MED LAURENCE STERNE 
PAA DET KONGELIGE 
BIBLIOTEK 

Blandt det kgl. biblioteks skatte er det lykkedes Monica Redlich at finde alle Laurence Sterne's yndlingsforfat­tere og de vidt forskellige bøger fra det ly. og 18. aarhundrede, som han brugte som kilder til „Tristram 
Shandy". 
N AUGUST-DAG i Aaret 1768 blev der i York i Nord-England solgt en usædvanlig Samling Bøger. Den bestod af over 2500 Bind og havde tilhørt en lige saa usædvanlig Mand, en Præst, som var meget kendt, ikke alene i Yorkshire, 
men over hele England og over det meste af Europa. Kata­logen til dette Salg omtalte ham som 
The late Reverend and Learned 
Laurence Sterne, A.M. 
Prebendary of York, etc. etc. 
Author of The Life and Opinions of Tristram Shandy, Cent." 
and several other Works of Wit and Humour. 
Laurence Steme, Forfatteren til Tristram Shandy og A Sentimental Journey through France and Italy, var død i London, 55 Aar gammel, og det kneb forfærdeligt med Pen­gene. Hans Kone og Datter skulde leve, der var en Mængde Kreditorer der var ikke andet at gøre end at sælge det Bibliotek, som han i Aarenes Løb havde samlet i Præstegaar­den i Nærheden af \ ork. Bøgerne skulde sælges til bestemte Prisei det var altsaa ikke en Auktion; og denne August­
Dag blev valgt til Salget, fordi der vilde være mange Folk i Byen paa netop det Tidspunkt, da det var York's store Vædde­løbsuge. Priserne var „uhyre billige", som Boghandleren sagde, for der var sikkert ingen, der vilde ofre store Summer paa disse gamle Bøger. Men bare man kunde komme af med Bø­gerne, saa blev der vel i alle Tilfælde Penge til at betale nogle af de Regninger, som saa ubarmhjertigt blev ved med at komme fra London og andre Steder til den fortvivlede Fru Sterne. Katalogen blev trykt. Bøgerne blev solgt, og det Biblio­tek, som havde formet en af Englands mest aandfulde For­fattere, forsvandt næsten uden at efterlade sig Spor. 
Heldigvis blev der dog lidt tilbage — Katalogen. Den er nu saa sjælden, at den kostede 120 Pund, sidst jeg hørte om den; men den blev trykt op igen for elleve Aar siden, og jeg ejer et af disse Faksimile-Eksemplarer. Den er af den aller­største Betydning for dem, der interesserer sig for Sterne som Forfatter, og jeg haaber at kunne vise, at den ogsaa er af overordentlig Interesse for dem, der holder af smukke og sjældne Bøger i Almindelighed. 
IL 
Maaske synes det at være en lang Rejse fra denne Boglade i York til det kongelige Bibliotek i København; men Afstan­den viser sig alligevel at være ringe, naar vi har Sterne som Ledsager. Sterne var en meget belæst Mand, og hans Inter­esser omfattede ikke blot Historie og Teologi, hvad der jo hørte med til hans Stilling, men ogsaa saa vidt forskellige Emner som Landbrug, Tegnekunst, Medicin, Strategi, Poli­tik, gammel fransk Skønlitteratur og Musik. Dette er i sig 
Med Laurence Sterne paa det kongelige Bibliotek 
selv interessant, for engelske Præster fra det attende Aar­hundrede brød sig som Regel ikke saa særlig meget om andet end de allernødvendigste Bøger; men hvad der er yderst mærkeligt er, at Sterne's Mesterværk, Tristram Shandy, bæ­rer tydeligt Præg af alle disse forskellige Interesser, og det i en saadan Grad, at man kunde rekonstruere en stor Del af Sterne's Bibliotek blot ved at sidde og more sig over Tristram 
Shandy's Ulykker. 
Tristram Shandy er, som bekendt, en vittig og ejendomme­% Bog, der har det mindst mulige fælles med den „klassiske" Form for Roman. Hovedpersonen, den uheldige Tristram, optræder saa godt som aldrig. Han naar først at blive født 
— efter flere Forsinkelser — i tredie Bind, og han maa ustandselig vige til Side for at give Plads for de Personer, som interesserer Sterne mest — Tristram's Fader, Mr. Walter Shandy til Shandy Hall, hans Farbror, Kaptajnen, Toby Shandy, ham der blev forelsket i Enkefru Wadman, og, frem for alle de andre. Forfatteren selv, Laurence Sterne, den vit­tige, den følsomme, den selvoptagede Præst, som ved et Par nøje beregnede Ord kunde faa hele England til at le eller rødme eller græde. 
Vi nærmer os det kongelige Bibliotek . . . 
Man har vidst lige siden Sterne's Død, at mange af hans fineste Sætninger ikke var hans egne. Han indrømmede det ganske vist ikke selv; men mange Læsere begyndte hurtigt at blive klare over det, og i 1798 blev der af en vis Dr. Ferriar udgivet en Bog, som umiskendelig viste, at Sterne til sine egne Formaal havde laant store Stykker fra Rabelais, fra Montaigne, fra Francis Bacon, fra Robert Burton's Anatomy of Melancholy og fra flere Snese andre Forfattere, saavel 
franske og latinske som engelske, saavel ukendte som be­rømte. Jeg har selv interesseret mig for denne mærkelige For­fatter, lige siden jeg gik paa Universitetet, og i flere Aar har jeg arbejdet paa en Afhandling om 7ristram Shandy. Jeg nærede den faste Tro, at man ved at læse de Bøger, man ved, Sterne selv har læst, kunde opdage meget mere end den almindelig kendte Kendsgerning, at han stjal det ene og det 
andet fra dem. Den Dag kom, da jeg vilde besøge det konge­lige Bibliotek for at se, om man der kunde finde nogle af de Bøger, som Sterne havde læst og benyttet. 
Resultatet af mine Undersøgelser blev efter min Mening imponerende. Saa godt som alle de Bøger, jeg søgte, viste sig at være paa det kongelige Biblioteks Reoler, parat til Gen­nemsyn, hvis jeg blot gad skrive deres Titel paa en Seddel. Erasmus og Pierre Bayle og Filosoffen Locke, Pufendorf og Hobbes og Montaigne og Longinus, Albertus Rubenius De Re Vestiaria Veterum, Lord Molesworth's Beskrivelse af Dan­mark og Sverige, Pope og Swift, Bouchets Serées og en anonym Biografi af Kong William III — de fandtes i Kø­benhavn allesammen, og jeg kunde næsten altid læse dem i netop den Udgave, som var opført i Salgs-Katalogen, altsaa den Udgave, Sterne selv havde brugt ved sit Arbejde. 
III. 
Disse gamle Bøger gav mig megen Glæde, rent bortset fra den Interesse de havde for min Afhandling. De var jo alle­sammen godt og vel to Hundrede Aar gamle, hvad der i sig selv maa interessere dem, der holder af Bogtrykkerkunst. 
Mange var langt ældre. Der kan næppe være Tvivl om, at Sterne købte alle de Bøger, han havde Raad til — om ikke flere. En Dag i 1761 købte han syv Hundrede paa en Gang 
— „dog cheap, and many good", som han skrev til John Hall Stevenson; men det var selvfølgelig efter at Tristram Shandy's Succes havde gjort ham til en velhavende Mand for første Gang i hans Liv. Sterne var ikke Samler. Det kan man tydeligt se paa Katalogen. Det var Indholdet af Bø­gerne, der lokkede ham, og om det var første Udgave eller ej var ham tilsyneladende ganske ligegyldigt. 
Jeg maa her for en Ordens Skyld indskyde den Bemærk­ning, at muligvis var det ikke alle Bøgerne i Katalogen, som havde tilhørt Sterne. Katalogens Titelblad paastaar kun, at Samlingen omfatter hele hans Bibliotek. Men for denne be­skedne Artikels Vedkommende spiller det Faktum ikke nogen særlig Rolle. Jeg har en Gang imellem taget enkelte Bøger med, som saa vidt vides ikke har nogen bestemt Forbindelse med Sterne; men disse staar allesammen i Katalogen. Naar jeg ved, at en Bog har interesseret Sterne, har jeg hver Gang sagt det. Andre af Sterne's Bøger, især de franske, kom ikke med i Salget. I visse ubetydelige Tilfælde har jeg ikke nævnt, naar Sterne brugte en Udgave, som var ganske uvæsentligt forskellig fra den, der findes i det kongelige Bibliotek. Til saadanne Enkeltheder kunde der næppe findes Plads i saa kort en Artikel, uden at gøre den alt for tung; men det bor dog nævnes, inden jeg gaar videre. 
Vel var Sterne ikke Samler; men sikken en Samling han havde alligevel! Man kunde ønske, man havde været med til Salget paa denne August-Dag i 1768. Der var Elzevir-Bind fra det tidlige syttende Aarhundrede Side om Side med 
den nyeste, flotteste Voltaire-Udgave. Der var gamle Speed-Kort og pompøse Folio-Udgaver af Pope eller Locke, der var Dr. Johnson's Dictionary og en Nostradamus fra 1672. Allevegne var der Boger, som, rent kunstnerisk betragtet, for­tjente Beundring — og som gør det mindst lige saa meget i Dag som for to Hundrede Aar siden. Disse smuklee Skrifter og brede Marginer, disse Titelblade og Dekorationer, disse fine, falmede Kalveskinds-Bind med falmet Guldskrift ... ja, tænker man uvilkaarligt, vi har prøvet og prøvet, snakket og snakket, lært alle Kunstens Regler og lavet dem om igen, og mon — mon vi virkelig er naaet saa meget længere frem end disse ukendte Bogtrykkere, hvis Arbejde vi stadig den Dag i Dag har Lejlighed til at glæde os over? 
Lige meget hvordan man besvarer Spørgsmaalet, kan en Sammenligning mellem det nye og det gamle være interes­sant, og det er en saadan Sammenligning, jeg har i mine Tanker, naar jeg her bringer nogle Bemærkninger om de Bøger i det kongelige Bibliotek, som igennem Sterne har fan­get min Interesse. Jeg er Bibliotekets Embedsmænd yderst taknemlig, baade for deres Hjælp ved mit Arbejde og for den Bistand, de har ydet, for at gøre denne Artikel saa kor­rekt og omfattende som muligt. Det er ikke det kongelige Biblioteks allerfineste Bøger, jeg fremhæver her. Det er sna­rere dets mindre fine, dets Hverdagsbøger — de Bøger, man, blot ved at følge sine egne Interesser, støder paa. Da en saa­dan Artikel er nødt til at have sine Grænser, har jeg helt igennem holdt mig til min egen personlige Rejsebane — Bø­ger, som Laurence Sterne i sin Tid har ejet og læst i. Ganske vist er der paa det kongelige Bibliotek i Tusindvis af Bøger, der er mindst lige saa smukke og mindst lige saa interes­
Med Laurence Sterne paa det kongelige Bibliotek 
sante; men, som det forhaabentlig vil fremgaa af mine Be­mærkninger, synes jeg, at de, jeg har fundet, er værdifulde Repræsentanter, saavel for Danmarks kongelige Bibliotek som for europæisk Bogtrykkerkunst i det syttende og attende Aar­hundrede. 
IV. 
i. ENGELSK LITTERATUR OG HISTORIE 
Blandt de Hundreder af engelske Bøger, som Sterne na­turligvis ejede, nævner jeg her blot nogle faa, som jeg med særlig Interesse har ledt efter paa det kongelige Bibliotek — og som jeg i næsten alle Tilfælde har fundet i netop den Ud­gave, jeg gerne vilde se. 
JOHN MILTON: PARADISE LOST. London, 1668. 40. 
Denne Udgave kaldes for den tredie, men her har vi allige­vel noget fra det første Oplag af Milton's berømte Epos. Digtet, som først udkom i 1667, blev ikke nogen stor Succes, og Boghandleren blev ved i flere Aar med at sætte nye Titel­blade paa, indtil han endelig fik Oplaget solgt. I det konge­lige Biblioteks Udgave findes Forfatterens Navn for første Gang — før blev han kun kaldt ,J. M.". Titelbladet er et smukt Eksempel paa engelsk Bogtrykkerkunst fra Midten af det syttende Aarhundrede (se Fig. 1), og selve Digtet er trykt paa en ganske udmærket Maade; blot havde vi, efter Nuti­dens Smag, kunnet undvære Rammerne om Teksten (Fig. 2). Sterne ejede den samme Udgave, og ved Salget efter hans Død kunde man have købt den til een Shilling! 
A HISTORY OF KING WILLIAM III. Uden Forfatter-Angivelse. 
1705. 8°. 
Vi kan roligt gaa ud fra, at denne Bog stod blandt de mili­tære Mesterværker paa Onkel Toby's Reoler, blandt andet fordi den indeholder — som eneste Kort — en Plan over Be­lejringen af Namur, Onkel Toby's elskede Kæphest. Den er en net Bog, let at blade i trods sine 600 Sider, og let at læse, takket være en bred udvendig Margin med Kursiv-Noter. Ved Salget kostede den 3 Shillings. 
ALEXANDER POPE: THE DUNCIAD. London, 1729. 40. 
Her kan man se en typisk Poesi-Side fra det attende Aar­hundrede, let og elegant (Fig. 4) ; det er interessant at sam­menligne den med vor Paradise Lost. Selv Noterne bliver benyttede til at smykke Siden, og Linierne er dobbeltskudt. Titelbladet (Fig. 3), med Æselet, der bærer de Bøger, Pope haaner allermest, maa have glædet denne ubarmhjertige For­fatter. Pris ved Sterne-Salget een Shilling seks Pence. 
ALEXANDER POPE: WORKS IN PROSE. London, 1737—41. Fol. 2 Bd. 
Saaledes kunde berømte Folk ønske at se deres Værker udgivet. En pragtfuld Bog, med store, flotte Sider, hvor en stor Skrift bruges paa en pompøs og dog let og yndefuld Maade. Der er nu kommet en ny Nuance i Kobbertrykket (Fig. 5), men mærkeligt nok har Vignetten her, paa den aller­første Side, faaet Lov til at staa helt skævt. 
Med Laurence Sterne paa det kongelige Bibliotek 
Paradife loft. 
A 
POEM 

I N 
TEN B O O K S. 

The Author 
JOHN MILTON. 
»> -r« *'* * i8» 
LONDON, 
Printcd by 5. Simmtnj, ind fo bc (bid by 5. at
the BiJhoff'Hui in DuekcUn,, H. MariUcl^ at thc 
ITbitt H*rt in JTf/wii^^Hall, M. JTalktr und«
5t. DunJlmj Church in Fleeijheet, and R. Boulter al
•hc Tw^-HmA in B'JhafJgjt* fazet, 1666. 
Fig. 1. 
DU N C I AD, 
V A R I O R V M. 
WITH THE 
TROLT.GOMENA of SCRIELERUS. 
L O N J) O N. 
Prmted.for A. DoD.iyap. 
Book4. Paradife lofi. 
DiuroaJ, orthislefsvolabil Earth 
By (honcr flight to th'E^ft, had Icfthim there Arrayingwith rcflcftcd Purple and Gold ThcCloudsfhat on his WcftcrnThronc artend.• Now camc ftill Ecvningon,and Twilicbtgray Had in herfobcr Liverie all thingselad^ 
Silenceaccompanied, forBeaftand Bird, Theytothir grafGe Coucb, theferothir Ncfls Were (lunk,all but tbewakeful Nightingale j Sheall night long her amorousdefcant Tung-, Silence waspleasd:nowglow'd thcFirnument WiihlivingSnphin :Hefveriætbit led The ftarrie Hoft, rode bnghteft, tiilthe Moon Rifingin cloudedMajcftie,at length 
Apparent Qucen unvaildher peerlefslight. 
And o'ic tbedark herSilver Mantle thrcw. 

When jiJam thus to Eve : FairConfort, th'hour Of night,and allthings now retir'dto reft Mind us oflikerepofe, fince God hathfet Labour and reft,asdayand nighttomen SuccelTive, andthe timelydew offleep Now fallincwith foft(lumbrous weight inclines Our eye-lias^ other Creaturesall day long Rove idle unimploid, andJefs needref}s Man hathhis daily work ofbody ormind Appointcdjwhich dcclares his Di^nitie, And the regard of Heav'n onall his waies5 Whileother Animalsunaétive range. And of thirdoings God takesno account. To tnorrowerefreth Morning (freak theEafV Withfirft approach of light, wemuftberb'o. And atOUTpleafant labour, to reform 
Pig-2. 
1 O The D U N c I A D. Book IV. 
Let Stindtrd-Aothon thui. like Trophiei borne, 
»I20 	Appeir more glorioiu u more luck'd and torn. And yoa, mf Critict, in the chequer'd (lude. Admire new light thro" holes yourfelves lu*e made. Leave net » foot of Verfe, • fbot of Stone, A Pige, 1 Grave, that thejr can calf their ownp 
*aj Doi fpread, my fooa, yoor glory thiB or thiele,. 
On psffive piper. or on folidbrick: 
So by each Bard «n Alderman (hall fit« 
A hea»y Lord flull hang ttef'ry Witi 
And while on Fime'i triumphant Car they ridé» 

1 jo Some Slave of mine be pioion'd to their fide." 
Now Crowds on Crowdi »roond the G oddeli preA„ Each eager to prefent the firft Addreft Danee fcorning Dunce beholdi the ne*t adnnaj But Fop (hew* Fop fuperior complailånce. 
^135 WI>en lo Ia Speflre rofe, whofe index-hani 
Held fonh the Virtue of the dreadfol Wand j 

Pig-3-	Fig. 4. 
DR. SAMUEL JOHNSON : A DICTIONARY OF THE ENGLISH LAN­
GUAGE. London, 1755. 2 
Disse Kæmpe-Bind præsenterer det engelske Sprogs første Ordbog, som det fortjener det. Alene Titelbladet, trykt i rødt og sort, er en Fryd for Øjet. Paa hver Side staar Gloserne i to Spalter, og til Trods for, at der naturligvis ikke bruges fed Skrift til Fremhævning, er Siderne tydelige og letlæse­lige. 
LAURENCE STERNE: TRISTRAM SHANDY. London, 1761—1765. 8°. 8 Bd. 
Det var med usigelig Spænding, at jeg opdagede paa første Side af Bd. VII „L. Sterne" i Steme's egen Haandskrift (Fig. 6). Her var altsaa en Original-Udgave af dette Bind; og ved nærmere Undersøgelse fandt jeg, at det kongelige Bibliotek ejer Original-Udgaven af Bd. III og IV (1761), V og VI (1762), hvoraf Bd. V ogsaa har Sterne's Autograf paa første Side, og VII og VIII (1765). Bd. IX mangler; Bd. I og II er her kun i fjerde Udgave, saa vi faar ikke nogen Oplysning herfra angaaende den mystiske første Udgave, der skulde være blevet trykt i York i 1759. Det glemmer man dog alligevel, naar man i Bd. I finder Hogarth's berømte Teg­ning af Corporal Trim, som læser Yorick's Prædiken højt for Mr. Shandy, Onkel Toby og Akkuchøren Dr. Slop (Fig. 7). Udgaven er en yndig, lille Oktav, og der findes ogsaa paa det kongelige Bibliotek en Sentimental Journey fra 1768 (an­den Udgave) i det samme Format. 
Med Laurence Sterne paa det kongelige Bibliotek 11 
|Cinunn. THE SVC(CESSIONS Of Moiurch ,4. | BtJu i.
19« 
CANVTVS. THE FIRST DA-
NISH KING RAIGNING I N ENG­LAND. AND THE THIRTIE FOVRTH 
HIS ACTS. RA 
E-w,,Ei
f.N1
LETTERS TO «ad FROM 
Mr. WYCHERLEY. Ve. 
From the Yc*i 1704 to 1711. 
LETTER L 
t III.
BinfuU in WtnJfor Fortft, Det. 16, ty »4.* 
T was ceruinlj a great (iåihAioa to mc, fo 

' Wa c/ rfw Cre«K bid tot Rioaed 
fce and convcrfc with a Man, whooi in hi» 
writingt I had long known with pleafure; nng no« n bar. w«h «oo bR rrpr*­
^JaoTiharrvd-

»kihc-iaW'Wu
i but it waa a hieh additioo to it, to hcar yoa 
infwoedJJo« md haang fcrad a> <p.
at OUT verf fim meeting do jufticc lo yout pofcPrmcawltf. tøgry.ofard iha dcad fricod Mr. Dryden. I wai not fo hap-AUr 
a 

— 
rolr ttStod^O^h of 
— £ 3 __ ai to tnow him : f^irrilium tantum vidt: Had I bctn horn carly cnough, I mofl ha»c known and lov d him: fASi 
t/hilfc 
tht 
JO^domt 
bv 
eom-

tegrf ^forj^h
Fot 1 hart bcco aHurcd, not only by your fdA but by Mr. Con-"',l """ prø><WjTOj£«PJ^ 

kne*) Itan^ fmnc S*hal at bl fann . 
cZnOI 
HMrym 

thtr, «\ rSc •grrtma-j yMLj t-1 • ( c-P^RTD
•ad bm , *oy ® *e 
1 
Pig-5-Fig. 6. 
T H E 
LIFE and OPINIONS 
O F 
TRISTRAM SHANDY. Gent. 
C H A P. L 
N
O 1 think, I faid, T would write two volumcs cvery year, provided the vlle cough which then tor­mented me, and which to this hour I drud worfc than the devil, would but give me leave «nd in another place— (but wherc, 1 cin't recoUefl now) fpeak­ing of my book as a mactim,, and lay­ing my pen and ruier down crofs-wilc VOL. VII. B upon-
Pig-7-Fig. 8. 
* ' ' ^ 
2. DANMARK I STERNE's BIBLIOTEK 
Der er ikke det mindste Tegn paa, at Sterne kendte noget særligt til Danmark, ud over, at det var Hamlet's Fædre­land og, hvad der betød endnu mere for ham, ogsaa Klov­nen Yorick's. Men i Sterne's blandede Samling fandtes der alligevel fire Boger, som handlede om Danmark; og at han havde læst i alt Fald en af dem, ved vi af det umiskendelige Bevis, at han stjal noget fra et af dens Kapitler! Disse fire Bøger er værd at omtale, baade som Bogkunst og paa Grund af Indholdet. 
JOHN SPEED: THE HISTORY OF GREAT BRITAIN UNDER THE 
CONQUESTS OF THE ROMANS, SAXONS, DANES, AND NOR-
MANS. THEIR ORIGINALS, MANNERS, HABITS, WARRES, 
COINES, AND SEALES . . . London, 1623. Fol. 
Dette store Værk kunde man have købt i første Udgave (1611) under Sterne-Salget til den særdeles overkommelige Pris af 6 Shillings. Det er smykket med Vaabenskjolde og Mønter og er imponerende baade at se paa og at læse. Ser man efter ,,Dånes" i Indexet, sidder man i lang Tid helt hensunket i Vikingetidens Gerninger. Især læste jeg, hvordan Danskerne under Kong Guthum blev kristne under deres Op­hold i England, og hvordan Kong Knud, „Canutus11, viede sin Krone til Kristus i Winchester Domkirke. Knuds Vaaben og mere om Danskerne ses Fig. 8. 
Med Laurence Sterne paa det kongelige Bibliotek 
S. J. STEPHANIUS: DE REGNO DANIAE ET NORWEGIAE. Lugd. 
Bat. ex officina Elzeviriana. 1629. 120. Denne vidunderlige lille Elzevir, der næppe er saa høj, som Speed er tyk, var til Salg efter Sterne's Død for een Shilling! Den er uhyre let at læse, trods dens Miniatur-For­mat (se Fig. 9), og den har et skønt Titelblad med Vaa­ben paa. 
LORD MOLESWORTH : AN ACCOUNT ØF DENMARK AND SWEDEN. 
London, 1738. 8°. Denne Beskrivelse af Danmark udkom først i 1693, men her har vi den fjerde Udgave, „carefully revised". Bogen blev trykt i London „for Tho. Longman, at the Ship in Pater­noster-row" — Firmaet eksisterer endnu, og det er stadig en Longman, som leder det. Lord Molesworth havde været Di­plomat herovre, og hans Syn paa Danmark var, som bekendt, alt andet end venligt. Sterne's Brug af Molesworth er der desværre ikke Tid til at gaa ind paa her; men det glædede mig at opdage, at det Stykke, han „laantetk, drejede sig om Danskernes Ligevægt og sunde Fornuft. Der er hos dem, sagde han i Tristram Shandy, „a great deal of good plain house­hold understanding amongst all ranks of people, of which everybody has a share" (Fig. 10). 
DENMARK VINDICATED : BY "A GENTLEMAN". London, 
1694. 8°. Her har vi et Svar til Lord Molesworth fra en anonym 
Forfatter. Jeg har valgt en Side fra hver Bog, dels fordi det er interessant at se den Forskel, der var i engelsk Bogtrykker­kunst i de 44 Aar, der ligger imellem Udgaverne, og endnu mere, fordi de to Sider begge fortæller om dansk Mad, som Forfatterne saa paa den (Fig. u). 

3. FRANSKE BØGER 
Sterne havde et forbløffende stort Kendskab til saavel ældre som nye franske Boger, og han skylder det vist oprindeligt sin Ven fra Cambridge-Dagene, John Hall Stevenson, sam­men med hvem han nød Rabelais og andre lige saa uanstæn­dige Forfattere. Mange af Mr. Shandy's mærkelige Ideer stammer fra gamle franske Bøger, som er saa godt som ukendt i England. Det kongelige Bibliotek er saa godt forsynet med fransk Litteratur fra det syttende og attende Aarhundrede, at Sterne, hvis han havde skullet drive Forstudier til Tristram Shandy paa Læsesalen, der kunde have studeret hver eneste af de sjældne Bøger, han særlig interesserede sig for! 
GUILLAUME BOUCHET: LES SEREES. Poictiers, 1584. 40. 
Intet er bedre for Mennesket end at le, siger denne For­fatter i sit Forord til „Messieurs les Marchans de la ville de Poictiers", og han minder dem om alle de gode Aftener, de har tilbragt sammen. Denne Bog gengiver deres muntre Sam­taler og Fortællinger, paa brede, tættrykte, smukke Sider, og Sterne siger i Tristram Shandy, at det var en Bog, som Mr. Shandy holdt særlig meget af. 
BRUSGAMBILLE : PROLOGUES TANT SERIEUX QUE FACETIEUX. 
Paris, 1610. 120. Mr. Shandy holdt endnu mere af sin Bruscambille end af Bouchet. Han fandt den i en Bogkasse i Piccadilly, og skønt Boghøkeren sagde til ham, „There are not three Bruscam­billes in Christendom, except what are chained up in the libraries of the curious", fik han Lov til at købe den for syv Shillings seks Pence. Det var Bruscambille, der gav ham saa mange Ideer angaaende Tristram's Næse. Ingen af disse franske Samlinger kom med i Sterne-Salget, saa man ved desværre ikke, hvad York vilde have givet for dem i 1768. En Bruscambille paa det kongelige Bibliotek har paa sit illu­strerede Titelblad den lokkende Stedangivelse ,,Chez Jean Millot sur les degre de la grande Salle du Pallais". 
BÉROALDE DE VERVILLE : LE MOYEN DE PARVENIR. Paris, 
„Imprimé ceste Annee" (1610—1612). 120. Disse glade og letsindige Fortællinger er skrevet af en Kannik fra Tours, hvad der sikkert gjorde dem endnu mere tiltalende for Sterne. Denne Udgave er trykt med en for­holdsvis stor Skrift paa en pæn, lille Side; men Bogen, der har 972 Sider, er saa tyk, at den ikke er til at holde aaben. Det var ikke saa faa af Tristram Shandy's bedste Replikker, som blev hentet fra Sterne's kære Béroalde. 
MARGUERITE DE VALDIS: MEMOIRES. Paris, 1628. 8°. 
Historie, saaledes som Sterne kunde lide Historie — Dron­ning Marguerites eget Syn paa hendes bevægede Liv. Siderne er ualmindelig letlæselige, og Titelbladet er let og velpropor­tioneret (Fig. 12). 
THÉODORE AGRIPPA D'AUBIGNÉ: RECEUIL DE DIVERSES PIÉCES 
SERVANT A L'HISTOIRE DE HENRI III. A Cologne chez 
Pierre du Marteau, 1663. 120. 
Mere om Marguerite de Valois, hendes Mand, Henri IV, og hans Elskerinder. Et behageligt lille Bind, blot alt for tykt i Forhold til Sidernes Størrelse. 
MENAGIANA, ou BONS MOTS, RENCONTRES AGREABLES, PEN-
SÉES JUDIGIEUSES, ET OBSERVATIONS CURIEUSES, DE M. 
MENAGE, DE L'AGADEMIE FRANGOISE. Paris, 1694. I20-
Det er anden Udgave af denne dejlige Samling Anekdoter og Strøtanker. Smukt udført, med Titelblad i rødt og sort og indbundet i Kalveskind med Guld paa Ryggen. Papiret er tyndt og fint. Siderne smalle. Dette var ogsaa en Samling efter Sterne's Smag, og vi har Bevis for, at han forstod at benytte den. 
MONTAIGNE : ESSAYS. TRANSLATED BY CHARLES COTTON. Lon­
don, 1711. 8°. 3 Bd. En med Rette berømt engelsk Oversættelse fra det syt­tende Aarhundrede, i fjerde Udgave, med Kobberstik-Por­træt af Montaigne. Sterne brugte denne Oversættelse; han citerer ordret fra den, naar han siger i Tristram Shandy, at han lige som Montaigne frygter, at hans Bog i det lange Løb kun bliver ,,A book for the parlour-window". I Sterne-Salget gik der to Cotton-Udgaver til fem Shillings hver. 
Med Laurence Sterne paa det kongelige Bibliotek i? 
1. 
M. ADAMI.CANONICI 
BUEMENSIS, 
LZBBLLVS 
DE S 1 T V DANIÆ, 

£t rehcjudrum qu* trAnt ^Ddniam 
funt rt^itnumnatura: dttjHegen­
tium ijlarum.i/lu trmptnbm,
møribtH ae reli^itnt. 
Rovi NC1 A Danoram icta fere in infubi difpcrticaeft, fictJtetiam Ifgiiur In gcftis TanAi Anfgarii. Hane au­té Daniam iootlns Nord­
albingit fioæen Egdora dirimlt, <5 ood orttur la prcfundilTimo Cihu Pagano­/umlfarnbo, & extendicar (écut mare Barbarum ufqacad SLam lacam. Cx­tcrum flumen Egdora delcendit ufque in Oceanum Frcfonicom , cjaem Ro­mani fcribunt Briiaonicom. Ex prima quidem pars Dania, qua Ictlandia di-Cttur, åb Egdora inBorcam longicudi­neprotendinu, habens iier tridal, fi 
B ifl 
58 j4n Account oj DENMAKL. 
procceding from Difcontentand Troublcof Mind. But by way of amends for ihcfc ugly Diftcmpcn, therc arc fcw or none that arc troubled with Coughi, Catarrhs, Confumpiions, or fixh likc Difcafcs of the Lungs |] fo that in thc mklft of Winter in ihc Churcho, which are rcry much frtquented, thcre is no Noifc to interrupt thc Attention duc to ihc Preachcr. 1 am perfuaded their warm Stores, with ihc Plenty and Purenefs of their Firing, {which is Bccch-wood) contributcs as much to their Freedom from thefc kinds of Maladies, »s thc Groflhels and Unwholfomnefs of our Coals inLondon doo to our bcing fo uniTerfally troublcd with them i rorwithftanding thc ingmiow Sir
fyilliam Pet ty be of anothrr Opinion; for in all othcr Refpcds of Air and Situation, wc hare much the Ad vantage of them. 
rThc Tables of thc bettcr Sort arc ufually well fiimilhcd with Difhcs •, yct 1 cannot commcnd the Cheer, bccaufc the Flclh b generally lean, and (eiccpt thc Bccf and Veal) ill-taflcd, efpeci­ally thc tamc Fowl,(the fancning of which is an Art not known by above two or threc, who have becn taught it by an Ettglijb Poultcrer, lately Cd op at Ccpenbagtn.} Wcther Mutton is rcry fcarcc, and feldom good : Wild Ducks hardJy to bc caten; and Plorers nerer, Here are no wild Pheafants, Woodcocks, Rabb.ts,or Fallow Dcrr. Red Dcer thcre arc, bilt chey arc thc King's Game, and not to bc bought for Money.) The Hares are good, ?.nd the Bacon is ezctllcnt. (Now and then you mcet with a Cbevranl, or fmall Roe-Buck, in the Market, but it is generally lean) Sca-fi(h is fcarcc, and not good ; but the Rivcr-fiQa makes amerds, here bcing the btft Carp, Fcrch, and Craw-fifh, that are to be found any wberc. Qnc cannot cxpc£t cxmordixury Fruits thos far 
North i 
Pig- 9­
called, An Account of Denmark. 109 
S
oot iwoDi(hcs,& aGlafi of Wine,which generally tbey are furni(bd witball in tbeirownHoufes, Taverns being not 10 bc found in foexccflive anumbcr therc, as thcy arc with ut. When they invttc their Friends, their Tables are always thnce 6l]'d op with varicty of Viduals.Sc Winc is fbpleniiful aroong them.that ifa Mao docs not fedthceffe^ ofthe Feaft ihc next day, he docs not think hitnfclf wclIEntcrtaiocd thc daj bcforc.I will Dot undertakc here to makc an cxaå Com­jwrifon betwixt our and their Markcts, fince ptrhapg this Gentleman and his Friends have taken more pains infear­ching tbetn, than ever I did ^ but this isnotorions enough, that in Tltnnark the Bccf is excceding well taflcd and vcry fat, that Veal is proportionably ood, (tho* not fo large as here) acd jcir Hogs-flcth to bc compared to any tn thc World, as alfo Lambd-flclh and Mutton not tobe defpifoj, tho' tfaelat­ter bc not fo cotnraon amoog them. Conccming their Poultry wc will fay nothing io this placc, bccaufc wc fljaU have occafion to (pcak (bmething of this hereafter, wheo wc come to our Author's Remarkable Hiflory of thc Crccn Gcclc and oihcr wild and tame 
Fowl. 
Fig. 10. 
LES 
MEMOIRES 
DE LA ROINE 
MARGVERITE.. 

A PARIS, 
Par CHARLES CHA?^I LLAIH, NI ÉC 

la Bachcnt.åi'imagcfainde Barbe, 
M. DC. xxviir. 
*d*cc Prmilejre du Roy, 
Fig. 11. Fig. 13. 
MONTAIGNE : ESSAIS. London, 1739. 8°. 6 Bd. 
Her har vi Pierre Costes udmærkede Udgave, som op­rindelig udkom i London (men paa Fransk) i 1724. Lige­som Cotton's har den et Kobberstik-Portræt, og den har ogsaa et pænt Titelblad i to Farver. Siderne er lange, men letlæselige, og her er igen en bred udvendig Margin med smaa Kursiv-Noter, som gør Indtrykket af Siden betydelig lettere. 
FRANCOIS RABELAIS: OEUVRES. Amsterdam, 1741. 40. 3 Bd. 
Denne pragtfulde Rabelais-Udgave kunde man have købt ved Sterne-Salget for 50 Shillings! Den er smykket helt igen­nem med vidunderlige Tegninger af B. Picart og andre — med Dekorationer, Illustrationer, Portræt, Billeder af Rabe­lais' Hjemby og Bolig og kort sagt alt, hvad der kunde findes paa for at gøre Bogen flot. Vi har her et af Titelbladene (Fig. 13), og det Billede, hvor Gymnast springer frem og tilbage over sin Hest — det er en Fejl, at der staar Gargantuas Navn under Tegningen (Fig. 14) ; denne Episode bliver læst højt i Tristram Shandy af Præsten Yorick en Dag paa Shandy Hall som Svar paa Onkel Toby's Spørgsmaal: ,,Hvad er en polemisk Teolog"! 

4. NOGLE FILOSOFFER 
ERASMUS ROTERODAMUS: MORIAE ENCOMIUM. Basel, 1517. 4°. 
Bindet om denne Erasmus stammer fra Cambridge; det blev lavet, dengang Bogen var ny, af en Cambridge Bog­
Med Laurence Sterne paa det kongelige Bibliotek 
Fig. 13. Fig. 14. 
binder, som hed Nicholas Spierinck. Paa Bindet kan man fire Steder blandt de fantastiske Dyr i Blindtryk læse „N. S.". Titelbladet, trykt i to Farver, var tegnet af ingen ringere end Hans Holbein, hvis Navn staar i Hjørnet. Selve Siderne er et udmærket Stykke Arbejde, med to Skriftgrader helt igen­nem. At Bogen blev værdsat, som den fortjener, kan man gætte deraf, at fire manglende Sider er blevet erstattet med fire med største Omhu udførte haandskrevne Sider. (Fig. 15). 
THOMAS HOBBES: LEVIATHAN. London, 1651. Fol. 
Titelbladet til denne Bog er et helt Billedværk for sig (Fig. 16), og vi ved, at Sterne kendte det. Det er første Ud­gave af Hobbes's store Værk; ved Sterne-Salget kostede den ikke mere end 5 Shillings. 
ROBERT BURTON: THE ANATOMY OF MELANCHOLY. London, 
1660. Fol. 
Ligesom Leviathan har denne Bog et smukt, illustreret Ti­telblad, saadan som Moden var ved det Tidspunkt (Fig. 17). Man kommer til at holde meget af Kunstneren, C. le Blon, som tegner Inamorato for os med Hatten helt ned over Øj­nene! The Anatomy of Melancholy spillede maaske en større Rolle end nogen anden Bog for Tristram Shandy's Forfatter; i det allermindste laante han fra den ved fyrretyve forskel­lige Lejligheder! 
FRANCIS BACON, LORD VERULAM: SERMONES FIDELES, ETHICI, 
POLITICI, ECONOMICI . . . Amsterdam, ex officina Elze­viriana, 1662. 120. 
Denne var en af de elleve Bacon-Boger, som udkom i Hol­land ; der var fire af dem i Sterne-Salget, og de kostede til­sammen 4 Shillings. Da det er en Elzevir, behøver man næppe at bemærke, at Skriften og Proportionerne er yndige. Det noget naive Kobberstik-Titelblad har en særlig Charme 
(Fig. 18). 
JOHN LOCKE: WORKS. London, 1727. Fol. 3 Bd. 
Sterne lærte Loeke's Værker at kende, mens han endnu var paa Cambridge Universitet, og han skylder den store Filosof utrolig meget, først og fremmest Teorien om Idé­associationerne, som er Grundlaget for nogle af de morsomste Sider i Tristram Shandy. I denne flotte Udgave kan man se, hvor dygtige Bogfremstillerne i det attende Aarhundrede var til at benytte den store Folio-Side, ikke mindst som Titel­
Med Laurence Sterne paa det kongelige Bibliotek 
6^ PKASPATIO Nom aflrA goi -3^-, pr*d»ot jiIujs nouasde Uju capnnacjj
WthKlUWft^B ' ---, , . «. -'. . 
IrtÆcVriJV«^ g.-,:
MamtømrAi.u« df' Un>-cs. ga. .us Cjt ttianug.«OTir trj<:larc.k3ni
• ­
WKW.xn' ^taww^atn-bJ ns, tU c.-VtJj.-,-vv'.-atinviK njgat* Uiiii-.ujk-an^LX megS^SB»:5w ™i»J.;.u.TaOTrtB.„.npu­
.-ttxMp-ur^iiotrc«? 	nrmr fallit = a ftakioauuciauim' frd irø cniinnfto'.rf. liurto oticrtiot
cii"'«« f<i datifar i :.cauil!ati6£ tdp&fci&.'tnp ha'c 
rTlcw U» jg^fX^bftas pmr;U har.cif *,« ccOTtt Aa!r'"<« di u-néHommu uri/aKB^iui^rfT-imp-unf. [itp-uu c ^>'rfx æodtfo« l»cau«ucfwmbtCTr.Om>
f V-, 	magfs«dmvc*b« t<>xib»w^ 
n »i-ti**. 	tu*-qoarnshi!«.t Rtcmfift4cn:K>ti' 
to,<>$ 
Mre Fol'limt-^<>lTO ocanulh* Hu-si i adco prspo^Vrf n^igiofus uidcas ut £•?„:: ;• »i s-'^i* O"«"-f' 
5.JK,-»*Kio« s.;adi ranrd:iiii.is|ipontrfifcm,aijtpnoci'
SKKtliS?; .»oafpnj.wrfm.«
k-«. ScUwicifcrckn,' it <jt»<iironctt\t errnn 
uooi'.xm >• -ulUS hoawnucn itiCOUK, w fifirt­jTj emmno perflnocat nominatim, qaxio utnun ts mofvi > tuctaur. an
docTf porion ac momic f Atoqai 
Fpili• • qucTcbfaionotTiiaibii ii»fc mrra<o'
rCMt*So$, Ahb-iic-w ^ Vt tun* 
n<r»h>U .t^Kf Jcc>,'
Vw-U*tTfs* »>« <a<;r4i.v -'y.?«rrf 
-VCg. .i«fl.U«Uffc8^.!VOT. --<e.y 
, HIN U>< • -i. M t JKlfAr!<««{<««»a4'.vT-r'V«"*> 
r-olfratinrftw.u Jl-M »K<4f»d>r<S»r»<^ 
. ^»YWw^-^ 

•"'»C, 
i n /i. 

/vsv < -AftwrfB"-
Fzg. /6. 
4 ->x*f hnfff *"**<*, U u*6 
i %'.r l-. •'« ^*7'*y y& y*£>*. '• •» • 
yt-rX~ -„:. 
•> -y.-n/ 	ti 
•• ^iv.iYv .'i/ .Hfrtitiiiiff" '' 
* -.i .• i 
15-
THr, 
ANATOvn OF 
MP I ANCHOIJV' 
Fi^. z/. 
blad (Fig. 19). Man kan ogsaa se, at Gravørkunst skrider hurtigt frem; Portrættet her, efter Sir Godfrey Kneller's Ma­leri, er en ypperlig Præstation (Fig. 20). 

5. LETTERE INTERESSER 
ALBERTUS RUBENIUS: DE RE VESTLARIA VETERUM. Antwer­
pen, 1665. 40. Naar Mr. Shandy skulde bestemme noget angaaende den lille Tristram's Paaklædning, fandt han det passende at søge Raad i sin Rubenius — hvad der ikke hjalp ham saa særligt, skønt han fik en Del at vide om den mystiske ,,Latus Clavus". Fra Rubenius kommer det kønne Initial ,,E", som indleder denne Artikel. 
FRAN(;OIS BLONDEL: L'ART DE JETTER LES BOMBES. La Haye, 
1685. 12°. Denne Bog var et af Onkel Toby's Yndlingsværker. Her havde han 526 Sider om Ballistik, med mange Diagrammer; og af Bogens Kobberstik-Titelblad, hvor rare, skæggede Sol­dater skyder mod en Eventyr-Fæstning, faar man efter min Mening et glimrende Indtryk af, hvad Krig og ,,Bomber" betød for den elskelige, stilfærdige Kaptajn (Fig. 21). 
JOHN GAY: THE BEGGAR'S OPERA. London, 1749. 8°. 
The Beggar's Opera, Gay's muntre, satiriske Mesterværk, var i mange Aar en stor Succes i London. Boswell, blandt 
Jr haccru 
DK VTRLTLAMLO 
t&SERMONlCS FIDELE S' 
ETHICI. 
POLITICI, 
CECOVOMICI 

: , IKTXRIORAHT.RUM 
.Icceiwit 
FABXK TOKTTTKÆ 

JSOTTI rr MAXI.i 
AMSTEI-ODAMI. 
Kv oHuina El/cvm ana . 
Fi^. 18. 
WORKS 
O F 
JOHN LOCh^E Efq; 
In Three Volunies. 
The CONTENTS of which follow in thenext Lca£ 
The Third Editiow> 
LONDON, 
Lomkfiijtrift > ] o H N f CM «,«ibe Btul. in FUrt-ftreet;
I^O'J 
Vig-19­
V,As,t.ef 
i 
Lff1nn -• / h innu / . A: 
illHar 
20. Fi^. 2/. 
mange andre, har udtalt sin Henrykkelse over den. Her har vi Hæftet med Noderne, saadan som sikkert de fleste rigtige Londonere ejede det (Fig. 22). 
CHARLES AVISON : AN ESSAY ON MUSICAL EXPRESSION. Lon­
don, 1753. 8°. At Sterne kendte denne Bog, skyldes sandsynligvis, at den stammer fra Nord-England — Avison var Organist i New­castle. Baade som en behersket, kultiveret Afhandling om Musik og Musikere og som en nydelig og elegant lille Ok­tav kan den kaldes et typisk Produkt af Oplysningstiden (Fig-23)-
GEORGE SHELVOCKE : A VOYAGE ROUND THE WORLD BY THE 
WAY ØFTHE GREATSOUTH SEA : PERFORMED IN A PRIVATE 
EXPEDITION DURING THE WAR, WHICH BROKE OUT WITH 
SPAIN, IN THE YEAR 1718. London, 1757. 8°. 
Saadan saa Rejsebøger ud den Gang, da en Kunstner, der sad hjemme, skulde gøre, hvad han kunde, for at levendegøre Rejsernes spændende Oplevelser (Fig. 24). Index findes der ikke, men der er et stort Kort, og ved Hjælp af Kursiv-No­terne i Marginen kan man finde de Steder, man har mest Lyst til at studere. Shelvocke's Voyages er ikke nogen paa­lidelig Bog; men den er morsom, og man vil altid mindes den som Kilden til den Albatross-Historie, som Coleridge brugte til The Ancient Mariner. 
Med Laurence Sterne paa det kongelige Bibliotek 
AftL The BEOGAR'i OPERA. 13 
Mrv Pi<uh. Tbcn all tb« Høpa cf our FairJJy are jooe fe* cm and ercr! Pttch. And Mt:h<a:h rnay hang his Fathcr and Mother in-iav,' io hope to ret in to thcu Daughtcr't Foitune. MO«ICAI Eimiiroa. J Ptllj. I did not marrj him (as 'lis the Fafhkm) cooOy and d»­
lihcratclr for Honour or Mone/. But, 1 lotfe hun. trene Joy, bcyood cbe Poro of Wortb 
Mn. Ptach. Love hira! worfc and woifc! I Ihoueht the Girl •o cxpreA, Md u> fix lit Heart in a o­
-had becn bener bred Oh Husband, Hu band I bet Foliy niakcs 
mc mad! my Head fwinu! l'm dilba^ted! 1 caa't fupput myfeif I tonal, bencvolcnl, and hippy TnnqoJ. 

Oh ? [Ftraft. IJty.
Ptacb. Sae, Wench, to what a Gwjdifion you bare rrduc'd your poor Mother! a GlaG af Cordud, i>ut Inflant. ttjw the poor Womao uket it to Heart I BOT, tboagh ihu be cbc nataral fff-g
[ Fclly gtti euty atj retHTMj aaJi 11 
of Me/oJy 01 lUrmorrj on tfic Imagini-
Polij. Give her another Gi au, Sr; av* Jvfjtna drinks double tion, wben fimply con ildere^; yct whnjthe Qyantity whenevar flu b out of Oidcr. This, you fce, fezchea her. 
Ah, Ho fy, nav thn b the only Comfort your Mother ha left ! 
to thefe it iddcd ihc Focce d Mufical E*-
Mr*. Pmb. The Girl fhrvi fjeb a Readin^s, and fc rnacfa fTfJJicn, ihc E(fe£t u grcadjr iccrcafcd| Caoccrn, that I could aJcnart fiad in my Heart to farjur her. 
for tbcn tbcy aHume tbc Power of exek-A I & IX. O 7<*rr, O Jtnwjt wbere haft tboa heax. iog aJl ihc moft agrrcable Pafliont of thc 
SouL The Force of Sound in akrmiogihc Ptfljont it prodigious. Thot, ibe Noife of Thondcr, the Shouti of W«r,the Uprotr of aa enraged Ocean, flrikc ut witb Terror : So again, there xre ccr-
O Polly, ya, rrigbt btvt hy'J tnj I i/t. tain Soundt naturaJ to Joy, oihcn to Cricf, Bj kuf mi Men jm kttf tbrm uu. or Dcfpoodcncy, 01 hen to Tendcrncfi andPolly. But bt ft UMT!D Lave; and by hearing tås/r, wc naturally
And bt YI pltat'd CB/, 
What / did, jn mufl btrvt dnu. 

fympaihize wiih tholé who either ejrpy or Thos Mufic, eiiber by imitaux^g
^'Rt,LwaT®« Ton fcrry SJatf
A Word with yo»i, W.fe. Tb oo new tfcme for a thefc various Socndt in doc Su bordina li 03
Wench ro uke Man w.thout Confeot of Parcnts. You kaow to ihc Laws of j&'r and Harmeny, or by
^b the Frailtv of Wornan, my De*r.
Mn. Ptach. Ya, indetd, the Sex is fralL But the firll time 
a Woman m frail, Oie Ibould be foraewbat ntoe methmb, for 
tnen or oever is the time to ftuke her Fortune. Afrtx that, (he
hath nothtog to do but to gJani baidf liom feqg (Umd out.
«od OK may do what Ihc pkafes.
D s • PwL 
Fig. 22. Pig. 23. 
V. 
Jeg har forsøgt i disse Noter at give et Indtryk af de Op­dagelser, jeg gjorde paa min Vej igennem det kongelige Biblioteks Kataloger. Det maa imidlertid være ganske klart, at det ikke var det kongelige Biblioteks Reoler alene, der optog mig saa stærkt. Mens jeg blader i disse skønne, gamle Bøger, ser jeg ganske vist en Gang imellem det kongelige Biblioteks Læsesal; men jeg ser ogsaa Laurence Sterne i sit Arbejdsværelse i Yorkshire, maaske „i en purpurfarvet Trøje og gule Tøfler", som han skriver et Sted i Tristram S handy, med sin Anatomy of Melancholy aaben paa Skrivebordet og Montaigne og Rabelais, Lord Molesworth og Bruscambille og Rubenius lige ved Haanden. Lige saa tydeligt ser jeg ogsaa andre Folk — er det Sterne, eller er det Mr. Shandy, der gaar og henter Rubenius for at se, hvordan Tristram's første Bukser skal syes? Er det mon Sterne, eller er det Onkel Toby, der slaar op i The History of William III for at for­tælle os om Grev Solmes' mærkelige Gerninger i Slaget ved Steenkirk? Det er sandelig ikke noget tørt Studium at gaa paa Jagt i disse gamle Sager. Det er ikke noget dødt, det hele drejer sig om; det er en af Englands bedste og mor­somste Romaner, en Bog, som er lige saa levende i Dag som den Dag, den blev skrevet. 
Forhaabentlig vil det fremgaa af mine Bemærkninger, at jeg er begejstret for alle disse Bøger, jeg har fundet her i København. Ikke blot foir jeg kunnet fortsætte mit Arbejde lige saa langt, jeg vilde; jeg har ogsaa Gang paa Gang fundet Bøger, hvis Skønhed maa være en stor Glæde for alle, der holder af god Bogtrykkerkunst. Nye Maskiner og nye Me­toder giver os maaske mere Afveksling paa vore Reoler i Dag; men jeg gad alligevel vide, om man ved nu at samle en lige saa tilfældig Blanding som den, jeg her har omtalt, vilde finde sig i Besiddelse af en Bogsamling, som var gen­nemsnitlig lige saa stilfuld og tiltalende. 
Hvad selve Sterne-Arbejdet angaar, har mine Opdagelser været ikke mindre resultatrige og morsomme. Som jeg har antydet i Noterne, er der mange Steder, hvor Sterne har optraadt nøjagtigt, som jeg havde tænkt mig det. At han ,,laante" fra andre, er en alt for høflig Maade at sige det paa; han stjal, med rund Haand (hvis jeg maa sige det saa­dan), hvorsomhelst og naarsomhelst han saa Lejlighed til det, og hvis han opgav Navnet paa en Bog eller en Forfatter, var det ikke saa sjældent, at det — med Vilje — var forkert. 
Endvidere har jeg kunnet se, at alt, hvad Sterne gjorde af den Slags, giver nogle flere Streger i det Portræt, jeg haaber en Dag at gøre nogenlunde færdigt. Det bliver ikke noget Portræt af en Bogorm, en andenhaands, andenklasses Kunst­ner. Sterne stjal fra andre; men som han gjorde det, var det alt andet end Forbrydelse. Shakespeare gjorde jo noget lig­nende. Alle de Bøger, jeg taler om, har Sterne brugt paa en ganske egen Maade; og Resultatet, Tristram Shandy, er ikke blot en vittig og skarp Kritik over Folk, der ikke for­staar at tilegne sig den Videnskab, de har paa deres Reoler; det er ogsaa et Billede af engelsk Liv, som er uden Side­stykke, og et levende Billede af Forfatteren selv, og, frem for alt, et Billede af nogle af Litteraturens mest henrivende komiske Personer, Corporal Trim og Enken Wadman, Mr. Walter Shandy til Shandy Hall, og hans kære, tossede Broder, Kaptajn Toby. 
MONICA REDLICH 
Fig. 24.