ILLUSTRATION AF TIL CANDIDE tilære for ©utenkrg Gutenbergjubilceet blev anledning til fremkomsten af en række nye bogværker. I denne artikel omtaler Ebbe Sadolin disse samt nogle af de bøger som i de senere aar har gjort sig særlig bemærket i bogteknisk henseende. TRODS TIDERNE blev Gutenbergs 500 aars jubilæum i juli 1940 fejret med al mulig applomb. Foruden festligheder af forskellig art saa ogsaa en lang række tryksager dagens lys. Og nu bagefter vil det maaske nok have sin interesse at se lidt paa, hvordan efterkommerne af me­steren for den 42-linjede bibel tager paa sagerne, naar de er i jubilæumshumør. Johs. 7. Jensen, Aage Marcus og Bianco Lunos bogtrykkeri lagde for ved nytaars­tid med bogen Gutenberg, der udkom som bogtrykkeriets nytaarsbog. Det blev en stilfuld bog i god konservativ form. Af særlig interesse var det at se billed­trykkene, der fremtraadte paa mat papir, og hvor ikke mindst de flerfarvede tryk stod sjældent rent og klart, med deres smukke overfladetone. Den store kraftanstrengelse blev imid­lertid gjort af ^Grafiskcirkel*y dette lille broderskab af fagfolk, der ved denne lejlighed for første gang traadte ud af anonymitetets halvmørke og viste sig med en diger publikation i offentlig­hedens fulde dagslys. Samtidig holdt cirklen en yderst paaskønnet udstilling hos Fischer & Kraru-p i Bredgade, hvor man havde lejlighed til at stifte bekendt­skab med hele dens tidligere produktion. »Det trykte ord*, som værket hedder (trykt i 150 eks. hvoraf kun nogle faa var til salg for 150 Kr.) blev til en fest­lig bog. Og en frejdig og modig bog. For tiltrods for at aarsagen var en ju­bilæumshøjtidelighed, mødte man ikke frem med et værk i det altid saa noble blaa tøj, men iklædte det et farverigt klædebon med mange nye og pudsige paahit, der nok skal have faaet nogle af de mere adstadige fagfolk til at ryste paa hovederne. Og nægtes kan det jo hellerikke, at der kan findes adskilligt at kritisere. F. eks. virker den rigelige an­vendelse af fraktur i mere eller mindre modernistisk udgave til brug for initialer og indledningsord jo ret usædvanligt for os og giver rent umiddelbart teksten et noget udansk præg. Og nogle af de for­skelligt farvede papirsorter vil nok falde adskillige for brystet og blive anset for at være lidt for grovkornede til at have i en bog. Og dog er der med disse papirsorter opnaaet nye og smukke virkninger som ikke har været mulig med sartere mid­ler. Paa et stykke gulgraat karduspapir er trykt en tysk artikel af dr. A. Ruf-pel med tekst i rødbrunt og mørkebrunt, og det virker ikke umiddelbart tiltalende, nærmest lidt akcidenstrykagtigt. Men saa staar illustrationerne, der er trykt i auto med sort og svagt gult, til gengæld sjæl­den fint og blødt i tonen som paa gamle litografier. Og naar man er færdig med denne artikel, der handler om »Die Grosstat Gutenbergs*, og blader videre fra de gule og de brune farver, kommer man med et slag til et titelblad af en hel anden karakter. Hvidt papir, streng sym­metrisk opstilling (saa streng, at et højst nødvendigt punktum efter tredje linje ikke har faaet lov til at komme med!) og i sig selv en levende illustration til artiklens indhold; Bogen og arkitekterne, en værdifuld artikel af Erik Zahle. Der­paa igen et kraftigere titelblad: Sigurd Schultz' Thorvaldsens Gutenberg med en sjælden smuk vignet, et farvelagt træsnit af Asta Ring Schultz. Videre Bibliotekar Paullis1s Den sejrende antikva (sort og gulbrunt paa hvidt), Vilh. Marstrand's Bogstavskriftens ældste oprindelse (blaa­grøn og sort paa graat) og Mogens Lo­rentzen's Skribent og Læser (sort, rød­brunt og graat paa hvidt) giver hver for sig paa en levende og karakteristisk maade en introduktion til den paagæl­ dende artikel. »Det trykte ord« er langt fra en udad­lelig bog. Den indbyder til modsigelse (hvorfor er nogle afsnit paginerede og andre ikke, og hvorfor ikke en løbende paginering?) og den opfordrer til revi­sion af visse vaneforestillinger med hen­syn til en bogs udseende. Den er spil­levende og fuld af initiativ. • »De grafiske fag«. (Københavns Bog­trykkerforenings livlige og velredigerede maanedsblad) udsendte et værk, der paa en morsom maade forenede tidskrift­karakteren med festskriftets. Vægtigt og stateligt som det var af indhold, havde det alligevel bibeholdt den lette, blad­mæssige opsætning, der gjorde, at der f. eks. var harmoni mellem tekst og an­noncesider -noget der kun yderst sjæl­dent er tilfældet. Teksten var sat frisk og ukonventio­nelt op og for annoncernes vedkommende havde man gjort et paaskønnelsesværdigt forsøg paa at hæve deres standard op til kunstnerisk kvalitet (selv om det kneb slemt for adskillige), Saaledes en smuk side fra Nordlundes bogtrykkeri med farvetegning af Ib Andersen og som tekst et uddrag af Cobden-Sanderson's The Book Beautiful. Man havde gennemført teksten tospal­tet, hvad der gjorde den klar og let læse­lig, undtagen for en enkelt artikels ved­kommende Hugo Steiner-Prag'z Bogkunst i Europa som mødte med lange besvær­lige tekstlinjer. En vægtig Artikel var mag. C. J. Wolfs Træk af dansk bog­tryks historie og i den livligt opsatte ar­tikel Akcidenssætter Gutenberg af Henry Thejls glædede man sig bl. a. over det morsomme billedstof trykt i rødt og sort. Kort sagt en værdig hyldest fra bogtryk­kerne. Ogsaa typograferne var med og gjorde stor indsats idet de baade udsendte et festnummer af dansk Typograf-Forbunds tidskrift Grafisk teknik og samtidig ud­sendte en ny udgave i ændret format af den føromtalte Gutenbergbog af Johs.V. Jensen og Aage Marcus. »Grafisk Teknik« havde nogle meget instruktive billedserier, der viste alfabe­tets udviklingshistorie, ikke mindre end en hel side var viet ^-tegnets oprindelse og udvikling. En anden morsom billed­serie fandtes som bilag i en »lomme« fra Det Berlingske Bogtrykkeri og viste *hi­storiske aarstal i den grafiske udviklings og endvidere fulgte et optryk af det før­ste nummer af Berlingske Tidende, da­teret 3 januarii 1749 i det lille oktav format, otte sider fiks og færdig med indledningsdigt, udenlandske sørgelige nyheder, hjemligt mondænt stof og en fjerdedel annoncer! * Man har siddet med disse bøger og hefter og haft glæde deraf, og man kon­staterer at de alle er lavet af fagets egne folk. Det er paa deres eget initiativ at disse ting har set dagens lys, det er ikke forlæggere, forfattere, kunstnere eller Træsnit af Harald Sollberg til Linnés: Fyra Skrifter ( Nordiska Bibliofilselskabet). arkitekter der har glimret ved denne lej­lighed, men typograferne og trykkerne selv. Det er dem der har vist hvor vidt­omspændende deres faglige kunnen er, og at de gaar løs paa opgaverne med fantasi og humør. Fra Sverige foreligger et jubilæums­hefte af »Nordisk Boktryckarekonst«, Boktryckarekonsten 500 dr. Det inde­holder nogle instruktive artikler bl. a. her fra Danmark af J. Chr. Nielsen om »Gutenbergminnets firande intill våre dagar«. Af ydre er det præget af alvor og højtidelig stilighed. * Det var nogle af de publikationer der kom i 1 940 til ære for Gutenberg. Men ser vi tilbage paa de sidste aars bogpro­duktion, kan der pilles adskilligt ud, der ogsaa kan komme op i æresklassen. En af de største begivenheder indenfor bogsamlernes kreds blev vel nok udsen­delsen af Anker Kysters store værk om bogbind (Anker Kyster: Bookbindings in the fublic Collections of Denmark. The Royal Library Copenhagen. 1938} som udkom paa Munksgaards forlag. Dette standardværk fik et udstyr der fuldt ud svarede til det gediegne indhold, og de udmærkede farvetryk fra Egm. H. Pe­tersen gengav bindene saaledes, at guldet spillede, ogmahogniet var lige til at føle paa. Paa titelbladet staar Vol. /, og der paatænkes ogsaa et følgende bind, hvori mag. Wolf vil behandle de gamle is­landske bind. Vi maa glæde os over at det lader sig gøre at udsende værker af et saadant format i Danmark. løvrigt hævder Ejnar Munksgaards forlag jo en særstilling ved sine inter­ nationale videnskabelige udsendelser.Mest kendt er vel nok de store islandske vær­ ker, men ogsaa de sidste aars udsendelser bl. a. af haandskriftsamlinger som Rask og Westergaard hjembragte fra Persien er værker af høj kvalitet, ikke mindst hvad den rent bogmæssige side angaar. Fra samme forlags nyeste bøger findes Karen Lis Jacobsen's mappe med dyre­tegninger, hvor det er af særlig interesse at se hvor rent og klart lystrykket kan gengive lette blyantskitser. H. V. Ram­sing Københavns Historie og Topografi i tre bind er eksemplet paa, hvorledes vanskeligt og uensartet billedmateriale kan samles klart og overskueligt til en velordnet bog. Bindet er fornøjeligt gul­brunt shirting med snit af samme farve. Et videnskabeligt standardværk af høj kvalitet er ogsaa Johs. Brøndsteds »Vor Oldtid« (Gyldendal) der nylig er af­sluttet, hvor ogsaa ordningen af billed­materialet er gjort med stor forstaaelse. Karl Madsen-Bibliograf ien ved Merete Bodelsen indtager en hædersplads i de sidste aars kunstliteratur og har tidligere været genstand for behandling i »Bog­vennen«. Paa Fischers forlag udkom endvidere Afhandlinger og artikler om kunst af Carl V. Petersen ved H. Bramsen, J. Ru­bow og J. Sthyr, hvor ikke mindst om­slaget (komponeret af Ib Andersen) med den røde ryg og den udsparede hvide mærkeklap straks giver bogen lidt mere humør, end der ellers bliver værker af den art til del. For nægtes kan det jo ikke, at den hjemlige kunstliteratur er havnet i ret humørløse former. Den brungraa kar­ tonnage, den sobre typografi, det halv­ matte papir, saadan er kunstbøgerne i deres stilfuldt korrekte antræk. Ganske vist maa det vel betragtes som en fordel, at de ikke i sig selv har nogen paatræn­ gende dekorativ stil, der kan lede inter­ essen for meget væk fra emnet og hen til bøgernes ydre. Men den ufestlige form de fremtræder i kan ofte virke forstem­ mende og synes bedre egnet for viden­ Tegning af Jensenius til H. C. Andersens "Det Utroligste' skabelige afhandlinger om bladlus og jernkonstruktioner end for bøger om kunst. Undtagelser herfra er prof. Wanschers produktion, som imidlertid omtales an­detsteds her i bladet, samt den nydelige lille serie »Vor Tids Kunst«. En fin og kultiveret bog blev Peter Christiansen?s Carl Thomsen som I Illu­strator (Gyldendal). Allerede ved det virkningsfulde omslag med den store modelskikkelse reproduceret i streg blev man interesseret, fordi man her lærte kunstneren at kende fra en ny side. Og videre ind i teksten blev man fængslet af de friske smaa studietegninger, hvor særlig nogle blyantstegninger var fint og nænsomt gengivet. Et stort og om­hyggeligt arbejde var lagt i arrange­mentet af illustrationerne, en opgave, der var saa meget vanskeligere, da saa for­skelligartede reproduktionsmetoder var til stede som auto, fin pennestreg og grov kornet blyant. Fra »Foreningen Fremtiden« forelig­ ger nogle smaabøger, Sigurd. Schultz: Da Thorvaldsen kom hjem, og Georg Nygaard: H. C.Andersen og København samt nogle hefter om det gamle Køben­havn. Det er stilfulde bøger præget af fin, gammeldags kultur. En indsats ydede »Nyt nordisk For­ lag« ved at udsende en ny udgave af Boccaccio's Dekameron med Arne Unger­ manns tegninger og indledning af prof. Rubow. Ganske vist forekom det mig at det billedbibelagtige format var lige lovlig tungt og alvorligt til de smaa let­ sindige beretninger. Men den lette bly­ antsstreg, som Ungermann havde fundet paa at anvende til sine yndefulde teg­ ninger, passede i en sjælden grad til ty­ pografien, og den lette farvetone, der var anvendt hist og her paa de større tegninger, stemte ogsaa paa en naturlig maade sammen med dem, der blot stod i sort og hvidt. Derved fik bogen en hel­ hed som det ellers er vanskeligt at opnaa hvor der optræder enkelte farveplancher. Helhed er der ogsaa i en sjælden grad over Saltos træsnit (Det Hoffensbergske etablissements nytaarsbog, Fischers for­lag) hvad der jo hellerikke er saa mær­keligt naar det er samme mand der selv Træsnit af Aksel Salto. skriver bogen (sammen med Paul la Cour) og selv skærer træsnitillustratio­nerne, initialer og titelblad og selv staar for den bogmæssige udformning (i sam­arbejde med A. Wantzin) ved valget af skrift, papir og bind. Og naar denne mand er en saa selvstændig og erfaren bogkunstner som Salto. Paa det matte papir af løs featherweight-karakter staar farverne især en orange og en lavendel­blaa med en fylde, som man sjælden træffer mage til. I særdeleshed træsnittet paa bogens titelblad er trykt med saa fin farveføring, at træets karakter fremtræ­der paa rette maade. En bog der føjer sig fint ind i rækken af de øvrige Salto­bøger, hvor de staar som en produktion med et eget karakteristisk ansigt og be­tyder en vigtig indsats i dansk bogkunst i disse aar. Nordlundes Bogtrykkeri fejrede nyt­aaret ved at udsende en kalender trykt med en fin og let skrift paa tyndt papir, og med de enkelte maaneder adskilte med indheftede sider af tykkere glittet papir, hvorpaa en række billeder viste illustrationskunstens historie, saaledes at januar begyndte med en træsnittet gade­ scene fra 1486, mens november blev til Axel Nygaard 1927, og december illu­streredes af Matisse 1931-En morsomt gennemført idé. Tidligere udsendte Nordlunde et lille hefte Et far gode raad om manuskript og korrektur, der var en lærerig-op fin lille tryksag. Hvad angaar bøger om bøger, saa samlede interessen sig vel nok om det nye optryk af Selmars Typografi. Denne af alle bogtrykfolk benyttede lære-og haandbog har været genstand for en gennemgribende revision under redaktion af C. Volmer Nordlunde og med en række udmærkede kræfter som medar­bejdere. Resultatet er blevet et værk hvis indhold fagfolk siger god for, og hvis ydre form er yderst tiltalende i al sin naturlige enkelhed. Og saa endelig en­gang et bind med farve i, blaat lærred med rødt tryk. Endvidere udkom i 1937 Jan Tschi­cholds Funktionel Typografi i dansk oversættelse og Otto Andersen's Bog­haandværket, hvoraf den sidste er blevet en med rette stærkt benyttet lærebog. Forening for Boghaandværk har fort­sat sine bestræbelser for at give en god og fornuftig form til den jævne daglig­dags Bog. Begyndelsen blev gjort med Maxim Gorki i 1933 og i de sidste par aar fortsat med Thøger Larsens digte ved prof. Roos (Gyldendal) 1938 og Knud Hjortøh Ved Stoppestedet (Nyt Nord. Forlag) 1939. Fra Rasmus Navers forlag kommer der hvert aar en lille yndefuld bog hvor teksten skrives af Hans Hartvig Seedorf Pedersen, og Axel Nygaard staar for den kunstneriske udformning, og via Niels P. Thomsen i Holstebro udsender J. Chr. Bay sine bibliofile Epistolae fra Chicago. Begge er fornemme smaa tryk­sager. Det Berlingske Bogtrykkeri, der i de foregaaende aar ved nytaarstid havde udsendt store omfangsrige kunstbøger, saaledes i 1937 »Trækfuglene« med Jo­hannes Larsens tegninger ogi 1938 »Den grimme Ælling« med Sybergs akvareller, Vignet af Poul Høyrup fra '»Ord om Krig og Fred«. holdt i 39 et lille pusterum mellem de større kraftanstrengelser og udsendte en bog af beskednere format (Ord om Krig og Fred) men præget af bogtrykkeriets høje kvalitetsmæssige standard. Fra Norge kom der et nyt værk som forening for norsk bokkunst har udsendt i 194° Hilmar Bakken: Snorretegnin­gerne. Det var en stor og statelig bog i kvartformat, men den virkede lidt som et festskrift med sit tykke papir og kraf­tige sats. Dog havde man sandsynligvis søgt at holde formatet saa nær op ad den store Snorreudgave som muligt, af hensyn til at illustrationerne og skitserne skulde reproduceres i naturlig størrelse, og følgelig havde typografien maattet følge trop, selv om man ikke var gaaet saa vidt at benytte originalens fraktur. Om som saadan maa resultatet siges at være blevet til en bog af høj kvalitet og af største interesse for enhver der inter­esserer sig for den »dekorativt-nationale« forbillede for typografien havde benyttet de første udgaver af bogen for 200 aar siden. Og endvidere fordi Harald Sall­bergs originale »trågravyrer« var saa spirituelle og charmerende af indhold og i sin stil stemte saa smukt sammen med den gammeldags typografi. Vignet af Poul Christensen. periode i norsk bogkunst i almindelighed og Erik Werenskjolds tegnekunst i sær­deleshed. Nordiska Bibliofilsdlskabet, som først havde til hensigt at udsende bøger baade i Sverige, Norge og Danmark, har hidtil udsendt to svenske værker, først selskabets debutbogTegners: Fritjofs saga,der kom 1937 med Kurt Jungsteds lithografier og kostedec. 350 kr. og i 1939: Linné: Fyra Skrifter med træsnit af Harald Sallberg til en pris af c. 150 kr. »Fritjofs saga« var et dristigt forsøg paa at benytte grotesken som brødskrift til verssats, men resultatet af den grove, haarde skrift paa det kridhvide, tykke bøttpapir (specielt fremstillet hertil) blev ikke behageligt. Og de arkitektoniske opstillinger af versene, der skulde kom­poneres med illustrationerne paa den modstaaende side (smaa kortlinjede vers blev stillet op i et arrangement der sva­rede til slank pigeskikkelse i tegningen!) virkede ikke overbevisende. Mere indtagende virkede »Linnés skrifter«, maaske delvis fordi man som I disse Gutenbergske fraktur-prægede festdage kan der være grund til ogsaa at fremdrage et bibliofilt luksustryk der selv om det fremkom i 1935 har ført en yderst tilbagetrukket tilværelse, nemlig Julius Clausens bearbejdelse af Wagners Tristan og Isolde. Denne udgave er ud­ført af Knud Hegermann-Lindencrone, der selv har sat teksten og forestaaet trykningen. Papiret er specielt lavet til bogen og har titlen i vandmærket, og oplaget er paa 200 nummererede eksem­plarer. Skriften er som sagt fraktur og opstillingen er strengt symmetrisk. Det er en betydelig opgave udgiveren her har foresat sig, og den er gennemført med konsekvens. Fra Jensenius haand foreligger nu en række illustrerede H. C. Andersens-æven­tyr, hvoraf den sidste udkom i efteraaret 1940, Det utroligste, Rasmus Navers for­lag. Som de nærmest foregaaende var tegningerne trykt i udskrabet auto, en teknik, der egner sig godt for Jensenius' klare, enkle streg. Særlig udtryksfuld forekommer mig den her gengivne teg­ning »Vi ere hevnede,ogMester med!...< Man maa ønske at disse eventyr engang vil havne i et samlet bind. Ogsaa Sikker Hansen har udsendt en række illustrerede bøger af beslægtet ka­ rakter, nemlig hans dyrebeskrivelser med tekst af Hans Hvass (Gyldendal) hvoraf »Storken« og »Egernet« er de to sidste. Der er et lys og en farvepragt over disse bøger, og Sikker Hansens teknik med at holde rene, ublandede farveflader kom­ mer her fuldt ud til sin ret i det gode tryk og den omhyggelige tilretning. Blandt de faa kunstnere, der dyrker træsnittet, er Poul Christensen den eneste, der i særlig grad arbejder med den tynde, fine linje, saaledes at hans smaa træsnit egner sig til illustration af bøger af det lille format. Saaledes er hans nyeste arbejde, illustrationerne til H. C. Andersens: Fodrejse fra Holmens Canal til Østfynten af Amager (udgivet af Selskabet for Grafisk Kunst og Kunst­foreningen i København. Det Berlingske Bogtrykkeri) blevet til en bog, der er behagelig at læse, og hvor illustratio­nerne føjer sig naturligt ind i satsen, hvad der er en sjældenhed i træsnit­illustrerede bøger. Samtidig er disse træ­snit saa morsomt fortællende, at man ligefrem faar Lyst til at læse bogen. Hvad man næppe ellers havde gjort. For dette er en ting, man maa frem­hæve, naar spørgsmaalet melder sig, om hvorvidt en bog skal illustreres eller ej: at illustrationen kan stimulere en til at gaa igang med værker, som man ellers næppe vilde have tænkt paa at give sig lag med. Karakteristiske eksempler her­paa er et par nye bøger, som Nyt nordisk forlag lige har udsendt. Voltaire's Can­dide med Ungermanns illustrationer, og Defoe's Robinson Crusoe med Sikker Hansens tegninger. Candide har vel nok de færreste af os noget nøjere kendskab til, og Robin­son Crusoe anser vi almindeligvis for at være en børnebog. Men ser vi dem nu, Voltaires rokokobog med Ungermanns underfundige tegninger af skønne, but­tede parydamer og ironisk smilende filo­soffer eller Sikker Hansens romantiske sydhavsø med den alvorligt, tænksomme Træsnit af Poul Christensen til H.C. Andersen: Fodreise. Robinson, saa melder lysten sig til at gaa i gang ogsaa med teksten. Og saa har illustratoren allerede haft sin mis­sion, bortset fra om man saa senere ved læsningen maaske vil være uenig med ham om opfattelsen af den paagældende tekst. Af en lillebitte digtsamling paa kun 20 sider {Otto Gelsted-: De danske Strande, Arthur Jensens Forlag) havde Ib Andersen faaet lavet en indtagende tryksag med lette stregtegninger, spin­ kel typografi og kolumnen indrammet paa gammeldags fagon med en tynd linje hele vejen rundt. Det var nogle af de bøger der i løbet af de sidste par aar har gjort sig fordel­ agtigt bemærket i bogmæssig henseende — eller for at være helt korrekt, de bø­ger som jeg nu har bemærket. For det kan jo ikke undgaas at en saadan over­sigt maa blive temmelig personlig præ­get, og det maa derfor ikke betragtes som nogen udtømmende oversigt over disse aars bogproduktion, for efter al sandsynlighed er der adskillige værdi­fulde bøger, jeg enten har glemt eller som jeg ikke har faaet øje paa. Men ikke desto mindre er listen blevet temmelig stor, og det kan jo se helt lyst og glædeligt ud. Men det er topproduk­tionen og de enkelte bøger af særklasse der er omtalt, for den store hverdags­produktion er ikke saa lystelig at se til. For 20 aar siden skrev Kr. Kongstad en oversigt over bogproduktionen i »Aar­bog for Bogvenner« og sluttede med en lignende konklusion: i toppen findes mange interessante bestræbelser men »den jævne, almindelige produktion, hvis ud­styrelse har saa overordentlig stor be­tydning, er stadig meget forsømt« . . . Og saadan er det ogsaa i 1940. Skal man derfor slutte med et par gutenbergske fødselsdagsønsker, maa det bl. a. blive: at bogomslagene kan kom­ me til at se lidt bedre ud, at de tunge og uhandlelige bogblokke med deres daarlige heftning maa vige for mere handlelige bøger med bedre og tyndere papir, at de tarveligt-fine forlagsbind med billigt guld og papirtyndt skind maa afløses af enklere materialer i mere gediegen udførelse, at bogformaterne vil gaa i retning af de mindre størrelser og at »fin« bog ikke nødvendigvis maa be­ tyde en omfangsrig bog. EBBE SADOLIN I ANLEDNING AF GUTENBERGJUBILÆET UDKOM bl. a. følgende: O BØGER OG HEFTER Det trykte Ord. Udgivet af »Grafisk Cirkel«. Trykt i 150 Ekspl. Fischer & Krarup. København 1940. Gutenberg. Til Bogtrykkerkunstens Historie. Af Johannes V. Jensen og Aage Marcus. Udgivet af Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S i Anledning af Gutenberg-Jubilæet 1940. Trykt i 900 Ekspl. Køben­havn 1939. Gutenberg. Til Bogtrykkerkunstens Historie. Af Johannes V. Jensen og Aage Marcus. Udgivet af Dansk Typograf-Forbund og for­delt til dets Medlemmer. Køben­havn 1940. (En noget omredigeret Udgave af Bianco Luno's Bog). Den sorte Kunst. Hørespil af Vil­helm Gross. Udgivet af »Grafisk Cirkel«. Publikation Nr. 32. Trykt i 35 Ekspl. København 1940. Bogtrykkerkunsten. Gutenbergs Op­findelse og dens Udbredelse Europa. Af Svend Dahl og Tho­mas Døssing. Udgivet af Bogtryk­fagets Organisationer. I Kommis­sion hos Aschehoug, Dansk For­lag. København 1940. Cantate til Bogtrykkerkunstens Ju­belfest den 24. Juni 1840. Af Adam Oehlenschlæger. Genoptrykt i Anledning af Gutenberg-Jubi­læet 1940. Udgivet af H. Søren­sen. Trykt i 50 Ekspl. København 1940, En Sangers Kald og nogle Tanker i Anledning af Bogtrykkunstens 500 Aar. Af Martin M. Hansen. Trykt i 100 Ekspl. Odense 1939. De sorte Kunster. En Beretning om Henrik Kokborg i Sevel, som dyr­kede Magien, Fotografien og Ty­pografien. Sammenskrevet af H. P. Hansen. Udgivet i Anledning af Gutenberg-Jubilæet. Herning 1939. Bogtrykkunstens Jubelfester gennem 500 Aar. Af Charles Moegreen. Udgivet af »Grafisk Cirkel«. Pu­blikation Nr. 31, Trykt i 35 Ekspl. København 1939. Gutenberg. Digt-Cyklus. Af Verner Helmert. Udgivet af Henry Thejls. København 1939. Bogtrykkunstens 500 Aars Jubilæum. Af Bogtrykker Valdemar Petersen. Trykt i F. E. Bordings Husorgan »Kontakt«. København 1940. (Op­tryk af Kronik i »Politiken«). 2) AARBØGER Grafisk Aårbog 1940. Om Bogtryk­kunsten: Statsminister Th. Stau­ning, Redaktør Nic. Blædel, For­fatteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen og Forfatteren Martin Andersen Nexø. — Kaj Hjorth: Nogle Bemærkninger om Guten­berg og hans Kunst. — Fra Gu­tenberg til Mergenthaler. •— Ud­givet af DanskTypograf-Forbund. København 1939. Sadolins Aarbog igqo. Fem Hun­drede Aar. Af C. Volmer Nord­lunde. Udgivet af Sadolin & Holmblad A/S. København 1940. 3) FAGBLADE Gutenberg 500-Aaret. »Dansk Bog­handlertidende«, Nr. 25, 86. Aar­gang 1940. Udgivet af Den dan­ske Boghandlerforening. ... i 500 Aaret for Bogtrykkunstens Offindeise. Særnummer af »De grafiske Fag«, Organ for Køben­havns Bogtrykkerforening. Køben­havn 1940. Grafisk Teknik. Nr. 2 og 3, 5. Aar­gang. Udgivet af Dansk Typo­graf-Forbund. København 1940. Bogtrykkerbladet. I en Række Nr. er der gengivet Brudstykker af »Aloys Ruppel: Johannes Guten­berg, Sein Leben und sein Werk«. Medlemsblad for Dansk Provins-Bogtrykkerforening. Aarhus 1940. De grafiske Fag. Nr. 7, 36. Aar­gang 1940. Referat af Statsradio­foniens Udsendelse: Biblioteksdi­rektør Thomas Døssing, Bogtryk­ker C. Volmer Nordlunde, For­fatteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen, Typograf K. A. Jørgen­sen og Overborgmester Viggo Christensen. — Referat af Køben­havns Bogtrykkerforenings Guten­bergfest. Udgivet af Københavns Bogtrykkerforening. j.o.