J.Christian Bay Om den Danske Bo^s Væsen o E n højt begavet Dame af grunddansk Sind, Mester i den gamle, ædle Vævekunst, viste mig engang, hvorledes hun farver sit Vadmel og Lærred. Farverne kom fra Lyngen, og det var lykkedes hende at fremstille fjorten Farvetoner af denne udmærkede Plante. Det var dæmpede, rolige, beskedne Toner i blaat, brunrødt og gult. Disse Farver prægede vore Folkedragter i de lider, da vi helt var os selv. Almuen kendte og yndede dem* hvert nyt Slægtled genkendte dem. Vi finder dem i den folke­kendte Kunsts og i Hjemmehaandværkets mangeartede, tidligere yderst almindelige og endnu langtfra glemte Genstande. De viser sig i S. L. Langes danske Prospekter og i vort kongelige Porcel­lains Dekorationer. Plantefarverne pyntede Adel som Almue. En­gang imellem slog man over Skaglerne og fik et broget Tørklæde eller en voldsomt dekoreret Lommeklud fra fremmede Lande, men saadanne Sager tog aldrig Luven fra de Kammerdugs Tør­klæder med Kniplingsborter i urgamle Mønstre. Saaledes ogsaa med Bøger og Billeder. De gamle Bibler, Salme­bøger og Postiller, de historisk-poetiske og videnskabelige Bog­minder og Pragttryk med Privilegium -dette var noget for sig selv. Folkebøgerne søgte ingen fremmede Mønstre. Det beskedne Omslag med den snurrige Titelramme paa £ Bindstouw svarer nøje til Publikums Habitus og Købesans i hine fjerne Dage. Træk­fuglene udkom i et grønt Papiromslag, men dette Grønt er dansk. Det har den Lød, som Græsset faar paa god Jord efter en kraftig Tordenbyge, naar Solen bryder frem. Nyaarsmorgen, urørt og ube­ J.Christian Bay skaaret i blaat Papiromslag -som Himlen, naar det dages -er Hjertebogen i vort Skjaldskab allerede efter sit Format, og hvil­ken Virtuositet i Opstillingen, at der kun staar to Vers paa hver Side til Underbyggelse af Læserens Eftertanke! I det samme som jeg skriver dette, læses i vort stedlige Ver­densblad, at en tænksom Journalist har standset en Snes unge Piger paa Gaden og spurgt dem, om de foretrak Udviklingen, som den er med moderne Frihed i Optræden, Manerer, Klæde­dragt og Tone -om de foretrak dette fremfor Bedstemoders vel beskyttede, forholdsvis beskedne og gennemdannede Status: the old-fashioned g'irl. Underligt nok svarede samtlige Pigebørn, at de foretrak den 1 id, da man ærede Kvinden, og hun med nedarvet 1 akt og nogen Fornemhed ærede sig selv. Dette er ganske mor­somt, naar man betænker, at sér man sig om ved Landgangen i New ^ ork, véd man med det samme, hvordan Folk sér ud, klæder og fører sig, tænker og taler -i California. Men Enstemmig­heden i de unge Pigers Svar viser, at det nu er gaaet op for selve den frejdige Ungdom, at personlig Stil, Takt og Integritet staar i Fare for at blive tilsidesat for en omfattende Standardisering. Denne meget ondartede sociale Fare har dog ikke kunnet trænge ret langt ind i Bøgernes Verden. Her er det ikke det Standardiserede, men det Individualiserede, som modstaar Tiden og erindres, samles, studeres og beundres som typisk Frembrin­gelse, ja Haandværk, en fornem og dog let begribelig Syssel. Vi har siden Aarhundredets Begyndelse og en Tid forud faaet at vide, at et Flertals Krav og Smag nu endelig maa beherske Udviklingen. Men for at opfylde denne ikke uberettigede For­dring er det blevet nødvendigt at overføre saa godt som alle Frem­bringelser fra Haandværket til Maskinen. I mange Tilfælde er Resultatet ikke at foragte. Maskinsætning kan være lige saa for­maalstjenlig som Haandsætning. Fordelene i Arbejdets Udførelse viser sig navnlig dér, hvor Maskinen støtter eller supplerer Haand­værket; de viser sig sjældnere, naar Maskinen sætter Haandvær­ ket ud af Funktion for at tjene en øjeblikkelig Fordring om Over­produktion. Det nytter nu ikke at klage over dette Forhold, som saa stærkt influerer paa Bogtrykker-Haandværket. Vi kan tydelig nok ikke sidde i Mainz, Niirnberg, Liibeck eller selv Slesvig og pille med Skriftformer til Bøger i Stil med det Slesvigske eller Viborgske Missale, naar det gælder at udføre en Bibel eller Alter­bog til Nutidsbrug-ikke at tale om en ny Salmebog i Titusinder af Eksemplarer. Men paa den anden Side er det mærkværdigt, at Haandværk (in casu Haandsats) paa alle Omraader stadig menes at overgaa Maskinproduktet i Soliditet, Smag og varig Værdi. Grumme lidt af den megen Maskinproduktion er Genstand for Efterstræbelser af Samlere. Med de -heldigvis -voksende gode ydre Livsbetingelser er da ogsaa Sansen for Haandværkets Kunst steget fra Aar til Aar. Bogtrykkeri var fra sin Begyndelse den samme Blanding af Haandværk og Kunst, som det er endnu, og dets Udøvere tog fra første Færd Sigte paa de Former, som kendtes fra de bedste Manuskripter og var holdt i rene og skønne Stilarter. Men langt­fra alle. Det er kun undtagelsesvis blevet paapeget, at i Forhold til den store Mængde Inkunabler, vi kender, udmærker kun et Mindretal af disse Bøger sig ved Stil, Harmoni og Skønhed; de fleste har kun Interesse for Indholdets Skyld eller som historiske og litterære Dokumenter eller Kuriositeter, og nogle er ligefrem ærværdigt hæslige. Det er som i vore Dage, undtagen at der nu øves en prompt og retledende Kritik overfor kunstfærdigt Bog­tryk, som derfor stadig udvikler nye Stilarter og Kompositioner, medens de ikke faa Efterlignere af de gamle Stormestre som Gutenberg, Jenson, Zainer, — disse Efterlignere og Efterabere hurtigt blev til Bogfabrikanter, bnurrigt er, at adskillige af disse sekundære Producenter undertiden slumpede til at udføre Bøger af stor Indholdsvægt. Danmarks Boghistorie er forlængst skrevet med kritisk Hu og l dførlighed. Rimkrøniken er som typografisk Monument baade J.Christian Bay smuk og ærværdig og ikke lidt bedre end de fleste af det føl­gende Aarhundredes Malmøtryk. Dietz og Vingaard hævede sig ikke lidet over det følgende Sekels Kunstfærdighed, und­tagen at Benyttelsen af vel komponerede, ofte meget smukke kobberstukne Titelblade var et afgjort Fremskridt. Man betrag­ter med udelt Glæde Vitus Berings Flortis Danicus fra 1698, som selv i vore Dage vilde være en værdig Model til en Foliant. Og idet vi med et stort Spring kommer langt ned i Tiden, er det maaske at undskylde, om man dolerer over Originaltrykkene af Peder Paars, som ikke hæver sig stort over de mange Folke­bøger fra Oplysningstiden, men ganske vist ogsaa først lidt efter lidt blev erkendt som klassisk Litteratur. En Skuffelse maa det vel siges at være, at vi endnu aldrig har faaet en stilfuld Udgave af dette uforglemmelige Værk undtagen i Kvartformat, thi vi bliver nu engang aldrig færdige med Holberg i vore aandelige Sysler og i vort Lunes Reminiscenser. Men vi har ikke engang en retskaffen Holberg-Biografi, kritisk og grundig, at hjælpe os med, uagtet Holbergs Methode maaske kunde hjælpe til at op­løse den Parodi paa en Samfundsorden, som forhekser hele Ver­den, og til at fremkalde en bedre vital Synthese; -saa meget synes indlysende, at en Opstandelse af Peder Paars er en smuk Opgave, som paakalder historisk Sans og typologisk Indsigt. Den Udvikling, som er foregaaet i de nulevende Mestres og deres nærmere Forgængeres Levetid, begynder med den i biblio­file Kredse opstaaede Gæring, hvis Virkninger gik forud for Dannelsen af Forening for Boghaandværk i 1888. Kristian Kong­stad skrev senere, at dansk Boghaandværk da var sunket saa dybt, at der maatte gøres noget alvorligt for at genrejse det og beskytte det mod Fabriksdrift. Denne Udtalelse indeholdt vel en lille Overdrivelse, men Meningen var god nok. Man kunde i denne Henseende henvise til Bestræbelser i andre Lande, f. Ex. i Eng­land, hvor William Morris anslog sin egen Tone med sine For­nyelser af Inkunabeltidens Stil. Men baade disse og den mere forenklede Kunst i Bøgerne fra Doves Press slog ikke altid til, navnlig da ikke overfor jævnere Krav og Bøger i Oktav et infra. Saa greb man til Plantin og Schwabacher og Nordisk Antikva. Det hjalp noget. Min bortgangne Ven Georg Saxild paastod, at hans Bog om Viborg Domkirke trods al den senere Modstand imod Schwabacheren var Fagskolens ypperste Frembringelse, og heri vil mange stemme med ham. Men i talrige, bestemt tids­fæstede Bøger, saadan som H. C. Andersens Eventyr eller Fra Piazza del Popolo, vil Antikva aldrig passe til Indholdet, og derfor skal Bianco Lunos gamle Frakturtryk have en venlig Tanke. Saa kunde Kr. Kongstad længe nok svinge Kritikens Svøbe over Trykkerfolket, for han ikke blot forstod at faa Frak­tur til at tage sig ud, men havde tillige kunstnerisk Snillej han forstod nemlig at føre en Linie hvorhen den skulde og at glæde Godtfolk med tækkelige, suave Billeder, hvilket fremgaar af hans Opvækkelse af Lægdsgaarden i Ølsebymagle -hvis første Udga­ves Trykside nu alligevel var trekvart Tomme for høj! Det er betegnende, at Simon Bernsteens Tryk, ligesom Rim­krønikens Unikum, forlængst ligger fast i Samlinger. Det er godt for os, at en Række unge Kræfter ikke blev overvældede af Bogtrykkets klassiske Former, men holdt sig til Nutiden og søgte at udfinde, hvad Publikum kunde og vilde modtage. Fagskolen for Boghaandværk og Kredsen omkring den stod i denne søgende Periode som paalidelige Vejledere. Der opstod udenfor denne planmæssige og historisk underbyggede Retning mange Fejlta­gelser, mange meningsløse Stilblandinger med malplacerede og umulige Billeder. Morsomt nok har Foreningen Fremtiden altid været heldig med sine Bøgers Karakter. Hvad der forresten ned­fældedes i baade Bogtrykkerens og hans Kritikers Bevidsthed blev gerne knæsat af Mænd som Hendriksen og Kyster og deres lige­sindede, mange i Tal, og evnerige. Om C. Volmer Nordlunde, som iaar vandrer forbi sin 60-Aars Milepæl, gælder, at han har givet os en sagkyndig og nænsom Kritik af Fagfællers Værk og S J. Christian Bay Gerning, og ved hans Mindeskrift om Niels Peter Thomsen (trykt af Simon Gullander i Skjern) sætter jeg den Bemærkning, at med denne lille Bog (1945) i Haanden staar man som ved et af Hjertestederne i Danmark. Bogens Indhold, Sats, Tone, dens kulturelle Retning, dens Proportioner, Omslag og Kartonnering godtgør, hvorfra vor fælles Verden gaar. I den nye Udvikling, som selv stedlige Folk kun glimtvis kan følge i hnkelthederne, -i de mange opdukkede Privattrykke­rier og hele den deraf flydende bibliofile Praxis er der nedlagt meget alvorligt og smukt Arbejde. Fra Emil Hannover fik man Planen om de halvtreds aarlige udsøgte Bøger, som fortjener 1 lidspræmier. Lader man blot nogle af disse glide sig forbi, bli­ver Indtrykket glædeligt. Gamle Elberlings Afsky, Pragtbindene og de »komponerede« Bind, er forlængst forsvundne. Om disse Bind tillader jeg mig en lille Exkurs; den angaar et Punkt, som Elberling ikke nævner. Den gamle Mester i Sma­gen indrømmede, at enkelte saakaldte Pragtbind kunde være gan­ske hæderlige efter deres Beskaffenhed, og blandt disse Undta­gelser formoder jeg, han vilde nævne Hjortens Flugt med den springende Hjort og den bundne Rytter, omgivne af en vidtløf­tig Dekoration lige til Kanten af Bindets Forside. Noget mere dæmpet i Smagen var Digte af Holger Drachmann, et i alle Maader roligt og værdigt komponeret Bind. Af disse to Bind kunde ingen tage Skade, og hvad der fælder dem i bibliofil Be­vidsthed er da heller ikke saa meget, at de er Maskinværk ­nej hvad der fælder dem er, at Forsiden og Ryggen er deko­reret, men Bindets Bagside nøgen som en Pløjemark. Om dette har foresvævet Elberling, véd jeg ikke. Forlæggerens Synspunkt var naturligvis, at disse Bøger skulde ligge et Sted og tage sig ud; derfor behøvede Bagsiden ingen Dekoration, — mente man. Men en saadan Mening maatte før eller senere fremkalde en dansk Protest, for det har aldrig været Skik og Brug i Danmark at prale med en glimrende Front og forsømme Aversen. En lignende Udvikling ramte en Række Pragtbøger, hvis kri­derede Papir nu er »det, hvoraf alt blev skabt«. Men trods megen Variation er man efterhaanden kommet ind i et nogenlunde fast Leje med Hensyn til Grundformerne, og i baade ældre og yngre Trykkerier, hvor man er historisk sindet, har man vundet Me­thode, saa at hvert nyt Bogproblem faar sin retskafne Diagnose og Behandling. Men ingen er faldet helt til Ro, og det maa siges, at der navn­lig i de senere Aar er fremstillet altfor mange store Smaabøger til Boghandelen, Bøger med ubetydeligt Volumen, som pustes op til Oktaver og Kvarter. Der kunde nævnes mange Exempler, men vi varer vor Mund. Endvidere gælder det, at mange Illustratio­ner bestaar af let skitserede, flot henkastede Udkast, som man efter første Øjekast ikke gider gensé, fordi de gør Indtryk af umodne Forsøg. Hermed være ikke sagt, med Eckersberg, at et­hvert Kunstværk bør kunne udstykkes i Kvadrattommer og dog hver Kvadrat staa som et selvstændigt Værk; men enten kan man eller kan man ikke tegne, og hvis man ikke kan, bør man lære det af Larsen, Lundbye eller Marstrand -eller, hvis man økonomiserer med Blækket, gaa lidt i Lære hos Axel Nygaard. Et Regnvejr paa Kongens Nytorv fremstilles dog meget primi­tivt derved, at der bliver slaaet en Mængde Streger paa Skraa over dette berømmelige Bycentrums Kontrafej. Skønt det ikke direkte vedkommer Bogtrykkunsten, kunde en Kritiker ogsaa tage passende Afstand fra en Del meget mani­ereret og ofte hæsligt Omslagspapir, især det marmorerede. Der findes ypperlige Forbilleder for marmoreret Papir, men hvilke forrykte Dyp, Pletter og Streger forekommer ikke paa Omslag fra de senere Aar, skønt en Kam, en lille Pensel eller blot en med Omsigt ført Pegefinger vilde kunne føre til en smuk Kom­position. Originalitet er al Ære værd, men forudsætter ikke en Afsløring af Komponistens indre LTro eller hans Bekendelse af sin Forkastelse af Traditionerne. Her mindes vi atter de douce J. Christian Bay farvetoner, som Lolket, selv i en rastløs og forvirret Tid, gerne kendes ved. Om Tryksidens Proportioner og navnlig Margenernes Stør­relse og gensidige Forhold har man stredet og vil man nu kunne forhandle i de længste Baner. Problemet blev belyst af Emil Sel­mar i Aarbog for Bogvenner IX (1925). En Komité i Amerika har i flere Aar arbejdet med dette særlige Problem. Det synes at være en simpel bordring, at den indre Margen bør være bred nok til at Bladet kan vendes uden at skulle bøjes over Evne, men Enhver véd, at i de fleste Bøger i vor Tid er det sjældent, at nogen indre Margen er bred nok til at forebygge, at Bogryg­gen forceres og Heftningen strækker sig. Vi har jo de kendte Proportionsformler forStandard-Dimensioner (f. Ex. 11:2:3:4; sé Selmar, Side 17) for bestemte Formater, særlig høj Oktav. Nu ligger der foran mig en dansk Bog, den maaler udven­dig 81 X 61 Tom., dens Satskolonne er 6 X 31, Margenpro­portionerne er 8 : M : 1 'A : 1i. Det er en smuk og omhygge­lig udført Bog, og her er Indremargenen endelig kommet til sin Ret, idet borholdet mellem den og Overkanten ikke er li: 2, men 14: 15. Vi kræver for amerikanske og britiske Bøger den indre Margen forøget med en Fjerdedel Tomme for mindre Bø­ger til og med Oktav, tre Ottendedel Pomme for større Formater indtil Kvart og en halv Tomme for Kvarter. Bibliotekerne ønsker dette særligt af Hensyn til de mange Bøger, hvis Bind ofte maa fornyes, hvorved lidt af den indre Margen let gaar tabt. At Citater i l lugt med Teksten i en Bog skal trykkes med min­dre Sats end den Sammenhæng, hvori de staar, er en Uskik, og at endog vigtige Citater skal sænkes ned i en Fodnote i Petit, uan­sét hvor nødvendige de maatte være for Læseren, synes endnu mere forkasteligt. Men allerværst bliver det, naar trykte Henvis­ningstal. Stjerner og Kors bliver indført med saa lille en Sats, at Læseren ofte kun med Forstørrelsesglas kan finde Forbindelsen med bodnoten. Der findes i en dansk Bog fra 1947 ikke mindre Om den Danske Bogs Væsen end 1328 Plenvisninger med Tal paa trekvart Millimeters Højde til Anmærkninger under Teksten. Skønt det er et betydningsfuldt Qg meget interessant Værk, føler man sig afgjort forulempet efter at have fulgt den begavede og dygtige Forfatter gennem 502 Sider. Som et straalende Eksempel i modsat Retning bør nævnes Pe­der Paarsy ialfald tredje Eftertryk, hvor Anmærkninger og Ci­tater træder frem med den udmærkede Tydelighed, som svarer til deres litterære Kvalitet. Det maa dog indrømmes, at langtfra alle Henvisninger og Noter kan maale sig med Apparatet i Peder Paars i Betydningsfuldhed. Søger man en gylden Middelvej for (Stat 23an5rinflé OTanD! f^er Mlft ©om (oo fig Ijamge for en ? i ^rf)a?H9fri)aiiDDcn©furf/ fren ©cf, ^(ffPeganre/ £)cn ^unéwot/ ©lijnfjcl/ 9lar/ ten ©oé-­mer oqbrn ®antf/ Sen m, mrt fin ©fnwec ©er uh trmte ?(nr fom euent var i Jbuué. Satyncufer noF Der finDcé l)ct paa £anDet / øomforc«flieret>il ct tøcau/@ttift efter anDet/ •Jbi goDe JpoPeDermanD ^et09 (^nDefanD, øaa ecl fom 1 uor 5Swe oø i tort feDe?anD. 5;to mie) 1 ilig ©ievnmfl manD til Øaljlab ciluD* -, tyDC/ Og naar»1 ete feerngt, 3faaDant eil fcrtrcDe, Scg iffun udctrDter, Dog faaDant foruD feer, €11 tingfortrp&es tit,naar DetforfilDe et. ©Eal og et SJaoti cy, fagDe ^aatS, bv ©cmeene ^ebtlfun paa oé bil fingre perge, Wcn SærDeDenmoD »ilDemme faa Der om: SfteDgamle ^elte^aar« fanD ligne?uDi D\em. yaaanDen Xtønil, s])etD\uus Da fcaret, fligtjeg tpDer: ^aarS[igius fanDmeD enog anDen gameiønpber, S)aarf!ab fot cn Spb be ©amk rcgna f)ar, ^roe tnig! cn faaban ^)e(t nu boIDeS fot en ^ar, 3 SallunDborgmanb nu flig ^appec^eb fun ftcr, ©g (Tig Philofophic fun unber 55enfcn faffer. ^er3»erfen fortaaltmig bauerom cn 9JJanb. 43eaD^aen Dcnølyngcl Ijat jegCD erinbre tanb. 3^irfebogen manD bogfaabant let tanbfmDc, ^)anD ^cebAfverus. ^ey ! betermigubaf5}7inbe, 3eg troet f>an$ Sebcs^aon Pi)1 Holophcrncs pat, 9iei)! øanbelig jeg reent fjane ^ffaon forglcms metl)at. 5iaatmanb libtgammel blirog Eommct lit til 51U bet, øtravSbufommelfcn bedmcEtfeligcn fatber, 3cg »'I ci) rofe mig,Da jeg Par 20Slat, 3eg altingfom il)u, fom bet Pat jt'ect 1 ©aat. )cg fun fommet bicni/ £até ©egn icgbog (lal bebe, 3^irfe^egen IjanD bet TJaPn Pil eftcrlebe, ^)anb faaDant gierne gier, banD et min gobe ^Bcn, ^)anD frit fjat» »or QSoeD ^apicr, famt^Slcf og ^en. CDa ^Paaré ffreeg ^)immel'boi;t: ©c 'JanDenS Parenthefer, ©ig flanbffc DtuFfcn giot 03 mig 1 So»n fnart Dodct/ S j %i)\ J. Christian Bay dette Stofs typografiske Behandling i moderne Bøger, kan denne findes i Universitetsbibliotekets Acta Historica Scientiarum Na­turalium et Medicinalium. Den karakteristiske danske Bog svarer i sin ydre Virkning paa Læseren til det danske Landskab og Himmelbillede. Denne Virk­ning tør betragtes mere som gammelnordisk end som gotisk. Selv en boglig Kronjuvel som Flora Danica er ikke paatrængende i sin Fremtoning. Vi undgaar i disse Sammenligninger ikke at tænke paa en Række arkitektoniske Monumenter, der har Rang som Slotte, men ikke gør sig bemærkede ved Taarne og Spir. Smag og Stil vil ikke veksle stærkt i det, som Folket genkender. Den ældre Række Skrifter, som blev udgivet af Udvalget for Folkeoplysnings Fremme, holdtes i netop det beskedne Format, som svarede til den folkelige Oplysningsperiodes udvortes Nøj­somhed: de brune Bind og Hefter, prydede med Billedet af Fri­hedsstøtten. Den spartanske Aand virkede dog kun paa Formen j hvad Indholdet af disse Skrifter angaar, gælder, at ingen akade­misk Afhandling er blevet prøvet og gransket med strengere Kri­tik end disse i bedste Forstand folkelige Skrifter, før de fik Lov til at gaa i Trykken. Jo mere man overvejer det, som engang blev benævnt Dansk­hedens Synthese, desto flere Elementer finder man, og det er fordi tusinde saadanne Elementer har virket og vedblivende vir­ker i Folket. Til ingen Tid er de vel samtidig tilstede, ofte kan et enkelt Ord eller en fælles Stemning fremkalde den afgørende Forstaaelse. Professor J. L. Heiberg og den gamle 1 op-Karen i Rebild Bakker var ganske enige i deres Skæbnetro, da de en eneste Gang mødtes som gamle Mennesker og kom i Snak. Og siden vi er kommet til den kloge, gamle Top-Karen, er det paa lide at erindre, at i Folket lever bl. a. en Formsans, som ofte udfolder sig, uden at der bliver lagt særlig Mærke til den, uagtet den jo sikkert staar i Forbindelse med vor historisk bestemte Tanke- IO gang. Ud fra denne kommer vore Kunstnere i heldige Stunder og fæstner, hvad vi har drømt og ønsket. Efter at have haft et langt Livs Omgang med Schwabacher, de forskellige Antikva, Bembo, Bodoni og Morris-Doves, for ikke at tale om Goudy, har jeg drømt, at en eller anden vilde fremstille en dansk Typeskrift med alt, hvad dertil hører, og variere denne til forskellige Formaal med den danske Arbejds-og Livsform som Baggrund. Da vilde vi ikke mere behøve at gennemstøve frem­mede Landes Skriftstøberier for at finde passende Skrifter til vore Bøger. Der maa være, eller der maa kunne findes Grundformer til en saadan Skrift. Den vilde ikke blive en Opfindelse, men et Fund eller, ®m man vil, en Profeti om den danske Jævnhed, som bærer I rygheds og Roligheds Renter i sin Benyttelse. Den vilde indeholde Udviklingsmuligheder ligesom Sproget og derfor ikke forældes, selv om Tiden staar nok saa stille og lader de nye Virke­former lempe sig frem, som der bliver Brug og Jordbund for dem. Den meste Kritik over dansk Bogtryk gælder særlig Typogra­fien i dens Forhold til Bogens faste Ejendommeligheder. Derfor haaber jeg, at min Drøm ikke vil udslettes og glemmes. Men den Grundtanke, som ligger bag ved Drømmen, er ganske vist, at det er en naturlig Trang at bringe dansk Aand i den mest fuldkomne Virksomhed. Dette har været vort Maal i tusind Aar. Sindigt eller iltert vandrer vi gennem det danske Landskab og stræber nøjsomt over Bakke efter Bakke -eller vi tager dem alle i Løbet, medens Haabet, hver Gang vi trættes, lover: »Der er Skønhed paa den anden Side«.