DET KONGELIGE 

BIBLIOTEKS AABNING FOR 
OFFENTLIGHEDEN 

15. November 1793 
I anledning af det kongelige biblioteks 150 aars jubi­læum skriver mag. A. Fabritius om bibliotekets tid­ligste tid. 
SOM ET FLERTAL af de ældre store europæiske offentlige Bib­lioteker er ogsaa Danmarks Nationalbibliotek grundlagt som Kongens private Bogsamling; som Følge heraf var Biblioteket siden sin Stiftelse, som man daterer til Ansættelsen af den første kongelige Bibliotekar Marcus Meibom 25. Oktober 1653, udelukkende at betragte som en privat Ejendom, der vel kunde beses af Fremmede som en af de Mærkværdig­heder, der bidrog til Tronens „mærkelige Zirat", men om hvis Frugtbargøreise gennem et større Publikums Benyttelse af det i Studieøjemed man end ikke drømte. Der var siden Meibom til Stadighed ansat Bibliotekarer, hvis Opgave det var at vogte og forøge de kongelige Skatte, men til at begynde med udnævnte man hertil Folk, der som Peder Schumacher, Wil­lum Worm og Livlægen J. C. Wolf en havde andre, og vig­tigere, Ting at passe ved Siden af Biblioteksvirksomheden. Disse Mænd har naturligvis selv kunnet benytte Biblioteket til deres egne Studier, og man har vel, maaske bortset fra Wolfen, Lov til at formode, at de ogsaa i ny og næ har hjul­pet en Studiefælle til et lærd Værk, som ikke let kunde faas andet Steds, men videre har det, bortset fra de Udlaan til 
Hoffet, hvorom bevarede Kvitteringer endnu bærer Vidne, ikke strakt sig. 
Den kendte Bogsamler, Stiftamtmand Christian Reitzer, der selv med storslaaet Uegennytte stillede sit rige Privatbib­liotek til Raadighed for lærde Venner — Holberg var blandt dem, der nød godt heraf — udtalte sig allerede I71? at der blev aabnet Publikum Adgang til Det kongelige Bibliotek, og fire Aar senere fremsatte Anders Hojer for første Gang paa Tryk den samme Tanke — foreløbig talte dog begge for døve Øren, og Højer, der blev Vicebibliotekar 1729 og Biblio­tekar 1730, sad for kort til at faa noget i denne Retning gen­nemført. 
Med Historikeren Hans Grams Overtagelse af Biblioteka­riatet i 1730, efter at Højer ved Kong Christian Vis Tron­bestigelse var faldet i Unaade og berøvet alle sine Embeder, skete der vel ingen formel Ændring i Bibliotekets Forhold til Offentligheden, men reelt betød dog Grams Tiltræden en mere liberal Kurs. Denne hænger vel i første Række sammen med den fremragende Forskers velkendte Hjælpsomhed over­for videnskabelige Fagfæller og Studerende, men bør maa­ske ogsaa ses paa Baggrund af det Tab, Publikum havde lidt ved Universitetsbibliotekets Tilintetgørelse ved Københavns store Ildebrand i 1728. Ved Grams Død i 174^ ophørte sik­kert denne Benyttelse, om hvis med Nutidens Øjne spæde, men i Forhold til den foregaaende Tid overordentlige Om­fang vi endnu har Vidnesbyrd i den Notice-Bog fra 1742—48, hvori han blandt andre Optegnelser ogsaa indførte Biblio­tekets Udlaan. 
Den Udstrækning, som Publikums Adgang til Hjemlaan af Bøger fra Biblioteket saaledes periodevis har haft, ændier imidlertid ikke hverken det vilkaarlige i Fremgangsmaaden eller selve den Kendsgerning, at Videnskabsmænd og Stude­rende i det store og hele maa siges at have været afskaaret fra at drage Nytte af de store kulturelle Værdier, som Huset gemte. 
Erkendelsen af Videnskabens almene Betydning for Staten 
Det kongelige Biblioteks Stiftelse. 
Nic. Abildgaard. Oliemalet Skizze til Vægmaleri i det 1794 brændte 
Christiansborg Slot. {Statens Museum for Kunst.) 

voksede imidlertid gennem det 18. Aarhundrede og dermed ogsaa Forstaaelsen for Nødvendigheden af ved Statens For­anledning at stille det fornødne Værktøj til Videnskabens Tje­neste. Fra Slutningen af 1750'erne er der bevaret henholdsvis en paa fransk og en paa tysk affattet Betænkning om Biblio­tekets Benyttelse, af hvilke den første med Rimelighed til­skrives Historikeren P. H. Mallet, medens den tyske sandsyn­ligvis skyldes Hof præsten, den senere Professor J. A. Cramer. Begge Betænkninger gik ind for at aabne Biblioteket for Pub­likum og resulterede i en Koncept til et kongeligt Missive, som imidlertid aldrig kom til Udførelse, men ifølge hvilket der to Dage om Ugen skulde være fri Adgang fra Kl. 9 eller 10 til 1, ligesom Boger skulde kunne hjemlaanes til kongelige Embedsmænd eller til saadanne, som var Bibliotekaren be­kendt, for fire Uger ad Gangen. 
Først 27. Maj 1775 offentliggjordes den kongelige Hen­sigt at gøre Biblioteket mere nyttigt for Publikum ved at aabne Adgangen til det, men fra denne Plans Offentliggørelse og til dens Iværksættelse var der en lang Vej; Bernhard Møllmann har som bekendt ikke just indlagt sig Fortjeneste af Biblioteket gennem aktiv Handlekraft, og den store Over­leveringsforretning efter hans Død, der først sluttede 1783, efter at ogsaa hans Efterfølger J. H. Schlegel var afgaaet ved Døden, medvirkede yderligere til at forhale Sagen. Udlaanet til Publikum synes imidlertid at være kommet i Gang i min­dre Omfang kort efter Møllmanns Død i 177^3 Aaret efter tales der om, at Udlaansprotokollen skal føres af Nyerup, der dengang gjorde Tjeneste som Famulus ved Biblioteket, og før 1783 forelaa der en af John Erichsen, Schlegels Efterfølger som Bibliotekar, skreven Instruks for Bibliotekaren, hvori saavel Udlaan som Benyttelse af Boger i selve Biblioteket specielt omtales. 
Den egentlige Aabning for Publikum kunde imidlertid, som det blev fremhævet af Schlegel i et i Bibliotekets Historie saare betydningsfuldt Promemorie af 4. Februar 1780, ikke ret vel finde Sted, før Lokale-og Personaleforhold var æn­drede, og de nødtørftigste Kataloger tilvejebragt. 
Af disse Ting lykkedes det i første Række at faa Personalet udvidet. 1780 var foruden Udnævnelsen af en Biblioteks­Chef, som i Kraft af sine øvrige høje Embeder stod Kronen nær og gennem den direkte Adgang til Kongen fik overor­dentlig Betydning ikke mindst for Bibliotekets Økonomi, ansat en Amanuensis, Jonas Broager, hvis Stilling 1784 gjordes til en Underbibliotekarstilling, samtidig med at Friedrich Ek­kard samme Aar og R. Nyerup 1785 udnævntes til Amanuen­ser, og 1781 var der blevet ansat et Bud ved Biblioteket. End­videre blev der i Aarene 1781—85 opført en Tilbygning til Biblioteket, hvorved der foreløbig skaffedes mere Reol-og Arbejdsplads — en Læsesal for Publikum blev mærkeligt nok først indrettet 1796, saaledes at de Besøgende i de første tre Aar maa have haft Lov til at sidde i den store Bibliotekssal. Kort efter ansattes en „Opvarter" ved Læsesalen, samtidig med at unge Mennesker som Volontører passede Posten som „Kustos". 
21. April 1788 udstedtes en udførlig Instruktion for Over­bibliotekaren ved Vort store Kongelige Bibliothek, som det nu kaldtes, og som det til Adskillelse fra Kongens Haandbib­liotek benævnedes indtil 1906. Instruktionen, som utvivlsomt er forfattet af Daniel Gotthilf Moldenhawer, der to Dage efter Instruksens Udfærdigelse blev udnævnt til Overbiblio­tekar, er offentliggjort af Chr. Bruun i det ved 100-Aars Ju­bilæet i 1893 udgivne Mindeskrift. Det udtaltes heri paany, at det var Kongens Hensigt at bestemme Biblioteket til almin­deligt og offentligt Brug, og kort Tid efter — 2. Maj 1793 — bekendtgjordes i Aviserne, at Udlaanet fra Biblioteket var standset, for at de sidste Forberedelser til dets Aabning for Offentligheden kunde blive iværksat. 
De Revisions-og Opstillingsarbejder, det her drejede sig om, blev tilendebragt i Løbet af Sommeren 1793, og 26. Ok­
—r 
^rjy'b S ^C~Cc~: , 
^-5 . 
(ykw Vt?^ 
Oh A-^Arr' t 
fC -C-v-JL *£4o\\*!t £CW<W*A _<7 , 

'^CLø. ^ /[ l P0-*1'' . 
r j^ 
fa> 

^ku'-v^' -T^vyU-(. /. ^1 
Q-føy. lus&'c^. 
Hans Grams Optegnelser om Udlaan fra Biblioteket i August 1743­{Bibliotekets Arkiv, D. 4, Side 8). 
tober indgav Grev Æ P. Bernstorff, der fungerede som Bib­liotekschef under Chefen, Grev CVy Reventlows Fravær som Gesandt i Sverige, derefter den af Moldenhawer konciperede Forestilling, hvis umiddelbare Følge var det kongelige Re­skript til Bibliotekets Chef af 15. November 1793, hvorved 
Det store kongelige Bibliothek blev erklæret for et offentligt Bibliotek. 
Medens Bruun som anført har trykt den førnævnte udfør­lige Instruktion for Overbibliotekaren i sit Mindeskrift fra 1893, og E. C. Werlauff i „Historiske Efterretninger om det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn" (2. Udg. 1844) har offentliggjort saavel Bekendtgørelsen i Aviserne fra Maj 1793 som det den 16. December 1793 paa Grundlag af Reskriptet udstedte Reglement, har selve det Dokument, hvorpaa Bib­liotekets Offentlighed beror, aldrig tidligere været trykt. Det skal derfor gengives her. 
Reskriptet, der i Kopi opbevares i Bibliotekets Arkiv (Jour­nalsager: Ældre Række, Nr. 300), har følgende Ordlyd: 
(£{)nfHan ben øi}ttent)e af ©ut)é ^aat)e ^onge til X)anmarf og 
03©ot^eré,hertug ut)i øleémg^olfletvøtormarn, 
X)i}tnierffen cg Cl^enburg/etc. 
^3or fi}nt>er(igc ©unfi tilforn.X>a w allernaatugfi ()a»e fimbct forgobt, 
at erflære ^3ort |lore s^ibliotf)ef foret offentligt ^MbliotljefVfaa git>e ^3i 
X'ig faabant f)er\?et> tilfjenbe/Og »il, at X)ii fom (Il)ef for famme iagttager 
og paafeer (Sfterlewelfen af folgenbe ^Pnncter: 
I 
^(bgangen til "Sibliot^efet ffal alle øøgnebageftaae aaben fraSloffen 
10 til 12 om ^ormib&agen for en^er, t)er ønffer at benytte )Tg Deraf. 
II 
3 Diéfe offentlige linier ffal Der le^ereé til alle og enf)»er be^3øger og 
^3erfer/fom forlangeé,for Der paa øteDet atefterjlaae og læfc ellerexcerpere. 
X)erimoD forbpDeé alDeleé/at tage Dem paa egenJpaanD uDaf fKeolerne.X)e 
)Ta( fer&reé af ^Sibliot^effccretatrerne/fom bringe bem og fættebeni igjen paa bereé bef)erige ^Mabé. III 
gorubcn benne^rug af^3ibliot5efet,t)erti(flaaeé enf)t)er^3en aftærbe cg almeenni)ttige^unt)iTaber,»i(Ie^3i,foratt)et fan llifte Deéftørre^^tte, inet)t)ee(e ^3or Oberbib(iotf)cfar 'Jitoelfc til at ut>(aane s33ib(iot()efeté ^3øger, t hrilfen ^enfeenbe felgente ^orjlfrifter (fa( tjene til beftanbig iXegel for ^ané Sor^olt). 
1.3nc)en^3og niaanblevereéaf^iblict^efe^nben at^aaneren iSorwetjcn ()arint)fent)t en Øebbel met) ben forlangte^ogé^itel og fit ØRavné Um beriTrift. Entreringen af Ublaantngéfebbelen ffeeri enaf be offentlige ^imer ben ene^ag/Og ben folgenbeX)agfaaeébetilftcpbe\?ærenbe^øger» 
•Ovo, ber onjTer fig nieere enb een ^Sog ab ©angen, maa opgive enl)oer paa en enfelt meb D7at»né UnberjTrift forfnnet øebbel. 
2, Oberbibliotf)efaren erberettiget og forpligtet tU,naarfremmebeetter fjam ganffe ubefjenbte ^Perfoner forlanges^oger tillaané foruben ^aanerené egen UnberfPrift at æjTe/fcr Caanet ffeeiven l)eri $3i}en boeftbbenbe eller befjcnbt ^SKanbé Jpaanb. 
S.Orbentligmié bliver ber af Verfer, fom beftaae af abjIPillige X^ele, fnn nbleweret en X)eel ab @angen.?0]eget fjelbne eller meb mange^aabbere forfpnebe og overl)owebet foflbareVerfer,l)\)ié ^orlié er t?anfPeligt at en flatte,faaveIfomOrbbøger og vibenjlfabeligefKepertoriermaa iffe nblaa; neé nben s^ibliotl)efcl)efené Øamtnffe.^Paa s3Mb(iotI)efet felv berimob f)ar alle og enl)oer nben Unbtagelfe ^ot> til at betjene |lg af bem. 
4. ^oger ublaaneé fæbt>anlig paa 14 X)age. ømaajTrifter og faa; banne, fom fnn ere til nnber()olbenbe Cæéning, maaber meb Jpenfyn til ben Yppigere (Sfterfpørgfel fætteé en enbnn fortere termin, ^vo, ber efter 14X)ageé forløb bel)øoer at bruge en s23og længere,melber bett)eb at inbfenbe et m)t s^5et>iié, ber gjelber for be ncrjlpaafølgenbe 14 X)age. 
Det kongelige Biblioteks Aabning for Offentligheden 
y /LSw ^ r Ywj4irt^-Ko*L >r (-c CA-aj^ 
> 

^ '*AA^.h'l^lLlLuMU 
^Cr' ^ ^ ^ {^AA/T^CctoC 
or&y 
(/*L. d'c^fi^O>yiAyiy c pf
i 
(^c^vtV^r 
% 

Cy<^
, Qu-a/rf-. (7K. xJ^ 
^llhAr-h 
c ^* <--
Kvittering for Bøger 
udlaant fra Biblioteket til Brug for 
Prinsesse Anna Sophie, Kong Frederik III's Datter. 
{Bibliotekets Arkiv, E. /). 

^orlcmgcé,naar biéfe14X)age ere tUenbc, atter Utfættclfeafterminen, maa ogfaa^et»ifct atter fornpeé.Ølutningen af&en 6te Uge er ©reentt­fen, fom ^3or Cber6ib(iot[)efar tffe maa ot»erffrit)e, ^ittatelfc til at f)atie ^3øger fras^ib(iet()efet i længere^tit) ent) 6Uger maa anføgeé fjeé 
s35ibltctf)cfeté Q^ef, og fun f)an fan,naarfært>e(eéOniftænt)ig[)et)cr tale for Øagcn, bevilge t>en. 
5.^illabelie til at benntte |7g af ^Tianufcripterne fan ingenuben ^iblio; t()eféd)efen gioe. X)en ffriftlige^tnføgning om bem let)fageé met) Ober­bibliotbefarené CSrflccring. 
6. ØRaar en ^og f)ar været nMaant og leoereé be)1Pat)iget tilbage, be()olt)er 
•^ibliot^efet famme i )7nforvaring,faalænge indtil et ni}t(£remplarfan blive an(Ta(fet, og Da faaer £aaneren 33ibliotf)efeté beffat)iget>e plar, mærfet met> X)ubletflemplet, tilbage fom )7n Spenbom, f)vorimot» f)an fhrar f)aver at er|latte beløbetaf De i Den %ileDning forvolDte Om; 
foflninger. 
7. Og enDelig for altiD at veDligef)olDe Den væfentligen noDvenDige OrDen og for at forebygge en for famme jTaDelig ^iébrug,paalægge ^3i Ober; bibliotl)efaren fom en flreng sPligt veD ølutningen af ()vert^)alvaar at inDfenDe en nojagtig^ortegnelfe over De i Det lobenDe^iDérnm uinDlofle 
33evifer til ^3ort DanjTe Cancellie, fom l)aver at foransatte Det gor; noDne til s^3ibliotl)efeté SpenDomé øifferl)eDé ^)aanDl)ævelfe. 3^il; fælDe af gorfømmelfe ffal l)an erflatte alt Det Xab,Der veD Denne ^Pligté (SfterlaDelfeforvolDeé^3ort fra nu af til offentlig ^rng beflemte^ib? liotl)ef. 
^rette
X)erefter X)u X)ig allernnDerDanigft l)erom Det for; noDne til ^3eDfommenDeé (Efterretning offentlig at laDe befjenDtgiore. ©ivet paa ^3ort ølot ^l)rif7ianéborg i ^oreé fongelige[Ke|7Dentj|7aD ^jobenl)avn Den l5De 97ovember 1793, 
UnDer ^3or fongelige JpaanD og øignet 
CHRISTIAN R. 
A. P. Bernstorff. 
^il Øel)eimeraaD og Oberfammerjnnfer ^r»Sat) ^riDerid) ©reve af ^eventlov,9iiDDer,famt d^f for Det fongelige fbre ^5ibliotl)ef. 
Det kongelige Biblioteks Aabning for Offentligheden 
Betydningen af dette Skridt lader sig, som Werlauff ud­trykker det i sin Bibliotekshistorie, „lettere tænke end ud­vikle" — og han fortsætter: ,,Giennemgaaes vor Litteraturs Aarbøger i dette lange Tidsrum, hvormange betydende viden­skabelige Arbeider kunne da vel nævnes, som ikke herfra ere blevne understøttede; hvormange lærde Undersøgelser, som ikke ved den friere Benyttelse af en saa rig og omfattende Bogskat ere blevne fremmede? Hvor mangen Yndling har vel ikke paa sin academiske Bane her lagt Grund til den Dan­nelse, hvormed han i Tiden har gavnet Videnskaberne og Fædrenelandet? Hvor mangen nyttig Kundskab er herfra ikke udbredet, selv blandt de Klasser af Medborgere, hvis Bestem­melse forøvrigt fierner dem fra egentlig lærde Studier? Hvo kan vurdere de Sædekorn, som herfra udstrøede maaskee have spiret og baaret Frugt i nyttige Opfindelser, i Foretagender vigtige for Borgersamfundet". 
Med den stigende Oplysning, og stadigt voksende Trang dertil, som det 19. og 20. Aarhundrede har ført med sig, har disse Werlauffs Ord fra 1844 vel i endnu højere Grad Gyl­dighed i Dag, hvor Det kongelige Bibliotek indtager den cen­trale Plads — Midtpunktet for vort Lands Biblioteksvæsen. Gennem det Arbejde, der i de forløbne 150 Aar er udrettet af en Række af vort Lands dygtigste Biblioteksmænd, turde det Formaal, man forbandt med Reskriptets Udstedelse, til fulde være naaet, og Biblioteket kan markere Jubilæet i Be­vidstheden om sin ansvarsfulde Stilling som en betydnings­fuld Faktor i vort Lands frie videnskabelige Kulturliv. 
ALBERT FABRITIUS