Carl Roos 
Om nogle vaaben-og portrætprydede 
danske bogbind fra slutningen 
at det 16. aarhundrede 

F
or en længere aarrække siden, 1929, skrev jeg i Bogven­
nen en afhandling under titlen: Om nogle signerede og 
nogle ikke-signerede danske bogbind fra det 16. aarhun­
drede. Jeg behandlede dengang to forskellige grupper: 1) Bind 
udført i blindtryk med rullestempler, 2) Bind udført med enkelt­
stempler og forgyldning. 
Under punkt 1 registrerede jeg en række signerede rullestemp­
ler og paaviste, hvorledes de oprindelig paa bindene optraadte 
hver for sig, men efterhaanden i forening med hinanden. Jeg drog 
den slutning, at materiel fra forskellige værksteder ved køb eller 
arv var bleven samlet i et enkelt. Bindene af denne type var i tysk 
stil. Det mest bemærkelsesværdige resultat af undersøgelsen var 
utvivlsomt fremdragelsen af en rulle, signeret G I og dateret 
1531; den havde som led i ornamentiken Rosenkrandsernes vaa­
ben og derhos bogstaverne H. R. R.j dvs. at rullen var udført for 
Holger Holgersen Rosenkrands, Ridder, til Boller, som levede 
1496-1534. Denne rulle er saa vidt jeg véd det eneste kendte 
exempel paa, at en dansk privatmand, i dette tilfælde altsaa en 
adelsmand, har ladet bogbinderen arbejde med specielt vaaben­
mærket materiel. I Danmark saavel som i udlandet, ikke mindst i 
Tyskland med dets mangfoldige fyrstehuse, finder man derimod 
ikke sjældent, maaske rettere overordentlig hyppigt, rullestempler 
med souveræne vaaben. 
I34 
Under punkt 2; de forgyldte bind havde jeg grupperet 9 ex­empler fra Det kgl. Bibliotek og to fra Universitetsbiblioteket. Hertil kan nu yderligere føjes et enkelt, der findes paa Plerlufs­holm og har tilhørt Herluf Trolle. Disse 12 bind stammer uden al tvivl fra samme værksted. De er alle udført paa nøjagtig samme maade, med samme ejendommeligheder i detaillenj materialet er det samme gode brune kalveskind, og de faa smukke stempler gen­kendes let. Endvidere er de fleste af bindene daterede til aarene efter 1550, og endelig er de udført for samme snævre kunde­kreds: Hoffet og den høje adel. Blandt kunderne var 1551 Chri­stian 111.s dronning Dorothea, 1552 Frederik I.s enkedronning Sophie. Deres bind er afbildet i anførte gamle afhandling sammen med et tredje, der er dateret 1553 og ejermærket L. T\ Hannover afbilder somnr. 142 et udateret om en bog fra 1551 j det har ejer­mærket Jahan(!) Fris til Hesselagger(! ), Cancellarius. Hanno­ver antog, hvad der paa det tidspunkt ikke kunde kaldes urime­ligt, at bindet var gjort i Frankrig. 
Paa tidens baggrund virker denne kreds af bind paafaldende. Periodens danske bogbind var ellers i udpræget tysk stil; i Tysk­land var den italiensk-franske stil endnu ikke i anvendelse, men de nævnte bind er af uomtvistelig italiensk-fransk type. Jeg op­stillede i afhandlingen den hypotese, at de var udførte af Antoine Maillet, den franske bogbinder, som Christian III 1550 havde indkaldt sammen med den tyske Knohlauch for at indbinde den nye bibel. Jeg ser heller ikke nu nogen mulighed for anden for­klaring. At typen ikke er repræsenteret i det af Anker Kyster redi­gerede værk Bookbindings in the Public Collections of Denmark (1938) er en beklagelig forsømmelse. 
Om Knohlauch véd vi, at han havde kontrakt paa at indbinde 2000 af de 3000 bibler; resten var da formentlig bestemt for An­toine Maillet, men derom tier akterne. I det hele taget tier ar­kiverne baade om den ene og den anden. Rentemesterregnskaberne nævner intet af de to navne, som dr. Carl S. Petersen velvilligst 
I35 
meddeler mig. En notits i rentemesterregnskabet, som jeg allerede dengang anførte, meddeler under 3. aug. 1557: »den franzose bogbinders hustru« for »snorer og kvaster hun gjorde udi to krudt­flaske for K. M. 1 daler«. Den franske bogbinder maa formodes at være Maillet. 
Om den Anthonius Gallus (altsaa: Franzos, franskmand), hvem universitetet 1554-55 betalte 3 daler for en bog, er identisk med Antoine Maillet, tør jeg ikke afgørej han betegnes ikke som bog­binder, hvad der er tilfældet med baade Augustinus og Hans Krampe, hvor de figurerer i det citerede regnskab (Danske Ma­gazin 3. R., VI 255, sig. 254 og 259). 
Bibler i Maillet-bind vides ikke bevaretj i C. P. Nielsen og R. Berg, Danmarks Bogbindere (1926), s. 26 afbildes et bibelbind i udtalt tysk stil; i beskrivelsen siges, at det kan være »af Knoblauch eller Maillet«; hvis det er af Maillet, (hvad jeg ikke tror), har han i hvert fald her svigtet den stil, han var opdraget i. Bibelind­bindinger i fransk-italiensk stil findes overhovedet ikke. 
I min gamle afhandling nævnede og afbildede jeg af hensyn til haandværkersignaturerne paa materialet ogsaa en bindtype, som jeg i den givne sammenhæng ellers ikke interesserede mig for, men som det følgende skal handle om. Dens særkende er, at bin­dets dekoration samles om et dominerende centralt element. Det centrale element er ikke, som tilfældet var i en foregaaende tid, sammensat af flere mindre elementer,1 det er tværtimod trykt med et enkelt pladestempel. Motivet paa pladestemplet kan være af forskellig art. Det kan forestille kristelige eller antike mytolo­giske scener eller scener fra den antike poesi. Saaledes finder jeg paa samme bind 1 ) Venus og Cupido, 2) Pyramus og Thisbe, det sidste dateret 1535 og i hjørnet prydet med det sachsiske vaaben (se Anton. Panormita, De dictis Alphonsi regis, 1538, Kgl. Bibi. kat. 63, 109). Wicelius, Epistolæ, 1537 (kat. 22, 144) er smyk­
1. Sc min afhdl. 1929, fig. 5. 
i36 
ket med 1) Korsfæstelsen, 2) Apollon og Muserne ved Hippo­krene med underskriften: Dulces ante omnla Musæ. Hyppigere finder man reformatorernes portrætter (fig. 1); som regel er det Morten Luther og Melanchton i forening, den ene paa for-, den anden paa bagpermen; man møder imidlertid ogsaa Johan Huss i forbindelse med Luther (ex. Gomeziis, Commentarii, 1572, kat. 6, 474). 
Hyppigst er fyrstelige vaaben og portrætter. Moden med fyr­stelige vaaben og portrætter er international; den kom maaske til Tyskland fra Frankrig (fig. 2), men i Tyskland, der i højere grad end noget andet land havde fyrster af alle grader fra kejseren ned­ad, var de mulige kombinationers tal særlig stort. Paa bogbindene finder vi det kejserlige vaaben i forbindelse med kejserportrætter eller ogsaa kejserportrætter eller rigsvaaben i forbindelse med fyrsteportrætter eller fyrstevaaben. Af kejserne optræder baade Carl V og Maximilian II (fig. 3-6), den første i forskellige stik; af fyrsterne møder os ikke mindst hyppigt de sachsiske kurfyrster, men ogsaa andre (fig. 7). Ofte forsynes portrætterne med en la­tinsk indskrift af berømmende art. 
I imitation af de høje herrer satte mænd af adel og tilsidst bor­gerlige mænd vaaben og portræt paa deres bogbind. Jeg nævner som exempel paa vaaben med underskrift: Frants v. Domsdorff, Johans seliger sohn (paa bind om Surius, Commentarius 1574, kat. 146, 48 (fig. 8). Af borgerlige nævner jeg Henricus Moller (vaaben og portræt se Carol. Clusius, Rariar. stirpium per Hisp. observatarum hist. 1576, kat. 136, 259); Henr. Moller kan være den bekendte hamborgske teolog, der døde 1589. Endvidere Jacob Conrad Prætorius (vaaben, se Joh. Bapt. Porta, De humana phy­siognomia, 1593; kat. Filos. 2155 (fig. 9-10)). Vi ser saaledes, at moden, der begynder paa det højeste kejserlige niveau, i Tysk­land breder sig over hele samfundet ned til borgerne. Dog maa det huskes, at mens souveræners portræt og vaaben ikke er udtryk 
I37 
for et personligt forhold til bogen, betyder private vaaben, at der bestaar et saadant. 
Betragter vi nu forholdene paa dansk grund, finder vi en snæver parallel til de tyske. Ogsaa det danske rigsvaaben ligesom det tyske optræder i forbindelse med tyske fyrstevaaben, omend kun med enkelte af dem. Forklaringen ligger i kongehusets slægtskabs­forbindelser. Da Frederik II ægtede en mecklenborgsk prinsesse, dukker det mecklenborgske vaaben med oxehovederne op paa bin­dene. Da hans søster Anna blev kurfyrstinde og hertuginde af Sachsen, faar vi kombinationen af de danske løver og de sachsiske ruder (fig. 14 og 17). De to vaaben placeres gerne hver for sig paa for-og bagperm. Af danske kongeportrætter finder vi paa bind fra tiden Christian III, Frederik II og Christian IV, dvs. alle dem, der regerede, mens moden regerede (fig. 11-13, 15, 19-20). Christian III og Frederik II optræder hver for sig, men ogsaa un­dertiden sammen j Frederik II desuden ofte i forbindelse med sin dronning; til udstyret hører endvidere kongeparrets sammenslyn­gede initialer F S. Portrætterne kombineres naturligvis tillige ofte med vaabenplader. P^ndelig er Frederik II-bindene stærke i ind­skrifter. Under portræt og vaaben læses de kongelige valgsprog paa Tysk eller Latin: Spes umca mea Christus; Deus non dereUn­qult siws; Meinc lio]]nung zu Gott allein; Gott verlasst die seinen nicht. Det kan bemærkes, at kongeparret ikke er ene om disse ord; de genfindes som deviser hos samtidige tyske fyrster, ligesom Fre­derik 11.s berømte Tren ist Wildbret, der dog næppe forekommer paa bogbind. I tysk stil er en panegyrisk indskrift i forbindelse med portræt, event, vaaben: Floret syncere sub vobis Dania vere. Flos Frederice soli, stella Sophia poli (Varwich, Pestilenz . . . 1577; Danske afdel. kat. 12, 265, fig. 14). 
Christian IV optræder i flere forskellige stik baade som purung, rank og slank, et stolt og ualmindeligt kønt billede, men ogsaa som noget ældre. Desværre er mit herhen hørende materiale bort­kommet, men allerede 1924 nævnede jeg i en kritik af Universi­tetsbibliotekets, af Sofus Larsen arrangerede bogbindsudstilling," at jeg i Det kgl. Bibliotek havde fundet bl. a. ogsaa et Christian IV-billede undertegnet med et kronet C, hvori der var indtegnet en firkløver, et morsomt og vistnok usædvanligt paafund. 
Ligesom kongehuset fulgte ogsaa de slesvig-holstenske hertu­ger det tyske forbillede; dog kendes intet exempel med portræt. Det slesvig-holstenske vaaben i forskellige variationer, gerne med den norske løve indsat i et af felterne, optræder med skiftende hertugnavne. En prins Ulrich af Holstens vaaben ses indrammet af hosebaandsordenens kæde (T. Decianus, Responsorum 1. V, 1596; kat. 6, 496; fig. 21-23). Paa samme maade udstyrede de mægtige Rantzauer deres bind. Det begynder med statholderen, den rige Henrik Rantzau til Breitenburg (1526-98). Paa sine hvide, med rulle-og pladestempler blindpressede bind satte han sit eget og gemalinden, Christine von Halles vaaben; paa for­permen tillige sine initialer H C og rangbetegnelsen P C, dvs, Proconsul, eller Stath(alter). Pawel Rantzau, ligesom Henrik en søn af feltherren Johan, sluttede op; under sit eget vaaben lod han efter navnet sætte: Hern Joh. s(eliger) sohn, paa bagpermen anbragtes hustruens vaaben med underskrift: Beata Rantzau, Otto Sehesteden dochter 1572. Yderligere er bindet forsynet med et ejermærke og en datering: G R 1576 (Reineck, Von der Meis­ner herkommen etc., 1576, kat. 69, 154). Da bogen er trykt i samme aar, har den, hvis navn og mærke pryder dekorationen, alt­saa strax foræret den bort; det kunde maaske tyde paa, at indbin­dinger af denne art er pragtbind, bestemt til gavebrug. Paa dem af Henrik Rantzaus bind, som jeg har set, finder man gerne et D D dvs. dono dedit, gav som gave' (fig. 24). 
Ligesom det skete i Tyskland, at borgerlige efterlignede de for­nemme, saaledes ogsaa her. Navnet tyder i det mindste paa bor­
2. 
Se Nationaltidende 1. maj 1924. 

3. 	
Om Henrik Rantzaus bibliotek og hans indbindinger, se Isak Collijn i Zentrbl. f. Bibliotheks­wesen 1933 5 de der omtalte typer er alle repræsenterede paa Det kgl. Bibliotek. 


139 
gerlig stand hos den Sivertzen, der lod bøger indbinde i nøje imi­tation af Henrik Rantzauj ja, som detaillerne viser, endog med samme bogbindermateriel. Det eneste mig bekendte exempel paa Sivertzens bind er afbildet i den nævnte gamle afhandling sam­men med et Henrik Rantzaubind. 
Over kongehuset, Holstenerhoffet og Holstens adel trængte den nye bindtype ind i Danmark. Vi kan konstatere det, selvom mærkværdig faa exempler er bevaret; blandt de mange rester af adelige biblioteker fra 16. aarhundrede, som findes i Det kgl. Bib­liotek og Universitetsbiblioteket, søger man saaledes saa godt som forgæves. Da materiellet til dem har existeret, maa bindene ogsaa have existeret. Det er t. ex. ikke troligt, at den ovenfor omtalte Holger Rosenkrands 1531 satte sig i udgift for en vaabenrulle, hvis det ikke var hans hensigt at benytte den. Naar vi kun kender et eneste exempel, maa det være, fordi de andre er gaaet til grunde. Saaledes kan fornuftigvis heller ingen have anskaffet navne-og vaabenmærkede pladestempler for kun at anvende dem i et enkelt tilfælde. 
Paa Universitetsbibliotekets bogbindsudstilling 1924 var der 16-aarhundredebøger fra Johan Friis, Frantz Brockenhus til Bramstrup (afb. Nielsen og Berg a. st. 23), Chr. Friis til Krage­rup, Jørgen Marsvin, Jacob Ulfeldt og Erich Hardenberg m. fl., men ingen af dem havde portræt eller vaaben. I det haab at gøre fund gennemsøgte jeg i anledning af nærværende arbejde Karen Brahes over 3000 bind omfattende bibliotek i landsarkivet i Odense. Ikke at jeg ventede at finde den søgte type paa hendes egne bind, den var paa hendes tid gaaet af mode, jeg haabede der­imod, at en og anden af de ældre adelige bogsamlere, hvis bestand var endt hos hende, skulde have anvendt den. Haabet blev skuffet. Det lidet, der fandtes, var kendt: et portræt af Christian III i for­bindelse med en religiøs plade (Lasius, Det gyldne klenod, 1572) og et portræt af den unge Christian IV i forbindelse med rigs­vaabenet (Hamelmand, F.n mærkelig traktat, 1593); begge bø­
140 
gerne stammer fra Anna Giøes samling, der -som man erindrer 
danner grundstokken. Anna Giøe, der levede 1609-81, er for­
øvrigt ligesom Karen Brahe senere end moden j de to nævnte bø­
ger har hun ikke selv ladet indbinde. Resultatet var saaledes, at 
de gamle danske herrer og damer, hvis samlinger er repræsente­
rede hos Karen Brahe, havde fulgt andre veje, som vi ogsaa et 
øjeblik vil følge. 
I almindelighed har de ikke gjort meget ud af bindet; ejer­mærkede de det, nøjedes de ofte med de blotte initialer. Ex: H G i forening med BB betyder Hendrik Giøe og Birgitte Brahe (And. 
S. Vedel, Den 190. salme, 1593). Til initialerne kan føjes en rangbetegnelse; F K S B betyder Fru Karen Skram Brockenhus (Else Brockenhus' {haandskrevne) Danske Konger, 1589); F M R (paa forperm) og A K S I B (paa bagperm) betyder Fru Margrethe Reventlov og Anne Krabbe, salig Jakob Bjørns (Lig­præken over Margr. Reventlow, 1607). Ejernavnet forekommer ogsaa trykt helt ud.' Ex.: Sophie Below (Birgitte Thotts moder); Absolon(!) Giøe 1583; Erick Hardenbirg(! ) (i forening med) Anne Ronow(!). Endelig kan der til det fulde navn føjes god­sets. Ex.: Heilvig Hardenberch(!) til Aridtscowf eller Eler Bro­ckenhusen til Nackebul(!). Alle disse maader er internationale; til den sidste kan man sammenligne: Katharina Semmelbeckers, Domina to Lune 1547 (Hortulus animæ, 1519, kat. 87, 61). 
Undtagelsesvis fandt man paa noget originalt. Ligprækenen over Birgitte Rosenkrands fra 1589 (fig. 27) prydes paa forper­men af et omvendt anker indenfor en laurbærkrans; paa begge si­der af ankerstokken staar henholdsvis S og B. B'et er imidlertid forsynet med en hale, der tillige gør det til et R; i stedet for to faar vi saaledes tre bogstaver; disse tre bogstaver skal læses som fire, idet det ene, B'et, fungerer to gange. Det hele er en rebus, der opløses som følger: Sten Brahe og Birgitte Rosenkrands. Det er gemalen, der gennem ligaturen udtrykker sin ubrydelige for­
4. Eller med vilkaarlig forkortning. Ex Holger Rosenkran 1551, se min afhdl. 1929, fig. 5. 
141 
bundethed med den afdøde hustru. Ideen gik ikke tabtj 50 aar senere dukker den op paany paa Ligpræken over Kirstine Lunge 1637. Ogsaa her (fig. 28) er der tilsyneladende blot to bogstaver K og B, men B'et har en fod, der tillige gør det til et Lj de to lod­rette streger i K og K forbindes med en tværstreg, og saaledes faar vi et H. De fire bogstaver skal da læses som Hans Bille og Kirsten Lunge. Ligprækenen synes at have været udsendt i denne indbin­ding; paa den flere gange nævnte bogbindsudstilling i 1924 fand­tes et exemplar som nr. 47; af beskrivelsen, der ikke var ledsaget af nogen afbildning, kan det dog ikke ses, at der er tale om en rebus paa gravens rand. Det omvendte anker er i sig selv en rebus. Ankeret er symbol for haabet,' haabet staar til himlen, himlen er den havbund, hvori ankerhagerne søger fæste, derfor vender de opad. Tillige hvælver ankerhagerne sig som en himmel over alt det nedenunderliggende, ogsaa bogstaverne og deres hemmelighed. En ikke mindre sindrig bogstavgaade findes paa ligpræken over Øllegaard Sehested, gift med Niels Kaas til Bækmark, 1655 (fig. 29). Mandens forbogstav, det store N, danner med sine svære lod­rette streger rammen. Den første fungerer tillige som led i efter­navnets forbogstav K. Den diagonale streg i N fungerer samtidig som streg i 0, den afdøde hustrus forbogstav; hendes efternavns forbogstav slynger sig endelig som en ranke op om sidste lodrette streg i mandens N. Mere dækkende kan ægteskabeligt fællesskab næppe udtrykkes grafisk. Man vil bemærke, at bogstavsammen­slyngningerne antyder et anker; den diagonale N-streg danner an­kerstokken. Saadanne rebus er i tidens stil. Frederik 11.s bogstav­signatur, det sammenslyngede F og S, er en rebus; det betyder baade Fredericus Secundus og Frederik og Sophie. De fleste Kø­benhavnere kender den kongelige rebus paa Rundetaarn, hvor der paa Latin og for et enkelt ords vedkommende Hebraisk læses Doc­tr 'inam et potestatcm dirige Deus hi corde Regis Christiani Quartig men hvor potestas er udtrykt ved et sværd, Rex ved en krone og 
5. Se tilføjelsen s. 151. 
142 

hvor cor ikke skrives med bogstaver, men med en tegning af selve tingen. Rebusen udtaler en mod Machiavellismen vendt bøn: Her­re^ styr du min jorstand og m 'm styrke. Den er dateret 1642. Ti­dens rebusglæde vil vi endnu en gang faa lejlighed til at betragte. 
Efter exkursen til Karen Brahe, der skulde tjene til at belyse sjældenheden af det, vi søger, vender vi tilbage til emnet. Blot fra een dansk adelsmand har lykken frelst saa rig en repræsentation af bind, at vi faar et klart billede af, hvordan han ønskede, de skulde se ud, og hvordan han realiserede sit ønske. Det er Tycho Brahe, der døde 1601 og altsaa helt tilhører vor undersøgelses­periode. Han havde som bekendt sine egne værksteder for bogtryk og bogbinderi (se Lauritz Nielsen, Tycho Brahes Bogtrykkeri, 1946). Maaske fordi lærde værker af hans art ikke er udsat for større slid, men ogsaa som følge af andre omstændigheder, er der bevaret saa meget. Den største samling findes, som kustode Harald Mortensen venligst oplyser mig om, i Prag, hvor der i et særligt værelse er opstillet over 60 af værkerne i de gamle indbindinger. Indbindingerne er udført enten i grøn atlask eller i hvidt per­gament, i et enkelt tilfælde i sort fløjl-gennemført er stilen: en guldfilet som ramme langs bindets rand, indenfor den med samme guldfilet en rhombe, hvis spidser rører rammen; 8 guldrosetter i geometrisk ordning og som centrum paa forpermen forfatterens guldtrykte vaaben. Efter Frederik II-bindenes forbillede og i til­slutning til tysk tradition forsynede Tycho Brahe de to plade­stempler (der ikke som normalt er rektangulære, men ovale) med en latinsk indskrift af moralsk karakter. I kreds om portræt og vaaben læses henholdsvis følgende to disticha: 
1: 	Hic patet exterior Tychonis formå Brahei; pulchrius eniteat^ quæ latet interior. 
2: 	Arma, genus, fundi peremit-, durabile virtus et doctrina decus nobilitatis habent. 
I43 
Afbildninger af silkebind findes hos Hannover nr. 143, her uden farver j samme bind er reproduceret i farver af Anker Ky­ster, Bookbindings I, 1938, nr. 30, her findes tillige literatur­angivelser. Det maa bemærkes, at Tycho Brahe-bindene i stilen er mere italiensk-franske end tyske. Indskriften har dog samme karakter som samtidens tyske (fig. 26). 
De mange endnu existerende Tycho Brahe-bind vidner om, hvad vi kunde have ejet, hvis ild og vand og ligegyldighed ikke havde regeret saa haardt. Udover Tycho Brahe-bindene mener jeg at have fundet et enkelt exempel paa dansk indbinding med adelsvaaben i plade. Jeg nævnede det i min afhandling fra 1929 og desuden i omtalte anmeldelse af Bogbindsudstillingen 1924, men ligesom mine samlinger til danske kongeportrætter paa bind er ogsaa notaterne om dette bind forsvundet. Det skulde sidde om en bog, formentlig i Det kgl. Bibliotek, være ældre end 1593, i hvilket aar manden, hvis navn og vaaben staar paa det, afgik ved døden. Det guldtrykte vaaben var Podebuskernes og det ligeledes guldtrykte navn Mourids Podebusk. Denne ilde berygtede person har altsaa haft en enkelt god egenskab: den at holde af pæne bøger. 
At det i det 17. aarhundrede blev mode at sætte vaaben som superexlibris paa bind, vedrører ikke den type, der her tales om. Derfor nævner jeg hverken Franz Rantzau (Seneca, 1ragoediae, 1609, kat. 170, 392) eller Ivar Dyres ligpræken fra 1665, der var paa Bogbindsudstillingen som nr. 59. 
Paa baggrund af den skildrede tilstand af fattigdom er nye fund dobbelt velkomne. Et saadant velkomment fund er for nylig gjort i Universitetsbiblioteket i Aberdeen, hvor man har opdaget et dansk bind prydet med to danske adelsvaaben, begge dateret 1570. Foranlediget ved en forespørgsel derovrefra udbad man sig fra Det kgl. Bibliotek bindet til undersøgelse. Rigsbibliotekaren an­modede mig om en udtalelse, da jeg formentlig er den eneste, der har givet mig af med saadanne sager. Nærværende opsats forsøger at placere bindet i dets historiske sammenhæng. 
144 
BESKRIVELSE 
Bindet sidder om en anonym tysk ordsprogssamling, der udkom første gang 1548 
og ofte genoplagdes. Aberdeen-exemplaret er fra 1555.° 
Bindet er bevaret i fuldt omfang, men har gennemgaaet en reparation og faaet 
ny forsats (fig. 25-25 a). 
Materialet er brun kalv; dekorationen er udført med plade, rulle og enkelt­stempler, i guld af ringe kvalitet, hvoraf kun rester ses. Der er ingen spænder eller baandlukker. 
Ryggen er uden titel; 7 ægte bind deler den i 8 felter, der hver for sig indram­mes af blanke fileter; øverste og nederste smallere felt prydes af 3 rosetter; de øvrige 6, der er bredere, har i midten samme roset, men her flankeret af 2 fleuroner. 
Permerne er bortset fra vaabnene ens. Langs randen gaar en blank filet, inden­for denne en rulle med et enkelt fortløbende geometrisk motiv. Det anselige rekt­angulære midtfelt, der saaledes opstaar, er delt i 3: foroven og forneden findes et liggende, tomt, rektangulært, hver for sig indrammet af 1 bredere og 2 smalle blanke fileter; mellem disse 2 felter er feltet med vaabenet anbragt, ogsaa det rektangulært, men staaende. Dette felt, der er trykt med 1 plade, indeholder for­uden vaabnene ovenover disse en række bogstaver samt aarstallet 1570, og neden­under 2 navne. Mens bogstaver, tal og navne staar i dybt præg, er selve vaabnene noget flade. I pladen er desuden indgraveret en ramme af et fortløbende stærkt stiliseret laurbærblademotiv; det gennembrydes midt paa de lodrette sider af et baand, midt paa de vandrette af to hænder, der trykker hinanden. 
Saavel gravør-som bogbinder-arbejdet er propert, velgennemtænkt og smukt. 
Ejernavne. Om de to personer, hvis navne pryder vaabnene Henni?ig Gjøe (som vi nu staver det) (1538-1617) og hans hustru Ajine Skram} en datter af »Danmarks vovehals«, kan kun lidet oplyses. Han havde studeret i Wittenberg 1558, var godsejer paa Laaland og 1594-1606 hofmarskal; en broder til ham var den Absalon Gjøe, hvis beskedne ejermærke nævnes s. 141. Ægteskabet blev indgaaet 1567; ægteparret ledsagede prinsesse Anna, da hun 1589 drog afsted for at ægte kong Jacob af Skotland. 
Vaabnene er de to slægters: Gjøernes tre ibskaller i skraabjælke og Skrammer­nes halve eenhjørning, der springer op til venstre. 
Typen er klar. Bindet slutter sig nøje til det mønster, der paa en saa smuk maade repræsenteres af Henrik Rantzaus ovenfor skildrede bind; det staar saa­ledes i den store tysk-danske tradition. 
6. 	Exemplaret er defekt, idet titelbladet med den bag paa dette staaende begyndelse af »Vorred« mangler; trykaaret findes efter texten paa sidste blad, der er folieret 390. Titlen er S frieh­ivdrter, schdne, iveise klugreden etc., se Goedeke II 15, Nr. 9. Det kgl. Bibliotek ejer samme 
udgave. 
I45 
De bogstavei-j der staar øverst paa de to vaabenplader, W.M. 
G.W. og G.V.D.S.V.S., er et problem for sig, men helt i tidensstil. De er gaadetale ligesom ligprækenernes rebuser og rebusen paa Frederik Ils bind og paa Rundetaarn. De er kryptogrammer af dengang yndet og vidt udbredt artj de gemmer ord; hvilke maa læseren selv udgrunde j de er en appel til fantasien og ment som saadan. De dækker over deviser, mottoer, valgsprog, leveregler, bekendelser o. 1. Udfordringen til betragterens fantasi inkluderer, at der kan indlægges mere end een mening i kryptogrammet. Fan­tasilegen bestaar i at finde muligheder. Den mulighed, man væl­ger, vil undertiden overraske devisens forfatter og i givet fald for­raade noget om en selv. Et bekendt exempel paa ikke tilsigtet dobbelt mulighed er Christian IVs motto eller i tidens sprog sym­bolum, R FP, Regnum firmat pietas, altsaa Fromhed styrker riget. En anden forklaring: Riget fattes penge. 
Et dobbelttydigt motto, hvor dobbelttydigheden er betydnings­fuld, tror jeg at have fundet i det berømte folkevisehaandskrift, der kaldes Karen Brahes Folio. Midt ind i haandskriftet paa et par tomme blade har den daværende ejerinde Margrete Lange efter hukommelsen nedskrevet en tysk elskovsvise; hun og en vis Knud Brahe har begge underskrevet den; underskriften er dateret 1683, og Sofus Larsen har i en smuk afhandling (Tilskueren 1916) hævdet, at det skete paa deres forlovelsesdag. Margrete Lange var dengang 30 aar og enke efter en olding. Det hemme­lige brudepar har begge over deres navne sat deres symbola. Hans, som jeg ikke kan tyde, lyder: CvBZFF' (de tre første bogsta­ver i ligatur); Margrethe Lange skriver WGWGW. Dobbelt \\ (ligesom — normalt — Z) viser, at devisen er tænkt paa tysk, G formentlig, at tanken er religiøs. Jeg tyder det: \\ ie Gottes ille giitig waltet; saaledes set er det et udbrud af lykke ved indgaael­sen af den nye forbindelse. En anden tydning er imidlertid ogsaa 
7. Ligaturen CvB kunde betyde: Canut von Brahe; ZFF muligvis Zebaoth Friedens-Fiirst. 
14-6 

mulig: Walte giitig wie Gott waltetj det vilde betyde: Vær god 
mod mig, nu jeg har givet mig i din haand. 
Disse motti eller symbola, der er kendt over hele Europa, kan være affattet paa alle sprog, men i Danmark i den periode, der her er tale om, maa man fortrinsvis regne med Dansk, Latin og lysk. Man maa endvidere regne med, at Tysk spillede en særlig­rolle, hoffet med den tyske dronning angav tonen. Frederik II­bindene bærer ofte bogstaverne G.V.D.S.N. samt korresponde­rende dermed paa bagpermen M.H.Z.G.A. Det er -som vi véd ­udlagt Gott verlasst die seinen nicht og Meine hoffnung zu Gott allein. Paa Dronning Dorothea-bindet fra 1551 staar A.V.G., det betyder formentlig Alles von Gott. 
Som kilde for indholdet kan man regne med profan tradition. Af profane latinske deviser noteres: Labor improbus vincit omniaj Multis ictibus quercus dejicitur. Fortrinsvis er det imidlertid den opbyggelige tradition, der spiller en rolle. Paa Latin i deviser som: Fortitudo mea Dominusj Eripe me, Domine de manu ini­micorum. Man vil i det følgende bemærke, hvor stærkt bogsta­vet G dominerer. Dets betydning er uomtvistelig-det staar for Gud eller Gott. Heri er der ikke noget overraskende, saa meget mindre som traditionen derfra endnu er levende. Exempler: Med Gud for Ære og Ret. Min Gud, mit Land, min Ære. 
I Almindelighed kan siges, at et kryptogram er des vanske­ligere at tyde, jo flere bogstaver det indeholder, men at opløsnin­gen bliver lettere for den, der har set flest exempler. Opfindsom­heden har sine grænser og den fromme appel sine faste formler. Almindeligt forekommer VDMIE enten alene eller i forbin­delse med GWBIEj de siger paa Latin og Tysk det samme: V erbum Domini manet in eternum^ Gottes wort bleibet in eivig­keit. Undertiden hjælper man betragterenj saaledes bærer et tysk vaaben foroven bogstaverne ANSGW-under vaabenet læser man: Alles nach seinem giltlichen willen (Utenhovius, De Bel­garum in Anglia ecclesia, 1560, kat. 155, 35). 
J47 
Forfatterne af kryptogrammer synes at have regnet med en vis bogstavmagi, de ynder rytmisk gentagelse og symmetri, der fanger. Følgende exempler henter jeg fra Max Lobes Wahlspriiche, Devi­sen und Sinnspriiche deutscher Fiirstengeschlechter (1883) og den forudgaaende lille afhandling om de sachsiske Kurfyrsters deviser (1878): G MG, Gott mein Gut! GWG, Gottes iville geschehe; WOW, Wie Gott will og Was Gott ivill, GGG Gott gebe geiiad-, HDHD Hilf du heilige Dreifaltigkeit; HHHHH Hilf himm­lischer Hcrr,hbchster hort. Det er let at se, hvor den rytmiske vex­len mellem W og G i Margrete Langes devise har gaaet i skole. 
Den, der kender den relativt snævre forestillingskreds, som kommer i betragtning, finder ikke alle gaader lige dunkle. Naar Anna Hardenberg paa spejlet af et manuskript (Karen Brahe nr. 1075 ) under sine initialer AH. sætter devisen MTGGVG, dateret 1593, tør man tyde det som Mein treuer Go//, Gott voller gilte; devisen IWAGV paa en Sueton fra 1591 (kat. 74 II, 115) betyder sagtens Ich ivill auf Gott vertrauenf det ikke sjældne G M I) er utvivlsomt Gott mit dir eller Gud med dig. Naar Otto Giøe i en fransk og tysk tilskrift til sin søster paa et af de anførte tomme blade i Karen Brahes Folio ved navnet sætter sit »Symb. G HA«, er det utvivlsomt det gamle triumfraab: Gott hilft allezeit eller Gud hjælper alletider. 
Hvis vi paa denne baggrund søger at tyde bogstavrækkerne paa Aberdeen-bindet, maa vi først gøre os klart, at der ikke kan være tale om ejernavn; bogstaverne er indgraveret i pladen, og pladen har ejernavnet paa andet sted, neden under vaabenet. Naar de ikke betyder ejernavn, maa de betyde devise. Bogstavrækken paa Henning Giøes vaaben indeholder dobbelt \\ , altsaa er sproget tysk; bogstavrækken paa Anna Skrams vaaben indeholder derimod intet element, der tvinger til at forudsætte et bestemt sprog. \ i maa gætte os frem. 
8. 	Devisen staar over et ikke identificeret, formentlig borgerligt vaaben; under dette læses en moralsk indskrift af den gængse art; Ego si bonam mihi servabo sat dives ero. 
I48 
Paa Aberdeen-bindets forperm læses som allerede anført 
W.M.G.W. Forbindelsen GW er vel kendtj vi har set, at den betyder Gott og Wille eller will. En tolkning, der falder indenfor den afstukne religiøse ramme, vilde være Weisheit mein, Gottes Wille eller: Werde mir Gottes wille; mest sandsynligt er dog det simple: Wte mein Gott "will. 
Bogstaverne paa bagpermen G.V.D.S.V.S. er næppe saa dunkle, som de ved første øjekast ser ud til, hvad der fik mig til at forsøge en latinsk tydning som: Gubernent verba Dei suos, verba sancta, en tolkning jeg hurtig forkastede. Jeg forudskikker følgende: De to med samme aarstal daterede vaabenplader er gennemført sym­metrisk anlagt j vi maa regne med, at symmetrikravet, altsaa et æstetisk krav, kan have paavirket detaillerne. Man vil saaledes se, at de to ejernavne, skønt af ulige antal bogstaver, er bragt til at spænde over samme spatium. Vaabnene er i alle dimensioner ens. Ved deviserne er der derimod en ubetydelig forskel. Der er flere bogstaver paa bagpermen end paa forpermen; til gengæld er orna­mentet mellem bogstaverne paa forpermen større; ogsaa selve de anvendte bogstaver: W og M er bredere. Tænker vi os, at Anne Skram havde valgt sig et motto paa tre smalle bogstaver, lad os sige G V S, maatte der søges udvej for at skabe den indicerede symmetri. Jeg tror imidlertid, at Anne Skram netop har truffet det omtalte valg og læser bogstaverne som Guds VS, dvs. Guds vilje ske. Da de tre smalle bogstaver ikke fyldte nok, har man som udvej grebet til at skrive det betydningsfuldeste ord helt ud. Naar der mellem bogstaverne i Guds er sat et skillende ornament, som ikke har nogen logisk berettigelse, er motiveringen æstetisk; symmetrien kræver det. 
Guds vilje ske, paa Latin Fiat voluntas tua, er en vidt udbredt devise. Tolkningen støttes i det foreliggende tilfælde af, at den skaber ogsaa indholdsmæssig symmetri: Guds vilje ske er identisk med forpermens Wie mein Gott will. 
149 
Hermed skulde Aberdeen-bindet være typologisk placeret som exempel paa dansk efterligning af en kendt og udbredt tysk type. Endvidere skulde bogstavgaaden være løst. Til slut retter jeg en tak til biblioteket i Aberdeen, fordi det har gjort opmærksom paa det interessante bindj ikke mindre fordi det velvilligt har villet udlaane bindet til nærværende undersøgelse. Saaledes har vi været i stand til at faa vor mangelfulde viden om et lille kapitel af dansk kulturhistorie udvidet. 
ILLUSTRATIONER 
Billedmaterialet skal belyse typens historie i sammenhæng•. For at spare plads har man i en­
kelte tilfælde nøjedes med henvisning til ældre dansk publikation; vedkommende er markeret 
med *. 
Hvor intet andet siges, betyder Kat. Det kgl. Biblioteks katalog; Hannover betyder Emil 
Hannovers Kunstfærdige gamle Bogbind 1907; Kyster betyder Anker Kysters Bookbindings of 
Denmark 1938. 
*Fig. 1: Bind med reformatorernes portrætter, se Hannover 15-16. 
*Fig. 2: Bind med Henrik H.s af Frankrig portræt, se Hannover 41. Bindtypen er flamsk. 
Fig. 3: Karolus V Imp. med valgsprog Plus oultre (Stadig videre, sig. under fig. 6: Sem(fer) Augus(tus), de tysk-romerske kejseres traditionelle titel, paa Tysk Immer Me/trer des Reichs). Stiliseret hel figur med krone og sværd. For-og bagperm ens. Brun kalv, blindtryk. (Bembo, Gliasolani. Milano 1517. Kat. 118, 37). 
Fig. +: Karo(lus) V Roma(nus). Hel figur, fjederprydet hat og kaarde. Paa forperm en landsknægt, hel figur, med landse. Brun kalv, blind-og guldtryk. (Luther, Also hat Gott. 1 553. Kat. 87, 204). 
tig. 5; Carolus Quintus. Brystbillede i harnisk med sværd og rigsæble; ovenover rigsørn og vaaben; underskrift; _ , i ,
Carole, mortales dubitant, homo sisne Deusve, sunt tua sceptra hominis, sed tua facta (Dei). 
(Carl, de dødelige tvivler, om du er mand eller Gud; din magt er et menneskes, men dine be­drifter er en guds). Paa bagperm sachsisk kurfyrsteportræt. Pergament, blindtryk. (Justinian, Inst. Venet. 1565. Kat. 100, 136). 
Hg. 6; Maximilian II. Brystbillede i harnisk med kaabe, krone, scepter, rigsæble, rigsørn og vaaben. Underskrift: Maximilianus II, D(ei) G(ratia) Rom. Imp. Sem(per) Augus(tus). Germa. Hunga. Bohe. etc. Rex, Archid. Austri, Dux Sile. Paa bagperm vaaben. Pergament, blindtryk. (Res Virgil. Gorlic. 1594. Kat. 170, 224). 
Fig. 7: Heinricus Julius, D. G. Dux Brunsvic-Lineburgensis. Brystbillede i harnisk med scepter, profil. Paa bagperm landets vaaben. Pergament, blindtryk. (Horats. Lpz. 1598. Kat. 1 70, 232). 
I50 
Fig. 8: Frantz von Domsdorffs vaaben med navneunderskrift. Paa bagperm midtfelt af rulle­stempler. Brun kalv, vaaben i guld. (Surius, Commentar. 1574. Kat. 146, 48). 
Fig. 9; D. D. Henric. Moller. Cirkelrundt portræt, brystbillede med navn; paa bagperm Mol­lers vaaben. Brun kalv, guldtryk. (Clusius, Rariar. stirpium historia. Antw. 1576. Kat. 136, 259). 
Fig. 10: D. Jacobus Prætorius. Ovalt vaaben med navn. Paa bagperm kartouche. Brun kalv, guldtryk. (Porta, De humana physiognomia. Hannoviæ 1593. Kat. 117, 170). 
*Fig. 11: Christian III.s portræt i hofdragt med fjederprydet hat; brystbillede med under­skrift: Christianus Tertius Danorum Rex. Paa bagperm Christi daab med underskrift: Hic est filius meus. Brun kalv, guldtryk. (Chr. Lasius, Det gyldne klenod. 1572; Karen Brahes biblio­tek, Odense; har tilhørt Anne Gjøe). 
Fig. 12-12 a: Christian III.s portræt med bogstaverne FFI (Filius Frederici I). Brystbillede, hofdragt med fjederprydet hat, underskrift Christian van Godtes gnaden ut Denmarck, Norweg, Wenden und Gotin etc. Konninck. Paa bagperm Frederik II.s portræt, dat. (15)79, med under­skrift Fredericus Rex Daniæ og valgsprog i formen: Min hoffn. to Godt allein. Brun kalv, guldtryk. (Jørgen Ericksen, Ligprædiken. 1578). Kgl. Bibliotek, tidl. Universitetsbiblioteket, hvor bindet er blevet restaureret. NB: Paa bindet nævnes tre danske konger og afbildes to. 
*Fig. 13: Frederik II. Brystbillede med scepter og valgsprog paa Latin, se Hannover 119; paa bagperm Dronning Sophias portræt (se Kyster 22). 
Fig. 14: Danmarks vaaben med Mecklenborgs indsat som hjerteskjold og underskrift Floret syncere etc. (Danmark blomstrer rigt under Eder, Frederik, Du jordens blomst, Sophia, Du himlens stjerne). For-og bagperm ens. Brun kalv, guldtryk. (Varwich, Von der pestilenz. Kph. 1577. Kat. 12, 265). 
Fig. 15: Frederik II.s portræt, dat. 1579, med indskrift: Floret sincere etc. Paa bagperm det danske vaaben med kongeparrets monogram i ligatur og valgsprog paa Tysk: Min Hoff­nung etc. Brun kalv, guldtryk. (Quindelof, fordansket ved Hans Mogensen 1579, manuskript). Kgl. Bibliotek, tidl. Universitetsbiblioteket, hvor bindet er bleven restaureret. 
*Fig. 16: Danmarks vaaben med Frederik H.s valgsprog paa Tysk og F S i ligatur, se Han­nover 118; paa bagperm Mecklenborgs vaaben. 
Fig. 17: Kurfyrst August's portræt (cirkelrundt) i forb. med Chursachsens vaaben, beskri­velse se Aarb. f. Bogvenner 1924, forf.s afhandling om Jacob Krausebind i Danmark, fig. 8-9. 
*Fig. 18: Danmarks vaaben i forbindelse med Chursachsens, se Aarbog f. Bogvenner 1924, fig. 4 ff. 
Fig. 19: Christian IV, ung, skægløs, tætklippet, profil, brystbillede i harnisk med pibekrave, undertegnet med et kronet C. Bagpermen bærer Danmarks vaaben. Brun kalv, guldtryk. (Dat rechte judske lowbock, 1593. Kat. 8, 225 ; Karen Brahe har samme portræt paa Hamelmand, En mærkelig traktat 1593). 
Fig. 20: Christian IV som ældre med skæg; brystbillede med krone, profil, stiliseret. Ind­skrift: Christianus Hil D. G. Daniæ, Norwegiæ, Vandal. Gotoru. Rex. Pergament, guldtryk. For-og bagperm ens. (Chr. Pedersen, Om Vorherres død og pine. Antvv. 1531). NB. Sent exempel paa typen; GI. kgl. Samling 813 Fol. har samme portræt. 
I5I 
Fig. 21: Det gottorpske vaaben. Paa hjælmen den norske løve; vaabenet indrammet af hose­baandsordenens kæde med ordene; Honti solt qui male panse(!). Vaaben og orden er Ulrich af Holstens, der blev dekoreret 1604; paa bagperm Chursachsens vaaben. Pergament, blindtryk. (Decianus, Responsor, vol. 1596. Kat. 6, 496). 
Fig. 22: Det danske vaaben med det slesvig-holstenske indsat som hjerteskjold; over kronen en velsignende skikkelse; paa bagperm en kronet skikkelse ved et (alter)bord med underskrift: Fortitudo mea Dominus 1549. Pergament, blindtryk. (Chytræus, Hist. Josuæ, 1577. Kat. 95, 38). 
Fig. 23: Det slesvig-holstenske vaaben med Johan Adolphs initialer og titler: Bischof zu Lii­beck, Erbe zu Norwegen, Herzog von Schleswig-Holstein. Pergament, guldtryk. For-og bag­perm ens. (Binsfeld, De confessionibus. 1591. Kat. Filos. 3074, 8vo). 
Fig. 24: Henrik Rantzaus vaaben, paa bagperm hans hustrus. Beskrivelse, se Bogvennen 1929, forf.s afhandling om 16. aarh.s danske bogbind fig. 11; fig. 12 sammesteds gengiver et bind ganske mage til Rantzaus, udført for en vis Sivertzen, paa bagperm har ogsaa dette hustruens vaaben. 
Fig. 25-25 a: Henning Gjøe og Anna Skram, vaaben, motto og navn, dateret 1570; beskri­velse se ovenfor s. 145. 
Hg. 26: Tycho Brahe, portræt, elipseformet brystbillede, paa bagperm vaaben, se beskrivelsen Hannover 123; Kyster 30. 
Fig. 27: Rebusmonogram 1589, se ovenfor s. 141 f. 
Fig. 28: Rebusmonogram 1637, se ovenfor s. 142. 
Fig. 29: Rebusmonogram 1655, se ovenfor s. 142. 
TILFØJELSER 
I il s. 142: Ankeret er den hellige Clemens' mærke; legenden lader ham dø som martyr ved drukning, og han er de søfarendes helgen. Domkirken i Aarhus er indviet til ham og bærer udvendig paa taarnet et anker; St. Clemens selv er fremstillet paa altertavlen fra 1479 med højre haand støttet paa et anker i normal stilling; i kirkens søndre tværskib ses derimod et ældre kalkmaleri (c. 1400), hvor helgenen i paveligt skrud som paa altertavlen i venstre haand holder et anker, der er vendt om og har ankerhagerne opad som paa de nævnte bogbind; se afbildningen i Broby-Johansen, Den danske Billedbibel 1947, 126. Den russiske minister Alex­ander Iswolskis storkorsridderskjold i Fredriksborg slotskirke, dat. 1905, har som mærke et omvendt anker, hvilende paa en maanesegl, der aabner sig nedad. 
Ankermotivet paa bogbindene er saaledes ikke et originalt paafund, men støtter sig paa tra­dition. 
I il s. 146: Ifølge H. Griiner-Nielsen, Danske Viser VI 1930-31, 205, er den tyske vise og underskrifterne skrevet med Knud Brahes haand. 

I54 

JtSL•4 *4 iwøm i 'nåi r i ^ \ 
156 

i RlOMANifSf 
158 
9 
^m****m>• i iiW<É:iilwtiiT-i n 
W»!r 
'k. '<*4^-|H i I.'i ftiin II I-<»IIIIII< /••: Jlll'ill imwi«•
••*,"***M))M .0iØfW 'jBHiltoW-^ 'M!9iJJp(!iPMpi 
-J 
.i'-'v"* •i^*ii­,. ' ii-, * *M«K» «•-» jlt"'««' » *' t­
';<!••;»'• <-^s--­
, 1-*^.. ?>,-m*--ii-:ii#&>**&*»'-'----•'*!&­
• ' -»>••,-•'• -'• • '-• £i--. ': ' * 
l .fyy g :•* • 
t \ J-: 'Kr > :?sS!Pi 

%æ$mSk 
OTå^É^Wf-'i v' V.3 
w^^JrXrA • }E 
I#*— i*WW>WMMWWWW»WW^K»^^ 
12a 
163 

i5 
164 




i68 
"•'—-^•rms -»~i-?:--> w '^S^F 
mmm»n 1>»-a^Q 
•" ! • * i.J-v:^ 
23 
I70 
hK^i» 'I «• vi":"':"'" 
/K'-. r— 

unnwM 
f-S|'" **• gg^g^.|I j 
i • • i all 
Jf V ,1 *.<&• ] 
Pi •; 13 
2S 
t »y ­
i73 
•••i 
I74 
I «•