EN BOGSAMLER INCOGNITO I det følgende omtaler maleren og forfatteren Leo Estvad en københavnsk bogvens bogsamling og dens tilblivelse, og skildrer heri den franske kunstnerkreds, der i sin tid samlede sig om den parisiske hogkunst­ner Frangois Bernouard. BIBLIOFILERNES HAVE er et forunderligt Sted. Der er skjulte Stier, hvor man kan vandre i Dagevis og glemme Omverdenen. I de aabne Lysninger staar mærkelige Træer med hviskende Kroner. Lianerne omslynger de læder­agtige Stammer, muntre Kolibrier, der ligner Guldbordurer, flyver rundt i Solskinnet og nipper af Orchidéernes Kalke. Luften er mild, næsten som i et Drivhus. Men der er ogsaa skyggefulde Pletter, som indbyder til Hvile, man har Lyst til at lukke Øjnene og hengive sig til Kimærerne. Drømmen om Tingene er en væsentlig Del af den æstetiske Nydelse. For de Indviede er denne fortryllede Have altid nærværen­de. Med et Katalog i Haanden, foran en Bogkasse paa Quai des Grands Augustins, i et Antikvariats Halvmørke træffer Bogelskeren sin Skæbne. Nuet forvandles. Man behøver ikke engang at eje Bøgerne, blot det at kærtegne deres bløde eller faste Hud og høre Papirets Knitren er tilstrækkeligt til, at Fantasien skyder nye Skud. Der udstrømmer en Varme fra Bøger. „Det begyndte i Paris, i Aarene omkring 191o", siger en af vore kendte Bibliofiler, der har givet Bogvennen Lov til at undersøge Hylderne i hans Bibliotek, „jeg traf Frangois Ber­ nouard, jeg har altid været heldig med mine Venner. Ken­der De Bernouard, Modigliani har tegnet ham? Han var Digter, typographe artiste, Forlægger, Kunstelsker, Idealist, Frangois Bernouard. Tegning af Amedeo Modigliani. han hørte til en Kategori af Mennesker, som nødvendigvis maa se Bøger blive til. I Baghuset i Rue des Saints-Péres 71 mødtes en Række Digtere og Forfattere, Guillaume Apollinaire, Blaise Cen­drars, Cocteau, Radiguet, André Salmon og mange andre; Remy de Gourmont boede i Forhuset. Disse Pennens unge Hedsporer drog Malerne og Tegnerne efter sig. Bernouard valgte sine Medarbejdere med det sikreste Instinkt for Ta­lent, den moderne franske Bog skylder ham uendelig meget. Han var den inspirerende i Selskabet, fuld af Vovemod og 7 m heurfeux de vous rernercier de\ iw .agréables félicitations Takkekort fra Bernouard. {Ordensbaandet er trykt med rødt.) Eksperimenterelyst. Folk af det Sindelag er Bogen tjent med, de bringer den videre — men de høster ikke Resultaterne. Nu kan enhver se, at Dunoyer de Segonzac, Raoul Dufy, Derain og Gromaire er betydelige Kunstnere, men Bernouard saa det først, han troede paa sine Venner og gav dem Op­gaver. Men se selv!" En Kassettes brogede Indhold vælter ud over Bordet. Smaa tynde Versbøger, illustreret af en dristig Ungdom der gav Fanden i Salonen og de officielle Udstillinger. Uorto­dokse og temperamentsfulde Tryksager, som maa have faaet velopdragne Typografer til at gispe. Og Tidsskrifter, aaben­hjertige Manifester hvor Foraaret spirer, hvor man fægter Tegning til Shéhérazade af Dunoyer de Segonzac. og stanges, rakker ned paa hele Universet og lovpriser hinan­dens Genialitet. Frangois Bernouard aime d'amour les machines, les pa­piers, les eneres. Aussi les livres qu'il imprime ont une dme... skriver Jean Cocteau i en Fortegnelse over Bernouards smaa Værker i Anledning af en Udstilling. Og hans Bøger har en Sjæl. De er ikke alle lige godt trykt, hvis man skal anlægge en kritisk Mine, Farveføringen er uegal, sommetider dejser Bog­staverne, der har været Blus paa den Esse, men trods alle tekniske Skavanker peger de fremad. Det er Kunstnerne, som tilfører Bogen nyt Blod, de stoler paa Øjet, hvor Typografen er hemmet af faglig Uddannelse og Tradition. Jeg blader i et lille Hefte, nogle Digte af en Japaner der hedder Komaki Ohmia, illustreret af Foujita før han blev mondæn. Saaledes digter Monsieur Chrysantemum, saaledes føler Ungdom fra alle Lande, naar de staar midt i Foraaret og er Medlemmer af en Bande kunstneriske Rebeller. Ingen Tegnsætning og alt det dér, bare Verslinierne, en Stump Melodi og Himlen over Paris: SHÉHÉRAZADE J Titelblad til Shéhérazade. Isadora Duncan. Tegning af Dunoyer de Segonzac. elle m'a fait la grace de sourire j'ai baisé les yeux le ciel était couvert mon cæur aussi comme toujours le drapeau flottait sur le toit du ministére Segonzacs Tegninger af Isadora Duncan med Tekst af Fer­nand Divoire er ogsaa kommet for Dagens Lys, Bogen laa gemt i Kassetten. Paa det Tidspunkt var Kunstneren 29 Aar og uberømt. I de fleste Segonzac-Monografier ser man Dun­cans Attituder foreviget. Tegningerne i denne Edition origi­nale er reproduceret i Streg og trykt med en næsten farveløs Tone, i andre Værker, hvor de findes gengivet, er Stregen forstærket op. d mon triste cæur des soirs qui s'en sont allés loin ... loin. .. Komaki Ohmia: Quelques poémes. Tegning af Foujita. Det lille omtrent kvadratiske Bind Shéhérazade fra 1910, 26 Tegninger af Ballet Russe, bærer ligeledes Frangois Ber­nouards Firmamærke, en rød stiliseret Rose. Bogen har været L'homme de troupe. Træsnit af Marcel Gromaire. overkommelig, Prisen staar paa Omslaget... 2 Francs 50. I Dag er den nogle Hundrede Gange sin oprindelige Pris værd. I de Aar skete der noget i Paris, Samlere havde Chancen. Det er interessant at sammenligne disse tidlige Croquis'er med Segonzacs senere Arbejder. Alt er i Knop, den suverænt overlegne Artist tegner endnu søgende og varsomt, men Be­vægelsen er udtryksfuld. I Shéhérazade er det saa øjensynligt et Malertemperament, som ytrer sig, der er en Verve i An­slaget. Ved nøjere Eftersyn opdager man det umiskendelige Segonzacske Register, der bevæger sig fra en traadfin Streg til penselflydende, tuschmættede Partier. Desværre er For­matet lille, 16 X 15,5 cm, de stærkt formindskede Tegninger kommer ikke helt til deres Ret. Hvad har det ikke krævet af Slid og Disciplin i Aarene, der fulgte, inden Kunstneren naaede frem til sin endelige Stil i Pennetegningerne og de raderede Pragtværker! Naar man opsøger franske Maleres Ungdomsarbejder, viser det sig ofte, at kun de færreste er begyndt med den manuelle Færdighed, man altid tiltror Racen. I adskillige Tilfælde er Haandelaget endda tungt i Starten, men ingen af dem har skyet Vanskelighederne. De har betalt Mesterskabets Pris. Et Hæfte fra 1918 bærer Titlen L'homme de troupe og rummer ti smaa Træsnit tegnet og skaaret af Marcel Gro­maire. Kunstneren er vendt hjem fra Skyttegravene med Sin­det fuldt af Krigens Oplevelser. Motiverne er Flygtninge, Cantinen, Døden, Mineeksplosionen — alle de Begivenheder P rontsoldaten gennem lange og opslidende Aar daglig har haft for Øje. I disse grafiske Arbejder aner man i Kim den maleriske Form, Gromaire senere skulde dyrke med saa me­ gen Ihærdighed. Aujourd'hui hedder et lille Tidsskrift. Rimeligvis har dets Levetid været kort, optimistiske Kvartalsskrifter der gaar i Brechen for musiques poémes dessins proses dør som Regel af Tæring. Saa længe Kunstnerne er unge, har Verden kun et overbærende Smil tilovers for de skønne Bestræbelser. Den danske Antonius, Sophus Claussen, der rejste til Paris og mistede sin Naivitet paa venstre Seinebred, opgjorde de smaa Tidsskrifters Antal til cirka 150... han sammenlignede dem med Hyacinther. Digtere har altid det forløsende Ord. Medarbejderne ved Aujourd hui var ikke helt ubetydelige: Matisse, Derain, Andre Lhote, Dufy, Picasso. Nu er der vist ingen, som betvivler Hyacinthernes Duft. Ak, Tilværelsen er haardkogt, og alting gentager sig med en uafvendelig Præ­cision. „Hvad blev der af Frangois Bernouard?" spørger jeg. Bibliotekets Ejer trækker paa Skuldrene: „En Pioners Lod er ofte Glemsel, og Paris er en stor By. Bernouard var med i Krigen og blev saaret; efter sin Hjemkomst arbejdede han endnu i nogle Aar, men efterhaanden mistede jeg Kontakten med ham. Jeg opbevarer et morsomt Blad, som han sendte sine Venner, da han var blevet dekoreret med Æreslegionen. Det er en Tak for de Lykønskninger, han modtog i Anledning af den celebre Begivenhed. I Dag er det velsagtens kun et Faatal, der husker den stiliserede Rose og Nummer 71 i Rue des Saints-Péres. De Aar var et Kapitel af min egen Ung­dom. Men jeg traf andre af Bogens Folk. Gennem mit Arbejde kom jeg i Forbindelse med Bogbin­deren René Kieffer og Bogtrykkeren Léon Pichon og erhver­vede efterhaanden en stor Del af deres bedste Ting. Man kan delvis karakterisere disse to Mænd som Modpoler i fransk Boghaandværk, men efter Krigen tog den smukke Bog Tegning af Henri Matisse til Tidsskriftet „Aujourd'hui". et vældigt Opsving, unge Forlag dukkede frem, aldrig har Verden set saa mange artistiske Værker. Kieffer stræbte efter at give Bogen et nyt Ydre, hvorimod Léon Pichon var solidt forankret i det klassiske Haandværks Traditioner. For Bog­kulturen i Frankrig er ikke alene Modernisme, den er ogsaa Smag, Elegance, Vid. Det kunstneriske Opbud er saa rigt, at ethvert af disse Krav indtil Overflod kan tilfredsstilles. Jeg har ikke samlet Bøger efter ensidige Principper, jeg kan glæde mig ligeligt over en harmonisk Bogside af Carlé­gle, Daragnés eller Bernard Naudin, samtidig med at jeg er i Stand til at beundre Segonzacs Akvareller til L'Éducation sentimentale, Chas Labordes Raderinger og Lucien Bouchers barokke Tegninger til Clochemerle." Dagen ebber ud, Træerne i Haven forsvinder i en Vinter­eftermiddags Taage. Læselampen i Biblioteket bliver tændt. Paa Skrivebordets Mahogniplade ligger en Cirkel af Lys, mens Bøgerne, der dækker det høje Rums Vægge fra Gulv til Loft, fortoner sig i et brunligt Halvmørke. Nogle gyldne Rygstempler lyner som Kolibrier, der har sat sig til Ro mel­lem Løvet. „Jeg har ikke foretrukket de raffinerede Luksusbøger, den Slags Rariteter man gemmer i Pengeskab og Box, jeg har først og fremmest samlet paa levende Bøger, Værker jeg holdt af og havde Brug for i mit Arbejde. Min Samling om Kunsthaandværk er ret omfattende. Kunsthistorie har jeg ligeledes en Del af — men jeg vil nu overlade Dem til Bø­gerne, min Herre. Naar De staar paa det øverste Trin af den­ne Trappestige, kan De naa Hylderne under Loftet. Og hvis De vil se mere, har jeg et Værelse ovenpaa, hvor der ogsaa er Bøger." Den anonyme Bogelsker smiler bag sin Halv­maske: ,,Nu maa jeg desværre gaa. Paa Gensyn." Jeg er alene med disse Tusinder af Bind. De afspejler deres Ejers mange forskelligartede Interesser. Faglitteraturen er fyldigst repræsenteret. Adskillige Hylder er optaget af udsøgte Specialværker paa Hovedsprogene om Glas, Porcelæn og Keramik. La Céramique dans l'Art Musul­man staar der paa Ryggen af en Mappe, hvor hver eneste af /X 1 HILIS, nc songez plus å faire la retiaite! Trop docile au conseil de la chambre secréte, Alors que par la bouche froide des tniroirs 1out vous suggére d'abdiquer aux. mains du soir, Roger Allard: Les feux de la Saint-Jean. Tegning af Luc-Albert Moreau. Plancherne er fuldendt reproduceret. Det er en af disse sjældne Publikationer i 200 Eksemplarer, som de store Kul­turlande sender paa Verdensmarkedet, et Compositum af faglig Viden og teknisk Snilde præsenteret med en sand For­agt for Omkostningerne. Alle Grene og Afskygninger af de smaa Kunster findes paa Reolerne. Les Ivoires Gothiques Frangais hedder to statelige Bind af Raymond Koechlin; Miniatures des plus anciens Manuscrits Grecs er Titlen paa et andet Værk, Originalerne findes i Bibliothéque Nationale, men her er Bøger om Mosaikker, Tæpper, Møbler, Vase­malerier... og som et Memento, der baade rummer Menne­skets Glæde over de nære Tings Skønhed og dets Længsel mod det hinsidige, finder jeg en af Ejerens Passioner, de franske Katedraler. Frankrigs Katedraler... jeg vil standse et Øjeblik og sætte mig paa Trappestigens knirkende Trin, mens jeg blader i en Monographie. Fra det svære Foliobinds Sider rejser sig en Luftspejling, let som en Kniplingsmantille, arret og hær­get af Aarhundrederne, Beviset for at Mennesker evner det utrolige, naar de taarner deres Drømme op i det Blaa. I store Kassetter ligger typografiske Mærkværdigheder og Plaquetter. Et Par Reoler tynges af Værker om Bogkunst, her undgaar man ikke at bemærke E. de Crauzats La Reliu­re Frangaise de igoo—1925 udgivet af René Kieffer. En kræsen Samling af international Exlibris-Litteratur befinder sig i Nærheden. Kunstbøgerne er uoverskuelige. Franske Serier om moderne Maleri og Skulptur staar paa Geled, lige fra de smaa beskedne der flyder i unge Kunstne­ res Atelierer til de udførlige Standardværker med Farve­ sider. Paa en af Hylderne finder jeg en Række store Lærreds­ mapper Dessins de Maitres Frangais fra Helleu et Sergent. Dansk Kunstlitteratur, svensk, norsk, tysk, engelsk. Et stort Blaise Cendrars: La Guerre au Luxembourg. Tegning af Moise Kisling. Élégies amoureuses d'Ovide. Tegning af Auguste Rodin. Omraade er alle de danske illustrerede Bøger. Endvidere Skønlitteratur, Haandbøger, Tidsskrifter... et Arsenal af Bil­ledstof, Kunstvidenskab og Hobbies samlet gennem et langt Liv. Det er en Have saa veldyrket, at man undres over, hvor­ledes dens Ejer har kunnet afse Tid til at pleje den. Paa mine Ekspeditioner op og ned ad Trappestigen har jeg plukket nogle Frugter, hvis Aroma antagelig er mindic C'est par cette raison que ce Garde severe, Argus sentit les coups d'une auguste colere. Et celle dont Junon lui confioit les pas Triompha dans les Cieux de son juste trépas. Mais sans tirer de loin des veritez certaines Je connois un esclave, & j'ai vu dans les chames Pour avoir å son Maitre apris sans differer Des crimes qu'un Epoux veut toujours ignorer. Il meritoit encor des peines plus cruelles; Il nuisoit å tous deux par ses raports fidelles. Et vouloit déchirer par son discours flåteur L'une å son infamie,& l'autre å sa douleur. Croi-moi, toujours un homme est afflige dans l'ame, Lors qu'on lui va parler des crimes de sa femme. Et comme un næud si doux aime å se conserver. Il en cherche souvent plus qu'il n'en veut trouver. S'il n'aime pas sa femme, il vit sans défiance, 64 Élégies amoureuses d'Ovide. Tegning af Auguste Rodin. kendt. Roger Aliards Les feux de la Saint-Jean, (Camille Bloch, 1920) er forsynet med 5 Illustrationer af den sympa­tiske Luc-Albert Moreau. Tegningerne er trykt med en smuk brun Farve, der nærmer sig Palettens Guldokker. La Guerre au Luxembourg af Blaise Cendrars, (Dan. Niestlé, 1916) har Moise Kisling illustreret. Den unge Polak, der i Begyn­delscn af Tyverne med et Stjerneskuds Fart gled over det parisiske Kunstlivs Himmel, har set Luxembourghaven med den Fremmedes Øjne. Tegningerne er prikket ned med en naiv og pudsig Charme. Af ganske privat Karakter er et fornemt Bogarbejde Élé­gies amoureuses d'Ovide, Oplaget er kun 250 Eksemplarer, hvoraf de 50 første er trykt paa Papier spécial pur chanvre fra Maillols Papirmølle i Montval. Elegierne er ledsaget af 31 erotiske Kompositioner tegnet af Auguste Rodin og skaa­ret i Træ af J. L. Perrichon. Rodin-Musæets Konservator Georges Grappe har udvalgt Billederne, skrevet Forordet og dediceret Eksemplar Nummer 31 til Bibliotekets Ejer. Bog­trykkeren Philippe Gonin har befordret det eksklusive Værk i Pressen til Glæde for sine Venner, og naar det sluttelig an­føres, at en Abbed ved Navn Bazzin har oversat den Ovidske Amour til franske Vers, er den omstændelige Kolofon til Ende. Tegningerne er særdeles livlige og amoralske, Pennen er ført over Papiret i store, rytmiske Kast, en Kunstners dristige Leg med det nøgne Menneskelegemes Arabesker. Billeder og Sats arbejder saa ubesværet sammen, at man fornemmer den bibliofile Salighedstilstand ved at sidde med Værket i Haanden. I Biblioteket paa første Sal stod Guillaume Apollinaires Le Bestiaire ou Cortége d'Orphée, den lille Replik fra 1919, (Éditions de la Sirene) men Raoul Dufys Træsnit af Geden fra Thibet, Slangen, Løven, Elefanten og Paafuglen er gjort med en saa glitrende, dekorativ Fantasi, at man ikke savner den sjældne Udgaves Kostbarhed. Træspaanerne har sprudlet fra Knivene, man kan se det paa Snittets furioso. Le Lion. Guillaume Apollinaire: Le Bestiaire. Træsnit af Raoul Dufy. En af Dignimonts sidste Bøger har ogsaa fundet Vej til Biblioteket, Det er La Muse Gaillarde af Raoul Ponchon, (Éditions Rieder, 1939). Illustrationerne viser ikke nye Sider af den udprægede Parisertegners Talent. Med stor Virtuosi­tet gennemspiller han sit gamle Repertoire, de smaa letsin­dige Damers Verden, Storbyen i Neonlys, Bar'en og Yder­kvarterernes folkelige Forlystelser, et Stykke Paris Dignimont Raoul Ponchon: La Muse Gaillarde. Træsnit af André Dignimont. kender indtil de mindste Detaljer. Vi har set Motiverne man­ge Gange, Tidsrummet mellem de to Krige er allerede ved at blive Historie. Den franske illustrerede Bog havde Medbør i Tyverne, i dette Tiaar kulminerede de artistiske Bestræbelser, men al­lerede i Trediverne sagtnede Produktionen; efter den vold­somme Opblussen fulgte en Mathedsperiode. Selv stærkt fe­terede Tegnere, der i Aarene efter Verdenskrigen havde væ­ret overbebyrdede med Arbejde, maatte slaas for Udkommet. De prominente Maler-Illustratorer har næppe mærket denne Déroute, i Mellemtiden var deres Oliebilleder steget til an­selige Priser, men Bogens professionelle Tegnere sled Maga­sinernes Trapper og forsøgte paa andre Maader at gøre deres Evner frugtbringende. Den illustrerede Bogs Skæbne i de sidste Aars Frankrig ved vi kun lidt om. Venter en ny Generation af enthusiastiske Typografer og Billedkunstnere paa at føre Traditionen vide­re, eller vil Førerskabet blive overtaget af andre Nationer? Bogens Veje er uransagelige. Resultaterne af den lykkelige Periode i Tyverne vil blive staaende. Vi skylder det franske Initiativ, Talentet og Vove­modet en hædrende Krans. Og hvordan bliver den nye Epoke i Bogens Historie? LEO ESTVAD Bernard Naudin.