Svend Dahl: 
FORSØG TIL EN ORDBOG FOR BOGSAMLERE 
Under medvirken af Esli Dansten og Volmer Rosenkilde har Povl Branners Forlag udsendt en ny og betydeligt ud­videt udgave af Svend Dahls gamle „Forsøg til en Ordbog for Bogsamlere". Som man vel med rette kan forlange det af et saa specialt bibliologisk værk, fremtræder det i en bogmæssig og ty­pografisk form, der er saa smuk og na­turlig, at den gerne kunde tjene andre udgivere af ordboger som et eksempel paa, at den art værker ikke absolut be­høver at være slet trykte og grimt ud­styrede og opstillede. 
Ordbogens nye udgave bringer en del gode og nyttige oplysninger, som ikke fandtes i dens tidligere form. Ved at optage en lang række ord fra bog­fremstillingens teknik giver den læseren adgang til sprogomraader, der ellers kun kendes af egentlige fagfolk og de allerflittigste konsumenter af bibliolo­gisk litteratur. Ved gennemgangen af saavel bogtrykkets som bogindbindin­gens og reproduktions-og illustrations­teknikkens terminologi har bogens for­fattere uddraget netop de ord og ud­tryk, bogsamleren har brug for at kende. Ordforklaringerne er velgørende korte og indkredser som regel de omhandlede ord klart og utvetydigt. 
En del udmærkede og instruktive tavler afslutter ordbogen, men man kunde nok ønske, at den, der bringer prøver paa de almindeligste skriftsnit, havde medtaget et saa betydeligt og ofte brugt snit som Plantin antikva, der dog som brødskrift spiller en langt større rolle i bogproduktionen end den paa tavlen gengivne Egyptienne. At denne ikke meget væsentlige indven­ding er en af de alvorligste, jeg har at kunne fremføre imod ordbogen, kan passende betragtes som en følge af den kyndighed og omhu, hvormed bogens stof er redigeret. 
Da „Ordbog for Bogsamlere" længe har hørt til de meget efterspurgte, næ­sten uerhvervelige bøger, har danske bogelskere grund til at være rigsbiblio­tekar Svend Dahl og hans medforfat­tere taknemmelige for udsendelsen af den ny, smukke udgave. A. R. 

C. Volmer Nordlunde: 
WILLIAM MORRIS 
At skrive en biografi over William Morris er saa vist ingen let opgave. Skal biografien yderligere forenes med en kritisk vurderende gennemgang af den mærkelige englænders indsats som bogkunstner og tilmed holdes indenfor beskedne rammer vokser vanskelighe­derne til det næsten uoverstigelige. Morris' levende og bevægede p°rson la­der sig ikke saadan indfange. Hans værk som bogtrykker, skrifttegner og ornamentalkunstner er paa een gang saa fængslende og saa frastødende, saa personligt og saa tids-og milieubestemt, saa fuldt af sære, talentfulde paradok­ser, at en endelig æstetisk dom over det vel endnu næppe kan afsiges. 
Det er altsaa i sig selv beundrings­værdigt af Volmer Nordlunde, der som fagmand næppe har været blind for vanskelighederne, er gaaet i gang med opgaven. Paa 70 sider — naturligvis fint tryk og opstilling — er det lykke­des ham at give en udmærket oriente­rende oversigt over Morris' udvikling og virksomhed. De afgørende træk i Morris' karakter, hans næsten ufattelige energi og evne til at realisere planer, der var fantastiske og indtil det utopiske paa tværs af tidens almene, merkantile strømninger, hans talenters og intelli­gens' spændvidde og hans mærkelige realitetssans, der gjorde ham til en klog og dreven forretningsmand, alt det sært sammensatte i hans væsen træder klart frem i Nordlundes korte fremstilling. 

En lang række fortræffelige gengi­velser efter Morris'ske bogsider giver selv en uindviet læser en nogenlunde klar forestilling om arten af Morris' kunst; og omtalen af den kreds, hvor­til han sluttede sig, en omtale der sup­pleres med værdifulde noteoplysninger, giver en rigtig, men maaske lidt blegt tegnet, baggrund for Morris baade som person og stil-kunstner. Yderligere brin­ger bogen en fortegnelse over bøger 
trykt i Morris' „Kelmscott Press". 
Det svageste ved Nordlundes bog er 
— forekommer det mig — dens kon­klusion. Efter stærkt at have understre­get Morris' følelse for det rent haand­værksmæssige og for kvaliteten, og ef­ter en fyldig og rigtig omtale af hans udholdenhed i kampen for at naa frem til en form, der tilfredsstillede hans smag og udtrykte, hvad han havde paa hjerte, siger Nordlunde at man af Morris' arbejder kan lære: „at man skal følge sine naturlige Anlæg og ikke bekymre sig for meget om Formen, for den danner sig selv i Overensstemmelse med Mandens Evner og Tidens Stilop­fattelse". Ak, om det blot var saa let! Skal man lære noget af Morris, maa 

det vel netop være, at i haandværk som i kunst er det altafgørende netop den utrættelige, lidenskabelige og passione­rede omhu for formen. A. R. 

Otto Andersen: 
BOGHAANDVÆRKET 
Otto Andersens populære Haandbog om Boghaandværket, som anvendes bl. 
a. til Undervisningen for Boghandler­fagskolen, er udkommet i ny revideret Udgave, hvor man bl. a. lægger Mærke til nogle nye, smukke Farveplancher. 
PRISBELØNNINGER 
FOR BOGBINDERE 
N. C. Roms Boghandel har offent­liggjort en aarlig Prisbelønning for godt Bogbinderarbejde paa ialt godt 400 Kr., der uddeles hvert Aar den 15. April, første Gang i 1945. 1. og 2. Præmie er i Kontanter 250 og 100 Kr., medens 3.-og 4.-Præmieme er Bogpræmier. Konkurrencen staar aaben for unge Bogbindere, der ikke er fyldt 30 Aar, og Indleveringsfristen er 
1. April. I Dommerkomiteen sidder Bogbinderne Viggo Andersen og Ove Christiansen, Mestrene Jens Olsen og Henrik Park samt Tegneren Ebbe Sa­dolin og Magister Edw. C. J. Wolf. 
Medens ovennævnte Konkurrence er aarligt tilbagevendende og gælder Bog­bindere i Almindelighed, har Alfred G. Hassing udskrevet en Konkurrence om et Forlagsbind til den nye Møbelhaand­bog — og den gælder baade Kunstnere og Haandværkere. Præmiesummen er 1000 Kr. 
PAPIRBETRAGTNINGER 
I FORBINDELSE MED ET PAR 
NYE BØGER 
I disse celleuldstider er det med sær­lig interesse man studerer kvaliteten af papiret, naar der er tale om de nye bo­ger. Mere og mere sniger det gulgraa træmassepapirer ind paa os, og har vi ikke forstaaet det før, saa lærer vi nu hvor afhængig af papirkvaliteten vi er, naar det gælder om at fremstille den rigtige bog. 
Karakteristisk for en saadan vurde­ring er det eksperiment Fischers Forlag har gjort med at udsende Ugispil (Ch. de Coster, Uglspil og Lamme Goedzak) i to udgaver, en paa træfrit og en paa træholdigt papir. Stor er forskellen ikke paa de to (men bliver det nok ad aare, naar luftens indvirkning gør sig gæl­dende paa det tarvelige papir!) og for lægmanden vil maaske endda det tarve­ligere papirs varme farvetone virke mere tiltalende end det finere og mere kølige hvide papir. Men for fagmanden er det lærerigt at studere den forskel, der al­ligevel er paa de to udgaver, hvor sats og tryk er identiske men hvor kun den ene faar den rette tone af kvalitet. 
Papiret er det ogsaa der er med til at hæve en af aarets kunstbøger Noa Noa (NoaNoa. Paul Gauguins beretning.Ved Poul la Cour. Gyldendal) op over gen­nemsnittet. Den udkom samtidig med et par andre kunstbøger, fra samme forlag, Andreas Windings om Hans Henning­sen og J. B. Hartmanns Det skønne Italien. Men mens disse var konven­tionelle, stilfulde arbejder paa glittet 
papir, havde man til Noa Noa valgt et 
mat Silkeborg-papir, der baade tog bil­
ledtrykket klart og rent og samtidig gav en behagelig læseside, som man aldrig opnaar det paa det blanke papir. Mens der er ting, som nok lader sig diskutere, bl. a. bogens marginalforhold og opstil­lingen af titelbladet, saa er der endnu en ting som interesserer ved denne bog, det er, at man tilsyneladende bevidst har undladt at skabe en helhedsvirk­ning ud af samspillet mellem tekstside og billedside ved saa vidt mulig at give dem samme størrelse. Der er smalle og brede billeder, saa det vilde ikke være let at finde en fællesnævner her, derfor har man gaaet den anden vej, at lave en meget lille klumme, som slet ikke gør forsøg paa at afballancere det paa­gældende billede. Man gaar ikke saa vidt som i visse af tredivernes bøger, hvor man lod billedsiderne fylde helt ud til papirets kant, men opnaar at billedet faar et mere dominerende præg i forhold til tekstens note-agtige karak­ter. S. 
MØDET DEN 15. OKTOBER 
Dette Møde sammen med Dansk Bibliofil-Klub havde fyldt Salen i Kar­nappen. Landsretssagfører Mogens Miil­lertz' Foredrag „Er Forlæggere og For­fattere Bibliofiler?" blev gengivet i sin Helhed i November-Heftet af „De gra­fiske Fag". I den efterfølgende Diskus­sion deltog som indlagt „Opponent" Boghandler Volmer Rosenkilde og des­uden Bogtrykker Vald. Pedersen, Rigs­bibliotekar Svend Dahl, Arkivar A. D. Henriksen samt de to Foreningers For­mænd, Bibliotekar C. Dumreicher og Bogtrykker Johan Olsen. Gi. 

PRESSEDISKUSSION OM BØGERNES UDSEENDE 
20. Oktober — et Par Dage efter Mødet — lagde Højesteretssagfører Th. Thorsteinsson for med en Artikel i Poli­tiken. Det hedder heri bl. a.: 
„Danske Bøger er gennemgaaende ikke kønne at se paa, langt værre end de nuværende Papirvanskeligheder kan undskylde." — „Endda er Elefantiasis ikke den eneste Fare, der truer Bø­gerne." — „Valget af Skrift og Tilpas­ningen af Sats til Side er i Almindelig­hed ligesaa tilfældig og frigjort fra æstetiske Hensyn som Valget af Papir. Derimod blomstrer saakaldt bibliofile Udgaver, der navnlig udmærker sig ved Prisen." 
Allerede den følgende Dag rykker Den danske Forlæggerforenings For­mand, Forlagsboghandler Emil H. Fri­modt, frem med et indgaaende Svar, som uden at frakende Højesteretssagfø­reren en brændende Kærlighed til Bo­gen hævder, „at han i sin Skuffelse over dens formentlige Vanrøgt kommer til at skyde betydeligt over Maalet i sin Kritik." 
Samme Dag fandtes i Nationaltidende saavel en Leder som en Række Udtalel­ser, saaledes fra Direktør Peter Chri­stiansen (Gyldendal), Boghandlerfor­eningens Formand, Boghandler Søren Wiene og Direktør H. Hansen. Nu er Diskussionen imidlertid gaaet over til næsten udelukkende at dreje sig om „Murstensbøgerne". 
Men allerede i den følgende Dags Leder i Politiken slaas det fast, at Tyk­kelsen kun er en enkelt Side af Proble­met, idet der atter henvises til Thor­
steinssons Artikel. Lederen konkluderer derhen, at Spørgsmaalet maa tages op i hvert Fald, naar Bog-Haussen er forbi: „— naar det igen bliver et Spørgsmaal om Forretningsdygtighed at sælge en Bog og ikke blot et Spørgsmaal om Pa­pirlagerets Størrelse." 
Saa begynder Indlæggene at komme. Forlagsboghandler Folmer Christensen kommer bl. a. ind paa Forening for Boghaandværks Ansvar, idet han siger: 
„Men ogsaa „Forening for Boghaand­værk" maa bære sin Del af Ansvaret. Denne Forenings fornemste Opgave er jo netop at højne Bogens tekniske og kunstneriske Stade, og det gør man ikke — bortset fra et enkelt Fremstød — blot ved at præmiere lækre Bibliofilud­gaver, Specialtryk og kostbare Mæce­natudgaver. Derimod vilde det have været en stor og i høj Grad paakrævet Opgave for Foreningen, ved Siden af Bedømmelsen af de bibliofile Boger, at opmuntre de Forlæggere, som gør en Indsats og et Pionerarbejde for Højnel­sen af den almindelige Bogs tekniske Niveau, saa følger alle dem med Mam­muterne nok efter — naar Stien er ble­vet traadt til." 
Herpaa fulgte saa Indlægget fra For­manden for Forening for Boghaand­værk (Politiken 25. Oktober), der hæv­der, at Folmer Christensen maa være desorienteret m. H. t. Foreningens Ar­bejde for at højne Tekniken i den skøn­litterære Bog. 
„Ved den sidste Udvælgelse," skriver 
Bogtrykker Johan Olsen saaledes, „der 
omfattede Bogproduktionen for 1941, 
blev der af skønlitterære Boger med og 
uden Illustrationer udvalgt 11, hvoraf 
to, maaske tre til Nød, kan betegnes 
som bibliofile Tryk. Den øvrige Del af 
Udvælgelsen omfattede faglitterære Bø­
ger, Aarbøger, Jubilæumsskrifter, Bil­
ledværker samt Børne-og Ungdomsbø­
ger ; ialt udvalgtes der indenfor disse 
Grupper 21 Bøger, hvoraf tre tvivlsom­
me bibliofile Tryk. Af ialt 32 udvalgte 
Boger er seks Privattryk i omstridt bib­
liofilt Udstyr, men absolut ingen kost­
bare Mæcenatudgaver." 
Der gøres derefter Rede for den nu­
værende Sammensætning af Komiteen 
for godt Bogarbejde, hvis Resultat for 
1942 og 1943 endnu ikke foreligger, 
men kan imødeses med ikke ringe For­
ventning. Artiklen slutter med Oplys­
ning om Foreningens Planer for Arbej­
det med den jævne Bog. 
Endnu følger nogle indsendte Indlæg i Politiken 27. Oktober, indtil der af­sluttes med et omfattende Interview med Overbibliotekar, Dr. phil. Lauritz Nielsen, som udfra sit aarelange og me­get paaskønnede Arbejde for og med den danske Bog siger en Række træf­fende Ting, som det dog her vil føre for vidt at komme nærmere ind paa. 
Gi. 

FORLÆGGEREN OG BOGENS UDSTYR 
Modet den 3. December, hvor For­læggerforeningens Formand, Forlagsbog­handler Emil H. Frimodt holdt et Fore­drag med ovenstaaende Titel som Ind­ledning til en Diskussion, blev over­maade vellykket — ogsaa med Hensyn til Deltagelse. Henved 200 af Forenin­gens københavnske Medlemmer havde ofret deres Søndag Eftermiddag og var mødt op i Kunstindustrimuseets Sal, der var ganske fyldt. 
Det vil føre for vidt at give et blot 
nogenlunde udtømmende Referat af 
saavel Hr. Frimodts elegante Indled­
ningsforedrag som af den efterfølgende 
særdeles livlige Diskussion, eller at 
nævne Navne fra den bogligt meget re­
præsentative Forsamling. Efterfølgende 
spredte Uddrag af saavel Foredrag som 
Diskussion vil maaske give et Indtryk. 
Fra Indledningsforedraget er følgende 
snapshots hentet: 
Jeg vil hævde, at paa de Forlag, der virkelig fortjener Navn af Forlag, lig­ger Udstyret i Hænderne paa erfarne, interesserede og teknisk sagkyndige Folk, der tillige er i Besiddelse af den for­nødne boglige Kultur. 
En 100 % Gennemførelse af de æste­
tiske Krav maa vige for Hensynet til 
det kulturelle — de bedst mulige Vil­
kaar for Budskabets Spredning til Kø­
berne. Og det til den lavest mulige Pris. 
Forlæggeren er gennemgaaende meget interesseret i Papirspørgsmaalet, ikke alene dets økonomiske Side, men i høj Grad ogsaa dets æstetiske. 
Ligesom Valget af Papir, sker Valget af den Skrift, Bogen skal sættes med, i nøje Overensstemmelse med Bogens Indhold og Indholdets Art. ... En for­kert Løsning af dette ene Sporgsmaal kan ødelægge mere end man tror. 

Den gamle Skrøne om, at et ringe Bogudstyr betinger en billig Pris og omvendt, er der ingen Forlægger, der tror paa mere. 
Memoirebøgerne indeholder altid man­ge Billeder, og jeg giver Mogens Miil­lertz Ret, naar han foreslaar, at man visse Tilfælde raat og brutalt burde kas­sere hele Stadsen af laante, lejede og nyfremstillede Autotypier — ovale Fa­milieportrætter, rektangulære Gruppe­billeder og det frygtelige Billede af Bedstefar som Soldat, der er skaaret til i Længden og nærmest ligner et Penal­hus paa Højkant. 
Desværre findes der ogsaa daarlige Omslag — slet tegnede eller direkte smagløse — ligesom der i Aarets Kæm. peproduktion naturligvis sagtens kan udpeges Bøger med en sløj og trist Sats, uegalt Tryk og sjusket Heftning. Men vi, der elsker Bogfremstilling over alt, og som lægger hele vor Sjæl i det Arbejde 
— vi vil nødig slaas i Hartkorn med Bogindustriens Fabriksmatadorer, og vi er til den Grad i Majoritet, at jeg maa have Lov til at fastslaa følgende Kends­gerning : Den danske Bog er gennem­gaaende smuk og ikke grim og imøde­kommer ethvert rimeligt æstetisk Krav. 
Med Overretssagfører Knud Dahl som Dirigent tog Diskussionen derefter sin Begyndelse og varede i et Par Timer. Første Taler var Civilingeniør Poul Hauton, „Den fuldkomne Fisker"s „Fa­der". Her er et Par Citater: 
Kun den Bog, der har den fulde In­teresse i Samarbejde med Kærlighed, har Udsigt til at blive en smuk og fin Bog. Nu er der jo Grænser for, hvor megen Kærlighed, der kan rummes i en Forlæggers Bryst ... 
Tænk om man i Stedet for en af disse kostbare Blomster fik en fin Bog, som man ikke nænnede at skille sig af med. En saadan vilde tifold mere skabe Sym­pati om Firmaet i Stedet for de ofte selvforherligende Jubilæumsskrifter, som ofte i højere Grad skaber Forbavselse end Glæde. 
Forfatteren Cai M. Woel,Formanden for Forfatterforbundet, hævdede bl. a.: 
En Digter er en Mand, som skal op­
leve det Nu, som han vil fæstne, og det 
Nu skal indeholde Fortid og Fremtid, 
baade Mindet og Haabet. Hvis han for­
maar at samle alt dette, maa hans Mis­
sion siges at være endt. At kræve af 
ham, at han skal have Indflydelse paa 
Bogens rent ydre Kvalitet, er for meget. 
Synes i Modsætning til Forlagsbog­
handler Frimodt, at den danske Bog 
ligger paa en forholdsvis lavt Stade. 
Man maa altid regne med, at en gen­
nemarbejdet og smuk Bog vil koste 30 
—40 % mere i Fremstilling. 
Fagskolelærer Henry Thejls' tempe­ramentsfulde Indlæg rummede eksem­pelvis følgende Udtalelser; 
Tænker man da aldrig indenfor For­læggerkredse paa, at det vigtigste i en Bogs Udstyr er dens Typografi? Tror man at have gjort sin Pligt, naar man blot engagerer Sikker Hansen, Unger­mann eller Sadolin til at illustrere Bo­gen og iøvrigt beder Bogtrykkeren om laveste Tilbudspris pr. Ark? 
Hvorfor var Bøger af de gamle Me­stre saa helstøbte? Fordi Caslon, Ba­skerville, Didot_ Bodoni m. fl. ikke alene var Skriftstøbere og Bogtrykkere, men ogsaa deres egne Forlæggere. 
Forholdet er som Regel det, at For­lagskontoret selv forsøger at flikke det hele sammen i Stedet for at lade andre, som har Forstand paa det, gøre det. 
Forlagene burde benytte sig af tek­niske Konsulenter. 
Bogbindermester Henrik Park talte efter Opfordring af Kolleger, der be­skæftiger sig med Forlagsarbejde : 
Ser man ganske objektivt paa det, kan man vist være enige om, at Forlags­bind i Dag ikke er, som de bør være ... 
Man kommer sikkert ikke udenom, at den væsentligste Grund til, at Forlags­bindene gennemgaaende er saa daar­lige, er, at de fleste store Forlag er fuldstændig ligeglade med den haand­værksmæssige Kvalitet. 
Vejen ud af Uforet er Ansættelse af Konsulenter, som har Forstand paa Bog­produktionen. 
Landsretssagfører Mogens Miillertz anerkendte Forlagsboghandler Frimodts personlige Kvalifikationer som Bogtil­rettelægger, men ... 
Hr. Frimodt havde lovet i sit Fore­drag at føre Beviser og havde ogsaa fort Beviser — paa sin egen Kærlighed til Bøger, som jeg ikke et Øjeblik har væ­ret i Tvivl om — men ikke et eneste Bevis paa, at det stod godt til med For­læggernes Dygtighed. 
Der er vel ingen, der tvivler om, at der i Danmark kan laves smukke Bø­ger. Det er blot sørgeligt, at det ikke altid er Forlagene, der præsterer det smukke Arbejde. 
Det maatte siges — og holder man af Bogen, maatte det siges kraftigt — til Forlagene, at der var givet dem en Opgave, som de har forsømt. 
Bibliotekar Carl Dumreicher: 
Spørgsmaalet om, hvilken Skydning der er behageligst for det menneskelige Øje, har vistnok aldrig været drøftet. Gang paa Gang faar man fat paa en Sats, som skal være meget pragtfuld, sjælden eller fin, men lader man Øjet glide hen over den, maa man næsten tyde hvert enkelt Ord. Maaske havde det hjulpet, om man havde indhentet et videnskabeligt Skøn over, hvilken Linieafstand m. v. det menneskelige Øje lettest opfatter. 
Man maa indrømme, at Danmark ikke staar paa Højde med de andre nordiske Lande, naar det angaar Gen­nemsnitsbogen. 
Forlagsbindene benytter sig langt fra tilstrækkeligt af dansk Kunst. Den bur­de anvendes ogsaa udvendigt, saaledes at man ikke fik de mange brogede Bø­ger, hvoraf navnlig Børnebøgerne er en Rædsel uden Lige. 
Forlagsboghandler Steffensen replice­rede navnlig til de Herrer Park og Thejls: 
Selv om man som Idealist helst skal se bort fra, hvad en Ting koster, kan det ikke altid lade sig gøre. I Sverrig er Bogpriserne væsentlig højere end her­hjemme, og tillige er Udgifterne til An­noncering væsentlig mindre. 
Ikke et Menneske kan føre Bevis for, at Gennemsnitsbogen er blevet ringere. Jeg kan føre Modbeviser i det uende­lige, bl. a. benytter man i langt højere Grad end tidligere den dyrere Mono­typesats. 
Forlagsboghandler Fr. Gad: 
En Forlægger bør se saaledes paa sin Forlæggervirksomhed, og gør det sikkert ogsaa i mange Tilfælde, at naar en Forfatter betror ham et Arbejde, som han i aarevis har arbejdet med, og som altsaa har været hans Hjertebarn i de Aar, saa er Bogens Udførelse her en Opgave, som Forlæggeren i Forbindelse med Forfatteren maa løse. 
Frk. Anne Grete Schlanbusch syntes ikke, at Forlæggerne skulde rose deres egne Boger saa voldsomt. Der er mange gode, men ogsaa mange middelmaadige. 
... Forlæggerne raadspørger jo Bog­trykkerne, og det er forbavsende ofte, at man faar en Korrektur eller et Titel­blad — selv fra de bedste Bogtrykkerier 

— der ikke er, som det bør være, og hvor saa Forlaget selv finder frem til det bedste Resultat. 
Hvorfor opretter Bogtrykkerne ikke en Skole, hvor Forlæggerne kan lære noget af det, de efter Sigende mang­ler? 
Efter nogle afsluttende Bemærknin­ger af Hovedtaleren, afsluttede For­manden for Forening for Boghaand­værk. Bogtrykker Johan Olsen, den liv­lige Eftermiddag med Ønsket om, at Meningsudvekslingen maatte komme Bo­gen til Gode. Gi. 
DANSK BIBLIOFIL KLUB I 1944 
Søndagen d. 27. Febr. 1944 besøgte Klubben baade Rigsdagens og Kunst­akademiets Bibliotek, der forevistes henholdsvis af Rigsdagsbibliotekar Victor Elberling og Kunsthistorikeren Henrik Bramsen. Ved Frokosten i Odd Fellow Palæet holdt Forfatteren Leck Fischer et Causeri: „En Barbar snak­ker Boger" (senere trykt som Klub­bens Publikation No. 3 med en Por­trættegning af Ebbe Sadolin). 
Tirsdagen d. 9. Maj afholdtes den ordinære Generalforsamling i Odd Fellow Palæet, hvor der bl. a. ved­toges en Kontingentforhøjelse til 30 Kr. aarlig og ændrede Regler for Op­tagelse af nye Medlemmer, idet even­tuelle og til Bestyrelsen indgivne For­slag nu udsendes til Medlemmernes Afstemning. Naar 7 Medlemmer skriftligt stemmer imod, kan Opta­gelse ikke finde Sted. Er Optagelse derimod vedtaget, henvender Besty­relsen sig skriftligt til den foreslaaede og opfordrer ham til at melde sig ind i Klubben. Efter Generalforsamlingen causerede Rigsbibliotekar Svend Dahl over „Evakuering af Bøger". 
Lørdagen d. 24. Juni afholdtes Sommermøde paa Frederiksberg Kom­munebibliotek. Stadsbibliotekar, Dr. phil. G. Krogh-Jensen, fortalte dels om Biblioteket og dels om Bogsam­lingen paa Bakkehuset, hvor Dr. Eiler Høeg under Samværet i Mindestuerne causerede om „Mine H. C. Ander­seniana". 
Søndagen d. 15. Oktober havde Klubben som omtalt andensteds ind­budt Medlemmerne af Forening for Boghaandvcerk til et Fællesmøde i Re­staurant „Karnappen". 
Søndagen d. 3. December — saa tidligt, at man derfra kunde gaa til det lige omtalte Medlemsmøde — holdt Klubben endelig en Julesam­menkomst i Oskar Davidsens Selskabs­lokaler, hvor Forlagsboghandler Paul 
H. Hagerup fortalte om sin Samling af „Breve og Dedikationseksemplarer". 
DEN ARABISKE BOG 
Denne Bog af Professor Johannes Pe­dersen var planlagt til Udsendelse i 1944. Imidlertid har forskellige uund­gaaelige Forsinkelser gjort, at Bogen først ventes færdig i Løbet af Som­meren 1945. Den bliver paa ca. 160 Sider i Kvartformat med ca. 35 Illu­strationer, hvoraf 8 Helsider i fire Far­ver og Guld. Trykningen foregaar hos 
F. E. Bording paa 145 g Specialtryk fra De forenede Papirfabrikker. — Mu­seumsinspektør Jørn Rubow tager sig af Tilrettelæggelsen, og Klichéarbejdet ud­
føres af F. Hendriksen og Bernh. Mid­delboe. Bogen udsendes med Støtte af Ny Carlsbergfondet. Gi. 
UDVÆLGELSEN AF GODT BOGARBEJDE FOR 1942 OG 1943 
Da den nedsatte Komité har ment det rigtigt paa forskellig Maade at fore­tage en betydelig Udvidelse af Bedom­melsesarbejdet, har dette ikke kunnet tilendebringes før i December Maaned. Saaledes har man ment det værende af særlig Værdi at lade hver enkelt ud­valgt Bog ledsage af en kort Udtalelse, og da der er over 100 Bøger, har dette Arbejde i høj Grad været medvirkende til Forsinkelsen. En Publikation med Bilag er nu under Udarbejdelse; saa snart denne er færdig, vil Bedømmelsen blive offentliggjort. Gi. 
FREMGANGEN FORTSÆTTES 
1. Juli 1944 naaedes Medlemstallet 1868 og 1. Oktober 1925; der er saa­ledes Mulighed for først i 1945 at naa Ønsketallet 2000 — et Tal man for faa Aar siden ansaa for ganske usand­synligt. Gi. 
ODENSE AFDELINGEN 
Odense Afdelingen har nu 126 Med­lemmer. Den har udskrevet en Konkur­rence om en Titelside og to Tekstsider til Ambrosius Stubs Digte. Fristen ud­løb 1. December, og 10. December af­holdtes Medlemsmøde med Bogauktion, hvor Resultatet af Konkurrencen fore­laa. I Løbet af Aaret har der iøvrigt været afholdt et Mode, en Udflugt til Langesø og et Besøg i Landsarkivet. 
Gi. 
BOGTYPE-UDVALGET 
Foreningens Bestyrelse har besluttet at ville gøre en Indsats for at hæve den tekniske Kvalitet ved den almindelige skønlitterære Bog. Dette tænkes gjort ved at udarbejde en Række Bogtyper, der skulde stilles til Raadighed for Bog­producenterne og derigennem tjene som Vejledning for denne Boggruppes tek­niske Udformning. 
Paa Bestyrelsens Opfordring har de følgende erklæret sig villig til at træde ind i Udvalget, som allerede er begyndt sine Møder: 
Forlagsboghandler Asger Fischer, Civilingeniør Vilhelm Marstrand, Bogbindermester Fr. Muller, Bogtrykker C. Volmer Nordlunde, Repræsentant Th. Okholm, Overlærer Christian Petersen, Fabrikant Robert IV. Peyrath, Stadsbibliotekar Carl Thomsen, 
Formand. 
FORENING FOR BOGHAANDVÆRK 
Formand: Bogtrykker Johan Olsen, Det Berlingske Bogtrykkeri, Pilestræde 
32. 	Telefon Central 3371. Kasserer : Forlagsboghandler Otto An­dersen. Sekretær: Bogholder Gunnar Ipsen, 
Pilestræde 	32. Telefon Central 3371. Foreningens Postgirokonto: 29977. 
BOGVENNEN : Redaktør: Tegneren Ebbe Sadolin, Kongensvej 22, Køben­havn F. Telefon Godthaab i355 y. 
Trykt i Vald. Pedersens Bogtrykkeri. Papir fra A/S De forenede Papirfabri­ker. I Kommission for Boghandelen: Rasmus Navers Forlag. 
Illustrations-og Farvetryk Videnskabelige Arbejder Statistiske Arbejder og Tabel-Arbejder Fremmede Sprog. Fonetik 


Satsen fremstilles paa 
MONOTYPE 
Eneste Sættestøbemaskine, hvor Satsen er nøjagtig som Haandsats 

FR. BACiCiE^ 
KGL. HOFUOGTKYKKEK1 

GOTHERSGADE 14 G . CENTRAL 40 og 40 40 
For Bogsamlere og Bogelskere 
ESLI DANSTEN 
Bogsamlerens Bog 
»Bogsamlere kan kun glæde sig over, at de takket være Esli Dansten har faaet en lille bekvem Haandbog, hvori de kan hente Raad og Vejledning i en Masse Spørgsmaal, der har Interesse baade for den, der holder af Bøger og den, der samler paa Bøger." 
Magister Edw. C. J.Wolf i .Samleren" Pris Kr. 8.-i Kartonnage 
• 
K. F. PLESNER 
Bøger —Essays for Bogsamlere 
Trykt i 500 Expl. paa Antiktryk, Tavlerne paa matglittet Kunsttryk af Bianco Lunos Bogtryk­teri. Indbundet med alle Omslag i Papbind hos Anker Kysters Eftf. (Henrik Park). 
Pris Kr. 22.— i Papbind 
Endnu kan tilbydes Indbinding af enkelte Bøger i Før-Krigs-Materialer. 



Benyt Dem af Tilbudet. 
Hofbogbinder 

Carl Petersens Enke 
Industrihuset . Borgergade 6 Telefon Central 3517 . Palæ 3037 
C.Å.REITZELS FORLAG 
(Axel Sandal) 


BOGHAANDVÆRKET 

æ/OTTO ANDERSEN 
ANDEN UDGAVE 
En god og nyttig Bog for enhver, der paa en eller anden Maade har Berøring med Boghaandværket. De grafiske Fag. 
„Boghaandværket*' bør have sin Plads hos enhver, der holder af Bøger, 'Nationaltidende. 
En saglig, velskrevet og populær Fremstilling ... en smuk Propaganda for den moderne Bog. Berlingske Aftenavis. 
Boken meddeler dessuten sine nyttige oplysninger på en underholdende måte og er forsynt med skriftprøver, sats­prøver og illustrasjoner, som paa en fortrinlig måte under­støtter fremstillingen. Norsk BokhandUrtidende. 
Den fortæller klart, paalideligt og personligt om alle Ting vedrørende moderne Bogkultur — og overalt er Vejledning og Raad ikke alene præget af Kyndighed, men ogsaa af god Smag og sand Bogkultur. Berlingske Tidende. 
Otto Andersen har har låmnat ett nytt och vårdefullt, av kårlek till åmnet praglat bidrag till litteraturen om boken. 


Svensk Bokhandelstidning. 
Bogen er rigt illustreret og forsynet med 7 Bilag i 
sort og Farver. Indb. i stilfuldt Papbind Kr. 9.30 
BOGHANDLERFAGSKOLEN 
VALO. PEDERSENS BOGTRYKKERI