HERMAN LYNGE 

1862-1945 

rlk 
Tegning af Ellen Gabriel. 
D.\NMARKS ÆLDSTE og mest kendte Antikvar Herman Lynge afgik den 9. Januar 1945 ved Døden, og med ham mistede dansk Antikvarboghandel en kultiveret og særpræget Person­lighed. Som Søn af Grundlæggeren af det gamle Lynge'ske Antikvariat, Kancelliraad Herman H. J. Lynge var „unge Lynge", som han i tidligere Tid oftest blev nævnt, prædesti­neret til at overtage det store videnskabelige Antikvariat, da Faderen døde i 1897. 
Den gamle Boghandler Lynge, der som bekendt først be­styrede, men senere, i 1853, overtog den „Sæbyeske Boghand­ling", havde med stor Flid oparbejdet sit Firma til at ind­tage en Førsteplads indenfor sit Fag, men foruden de vældige Boglagre, ca. 300,000 Bind, som de smukke Lokaler i Val­kendorfsgade 8 rummede, havde han ogsaa kunnet afse Tid til at samle meget betydelige Biblioteker, der bl. a. omfattede to meget store Holbergsamlinger, Raderinger, Kobberstik, Litografier, Autografer, Manuskripter samt en enestaaende Samling Portrætter af Naturvidenskabsmænd. 
Herman Lynge 
Den ene af disse Holbergsamlinger, der bl. a. indeholdt Holbergs Vaaben malet af J. Fosie og med Holbergs Paa­skrift og Peder Paars i tredie Edition 1720 med det eneste kendte Eksemplar af Holbergs Ex-libris (stukket af O. H. de Lode) samt mange andre uvurderlige Sjældenheder, solg­te Herm. H. J. Lynge i 1871 til Etatsraad F. S. Bang (for 550 Rdl.), der kort efter forærede hele Biblioteket til Sorø Akademi's Bibliotek. 
I dette kultiverede Hjem og Boghus øgedes Herman Lyn­ge's Kærlighed til Bogen Aar for Aar. Som ganske ung fat­tede han særlig Interesse for Kunst og Arkitektur, men paa­virket af Firmaets store Kundekreds af Videnskabsmænd særlig indenfor Naturvidenskaberne fangede disse Videnska­ber snart hans Interesse, indtil han tilskyndet af Overlæge Rud. Bergh (1824—1909) udvalgte sig Molluskerne som Speciale. „De er en ung begavet Mand", sagde Rudolf Bergh engang til Lynge, „men skal De blive til noget indenfor Na­turvidenskaben, maa De samle Dem om et Emne." Og med Flid og Grundighed — Egenskaber, som kendetegnede Lyn­
§e 
samlede han sig om dette Felt og beholdt det som Fri­tids-Interesse Resten af sit Liv. Foruden forskellige Afhand­linger om Snegle udgav Lynge i 1909 i Videnskabernes Sel­skabs Skrifter et Værk om „The Danish Expedition to Siam, ^99—IV Marine Lamellibranchiata. 
Sammen med sine nærmeste og bedste Venner Fotografen Frederik Riise, Lektor A. Stockmarr og J.O. Bøving-Petersen, der havde samme naturvidenskabelige Interesse, tilbragte Lynge talrige interessante og fornøjelige Aftener i Hjemmet paa Rathsacksvej ved de 25 store Dobbeltskabe, der inde­holdt Lynges store Sneglesamling. Tillige havde Lynge et 
Herman Lynge 
prægtigt naturvidenskabeligt Privat-Bibliotek paa ca. 12,000 Bind. 
Allerede i 1892, Lynge var da 30 Aar, optog Faderen ham som Kompagnon i Firmaet og gav samtidig sin Søn frie Hænder til at udfolde sit Initiativ, der bl. a. viste sig ved, at Herman Lynge udsendte Antikvar-Katalog Nr. 1 i samme Aar; og i de efterfølgende Aar fulgte yderligere foruden 2 Fortegnelser over Forlags-og Kommissionsskrifter 39 andre Fortegnelser, væsenligst med naturvidenskabeligt og historisk Indhold. 40 Kataloger fordelt over 40 Aar er jo ikke im­ponerende efter Nutidens Maalestok, men dels arbejdede Lynge efter andre Systemer end Antikvarerne i Dag, og en­delig optog Auktionsvæsenet meget af Lynges Hverdag, hvil­ket bedst kan ses paa det imponerende Antal Auktionskata­loger, som Lynge med minutiøs Nøjagtighed udarbejdede over store Biblioteker. 
Ved samtlige danske Bogauktioner var Lynge en fast In­stitution. Alle Auktionsgæster kendte ham og frygtede hans beskedne Nik med Hovedet, der ofte bragte Lynge Sejren hjem. De fleste store og talrige smaa Bogsamlere i Norden gav tillidsfuldt Lynge deres Kommissioner, ligesom han og­saa havde de store Bibliotekers, bl. a. Det kgl. Bibliotek's og Statsbibliotekets Ordrer. Det var derfor naturligt, at det blev Lynge, der i 1917 modtog Opfordringen fra „Forening for Boghaandværk" til at udarbejde de aarlige Oversigter over Bogauktionspriser ved danske Bogauktioner, en Opgave som morede ham, og som han i Aarene 1917—3^ loste til stor Glæde for vore Bogsamlere. 
I „Den danske Boghandlerforening", som Lynge var Med­lem af, var han populær paa Grund af sin faglige Kunnen, 
Herman Lynge 
og fordi han kunde talrige morsomme Historier og havde et friskt Syn paa Dagligdagens Begivenheder. Hans Venner ved Stambordet efter Møderne, blev derfor ganske naturligt bl. a. Boghandlerne J. L. Lybecker, Carl Reitzel, Eiler H. Hage­rup, Johan Frimodt og Carl Stage. 
I Kraft af Herman Lynges store Viden, Grundighed og Hjælpsomhed blev det efterhaanden Skik og Brug, at man henvendte sig til ham i vanskelige boglige Spørgsmaal, og ingen forlod Forretningen uden at have faaet et sagligt Raad. Talrige Studenter fandt her den længe eftertragtede Bog til en meget billig Pris og danske Videnskabsmænd, Biblioteka­rer og Bogsamlere høstede i Aarenes Løb stort Udbytte af Lynge's Erfaring og fænomenale Hukommelse. 
I talrige Interviews har Herman Lynge bestandig udtalt, at han hellere vilde have dyrket sin videnskabelige Interesse end være gaaet Antikvar-Vejen; men netop ved at gøre sin Pligt ved Overtagelsen af Antikvariatet og derved videreføre Faderens Værk og hævde Traditionerne, voksede hans Kær­lighed til Antikvariatets „Air" — kun det forretningsmæssige 
— Salget af Bogen — var ham ubehageligt. Han holdt til sin sidste Forretningsdag den videnskabelige Fane højt og en­hver Opgave, der blev stillet ham, løste han „efter bedste Overbevisning"; et Udtryk, Lynge ofte anvendte og virke­liggjorde Betydningen af. 
Lynge var i en Aarrække Medlem af talrige Foreninger og Selskaber, bl. a. Den danske Boghandlerforening, Selska­bet for Historie, Litteratur og Kunst, Oldskriftselskabet, Geo­grafisk Forening, og talrige danske og udenlandske natur­videnskabelige Foreninger og endelig var Lynge ogsaa Skyde­broder og har malet Skive i Skydebanens Lokaler. 
Herman Lynge 
Fra 1910—15 var han Kasserer for De danske Boghand­leres Hjælpekasse og fra 1893—1910 Kasserer for Radér­foreningen. Herm. Lynge var hædret med Dannebrogsorde­nens Ridderkors. 
Blev Lynge ifølge sin Indstilling aldrig den store Forret­ningsmand, satte hans Gerning dog mange værdifulde Spor, og vi, der fik Lov til at kalde os hans Venner, vil altid bevare Mindet om hans ædle og redelige Personlighed. 
ARNE STUHR