KAY HØEGS DANSKE SAMLING Af Volmer Rosenkilde DET HØEG'SKE BIBLIOTEK er vort Lands største boglige Seværdighed i Privateje. Det er en Specialsamling og i virkelig Betydning en national Samling, idet den omfatter den danske Litteratur til og med 1600. Man har Kendskab til omkring 1685 Tryk fra demie Periode, heri med­regnet alle saadanne Tryk, som kun er bevaret i fragmentarisk Stand, o^ for Tiden indtil 1550 er endda medregnet ogsaa de Bøger, der ikke er be­varet, men hvis Eksistens er kendt fra gamle Bogkataloger eller Citater i litterære Arbejder. Heraf ejer Landets Nationalbibliotek, Det kgl. Bibliotek, næsten 1100, og vort næststørste Statsbibliotek, Universitetsbiblioteket, 395 Bøger, i begge Tilfælde medregnet Defekter og Fragmenter. Næst Danmark er Sverige det Land, der ejer det største Antal af Perio­dens danske Bøger. Det skyldes dels de meget fremragende danske Bog­samlinger, som svenske Feltherrer i det 17de Aarhundrede hjemførte som Krigsbytte, dels Sydvestsveriges Samhørighed med Danmark indtil Mid­ten af det 17de Aarhundrede. Blandt Sveriges vigtigste Erhvervelser var Historiografen Stephen Hansen Stephanius' Bibliotek i Sorø, som man dog købte, omend i stor Hemmelighed, at ikke den danske Regering skulde hindre dets Udførsel. Det findes nu i Hovedsagen i Universitetsbiblioteket i Uppsala. Endvidere vor største Privatsamling paa den Tid, skabt afLands­dommer Jørgen Seefeldt paa Ringsted Kloster. Det omfattede mere end 26.000 Bind. Under Carl X Gustavs Felttog i Danmark 1657-58 fik Lands­forræderen Corfitz Ulfeldt den svenske Konges Tilladelse til at tilegne si^ Biblioteket som Krigsbytte og overførte det efterhaanden til Malmø sam­men med hans egen Samling paa ca. 7000 Bind. Da Ulfeldt senere ogsaa kom i Klammeri med den svenske Konge, lod Carl Gustav baade Seefeldts og Ulfeldts Biblioteker 1661 føre til Stockholm, hvor de blev indlemmet i Kungliga Biblioteket. Ved Stockholms Slots Brand 1697 blev dog en Del af Bøgerne ødelagt; af Seefeldts Samling var kun 6300 Bind tilbage. Trods det er ingen af de svenske Bibliotekers Repræsentation af tidlige danske Bøger tilnærmelsesvissaa stor som den Høeg'ske Samling. KungligaBiblio­teket i Stockholm og Universitetsbibliotekeme i Lund og Uppsala ejer omtrent lige mange hver, nemlig omtrent 200. Heri er medregnet Dub­letter og Fragmenter. Samlingen her omfatter 297 Bøger foruden 14 Bøger fra samme Periode, hvoriblandt Henrik Rantzaus Produktion, der efter min Mening maa med­regnes til Danica, ialt altsaa 311 Bøger. Ene fraregnet Henrik Hjelmstjernes Samling i det 18de og Resens i det 17de Aarhundrede, er det den største Samling af vor tidlige Litteratur i Privateje, der overhovedet nogensinde har eksisteret. Og med Hensyn til Hjelmstjernes og Resens Samlinger maa det tages i Betragtning, at de blev skabt for omtrent to og tre Hundrede Aar siden, hvor Eksemplarerne ikke var saa faatallige, som de er i Dag, selvom der saa dengang kan haveværet Samlervanskeligheder af anden Art, Om tidligere Samlinger af dansk Litteratur i dets første Aarhundrede skal gives nogle faa Oplysninger. Den første skylder, som før nævnt. For­fatteren af Atlas Danicus, Historikeren Professor Peder Hansen Resen sin Tilblivelse. Hans Samling af danske Palæotyper omfattede næsten 100 Bø­ger; selv det tidlige Tidspunkt taget i Betragtning er det et forbløffende Tal. Han skænkede sin Samling til Universitetsbiblioteket, hvor det hele gik tabt ved Københavns Brand 1728. Paa Resens Tid, og vel paa hans Foranledning, ser man for første Gang Regeringen interessere sig for, hvad endnu var tilbage af den gamle trykte Litteratur, idet Christian den Femte 1687 udsendte Ordre til Biskopperne om at indsamle og indsende, hvad der fandtes i Stiftskisterne og paa andre Steder i Stifterne af Bøger og Haandskrifter før 1550. Hvor meget der ind­kom vides ikke, men det samlede Materiale gik ligeledes op i Luer ved KAY HØEGS DANSKE SAMLING Træsnit i Jerusalems Forstyrrelse, oversat af Peder Tidemand. Magdeburg 1539. Nationalulykken 1728. Man har dog ikke troet paa, at den første Ordre skulde været taget alvorligt overalt, for et lille Hundrede Aar senere, i 1782, udsendtes til baade den gejstlige og verdslige Øvrighed »Placat anlangende haandskrevne Codices paa Pergament eller Papiir og gamle Danske Bøger af første Tryk til Midten af det 16de Aarhundrede, som maatte forefindes ved Kirker eller publique Stiftelser, og derfra kunde afhændes, deres Over­dragelse til det store Kongelige Bibliothek, imod billig Erstatning, med videre.« Foruden Resen kan af andre betydende tidlige Samlere af vor første Lit­teratur bl.a. nævnes Anne Gjøe -der testamenterede sit Bibliotek til sin Broders Datterdatter Karen Brahe, og under hvis Navn det endnu eksiste­rer i Odense -Peder Terpager, Peder Syv og Arne Magnussen. Den sidste har udarbejdet en Fortegnelse over no danske Bøger fra 1501-59; Haand­skriftet til denne Fortegnelse eksisterer endnu i Det kgl. Bibliotek. Paa et hdt senere Tidspunkt, omkring Midten af det 18de Aarhundrede, havde man naaet et betydeligt bedre Kendskab til vore gamle Tryk. Jakob Lange­bek udarbejdede paa den Tid en Liste over de Bøger før 1550, han kendte eller havde fundet omtalt, og kom til 260. Heraf er der ca. 50, vi i vore Dage ikke medtager som danske, men i Betragtning af, at vi nu -omtrent 200 Aar senere-har registreret 298 Bøger fra Perioden, maa man sige, at Langebek var godt underrettet. 1764-65 offentliggjorde han i Videnska­bernes Selskabs Almanakker en Fortegnelse over de dengang kendte dan­ske Bøger fra Tiden før 1561. Alle de før nævnte Samlinger blev -Anne Gjøes ene fraregnet -i alt væ­sentligt tilintetgjort ved Branden 1728. Det 18de Aarhundredes Bogsam­lere maatte derfor næsten begynde helt torfr^y Men den store National­ulykke virkede ansporende paa Tidens bogkyndige; det lykkedes Mænd som Gram, Klevenfeld, Luxdorph, Langebek, Hjelmstjerne i Særdeleshed samt Thott og Suhm ved utrolig Flid og Ihærdighed at genskabe danske Samlinger. Mange Tryk var vel tabt for bestandig, men til Gengæld havde man fremdraget andre, der ikke tidligere havde været kendt. Hovedparten af disse Samlinger blev efterhaanden Det kgl. Biblioteks Eje og er Funda­mentet for vor Viden om den tidlige danske Litteratur. Da Overbibliotekar Chr. Bruun 1870-75 udgav sin historiske Biblio­grafi over den danske Litteratur til 1550, sluttede han; »Meget taa af de Skrifter, som ere omtalte 1 denne Bibhographi, ere endnu paa løs Haand og skifte fra Tid til anden Eiere. Det bliver vel ogsaa deres Skjæbne, at de ftrffmfeltø ni) Xtbmbe aff ^ngcrn/ luorkrøtm&tabZmtfmxl fom nu fftrmtil/ formebeff! Øube fpnborligc Wfff i \t ocalDdiefortsoerffuer/oitippre/forfprcti^ cc ncDfiuntfrn/£cter fem øfaDcn otølptta tifom/ er nu efen Ml23anty pc tt Irgcfl «it at aiifin vibergcft t venerabt]e$ tuns v>octo2:|iip mto^ le^tltctm« ss Marcolfus og hans Hustru for Kong Salomon. Ticeltræsnit i Jyske Lou trykt i Ribe 1504 af Matthæus Brandis. sjældneste af dem er den visbyske Søret paa Plattysk, trykt af Gotfred af Ghemen 1505; kun fire fuldstændige Eksemplarer kendes, og dette er det eneste i Privateje. Allerede i det 18de Aarhundrede værdsatte man denne Bog saa højt, at et Eksemplar paa Sekmans Auktion 1750 indbragte 17 Rdl. Det var 1 Rdl. mere end hele Missale Nidrosiensc 1519 indbragte paa Langebeks Auktion 1777. Polemikken mellem Frederik I og Christian II i Tyvernes Begyndelse kan følges gennem fem Skrifter. Vort første Ny Testamente 1524, kaldet Christian den Andens, er bundet sammen med et ubeskaaret Eksemplar af det af Michaelis-Brødrene i Rostock trykte Register 1524. Det er det eneste fuldstændige Eksemplar i Danmark og stammer fra det Stolbergske Biblio­tek i Wemigerode, Lundekanniken Christian Pedersen er som bekendt Periodens mest pro­duktive Forfatter. Her i Samlingen findes 9 af hans Bøger, nemlig de to Lægebøger Malmø 1533 og 1534, fire Antwerpentryk fra 1531, hvoriblandt et dejligt Eksemplar af hans Fordanskning af det ny Testamente samt 3 Parisertryk, alle udført af den lærde Bogtrykker Josse Badius Ascensius. Det er Saxo 1514, At høre Messe 1514 og Jærtegnspostillen 1515. Den sid­ste er kun bevaret i fem fuldstændige Eksemplarer og er det største Værk paa dansk Sprog før Reformationen; i sin Art det eneste, der har været trykt paa dansk. Flere af Bogens smukke Initialer bærer Christian Peder­sens Signatur, og de er i det mindste blevet til paa hans Foranledning, selv om han maaske næppe selv har været i Stand til at tegne eller skære dem. Allerede for et Par Aarhundreder siden har man forarbejdet et skindklædt Foderal til Eksemplaret; det er ganske sjældent at se slig Omhu for Konser­vering af Bøgernes Ydre paa den Tid. Andre af de mere kendte Tryk i Samlingen er den latinske Kirkeordi­nants fra 1537, den plattyske og den danske fra 1542, den sidste sammen­bundet med Ribeartiklerne fra samme Aar. De er kun kendte i fire Eksem­plarer. Endvidere Hans Tausens paabegyndte Oversættelse af det gamle Testamente 1536, hvoraf han naaede de fem Mosebøger, og hans Postil fra 1539, Frands Vormordsens Fordanskning af Davids Salmer, trykt af Michaelis-Brødrene i Rostock 1528, der har tilhørt Biskop Fr. Miin­ |rø»t>eøtymttiattjogf>eQe tcatct yfiMVff ip/itn umnwii ruuti iyiw }H$t$ y fa^cceftecpncnfcbJpmå iDemc Vr/ h V •,714,r •W Jl * £ VV«» «• ttditøe alfafe £m ø!)clauet l)ebbé UJwoat fe oeø m\}t cn ^alacn jba fral fy ocmme Érljjippmn fgri g.iii^e loa meaoer gbeuen øac l)e opøl)t"tU3»et !)efc iPtic to Ccal tje geuc fpneo lulueø ijtølac t)a!f fa »de a\& em ; g!)eiauec maeOch en failncen fl[urm5 aesi anaeren (fpcfag^eftrfcl^pmiiu enctnmne gfrc aiiaec^ucpj xamt oat penictji man oat Oeøe. ae fcal ene aieoec uan fich antmacoe »emelenenaeeneto Dem erllen gtcuannen i)tU eaaec he fcalaat mit fijnemc m\)tt bt* ixr.ireu Dat l;cene alléi:eeftcn cjeaiuiieriIjeb bz O.iac Deg^etounen efte gcl^uret maa ftal (pwtnu rd)ippfr£n oe repft uul Dom.afi øm?fyne mgCraaetDatl)cf(ck tmeen I;mri cou but cfte aaaljurDe fa Hcljc Dat an oeme fdjipper mat he cm gljcuen æil cDoec nitl)C Dan fi^iemc lane-oiente f?e pa ta retijte Dac meDeaedacen ^ft« }•<•» ! (M Cem h ant fcmant ptj fp Burmari efft^s tøtfaø^ceoøetfd^ppmanfich befleaet an n t Visbyske Søret paa Plattysk trykt i København 1503 af Gotfred af Ghemen. ter og af ham er erhvervet 1799 -samt det ældste Roskildetryk, Eras­mus af Rotterdams Bog om en kristen Fyrstes Undervisning, trykt af Hans Barth 1534. Et andet Tryk fra Hans Barth's Roskildepresse har en interessant Proveniens. Det er Philip Melanchtons latinske Pastoralteologi fra 1538, den første i Danmark, og iøvrigt den første Bog, der her i Landet er trykt med Antikvaskrift. Bogen er sammen med tre andre Skrifter af kirkelig Art indbundet herhjemme i et guld-og blindtrykt Hellæderbind. Paa Forsiden har den første Ejer ladet sit Navn trykke: Olaus Chrisosto­mus, og paa Bagpermen Aarstallet 1540; Chrysostomus er en Latinisering af Gyldenmund, han var den første evangeliske Rektor ved Malmø Gymnasium og blev siden Biskop i Aalborg med Bopæl i hans Fødeby Hjørring. Paa Bogens Forsatsblade kan man gennem nogle lidt makulerede Tilskrif­ter følge en Del af Værkets Historie. »Denne Bog var fordom den Nest­fyrste Superintendentis her i Aalborg Stiftis -dvs, Doctor Oluff Chry­sostomi hans -som dette saakaldtes -aff chrisostomi -Guld-Mund ... Dette skreft jeg til Opliusning om saadant 3die Pintzedag 1684. (H) Eriksøn (Horne) ... Sognepræst i Moesberg kald.« I nogle efterfølgende Sætninger omtales Bogens Indhold. Ogsaa paa Bagpermen omtales den første Ejer at en lidt ældre Haand: »... Chrysosto(mi) Skyld, som fordum ejede den Bog og holt megit aff (den) .,. for dend Part, der .,. var sidst... og kand denne Bog vel ... 28 Sk. og det vel for 2 Mk.« Bogen har saaledes siden været i Sognepræstens Eje i Mosbjærg (Hørmested) i Nærheden af Hjørring. Senere har den tilhørt Historikeren Hans Gram, der paa to af Bindets Skrif­ter har skrevet sit Navn paa Titelbladet. Chrysostomus er kendt som en meget nidkær Biskop, der udrettede et stort Arbejde for at bringe Orden i Stiftets Forhold, og da Bogen er forsynet med en Del samtidige Marginal­noter af udpræget instruktiv Karakter, kan de vel antages at stamme fra Chrysostomus selv. Om hans boglige Interesser vidner en endnu bevaret Fortegnelse over de vendelboske Præsters Bogforraad, som han har optaget under sine Visitatser. En ganske særlig attraaværdig Bog maa nævnes, nemlig Niclaus Manu­el's Dialogus om den papistiske Messe, trykt i Malmø 1533. Forfatteren af KAY HØEGS DANSKE SAMLING or bjøan atl) opfarae#u& ni lofc od) rrc'od) ocris fide ( 1 til r«iioi)ca aJ-tW c~ z Christian Pedersens danske Bearbejdelse af Luthers Skrift. Trykt i Antwerpen 1531. dette Spottedigt over den katolske Messe var en schweizisk Reformator og Træskærer, men den ukendte Oversætter og Bearbejder har lokaliseret Bogen med danske Stednavne og danske Kirke-og Helgenbilleder, og det er et af vore betydeligste satiriske Digte fra den Tid. Det er det eneste kendte Eksemplar udenfor Det kgl. Bibliotek. Samlingens Eksemplar af Christian den Tredies Bibel 1550 har tilhørt cn af vore store Bogsamlere, Vincent Lerche (1666-1742), der var Over­ceremonimester og tilsynshavende ved Kongens Bygningsarbejder, og bærer hans Superexlibris i Guld. Det er et helt perfekt Eksemplar, sikkert et af de smukkeste, der overhovedet findes i vore Dage. Som Helhed kan man sige, at bortset fra de store kirkelige Haandbøger fra den katolske Tid indeholder den Hoeg'ske Samlings Palæotypafdeling en meget væsentlig Del af vor betydeligste Litteratur fra Aarhundre­dets første Halvdel. Fra Aarhundredets anden Halvdel skal først omtales den meget smukke og store Repræsentation af Niels Hemmingsen, der ved Siden af Tycho Brahe var Tidens største Skikkelse. Hans Produktion er for langt den over­vejende Dels Vedkommende trykt i Udlandet, og det er ikke altid, man kan træffe Eksemplarer i danske Samlinger. At de 185 forskellige Hemmingsen-Tryk, Dr. Lauritz Nielsen har regi­streret i sin Bibliografi, findes her de 50. Et af dem er et Unicum -den føromtalte tyske Postil 1565 -og i seks andre Tilfælde er Eksemplaret her det eneste i Danmark. Blandt disse er to andre Postiludgaver fra Witten­berg 1567 og Zerbst 1548. Ogsaa den prægtige Folioudgave af den danske Postiloversættelse trykt af Waldkirch 1600 tildrager sig Opmærksomheden. Paa Forpermen ses følgende Indskrift; 16 I H S 34 Dene bog hør Mig thill mett Rette och haffuer dett Verrett Min hierte kiere Moders fru Elise brades gud Uende Mig Den att Lese och forstaa gudz Naffuen thill ære mig selff thill salligheds Nøtte. Sallige Ere di ... &c. Forneden ses følgende Linie, med det kursiverede fremhævet: Herrens i^etferdighed Meter 5eellen. Disse Fremhævelser henviser til Bogens Ejere, nemlig Rigsraad Henrik .Ramel til Bækkeskov (1601-53), der var gift med Margrethe ^Skeel. Mar­grethe Skeels Forbogstaver er i 1649 aftrykt paa Bindets Forside; da Hen­ Philip Melanchtons Pastoralteologi, trykt i Roskilde 1538 af Hans Barth. Indbundet for Biskop i Aalborg Olaus Chrysostomus. rik Ramel i dette Aar blev optaget i Rigsraadet, kan det muligvis staa i For­bindelse hermed. Selve Bogen er iøvrigt kun kendt i to fuldstændige Eksemplarer her i Landet. Ogsaa to engelske Postiludgaver kendes her i Landet kun i denne Samling i fuldstændig Stand. Andre bemærkelsesværdige Hemmingsen-Tryk er hans Assertiones de evanqelio fra 1579, der er det sidste Arbejde fra Hemmingsens Haand, inden han samme Aar blev afsat fra sin Lærestol ved Universitetet og tvunget til at ta^e Bopæl i Roskilde. Skriftet er kun kendt i to Eksemplarer. En Udgave af Enchiridion theologicum fra Leipzig 1564 har tilhørt Hertug Fried­rich I af Sachsen-Gotha og bærer hans kronede Monogram og Vaaben i Guld. I Bindets Snit et »Herz Jesu« Tegn paa rødsprængt Bund. Udgaven er det eneste Eksemplar i Danmark. Ogsaa en Udgave af Pastoralteologien, trvkt i Leipzig før 1578, er 1 et interessant samtidigt blindtrykt Hellæder­bind; omkring Midtfeltet læses: »Ich weis nicht bessers im Himel vnd avf erden dan das virr durch christum selig werden.« Den samme Plade er anvendt i Guldtryk paa Bindet om Samlingens Eksemplar af Hans Thome­sens Ligtale; Trost aff Guds ord for detnietti som ajj deris Venners dodelig Ajf­yaug hedroffuiss, trykt af Benedicht 1573. Da denne er forsynet med egen­hændig Dedikation til Lensmanden paa Københavns Slot Morten Venster­mand, «sin gunstige patron oc gode Ven», er Bindet udført i Danmark, og det er da sandsynligvis en dansk Bogbinder, der har ejet Pladen. Ogsaa Samlingens Eksemplar af Hans Thomesens Mindetale 1560 efter Christian den III's Død bærer Forfatterens egenhændige Tilegnelse. Man antager, at det var denne Bog-som Forfatteren ved Nytaarstid 1561 over­rakte Frederik den II paa Øm Kloster -der henledte Kongens Opmærk­somhed paa Thomesen og skaffede ham Stilling som Sjællands Stifts øver­ste Provst og Sognepræst ved Frue Kirke, hvor han udgav den Salmebog, der altid vil bevare hans Minde. Endelig skal blandt Niels Hemmingsens Bøger omtales hans Ligtale over Herluf Trolle, trykt af Lorentz Benedicht 1572, der iøvrigt her er sammen­bundet med tre andre af Hemmingsens danske Ligtaler. Det er fra denne Bog, man har den berømte Udtalelse af Herluf Trolle, der ogsaa ofte er citeret i vor Tid. Hemmingsen beretter hvorledes han en Dag paa Holmen, Henrik Rantzaus Gave til Greu Wolfgang Ernst til Stolberg. KAY HOEGS DANSKE SAMLING sj ia « k "s's w /i ti a ^ • €ngcefrlisont tienDcCS -• pmxtn ftcH til iKvit) oti) Ifci) popifftfle ^0# fott) rc fppcrffr ^ffu^ckei . p y-^^Sv ^ <é&flC-%*-£*>"**^5**. C^t ^ 0 o*•* •t*-**& )ij,'*, f tfi/aX ^ /<*db y*. i)M\ ^•Qi£u-r*S(J>^. S~S '4\ytyalii S/fy&S' Henrik Ramel og Margrethe Skccl's Eksemplar af Niels Hemmingsens danske Postil, trykt i København 1600 af Henrik Waldkirch. ikke cr nævnt. Han maa derfor haveTitelarket omtrykt, og da hans private Trykkeri i Mellemtiden er nedlagt, bliver det Mads Vingaard i Køben­havn, der faar Bestilling paa dette Arbejde, der nu faar 1593 paa Titelbla­det, mens Kolofonen siger 1592. Den vigtigste af dem alle er dog Vedels Folkevisesamling, It Huticiredc vdnanldc Danske Viser, Ribe 1591. Det er et af Hovedmonumenterne i vor Litteratur, vort Kendskab til mange af vore kendteste Folkeviser stammer udelukkende fra denne Bog. At den overhovedet blev trykt, er en Tilfæl­dighed. Under et Besog hos Tycho Brahe paa Hven traf Vedel Frederik II's Gemalinde, Dronning Sophie. Da Tycho Brahe tilfældigt omtalte, at Vedel var i Besiddelse af en Del gamle Viser, ytrede Dronningen Ønske om at lære dem at kende,og Vedel lovede at sende en Afskrift. Paa det Tidspunkt, da han naaede til Indfrielse af sit Lofte, mente han ikke at kunne nøjes med en almindelig Afskrift; han maatte bearbejde og kommentere Stoftet, for at det kunde blive en tiltalende Læsning. Da han 1 Mellemtiden havde op­rettet sit eget Trvkkeri, lod han heldigvis Samlingen trykke. I dette Eksem­plar er fire Blade faksimilerede, heller ikke Det kgl. Biblioteks Eksemplar er komplet, Universitetsbiblioteket er Ejer af det eneste kendte fuldstæn­dige Eksemplar. Man bemærker ogsaa Vedels Ligtale over Frederik II 1588, hvor han udtalte de bekendte dristige Ord; «Mand mener vel, at der som H(ans) N(aade) kunde haflfd Aarsag for fremmede Forsters oc vdlendiske Legaters oc andre sine gode Mends dagelige omgengelse, at holde sig tra den almin­delig skadelig drick, som nu offuer all Verden iblant Forster oc Adel oc den menige Mand alt formeget gengs er, da syntis for Menniskelige Øyen oc tancker, at hans Naade kunde leffuet mangen god dag lenger.» Eksem­plaret stammer fra Biblioteket paa Valdemar Slot, Taasinge. I det 16de Aarhundrede havde man ikke nogen samlet Lovbog, men de forskellige Bogtrykkere udgav de forskellige Recesser og Haandfæstninger i Forbindelse med Love som Gaardsretten og Søretten. De er altid ensartet udstyret og ses oftesammenbundet som Lovsamlinger. Her er fire saadanne Samlinger, nemlig Mads Vingaards 1572 0g I590» Gutterwitz 1577 0g Benedichts 1583. Fra Christian 111.s Bibliotek. I øverste Felt: C(hristian) K(dnig) Z(II) D(dneiiiark), lorneden Aarstallet 1553. Samme Indskrift oa Aarstal i det forgyldte Snit. Indeholder Melanchtons Udgave af J.Jonas: Heuhtartikel Christlicher Lere. Wittenberg 1553. At Jacob Madsen Aarhus findes tre Arbejder, deriblandt hans berømte Hovedværk Dc litteris 1586, et genialt Forsøg paa at skabe en almindelig Fonetik. En ejendommelig Bog er Matthæus Judex eller Richter: De typo­graphiæ invevtione, trykt af Hans Zimmermann i København 1566. Det er det første Arbejde i Norden om Bogtrykkerkunsten, og et af de tidligste overhovedet. Forfatteren var Professor i Jena, og Fortalen er undertegnet kort før hans Død i 1564. Fremkomsten af et saadant Arbejde i Køben­havn af en udenlandsk Forfatter er saa mærkelig, at man tidligere har be­tvivlet, at det virkelig var fremstillet i København. Det er det imidlertid. Forfatteren fortæller baade om Bogtrykkerkunstens Oprindelse og giver et Billede af dens praktiske Anvendelse i Datiden. Aarhundredets største internationale Navn er Tycho Brahe, der som en Videnskabens enevældige Fyrste regerede paa Hven. Her havde han ogsaa sit eget Hustrykkeri, og to af Bøgerne her er fremstillet paa Hven. Det er dels Tycho Brahes egne astronomiske Breve fra 1596 og Diarium astrologi­cwn for 1586, skrevet af hans nære Medarbejder Elias Olsen Morsing. For­uden Kalenderen for 1586 med Spaadomme om Vejret o.s.v. indeholder Bogen en Afhandling om Kometen 1585. Man mener iøvrigt, at Forfat­teren selv er den rette Opdager af denne Komet. Han foretog sammen med Anders Sørensen Vedel en Rejse rundt i Danmark, hvor de udførte geo­grafiske Stedsbestemmelser, mens Vedel tillige indsamlede Stof til den Danmarkshistorie, der senere blev skrevet af Huitfeldt. Samlingens fornemste Tycho Brahe-Tryk skal dog ikke søges mellem Hventrykkene. Det er Astronomiae instauratae mcchmiica, trykt »in arce Ranzouiana«, paa Henrik Rantzau's Slot Wandsburg nær Hamborg 1598. Det er et af de skønneste danske Værker fra det 16de Aarhundrede, illu­streret med 24 store Træsnit og 5 Kobberstik, der viser hans Bygninger og Instrumenter paa Hven, foruden mange Initialer og Vignetter og træ­skaarne Rammer til hver Side. Og alt er i dette Eksemplar i pragtfuld samtidig Haandkolorering, paalagt Guld, og bærer Dedikation til Ærke­hertug Ferdinand af Østrig, den senere Kejser Ferdinand den Anden. Dette Pragtværk udsendte Tycho Brahe, da han 1597 skuffet forlod Danmark og tog Ophold hos Rantzau for at søge Introduktion til en ny Mæcen. Det Det Eksemplar af Hieronymus Osius' Hyldestdigte til Christian III og Rigets betydende Mænd, som Forfatteren sendte Christian III personlig. Indskriften paa Forsiden lyder i Oversættelse: Til Danmarks navnkundige Konge. Trykt i Wittenberg 1558. cr kun fremstillet i et lille Oplag til Gavebrug, man mener næppe i meget mere end hundrede Eksemplarer. løvrigt er det en af de første danske Bøger, hvori Kobberstik indgaar som Illustrationsmateriale. Hmtfeldts Danmarkskrønike i-io 1595-1604 er indbundet i 6 Hellæder­spejlbind af Johan Boppenhausen. Paa Forsiden ses ct kronet Monogram D. E. M. Det er tidligere tydet som Ellen Marsvins, idet D'et skulde læses som Domina, Frue. Det er imidlertid ikke muligt, Ellen Marsvin døde 1649, og disse Bind er fra Begyndelsen af det 18de Aarhundrede. Mono­grammet hører stadig til de uløste Gaader blandt danske Superexlibris. Nogle Bind af Statholderen Henrik Rantzaus Produktion skal omtales. Det er den eneste storladne Renaissancefyrste, vi har haft her i Landet, og det kan tilføjes, at det ogsaa er den eneste, der har haft Raad til at være det. Der er flere med store egenhændige Dedikationer til Grev Wolfgang Ernst til Stolberg, Grundlæggeren af det for os danske saa interessante Bibliotek i Wernigerode, og de er skænket i indbunden Stand. Paa Forpermen be­mærker man, at Rantzau altid lader trykke sit Navn, det Aar han skænker Bogen, og sin Alder. Undertiden indgaar ogsaa hans Vaaben og andre Inskriptioner -som Produx Cimbricus, Cimbrernes Forer -i Udsmyk­ningen. Frobens Udgave af Breve til Henrik Rantzau, Frankfurt 1595, er i et saadant Pragtbind af hvidt Læder paa Træplader med Spænder over et forgyldt og ciseleret Snit, paa Forsiden H (enricus) R (anzovius) Produx Cimbricus 1596 Ætatis 71, med det Rantzauske Vaaben som Midtfigur. Det Stolbergske Bibliotek har været nævnt flere Gange, og da ikke saa taa at Kay Høegs Bøger bærer dette Biblioteks Exlibns, vil det være natur­ligt at omtale det lidt nærmere. Dets Begyndelse blev gjort af den i det 16de Aarhundrede regerende Grev Wolfgang Ernst, der reddede Resterne af lorskellige Klosterbiblioteker, t.Eks. Ilsenburg, og foretog Indkøb i saa stor Stil, at Lærde ofte søgte til Wernigerode for at benytte Biblioteket. Dets relativt store Bestand af dansk 16de Aarhundredes Litteratur -der altsaa nu for en stor Del befinder sig her i Samlingen -skyldes utvivlsomt tor en Del ham. Ogsaa Broderen Heinrich, der overtog Regeringen ved Wolfgang Ernst's Død 1606, ejede bibliofile Interesser og forøgede Biblio­ (Dm flffrcncn forti ^ofcpbaft Hxinrnfya/ cn crhg -^ano Dnfrrt«!fjg til/gtcf int> til pfatmn oc bnt)om ^cfuilcgcmcJC. Øc Der ptKuuo formerrfte m icfus vm*: icgcmcr/oc b^nD Fiøfftc ttlmftofte/ tog barmcm fict> /oc fuøfftc l)4nrtcmt linfi<*Dcr. ir3»n-c). p?, (g» ^øn om ^arfiicn^ 3ti alkrficriflc i?C£Dvrc ^efu S^rillc/ 3^3 frø ptøflitøc* tøv diff WaaW atU* v3c fom 3ofepBaff 2(nmaf|iafccuiffc fm Xro oc Xacfncmmcli^hcD/mot) t^it ^cacmc/^n tiDfaa Qaat fomalk ffiRcri^ niffc fafffcc forfaDct ti$/ oc (13c faa/ ejfter fianec^cmpd/maa tkjgligc baufc »nin!Xacfticmc(i^^eD/førj? mot< Dig/mct it £ftnflc(igf kflr'nct/ Dcrmtft nioDmin ^(ic/fom mig Affiler Qioxttii gotc/ met ^icrlig^cD oc ficnffocti^cfc / paa t>ct at naarfcufiraffcr Cc totacfitcmmclige/ ieg Da maa unDgaa Dm rctfccrD^c flrajt oc wrctw 2(mcn» £. xii Lorentz Bcncdichts Passional 1573. Tekstside. Forneden Frederik den Andens kronede Monogram. ^wv/^ ; Det1 Mf : •'V-'-ri-nc^SJy^YO (Jx^ r ^ » ^ C >"^r y5': >4 v^ 4~ o v ' i ^1 j o /i^7 J^TY^O J S 7 f- Dedikation fra Rasmus Glad til Melanchtons Svigersøn Caspar Peucer. tcket. Efter hans Død 1615 indtraadte en Stilstand; de urolige Forhold under Trediveaarskrigen har sikkert været en væsentlig Aarsag hertil. Men under Grev Christian Ernst's (1691-1771) Regime blomstrede Biblioteket atter op. Christian Ernst var Fætter til den danske Konge Christian VI og saa nær knyttet til denne som Ven og Raadgiver, at man maa betragte ham som hemmelig dansk Statsminister. I Wernigerode havde Bibliotekets dengang ca. 4000 Bind været huset i St. Sylvestri Kirke. Under Christian Ernst blev Bøgerne overflyttet til Slottet, og der blev ansat en uddannet Bibliotekssekretær, ligesom Greven selv tog Del i Ordning og Katalogisering. Blandt de Afdelinger, der bl.a. blev udbygget paa den Tid, var en Bibelsamling, der i 1755 omfattede 905 Udgaver og i 1766 1714 Udgaver. Ved Christian Ernst's Død 1771 var Biblioteket vokset til ca. 30.000 Bind. Det falder naturligt, at en fremmed Bogsamler, der er saa nært knyttet til Danmark, som Tilfældet er her, har en fyldig Repræsentation af den danske Litteratur. Af Palæotyper var der seks: Jyske Lov 1508, Saxo 1514, Michaelisbrødrenes Register 1524, det ny Testamente 1524, Davids Salmer 1528 og Biblen 1550. Danmark var altsaa repræsenteret i Bibelsamlingen baade ved den første Oversættelse af det ny Testamente og den første -og forøvrigt ogsaa den anden 1588-89 -Bibel. Og de følgende Tiders Bøger fandtes i forholdsmæssigt lige saa stort Antal, i Særdeleshed var den med Christian Ernst samtidige Litteratur yderst fyldig. Bl.a. maa han have værdsat Holberg, hvis Værker fandtes i stor Udstrækning. Ogsaa en Del Haandskrifter om nordiske Emner var til Stede. Omend en Del af disse Bøger kan være købt under Grevens Besøg i Danmark i 1733, 1735 og sidst i Aaret 1739, maa han dog ogsaa paa anden Maade have forøget sin danske Samling. Det vides, at han sendte tysk Litteratur til Christian den Sjette; i et Brev fra 1736 takker denne ham saaledes for en Bogpakke, og han har vel ogsaa modtaget danske Bøger igen paa Kongens Foranledning. Under Opholdet i 1739 forærede Kongen ham under et Besøg paa Frederiksborg den i 1738 udkomne Bibel, som han lod kostbart indbinde. Under samme Besøg lod han forskellige danske Haandskrifter kopiere, lod tegne Prospekter af enkelte Bygninger og hele al ^ J^ø Åm>^ (Ti CJ$ toU^\i/ tt^ ^UK*.4^ -*^7 i*-***' "^>'£> ^ y-rC^Kt ) L'VV^Vv iCAw/ytø^ Dedikation fra Henrik Rantzau til Grundlæggeren af Biblioteket i IVernigerode, Grev Wolfgang Ernst til Stolberg. Byen, fik at Hans Egede et af denne egenhændigt haandtegnet illumineret Kort over Grønland o.s.v. Omkring Midten af 1930'rne maatte man paa Grund af en Familietragedie skille sig af med Dele af Biblioteket, og ved den Lejlighed kom det væsentlige af den danske Bestand her til Landet. Heraf er altsaa Hoveddelen af Litteraturen for 1601 indlemmet i Kav Hoegs Samling. Vor fornemste Bogtrykker i det 16de Aarhundredes sidste Halvdel er Lorentz Benedicht. Der findes her i Samlingen 35 af hans Tryk, og vi skal se paa et Par af hans vigtigste. Her er et prægtigt Eksemplar af Niels Jes­persens Grndunl 1573, et af Benedichts monumentaleste Tryk. Det er det første Værk om vor tidlige Kirkemusik, udarbejdet som en Haandbog for Præsterne, og ligesom Tilfældet var med Christian den Tredies Bibel, blev der udsendt en Forordning om, at alle Landets Kirker skulde anskaffe Vær­ket. Alligevel er der kun bevaret 12 fuldstændige Eksemplarer. Som Bog­tryk er det et meget smukt Arbejde, med Træsnit omgivet af fine træ­skaarne Rammer, Portræt af Frederik den Anden og det danske Rigsvaaben samt figurlige Initialer. Paa Forsatsbladet findes følgende Indskrift: »Anno 1586 denn 23 septembris kuf re Ich Hans Ian Appelen diis bauch fom abra­ham bockbinder for IX m den« (9 Mark danisch). Det gamle Læderbind har været ødelagt, men Træpladerne har været bevaret. Heldigvis har man ikke revet Bindet af ved Ombindingen, men blot trukket nyt Skind paa Træpladerne. Derved har Bogen undgaaet den ekstra Beskæring, der ellers er almindelig ved Ombindinger, øg har bevaret sin oprindelige Størrelse. Lorentz Benedichts største Arbejde er Peder Tidemands fortrinlige For­danskning af Luthers Huspostil 1564. Dette Værk er i Tidens Løb praktisk talt slidt op, baade Det kgl. Biblioteks og Universitetsbibliotekets Eksem­plarer er ufuldstændige, her er imidlertid et komplet stort og rent Eksem­plar i samtidigt Bind. Og som det sidste skal nævnes Benedichts Passional fra 1573. Det horer ril de skønneste Bøger, der er fremstillet i Danmark. Hver Side er omgiver af bred Kartoucheramme, i en Del af højre Sides Rammer ses nederst Fre­derik den Andens kronede Monogram. Alle Tekstens 50 Venstre-Sider bærer et helsides smukt udført Træsnit; de kan føres tilbage ril Albrecht Lorentz Benedichts Passional 1573. En af de 30 Billedsider. KAY HØEGS DANSKE SAMLING 6l Diirers Passionsbilleder. Alle Rammer og Træsnit er i smuk samtidig Haandkolorering, saadan som ogsaa de andre bevarede Papireksemplarer er det. Derimod eksisterer der to Eksemplarer paa Pergament, der ikke er farvelagt. Ved denne Gennemgang af Bøgerne er der i første Række lagt Vægt paa at fremdrage det ualmindelige, men det betyder naturligvis ikke, at de Bøger, der har været fremme i Handelen, savnes. Men de er gjort til Genstand for Behandling andre Steder og vil næppe interessere i saa høj Grad som det usædvanlige. Her er f. Eks. Smith's Lægebøger i de tre Ud­gaver, Hans Christensen Bartskærs Lægebog 1596 og Pestbog fra samme Aar, de to Komediebøger af Peder Jensen Hegelund 1579 og Hieronymus |ustesen Ranch's Kong Salomons Hylding 1585, foruden Aarhundredets største bogtrykte Arbejde, Frederik den Il's Bibel 1588-89, etc. Mange af Bøgerne giver gennem Inskriptioner eller Navne Bidrag til Belysning af Bøgernes Historie. Flere er allerede anført. I et uanseligt lille Bind skjuler sig den gamle Folkebog, Broder Russes Historie 1555, og paa en indklæbet Seddel fortæller Bibliotekar Carl Elberling, at dette er det Eksemplar, han fik som Gave, da han i 1869 skilte og konserverede de Eksemplarer af det forhen ukendte Tryk, som Chr. Bruun to Aar tidligere fandt som Bogperm i en af Det kgl. Biblioteks Bøger. Vedels Saxoover­sættelse 1575 har tilhørt Molbech, der paa nogle bagi indklæbede Blade har indføjet sine Noter. Hans Olsen Slangerups Sørgetale over Frederik II har tilhørt Hans Pedersen Kallundborg (1599-1671), der naaede at blive Rektor baade i Fødebyen Kallundborg, Malmø og Roskilde. Lorentz Benedichts Tryk af Johs. Carions Chronica 1595 har tilhørt Historikeren Claus Christoffersen Lyschander, der har erhvervet Bogen 1612, og paa fire tæt beskrevne Blade i AndersJensen Mariagers Fader vor, trykt af Benedicht 1586, findes en Række personalhistoriske Oplysninger om Slægten Grubbe. Hans Mogensens Ligtale over Jacob Huitfeldt 1585, der var Lensmand paa Trondhjems Gaard, har først tilhørt Vibeke Gyldenstjerne, gift med Niels Friis til Hesselagergaard og Ørbæklunde, en Broder til Jacob Huit­feldts Hustru Lisbeth. Fra Vibeke Gyldenstjerne gik Bogen gennem hendes Broder Henrik Gyldenstjerne til Rudbjerggaard i Arv til dennes Datter Pernille Gyldenstjerne, der var gift med Erik Rosenkrantz til Arreskov, Lensmand paa Bergenhns. Dette Ægtepars Datter Pernille Rosenkrantz har derefter arvet Bogen. Hun var gift med den kendte Rigsraad Gunde Rosenkrantz, hvis Liv endte som en Tragedie. Bøger var Arvegods inden­ for Adelen dengang. Det er uhyre karakteristisk, at man meget sjældent støder paa Person­navne med Tilknytning til København i de tidlige Tryk. Det er alle Navne med Tilknytning til de store Gaarde, til Skolerne og Præstegaardene. Københavns Ildebrand 1728 har taget næsten alt, hvad der fandtes af Bøger i Hovedstaden. Kay Høegs Samling er overordentlig velkonserveret. Skal man videre­føre en Specialsamling af saa sjældne Tryk, som det her drejer sig om, kan man ikke tillade sig at vrage i Forventning om, at et bedre Eksemplar skal komme frem. Men her er gjort, hvad der kan gøres for at redde og ud­bedre, hvad der eventuelt maatte have lidt Skade under Bøgernes fler­hundredaarige Rejse gennem Tilværelsen. Saa de kan overgives til senere Slægter i levedygtig Stand. Efter et kort Sygeleje ciode Samlingens Ejer Assurandør cand. jur. Kay Hoeg Onsdag den 27. August 7947 i en Alder af 53 Aar. Hermed er en af vort Lands mest interesserede og storste Bogsamlere gaaet bort. Kay Hoegs boglige Interesser strakte sig over fere Omraader. Foruden den her omtalte fremragende Samling af dansk Litteratur indtil Aar 1600 ejede han bl. a. en meget fin Repræsentation aj H. C. Andersens Produktion, omfattende haade Doger -hvoriblandt Ungdomsforsog med Titelbladene baade fra 1822 og 1827 og et henrivende Eksemplar af de forste Eventyr fra 1835-42 -samt Breve og Manuskripter. Blandt de sidste Manuskriptet til Eventyret Klokken og til H.C. Andersens Digt til Fodebyen Odense. Blandt de Mentiesker indenfor vort Lands Bogverden, Kay Høeg kom i For­bindelse med, efterlader han sig det smukkeste Minde om en sjælden elskværdig og tiltalende dansk Mand, der gennem sin boglige Interesse har sat sig et straa­lende Monument.