SKRIFT OG BOG I DEN KLASSISKE OLDTID Paa grundlag af et foredrag i Forening for Boghaand­værk skriver professor Carsten Høeg om den græske og latinske skrifts fødsel og tidligste udvikling samt om bogens ældste historie. FORHISTORIEN VOR MODERNE „LATINSKE" SKRIFT er en Aflægger af den gam­mel-ægyptiske Hieroglyfskrift. Naar man betragter Yderpunk­terne af denne Forbindelseslinje, er Lighedspunkterne unæg­telig meget fordækte, og Forskellighederne iøjnefaldende. Den moderne Skrift omfatter kun 25—27 Tegn, og de virker paa os næsten udelukkende som Lydsymboler og ejer praktisk talt ikke nogen individuel Virkning eller Mening; Betragtning af et Stykke latinsk Skrift i et Sprog, man ikke kender, er derfor i Reglen absolut ikke fængslende; til Gengæld er Systemet saa simpelt, at ethvert normalt Barn i Løbet af et Aarstid kan blive udlært i Kunsten, og man kan stige til den højeste Lær­dom uden at faa Brug for at udvide den i Barndommen op­naaede Skriftkundskab; det eneste, der maa læres senere, er nogle ganske faa „Hieroglyffer" som &, %, £, $, § o. lign. og eventuelt matematiske og astronomiske og andre fagviden­skabelige Specialtegn. Den ægyptiske Hieroglyfskrift var der­imod en overordentlig vanskelig Kunst, som kun et Faatal kunde lære at beherske gennem et langt, møjsommeligt Stu­dium ; men selv for den, der ikke kan læse et Ord af denne mærkelige Skrift, virker en Indskrift med Hieroglyffer ganske umiddelbart som en Aabenbaring af en hel Verden for sig, en rig Billedbog, hvor Linje efter Linje bringer nye, overraskende Tegn frem for Øjet, hvor Tegninger af Mennesker og deres Udstyr og Redskaber, af Dyr og Planter, af Himmellegemer, af Vand og af Land mødes i broget Vrimmel. Naar man fæster Blikket ved disse Forskelligheder, fristes man til at tro, at man maa være naaet fra det hieroglyfiske Skriftsystem til vort gennem en lang, lang successiv Udvikling, og at Menneskeheden maa have arbejdet igennem Aartusin­der for at naa frem til det moderne Systems fuldendte Sim­pelhed. I Virkeligheden ligger Sagen helt anderledes, og den moderne Bogstavskrift er blevet skabt ved en enkelt genial Ska­berakt — en af de store Illuminationer, der lyser op i Menne­skehedens Historie — engang i Begyndelsen af andet Aartu­sind f. Chr. i et af de semitiske Lande mellem Ægypten og Mesopotamien. Det er ikke sært, at Videnskaben med liden­skabelig Kraft arbejder paa at oplyse de nærmere Omstæn­digheder ved denne store Opfindelse. Forudsætningerne for den var skabt i Ægypten, hvor der allerede i det 4. Aartusind f. Chr. eksisterede Elementerne til en Bogstavskrift. Paa Ægyptisk fandtes et stort Antal Ensta­velsesord bestaaende af een Konsonant med een følgende Vo­kal, og Sproget frembød talrige Bøjningsformer og Aflednin­ger, der kun afveg fra hinanden ved at have forskellige Vo­kaler. Deraf følger, at naar een og samme Hieroglyf — der jo principielt angav Begrebsindholdet — blev omsat i Lyd, var Konsonanten altid den samme, men Vokalen kunde variere. Det kan illustreres, hvis man foretager det Tankeeksperiment at skrive Dansk med Hieroglyffer. Hvis vi vælger at bruge Hieroglyffen (Øje) for Begrebet ,,at se", vil vi komme til at omsætte den snart i Lydene s plus e, (f. Eks. i „(at) se"), snart i Lydene s plus aa „(han) saa" (og for at faa Skrift og Bog i den klassiske Oldtid Princippet helt klart maa vi glemme, at vi paa Dansk ogsaa har Formen „(han) ser", og helst ogsaa prøve at forestille os, at der findes Former af samme Verbum, der lyder ,,so" og „sa" etc.). Ved en Generalisering af dette Forhold, der altsaa laa meget nær for Ægypterne paa Grund af deres Sprogs Egenart, kom man til den Opfattelse, at en Hieroglyf kunde staa som Tegn for en Konsonant efterfulgt af hvilken­somhelst Vokal eller endog af slet ingen. Som Eksempel kan vi tage Hieroglyffen <=», der egentlig betyder „Mund", men som kom til Anvendelse for at betegne ikke blot Lyden ro (det ægyptiske Ord for Mund), men ogsaa r plus a,e,i eller u eller blot r uden nogen Vokal. Det vil sige, at man har skabt en Stavelseskrift, der, saa at sige af sige af sig selv, er blevet til en Bogstavskrift, hvor man har Tegn for Konsonanterne, men ikke for Vokalerne. I Hieroglyfskriften blev Bogstavskriften imidlertid kun anvendt som een Udtryksmaade ved Siden af Billed-og Ord-Skriften, og Hieroglyfskriften som Helhed staar nærmere ved en Rebus-Skrift end ved en virkelig Bogstav­skrift. Det afgørende Moment i Skriftens Historie indtraf, da en­gang en genial Semit laante den ægyptiske Bogstavskrifts Prin­cip og brugte det til at gennemføre en ren Bogstavskrift (sta­dig uden Vokaltegn) uden nogensomhelst Indblanding af bil­ledskriftlige Elementer. Hermed var Miraklet sket og det Al­fabet skabt, der skulde gaa sin Sejrsgang over store Dele af Asien og Afrika, over det hele Europa og dermed ogsaa over Amerika og Australien. Og selve de Bogstavformer, som vort moderne Alfabet opviser, er blevet til enten straks ved den første Anvendelse af Skriften paa semitisk Sprog eller meget snart derefter. ij{oSif-t-vvV^SK ^;+3+'3©;w/i9©s,-^+0+^1,<,5^, ^3^/37,2^0 Figur i. Den ældste Indskrift af større Omfang, vi har bevaret i se­mitisk Bogstavskrift, blev fundet i Byblos1 i Syrien i 1923 af franske Arkæologer; den staar paa en Sarkofag for en Konge, der hed Ahiram, og den kan med ret stor Sandsynlighed date­res til det 13. Aarh. f. Chr. Den er afbildet i Figur 1. Den før­ste Del af Indskriften lyder i Oversættelse saaledes: ,,Ipfes­baal, Søn af Ahiram, Konge over Gebal, har lavet denne Sar­kofag for sin Fader Ahiram som hans Bolig for Evigheden". Ordene ,,Søn (der paa semitisk hedder ben; sml. Ben-jamin = Lykkens Søn) af Ahiram" ser saaledes ud:2 Bi ^ B(c)N 'AH(i)R(a)M Det er ikke svært at se af Omskriften nedenunder i latinske 3 Det er et ejendommeligt Tilfælde, at denne Indskrift, der nu staar som det ældste Monument for vor Skrifthistorie, er fundet i den By, af hvis Navn Ordet „Bibel" er en Afledning. 2 For at lette Sammenligningen har jeg dog tilladt mig at vende Skriftret­ningen om ; i den semitiske Skrift er Retning fra højre til venstre fra gammel Tid og indtil nu den foretrukne. Skrift og Bog i den klassiske Oldtid Bogstaver, at Bogstaverne B, N, A, H, R og M i det store og hele havde den samme Form og Betydning dengang som nu. Og enkelte mindre omfangsrige Indskrifter viser, at Ahiram­indskriftens Alfabet har været i Brug i Palæstina og omlig­gende Lande helt tilbage til ca. 1800 f. Chr. Højst mærkværdigt er det nu, at man i 1929 i Ras Shamra i Nordsyrien har fundet Indskrifter fra det 14. Aarh. paa en Slags Gammel-Fønikisk skrevet i ren Bogstavskrift med et Al­fabet paa 29 Bogstaver, alle dannede,som i de mesopotamiske Indskrifter, ved Kombinationer af Kiletegnet. Ras Shamra-Alfabetet saavel som Ahiram-Alfabetet maa nødvendigvis afledes af det ægyptiske: det er helt umuligt at forestille sig, at en saa mærkværdig Ting som en Bogstavskrift uden Vokaltegn, der kun kan tænkes tilblevet under ganske særegne Omstændigheder, skulde være blevet skabt helt paa bar Bund af de semitiske Folk. Og man kansikkert gaa videre endnu: naar der paa semitisk Grund indenfor et snævert be­grænset Tidsrum findes to forskellige Konsonant-Alfabeter, er de ikke blot begge i Princippet afhængige af det ægyptiske, men der bestaar et snævrere Slægtskab mellem dem. Men des­værre er det endnu ikke lykkedes at faa Klarhed over, hvilket af de to der er Udgangspunktet for det andet. Dette Spørgs­maal hænger sammen med det store Problem, om man vil antage, at det almindelige semitiske Alfabet (det vil sige det, vi for Kortheds Skyld kalder Ahiram-Alfabet, og de deraf af­ledede senere semitiske Alfabeter) er opbygget af Former, der har en vis Billedværdi og eventuelt er laant fra de ægyptiske Hieroglyffers Billedforraad, eller om man vil tænke sig, at Formerne er valgt vilkaarlig uden Hensyn til Billedværdien. Naar man ser paa Bogstaverne i Ahiram-Alfabetet, faar man ikke noget umiddelbart Indtryk af, at de skal „forestille" noget som helst. Men vi kender — ganske vist fra meget se­nere Tid — Navnene paa de semitiske Bogstaver,1 og i hvert Tilfælde for nogle Bogstavers Vedkommende synes der at være en vis Overensstemmelse mellem Bogstavnavnet og Bog­stavformen. Paa Figur 2 Kolonne 5—9 er gengivet de ældste semitiske Bogstavformer tilligemed deres Navne, og det maa sikkert indrømmes, at Overensstemmelsen er ret paafaldende for en 4—5 Bogstaver. Tydeligst for O (Nr. 16 i Listen) ; dette Tegn svarer virkelig godt til sit Navn 'ain, der betyder „Øje". At T'et (Nr. 22), hvis ældste Form er et Kryds, pas­sende kan bære Navnet tau, der betyder „Tegn", vil man ogsaa nemt kunne blive enige om. N'et (Nr. 14) svarer ikke synderlig godt til det almindelige Navn nun, der betyder „Fisk", men derimod fortræffeligt til det Navn, det bærer i sydsemitisk: nahas, der betyder „Slange". Der skal ikke saa lidt god Vilje til, for at faa R'et (Nr. 20) til at stemme med sit Navn res, der betyder „Hovede"; lidt bedre gaar det med D'et, der kan tænkes at forestille en Teltdør og saaledes kan 1 Direkte Kendskab til de semitiske Bogstavnavne faar vi forst gennem sen­hebraisk Overlevering, men de græske Bogstavnavne — der er afledede af de semitiske — er attesteret for meget ældre Tid. Ved Sammenligning med de græske Navne og ved almindelige sproghistoriske Ræsonnementer er det muligt paa Grundlag af de senere gængse hebraiske Bogstavnavne at rekonstruere de gammel-semitiske med en vis Sikkerhed. Disse Navne er indsatte i Listen Figur 2, Kolonne 5 ; i Kol. 6 er Betydningen angivet, forsaavidt den synes nogenlunde sikkert kendt. — Ved Angivelsen i Kol. 7 af de semitiske Bogstavers Lydværdi er efter gammel Tradition anvendt Tegnene * og ' ; de betegner to forskellige h-agtige Lyd. — I Kolonne 8 er opført Bogstaverne fra den berømte Indskrift, som Kong MeSa af Moab lod udføre som Minde om sine Sejre i Begyndelsen af det 9. Aarh. Indtil Fundene i Byblos var det den ældste, større Indskrift, vi havde bevaret i fønikisk Alfabet. — De trykte Bogstaver, der staar til venstre for Kolonne 1, fører for Øje de Former i vort Alfabet, der er opstaaet af de paagældende Bogstaver. -a •» .S TJ O G g W S > L w -T3 2m ^ 1. A: yy firvy a A4 a/t-/fcnej -< KC 2. B: fru* fat ktcu B r /ru* *> 5 (79 m 3-C. G: ( cjdftil r 3 1 1 .—CT< 4. D: tit A A d/t d & Døt­ 5. E: efjurfø*) l E £• fl£~ /i 3 f^TJU^ 6. F: ircuc-tr(d(f) tma-/\/ag/c ir y i il X 7. Z: zeU-itu/nl, i l 8. H: H X-00 £ B fat hr M 9. iheta^ th.G tet t ø e 10. I.J: ffaa*d- AsOta-1 1 S jU j 2. 1 Haaui­ 11. K: htftpa-fcai-j/ad*­ k K /: 12. L: fø/mjfø/t-A /atnd r l C A/V^A 13-M; mnr/tfient Ifaui /WWW ihnl ~1 'ftt/taX 14. N: *lCf 'VU H r tiun-FlJK 1 > 15. ki Ii Jfivk Jfyttc •6 $ f 16. O: 0[lllih.fn) cr 0o c <2^ cøi>yi o 0 ØJ* 17. P. Mu^ flt An r fil flutd. A1 ) 91 18. sadc n f W 4 19. Q: /fCp/ia-k ty f jfotrtie 20. R: A/lV p jiotøi & VI i da*­ 21. S: uu fjuf.ptux) -4^-i w w 22. T; tau-t Tr tau. 'Jeytu t xt +• -i+ t­ 23. U. V, Y: U[/IU/oh) il YY 24. pko fth 't' 25. X; kfu kh X 26. fMi V t 27. (T A 3 12 Sml. S. 66 Note i. Figur s. komme til at svare til sit Navn delt =,,Dør". I de andre Til­fælde er det umuligt direkte at erkende nogensomhelst Ana­logi mellem Form og Navn. Det gaar kun an, hvis man tør lægge nogen Vægt paa de Tegn, der er opført i Kolonne 10 og dér er betegnede som ,,gammel-sinaitiske". Hvordan det hænger sammen med dem, er en hel Historie for sig. I 1904 fandt den engelske Arkæolog Flinders Petri i nogle gamle Metalminer paa Sinaihalvøen en Del Indskrifter, der anvendte Tegn, der lignede ægyptiske Hieroglyffer, men aaben­bart — paa Grund af deres ringe Antal — maatte have Bog­stavbetydning ; Sproget var ikke ægyptisk. En anden engelsk Arkæolog, Percy Gardiner mente at kunne læse enkelte semi­tiske Ord, deriblandt Navnet paa Guden Baal. Derefter laa den Slutning nær, at vi i disse Sinaiindskrifter skulde have ,,the missing link" mellem de almindelige semitiske Bogstaver og de ægyptiske Hieroglyffer. Sagen vakte en uhyre Opsigt, og der blev sat overordentlige Kræfter i Bevægelse for at naa videre med Spørgsmaalet. Der blev udsendt flere Ekspedi­tioner til de gamle Metalminer, først en finsk, senere tre fra Harvard-University, ledet af Kirsopp Lake. Paa Figur 3 ses et Fotografi af en af de paa den sidste Harvard-Ekspedition fundne Indskrifter. Under uendelige Besværligheder og An­strængelser lykkedes det at løsne en Del af de Sten, hvorpaa Indskrifterne staar, og at føre disse centnertunge Blokke gen­nem den uvejsomme og farlige Sinai-Ørken, frem til Sikkerhed i Musæer, tilgængelige for et nøjagtigt Studium. Og rundt om i Europa ogAmerika kastede Videnskabsmænd sig med Liden­skab over disse mærkværdige Tekster og søgte at tolke dem. Desværre maa man sige, at Resultatet af disse Anstrengelser foreløbig maa betegnes som en Skuffelse. Man er endnu ikke Skrift og Bog i den klassiske Oldtid i '• va Figur 3. naaet til en blot nogenlunde sikker Forstaaelse af en eneste Ind­skrift. Et enkelt Eksempel vil vise, hvor forskellige Resultater de enkelte Fortolkere er naaet til. Den overordentlig fantasi­fulde tyske Forsker, H. Grimme, oversætter en af Indskrifterne saaledes: „Eljasib har sat dette (forat ære Guddommen) ; han har overnattet i (Gudinden) Mana's Omraade". Den samme Indskrift (!) oversættes af Amerikaneren Sprengling saale­des: „Jeg er Minearbejderen Sahmilat, Formand for Mine­skakt Nr.4". Nu maa det retfærdigvisindrømmes, at hvis Tyd­ningen skal lykkes, maa der i Begyndelsen gives Fantasien en meget bred Margin, men det er dog klart, at foreløbig i hvert Fald er man ikke kommet udover Gætninger, og det er klogest at gaa ud fra, at Bogstavværdien af Sinai-Tegnene ikke kan fastslaas med fuld Sikkerhed i eet eneste Tilfælde. Og det er trist. For hvis man kunde stole paa, at de i Kolonne 10 op­førte Værdier var rigtig ansatte, vilde man virkelig kunde faa smuk Overensstemmelse ikke blot mellem de semitiske Bog­stavformer og deres Navne, men ogsaa mellem de semitiske Former og de ægyptiske Hieroglyffer. Hvis f. Eks. det første Tegn i Listen virkelig kunde siges med Sikkerhed at have samme Værdi som det semitiske Alfa, vilde man i Ahiram- Indskriftens Form kunde se et Oksehoved, stemmende med Betydningen af semitisk alef („Kvæg"), og Linjen tilbage til den ægyptiske Hieroglyf for Kvæg vilde være nem at drage. Ikke mindre morsomt vilde det være, om vi — gennem den sinaitiske Form for Bogstav 5 (det semitiske he) — kunde faa Grundlag for i vores moderne E at se en Aflægger af den pud­serlige lille „jublende" Ægypter, og i Navnet „he" kunde høre de gamle Semiters Jubelraab. Men — det er endnu vage, famlende Forsøg, som man ikke kan bygge noget paa. Det eneste sikre, vi kan sige om den ældste semitiske Skrift, er følgende: den Mand, der har skabt Alfabetet, har været inspireret af den ægyptiske Bogstavskrift, men han har ikke overtaget eller oversat de ægyptiske Navne paa Tegnene. Han har givet dem semitiske Navne og herved fulgt det Princip, at Navnet skulde være et almindelig gængs Ord og begynde med den Lyd, det paagældende Bogstav betegner (det kaldes det „akrofonetiske" Princip). Formerne er muligvis lavet paa fri Haand, ved Sammensætning af simple geometriske For­mer, muligvis efter Forbilleder i andre Skriftarter (og her er det muligt , man ligesaa vel bør tænke paa kretiske som paa ægyptiske Hieroglyffer). I enkelte Tilfælde synes Bog­stavet at have faaet et Navn, der svarer saa nogenlunde til Skrift og Bog i den klassiske Oldtid 7i dets Form, og det er ikke udelukket, at Opfinderen herved har ladet sig inspirere af ægyptiske Hieroglyffer. Hvis Ras Shamra-Alfabetet er det ældste, maa man tænke sig Proces­sen foregaaet i to Tempi. Først har en Semit, der var vel be­kendt baade med mesopotamisk Kileskrift og ægyptiske Hie­roglyffer, overført det ægyptiske Princip til sit eget Sprog og ved Udformningen af Tegnene benyttet den Formgivning, han var vant til ved Skrift paa Lertavler, nemlig Sammensæt­ningen af lodrette og vandrette Kiler. Senere har en anden Semit, der ikke var bundet til Lertavle-Teknikken, omformet Opfindelsen saaledes, at Kiletegnene blev erstattet af simple geometriske Figurer, nemme at male, tegne og hugge.1 I Øjeblikket synes det ikke muligt at naa til en nærmere Forstaaelse af Ahiram-Indskriftens Alfabet, det Alfabet der blev Moder til alle senere, ikke blot til det hebraiske og alle andre semitiske Alfabeter, men ogsaa til iranske og tyrkiske Alfabeter, til det græske og det latinske og dermed alle euro­pæiske Alfabeter og — efter al Sandsynlighed — til samtlige for-og bagindiske Alfabeter. Under denne Udviklingsgang er der sket det mærkværdige, at vi her i Europa — i Modsæt­ning til alle andre Dele af Verden — med en utrolig fast Tra­dition har holdt os ganske nær til de oprindelige Former. Hvis man f. Eks. ser paa det syriske eller det æthiopiske Al­fabet — endsige da et indisk Alfabet — er det komplet umu- Der er paa Forhaand den Mulighed, at Skaberen af Alfabetet har søgt at danne System ved at tillægge Bogstaver, der betegner ensartede Lyd, ensartede Tegn ; noget saadant er f. Eks. gennemført med stor Sikkerhed i det klassiske forindiske Alfabet. I det gamle semitiske Alfabet er der imidlertid kun ganske faa og vage Overensstemmelser (f. Eks. mellem M-og N-Tegnet), der kunde tydes i denne Retning. Derimod synes der at ligge en vis systematisk Inddeling af Sproglydene bagved Ordningen af Bogstaverne i den i det store og hele indtil nu stadig bevarede Rækkefølge af Bogstaverne. ligt at finde nogensomhelst Lighed med Moderalfabetet, hvis man ikke kender de mellemliggende Etapper, hvorimod der for de europæiske Alfabeter — fraset Runerne — kun er sket faa Ændringer, og disses Indtræden og Aarsager kan vi i Reglen fastslaa med ret stor Sikkerhed. GRÆSK SKRIFT Baade paa Grækenlands Fastland og paa Kreta havde man allerede i den førgræske Tid forstaaet den Kunst at skrive, og flere forskellige Skriftsystemer — Billedskrift og rimeligvis Stavelseskrift — havde været i Brug, men da vi ikke kender det eller de Sprog, de temlig talrige Indskrifter er forfattede i, er det ikke muligt at komme udover Iagttagelser angaaende Talbetegnelser og lignende forholdsvis uvæsentlige Ting. Disse Skriftarter forsvinder, samtidig med at den førgræske Kultur (den saakaldte minoiske paa Kreta, den mykenske paa Fast­landet) synker i Gruset; og Grækerne lærte deres Skrift, ikke af de tidligere Beboere af Landet, men af Fønikerne, som de var i livlig Handelsforbindelse med i Begyndelsen af det i. Aartusind f. Chr. Grækerne fastholdt selv Traditionen om, at deres Alfabet var af fønikisk Oprindelse, og Bogstaver hed oprindelig paa Græsk simpelthen „de fønikiske Tegn"; man kunde faktisk i den ældste Tid bruge akkurat de samme For­mer, naar man skrev fønikisk, og naar man skrev græsk. Og­saa de fønikiske Bogstavbetegnelser blev overtaget sammen med Tegnene selv, og disse for Grækerne uforstaaelige Navne blev fastholdt og tildels bragt videre. Vort „Alfabet" er jo saaledes sammensat af de semitiske, let græciserede Navne paa de to første Bogstaver i Ramsen (hvis Orden staar fast Skrift og Bog i den klassiske Oldtid ligefra den ældste Tid), Alfa og Beta, og svarer altsaa nøje til det senere ABC. Ogsaa Navnene Pe, der paa semitisk be­tyder „Mund", og Jod, der betyder „Haand", er endnu i Brug hos os; hos Tyskerne desuden Vau, der paa gammel-semitisk rimeligvis betød „Nagle". Dog er der ved Grækernes Overtagelse af Alfabet sket en overordentlig betydningsfuld Forbedring: Grækerne har, uden at opfinde helt nye Former, forstaaet at skaffe Udvej for at betegne ikke blot Konsonanter, men ogsaa Vokaler. I alle græske Indskrifter lige fra den ældste Tid findes disse Vokaltegn, og vi maa derfor antage, at ogsaa det græske Al­fabet er skabt ved een Proces, rimeligvis af een Mand. Han har skaffet sig Tegn for Vokalerne a,e,i,o og u ved at videre­føre ogsystematisere visse Tilløb, der fandtes i Semitisk, og ved at tillægge visse Tegn, der betegnede nogle Konsonanter, som Grækerne ikke kendte i deres Sprog, en ren Vokalværdi. Med denne geniale Opfindelse — der altsaa ligesom den semitiske, paa karakteristisk Maade, er sket ved Overførelsen af Skrif­ten fra eet Sprog til et andet — er det europæiske Alfabet fuldt færdigt, og siden den Tid er der — naar vi ser bort fra Taltegnene, der blev væsentlig forbedrede ved Indførelse af Positionssystemet — ikke sket nogen Forbedring af Betyd­ning: Idealet synet at være naaet. Vi kan desværre ikke angive præcist, hvornaar det græske Alfabet er blevet opfundet, og Meningerne herom er meget delte. Det forekommer mig sandsynligst, at det har fundet Sted omkring det tiende eller niende Aarhundrede f. Chr. Allerede i Begyndelsen af det 8. Aarhundrede er Skriften nemlig aabenbart velkendt og bruges ikke blot til officielle og fornemme Dokumenter o. lign., men i Hverdagens Liv. Fi­ Figur 4. gur 4 viser den ældste bevarede græske Indskrift; det er en lille attisk Vinkande af brændt Ler, der af arkæologiske Grunde maa dateres til første Halvdel af det 8. Aarh. Ind­skriften er paa Vers og let læselig (undtagen de sidste Par Ord) ; den betyder: „Dette skal være en Gave til den, der danser finest af alle Danserne i Dag." Den er ridset ind, efter at Vasen var færdigbrændt, og det er altsaa en typisk Lejlig­hedsindskrift, føjet til, da Ejeren fik Lyst til at udsætte den som Kamppris ved en Dansesammenkomst. Fra det 7. Aarhundrede er nogle Indskrifter, der findes ind­huggede paa en Klippe paa Øen Thera (eller Santorin). Fi­gur 5 (efter et Fotografi jeg har taget paa Øen i 1922) viser, at en Del af Tegnene endnu, efter over 2500 Aars Forløb, staar ganske skarpt og tydeligt, og at det drejer sig om en hel Række af enkelte Indskrifter, ikke om en samlet Tekst. Det er lykkedes at tyde dem næsten allesammen, og det har vist sig, at de er blevet indhugget i Klippen af en Del unge Mænd, der har boet sammen her i en Slags Gymnasium, og at de handler om deres Kærlighedsbedrifter Mand og Mand imel­lem. Det er velkendt, at Grækerne saa paa denne Sag med andre Øjne end vi, men alligevel er der ikke Tvivl om, at Figur 5. naar de unge Mennesker paa Thera i sin Tid har ridset disse Indskrifter ind i Klippen, har de ladet sig lede af den samme Trang, som nu faar unge Mennesker til at svine Retirade­vægge til med Inskriptioner. Det er en pudsig Tanke, at mangfoldige Filologer Verden over sidder med Lup i Haand og omgivet af lærde Bøger og gransker disse Indskrifter som et ærværdigt Kulturmindesmærke. Fra alle Tider vil man kunne finde uordentlige og ube­hjælpsomme Skriftstykker, men naar Indskrifterne paa den attiske Kande og paa Klippen ved Thera virker saa uafbalan­cerede og uharmoniske, skyldes det ikke Sjuskethed hos deres Ophavsmænd, men Primitivitet: i denne gamle Tid blev hvert Bogstav afbildet som en Helhed for sig, og man tænkte slet ikke paa at afpasse det efter de andre og tilstræbte overho­vedet ikke nogen Helhedsvirkning. Paa Kande-Indskriften ser vi tydeligt, at enkelte Bogstaver er uforholdsmæssig langbe­nede og smalle, medens andre, navnlig A'et, der ligger helt paa Maven, har deres største Udstrækning paa den anden Led, og at det ikke er muligt at opløse de enkelte Bogstaver i simple, fælles Elementer. Da Fotografiet kun viser en Del af Indskriften, har jeg nedenfor skrevet hele det første Vers ud og tilføjet, ikke en Transkription1, men en Angivelse af de moderne Bogstaver i vort Alfabet, der svarer til Indskriftens: bo^nro 1° ^J Hr H OSNYNG RXESTONPANTONA T ALOTAT A PA IZE I Hvis man sammenligner denne primitive Indskrift med et Monument fra klassisk Tid (f. Eks. Fig. 8), vil man øjeblik­kelig se, at der i Mellemtiden er foregaaet en hastig Udvik­ling i Retning af en æstetisk mere tilfredsstillende Skriftform; men ogsaa andre, mindre iøjnefaldende Tendenser har gjort sig gældende. For det første har man tidlig følt Trang til at udvide Al­fabetet med Tegn for to Konsonanter, der fandtes paa Græsk, 1 I Transkription lyder det første Vers: hos nyn orkheston panton ataldtata paizei. Skrift og Bog i den klassiske Oldtid men ikke paa fønikisk, nemlig ph og kh (egl. aspireret p og k), og da man ved Overtagelsen af Alfabetet havde faaet flere s-Tegn, end man egentlig havde Brug for, og da eet af disse (Nr. 15 i Fig. 2) var blevet anvendt forskellige Steder som Betegnelse for Lydgruppen ks, medførte Systemtvang, at man ogsaa gerne vilde have et Tegn for Lydgruppen ps. Tegnene for ph, kh og ps blev skaffet til Veje ved Anvendelse af Dublet­ter i den fønikiske Skrift eller ved vilkaarlig Differentiation, og de fik karakteristisk nok (sammen med ^j-Tegnet, der maatte afgive sit gamle Navn, sigma, til Hvislelyden farve­løse Navne (af samme Art som vore Bogstavnavne) og kom alle til at rime paa Navnet paa p-Bogstavet, pi (eller i ældre Tid pe) : phi, khi, ksi og psi (eller phe, khe, kse og pse) blev deres Navne. Disse fire Bogstaver mangler imidlertid i visse Egne af Grækenland, og de bruges ikke paa samme Maade overalt: i nogle Egne betyder Tegnene % og ip henholdsvis kh og ps, i andre Egne henholdsvis ks og kh. Det vil sige, at der ligger den samme Idé bagved, men den er blevet realiseret paa forskellig Maade i forskellige græske Kulturcentrer. Vi vil senere se, at dette er blevet Aarsag til en iøjnefaldende Ulighed mellem det klassiske græske Alfabet og det romer­ske. Endnu to Tegn blev føjet til, hvorved man opnaaede at kunne gøre Forskel paa langt, aabent é og kort lukket é og mellem tilsvarende Varieteter af o. Tegnet for det lange e fik man, da Lyden h forsvandt af Udtalen i en Del af Græken­land (lonien), og h-Tegnet derved blev disponibelt; da det var kommet til at hedde Eta i Stedet for Heta, var det gan­ske naturligt, at det (i Overensstemmelse med det akrofoneti­ske Princip) blev anvendt som Betegnelse for e. Ogsaa dette har faaet Betydning for Forskellen mellem det klassisk-græ­ ske (og det russiske) Alfabet og det latinske (hvor H har bevaret sin gamle Betydning). Tilsvarende Tegn for de to o-Lyd fik man ved kunstig Differentiation af O ; nogle Steder klippede man O midt over og brugte C for Betegnelsen for kort 6, O for langt 6, andre Steder aabnede man O'et for­neden og bøjede Fligene ud til Siderne; derved opstod det Tegn, der kaldes Omega (bl. a. kendt fra det kristne A S2). Det har bevaret Mindet om sin kunstige Tilblivelse i sin un­derlig ledeløse Form. Dernæst har der virket en stærk Tendens til at give hvert enkelt Bogstav en tydeligt udtalt Individualitet. De Veje, Grækerne her er gaaet, kan undertiden synes mærkelige. For at forstaa dem, maa man huske, at i den ældste Tid skrev man lige gerne fra højre mod venstre som omvendt (hyppigt anvendte man den Teknik at lade Linjerne vekselvis gaa fra højre til venstre og omvendt; det kaldte Grækerne „bustro­fedon", d. v. s. „svarende til Oksespandets Vej frem og tilbage ved Pløjning") ; man havde overhovedet ikke indarbejdet helt faste Vaner med Hensyn til højre og venstre og op og ned. Derfor skulde et Bogstav helst være sig selv ligt, paa hvad Led man end saa det. Endelig er der den omtalte æstetisk betonede Tendens til at skabe ensartede Bogstavbilleder. Det er meget ejendomme­ligt, at den virker paa ganske ens Maade i alle græske Lande, selv hvor man i øvrigt holdt stædigt fast ved gamle Tradi­tioner. Hvorledes disse forskellige Tendenser har virket, kan an­skues ved et Blik paa de i Figur 6 sammenstillede Bogstav­former. Skrift og Bog i den klassiske Oldtid A: ^AAAA -r«Mr -M^hA - M: AWV/V.NN N: /vyvfJ » MDA Figur 6. A. Dette Tegns Udvikling er udelukkende bestemt af den æstetiske Tendens. Det er efterhaanden overalt i den græske Verden blevet rettet op, saaledes at det kommer til at bestaa af en aaben, ligebenet Trekant, tværdelt lidt under Midten af en Parallel til Skriftens Grundlinje; denne Parallel forbin­der Trekantens Ben, men overskærer dem ikke. B. Dette Bogstav har voldt store Kvaler, da det i den ældste Tid ikke havde en udtalt Individualitet. Man er gaaet for­skellige Veje for at fremhæve Forskellen fra g, 1 og p: nogle Steder har man føjet en lille Skraastreg til foroven, andetsteds har man fjernet den Hage, der kunde give Anledning til For­vekslinger, saaledes at Bogstavet blot kom til at bestaa af en blød Kurve. Den Form, man er blevet staaende ved, er karak­teriseret ved Fuldføring og Fordobling af den Krølle, der op­rindelig kun fandtes foroven. I den definitive Form udgøres B'et af en lige Linje, vinkelret paa Skriftens Grundlinje, samt to Halvcirkler paa samme Side af den lodrette Streg, hvorved denne deles i to lige store Dele. G og L. Formerne for disse to Bogstaver er i gammel Tid i flere Egne hinanden meget lig: i nogle Indskrifter er det bogstaveligt talt umuligt at se Forskel paa dem. Nogle Steder har man valgt at betegne g med en ligebenet Figur, / med en Figur med eet helt og eet halvt Ben, andetsteds omvendt. I det endelige Alfabet bestaar L'et af en ligebenet Figur, gan­ske svarende til A'et, blot uden Tværstregen, G'et af en lodret Streg plus en eensidig Tværstreg i Skriftsystemets øverste Linje. E. I enkelte Egne af Grækenland har man følt Trang til at skabe særlig karakteristiske Former for dette Bogstav (enten i Form af vores B eller af Timeglasform), men de allerfleste Steder staar Typen fast, en lang, opadgaaende Skraastreg med tre eller fire korte nedadgaaende Skraastreger, og Ud­viklingen medfører blot en strammere Geometrisering, der træder tydeligt frem i den klassiske Form: en lodret Streg forsynet med tre korte Tværstreger, tilnærmelsesvis lig den halve Længde af den lodrette Streg, een i Overlinjen, een i Midterlinjen og een i Underlinjen. M. M'ets ældste Form er enten en Skraastreg forsynet for­oven med en vandret smal, tre-eller firedelt Zigzagstreg, eller en liggende Zigzagstreg, tilnærmelsesvis i fuld Skrifthøjde. Begge disse Former var lidet egnede til at indgaa i det norma­liserede Alfabet, og derfor udviklede der sig efterhaanden en Skrift og Bog i den klassiske Oldtid anden Form, hvis karakteristiske Træk er en aaben Trekant for oven med Spidsen i halv Skrifthøjde, baaret af to ens Ben, i fuld Skrifthøjde, enten lodrette eller — hyppigere — med tilnærmelsesvis samme Hældning indad som A'ets og L'ets Skraastreger. jV'ets Udvikling følger lignende Baner. S. Der fandtes fra gammel Tid to S-Former, een i Form af en vertikal tre-eller fire-delt Zigzaglinie, een i Form af vort M. Den sidste Form kunde naturligvis ikke bruges ved Siden af den lige omtalte Form for M, og derfor gik Zigzag­linjen af med Sejren og blev blot normaliseret saa meget som muligt. Helt lykkedes det ikke: det er ligesom der er saa meget Spænding i Zigzaglinjen i Midten, at Overlinjen og Under­linjen ikke kan faa Lov til at blive helt vandrette. /. Den lodrette Linje føltes som Grundelementet i dette Bogstav; efterhaanden gennemførtes denne overalt i sin stør­ste Simpelhed — en lige lodret Linje —, og de gamle knæk­kede eller bugtede Former forsvinder. Det fælles Resultat af disse — og lignende — Simplifika­tionsprocesser er, at i den klassiske Tid er der et stærkt Fæl­lespræg over alle Alfabetets Tegn: de har alle samme Højde, og de brede Bogstaver er blevet presset meget sammen i For­hold til de arkaiske Former. Skriftbilledet domineres af simple geometriske Figurer, lodrette og vandrette Streger, skraa Stre­ger, der danner spidse Vinkler af konstant Størrelse, hele og halve Cirkler (tit indhugget i Stenen efter Fortegning udført med Passer, der somme Tider har efterladt sig Mærke i Cen­trum), og af en fast Over-, Under-og Midterlinje. Denne Ensartethed i Skriftbilledet er særlig følelig i en Indskriftstil, der i nogen Tid dominerer i de fornemme, monumentale :/4 T OAN '< T I A-f :, A' T O i . t A i <"* r! o P/j •('*&'S Woza' iVrt/'oi < 1-t^r'ras-Hs#^ B£^'-j '<£?• "> -> ' 'V1' ' •' .'Al • AV^T/*-H c>,; i. \ ^n;yi^PA.P^T f i^-rvj: zj^ , :: >0*-' & , , Å 1* ^ ikO-kA.l TOf1 V*'' r " ^ s.-'! l^O I-Av *2\ E^' y^E A' I,/] 'O IA Figur 7. Indskrifter; man kalder den „Linje-Stilen" {stoichedon), fordi den kræver, at Bogstaverne skal danne lige Linjer ikke blot i Skriftretningen, men ogsaa paa den lodrette Led. At denne Lov kan gennemføres, ligger i, at de fleste Bogstaver efterhaanden var blevet saaledes tilpassede efter hinanden, at de kunde indskrives i samme Rektangel. Kun eet Bogstav Skrift og Bog i den klassiske Oldtid jmtiasH^A^fvH v øl ENoTiwi^AT "yriQiE krcr-iM' ;.^AI AHg^.K ! A® gEAYTAfVAi AH, To§E jc'i :prA^^/ re^ ) Al C! t^fj iVl •:,-f: jj 1 /. r/ -Æ TvVnP •/' ff c ri a » 1 i V Aj> !• |j|tj~ r';.n H S-i Å£Tv Figur 8. volder virkelige Vanskeligheder; det er Fet, der havde altfor lidt Krop til at kunne fylde sin Plads i Bredden; derfor valgte man undertiden at lade det gaa sammen med sin Nabo. Et smukt Eksempel paa denne Stil er den i Figur 7 afbildede Ind­skrift fra Begyndelsen af 5. Aarh. f. Chr. Vi ser her det fine Spil af vandrette og lodrette Linjer, hvor hvert Bogstav staar som et Nummer for sig i Rækker, der forløber uden nogen Standsning eller Afbrydelse. Orddeling, som findes i de gamle semitiske Indskrifter, har Grækerne mærkværdig nok opgivet; dette virker selvfølgelig i høj Grad med til at give Skriften Sammenhæng og Hold­ning. Interpunktionstegn bruges enten slet ikke eller meget sparsomt; undertiden (f. Eks. i Figur 7) findes der Afbrydel­sestegn, der er udformet som helt selvstændige Væsener af Rang som rigtige Bogstaver, f. Eks. ||i Retningen Venstre-Højre er i klassisk Tid den ufravige­lige Regel, og det gamle, i Virkeligheden ganske praktiske Retningsskifte fra Linje til Linje er ganske opgivet. Det skyl­des sikkert Indflydelse fra Skrift med Pen og Blæk, hvor Ret­ningen Venstre-Højre er den naturligste for alle ikke-kejt­haandede. Figur 8 viser en fuldendt smuk Indskrift fra den højklassi­ske Tid (Slutningen af 5. Aarh. f. Chr.). De omtalte Tenden­ser er her ført igennem til Kulminationspunktet. Alle Teg­nene er kommet ind under den samme stærke Lov; intet bry­der den rolige i sig selv hvilende Harmoni, holdt sammen indefra uden nogensomhelst ydre Ramme. Skriften staar end­nu i Dag overmaade tydeligt; i Samtiden har den været endnu mere fremtrædende derved, at den var trukket op med stærk, rød Farve. Paa enkelte Indskrifter er der endnu Spor af Malingen. Denne Skrifttype er færdigudviklet, klassisk. Endnu den Dag i Dag er den i Brug, og en monumental Indskrift i det moderne Grækenland afviger ikke paa noget væsentligt Punkt derfra (fraset Orddelingen). Hermed skal selvfølgelig ikke siges, at den græske Monumentalskrift ikke har undergaaet nogen Forandringer siden den klassiske Tid, men blot frem­hæves, at disse Forandringer ikke angaar Systemet, men kun den ornamentale Effekt og ikke kan bringes ind under en lige­linjet Udviklings Synspunkt. Paa Alexander den Stores Tid hersker der endnu en ret i ±1... • kri, >• -• -v • : v-,.. >/. -„f. ,V . 'v\f \ • ' -' " • • y-, : 4 v - -.•1" • .r• ^ Figur g. streng Stil, som det fremgaar af Figur 9, der gengiver en meget skøn Indskrift, der er blevet opsat i Priene i Lilleasien i Aar 334 f. Chr. Der er dog her, hvis man ser nøje til, noget ganske nyt, en klart udtalt Stræben af rent artistisk Karakter efter at forøge Formernes ornamentale Virkning. Særlig ka­rakteristisk er Markeringen af de vandrette Stregers Slutpunk­ter (se f. Eks. i Linje 1 det 3. og 6. Bogstav 2 og £"). I iT 'et (Linje 1, Bogstav 12) ser vi meget tydeligt en kileformet For­tykkelse af Linjestykkernes Ender; det blev senere en meget udbredt Tendens, der undertiden kunde føre til ganske ba­rokke Former. Karakteristisk for den nye Stil er ogsaa de bløde Kurver, der er traadt i Stedet for de lige Linjer i Y'et (Linje 1, Bogstav 7) ; ogsaa L'ets Skraastreger (Linje 1, Bog­ stav i o) er ganske let indadbuede, hvad der ligeledes bebuder en Tendens, der skulde blive stærk. Som Slutpunkt — Kulminationspunkt, om man vil — paa den senklassiske Stil kan vi betragte den i Figur 10 gengivne Indskrift fra ca. Aar 4 f. Chr., opstillet til Ære for Kejser OAH? O^ XEBAST-OH s KyJ*' .y . v» "s*-' •»< •-< Figur /o. Augustus. Her ser man, i smuk Udformning, Videreførelsen af flere af de Stiltræk, der gjorde sig gældende i Alexander-Indskriften. Et nyt karakteristisk Træk er Løsningen og den selvstændige Ornamentering af Midterlinjen i H'et (Linje 1, Bogstav 3), Brydningen af Tværlinjen i A'et og Krydsningen af 2"'ets Midtlinjer. Mangfoldige og modstridende Stiltendenser mødes og bry­des i disse Aarhundreder over den hele store Verden, der efter Alexanders Tid havde faaet Græsk til officielt Sprog, og tit kan den kyndige Epigrafiker paa Grundlag af Bogstav­formerne bestemme en Indskrifts Tid og Sted med ret stor Præcision. Men Hovedtrækkene forbliver de samme, og alle Indskrifter i hele den vide græske Verden var let læselige og virkede fortroligt og velkendt for enhver Græker, hvor han end kom fra. Den monumentale Stil, vi hidtil har beskæftiget os med, behersker næsten helt Indskrifterne; den hugges ind med Mejsel i Marmorsteler eller andre Stenformer og indgraveres Skrift og Bog i den klassiske Oldtid med Gravstik i Bronzetavler. Ved Siden af den findes en an­den Stil, der anvendes, naar Skriften udføres med Griffel,Kridt eller Pen og Blæk. At Monumentstilen maa stilles i Forgrun­den er en Selvfølge, ikke blot fordi den i Kraft af sin officielle Karakter saa at sige danner Rygraden i hele Skrifthistorien, men ogsaa paa Grund af vort Materiales Art; for selvfølgelig bevares Marmor-og Bronzetavler uendelig meget bedre end de Materialer, man skriver paa med Pen og Blæk, endsige med Griffel eller Kridt. For den ældste Tid kan vi kun indi­rekte ane denne anden Skriftarts Eksistens og Væsen. Jeg har allerede omtalt, at Gennemførelsen af Skriftretningen ven­stre-højre sandsynligvis først er blevet gennemført i Bog-og Brevskrift, men vi har ogsaa enkelte temmelig gamle Indskrif­ter, der fremviser en ejendommelig Stil med kursive, afrun­dede Former, der efter al Sandsynlighed maa være en Efter­ligning af den Skrift, der naturligt opstaar, naar man skriver med Pen og Blæk. Særlig karakteristisk i saa Henseende er en Indskrift fra Thasos fra Slutningen af det 6. Aarh. f. Chr. (Figur 11). For noget senere Tid kan vi undertiden gennem Indskrifter paa Vaser og gennem enkelte bevarede Potteskaar (Ostraka) faa et mere direkte Indtryk af, hvordan Bog-og Brevskriften har set ud, men det er dog først for den helleni­stiske Tid (fra ca. 300 f. Chr.) og den paafølgende romerske Kejsertid, at vi besidder et fyldigt og repræsentativt Mate­riale. Indtil Slutningen af forrige Aarhundrede kendte man af antikke Bøger næsten kun nogle sørgelig forkullede Rester, der blev fundet i Herculanums Ruiner. Nu kender vi Titu­sinder af Papyri indeholdende Fragmenter af græske Boger, Privatbreve og Dokumenter, der er blevet bevaret indtil Nu­tiden i Ægyptens Sand og fundet frem i Løbet af det sidste halvhundrede Aar, dels gennem tilfældige Fund, dels gennem systematiske Udgravninger. Man har for nylig ogsaa fundet enkelte Dokumenter i Mesopotamien lige saa vel bevaret som de ægyptiske, men der er ingen andre Steder indenfor den an­tikke Verden, hvor Naturforholdene er af en saadan Art, at Figur il. den Slags Materiale kan bevares, derfor maa man være klar over, at det er saa godt som udelukket, at vi nogensinde faar at se en græsk Bog eller et græsk Brev, der er ældre end den Tid, da det græske Sprog, efter Alexanders Erobringer, var blevet det officielle Sprog over en stor Del af den nære Ori­ent, og da Bylivet overalt indenfor dette Omraade var præ­get af græsktalende Mennesker. Papyrusstilens Skrifthistorie beherskes af to hinanden supplerende Tendenser. Den første Tendens kan man for­mulere som Loven om den mindst mulige Bevægelse. Den medfører, at saa mange Linjer som muligt forenes i eet Strøg, Skrift og Bog i den klassiske Oldtid at Hjørner afrundes, at Forbindelseslinjer tilføjes, og at samt­lige Bogstaver faar en ensartet Hældning mod højre. Denne Lov kompenseres af Læselighedens Krav, som gaar ud paa, at de enkelte Tegn eller Tegngrupper skal kunne erkendes hur­tigt og let, naar Øjet glider hen over en smal Stribe. Hvis n P n m f* > nnrt ft y-tr** Figur 12. man forsøger at tildække en Linje i moderne latinsk Tryk saaledes, at man kun kan se den midterste Del af Bogstavfor­merne — deres Krop, kunde man sige — og kun lige kan ane Begyndelsen af deres Extremiteter for oven og for neden, vil man se, at Læsningen ikke hæmmes nævneværdigt. Paa sam­me Maade med den smukke, gamle Papyrusskrift. Figur 12 viser gennem en Række Former fra 3 forskellige Papyri af henholdsvis m (^ ) og p ( TT ), hvorledes Bogstavernes Højde presses ned til et Minimum, saaledes at alt, hvad der er væ­sentligt for Erkendelsen af dem snævres ind til et ganske smalt ' t. Skrift og Bog i den klassiske Oldtid Baand. Gennem Figur 13 kan man faa et Helhedsbillede af Papyrusskriften. Den gengiver den sidste Kolonne af et meget fornemt Aktstykke, udfærdiget som Kvittering for et Hus­salg for den ægyptiske Konges Regning. Denne Papyrus er vores Stolthed paa Universitetets Studiesal for græsk Papy­rologi og er blevet erhvervet i Ægypten for faa Aar siden ved en rundhaandet Bevilling fra Carlsbergfondet. Man ser her i de tre øverste Linjer en smuk Prøve paa den officielle Do­kumentstil, i Linjerne nedenfor tre forskellige Finansembeds­mænds individuelle Haandskrifter; man faar saaledes gen­nem dette Billede et anskueligt Bevis for, at der paa samme Sted og Tid anvendtes meget forskellige Skriftformer. Det er i og for sig meget naturligt, at Skriften i Papyrus faar en langt mindre konstant Karakter end Skriften i Sten og Bronze. Dels fører den meget større Skrivehastighed til en stadig mere vidtdreven Simplificering, der selvfølgelig bliver af meget forskellig Grad og Art alt efter Skriftstykkets Ind­hold og Formaal og den skrivendes Temperament; dels føler den, der skriver paa Papyrus, ikke det samme Ansvar overfor Tid og Evighed som den, der hugger et Dokument i Marmor, og fristes derfor i højere Grad til at give efter for Trangen til at skabe noget personligt og særpræget; det er ogsaa klart, at den overordentlig store Mængde af Breve og Dokumenter, der blev opsat paa Papyrus, skabte Mulighed for en meget hastigere Udvikling end Stenskriften, fordi de Mellemstadier, der nødvendigvis maa forbinde to Yderpunkter af en Udvik­ling, hvis ikke Læseligheden skal gaa tabt, kan overstaas saa meget hurtigere. Disse Bemærkninger gælder i mindst Grad Bogskriften, der igennem Oldtiden af let forstaaelige Grunde har en ret uforandret Karakter, derimod i allerhøjeste Grad •'••9 -1 •r: r ^ •.: '^-c^}^yy^'>XA/yv. .'-^'" % ;^ ^*4 J „..si i* . '^3 $y /v. cHnw^>''-^'">' , <7^ ~ •yJ >c fJS^y^^ -»»•­ .. c Scn-C j^vuM}\>)fi *5 -r^W * jx xy'Li SiSo^y tr*-' l-J K -'^ y ^rrtKMy Tt^^/TjyvVW :^ >tA> >^ ^ ^1 ^i iV*^ i-vy} £»V7 >-)/A 'C> '& > ^ r««^0 ~jr7:<~o > ', L~f : 'J ^r^V ***$> 'K' ( ! ,*-V 'c V aA /^* vvo tc-r^^--^ _\• '^K-. f y-^er c sl^A* n0^ >') v^-t* . -.« / ' • -. ' ' ' A.W '-S'S -^-tftc^ >^» -> -r-v -yfyvyyvi ^ v.vv) .<2-v "*i) vW/ f -/^t^ VU L-rftyrt iig.'y-é^p> V'-c:^«^ vc >• ^-"7,yy.1" rO'Tv^ , : .*i/f~rj,'t**} rf s^rVc / • ; ^ **&x-'PH'P y^^ c*'v-i:.s-rr-"-r i * fa• trfa • - Figur 15. ledes, at selve den faste, særprægede Skriftstil i et Dokument hyppigt har været en værdifuld Garanti for dets Ægthed, ja i visse Dokumenter findes der en højst mærkværdig, indtil Ukendelighed stiliseret Skrift, der evident har virket som en officiel anerkendt Sikkerhed, svarende til vore Dages Stempler og de snørklede Figurer paa Dokumenter, Checks, Pengesedler og lignende. Figur 14 gengiver en Papyrus fra Midten af 2. Aarh. e. Chr. Den første Snes Linjer viser en typisk Skriverhaand, let­løbende og rutineret, i sin Simplifikation af Formerne lige paa Grænsen af det læselige. De nederste Linjer er skrevet af to forskellige Hænder, der i Princippet bruger den samme Skrift­type, men er mere ubehjælpsomme og usikre. •JJCØV Figur 16. Paa Figur 15 ses et fornemt Dokument udstedt den 27. De­cember Aar 209 e. Chr. af den kejserlige Statholder i Ægyp­ten, der ovenikøbet forneden til højre har tilføjet en egen­hændig Hilsen. Det er rigtig det, man kalder Kancellistil, overordentlig omhyggelig og ensartet, men højst kunstlet og næsten uefterlignelig for enhver, der ikke havde gennemgaaet den samme Skole. Endelig viser Figur 16 den fine, officielle Skrift, saaledes Skrift og Bog i den klassiske Oldtid som den blev udformet under det byzantinske Kejserdømme. Trods den ødsle Anvendelse af Plads og trods Skriverens uom­tvistelig fornemme og særdeles omhyggelige Kunst, er denne Skrift temmelig besværlig at læse: de uendelig lange Snørkler forvilder Blikket, og Tendensen til ensartede Kurver tilslører Bogstavernes Individualitet. Denne Skrift er godt paa Vej til at udnyttes rent ornamentalt, saaledes som vi kender det saa godt fra Arabisk og Persisk. LATINSK SKRIFT Det græske Alfabet fik en overmaade stor Udbredelse: det blev overtaget af forskellige Folk i Lilleasien, af Etruskerne og andre Folk i Italien og i langt senere Tid af Kopterne i Ægypten, og endelig i det 9. Aarh. e. Chr. af det Folk, der indførte de slaviske Sprog i Litteraturen. Af nulevende Alfa­beter gaar det russiske og det latinske med alle af disse igen afledede Alfabeter, samt det koptiske, tilbage til det græske. Det latinske Alfabets Forhistorie er ikke helt klar. At det er afledt af det græske, er tydeligt nok, men visse Ejendomme­ligheder — navnlig den oprindelige Anvendelse af eet Tegn (C) for k og g, (G er dannet senere ved Differentiation af C) og den stærkt begrænsede Brug af det græske k-Tegn (K kun foran a, i klassisk Tid indskrænket til nogle faa bestemte Ord) — tyder paa, at det kun indirekte er laant fra Græsk, og at Mellemleddet er Etruskisk, hvor man ikke gjorde Forskel paa k og g (ganske vist heller ikke paa p og b og paa t og d)1. 1 Muligvis ogsaa de Navne, Romerne gav Bogstaverne, kan tyde paa etruskisk Oprindelse. De kendte ikke de græske Navne (saa dér forsvandt det sidste Spor Andre Forskelligheder mellem græsk og latinsk Alfabet forklares ved, at det latinske bygger paa et af de græske Al­fabeter, der var i Brug i Mellemgrækenland, og ikke paa det klassiske græske. Paa Figur 6 kan man se, at de Former, der ligger til Grund for latinsk D, S, L og V, ikke findes i det de­finitive græske Alfabet, men var i Brug i ældre Tid i visse lokale Skrifter; derved forklares ogsaa, at X-Tegnet i Latin har Betydningen ks, ikke kh som i det joniske, senere kanoni­serede Alfabet (sml ovenfor S. 77). Og paa Figur 2, Kolonne 4 kan man konstatere, at der paa græsk Grund i de ældste Alfabeter fandtes særlige, senere opgivne Tegn for at betegne henholdsvis v-Lyden (det 6. Bogstav i Alfabetet, Vau) og k-Lyden foran a,o og u (det 19. Bogstav, Koppa) ; det er disse Tegn, der ligger til Grund for det latinske Q og (sandsynlig­vis) for det latinske F (der altsaa har faaet en lidt anden Be­tydning end i Græsk). Til Gengæld er der forsvundet nogle af Bogstavernes mulige Billedværdi!), men brugte for Vokalerne kun selve den paagældende Vokal {a, e, i. o, u), for de fleste Konsonanter et simpelt akro­fonisk Navn, bestaaende af den paagældende Konsonant plus e; Udgangs­punktet for denne Navngivning er rimeligvis det gamle Navn paa p {pe, egl. „Mund"), ganske ligesom de nydannede græske Bogstaver {phi, khi og psi) fik Navne, der rimede paa pi. Da der imidlertid i Etruskisk var tydelig Forskel paa k-Lyde'n foran e, i, foran a, o og foran u, og der brugtes tre forskellige Tegn for at betegne disse Lyde (C, K, Q), kunde Etruskerne ikke bruge Ce som Navn for de to andre k-Bogstaver, og de maatte nødvendigvis lave Navnene Ka og Qu , H'et fik af ukendte Grunde sit Navn i Analogi med Ka. Dette er rimeligvis For­klaringen paa de latinske Navne Ce, Ka, Qu og Ha. Navnene ef, el, em, en, er og es er vistnok først indførte af Filologen Varro (i. Aarh. f. Chr.), og for hans Tid har man aabenbart anvendt Lydene f, 1, m, n, r og s — uden nogen Tilføjelse af Vokaler — som Bogstavnavne. Man vil se, at vore Navne er direkte Fortsæt­telser af det latinske Navnesystem. Pe er altsaa det sidste Levn af den gamle semi­tiske Navngivning; Jod, Zet og Vau er kunstigt dannede paa Tysk og Jod og Zet derfra overtaget paa Dansk. At vi siger Kaa og Haa (i Stedet for Ka og Ha), er et Vidnesbyrd om, hvor gamle disse Navne er paa Dansk ; de har fulgt den Lydudvikling fra a til aa, der var fuldbyrdet omkring det 13. Aarh. — Navnet ABC er bevidnet for saa gammel Tid som Begyndelsen af det 5. Aarh. e. Chr. Skrift og Bog i den klassiske Oldtid af det klassiske græske Alfabets Tegn, nemlig Bogstaverne for th, ph og kh, som Romerne ikke havde nogen Brug for. Imidlertid har Romerne dog haft nogen Fornøjelse af disse tre Bogstaver; de har nemlig brugt dem til at komplettere deres eget, meget primitive Talsystem, hvis Grundelement er een Streg for i, to Streger for 2 og saa videre. Det vestgræske Tegn for th, o, er blevet anvendt som Tegn for 100 (senere er det, under Indflydelse af Talordet centum blevet omdannet til C) ; Bogstavet for ph, ø,brugte de som Udtryk for 1000 (senere antog det, under Indflydelse af Talordet mille, For­men M) ; og endelig er det vestgræske Bogstav for kh, v , kommet i Anvendelse som Taltegn for 50; dette Tegn blev, da de to andre Specialtegn for Tal var blevet erstattet af almindelige Bogstaver, omformet til det nærmestliggende ro­merske Bogstav, nemlig L. Ogsaa X-Tegnet er, skønt det an­vendtes i den almindelige Bogstavskrift, blevet anvendt som Talbetegnelse, baade i sin oprindelige Form (som Tegn for 10) og i halveret Form, V (som Tegn for 5). Ved et lignende Trick — Halvering af Tegnet for 1000, der faar Formen D — skaffede Romerne sig et Tegn for 500. Den ældste, større romerske Indskrift, vi har bevaret, lig­ger endnu under den „Sorte Sten" (lapis niger) paa Forum Romanum i Rom (se Figur 17). Den stammer rimeligvis fra Tiden umiddelbart efter, at Rom var blevet en Republik, og den indeholder — synes det — Bestemmelser af forfatnings­mæssig Karakter, netop nødvendiggjort ved den nye Situation efter Kongernes Fordrivelse. Der er flere Enkeltheder, der tyder paa Paavirkning fra Grækenland, og selve den obelisk­agtige Form, Stenen har, viser ogsaa hen til græske Forbilleder. Men Skriftbilledet er unægtelig saare langt fra Samtidens Figur 77. græske Indskrifter; det minder snarere om de allerældste Indskrifter, vi har set. Ligesom paa Vinkanden fra Athen, staar hvert Bogstav her, som det kan bedst, uden noget Hen­syn til sine Naboer, og de enkelte Bogstavformer viser samme Mangel paa Disciplin. Skriften skifter paa gammelgræsk Vis Retning fra Linje til Linje, og da Indskriften stod stillet op paa sin Plads, maatte man læse skiftevis nedefra op og om­vendt! Skriften kravler rundt paa Støttens fire Sider paa den løjerligste Fagon, og et enkelt Sætningsled er — efter den Skrift og Bog i den klassiske Oldtid W*..i Figur 18. sandsynligste Tydning — blevet puttet ind et helt akavet Sted, hvor der var en fri Plads. Imidlertid naaede man i Rom i Løbet af forbavsende kort Tid frem til en lige saa behersket og overlegen Stil som i Grækenland. At det gik saa hurtigt, kan forklares ved Nabo­skabet til Grækerne i Syditalien, men den romerske klassiske Bogstavstil er ingenlunde en Efterligning af den græske. 1 Udformningen af de enkelte Bogstaver gennemfører Romerne paa selvstændig Vis en Udvikling, der beherskes af de samme Grundtendenser, som vi saa gøre sig gældende i den græske Skrift. Man er nemt tilbøjelig til at tro, at denne parallelle Ud­vikling simpelthen er den eneste naturlige og paa Forhaand givne. Men det er et Selvbedrag, hvad man kan overbevise sig om ved at se, at de selvsamme Tegn, som Grækerne og Romerne havde som Udgangspunkt, i Palæstina førte til et Alfabet, der, skønt det ogsaa er bygget op til et fast, enheds­præget System, i Enkeltheder og Grundkarakter er bundfor­skelligt fra det græsk-romerske. Figur 18 viser en Indskrift fra Kejser Nervas Tid (Slut­ningen af i. Aarh. e. Chr.), hvor vi kan iagttage alle de Ting, der gør, at en romersk Indskrift virker helt anderledes end en græsk (sml. f. Eks. Fig. 8!). Man kan selv paa Fotografiet se, at Lys og Skygge er anderledes fordelt; det ligger i den forskellige Teknik: Grækerne huggede deres Bogstaver ind med en rund Mejsel, saa de fik Form som Kannelurerne paa en Søjle, hvorimod Romerne brugte en lige Mejsel, saaledes at Bogstavudhulingerne fik skarpe Kanter. Skriftbilledet min­der om det græske ved Overholdelsen af fast Over-og Under­linje og Midterlinje (endnu tydeligere end i græsk Skrift), og ved den ensartede Gennemførelse af simple, geometriske Former. Men de brede, aabne C'er og G'er indfører et nyt Moment i Billedet, og S'ets fyldige, bredtsvungne Kurve, der træder i Stedet for det kantede, noget urolige græske 2 medvirker til at give Helhedsbilledet en massiv Fylde, der af­viger fra det græske. Og medens i græsk Skrift hvert Bogstavs Rektangel bliver strengt respekteret, er der i den romerske Indskrift en Del „overlapping" mellem de enkelte Bogstaver, f. Eks. mellem A og V i Linje 3, og mellem F og A i nederste Skrift og Bog i den klassiske Oldtid Linje. Bogstaverne er overhovedet bygget tættere sammen end i græsk Stil; der er ogsaa mindre Luft mellem Linjerne. Kontrastvirkninger er langt mere fremtrædende her end i græske Indskrifter. Det ligger tildels i selve Bogstavformerne, idet f. Eks. de store aabne Rundinger i C'erne og G'erne kon­trasterer mod kompakte Grupper som f. Eks. NI i Linje 4. Men hertil kommer den stærke Anvendelse af forskellige Stør­relser i de enkelte Linjers Bogstavhøjde og i Linjernes Længde. De græske Indskrifters faste, i sig selv hvilende Ro er afløst af et Spil mellem kort og langt, tæt og løst, smaat og stort, der — naar det lykkes, som i denne Indskrift — binder Hel­heden sammen til en Organisme paa en helt anden Maade, end vi kender det fra Grækenland. I samme Retning virker den regelmæssige Brug af Indramning af hele Indskriften, et Træk der er sjældent i græsk Indskriftkunst. Den i det hele og store ensartede Udvikling af Skriften i Grækenland og Rom er et tydeligt Vidnesbyrd om den store Overensstemmelse i Skønhedsbegreberne imellem de to Folk (og det vil atter sige, om den dybe Indflydelse, græsk Kunst har øvet paa romersk Sind), men man kan vanskeligt undgaa at betragte ogsaa Forskellighederne som et Udtryk for noget meget dybtliggende i de to Folks Mentalitet: Modsætningen mellem den stærke, romerske Monumentalitet og Sans for det organisk, hierarkisk sammenføjede og, paa den anden Side, den klare enkle græske Harmoni og Ligelighed. Den romerske Bog-og Dokument-Skrift er os ikke nær saa velkendt som den græske, og det har kun Interesse at betragte den, hvis man følger Linjen ned til Middelalderens Bogskrift, hvad der ligger udenfor denne Artikels Rammer. Det inter­essanteste Materiale for den romerske Kursivskrift findes i de talrige Smaaindskrifter, Murene i Pompeji er overfyldte af. De er enten indridsedemed en Griffel eller tegnedemed Skrive­rør eller Pensel og er ganske efemere Produkter. Som Prøve gives her i Figur 19 en Indskrift, hvor en forelsket ung Mand har krasset et Par Vers ned for at give Udtryk for sine Føl- Figur ig. eiser.1 En Sammenligning med de afbildede Papyri (f. Eks. Fig. 14) vil vise, at Romerne har skabt en ligesaa glat og let Hurtigskrift som Grækerne, men at den er helt forskellig i sin Fremtræden fra den græske. Den beherskes af de let hæl­dende og bølgede lodrette Streger, og Læseligheden sikres — tit kummerligt nok — ved Anvendelse af enkelte stort for­mede Kende-Bogstaver, der bringer Læserne ind paa den rette Bane. BOGMATERIALE OG BOGFORM Det almindeligste Materiale til Optegnelser, der ikke havde varig Værdi, saasom Regninger, Kvitteringer, Stemmesedler, Skolestile o. s. v., var enten Potteskaar (Ostraka), der fand­ 1 Transkription: (Quis)quis amat valiat, pereat qui nescit amare, bis tanto pereat quisquis amare vetat. Oversættelse: „Hil den der ved at elske. Ve den der ej det kan ; og dobbelt Ve for den, der Elskov vil forbyde". Skrift og Bog i den klassiske Oldtid tes i Massevis i ethvert græsk Hus, da Lerpotter spillede en stor Rolle i Husholdningen, eller Trætavler, overtrukket med et Lag Voks, hvori man kunne indridse Teksten med en Grif­fel. Af Ostraka har vi bevaret en Del fra temmelig gammel Tid (f. Eks. fra Stemmeafgivningen ved den saakaldte Ostra- Figur 20. kisme i Athen) ; derimod har Trætavler selvfølgelig kun kun­net bevares i Ægypten, og vi har derfor ikke bevaret nogen ældre end den hellenistiske Tid. I Figur 20 er gengivet en pudsig lille Tavle, der nu findes i Musæet i Berlin. Foroven har Læreren med fin Skønskrift skrevet: ,,Vær flittig, min Dreng, ellers faar du Klø!" Den arme Dreng har faaet som Straf at skulle gentage denne Linje saa og saa mange Gange; om han er sluppet for Kløene, maa vist betvivles, naar man ser, hvor sjusket han er blevet allerede tredie Gang. Et fornemmere og mere holdbart Materiale gik under Nav­net Byblos eller Papyros. Begge Ordene er ugræske og viser os, hvorfra Grækerne fik dette Materiale. Papyros (hvoraf vort danske „Papir") er et ægyptisk Ord, der rimeligvis be­tyder „kongelig"; det stemmer godt med, at Papyrusfabri­kationen altid har haft sit Sæde i Ægypten, og at Fremstil­lingen af visse, fine Sorter var et kongeligt Monopol der. By­blos (eller senere Biblos, hvoraf vort „Bibel") er den græske Form for Navnet paa en fønikisk By nord for Beyrut; vi kan da af dette Navn slutte, at Grækerne i den ældste Tid har faaet deres ægyptiske Papyrus gennem fønikiske Købmænd i Byblos. Papyrusplanten — der i Europa kun findes vildtvoksende ved Anapo-Floden ved Syrakus, hos os kun som Potteplante og i botaniske Haver — har lange, trekantede Stængler, hvis Substans er af en saadan Art, at der deraf kan dannes et for­trinligt Skrivemateriale. Fabrikationen foregik i Hovedtræk­kene saaledes: Paa passende Aarstid afskar man Stænglerne og flækkede dem i tynde Strimler, som man tørrede i Solen; efter Tørringen lagde man Strimlerne i to Lag ovenpaa hin­anden, det øverste Lag vinkelret paa det nederste, og skar Enderne af, saa at Siderne blev ganske lige; derefter hamrede man de to Lag, der blev fugtet med det slamrige Nilvand, sammen og pressede dem i en Presse; de færdige Blade blev klæbet sammen ved Hjælp af Klister, saaledes at de dannede et langt Baand, der beholdt den Bredde, de enkelte Blade havde; Klæbningerne blev foretaget saa fint, at det ofte er helt umuligt at opdage dem; Baandet blev glattet efter og poleret med et Redskab af Elfenben eller med en glat Mus­lingeskal og rullet op og var derefter parat til Forsendelse og Salg. Hvis man skulde bruge et Stykke Papyrus til et Brev eller lignende, klippede man et Stykke af en Rulle — hvoraf alle Skrift og Bog i den klassiske Oldtid Figur 21. skrivende Mennesker sikkert har haft et vist Oplag hjemme; hvis man skulde skrive en Bog, benyttede man en hel Rulle, og den færdige Bog havde følgelig ogsaa Form af en Rulle (se Figur 21). Man skrev med en Pen, skaaret til af et Rør, og med Blæk lavet af Kønrøg, Gummi og Vand (først i sen Tid brugtes metallisk Blæk). Til Bogbrug skrev man kun paa den ene Side af Papyrus­sen (skønt begge Sider i og for sig var lige gode at skrive paa), og Skriftens Linjer følger Rullens Længderetning. Linjerne kunde selvfølgelig ikke være længere, end at de nemt kunde overskues med eet Blik og ligge frit for Øjet, naar man under Læsningen holdt den oprullede Del af Bogen i den højre Haand og efterhaanden, som Læsningen skred frem, rullede den op den anden Vej med venstre Haand (se Drengen paa Figur 21 ; Kvinden holder en i to Halvdele sammenrullet Bog i Haanden, aabenbart parat til at slaa op et bestemt Sted; i hojre Haand holder hun en Pen eller en Griffel). Følgelig blev Skriften ordnet i en Række Kolonner af ens Størrelse. For Kolumnebredden afgav en Hexameterlinje en vis Norm; det var praktisk ved Betaling af Skriverne. Vi ser tit ved Slut­ningen af Bøgerne en Opgørelse af Linjeantallet, og fra sen romersk Tid kender vi en Maximaltarif, hvor der er tre for­skellige Takster for forskellige Skriftarter, alle beregnede efter Normallinjer. Denne Sammentælling af Linjerne kunde og­saa bruges som et praktisk Middel til at kontrollere, at Skri­verne ikke havde sprunget noget over af Sjuskeri eller for at snyde. Naar man var færdig med Bogen, indføjede man under eller efter den sidste Kolonne Titlen paa Værket, og rullede saa hele Bogen op igen den modsatte Vej, saaledes at Titlen kom til at ligge vel beskyttet, inderst i Rullen, og saa at Be­gyndelsen laa klar — som den yderste Ende af Rullen — for den kommende Læser. Formatet kunde variere temmelig me­get. En Længde paa en Snes Meter har været ret kurant, og da Papyrus er et meget let Stof, var en Rulle af den Længde nem at have i Haanden. Højden kan variere fra ca. 40 cm til smaa, bitte Ruller paa ca. 5 cm, som man nemt kunde have i en Fold af Klædningen. Det normale var vel nok en Højde paa en 20—30 cm, men det var i høj Grad en Modesag. De færdige Ruller blev, hvis det var fine Bøger, beskyttede ved et Futteral af Pergament, der kunde være meget fint ud­smykket, f. Eks. purpurfarvet og forsynet med røde Remme. Skrift og Bog i den klassiske Oldtid Desværre er der ikke bevaret noget af disse Rulle-Bind. I Hjemmene og paa Rejser opbevaredes Rullerne i nogle tem­melig store, runde, let transportable Beholdere, der havde Plads til en hel Del Ruller (paa den bekendte Statue af So­fokles i Lateranet ser man en saadan Beholder staa ved Dig­terens Fod). I større Biblioteker havde man indrettet Hylder til Rullerne; for nemt at kunde finde, hvad man havde Brug for, fæstede man en lille Mærkeseddel (Index hedder den paa Latin) med Angivelse af Forfatter og Titel ved hver. Hvis en Papyrusbog ikke blev omhyggelig behandlet, havde den en kort Levetid; 100 Aar regnedes for en meget respektabel Al­der. Desuden var der den Fristelse, at en Bogrulle, da den jo kun var beskrevet paa den ene Side, afgav det dejligste Ma­teriale for private Optegnelser af enhver Art, ja endog Breve for Folk, der ikke var altfor fine paa det. Bogens indre Udstyr afviger ogsaa en Del fra det os tilvante. Det er ikke saa meget betinget af tekniske Grunde som af Antikkens Opfattelse af Bogens Forhold til det levende Ord. Den fuldstændige Frigørelse af Bogen som et selvstændigt Ud­tryk for menneskelig Tanke og Følelse, der kan tilegnes uden nogen Form for Høreindtryk, er vist først kommet til Udfol­delse efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse. Derfor findes der i antikke Bøger ikke Tegn eller Udtryk for noget, der ikke di­rekte har tilsvarende Valeur i det talte Ord: ingen Anvendelse af forskellige Skriftarter til at fremhæve eller underordne, ingen Kapiteloverskrifter eller nogen anden Form for Led­deling af Rullen i mindre Enheder, ingen Henvisninger eller Noter. Derimod forekommer der ganske naturligt — som et helt selvstændigt Led i Bogen, ved Siden af Skriften — Illustra­ tioner i Tegning eller Maleri. Der var f. Eks. Komediebøger med Billeder fra sceniske Opførelser; der var botaniske Vær­ker med farvede Billeder af Blomster og Træer, og meget andet. Romeren Varro (i. Aarh. f. Chr.) havde endog lavet et stort Portrætværk (Imagines), hvor der til hvert enkelt Portræt kun var føjet en kort Tekst med Angivelse af de vig­tigste Data i vedkommendes Liv. Vi har desværre ikke bevaret nogen antik Bogrulle med Illustrationer (med mindre man vil regne matematiske og astronomiske Figurer som Illustrati­oner), men vi kan dog danne os et ganske godt Indtryk af, hvordan de har set ud, dels gennem de Codices fra Oldtidens Slutning og fra Middelalderen, hvor gamle Illustrationer en­ten direkte er kopieret eller frit imiterede, dels gennem de romerske Monumentalsøjler, navnlig Trajans og Marc Aurels i Rom, hvor en Billedrække snor sig op ad Søjlen i Efterlig­ning af en udfoldet Billedbog. Selve det Faktum, at Mangfoldiggørelsen af Bøgerne ikke foregik mekanisk, har selvfølgelig ogsaa haft en Række Kon­sekvenser, som det er vigtigt at gøre sig klart. Selve Begrebet „Offentliggørelse" kunde i Oldtiden ikke have den samme præcise Betydning som nu, fordi der ikke kunde drages nogen skarp Grænse mellem private Afskrifter og Afskrifter frem­stillede som Salgsvarer. I de ældste Tider opfattede man Fremstillingen af en Bog som en Slags Supplement til den Offentliggørelse, der skete gennem det mundtlige Foredrag. De homeriske Digte f. Eks. er først og fremmest blevet bekendt gennem det mundtlige Foredrag, og de Bøger, hvori de var nedskrevet, har kun været til Støtte for Memoreringen og sikkert kun været an­vendt af Fagfolk (Rapsoderne). Paa samme Maade med de Skrift og Bog i den klassiske Oldtid lyriske Digte, hvor Offentliggørelse i Bogform egentlig kun havde Mening, hvis ogsaa Melodien blev meddelt, og selvom man fra temmelig gammel Tid besad en god Nodeskrift i Grækenland, tør man roligt gaa ud fra, at kun Musikere brugte skrevne Noder. Endnu ned i det 5. Aarh. f. Chr. hører vi om, at Historikeren Herodots store Prosaværk først blev gjort bekendt gennem hans eget Foredrag deraf ved Højtlæs­ning i de forskellige store Byer, han besøgte. Om en anden af de store ioniske Forfattere, Filosoffen Heraklit, hører vi, at han henlagde sine Værker i et Tempel og altsaa viede dem til Guden der; det har virket som en Slags primitiv Form for Offentliggørelse. Selvfølgelig forandrer Forholdene sig meget paa dette Punkt efterhaanden, navnlig i den hellenistiske Tid, da hele Bog-og Biblioteksvæsenet antager Former, der nær­mer sig de moderne, men trods alt er der gennem hele Old­tiden en væsentlig Forskel fra Nutidens Tilstand. Man naaede aldrig i Oldtiden til at opstille en Forfatterret — og Forfat­terhonorar var en ukendt Ting —, og selvom Massefremstil­lingen af Kopier efterhaanden blev bragt ind under faste Former, kunde det stadig nemt ske, at en Forfatter fik at vide, at et af hans Værker var blevet sat i Omløb uden hans Vilje eller Vidende eller i en forvansket Form, og han var magtesløs overfor den Slags. Og selvfølgelig kunde der aldrig opnaas, selv hos den bedste Forlægger, at alle Eksemplarer blev fuldstændig ens. End mindre kunde man regne med, at ensartet Linje-eller Kolonne-tælling var gennemført i alle Eksemplarer. Derfor kunde man ikke give præcise Henvis­ninger, end ikke til klassiske Værker1. Forøvrigt maa man 1 I ganske enkelte Tilfælde er Tælling i Normallinjer brugt til præcise Hen­visninger; saaledes af Cicero-Kommentatoren Asconius (i. Aarh. e. Chr.). huske, at paa Grund af Rulleformen kunde man ikke saadan uden videre „slaa op" i en Bog; det var en omstændelig Af­fære, hvis man vilde læse et enkelt Sted efter, selv om det var i en Bog, man kendte godt. Da en antik Bog altid — i Modsætning til den moderne Bog — bevarer en vis, ikke ganske ringe Fluiditet, kan der heller ikke bestaa faste Grænser mellem forskellige Oplag eller Udgaver. Vi har ganske vist Kendskab til Tilfælde, hvor en Bog i Oldtiden omtales som foreliggende i to forskellige Udgaver (det gælder f. Eks. Ciceros Academica), og vi ved ogsaa, at de antikke Filologer, naar der var Tale om de store Klassikere, skelnede mellem en Række forskellige Udgaver (f. Eks. taler de alexandrinske Grammatikere om Marseille-Udgaven, Argolis-, Antimachos-, Vulgata-Udgaven og flere andre Homerudgaver), men i disse Tilfælde drejer det sig enten om en indgaaende Omarbejdelse af Forfatteren eller om Tekster, der igennem en lang Overleveringshistorie havde antaget meget forskellige Former. I Almindelighed maa man huske paa, at saa længe en Forfatter var i Live, kunde han til enhver Tid indføre Rettelser i sine Værker og se at faa dem optaget i alle de Eksemplarer, der endnu laa hos For­læggeren, og i alle følgende Afskrifter. Der opstaar derved noget, der kan sammenlignes med en ,,2. Udgave" i vor For­stand, men den kan ikke adskilles skarpt fra den første. Vi har f. Eks. bevaret et Brev fra Cicero til hans Forlæg­ger, Atticus, hvori han meddeler, at han er blevet opmærksom paa, at han i sin Bog ,/Taleren" har begaaet en slem Fejl ved at tillægge Digteren Eupolis nogle Vers, der i Virkeligheden er af Aristofanes; han beder Atticus om at faa Fejlen rettet saa vidt muligt i alle Kopier, selv i dem, der allerede er sendt Skrift og Bog i den klassiske Oldtid ud til fælles Venner og Bekendte. Atticus synes at have be­sørget dette Mandat med stor Nidkærhed, thi i alle de middel­alderlige Eksemplarer, der er bevaret af denne Bog, er Fejlen rettet; men det er naturligvis højst usandsynligt, at han virke­lig har kunnet faa Korrekturen indført i alle Eksemplarer. Endnu interessantere i denne Sammenhæng er en Udtal­else af den store græske Matematiker Apollonius fra Perga. Han skriver i et Brev, der danner Forord til hans Keglesnits­lære, at han oprindelig havde skrevet dette Værk temmelig hastigt, fordi han gerne vilde give det til en Kollega, der skulde forlade Alexandria. „Jeg fik det derfor ikke gennem­korrigeretu, skriver han, ,,men nedskrev, hvad der faldt mig ind, med Henblik paa, at jeg senere kunde give det den ende­lige Affiling. Nu har jeg faaet Tid og Stunder dertil og ud­giver Værket efterhaanden, som jeg bliver færdig med at korrigere det. Imidlertid er der forskellige andre, der har stu­deret hosmig, der har faaet Eksemplarer af i. og 2. Bog, inden de var korrigerede; du skal derfor ikke undre dig, hvis du falder over et af disse Eksemplarer og ser, at det har en af­vigende Form". Endelig vil jeg gerne nævne et ejendommeligt — men maa­ske lidt indviklet — Eksempel fra Plutarch. Vi ved, at denne Forfatter udgav sine berømte Biografier enten to og to ad Gangen eller i smaa Samlinger. Og hermed stemmer det, at han selv i flere Tilfælde henviser dels til allerede udgivne Bio­grafier, dels til andre, som han siger vil blive udgivede. Naar man nu sammenligner disse Henvisninger, viser det sig, at i nogle Tilfælde, hvor der er henvist fra en Dialog til en anden, findes der en ganske tilsvarende i denne anden, og det skønt vi af andre Grunde kan slutte, at de to ikke er udgivet samti­dig! Det er da givet, at i hvert Fald den ene af disse Henvis­ninger maa være føjet til senere. Heraf kunde man fristes til at tro, at der efter Udgivelse af alle — eller i hvert Fald en stor Del — af Biografierne var leveret en samlet Udgave, for­synet med Krydshenvisninger. Og i Hovedsagen maa det sik­kert forholde sig saadan, men man skal blot være opmærksom paa, at hvis man vil anvende moderne Udtryk om det, der er sket, ledes man nemt paa vilde Veje. Nogen virkelig Revi­sion af alle Biografier og gennemgaaende Afstemning af Hen­visninger (med Undertrykkelse af Henvisninger til Biografier betegnede som endnu ikke afsluttede) har Plutarch tydelig nok ikke foretaget. Det, der er sket, er simpelthen, at han af og til, naar han kom til at tænke paa, at en Henvisning i en af de tidligere Biografier til en senere kunde være paa sin Plads, har indføjet en saadan i sit Eksemplar og paa et vist Tidspunkt velsagtens har anmodet sin Forlægger om at ind­føre de og de Henvisninger (og eventuelt andre Korrekturer), hvis han vilde lave nye Kopier af de gamle Biografier. Og senere hen i Tiden har Folk, der vilde lade lave Afskrifter af Plutarchs Værker selvfølgelig bestræbt sig for at faa fat paa Eksemplarer, hvor saavidt muligt alle Forfatterens egne Ret­telser var indførte. Det er sandsynligt, at det er gaaet for sig paa ganske tilsvarende Maade i talrige Tilfælde, men det er kun undtagelsesvis, vi kan konstatere det. Endnu Plutarchs Biografier, der udkom i Begyndelsen af det 2. Aarh. e. Chr., er efter al Sandsynlighed blevet skrevet paa Papyrusruller. Men paa denne Tid begyndte en hel ny Bogform at trænge sig frem, den der skulde blive Papyrus­rullens Afløser, og som lever videre i vor Bogform. Dens la­tinske Navn er Codex. Skrift og Bog i den klassiske Oldtid II3 Figur 22. Udgangspunktet for Codex-Formen er Trætavlen (som vi saa et Billede af ovenfor, Figur 20). Vi har ogsaa bevaret Eksemplarer, hvor flere (indtil 9, oprindelig 10) Tavler er føjet sammen, saa de danner en hel lille Bog. Figur 22 gen­giver et berømt Portræt fra Pompeji, hvor vi ser en Dame (Digterinden plejer man at kalde hende) sidde med saadan en lille Opskrivningsbog og en Griffel i Haanden. Hendes Bog omfatter kun fire Tavler, og det er klart nok, at til større Værker egnede de uhandlelige Trætavler sig ikke. Formen med de sammenbundne Skriveflader fik først virkelig Be­tydning, da man fandt paa at anvende Pergament paa denne Maade. I Oldtiden fortalte man en Historie om, at Pergamen­tet skulde være opfundet i Pergamon i Lilleasien, da den per­gamenske Konge havde grundlagt et Bibliotek, der kunde rivalisere med det berømte alexandrinske: af Vrede herover skulde den ægyptiske Kong Ptolemaios Fyskon (anden Halv­del af 2. Aarh. f. Chr.) have forbudt al Eksport af Papyrus til Pergamon, og i deres Nød skulde saa Pergamenerne have opfundet Pergamentet. Helt rigtig er denne Historie nu ikke. For Fund fra de senere Aar har vist, at man i Mesopotamien allerede i meget ældre Tid har anvendt fint garvet Faare-og Gedehud som Skrivemateriale; og der er i Doura-Europos ved Eufrat-Floden fundet fine Pergamenter med græsk Skrift, der viser, at man der i tidlig hellenistisk Tid har brugt Per­gament jævnsides med Papyrus. Paa den anden Side er selve Navnet ,,Pergament" et sikkert Bevis for, at Pergamon — hvor der var en meget levende litterær Interesse — har spillet en betydelig Rolle i den Udvikling, der førte dette Stof frem til den ledende Stilling som Skrivemateriale, en Stilling som det beholdt, indtil det henimod Middelalderens Slutning blev fortrængt af Papiret. Der er sikkert ogsaa det rigtige i Histo­rien om Pergamentets Opfindelse i Pergamon, at Aarsag til, at dette Skrivemateriale saa hurtigt kom frem i første Række, ikke blot var Papyrusfabrikanternes notoriske Vanskelighed ved at tilfredsstille Efterspørgslen, men ogsaa Bestræbelser for at komme udover Ægyptens Monopol paa dette Omraade. Pergament har jo den store Fordel fremfor Papyrus, at Raa­materialet findes næsten overalt i Verden. Men hvis det er rigtigt, hvad der siges, at Pergamentbøger Skrift og Bog i den klassiske Oldtid indtog en fremtrædende Plads i det pergamenske Bibliotek i 2. Aarh. f. Chr., maa det have været Pergamentruller, ikke Codices. Pergamentcodexens Historie kan vi nemlig følge ret nøje gennem Omtale i Litteraturen (navnlig den latinske) og gennem Fund. Vi kan konstatere, at omkring Midten af i. Aarh. f. Chr. anvendtes Pergamentcodices ret almindeligt til Samlinger af Dokumenter, til Protokoller og lign. Codexformen havde jo den Fordel, at begge Sider af Skrivematerialet kundeanvendes, og Pergamentet var stærkt nok til at taale den skarpe Fold i Midten: det egnede Papyrus sig ikke til, og derfor var Codex­formens Sejr bundet til Pergamentets Sejr over Papyrussen. Endnu manglede der dog et vigtigt Led i Opfindelsen: saa længe man for at faa mange Sider i en Bog ikke havde anden Udvej end at lægge mange Læg inden i hinanden, kunde man ikke fremstille store Bøger, selvom man gjorde de yder­ste Lag betydelig bredere end de inderste og styrkede Ryggen ved at indlægge en Pergament-eller Læderstrimmel, som kunde taale Heftesnorens Slid. Opfindelsen var først fuld­baaren, da man — paa et Tidspunkt, vi ikke kan bestemme med Præcision — fandt paa at sammenhefte en hel Række Hefter — svarende til „Arkene" i en moderne Bog —, hvoraf hvert enkelt kun bestod af nogle faa Læg. Vor Bogform afviger kun fra denne antikke Codexform derved, at vore Ark dan­nes ved Foldning og altsaa først efter Bogens Opskæring be­staar af en Række Læg inden i hinanden, der — som i den antikke Codex — kun holdes sammen af Heftesnoren. Fol­dede Ark forekommer ganske vist i Oldtiden, men denne Form trængte aldrig igennem; den er i Virkeligheden ogsaa kun praktisk, naar Bøgerne fremstilles ved Trykning, ikke naar de fremstilles som Haandskrifter. I første Aarh. e. Chr. anvendtes Pergamentcodexen i ret udstrakt Grad til rigtige Boger, men den blev ikke anset som nær saa fornem som Papyrusrullen og kun brugt til billige Udgaver. Dette Forhold forandrer sig ikke i de følgende 2—3 Aarhundreder. Men Codexen kom til at spille en stor Rolle i denne Tid som den normale Form for den kristne Kirkes hellige Bøger. De første kristne Menigheder var jo meget fat­tige, og i de Kredse havde man ikke noget imod at anvende den nye og praktiske, men endnu lidet estimerede Bogform. Selv i Ægypten — hvor Papyrusrullen naturligvis holdt sig længere end andetsteds — er de fleste Fragmenter, der er fundet af kristelig Litteratur fra de første Aarhundreder, skre­vet i Codices. Ogsaa dette kan — med Kristendommens Sejr have bidraget til at sikre Codexen den førende Plads i Bog­fremstillingen overhovedet. Figur 23 viser en saadan gammel kristen Pergamentcodex. Det er et Blad af en lille Lommeudgave af Johannes' Aaben­baring fra 4. Aarh. e. Chr. At det er et Fragment af en Codex, og ikke en Rulle, bevises ved, at Teksten fra Forsiden fortsæt­tes paa Bagsiden, og ved Sidetallene, der ligesom i vore Bøger staar foroven i den ydre Margin (paa den afbildede Side staar der 33 med græske Tal: jr'). I denne Miniaturebog er der selvfølgelig kun Plads til een Kolonne paa hver Side, men vi kender Codices, hvor der er flere (fra 2 til 4) ; det er vel sandsynligt, at det er et Rudiment fra Papyrusrullen, hvor man var vant til at se flere Kolonner marcheret op ved Siden af hinanden. Efterhaanden gennem Middelalderen fik Een-Kolonne-Siden Overtaget, selvom 2 Kolonner ikke er Skrift og Bog i den klassiske Oldtid II7 Figur 23. sjældent i visse Former af Bøger, saaledes som endnu i vore Lexica. Et sikkert Rudiment fra Rullen er Anbringelsen af Titlen ved Bogens Slutning. Da man efterhaanden begyndte at udnytte Codexformen paa en mere naturlig Maade ved at anbringe Titlen paa det forreste Blad, forsvandt Sluttiden dog ikke ganske, men blev afløst af Angivelser som „Ende paa Markus-Evangeliet", og i Middelalderen tilføjede Skriveren Oplysninger om sit Navn og om Datoen for Afslutning af Bogen og mange andre mer eller mindre personlige Bemærk­ninger og Bønner (det er det man kalder „subscriptio", d. v. s. Underskrift). Ogsaa den Art Oplysninger er jo nu rykket frem paa Titelbladet („Trykt i Kjøbenhavn i 1748 paa Au­tors Bekostning"), men den antikke og middelalderlige Fagon er egentlig ganske naturlig og svarer paa en vis Maade til vor Underskrift under Breve. Den nu vist helt forsvundne Skik at trykke „Finis" eller „Ende" ved Slutningen af en trykt Bog var den sidste, svage Udløber af den antikke Skik. Papyrusrullen holdt sig selvfølgelig endnu i mange Aar­hundreder som en fornem Bogform; vi har f. Eks. bevaret en meget statelig Papyrusrulle med kristeligt Indhold fra Be­gyndelsen af 8. Aarh., og selve Rulleformen er jo ikke helt uddød endnu; den anvendes mange Steder til højtidelige Diplomer og Dokumenter, og som den hellige Bogs rette Form lever den stadig i den jødiske Synagoge. Papyrus som Skrive­materiale holdt sig i Brug i det pavelige Kancelli helt ned i det 11. Aarh. Nu er det kun i Syrakus, man kan være saa heldig at kunne købe et rigtig Stykke Papyrus; det fremstilles der af og til i smaa Kvanta som Kuriositet for Liebhavere; men Traditionen er fuldkommen brudt. Ogsaa Pergamentets Rolle er blevet stærkt reduceret, men Teknikken er dog aldrig blevet glemt, og den Dag i Dag er der vel ikke noget Skrive­materiale, der kan staa paa Højde med et rigtig fint Stykke Pergament. Grundtvig forkynder Lyd er Legem, Skrift er Skygge, og det er god antik Tænkemaade. Men saa ser det galt ud for denne lille Artikel, der er Skrift om Skrift, ovenikøbet om en Skrift, der for de fleste Læsere kun er en helt ukendt Skygge! Skrift og Bog i den klassiske Oldtid iig Den maa væresaa fjern fra Tingenes egentlige Væsen, at den bliver — som Grækerne siger — Drømmen om en Skygge. Nu var den gamle Barde jo selv en Skriftklog som faa, og jeg tror heller ikke han vilde have noget imod Skrifthistorie, blot man ikke glemmer, at Skrifthistorie ligesom Skriften i sig selv staar i et tjenende Forhold til noget højere. Gennem Skrifthistorien kan man komme nærmere til at forstaa væ­sentlige Sider i Menneskets evige Kamp for at fæstne og fore­vige Viden om Tiden, der svandt, og egne Tanker og Følelser. Den græsk-romerske Skrift-og Boghistorie har ført os tilbage til den europæiske Kulturs fjerneste Aner, men den viser og­saa frem til Nutiden, da den er et Led i den Kæde, vi arbejder videre paa idag. Vi har overtaget vort Alfabet og vor Bog­form fra Grækerne, og mange af de Problemer, de arbejdede med, er endnu vore. Vi faar bedre Perspektiv i vort Arbejde med dem, hvis vi ser dem i Tidens Dimension. Og her i Europa gælder det, paa dette som paa saa mange andre Om­raader, at, vil vi vide noget om vore egne kulturelle Forud­sætninger, maa vi gaa tilbage til Grækenland. CARSTEN HØEG LITTERATUR En god Oversigt over hele Skriftens Historie findes i Galizieren David Di­ringer's Bog, L'alfabeto nella Storia della Civiltå, Firenze 1937. Det samme Emne er behandlet i en stor Bog af Ty­skeren H. Jensen, Die Schrift in Ver­gangenheit u. Gegenwart, 2. Udg., Gluckstadt-Hamburg, 1935, men de Afsnit, der interesserer i denne For­bindelse, skæmmes af taabelige Teorier om, at det „nordiske Menneske" — og ikke Semiterne — skal have opfundet Bogstavskriften! Mange kloge Bemærk­ninger og en udmærket Kritik af gængse Opfattelser findes i Hans Bauer's Der Ursprung des Alphabets, = Der alte Orient 36, 1—2, Leipzig 1937. En kort, men udmærket Oversigt over den græ­ske Epigrafik ved Albert Rehm findes i Otto's Handbuch der Archåologie, 1, S. 182 ff. Navnlig Afsnittet „Inschrif­ten als Kunstwerke" bringer mange nye og frugtbare Iagttagelser og Syns­maader. Ora Skrift og Bog i Græken­land og Rom faar man udmærket Be­sked i Kenyon, Books and Readers in Ancient Greece and Rome, Oxford 1932 og i W. Schubart, Das Buch bei den Griechen und Romern, Berlin • 921- BILLEDFORTEGNELSE Figur 1. Syria, 5, Paris, 1924, S. 137. „ 3. Studies a. Documents, 6, Lon­don 1936, Plate 16. „ 4, Jhs. Kirchner, Jmagines In­scriptionum Atticarum, Berlin 1935, T. 1. „ 7. ib. T. 10. „ 8. ib. T. 18. „ 9. O. Kern, Inscriptiones Grae­ cae, Bonn 1913, T. 31. „ 10. Jhs. Kirchner, Imagines, T. 44. „ 11. O. Kern, Inscript. Gr. T. 6. Figur 12. A. Jacob, i Ecole prat. d. Hautes Etudes, Annuaire, 1906, Paris 1905, T. 6 og 7 (efter S. 26). „ 13. Tage Larsen, Papyri Graecae Haunienses, 1, Kbhvn. 1942, T. 7. „ 14. Schubart, Papyri Graecae Be­ rolinenses, Bonn 1911, T. 23. „ 15. ib. T. 35. „ 16. ib. T. 46. „ 17. Alinari-Fotografi. „ 18. E. Dieh], Inscriptiones Latinae, Bonn 1912, T. 15. „ 19. ib. S. XIII. „ 20. E. Kiihn, Antikes Schreibgeråt, Berlin 1923, T. 8. „ 21. L. Curtius, Die Wandmalerei Pompejis, Leipzig 1929, s. 348. „ 22. P. Ducati, Die etruskische, italo-hellenist. u. rom. Malerei, Wien 1941, T. 97. „ 23. A. Hunt, The Oxyrhynchus Papyri, 8, London 1911, Plate 1.