfredsstillende, da saadanne kunstprodukter ifølge forhol­dets natur kun kan faa autografens (og til nød jagttrofæets) værdi for den paagældende samler. I almindelighed, og navnlig for gamle dedikationers vedkommende, kan det være vanskeligt eller plat umuligt at skelne de to kategorier fra hinanden, men en del forfattere har dog været redelige nok til at formulere de dedi­ W"" AJ cumno Jindvt«. JvipcriSA hjviru ConVunclisstytM fna mafcr Madax Ti[ia >1 Jo/,. Ldg. 'J. S. ^ ^ 9 9 ^ /j'*'-} r ^ '^C-jJ "eMeKlWM? ^drcct. v jjVrtfisi r. qL-J^ *~y jy^>• "Z •~v^4 X^>c doyio yyt^^yis ')i C,-'—~/ l/ju-nL (uUm. ^ jLxtct. r3U^ M: H: U: Dedikation fra Anders Sørensen Vedel i Antichristus Romanus..., in-12, Kjøbenhaffn 1571. Paa venstre side en senere (1599), illumineret ^o«o paategning. Tilhører Det kgl. Bibliotek, København, som yderligere ejer to dedikationseksemplarer fra Anders Sørensen Vedel. I99 t/cm-jriX 2<^tMxffiwvrJb utfj >-v j£\\~dv-vwjk / ^trpv'v^^ 'Xyy^ry^-r+flf 'vy^+f •^rV.AW fif vvv^v^r ..D-n .-r'fl OXjrvr**f dfnr\ffv*^/^' AWi/ .^rVi:^f^'­ w-•*?t' •^/Vs-v^a^ ^ ^4- Dedikation fra Thomas Kingo i A^j'^ Sahne-Bog (V^interparten), Odense 1689. Tilhører Det kgl. Bibliotek, København. Dedikationseksemplaret kationer, som er skrevet paa opfordring, saadan at man kan læse sig til sammenhængen.' • Det kan gøres meget diskret. Endnu et forhold, der medvirker til dedikationens forringelse, ikke hlot som samlerobjekt -hvad der i og for sig er ligegyldigt -, men som skik overhovedet, som institution om man vil, kan det maaske være praktisk at pege paa. I mangfoldige tilfælde fun­gerer dedikationseksemplaret nu om dage som en rent konven­tionel høflighedstilkendegivelse mellem kolleger, en i flere retnin­ger fornuftig funktion, hvis den kunde begrænses, men i virkelig­heden noget af en svøbe for den skrivende stand. En venlighed fra kollegial side foranlediger en skribent til at sende vedkommende sin nye bog, modtageren føler sig forpligtet til at gøre gengæld, og svikmøllen er igang og ikke til at standse uden risiko for at krænke en af parterne! En skribent i sin bedste alder udsættes paa denne maade let for at have alle sine frieksemplarer baandlagt forud -af lutter velopdragenhed fra samtlige impliceredes side. Som helt ligegyldige maa man derimod affærdige de talløse og ganske uforblommede dedikationer, som en del mennesker mod­tager alene paa grund af de ydre beføjelser, der er dem tillagt (forlæggere, konsulenter, kritikere, teaterdirektører o. s. v.). Pm gammel, fin og intim tradition kan ikke undgaa at blive misbrugt. De menneskelige vilkaar er ikke anderledes. Og man finder den menneskelige karakter afspejlet i dedikationseksem­plaret som i alt andet, der hører denne den bedste af alle verdener til -ligefra det ægtefølte udtryk for beundring, taknemlighed, venskab og kærlighed over den høflige frase til det blankeste spytslikkeri. Dethar sin art. Blot der altid maa findes penne, der forstaar og respekterer dedikationens funktion, saadan som den gode biskop af Llandaff, dr. Watson har formuleret den i sine erindringer: / made it a ride never to dedicate to those from isohom I expected favours, hut to those only from ivhom I had recieved them. 20I Peter Christiansen 1. Nordisk Leksikon for Bogvæsen, Nyt Nordisk Forlag, Hæfte 3 s. 243, artikel; Dedikations­eksemplar. 2. Gyldendal, Kbhvn. 1946, s. 80. Det er iøvrigt ikke usandsynligt, at betegnelsen hos Lauritz Nielsen er direkte overført fra Otto Walde (Studier i aldre dansk bibliotekshistorie^ Nordisk Tidskrift for Bok-och Biblioteksvdsen XIX, 1932, s. 27), hvor denne anvender betegnelsen: dedikation netop om tilskriften fra Lyschander til Rosenkrantz. 3. Man har fornylig i Frankrig foreslaaet betegnelsen indirekte dedikationseksemflar for denne type af associationseksemplarer. Se Maurice Rat; Dédicaces (i Bulletin du Bibliofhile, aarg. 1948, s. 12), 4. VV. Carew Hazlitt; The Book-collector, John Grant, London 1904 nævner s. 201 en mulig brevdedikation fra Milton i et eksemplar af Paradise Lost 1667. 5. Se Otto Walde; Storhetstidens litterara krigsbyten /-//, Uppsala 1916 og 20. II s. 294. 6. Se f. eks. Alexis Martin; Étude sur les Ex-dono et dédicaces autografhes . . . J. Baur, Paris 1877, s. 5, Holbrook Jackson; The Anatomy of Bibliomania I-II, The Soncino Press, Lon­don 1930-31, II s. 220, og Aarbog for Bogvenner, 1921, s. 31. 7. Forsøg til en Ordbog for Bogsamlere, 3. udg., Branner 1944, s. 55. 8. Taste and Technique in Book-Collecting. A Study of recent develofinents in Great Britain and the United States. The Sandars Lectures in Bibliografhy 1947. Bowker, New York 1948. In-8, XXIII, 203 s. Se s. 81-2. 9. Paa sine ældre dage samlede Vandérem disse maanedlige kronikker, skrevet regelmæssigt gen­nem en snes aar, i trebindsværket La Bibliofhilie nouvelle, Chroniques du Bulletin. 1922­1939, Giraud-Badin, Paris 1931-39. 3 vol. in-8. VIII, 256; VIII, 313 og 369 s. (Se vol. I s. 31-3). 10. Bulletin du Bibliofhile, juli 1947 og fremefter. 1 1. Aarbog for Bogvenner 1921. 12. Carteret, Paris 1946, 2 vol. in-4. Se vol. I s. 147-53 og 215-42, samt vol. II s. 42-3. 13. F. eks. Dédicaces et Lettres autografhes far Clément-Janin, Dijon 1884, in-8 og Les Dédi­caces å la main de M. J. Barbey d'Aurevilly, Blaizot, Paris 1908, in-4. 14. Uppsala 1916 og 1920. 2 vol. in-4. 15. Bogvennen, 1947. 16. To af dem er gengivet i facsimile i Rosenkildes artikel. Andre tidlige notable danske dedika­tioner er reproduceret bl. a. i Lauritz Nielsen Tycho Brahes Bogtrykkeri, En bibhografisk­boghistorisk Undersøgelse, Kbhvn. 1946, in-8 (s. 61); samme, Danske Privatbiblioteker gen­nem Tiderne s. 117, Emil Gigas Nogle Bøger fra Tycho Brahes Bogbinderi. Bogvennen, aarg. 1900 s. 36 (hvor tillige fire dedikationseksemplarer fra Tycho Brahe beskrives), og Sofus Larsen Kong Frederik II's Forfatterskab. Bogvennen 1921, s. 36. 17. Kirkehistoriske Samlinger, 6. række IV, s. 179-80. 18. Op. cit. vol. II, s. 19 1-230. 19. Se f. eks, John Carter, op. cit. s. 82. 20. Alexis Martin, op. cit. s. 7; ». .. je crois qu'on chercherait vainement trace d'un veritable Ex-dono (her = dedikation) sur les livres qui ont parus avant le dixseptiéme siéle«(!) og s. 8; »La dédicace autographe la plus ancienne que je connaisse est écrite par Malherbe, sur un volume donné a son fils.« Man maa dog huske, at Martins arbejde stammer fra 1877 og endda muligvis kun gælder franske dedikationer. Ejnar Munksgaard meddeler (loc. cit. s. 32); »Rouveyre nævner i sin Connaissances nécessaires å un bibliofhile ikke noget Eksem­plar ældre end 1570. Jeg har selv ejet en Lutherbibel med en omfattende Dedikation fra M tf s// //* ay «. yvaWcA dyÆ&nJ &tjec^ .y^ZjÆt^ 1/dZ-TÆ/•fz^sr'é^&j ^rzjzrzs iscd c&ty /frA: tuxyf /'^ 0'<^aa tpførts da/ t /^it Dedikation fra Aiam Oehlenschlæger i Digte 1803. Tilhører Det kgl. Bibliotek, København, som ejer endnu et dedikationseksemplar af samme bog med følgende tilskrift: Til min elskede Pige Christiane. 203 /V . cfCsiw tyix. 5^ yW Jbsi ty^y y ^Xr -T-t.1^.<, fe-*-L lc/. f a/i ^ * ^s, •%L*t,Ay*ts\/'. Å^u éi/& . t^/Z Sv*' 'Uty^^ 'Ctx , llst+vfy -'t-i. L^C-C» \M(4^c ^ y L^h/l ' " " -^-V y S^ ^ *-H, —mm /c/^y ^*/ '