RUNGSTEDLUND — 
EN HAVE 

Et grafisk værk af Erik Clemmesen. Fremstillet i 25 eksemplarer. Kjøbenhavn 1941. Folio. Litografier og raderinger. 
BLANDT VERDENS mange illustrerede Bøger er det muligt at pille en lille Gruppe ud, hvor der er opstaaet en lykkelig Helhed af Text og Billeder. 
Ser man sigom efter det, den nyeste Tid har at byde paa af denne Art, søger man ikke forgæves hos Franskmændene, der med ikke alt for omhyggeligt skjult Stolthed fremviser Colette: La Treille Muscate og samme ypperlige Forfatterindes La Naissance du Jour. Begge skal ses i Udgaver fra 1932, den første illustreret af André Dunoyer de Segonzac med Rade­ringer, den anden med Litografier af Luc-Albert Moreau. Her er saa aabenbart en heldig Kombination af beslægtede Aander, forenet ved mangeaarigt Venskab og — hvad der ikke er det mindst væsentlige — samlet under Fortryllelsen af Colettes Landsted midt i det dejlige Provence. 
Den Bog, der fremkalder Tanken om al denne Herlighed, er: Rungstedlund — en Have, et grafisk Værk af Erik Clem­mesen. De litterære Bidrag skyldes ingen ringere end Jo­hannes Ewald, foruden Boganis og hans to Døtre, Karen Blixen-Finecke og Paracelsus. Yderligere har Ornithologen Helge Christensen skrevet om Havens Fugle, en Genre ikke uden poetiske Momenter. 
Sammenligningen med Colette er nærliggende, idet alle Forfatterne opererer netop med deres Tilknytning til det be­stemte Sted, dets Træer, Dyr og Mennesker, hvorved de 
giver Grafikeren Mulighed for i sit Medium at udtrykke en 
beslægtet Tankegang. 
Clemmesen er den, der samler dette udmærkede Selskab til en litterær Helhed, idet han ikke alene viser os den præg­tige Have og dens vingede Beboere, men ogsaa komponerer Bogens Helhed og i ganske bogstavelig Forstand har skrevet hvert Ord af de andres Text paa sine Kobberplader og litho­grafiske Sten. 
Allerede herved er der opstaaet en Bog af den allersjæld­neste Helstobthed, men det hele havde ikke nyttet meget, hvis ikke Clemmesens Grafik havde været af saa høj en Kvalitet, og hvis det ikke var lykkedes ham under sit Ophold paa Rung­stedlund at blive saa aldeles gennemtrængt af Stedets Aand, hvilket i et Værk af denne Art er alt. 
Stemningen anslaas med Finhed ved et Citat af Paracelsus' Introductioner: Der gaar over Marken en lille Sti optil Laa­gen i den gamle Krohave i Rungsted. Paa hver sin Side af Indgangen staar en gammel Tjørn; som værdige ærbødige 
I jenere bøjer de sig for den indtrædende og byder ham vel­kommen, og er man først indenfor, er man midt i Æventyret, i det fortryllede Land. 
Clemmesen har smukt forstaaet, at hans Opgave her var den ligefremme og nænsomme Gengivelse af Havens Natur, der stemmer saa godt med de Prøver, man før har set paa hans Grafik med dens milde og dog saa sikre Spind af Linier. 
Afsnittet om Rungstedlunds Fugle er skrevet og illustreret paa lithografiske Sten, hvorved hver Side faar den mest fuld­komne Helhed. Paa denne Maade er det saa aabenbart na­turligt at skrive en hel Side med lutter store Bogstaver, me­dens Bladene med raderet Text virker noget uroligt for et typografisk trænet Øje. Undtaget herfra er dog ubetinget sidste Side, den med Paracelsus' Fugledigt, der staar saa let og graciøst, at det er en Fornøjelse. 
Som sagt er de lithograferede Sider meget smukt kompo­nerede med en dejlig ubesværet Balance mellem Billede og Text — de smaa Fugleportrætter er ikke alle lige overbevi­sende, men til Gengæld er Havebillederne det, baade naarVirk­ningen af Sol og Skygge i et mægtigt Træ gengives i sort og hvidt, og der hvor en mildere Tone og Linie arbejder sammen. 
Naar Clemmesen forlader Lithografiet for Raderingen, mi­ster hans Værk Karakteren af Bog, fordi han sætter de nu mere knappe Texter ind som Part af Billedet. Ellers arbejder han med den samme stærke Fastholden af Billedfladen, hvad dog ikke forhindrer ham i at naa en fin Rumvirkning og saa­ledes fremkalde en meget lødig kunstnerisk Effekt, som, hvor Stregen gør sig fri af en vis forsigtig Tørhed, støttes af en ud­præget og ejendommeligt renlig grafisk Kvalitet. 
-w -T./ PARACEU^ .'"\^

mTÉf"
" ' 

£JIDCR'ER 7A AVANCE FIÆLE DERUDE I MIM HAVE ••' V-ÉV55RST TUDS OT'S.EN UGLE O/A DØD OC CRAVFC . 
-%•>»* 
WEER COGEm LATTfR. FPA SKOVENS DUNKER 5K^CC£ 
v 
:pG DEN FORTÆLLER.. ATTER O.ViT,lVTO '.YKKÉ. 
T;?TSv?SOR.TE ST£R£ PA\ PLÆNEN >50CFR FØpEK ®^OCPRÆKER.-VEN [APVtRf ATT^NKE PM DøDtN 1 
jOTl'lJNDETR/tET DUEN FORTIER. DYBT FORTDLrG, ^v; AT SELVE euSKOVSLVCN KAN BRÆNDE. ROLrC
-W(Wv ^ 
Sf SVALEN VOLTIGER.E i ELtCANTf BUep.-
ENJUBLER. BARE NVERf , UVErR'TRUER ^ 

VOR fWEDAM/VVENBREOERLSIN TAUSl.SORJLFLADE ISFUGL LYNSNAR.T SPRQ5E£ SIN PAWELAPE. 
l»M£N UNPER.POLENS r>Al.£\' OG rLEM5 røf^STE RC?.DA\L^ 
/ SA\TOLKER JNIATTERCÅTÉ^T*.SIT VEMODS S^DME 
NfibRyr EIVITANC ^kalfuytte ERAJOSLDEH? WNDEKUCLE Vi [i-ANDRE iØREN L^tF TIL, /VJNL FITCLE, 
YLD SM SQM^UmWHAVE MFD LINDWNG OC A\Ei) LISE, EN FUGL£VISE..v ^ 
Jeg tænker her paa Blade som de, der illustrerer Karen Blixen-Fineckes Linier: Men da saa Dagens Larm svandt hen ... og Boganis': Giv mig et Ord, et Haandtryk, et Nik, hvorpaa jeg kan Livet bygge . . . snarere end de to, hvorpaa Johannes Ewalds altid dybt betagende Ode til Rungsteds Lyk­saligheder er prentede: 
I kølende Skygger, 
i Mørke som Roser udbrede, 
hvor Sangersken bygger 
og kvidrende røber sin Rede. 
Hvor sprudlende Bække 
snart dysse, snart vække 
Camoenernes Yndling, den følende Skjald 
med steds' ensrislende Fald. 

Hvor Hjordene brøle 
mod Skovens letspringende Sønner 
og puste og føle 
den Rigdom i hvilken de stønner, 
hvor Mejeren synger 
blandt gyldne Dynger 
og tæller sin Skat og opløfter sit Raab 
til den som har kronet hans Haab. 
Hvor skertsende Bølger beskvulpe den Vandrer, hvis Øje snart stirrende følger med Helsinges graanende Høje, snart undrende haster blandt Skove af Master og forsker og kender den fremmedes Flag og glemmer den hældende Dag. 
Hvor Ensommes Lise, 
venskabeligt lindrende Slummer 
tit bød en Lovise 
forglemme sin kærlige Kummer. 
Hvor Glæder tilsmile 
den vandrende Hvile, 
hvor Rungsted indhegner den reneste Lyst, 
der fyldte Camoenen mit Bryst. 
Dette Digts geniale Blanding af Idyl og smertelig Patos har Grafikeren med sin sort-hvide Kunst kun vanskeligt kun­net afspejle, men han har Krav paa vor Taknemmelighed allerede ved at have fremdraget det og vist os det i en Form, saa vi forstaar, at Rungsted er eet af de store Steder i Landet, 
JØRN RUBOW