BOGFREMSTILLING 
I ENGLAND 

Den engelske Forfatterinde Monica Redlich giver faa Grundlag af Erfaringer som froduction manager ved et stort engelsk Forlag en Skildring af den almindelige Bogproduktion i England. Samtidig ridses Baggrunden 0P} 0S Forholdet til Publikum skildres med træffende og -perspektivrige Iagttagelser, løvrigt beskrives det mi­nutiøst gennemtænkte og kunstnerisk betonede Arbejde, der gøres for, at enhver Bog fremtræder i karakteristisk, smuk og naturlig Form. Artiklen er skrevet umiddelbart 
før Krigen. 
I. Baggrunden. 
DEN almindelige Bogfremstilling i England har naaet et meget respektabelt Standpunkt. Praktisk talt enhver Bog, der udsendes til det store Publikum, er vel forberedt, godt trykt, hensigtsmæssig baade i Format og Tykkelse, solidt indbundet, behagelig at haandtere og pæn at se paa. En Bogfremstilling som denne skulde synes at antyde en aar­vaagen og fremsynet Boghandel og et dannet Publikum med en tilsvarende Dømmekraft. 
Saaledes maa vel den interesserede udenforstaaende slutte efter f. Eks. et Kig ind i en af de store, londonske Bog­lader. Alt maatte forekomme ham at trives fortræffeligt i en Branche, der kan levere og sælge saa smuk en Vare. Men hvis den samme Person saa sig lidt mere om, vilde han hurtigt begynde at undre sig. 
Bogfremstilling i England er een Ting; Boghandelen ganske afgjort en anden. Hvori egentlig Forbindelsen be­staar, derover undrer alle sig, og der kan i denne Artikel end ikke forsøges paa at finde Løsningen. Idet vi betragter engelsk Bogfremstilling, maa vi imidlertid nødvendigvis have noget Begreb om de Betingelser, der ligger til Grund for den. Her er altsaa nogle af disse Betingelser. Jeg vil ikke drage Sammenligning med Danmark, det vil Læseren bedre være i Stand til end jeg. Jeg prøver blot paa at give et Rids af Baggrunden for de Bøger, vi skal tale om. 
Godt og vel eet Hundrede Forlæggere har deres Ho­vedkvarter i London, hvorfra Bøger strømmer hele Aaret rundt. Foraar og Efteraar er stadig Højsæson-men de stadig stærkere Fors.øg paa at faa begyndt før Konkurren­terne har gjort, at mange Bøger udkommer allerede saa tidligt som i de »døde« Sommermaaneder. Der udsendes aarligt ca. 16.000 Bøger, og jeg husker, at der engang ud­kom 80 paa een Dag. Bøgerne selv er som sagt smukke, og de er dyre: 7 sh. 6 d. for en Roman, 12 sh. 6 d. for en Biografi eller Rejsebeskrivelse, 5 sh. for en god Børne­bog eller en »Billigudgave« -det er ganske normale Priser. De averteres med rund Haand og især i to af de førende Søndagsaviser, hvor Forlæggerne slaas om at komme til at bestille Spaltebredde til ca. 100 Pund Sterling for en Dob­beltspalte. Der er naturligvis en alvorlig Konkurrence om at blive nævnt i Anmelderspalterne,og Held den Forfatter, som er dus med en førende Anmelder, eller den Forlægger, som har indflydelsesrige Kritikere paa sin Lunch-Liste; Held endogsaa -sommetider -den Forlægger, hvis Forret­ningsfører har købt Spalteplads ved Siden af Anmeldel­serne. Forfattere træffer man overalt; en Gang imellem kan det se ud som om alle, man kender, enten skriver Bø­ger eller i det mindste anmelder Bøger. Den londonske Bogverden er som en uhyre Klub, hvor alle kender hver­andre af Navn -om ikke mere -og alle ved lidt om den eller dens Salg eller nyeste Kontrakt. 
Men trods denne omfattende Aktivitet vil alligevel alle de, man spørger, sige med klar Oprigtighed: »Folk køber ikke Bøger i England.« Og stort set er det rigtigt. En Debutroman af en ubekendt Forfatter vil maaske blive solgt i 300 Eksemplarer til Lejebibliotekerne straks ved Udsendelsen og muligvis ikke mere end i et Par Dusin i Boghandelen, og alligevel antager Forlæggerne Debut­romaner, og de udkommer lige saa solidt og smukt for­arbejdet som de sikre Successer -med Shirtingsbind, godt Papir og kulørt Omslag. Grunden til, at de overhovedet udsendes, er naturligvis den, at Forlæggerne haaber, at i det mindste nogle af disse ubekendteStørrelser maa komme til at vinde Løbet. En Debutforfatter har Kontrakt om en Roman og Forlaget faaet Forkøbsret til hans to næste, og hvis den første ikke har Salgssucces -og det er meget sjæl­dent, at den har det -saa faar maaske den anden eller den tredie det. Der er endnu ingen, der ved, hvorfor Bøger har Succes, og enhver Bog har Chancen. En Salgssucces ind­bringer nok til at bære et vist Antal uheldige Indsatser, og det er formodentlig af disse Lykketræf, at Forlæggerne lever. Men hvert Forlag har sine egne Hemmeligheder, og ingen ved, hvormange Bøger af dem, der er tabt Penge paa eller som bare lige har faaet Omkostningerne dækket, der gaar paa hver Succesbog. 
Debutromaner, som sælges i mere end 1000 Eksempla­rer er Undtagelser; de, som sælges i over 2000 vil sand­synligvis faa en enthusiastisk Soloannonce i Søndagsbla­
15« 
dene. 2000 betragtes ogsaa som et glædeligt Antal for Rejsebeskrivelser. 30.000 Eksemplarer af en Roman eller en anden Bog er et Tal, der kan raabes højt med; det lyder ogsaa ganske udmærket, indtil man kommer til at tænke paa, at det ikke engang er eet Eksemplar pr. 1000 Ind­byggere i Storbritannien. 
En Romans gennemsnitlige Liv er fra seks Uger til tre Maaneder; for en Rejsebeskrivelse eller en Biografi er det noget længere. Det er usædvanligt at se Folk i Bog­lader købe Biografier, Rejsebeskrivelser eller historiske Bøger, men mere sjældent at se dem købe en Roman. De, der ønsker at læse, laaner af et stort Lejebibliotek, f. Eks. Harrods, The Times Book Club, den lokale Boots eller Smiths eller det nærmeste »Twopenny-Bibliotek«. Nogle Mennesker faar alt, hvad de vil læse gennem den Bogklub, de er Medlemmer af, og disse Bøger er sjældent de almin­delige Salgs-Udgaver, men billigere og ringere udstyrede Special-Udgaver. Gennemsnits-Englænderen køber kun Bøger, (A) fordi de handler om et Emne, der særligt in­teresserer ham -Videnskab, Havebrug eller hvad det nu kan være -(B) som Fødselsdagsgave til hans Tante, eller 
(C) fordi han vil have noget billig Rejselekture, fortrins­vis en Penguin. 
Disse Forhold maa synes ganske vanvittige for den al­mindelige Betragter. Hele denne uhyre Produktion af smukt udstyrede Bøger og ingen til at købe dem5 Salg, som vilde blive betragtet som skammelige i Lande af blot en Brøkdel af Englands Størrelse. Og jo mere indgaaende han betragter den engelske Boghandel, des mere forvirret vil han blive. Imidlertid gaar Boghandelen i England sin 
Gang, og ialfald en Del af den blomstrer, selvom den ikke 
synes at have meget Begreb om, i hvad Retning Tingene 
gaar. 
Saaledes er de Betingelser, som engelsk Bogproduktion arbejder under. Mærkelige og forskelligartede Forhold, som den ikke er Herre over, bestemmer Valget af Mate­riale og dirigerer Arbejdet; hvad Forvirring, der end maatte være i Boghandelen som Helhed, har den engelske Bogproduktion imidlertid naaet et højt Stade, og meget interessant Arbejde gøres. 
II. Bøgerne. 
i. Romaner. Næsten enhver Middelstandsfamilie i England har et Abonnement i et Lejebibliotek, og det ugentlige Forbrug af Romaner i en Familie ligger maaske mellem to og ti. Romaner betragtes mindre som Kunst end som en Del af Husholdningen, som Fødevarer, nærmest som Familiens Kiksdaase; og ligesom denne maa de være af Standard-Udseende og lette at genkende. 
Der er kun en mulig Størrelse -eller to -for den gen­nemsnitlige engelske Roman. I Almindelighed maa de være Crown Octavo, være ca. cm tykke, koste 7 sh. 6 d. og omfatte henimod 300 Sider. Hvis de koster min­dre, ser tyndere ud eller har færre Sider, vil Gennemsnits­læseren straks fatte Mistanke til dem, og Tilrettelæggeren maa bruge alle IVIidler, der staar til hans Raadighed for at holde Gennemsnitsformatet. Nye Romaner til 3 sh. 6 d. har været forsøgt, men havde Fiasko. Af og til udsendes der nogle til 5 sh. eller 6 sh., men som Regel har de heller ikke Held med sig, selvom der her kan nævnes Undtagel­ser -»Goodbye Mr. Chips« er en af de særlig bemærkelses­værdige. Den eneste Variant, det britiske Publikum akcep­terer er den, at en Roman kan koste mere end 7 sh. og 6 d. (det er jo endelig heller ikke noget, der kommer Leje­bibliotekslaaneren ved). Romaner over ca. 120.000 Ord kan udsendes til 8 sh. 6 d. i stort Crown Octavo med saa mange Sider, som der kan presses ind; jo flere des bedre fra Læserens Synspunkt. Af og til udkommer Romaner af anerkendte Succesforfattere til en Pris af 10 sh og 6 d. og klarer ogsaa det. 
Med disse Begrænsninger i Henseende til Format er Tilrettelæggerens Arbejde med Romaner ret enkelt. Han skal sammensætte Bogens Elementer -Skrift, Papir, Ind­binding o. s. v. for at frembringe en Bog, der ligner Gen­nemsnittet saa meget som muligt; men alligevel prøver han altid samtidig at give Bogen et vist individuelt Præg. Hvis man udtog en halv Snes tilfældige, engelske Roma­ner, kan man roligt gaa ud fra, at de ni af ti vilde bære Præg af, at der virkelig var gjort Umage med deres Frem­stilling. Det er en Undtagelse at træffe et Forlag, som ikke tager sig af sine Bøgers Udseende. I den Henseende 
-ligesom uden Tvivl i de fleste andre -er der gjort store Fremskridt i den engelske Bogproduktion i de sidste 10-15 Aar. 
Det Papir, som bruges til Romaner, er almindeligvis en Antique Wove, der har en behagelig Tone. Nogle Forlag prøver stadig paa at gøre deres Romaner tykkere med »Featherweight«, der ligner Klatpapir, men den Skik er lykkeligvis næsten uddød. Det engelske Publikum har faaet Fornemmelse for, hvordan en Bog jøles, og godt 
Bogfremstilling i England 
• WITHOUT KNOWING MR. WALKLEY . a black cotton sack in his band. His appcarancc was simply absurd, but really he was a most suuster person. He vas a miser. He kept a tiny shop almost opposite tbe Reaory, and todeed it bad to be smalJ, as all its stock-m-trade was camed into it, in relap, by old Thresher himself, in that black cotton sack. He vas too stingy to part with enough money at any one time to buy his goods wholesale; he preferred tospend a few shillings at a time in the Salisbury shops. He would not afford a railway ticket for the joumey to Salisbury, nor would he pay the camer to bring his stock to Wil­ton. So he walked the three miles to Salisbury rwo or three times each week, with the empty jnder his 
1 arm; and a few hours later he walked home—his bnsk one-sided tread a little less bnsk and a little more one­sided, while the sack, now very bulgy, hung from his 
In Salisbury, Mr. Thresher had of coutse paid the usual retail pnces for his goods, and in Wilton he sold them for twice thoseamounts, or more. It wasodd that he found customers. Probably it was someomes con­vement for Wilton pcople to buy a reel of cotton or a piece of tape near home; and by the sale of tnfles like these, Thresher slowly built up quite a little fortune. He invested his savmgs in derelict house property which he let to very poor pcople who could not com­plain of the condition of their cottages, as they could not afford to moveout of them. Hewent from house to house collecting his rents on the days when he did not walk to Salisbury. 
Mrs. and Miss Thresher sold in the shop, and wc 
[ 54J 
• PEOPLE I HAVE FORGOTTEN • were often their customers. Our favounte purchases were halfpenny ballsof wool.In Salisbury Mr. Thresher bought skeins of very cheap wool in bnght colours, and then he and his wife and daughter wound this off into balls containmgeach about a yard. These were just what we wanted for making our Christmas presents. We made woollen balls for babies by twisting our wool tound two cardboard cirdes, and then dipping the edges; or else we made wool mats in French knitung. This horrible craft is, I hope, now forgotten, for no­thing could be more ugly than it is. Its one charm was that it was extremely easy to do. Four tintacks were hammered into an empty cotton reel, and a succession of loops twisted over these. Then a long wormlike thing began to ooze out from the opposite end of the reel. We French kmtted short lengths of wool of every colour, and finally twisted the vanegated worm into a round wool mat to be presented to a mother or some other grown-up female relation. For children, themost attracuve cor^erin Thresher's shop was the penny window—a narrow slit of glass in which were displayed the delapidated toys which the old man bought up for next to nothing, so that even at a penny each they brought him in a handsome profit. Children's noses were always pressed against this win­dow; and never in my life have I wanted anything more than a most dumsily made Toby |ug of some sort of stoneware which once lay there. On it was the facc of a bearded nigger, quite hideous, and moulded very 
roughly. I was bent on possessing it, and though my mother was not in favour of it, she allowed me to h5) 
To Sider fra »Without Knowing Mr. Walkley« (Erindringer). Faber og Faber. 
Kolumnetitler: Bogtitel til venstre, Sidetitel til højre. Skriften er Garamond. En smuk Side, med omhyggeligt beregnede Marginer. 
Papir, god Skrift og god Indbinding bidrager alt til det fordelagtige Indtryk, som faar en Lejebibliotekslaaner til hellere at tage det ene Forlags Bøger ned fra Hylden end det andets. 
De mest yndede Skrifter er de prøvede Efterkommere af 18. Aarhundredes Skrifterne: Caslon, Imprint, Gara­mond, Poliphilus, Baskerville, Fournier etc. En Skrift, som er kommet mere og mere i Forgrunden i de senere Aar er Bembo, som altid giver en Side, der baade er dekorativ og 
læselig. Times New Roman har ogsaa hurtigt vundet Til­hængere og er meget anvendt, i i Punkt, i 2 Punkt og i 3 Punkt er maaske de mest yndede Størrelser for Romaner, og Linierne er almindeligvis skudt for at give en nogen­lunde aaben Side. De fleste Forlag er meget omhyggelige i Spørgsmaalet Marginer, selvom der stadig er nogle, som hellere vil klemme endnu to Linier ind paa en Side end gøre sig den Ulejlighed at begynde forfra med den typo­grafiske Planlæggelse. Kolumnetitler bruges næsten altid. Nogle Forlæggere betragter det som taabeligt at gen­tage Bogtitlen 300 Gange eller mere og udelader følgelig Kolumnetitlerne5 men de fleste af dem mener, at en Side med en Titel foroven har et mindre alvorligt og uindby­dende Udseende end den massive, firkantede Kolumne. 
Hvis Forfatteren har lavet Kapiteloverskrifter er alting naturligvis godt. De sættes saa paa den højre Side og Bo­gens Titel paa venstre. Mange Forlæggere prøver alene af den Grund paa at overtale deres Forfattere til at lave Kapiteloverskrifter, og sommetider er Forfatterne imøde­kommende, men ikke altid. Kolumnetitlerne er i Almin­delighed sat med Brødskriftens Kapitæler. 
Saa meget om det indre af Romanerne. Det ydre har to uomgængelige Dele: et færdigt Shirtingsbind og et Smudsomslag af Papir. Sagt groft er Bindet udført med det for Øje, at tiltrække Opmærksomheden paa Biblioteks­hylden, Omslaget skal virke i samme Retning paa Bog­handlerdisken eller i Jernbanekiosken. Nogle, men meget faa Forlæggere giver deres Bøger Lov til at se anden Klas­ses ud udvendigt med et daarligt, ikke farveægte Shir­tingsbind, en skødesløst trykt Titel og et tarveligt Omslag. 
TH
8/6 


S THE m 
tn iiiiiiiiit\litv 
by 
l)\
a new novcl by J.W. 
Dunnc 
J.W .Duime 
autlior »i

L.A.G. 
\n K\poririi<'nt vsitf« Tiitu 
fkm

STRONC 
A iioiinA> sllfhvan  a novel b) J.W.N. SULLIVAN  MCOI  \S Kl N 11 i  V  
HOLIDAY TASK  rr  
author of 'Beethoven' But for the Grace of God  me  oi  Alv  I il.  

IGolIa"CZ' R0man-
^L'skrtfn01118118^' fI.1 »Gollancz's gult«. Bemærk de mange
Slags Skrifttyper, som faa andre vilde turde sætte sammen. 2. Faber ojt Faber ­s' Mr' W,CllarH l't 'Jl o'Tt' V" FarVer med SOrt Sltrift' 3-•'"nath:i,i C»P=
d v ­
^rOT St,lfær<],Stl,Paa Mich!lel J0Sepl,• T^net af 
M j. alligevel iøjnefaldende. Skriften er dels 
r«df r'' cF?" +-Forfatteren selv.
l rødt og hvidt, med sort Skrift. 
123 + 5 6 7 8 g io ii 
Treogtyve typiske engelske Bøger. (De samme Bøger bruges som Exempler ogsaa i de andre Illustrationer.) 
1. 
Tiuenty One-Act Plays. Red. af John Hampden. Dent. i sh. Skuespil-Antologi. Et Bind af det berømte Everyman Library. Farveægte Shirtingsbind i lysegrønt. Titel i ægte Guld. 

2. 
Good Food. Af Ambrose Heath. Faber og Faber. 7 sh. 6 d. Kogebog med Teg­ninger af Edward Bawden. Indbundet i stærkt Papir over Pap, med I egning paa Forsiden. 

3. 
The New Immortahty. Af J. W. Dunne. Faber og Faber. 3 sh. 6 d. Filosofi. Flødefarvet Shirtingsbind, med Titlen i lyseblaat. 

4. 
Let's Look at the Bible! Af E. Basil Redlich. Nelson. 3 sh. 6 d. Bog om Biblen for Børn. Rødt, farveægte Shirting med ægte Guldtryk. 

5. 
Mexican Mosaic. Af Rodney Gallop. Faber og Faber. 15 sh. Rejsebog. Lyserød med sort Seddel, hvorpaa Titlen er trykt i Guld med et lille Gulddyr som Dekoration. 

6. 
Gerald: a Portrait. Af Daphne du Maurier. Gollancz. 10 sh. 6 d.Typisk Biografi-Format. Grønt Shirting med Guldskrift. 


7. Without Knowing Mr. Walkley. Af Edith Olivier. Faber og Faber. 1 2 sh. 6 d. 
Erindringer. Lyseblaat Shirting med lyserød Seddel dekoreret med Guld. Lyseblaa Bogstaver. 
g. Helen's Tower. Af Harold Nicolson. Constable. 15 sh. Konventionelt, men smukt marineblaat Shirting med Guldskrift. 
9. 
The Time of my Life. Af Nicholas Bentley. Michael Joseph. 6 sh. Lyseblaa med Titel i gul Folie. 

10. 
The Oxford Book of English V erse. Oxford University Press. India-Papir Ud­gave. 10 sh. 6 d. Typisk University-Press Bog -marineblaa med Guldskrift. 

11. 
Selected Modem English Essays. Oxford University Press. 2 sh. Et Bind af Worlds Classics. Marineblaa med Guldskrift. 


12 i3 !+ j5 16 17 18 19 20 21 22 23 
12. 
'I he Open Sky. Af L. A. G. Strong. Gollancz. 8 sh. 6 d. Roman. Sort Bind med Guldskrift. En af de store Romaner. 

13. 
They Seek a Country. Af Francis Brett Young". Heinemann. 8 sh. 6 d. Roman. Marineblaa med Guld. 


i+. The Root and the FLower. Af L. H. Myers. Cape. 8 sh. 6 d. Roman. Grønt Shirting med gul Folie. Capes sædvanlige Bomærke forneden. 
15. 
Five Farthings. Af Monica Redlich. Dent. 6 sh. Roman for større Børn. Fløde­farvet, vaskeægte Shirtingsbind med Titel i sort og Medaillon i sort og lyseblaat. Samme Format som Nr. 12, 13 og 14. 

16. 
La Vie Parisienne. Af Sacheverell Sitwell. Faber og Faber. 3 sh. 6 d. Essai. Lyserødt Shirting, lyseblaa Seddel, lyserøde Bogstaver, Gulddekoration (jfr. Nr. 7). 

17. 
Humphry Clinker. Af Tobias Smollett. Nelson. 1 sh. 6 d. Et Bind af Nelson Classics. Lysegrønt, farveægte Shirting med ægte Guldtitel. 


18. The Seagull and The Cherry Orchard. Af Anton Tchekov. Cape. 3 sh. 6 d. Et 
Bind af Travellers Library Lomme-Serie. Marineblaat Shirting, blødt Bind, med Guld paa Ryggen. 
19. 20. Ah Oxford 1 ragedy. Af J. C. Masterman. Kriminalroman. Frost in May. Af Antonia White. Roman. Penguin Books. 6 d. pr. Bind. Billigt Papirbind, men ikke afstikkende selv blandt Bøger i rigtige Shirtingsbind. Kriminalromanen i grønt og hvidt, den anden Roman i orange og hvidt. 
z\. A Baggage for Diplomacy. Af Jane Balfour. Michael Joseph. 7 sh. 6 d. Roman. Rødt Shirting med Skrift i gul Folie. Forlæggerens Bomærke forneden. Det mest almindelige Roman-Format. 
22. 1 he Bachelor of Arts. Af R. K. Narayan. Nelson. 7 sh. 6 d. Roman. Ogsaa 
»almindeligt« Format Tjfr. Nr. 12, 13, 14). Lysegraat, farveægte Shirting med marineblaa Skrift. 
23. Famine. Af Liam O'Flaherty. Readers Union. 2 sh. 6 d. (Sælges kun til Med­
lemmer.) Indbundet 1 billigt, rødt »Shirting«, men stærk, pæn at se paa, og med ualmindelig Skrift. 
Douglas Reed 
right again 
Douglas Reed prophesied the Invasion 
of Czecho-Slovakla, concentration on Poland, and now ihe Hitler-Stalin Pact. In Disgrace Abounding he wrote: 
'Thf greaC qucslion ol our llmri u Ruaola, and »h«t Hiller will do aboul Ruula. The greal game of 
^•11 all l 1939. 
•e 4nJ m.ikr hlm 
Disgrace Abounding and Insanity Fair 
Poland, Key to Lurope 
bv R. L Buell 
advanlagr ol being nghl 1 
Ihe Dear Monster 
The />ejr MomUr is Ccraany ; the authof an exlie 
by G. R. Halkett 
•Mr llall.cn M.pplie. all the key* lo an underttandiitf 
GENTLEMAN 

OF STRATFORD 
uThe best novel yet written about Shakespeare" 
-Hugi WJpoU 
BOOK SOCIETY CHOICE 
* LOVE • 
IN THE SUN 
by LEO WALMSLEY 
"One cannot read this book without gaining sorpething of its courage and 
happiness" 
THE COLES 
tbeir new det eet we succes? 
'Double Blackmail" 
"a capital story" 
COLLINS 
LIGHT READING 
SULLIVAN 
AT BAY

FOR BLACK-OUTS 
Even if the theatres and cinemas remam closed, if darkened streets and rationed petrol keep you at home after dark. thai is no reason for solemn and piirposefiil glumness Instead. drau your light-proof curtams and read cheerfully Books arc the bcst recreation and tonic in the >vorld Hooks are chcap and will not be rationed Books are an essential part of British Home Service. 
A grand tale
^liul G E TREVELYAWS 
of adventure 
Trance by Appointment PAPER
Doctoi* 
in 
llnrlov ROGUE PRISON street MALE 
ANNE HEPPLFS 
by Fredk. J. Thv,aite Geoffrey Household 
P. C. WREN
The Piper
"I tip Household's Rogue 
In the Wind 
ALtTY PRESS Lu 
86 

Øverst; To Dobbeltspalter fra en af Søndagsaviserne. 1. Jonathan Cape (jfr. Om­slag Nr. 4). 2. Collins. Sommetider er det Titlen, sommetider Forfatteren, der skal have den største Skrift. 
Nederst: Dobbeltside fra »The Bookseller«, Boghandelens Fagblad. Seks Forlag averterer sammen, og Boghandleren hænger Siden ud i Vinduet. 
De fleste Forlag gør saa meget ud af det, som deres Bud­getter tillader. De Shirtingskvaliteter, der bruges, er i rene, klare, indbydende Farver. For mit eget Vedkommende fik jeg for det meste Lov til at bruge en Shirting, som ikke falmede og som kunde vaskes, og hvoraf der maa have væ­ret mellem 60 og 70 forskellige Farver at vælge imellem. 
Denne Shirting bliver lavet til et færdigt Bind med to Plader stærkt Pap, og saa almindeligvis fastgjort til Ar­kene ved toeller tre Bændler og maaske ogsaa en Strimmel Lærred. Resultatet er stærkt og pænt at se paa og Bogen har et godt Oplukke. Metoderne at stemple Titlerne paa varierer meget lidt. Den bedste og kostbareste er naturlig­vis Guld. Mange Forlæggere bruger kun Guld til en Ro­man, naar en virkelig Succes ventes, f. Eks. hvis den er blevet »udvalgt« af The Book Society, og derved er ga­ranteret et Begyndelsessalg paa flere tusind Eksemplarer. Imiteret Guld er heldigvis mere eller mindre blevet op­givet nutildags. 
En anden Mulighed, der er yndet, er Folie paasat paa samme Maade som Bladguld. Folie kan faas i et Antal gode Farver og har den Fordel, at en lys Farve kan tryk­kes paa et mørkt Stykke Shirting. Naar det bruges rigtigt ser det nydeligt ud. Den tredie Mulighed er Farve, og Størstedelen af Lejebiblioteksromanerne maa nøjes her­med. Men selv med dette Materiale kan der opnaas ganske fortræffelige Resultater, hvis der sørges for en god Op­sætning. Senere skal jeg fortælle om forskellige Forlags Arbejde. 
Paa Romaner er Titlen i Almindelighed kun trykt paa 
skønt der af og til er nogle, der tillader sig den Luxus at have en Titel, en Medaillon, en Autograf eller anden dekorativ Extravagance paa Forpermen. Naar han saa har gjort sig al den Ulejlighed med at faa Ydersiden af Bogen til at se pæn ud, saa gaar han over til at dække den fuldstændigt med en Yderside Nr. 2, Smudsomslaget, som kræver ligesaa meget Arbejde. 
Der er blevet spildt mange Ord paa det engelskeSmuds­omslag, men det er ikke Stedet her til at drøfte, hvorvidt de er nødvendige for en Bog eller ikke. Det forlanges af Tilrettelæggeren, at han laver dem-han gør det og prøver at faa dem til at se saa tiltalende ud som muligt. 
Omslaget skal først og fremmest fange Øjet. Det er en Slags Plakat en miniature. Omslagene varierer i Overens­stemmelse med Romantypen og med den Læserklasse, som den er bestemt for. Man kan sige (skønt der naturligvis er Undtagelser), at jo mere fornem og »highbrow« For­fatteren er, des enklere kan Omslaget være. Der er dog meget faa, som tiltros at kunne sælges ordentligt uden et Billede af en eller anden Slags. Hvis ikke andre gør det, saa vil Forlagets Agenter altid gøre gældende, at de maa have et Billede paa Omslaget. 
Det omtalte Billede kan svinge fra en dekorativ Frise med Elefanter til en skrækindjagende »Nat Pinkerton« Illustration af en Mand, der kvæles i en mørk Gade i Kineserkvarteret. Det afhænger alt af, hvilket Publikum, der tages Sigte paa; jeg for mit Vedkommende finder det fascinerende at studere Bogomslag og gætte paa, hvad de Folk, der lavede dem, har haft i Sinde. Der vil være en Afgrund af Forskel f. Eks. mellem Omslaget paa en Kær­lighedshistorie, som skal falde i Smag hos ældre Damer 
lU 
i Stiftsbyerne, og et, som er tegnet til at læses i Under­grundsbanen af Expeditricer paa Vej til Arbejde. Klasse­forskellen ses ligesaa stærkt paa engelske Bøger som alle andre Steder. 
Mange berømte Kunstnere laver Bogomslag, og de faar (eller deres Agenter faar for dem) Betaling indtil over tyve Guineas for et enkelt Arbejde. Det er en betydelig Forøgelse af en Bogs Fremstillingsomkostninger. Men det er naturligvis Undtagelser. De fleste Forlag regner med at kunne faa en brugelig Tegning for ca. fem Guineas lavet af en, som baade forstaar Annonceteknikkens og Re­produktionsteknikkens Krav. Disse Omslag er ofte meget livlige og tiltrækkende, skønt det kun er sjældent, at en af dem kommer op ved Siden af de anerkendte førsterangs Kunstnere: Rex Whistler f. Eks. eller Rowland Hilder, Edward Bawden, Nicholas Bentley og en halv Snes andre. For de »billigere« Romaner er den sædvanlige Repro­duktionsmaade Trefarve-Auto paa glittet Papir. For de bedres Vedkommende er Offset populær. Omslaget skal forsynes med Tekst: Paa den forreste Klap en omhyggelig udarbejdet »blurb« eller Notits, der fortæller, hvad Bogen handler om, og paa den bageste Klap og paa Bagsiden enten nogle personlige Meddelelser om Forfatteren eller Annoncer om andre Bøger, der antages at maatte tiltale det samme Publikum. Det lyder ikke som om det kunde volde meget Arbejde, men det tager megen Tid. 
Ofte er det nødvendigt at tage Hensyn til endnu et Stykke Udstyr ved Siden af Omslaget: en kulørt Strimmel til at anbringe tværs over Omslaget for at henlede Op­mærksomheden paa noget særligt opsigtvækkende ved Bo­gen. Hvis den er blevet udvalgt af The Book Society eller en lignende Sammenslutning ved de maanedlige Udvæl­gelser, vil det blive bekendtgjort paa en orange, gul eller blaa Strimmel med den største og sorteste Skrift, der er at faa. Sommetider vil en Omslagsstrimmel imidlertid vise sig ikke at bringe et mere opsigtvækkende Budskab end: »En henrivende Bog« siger »The Western Advertiser«. Maaske hjælper det altsammen. 
En Omslagsstrimmel bruges ofte til at bekendtgøre den første billige Udgave af en Roman. »Første Billig-Ud­gave« betyder som oftest Restlageret af en eller anden 7 sh. 6 d. Roman, som det ikke lykkedes at faa solgt ud, da den var ny Aaret i Forvejen. Strimmelen sættes paa, 3 sh. 6 d. trykkes over den oprindelige Pris og Bogen begynder et nyt Liv i helt andre Kredse. Skulde en ny Bindleverance være paakrævet, vil der blive brugt en billigere Shirting, men ellers er Bogen nøjagtig den samme som den var til at begynde med. 
Spørgsmaalet om Optryk i andre end de oprindelige Formater skal vi senere behandle. 
2. Biografier, historiske Bøger, Rejsebeskrivelser o. s. v, 
I »almindelig Litteratur«, som denne Afdeling kan kal­des, er der Plads til en lille Smule mere Variation end i Romaner, men ikke ret meget. Langt de fleste af disse Bøger laves i Demy Octavo Format og er omkring fire cm tykke. En Bog af denne Form vil straks bibringe en en­gelsk Læser den nødvendige Forestilling om, at den er autoritativ, fornem og Pengene værd. Prisen paa en saadan Bog kan mærkeligt nok svinge mellem 8 sh 6 d. og 15 sh. og Publikum gør sjældent Bemærkninger om denne Sving­
*75 
THE 
OPLN aøf 

Omslag til »The Open Sky^ med orange Strimmel, der angiver, at Bogen er blevet udvalgt af The Book Society. Paa Forsiden var der beregnet Plads til eventuel Strim­mel, men paa Ryggen gaar den ind over Forfatterens Navn. 
The Book 
Choice 
for May 



L.A.G. 
S THONG 

ning paa omtrent hundrede Procent for næsten ens Varer. Men naturligvis gør de specielle Problemer, som disse Bø­ger byder paa, Prisforskellen uundgaaelig. De to vigtigste Problemer er Forfatterens Anseelse og det Antal Illustra­tioner, hans Bog kræver. En meget fremragende-en Lloyd George f. Eks. eller en Winston Churchill -har Krav paa en meget fremragende Betaling og Bogprisen stiger i til­svarende Grad, hvis ikke Forlæggeren udsender den til populære Priser og tager Chancen for et stort Salg, saa at han paa den Maade faar Pengene ind. 
Fra Tilrettelæggerens Synspunkt gør det imidlertid ikke megen Forskel. Han faar Lov til at være lidt mere om­sorgsfuld for de store Stjerner, men det er det hele. Hvad der berører ham meget, er Spørgsmaalet om Illustrationer. Auto, Farvetryk, Fotogravure, Lystryk, Offset? Stregteg­ninger til at trykke sammen med Teksten, eller Træsnit? Kort? Særlige Forsatspapirer? Problemerne synes ende­løse, og naar man tager i Betragtning, at han kan komme til at bruge en hel Dag med at jage rundt i London for at finde een eneste Illustration, bliver man klar over, at han har noget at bestille. 
Det er maaske anderledes i andre Lande -det ved jeg ikke noget om -men i England er den Forfatter, som kom­mer med sine Illustrationer færdige og med en klar For­staaelse af, hvordan de skal behandles, saa sjælden som en Perle i en Restaurations-Østers. I Almindelighed siger de: »Aa, det vil jeg naturligvis overlade til Dem,« og finder derefter paa udspekulerede Indvendinger imod alt, hvad der tilbydes. Rejsebogsforfattere kommer ganske vist al­mindeligvis bevæbnet med deres egne Fotografier, men de vil gerne have hundrede, naar der kun er Raad til otte, og som Regel viser det sig, at der er et særligt Billede, som de ikke har faaet: Vil Forlæggeren ikke være saa venlig at faa fat i detr Det kan være Hovedgaden i en bestemt lille By i Amerika, en indisk religiøs Fest eller en hellig Kat. Naar den saa endelig er støvet op, saa er Forholdet mellem Tilrettelæggeren og de forskellige, haardt prøvede Billedbureauer endnu mere spændt end det var før. 
At vælge Illustrationerne er kun Begyndelsen af Ar­bejdet. Tilrettelæggeren forbereder dem til Reproduktion, beskærer dem, naar det er nødvendigt, idet han altid ar­bejder med Forestillingen om den færdige Side for sig. Han forsyner dem med Tekst og tager sig af deres Opsæt­ning. Hvis en Kunstner arbejder paa Tegninger, saa kon­trolleres det, at de svarer til Teksten i den mindste Enkelt­hed. Hvis der kræves et glittet eller krideret Stykke Papir, saa paases det, at det har en Tone, der staar til Resten af Bogen. 
*77 
Den Slags Bøger er naturligvis meget mere kom­plicerede at tilrettelægge end den almindelige Roman, men der er ogsaa en større Tilfredsstillelse ved at opnaa et heldigt Resultat. Der er ogsaa nu og da Mulighed for en Smule Luksus; maaske kan man lave et Udkast til et dekorativt Titelblad eller forsøge sig med et Omslag med en af de nyeste Accidensskrifter. Og, om man saa kan lide det eller ej, har man ofte den langstrakte Fornøjelse at lave Index: Forfattere indser sjældent Nødvendigheden deraf. Anmeldelserne slaar skadefro ned paa dets Fra­værelse, og ingen Forlægger med nogen Følelse for sine Bøger bryder sig om at sende dem ud uden denne vigtige Del. 
Auto-Reproduktioner efter Fotografier bliver sjældnere 0§ sjældnere, deres Plads er taget af Fotogravuren eller Lystryk, naar der er Raad til det. Der er en Tilbøjelighed til at hæfte Illustrationerne ind ved Arkenes Begyndelse snarere end at klistre dem ind overfor den Side, de har Til­knytning til. Skikken at bruge Fotografier helt ud til Si­dens Kant synes ikke at dø ud; og der er meget, som taler for den, naar to Billeder af ganske forskellig Vægt og Form skal passes sammen paa samme Side. Omslag med Billeder er ikke ualmindelige, men paa ingen Maade saa obligatoriske som ved Romaner. Man venter, at Publikum snarere efter Titel og Forfatter end efter et net Billede afgør, om det er en Bog, det ønsker at læse eller ikke; og ofte er der ikke andet end et Symbol eller en forklarende Linie paa Omslaget for at give Forestillingerne et Skub i den rigtige Retning. 
3. Lomme-og Serieudgaver. Disse Udgaver udgør en 
meget vigtig Gren af den engelske Boghandel og omfatter baade f. Eks. den samlede Udgave af Kipling paa India Papir til 6 sh. Bindet og Serier somThe Everyman Library til 2 sh. og Nelson Classics til i sh. 6 d. Den gennemsnit­lige Pris er 3 sh. 6 d. og Gennemsnitsstørrelsen er Pott el­ler Foolscap Octavo. Mange af dem er Mønstre for Bog­fremstilling med tyndt, uigennemsigtigt Papir, stærke, dekorative Bind og kulørte Snit. Illustrationer er ikke al­mindelige, men Serier som Collins Clear-Type Classics og Nelson Classics lægger an paa dem. Med Hensyn til Ind­holdet er der ingen, som kan slaa Everyman Library med nærved eet Tusind af de bedste Klassikere. Der er næppe noget læsende Hjem i England, hvor det ikke er repræ­senteret. Med Hensyn til Fremstillingen viser Cape's 3 sh. 6 d. Travellers Library Forlagets uforanderlige høje Stan­dard, og der er mange andre Serier i den samme Klasse. 
Nelson Classics i deres nyeste Udstyr med farve-og vaske­ægte Shirtingsbind, Titler i ægte Guld, kulørte Snit og godt Tryk -for ikke at tale om et livligt Omslag med Billede -er de rigeligt de 1 sh. 6 d. værd. Mange af disse Klassikerserier blev startet for mange Aar siden i et meget mindre tiltalende Udstyr og er Skridt for Skridt blevet ført up to date. 
De Forlæggere, der har disse Optryksserier, planlægger 
naturligvis deres nye Bøger saaledes, at de, naar Tiden 
kommer, kan indlemmes i Serierne. Det kan give en 1il­
rettelægger Stof til mange Timers intens Tænkning at 
planlægge en Side, som ikke er lutter Margin i en Demy 
Octavo Biografi til 15 sh., og som derefter uden Kniberi 
kan passes ind i et Optryk i Lommeformat til 3 sh. 6 d. 
Der er andre Serier saaledes som Duckworths to Shil­lings »Great Lives« Biografier, som straks udsendes til billig Pris og i et lille Format; men der synes ikke at være stort Marked for disse Serier, med den ene Undtagelse, som er en Undtagelse fra alle Regler om Forlagsvirksom­hed -Penguin-Udgaverne. 
4. Penguin-og Bogklub-Udgaverne. Jeg sammenfatter disse to Slags i en Gruppe, fordi de repræsenterer to Ret­ninger af en Bevægelse, som leverer nye Bøger til Hun­drede Tusinder af Mennesker med meget lille eller ingen Fordel for den virkelige Boghandel. Hvorledes Resul­tatet vil blive -Boghandelens Fallit eller Triumf -derom er det umuligt selv for Kendere at udtale sig, og det ligger ialtfald langt uden for denne Artikels Omraade. Men en Oversigt over den almindelige Bogfremstilling i England vilde være ufuldstændig uden at nævne dem. 
Penguin-Udgaverne til Sixpence er geniale Frembrin­gelser -udmærket Tryk, taaleligt Papir, et livligt og tem­melig stærkt Bind og, fremfor alt. Indhold af en høj Stan­dard og udstrakt Interesse. Deres Succes er velfortjent, og ingen af deres Efterlignere har hidtil tilnærmelsesvis kun­net komme op paa Siden af dem. De forskellige Bogklub­ber har ikke saa meget Held med sig. Der er næsten altid noget ved Udførelsen, som giver deres Bøger et ganske unødvendigt billigt Udseende. Gollancz's Left Book Club er indbundet i noget skinnende, orangefarvet, leddeløst noget, som hurtigt bøjer sig, naar Bogen er sat i Reol. De fleste af de andre prøver at være fikse, men er det ikke. En Undtagelse er The Readers' Union, hvis Udvalg altid er godt og hvis Format og Indbinding altid repræsenterer et interessant Experiment. Breve fra Medlemmerne Unionens Maanedsblad viser, hvilken levende Interesse den almindelige Læser kan nære for Bogfremstillingens Finesser, hvis han engang er blevet vist Vejen. 
5. Fagbøger og Bøger med specielle Emner, Under denne Overskrift sammenfatter jeg af Bekvemmeligheds­hensyn forskellige Bøger, som afgjort henvender sig til et begrænset og specielt Publikum. Rejsehaandbøger er et oplagt Eksempel, og hertil kan føjes videnskabelige Bøger, juridiske og teologiske Bøger, Opslagsbøger, Kogebøger 
o. s. v. Skolebøger er en anden udstrakt Kategori. Det vilde kræve en Artikel for sig selv at behandle alle disse; jeg skal indskrænke mig til et Forsøg paa at antyde de almin­delige Retningslinier. 
Alle disse Bøger viser en stadig stærkere Bevægelse henimod et bedre og lettere Udstyr overalt, hvor det er muligt. De gamle tunge og grimme Bind, skinnende, fed­tede og ofte lugtende, viger Pladsen for Shirtinger af samme Slags som dem, der bruges til Romaner og almin­delig Litteratur. 
Teologiske Bøger udkommer i lyse, stærke, tiltalende Bind i lyseblaat, lysegrønt eller lyserødt. Rejsehaandbøger, Lexika og Ordbøger viser Forbedringer paa samme Maade. Bedre Skriftsnit tages i Anvendelse. En Specialforskers Bogreoler nutildags ligner i høj Grad den almindelige Læsers: lyse, saglige og en Pryd for Stuen. 
Bøger om Havekunst forsynes ofte med Stregtegninger af en eller anden berømt Kunstner. Kogebøger laves yderst indbydende med stærkt, damp-og smudsskyende Omslag og ofte med komiske Illustrationer til Opmuntring for den 
Bogfremstilling i England 
We arc approaching ourfarewcU to thc ycar, aIcave-December, tc-king transfigured by thc glories and fcstivitics of presagtng Christmas. At no other time does thc Englishman the year's let himself go so gcncrously, and imbucd with a fareweUs Satumalian spirit he abandons himself to one short surpas ses orgy of eating. Never have the tradesmen such un-the e ar her limited supplies, or such easy credit: never has the months with larder scemed so infinitesimally small. Even thc Christmas most carelcss houscwife gives at last some thought hospitality^ to her catering, and does her best to vie with her, and sends us and his, relations in providing a really bumper our n\iy Christmas mcal. For her reputation is at stake both rejoicing for discrimination and hospitality. 
Our food supplies remain much the same as in November. Salsify is added to the shopping list, *57 
En Side fra »Good Food« (Faber og Faber), en Kogebog med Stregtegninger af Edward Bawden. Bemærk Kursiv-Noten i Marginen. 
plagede Husmoder. Skolebøger kommer stadig mere og mere til at ligne de bedste af de Bøger, som Børn har med at gøre i deres Hjem, og det vil sige ikke saa lidt. Man har Indtrykket af, at der i hver af Bogfremstillingens Grene arbejder Folk, som virkelig drager Omsorg for, at Bøgerne er saa let læselige, saa lette, saa stærke og saa til­trækkende som muligt. 
17* 
6. Børnebøger. Det Arbejde, der gøres indenfor denne Bogklasse, er saa vigtigt, at det kræver et Afsnit for sig. Børnebøger i vore Dage i England falder i de to klart af­grænsede Kategorier: den populære, rent kommercielle og den, hvori der er taget Hensyn til en Standard med Hen­syn til litterær og kunstnerisk Værdi. Den første Klasse, tror jeg, er ved at tage af, den anden vokser hastigt. 
De populære engelske Børnebøger er ikke til Ære for nogen. De laves og behandlessom om de solgtes efter Vægt og i Metervis. Forlæggerens Ærgerrighed er at frem­bringe den størst og tykkest mulige Bog for i sh., 2 sh. 6 d. eller 3 sh. 6 d., hvilket er det, hans Publikum er for­beredt paa at betale. Der bruges Featherweight Papir, der sommetider er saa tykt, at et enkelt Blad føles som et Stykke Pap. Illustrationerne og Koloreringen er grov og Tryk­ningen svarer for største Delen dertil. Disse Bøger sælges over hele England til alle undtagen til et lille Antal kul­tiverede Hjem. De gives som Præmier i Søndagsskoler o.1. Indtil de er erstattet af Bøger af mere kultiveret og op­muntrende Kvalitet, er det umuligt, at de kommende Ge­nerationer skal kunne vokse op til at blive det dannede Læsepublikum, som England i saa pinlig Grad mangler. 
Heldigvis er der Lyspunkter. I ca. de sidste ti Aar er der udkommet stadig flere Børnebøger af højere Kvalitet. De koster fra 1 sh. (sjældent) til 7 sh. 6 d. (altfor ofte). De er velskrevne, vel illustrerede, godt fremstillede og fri for enhver Beskyldning for at være overdannede eller for Forsøg paa »Bessermachen«. Jeg kan nævne tre Klasser: Fortællinger, Billedbøger og let oplysende Bøger. 
Fortællinger koster i Almindelighed 3 sh. 6 d., 5 sh. 
eller 6 sh. De er naturligvis indbundet i Shirting med et 
Billedomslag og med mange Illustrationer. Seks eller otte 
Helsidesillustrationer (som Regel med i det mindste 
Frontespicen i Farvetryk) er Minimum, tredive eller 
fyrre ikke ualmindeligt. Der var en Bevægelse for nogle 
Aar siden (det glæder mig at kunne gøre Fordring paa 
en lille Andel i den) for Udgivelse af Bøger med Fortæl­
linger for ældre Børn, som indenfor deres Omraade skulde 
svare til de gode Romaner, der skrives for de voksne; ikke alene spændende Historier, men noget, hvormed man vir­kelig havde gjort sig Umage. Denne Art Bøger bliver mere og mere populære, særlig i de meget vigtige Folke­biblioteker. Stort Crown Octavo er den almindelige Stør­relse j Tykkelsen er omtrent som de almindelige Roma­ners, og Skrift, Papir og Udseende er i Almindelighed hævet over Kritik. Bøgerne er som Regel illustreret med Stregtegninger af en kendt Kunstner. 
Hvad Billedbøgerne angaar har England lært meget af Frankrig. Den uforlignelige Babar banede Vejen for en Skare Efterlignere, store, tynde, med straalende Kulører, sommetider gode, til andre Tider ikke. Brugen af Vand­farver gjorde en meget forfinet Kolorering mulig, og al­mindeligvis har Bøgerne en »haandskreven« Tekst trykt sammen med Illustrationerne. Adskillige, som oprindelig er blevet lavet af Kunstnere for at more deres egne Børn, er blevet Kæmpesuccesser. 
Med Hensyn til de oplysende Bøger maa der paa Eng­lands Bogreoler være smukke og gode Bøger om ethvert optænkeligt Emne, som en Dreng eller Pige kunde ønske at vide noget om. Flyvemaskiner, Jernbaner, Videnskab, 
Dyr, Skuespilkunst, Arkæologi, Litteratur, Lejrsport, Madlavning -jeg erindrer uden Vanskelighed ganske for­trinlige Bøger om alle disse Emner, skrevet af Fagmænd, illustreret paa den bedst mulige Maade og indbundet i kønne og praktiske Shirtinger. Her er der ikke Tale om at faa Bøgerne til at bulne ud ved at bruge Featherweight Papir, skønt der er ubrydelig Tradition for, at Forældre ikke vil betale 3 sh. 6 d., med mindre Bogen er lige saa tyk som en Roman af Gennemsnitsstørrelse. En stor Skrift­grad og Skydning maa sommetider tages i Anvendelse for at faa et kort Manuskript til at passe ind i Planen. Men man kan roligt sige, at alle de Forlæggere, som udsender de gode Børnebøger -og det er ikke faa -anlægger den samme høje Maalestok, som de anvender til den alminde­lige Litteratur for voksne. 
III. Forlæggerne. 
Pladsen tillader ikke mere end en kort Omtale af nogle af Englands mest fremragende Forlag, naar det gælder Bogfremstilling. Visse Forlag udsender aldrig en daarligt lavet Bog -man tvivler næsten paa, at de kunde, hvis de vilde. Faber & Faber har Hr. Richard de la Mare i Spid­sen for deres Produktion j især paa Skønlitteraturens Om­raade kan frembringes saa forfinede og fremragende Ar­bejder, at det knapt nok er nødvendigt at se efter Forlags­mærket. Tofarvede Rygge med Titlen paa en kontraste­rende Seddel er særlig karakteristisk. 
Jonathan Cape er et andet Firma paa samme Niveau. Dets Bøger er roligere, men det er lykkedes at gøre dem paa samme Tid let læselige og respektindgydende at se 
paa. Cape er et af de faa Forlag, der i stort Omfang klarer 
sig uden Billedomslag. I Stedet for bygger dets Omslag 
paa rene typografiske Virkninger eller paa et simpelt Mo­
tiv i to usædvanlige Farver. Enhver i Bogbranchen, der 
ser et af Cape's nyeste Omslag, vil sandsynligvis med en 
Blanding af Beundring og Misundelse sige: »Se nu blot, 
hvad Wren Howard nu har lavet!« 
Et Forlag, som har sine egne Regler, er Victor Gol­lancz. Medens andre Forlag kappes om at bruge alle Regn­buens Farver til deres Bind, saa holder han sig næsten udelukkende til et skinnende sort. Medens alle andre be­taler Penge til højre og venstre til Omslagstegnere og Farvetryk, saa bruger han til de allerfleste af sine Omslag et billigt Papir i en Farve, der i mange Aar er blevet kaldt »Gollancz's gult«. Men Skriften paa Bindene og paa Om­slagene er valgt med den mest samvittighedsfulde Omhu, og det er ingen ringere end Stanley Morison, der tager 
sig af det. 
Der er talrige andre Forlag, som gør en udmærket Ind­sats. Der er f. Eks. Chatto og Windus under Ledelse af Harold Raymond. Der er ogsaa Dents, som er et af de Forlag, som har deres eget Trykkeri og Bogbinderi. Bats­ford udgiver smukke og billige Bøger om Englands Land­egne med Omslag lige til at indramme. Macmillan og Heinemann udgiver begge meget fornemme Bøger i en Stil, som ikke forandrer sig meget og som kan karakteri­seres som »mørkeblaat med Guldbogstaver«. Collins, som er et meget stort, gammelt Forlag med egne Trykkerier i Glasgow, er kraftigt paa Vej til at blive et af de mest moderne og up to date Forlag. Det har endog sit eget Skriftsnit -den særligt tegnede Fontana. Oxford og Cam­bridge Universitets-Presserne laver udmærkede, alminde­lige Bøger med den Soberhed, der passer sig for dem. 
IV. Konklusion. 
Som det vil ses, spiller hverken Papirbind eller Læder­bind en stor Rolle i den engelske Bogproduktion. Papir­bind betyder Penguin og deres Efterlignere. Læder bruges hovedsagelig til den Slags Bøger, der kaldes »Gavebøger«, 
d. v. s. ordinære Klassikerudgaver udsendt til en lidt højere Pris med et Læderbind, og beregnet til Jule-og Fødsels­dagsgaver eller Skolepræmier. 
I engelsk Opfattelse er en Bog et Hele, hvori hver En­kelthed fra Skriften til Indbindingen skal harmonere og fremhæve Forfatterens Hensigter. Fra et engelsk Syns­punkt er det at udsende Bogen i Papiromslag, at lade den være halvgjort, ligesom man vilde udsende Siderne i Ma­terie og sige, »at Publikum virkelig selv kan skære dem til«. Det engelske Publikum ved mere eller mindre ube­vidst en hel Del om Bogfremstilling og vil straks opløfte et Ramaskrig, hvis en Bogs Ydre ikke svarer til dens Ind­hold, eller hvis en eller anden Detaille, Skrift, Papir, Titelside eller hvadsomhelst, det kan være i Bogen, ikke naar den Standard, det har vænnet sig til. 
At denne Standard er temmelig høj skyldes for en stor Del et lille, men heldigvis indflydelsesrigt Antal Menne­sker indenfor engelsk Boghandel. Et Navn som Francis Meynell ved The Nonesuch Press, der som den første viste, at Bøger af en »limited edition« Kvalitet kunde fremstilles billigt for det store Publikum, kommer man straks til at tænke paa, saavelsom de andre, jeg allerede har nævnt. Og der, hvor disse Foregangsmænd har ført an, følger en stadig voksende Skare af yngre Folk, alle med deres egne Ideer, som de længes efter at bringe til Ud­
førelse. Hvad Forvirring der saa end kan være i Boghandelen som Helhed, saa ved Tilrettelæggerne, hvad de vil have, og det lykkes dem i overraskende stor Udstrækning at faa det. De ønsker, at enhver Bog skal være saa godt tilpasset sit Indhold, at den almindelige Læser med Lethed vil tage hver eneste Detaille for givet. Skriften, dens Størrelse og Arrangering, Marginerne, Papiret, Titelblad, Indholds­fortegnelse m. m.. Indbindingen, Bindtitlen -alt maa paa upaafaldende Maade passe til Emnet og dets Behandling. Hvis de ogsaa falder paafaldende heldigt ud, saa meget des bedre, men jeg tror ikke, at der findes nogen god Tilrette­1 England eller hvorsomhelst ellers, som vil give efter foi specielle Tilbøjeligheder paa Bekostning af Bo­gens Overskuelighed. Der mangler naturligvis en hel Del, før den engelske Bogproduktion kommer op paa den Stan­dard, som er angivet af de faa med Vovemod j men alt tyder paa, at Forlag paa alle Kanter bestræber sig paa at naa et højere Niveau, og et Øjebliks Samtale med Til­rettelæggerne ved hvilketsomhelst Forlag vil overbevise enhver Spørger om den Sum af Viden og Begejstring, der ivrigt venter paa den første Lejlighed til at blive brugt. 
MONICA REDLICH