KRONIK DANSK BIBLIOFILI 1946 Af Volmer Rosenkilde Det var at vente, at det svundne Aar skulde sætte Spor i Bøgers Værdsættelse. Noget saadant er imidlertid kun sket paa ganske enkelte Omraader. Og tør man dømme om Fremtiden ud fra Boginteressen i Dag, saa vil der næppe -bortset fra de seneste 10-15 Aars Udgivelse -være bevaret tilstrækkeligt af vor bedste Litteratur i gode Eksempla­rer til at tilfredsstille Bogsamlernes Ønsker. I Oversigten ifjor blev det nævnt, at den voldsomme Stigning i Priserne paa Kaj Munks Bøger næppe vilde holde. Og det har da ogsaa vist sig at holde Stik. Oplagene har været saa store, at de, der ønskede disse Bøger i Forstetryk, relativt hurtigt har kunnet faa deres Ønsker tilfredsstillet, hvorfor det har været vanskeligt fortsat at finde Købere til det ret store Udbud, de høje Priser lokkede frem. Derfor har man med enkelte Undtagelser -som f. Eks. »Ewalds Død«, der kun er fremstillet i 250 Ekspl., og tilmed i et yderst tiltalende Udstyr -kunnet købe Kaj Munk-Boger til faldende Priser, paa enkelte Auktioner endda helt umotiveret lave Priser. Men denne Forfatters Bøger har næppe fundet deres endelige Leje endnu. Den mest bemærkelsesværdige Bogauktion i Aar var over afd. Bogtrykker Johati Olsens Samling. Johan Olsen havde indenfor nogle enkelte faglige Grupper samlet med et vist System, men en meget stor Del af Samlingen var Gaver, som han havde modtaget i Tidens Løb. Man kan af Kataloget næsten se, hvornaar Johan Olsen har lært de forskellige Bogtrykkere og Bogkunstnere at kende. Men hans Stilling førte med sig, at han fik mange Gaver, saa her fandtes Hovedparten af, hvad der er udgivet i begrænsede Oplag herhjemme i de sidste 20-25 Aar. Johan Olsens gamle Værksted havde fremstillet Kataloget i et for et dansk Bog­auktionskatalog bemærkelsesværdig smukt Udstyr, men desværre kunde den rent ud dilettantiske Katalogisering paa ingen Maade staa Maal hermed. Det er saaledes naivt at kalde en Bog for »Fornemt Bogtryk«, blot den er fremstillet i et lille Oplag. Det har mindre Interesse at vide -som her anført -at Chr. Ellings »Breve om Italien« er VOLMER ROSENKILDE tr\ kt i 2200 numm. Ekspl., mens det har Betydning at vide, at Blichers »E Bindstouw« med Povl Christensens Træsnit er No. 13 af 75 Ekspl. paa Bøttepapir -hvad ikke er anført. Af saadanne Mangler var der utallige. Det tynde Supplementshefte 1914 til »Bibliotheca Danica« opføres som det komplette Værk. »Haandbog for Trykkere, Spieser, deres Forekomst og deres Bekæmpelse«, anføres som et Værk af -Spieser. Det vil sikkert forbavse Peter Christiansen at erfare, at hans Bog om Carl Thomsen skulde være skrevet af Professor Arthur Christensen. Samlingens eneste Inkunabel, Gregorius IX: Decretales, trykt i Basel 1500, opgives at være trykt i Freiburg 1578. Og saadan kunde man fortsætte i det uendelige. Man vilde muligvis ikke protestere, hvis det drejede sig om en tilfældig Blandingsauktion, men en Specialsamling af Bøger om Bøger, der tilmed præsenteres i et særlig kostbart Katalog, kan man ikke tillade sig at behandle saaledes. Takket være Johan Olsens Navn og Publikums Tiltro til det smukke Katalog blev Priserne dog meget høje. At se ikke udsolgte Bøger betalt langt over Bogladeprisen var ikke ualmindeligt. I Aarets Slutning blev bortauktioneret en lille Samling, der havde tilhørt afd. Tand­læge Audr. L. Audrcseu. Der var kun 925 Bind, men for en stor Del indbundet af Aug. Sandgren. Man konstaterede, at Sandgrens Navn havde en næsten magisk Indvirkning paa Køberne. Uagtet Bindene ofte var ganske jævne, betalte man taarnhøjt for almin­delige Bøger. Døden har gjort en rig Høst blandt vore Bogsamlere i Aar; bl.a. er to af de største revet bort, nemlig Museumsinspektør Carl P. Neergaard og Inspektør N. F. Thorsen. I mange Maader lignede deres Samlinger hinanden, ligesom de i Bindtal var af om­trent samme Størrelse. Begge lagde Hovedvægten paa Danmarks Topografi og Guld­alderens og det 19. Aarhundredes Skønlitteratur; deres Samlervirksomhed strakte sig over omtrent samme Periode, og om begge kan man sige, at Bøgerne i Ejernes høje Alderdom havde taget Magten fra dem, og begge havde som Samlere gjort hele Ud­viklingen med i den Tid, hvor der er blevet sat Værdi paa Bøger. Carl P. Neergaard, der var født 1869 og naaede omtrent 77 Aar, var kendt af de fle­ste, der har deres Gang hos Antikvarer og i Bogauktionslokaler. Der skulde meget vigtige Forhindringer til, før Neergaard svigtede en Bogauktion eller ikke aflagde Besøg hos Antikvarerne efter en Katalogudsendelse. Diskuterede man Bøger med ham, var han et højst elskværdigt Menneske, men kunde ellers nok være skarp i sin Omtale af andre, og hans Kritik var næppe altid lige berettiget. Hans ensomme Livsførelse ­han satte ugerne sine Ben i andres Lejlighed og ønskede ikke Gæster i sin egen -skabte en vis Mystik om ham og hans Samling, som først er hævet efter hans Død. Neergaards 6-Værelsers Lejlighed paa Nørrevold 9 var fyldt med Bøger. Overalt paa Gulvene og i Møbler var stablet saa meget, at hvad der fandtes i Reolerne virkede beskedent i Forhold til Resten. Det meste af, hvad der var udenfor Reolerne, var pak­ ket ind, ja undertiden end ikke oppakket, siden Neergaard havde modtaget Bøgerne fra Antikvar eller Auktionslokale. I uaabnede Postpakker laa Breve, som Modtageren aldrig naaede at læse. Og Bogpakkerne var meget støvede, de blev kun sjældent rørt. Man kunde skimte, at der engang havde været et System i Bøgernes Fordeling, men efterhaanden som Neergaards Syn tog af, blev Uorden det mere fremtrædende. Samlingen omfatter vel 13-14.000 Bind indenfor dansk Topografi og Historie, Personalhistorie, Arkæologi, det 19. Aarhundredes Skønlitteratur, Bogbindets Histo­ rie og danske Bogejermærker i tidligere Tider. Det sidste var et Omraade, der navnlig havde interesseret ham i de senere Aar, og hans Samling paa dette Omraade er den mest fuldstændige 1 Privateje. Neergaards Bøger vil i Løbet af Foraaret blive bortsolgt ved flere Auktioner, der vil kunne paaregne mere end almindelig Interesse. I de senere Aar var Bøgerne hans største -og man kan næsten sige eneste -Livsinteresse. Skønt blind paa det ene Øje og med en Trettendedels Synsevne paa det andet læste han dog meget og søgte ofte at forfølge de enkelte Eksemplarers Historie. Trods hans mange Ejendommeligheder kunde man ikke undgaa at faa Sympati for ham som Bogsamler. Inspektør ved Vejvæsenets Oplagspladser i København, Nicolai Frederik Thorsen var født 1866 og døde altsaa som Soaarig. Hans Gerning bragte ham ikke i Forbindelse med Offentligheden, og paa Bogauktioner lod han sig oftest repræsentere af Kommis­sionær. Derfor virkede det overraskende paa de fleste, at han ved sin Død efterlod sig omkring 15.000 Boger. Inspektør Thorsen var opkaldt efter Grundtvig, og han havde arvet Barndoms­hjemmets grundtvigianske Interesser i saa høj Grad, at hans Samling af Litteratur af og om denne maa anses for en af Landets fineste. Efter at have været Underofficer nogle Aar gik han i Københavns Kommunes Tjeneste og flyttede omkring Aarhund­redskiftet ind i Tjenesteboligen, Guldbergsgade 26, hvor han boede til sin Død, og hvor Bogsamlingen udviklede sig. Her er omkring 5000 Bind Topografi, som han ikke alene samlede, men ogsaa læste. Han var i den Grad hjemme i dansk Egns-og Bygningshistorie, at han skal have været en fortrinlig Rejsefører for sine Bekendte. Den skønlitterære Afdeling er ikke mindre. Den begynder med Holberg, gaar over Guldalderen og det 19. Aarhundrede til et Stykke ind i det 20. Aarhundrede. Hertil slutter sig en Række mindre Grup­per som Personalhistorie og Folklore, danske Børnebøger, Struensee og en stor Sam­ ling Kuriosa. Hvad man navnlig bemærker, er Thorsens Sans for Eksemplaret. I Betragtning af, at han ikke selv er Modtageren, er her flere Dedikationseksemplarer end vistnok set i VOLMER ROSENKILDE nogen anden Samling, og ofte er det interessante Konstellationer af Giver og Mod­tager, han har forstaaet at skaffe sig. Thorsen havde i sine ganske unge Aar lært sig selv at binde Bøger ind. Og det gjorde han i Reglen udmærket. Større Opgaver gav han sig ikke i Lag med, heller ikke For­gyldning turde han binde an med. Men et Utal af de Smaaskrifter, der ellers kun sjæl­dent faar Bind om, har han selv forsynet med en nydelig Kartonnage. Efterhaanden voksede Thorsens Bibliotek ud over Reolernes Hylder, og omhygge­ligt indpakkede fik væsentlige Deleaf Samlingen Stade paa Loft og i ubenyttede Værel­ser. Men der var dog System i det. Pakkerne havde Paaskrift om deres Indhold, og i Reglen var han selv i Stand til at finde frem, hvad han søgte. Hans Bøger er erhvervet af et af vore Antikvariater, der i Løbet af Foraaret udbyder Samlingen gennem flere Kataloger. Grundtvig-Samlingen er erhvervet af Køben­havns Universitet. Ogsaa afd. Skoleinspektør Kristen Kehlers smukke Bøger er overtaget af et Antik­variat, der ligeledes udsender Katalog over dem til Foraaret. Denne Samling er vel ikke af de omfattende, men her findes en smuk Repræsentation af det 19. og 20. Aarhund­redes Forfattere i de oprindelige Udgaver og i velkonserveret Stand. Ofte er Bøgerne indbundet af Anker Kyster eller i Forlagenes komponerede Lærredsbind. De danske Bogsamlere har i de foregaaende Aar ofte beklaget, at der kom tor lidt i Handelen af gode Boger. En Række Dødsfald har nu foranlediget,at Aaret 1947 bringer en Række store og tillokkende Samlinger frem. Der er her virkelig noget at glæde sig til. I Aarets Løb udkom følgende Bøger om Bøger: .•isselineati, Charles: En bogsamlers Helvede. Set og beskrevet af Charles Asselineau 1860. Overs, af Gu­stav Strand. 111. af Knud Miihlhausen. 50 S. ill. Kr. 7.50. Avis-Kronik-Index. Udg. af Folkebibliotekernes bi­bliografiske Kontor med Støtte af Undervisnings­ministeriet og Pressen. Red. af E. Allerslev Jensen og K. Høyer Nielsen. 7. Aarg. (12 Numre) Kr. 15. Uiblioteksaarbog 1946. 7. Aarg. Udg. af Danmarks Biblioteksforening. 126 S. Kr. 3. Dania polyglotta. Repertoire bibliographique aunuel des ouvrages, articles, resumes etc. en langues etran­gcres parus au Danemark. 1. année 1945. Public par l'Institut danois des échanges intemationaux depubli­cations scientifiques et littéraires. I.D.É. 46 S. Kr. 1. Dansk Bogfortegnelse for Aarene 1940-44. Udkom­met er Hefte1-7a 128S. Pr. Hefte Kr.6,40 pluslopCt. Dansk Bogfortegnelse. Aarskatalog 1945. 95-Aarg. 382 S. Kr. 12. Kart. Kr. 13. Dansk Tidsskrift-Index.Systematisk Fortegnelse over Indholdet af ca. 260 danskeog en Del andre nordiske Tidsskrifter. Udg. af Statens Bibliotekstilsyn. 31. Aarg. 1945. 434 S. Kr. 6. Duhamel, Georges; Om Bogelskere. Overs, og udg. med Indledning og Noter af GreteJacobsen. Tegnin­ger af KarenJacobsen. 70 S., ill. Kr. 9,50. Estvad, Leo: En Bogsamler incognito. Trykt som Manuskript. 28 S., ill. Ikke i Boghandelen. Fabritius, Albert: Besættelsestidens illegale Bøger. Et bibliografisk Forsøg. 38 S. Kr. 10. Fælleskatalog for større Købstadbiblioteker. Udg. af Folkebibliotekernes bibliografiske Kontor. 5. Udg. 160 S. Kr. 1,75. Fælleskatalog (III) over Hærens Biblioteker i Køben­havn. 1926-43. Udarb. og trykt paa Krigsministeriets Foranstaltning. 290 S. Ikke i Boghandelen. HiJHi-e«, Johs. Lindskov: En Ronian kommer til Ver­den. Træsnit af Povl Christensen. 32 S. Kr. 3. Hassing, O. og C. Volmer Nordlunde (Udg.): Bog­trykkerbogen. Lærebog ved Mesterprøven. Udg. af Dansk Provins-Bogtrykkerforening og Københavns Bogtrykkerforening. 580 S. 111. Indb. Kr. 56. Hegel, Frederik: Erindringer. 1-2. 274 S., 27 PL, 220 S., 38 PI. Kr. 52. Jensen, Johannes V.: Den gode Urt. Med en Biblio­grafi over danske Bøger og Artikler om Tobak af Tage la Cour. 111. afjohannes Larsen. 52S., ill. Kr.12. Lnndbo, Orla: Mogens Zielers exlibris. 48 S., ill. Kr. 12,75- Nielsen, Lauritz: Danske Privatbiblioteker gennem Tiderne. I: Indtil Udgangen af det 17. Aarh. 262 S., ill. (Subskription bindende, kplt. 1324 Bd.) Kr. 21. Nielsen, Lauritz: Gyldendal gennem 175 Aar. 206 S., ill. Kart. Ikke i Boghandelen. Nielsen, Lauritz: Tycho Brahes Bogtrykkeri. En bi­bliografisk-boghistorisk Undersøgelse. 80 S., ill. og 3 Tvlr. Indb. Kr. 55. Nodier, Charles: Den boggale. Overs, og med Noter og Forord afEjnar Munksgaard. 111. af Ebbe Sadolin. 104 S., ill. Kr. 25. Særudgaver til forsk. Priser. Nordisk Exlibris Tidsskrift. 1. Aarg. 111. Udk. med 8 Nr. aarlig. Kr. 16 aarlig. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. Red. af Esli Dan­sten og Lauritz Nielsen. Under Medvirken af Harald L. Tveterås og Bengt Åhlén. Hefte 1. 96 S. Kplt. i 12 Hefter å Kr. 7,50. Nordlunde, C. Volmer: Bogtrykker Niels P. Thom­sen. (Grafisk Cirkel-Publikation Nr. 39). 28 S., Portr. Ikke i Boghandelen. Nordlunde, C.Volmer; Typografisk ABC for Bog­venner. 164 S., ill. Kr. 7,75. {Paludan, Jacob.) Hilsen til Jacob Paludan paa Halv­tredsaarsdagen den 7. Febr. 1946. Med en Bibliografi af Børge Benthien. 132 S., ill. Kr. 15. Pedersen, Johs.: Den arabiske Bog. Udg. af Forening for Boghaandværk. 168 S., ill. og 4 Tvlr. Kr. 20. Reimer-Nielsen, E.: Ætsning. Udg. paa Foranledning af Fagkomiteen for Kemigraffagets Lærlingeskole (Reproduktionsteknik). 162 S., ill. Indb. Kr. 16,50. Roger-Henrichsen, Gudmund: Litteratur og Littera­turhandel i det fri Danmark. To Foredrag om Kul­turopdragelse og Boghandel. 73 S. Kr. 3. Simonsen, L. S. Vedel: Bøger og deres Skæbne. Ind­ledning af Volmer Rosenkilde. 111. af Axel Nygaard. 162 S., ill. Kr. 12. Skønlitteratur i danske Tidsskrifter 1913-1942. En Bibliografi. Udarb. af Kjeld Elkjær, Ib Haraldsted, Poul Kurstein og Jens Andreas Nielsen. 244 S. Kr. 15. Uhrskov, Anders; Frederiksborg Amt i Litteraturen. En Bibliografi. 124 S. Kr. 7,50. Westphall, E.: Dansk Provinsbogtrykker Forening 1895-1945. Med en Indledning om Skriftens Op­staaen, Papirets Fremkomst samt Bogtrykfagets Til­blivelse og Udvikling. 246 S. ill. Kr. 10. Winther, Christian; Børn og Bøger. 160 S. Kr. 6,50. Woel, Cai M.; Bibliografisk Fortegnelse over Soyas Arbejder 1911-1946. 110 S. Kr. 10,50. FORENING FOR BOGHAANDVÆRK Beretning for ig46 EFTER Bogtrykker Johan Olsens Død den 25. Februar 1946 overtog Næstformanden, Civilingenior Holger S. Hendriksen Foreningens Ledelse. Den 10. April afholdtes Generalforsamling og Repræsentantskabsmøde, hvor Bogtrykker C. Volmer Nord­lunde valgtes til Formand, medens de øvrige Bestyrelsesmedlemmer genvalgtes. Der arbejdedes paa dette Tidspunkt med tre Sager, der havde haft BogtrykkerJohan Olsens særlige Interesse: Foreningens nye Organisation, Udarbejdelsen af Forslag til Bogtyper og Genoprettelsen af Forbindelserne med Udlandet. De to første er sluttet i Aarets Løb, og Foreningen har faaet Forbindelse med de nordiske Lande og England. I Maj nedsattes et Lovudvalg bestaaende af Landsretssagfører H. Kirketerp-Møller, der blev Formand, Bibliotekar Martin N. Hansen og Formanden. De nye Love blev vedtaget paa en ekstraordinær Generalforsamling den 3. Oktober, og samtidig opret­tedes Københavns-Afdelingen, idet dens Love blev vedtaget paa en stiftende General­forsamling. Kort efter vedtog Afdelingerne i Aalborg, Aarhus og Odense deres Love. Den nye Organisationsform, der medfører, at alle Afdelinger stilles lige med Hensyn til Foreningens Ledelse og Midler, er en naturlig Konsekvens af de senere Aars Udvik­ling med Oprettelse af Lokalafdelinger i Aalborg, Aarhus og Odense. Forhaabentlig bliver Resultatet et effektivt Arbejde over hele Landet for Foreningens Formaal. Med Vedtagelsen af de nye Love har vi opnaaet, at alle Afdelinger faar Repræsen­tanter i Bestyrelsen; at Generalforsamlingen, hvor et Faatal københavnske Medlemmer traf Bestemmelser for hele Landet, er afløst af Delegeretmødet; at Afdelingerne i Pro­vinsen faar deres Del af Kontingentet til Afholdelse af Udgifterne. Endelig er det en Forbedring, at Formanden vælges direkte af de Delegerede, og at han og Bestyrelsen er paa Valg hvert Aar. Som en Følge af den ændrede Organisation besluttede Bestyrelsen at udsende et Medlemsblad, hvis væsentligste Formaal er at skabe Forbindelse mellem Afdelingerne og at holde Medlemmerne underrettede om Foreningens Arbejde. Uden dette Blad vilde de Medlemmer, der ikke er tilsluttet nogen Afdeling, være uden Forbindelse med Foreningen, fordi de ikke mere faar Modeindkaldelser direkte tilsendt. Da Forenings-Meddelelserne næppe vil kunne fylde de fire Sider hver Gang, er det Tanken at bringe Oplysninger om inden-og udenlandsk Litteratur og hvad der iøv­rigt kan have Interesse. Hovedformaalet med Bladet er dog den indbyrdes Forbindelse, og det afhænger derfor af Afdelingernes Medarbejderskab, om der kommer mere end den første Aargang. I forrige Aarsberetning meddeltes det, at der vilde blive gjort et Arbejde for at faa etableret fælles nordiske Udstillinger af Aarets bedste Boger. Nordisk Bogtrykkerraad, der arbejdede med samme Tanke, havde allerede i Maj udarbejdet et Forslag, som blev drøftet i København paa et Møde, hvortil Personale­chef Gunnar Ipsen, Bibliotekar Aage Marcus, Boghandler Harry Scheicke og For­manden var indbudt. Fra Nordisk Bogtrykkerraad mødte Bogtrykker Vald. Pedersen og Rektor Bror Zachrisson, Stockholm, der havde udarbejdet Forslaget. I November drøftedes Sagen i Oslo med Repræsentanter fra Danmark, Finland, Norge og Sverige. Det vedtoges at gennemføre Fællesudstillinger af Aarets bedste Bøger under Navnet Nordisk Bogkunst; at indføre ensartet Gruppedeling; og at samle de enkelte Landes Kataloger i et Fælleskatalog. Til Formand for Nordisk Bog­kunst valgtes Rektor Bror Zachrisson og til Sekretær Personalechef Gunnar Ipsen. Den første Udstilling aabnes samtidig i København og Oslo Maj 1947, hvorefter Bøgerne sendes til Afdelingerne. I August faar Helsingfors og Stockholm Udstillingen. Det er endvidere Hensigten, at de fire nordiske Lande ved Udstillinger i Udlandet optræder som et Hele under Betegnelsen Nordisk Bogkunst, dog saaledes at det klart fremgaar, fra hvilket Land de forskellige Bøger stammer. Lykkes det at gennemføre disse Planer efter Hensigten, vil vi opnaa to Ting. Dels vil dansk Bogtryk faa Impulser fra de andre nordiske Lande, dels vil vi hævde os bedre i Udlandet, som hidtil ikke har kendt til meget andet end svensk Bogtryk. Bogtype-Udvalget, hvis Arbejdsprogram er udførligt omtalt i forrige Aarsberetning, afsluttede sit Arbejde i Oktober. Beretningen udsendes til alle Medlemmer, medens Prøvesiderne, der formentlig ikke har Interesse for mange andre end Bogproducen­terne, skal bestilles. Der vil for disse blive fastsat en Pris, da Foreningen ikke kan bære Udgifter ved deres Fremstilling. Bogtrykker Johan Olsen haabede, at denne Beretning med tilhørende Prøvesider vilde blive til Gavn for dansk Bogproduktion. Hvis Bogproducenterne viser tilstræk­kelig Interesse, vil han sikkert faa Ret. Udvalget for Bedømmelsen aj godt Bogarbejde har gennemgaaet Bøgerne for 1944 og I945-Der vil blive fortsat med Bøgerne for 1946, for at vi kan komme ajour med Udvælgelsen til Udstillingen i Maj 1947. VOLMER NORDLUNDE I Maj nedsattes et Udvalg til Forberedelse af Studiekredse i Bogbind og Bogtryk. Det kom til at bestaa af Stadsbibliotekar Carl Thomsen, der blev Formand, Bogbinder­mester Oswald Janner og Overfaktor AageWantzin. Da de to Emner ikke tidligere havde været behandlet i Studiekredse, udarbejdedes en foreløbig Plan, der nu prøves, saa vi i 1947 kan sende en Vejledning til Afdelingerne. 1 København meldte der sig 31 til Studiekredsen i Bogbind, som ledes af Bogbindermester Oswald Janner, og 42 til Bogtryk; den sidste blev delt i to under Ledelse af OverfaktorWantzin og Formanden. Der er ikke Tvivl om, at Studiekredsene kan blive et værdifuldt Led i Foreningens Arbejde, og vi haaber paa god Tilslutning næste Aar. I Juli deltog Foreningen med 82 Bøger og Bogbind i National Book Leagues Udstilling i London. Bibliotekar Aage Marcus og Overlærer Chr. Petersen foretog Udvælgelsen blandt de senere Aars bedste Bøger. I Udstillingen deltog desuden England, Frankrig, Sverige og USA. Det var Forlagssekretær Jokum Smith, der efter et Besøg i London gjorde Forenin­gen opmærksom paa, at Udstillingen var under Forberedelse, og vor Deltagelse i den blev muliggjort ved en Bevilling fra Handelsministeriet. Det satte os i Stand til at lade Magister Edw. C.J. Wolf tage til London med Bøgerne, og han skaffede dem en god Placering. Han traf desuden Aftale med National Book League om Udveksling af Medlemsskab og ordnede en Udveksling af Tryksager med Londons School of Prin­ting. Englænderne udtalte sig anerkendende om de danske Bøger, der nu sammen med de andre er paa Tur til de større engelske Byer. Foreningen har udsendt to betydelige Publikationer: Den arabiske Bog og Bogven­nen. Ny Carlsbergfondet har givet Tilskud til begge Bøger og har derved muliggjort et Udstyr, som Foreningen ikke ved egne Midler kunde have givet dem. De forenede Papirfabrikker skaffede os det smukke Papir i en særlig Fabrikation. Endvidere er der trykt en kort Oversigt over Foreningens Historie, som Medlem­merne faar med den første Udsendelse i 1948. Den vil fremtidig blive sendt til alle nye Medlemmer. 1 Aarets Løb har der været afholdt følgende Moder i Foreningen. Aalborg: Besøg paa Aalborg Amtstidende. Foredrag af Bogtrykker C. Volmer Nordlunde: Læseren og Bogen. Aarhus: Foredrag af Bogtrykker C. Volmer Nordlunde: Læseren og Bogen. Ud­stilling Den danske Bog med Foredrag af Overbibliotekar, Dr. phil. Lauritz Nielsen. Kobenhavn: Magister Edw. C.J. Wolf: Beretning om Udstillingen i London. Ud­stilling af Thorvaldsens Bøger med Foredrag af Bibliotekar Aage Marcus, Bogbinder­mester Henrik Park og Museumsinspektør Else Kai Sass. Bogtrykker C. Volmer Nord­lunde: Dagens danske Bog, med Diskussion. Bogbindermester Oswald Janner: Pri­vatbind og Forlagsbind. Odense: Tegneren Peter Holm: Gamle og nyere danske Bogomslag, med Lysbilleder. Tegneren Herluf Jensenius: H. C. Andersen-Illustrationer, med Lysbilleder. Bogtryk­ker C. Volmer Nordlunde: Læseren og Bogen. Besøg paa Herregaardsbiblioteket Gyldensteen. Hvordan en Bog bliver til. Udstilling af Bogkunst og Bogbind, Teg­ninger og illustrerede Bøger af Mogens Zieler. Ved Aarets Slutning havde Foreningen 248g Medlemmer, en Fremgang paa 369. De fordeler sig paa de forskellige Grupper: Biblioteker 246 Bogtryk 420 Bogbind 173 Andre grafiske Virksomheder.... 158 Boghandel 538 Andre Medlemmer 954 Foreningen maatte lade en Del Opgaver være uløste, og dens Publikationer vil ikke faa en saa tilfredsstillende Udførelse, hvis Arbejdet skulde gennemføres ved egne Mid­ler. Beretningen vilde derfor være ufuldstændig, hvis den ikke sluttede med en Tak til de Institutioner og Enkeltpersoner, som har hjulpet os. Til dem, der allerede er nævnt, kan føjes Kunstindustrimuseet, Thorvaldsens Mu­seum, Bogbinderlauget i København samt de Forlæggere og Bogtrykkere, der stiller Bøger til Raadighed for den vigtige Del af Foreningens Virksomhed, som Udvælgel­sen af Aarets bedste Bøger er. Hertil føjer Bestyrelsen sin Tak til de mange Medlemmer, der i Udvalg og paa anden Maade hjælper den med at løse Opgaverne. C. Volmer Nordlunde. I.ANGKJÆRS BOG 1 HYKKKKI, KØBENHA \N