Tværtimod gaar han til den modsatte Yderlighed, Han ser Typografien som Led i Tidens Kultur, og som f. Eks. i Devonbogen, hvor han i Spalterne han præger den med sin Personligheds charme­indskyder (Teksten uvedkommende) gamle, pud-rende Blanding af Lyrik, Æstetik, Snurrighed og sige Ordsprog og Eksempler paa lokal Overtro, Praktiskhed. Lians Arbejde er paa ingen Maade blot, har man paa Fornemmelsen, for at faa Lej-revolutionerende, men selv om hans Navn næppe lighed til med en mere festlig og kuriøs Opsætning kommer til at prente sig dybt i Typografiens Hi­at bryde Satsens Ensformighed. (111. S. 121). storie, er han dog værd at fremhæve som en af dem, B.s Betydning ligger, som tidligere omtalt, ikke der giver et betydningsfuldt Forbillede ved at vise, i nogen fagmæssig Dygtighed, men i den Inspira-hvilke Muligheder der er for at forbinde den mo­tion og Friskhed, han bringer ind i Arbejder tak-derne Tekniks Fremskridt med det værdifulde og ket være hans Alsidighed og almene Dannelse. levende i den gamle Tradition. SKOLEBØGER OG BOGKULTUR AF J. A. BUNDGAARD Ønsker man fremgang for bogkulturen, maa man be­gynde med skolebøgerne. Der savnes en grundig løs­ning af hele spørgsmaalef om skolebogens form. Ma­gister J. A. Bundgaard spørger, hvorfor skolebøger skal være saa grimme, og omtaler flere uheldige forhold. »Bogvennenc vil ved lejlighed komme yder­ligere ind paa dette problem. Er en skolebog i det hele taget en bog? Fortjener skolebøger at omtales i et tidsskrift for bogkultur? Hvorfor fremmane dette triste billede af bogsam­fundets uhjælpelige udskud, i trøstesløse bind, godtkøbs udstyr, opmarcheret i tavse rækker i smaaboghandlervinduer som arbejdsløse paa Hau­serplads? Forældre blandt mine læsere vil formodentlig gribe ordet „uhjælpelig" og tilføje; naturligvis uhjælpelige. Det vil blive altfor dyrtfor forældrene, hvis skolebøger skal udstyres ordentligt — og er det forøvrigt ikke formaalsløst at ofre godt udstyr paa bøger, der bliver saa mishandlet som skole­bøger? Tilføjelsen viser, at den slet skjulte brod i mit spørgsmaal har ramt. Skolebøger er bøger. Langt­fra at være betydningsløse pariaer er de meget vig­tige medlemmer af deres samfund, i al fald naar der tales om bogkultur. Den vidt udbredte foragt for skolebogen som bog, en foragt der sandelig er velbegrundet i forholdene, som de foreligger, er i virkeligheden et farligt symptom. Kultur er jo ikke en ting, man har. Hvis der ikke er andet, man faar gennem omgang med den verden, man er sat i, saa er der i al fald det: kultur. Selskabsmæssig kultur af de mennesker, man omgaas, æstetisk kultur af de ting, de sætter en imellem. Naturligvis findes der særlig begavede naturer, der kan suge kultur til sig selv af kultur­løse omgivelser. Men det er, og bliver ved at være, undtagelser, mens en virkelig kultur maa hvile paa et bredt grundlag. Menneskene, som de er flest, faar den kultur, deres omgivelser kan byde dem i de aar, hvor mennesker lader sig paavirke. For bogkulturens vedkommende er det netop skole­tiden. Tingen „bog" med dens særlige egenskaber dukker først op i vor bevidsthed, naar vi lærer at læse. Vores første bøger er skolebøgerne. Børne­bøgerne kommer for tidligt, før vi kan læse, eller de afsætter deres mærker i saa dybe lag, at skole­bøgerne alligevel bliver de bestemmende for lange tider. Hvis man gjorde sig fuldstændig klart, hvor uhyre en magt man har givet skolebøgerne ved at tvinge folk til at omgaas dem og kun dem gennem 12 lange barneaar, vilde man paa stedet nedsætte en hurtigt virkende komité til skolebøgernes øje­blikkelige forbedring. Det kan nemlig ikke nægtes, at som helhed er de nuværende skolebøger en ligefrem vaccination mod bogkultur. Trøstesløst tryk paa trøstesløst GRÆSKE KUNSTVÆRKER 1 TEKST OG BILLEDER VED A. KRAGELUND A S C H t H O U G DANSK F O R I. A G Silhuetten kunstnerisk under enhver kritik, formodentlig lavet rent mekanisk paa reproduktionsanstalten. Der er ikke gjort forsøg paa at tilpasse den til format eller skrift. Haaber man at begejstre ungdommen for græsk kunst paa denne maade? papir, tilfældigt skriftvalg, tilfældig opsætning, til­fældigt format, en lang række tilfældigheder, der beviser, at der kun sjældent ofres en halv og aldrig en hel tanke paa denne usle tryksag. Man kan ikke bebrejde forfatterne denne tingenes tilstand. De er ikke fagfolk, og da der ikke ligger nogen salgsværdi i udstyret, stiller forlagene sig som regel uforstaaende. Og en god opsætning af en skolebog laver sig naturligvis ikke selv. Den kræver en be­tydelig indsats af opfindsomhed og penge. Men det er en opgave, som maa løses. Vi kan simpelt­hen ikke være bekendt at lade være. Man har efter­haanden indset, at man ikke kan anbringe skole­pligtige børn i bygninger, der er blottet for enhver form for æstetisk kultur. Tiden maa være moden til at fremhæve, at vort ansvar paa bøgernes om­raade ikke er mindre. Ønsker man fremgang for bogkulturen maa man begynde med skolebøgerne. Det slaar ikke til, at der gøres forsøg i ny og næ. Det sker, at en skolebog trykkes paa pænt papir, en anden med en god type, og en tredje maaske udstyres med et kultiveret bind. Hvad der savnes, er en grundig løsning af hele spørgsmaalet om skolebogens form. Jeg er nu ikke tilstrækkelig fagmand til at kunne indlade mig paa enkeltheder. Men jeg vil gerne pege paa et par punkter, hvor det i øjeblikket er helt galt fat. Det gælder først skolebøgernes for­mat. Der er folk, som foretrækker saa afvexlende formater som muligt, og andre der er tilhængere af uniformitet. For skolebøgernes vedkommende burde der ikke være nogen diskussion: standardi­sering er tvingende nødvendig. Man bebrejder de vn. SPØRGENDE PRONOMINER. § 72 Qui (qui est-ce qai, qui esl-ce quej, hvem; que (quest-ce qui, qu est-ce que), hvad, quoi, hvad, quel (quelle, quels, quellegj, hvilken, hvad for en, lequel (laquelle, lesquels, lesguelles), hvilken, hvad for en Brugen: ') Hvem kan allid oversælles qui: Qui a pris le livre? Qui étes-vous9 Qai cherchez-vous9 A qui pensez-vous? Det erstattes dog ofte af den omskrivende Form : hvem er det, som. Altsaa: Qui esl-ce qui a pris le livre 9 Qui est-ce que uous cherchez f A qui est-ce que vous pensej? !) Hvad. a) SomGrundled qu'est-ce qui; Hvad fører Dem hid? qu'est-ce qui vous améne9 h) Som Præ­dikatsord og Genstand queeller qu'est-ce que: Hvad skal der blive af hans Broder? Que deuiendra son frére eller Qu'est-ce que deviendra son frére9 Que cherchez­vous9 Qu'est-ce que vous cherchez? c) Styret af en Præ­position eller i Sætn. uden Verbum quoi; Hvad tænker De paa? Aquoipensez-vous9 Hvad nyt? Quoidenouveau9 • Hvad« i afh. Spørgesæln hedder: a) som Grund­led : ce qui: Je sais ce qui est arrivé, jeg ved, hvad der er hændet, h) som Prædikatsord og Genstand; ce que : Je sais ce que son frére est devenu, jeg ved, hvad der er blevet af hans Br. Je sais ce que vous cherchez, jeg ved, hvad De søger, c) Styret af Præp.: quoi. Je sais å quoi vous pensei, jeg ved, hvad De tænker paa. Anm. De længere Former qu'est-ce que c'est que og — i afh. Spørgesætn. — ce que c'est que bruges ofte ved Overs, af »hvad er< . . (for noget). Eks. Quest-ce que c'est que (a9 Hvad er det (for noget). Qu'est-ce Alle midler er taget i brug for at skaffe overblik: 3 forskellige taltyper, 4 forskellige skriftarter og -grader, anførselstegn, paren­teser, indrykning o. s. v. Resultatet: kaos. Skriften er ret fast, kursiv og brødskrift passer helt godt sammen, alligevel er helheds­indtrykket flimmer. Vi savner en vejledning i haandbogsskrivning, fremgaaet af samarbejde mellem typograf og forfatter. unge mennesker, at de mishandler bøgerne. Men hvordan skal de undgaa det, naar bøgerne, som skal transporteres frem og tilbage hver dag, ikke lader sig anbringe fornuftigt i en taske, men maa bygges op paa kryds og tværs som en slags kyklo­pisk murværk, der nødvendigvis maa skride sam­men og lave ulykker. De burde faktisk pakkes ind enkeltvis i brunt papir med snor og bærepind. Man vil indvende, at gennemført ensartethed i formatet vil gøre skolebøgerne kedelige — hvad de saamænd kan være i tilstrækkelig grad i forvejen. Jeg tror ikke, den indvending rammer.Jeg husker meget godtden fortvivlede atmosfære aflosseplads, som ikke var til at jage vækfra min skolebogshylde. Jeg stod slet ikke kold overfor mine skolebøger. Det tror jeg ikke mange børn gør. Jeg følte mig virkelig draget til dem. De var jo mit første biblio­ 41 der; i del højre Hjørne er derimod den liggende Figur en Kvinde Hun er knyttet tæt sammen med den Kvinde, der sidder hende nærmest, mens den tredje er mere isoleret. Yderst ude glider Maanegudindens For­spand ned i Vandet. Sammen med Personernes voksende Interesse for den egentlige Handling fra Hjørnerne mod Midten, bliver deres Hoved­ højde større, svarende til Gavlens øgede Højde. Denne levende Rytme i Linjer og Bevægelser er et Højdepunkt i Europas Kunst. De nøgne Legemer er store og ideale, og ingen udvendig Naturtroskab er tilstræbt. Dragterne bruser frit og uden mindste Stivhed om de svære Kvindeskikkelser (Fig. 29); og Kunstneren fremkalder en rig Afveks­ling mellem Stoffernes tyndere og sværere Karakter. Parthenon er en religiøs Bygning, og alt i den udtrykker Athens reli­giøse Hengivenhed og Tak til Athene. Hun havde ved at indføre Oliven­dyrkningen lagt Grunden til Folkets Rigdom. Ligesom hendes Fødsel var el Under, havde hun mod Forventning ført Byen frelst gennem Perserkrigens Trudsel; thi Guderne kan all. Athen var rigt og mæg­tigt som aldrig før, og selv stod hun i Templet fuldt rustet, rede til Kamp mod alle Fjender. I Parthenon genoplevede man Fortiden, saa Et ikke oplysende billede er med flid gjort uforstaaeligt ved be­skæring i den ene side. Det hæsligt formede sætstykke, der er blevet resultatet, sprænger det typografiske billede uden at gøre nogen indholdsmæssig gavn. Dette er elevernes møde med kunsten og kulturen. OTTO JESPERSEN ENGELSKE LJESESTYKKER MED ØVELSER 11. OPLAQ GYLDENDA15KEBOGHANDEL Hvem henvender forlaget sig til med den uskyldige snerleranke i altfor stort format? Elever? Forældre? Læreren? Forfatteren? Lettest forstaas den i øjeblikket som en slags jubelkrans over, at der allerede er gaaet n oplag af disse læsestykker med øvelser, og altsaa formodentlig godt 10,000 børn gennem dem har faaet forkvaklet deres begreber om, hvordan en ordentlig bog ser ud. tek, jeg havde gærne taget dem til mit hjærte, hvis det overhovedet havde været muligt. Men det var vist verdens mest afskrækkende samling bogindi­vider. Der var kæmper i højden og bredden — til gengæld altid underernærede i tykkelsen. Der var smaa gnomer, der forsvandt ind i dybet uden andet spor end en uhyggelig vaklen i bogrækken. Og saa var der det store gros af alle brugelige mel­lemstørrelser. Set fra indholdetsside vardet i grun­den et ganske godt universalbibliotek. Men det gik overhovedet ikke op for mig den gang, at de bøger dannede en helhed. Kedsommeligheden maa man hellere modar­ bejde ved at gøre lidt ud af omslagene. Ganske vist er eleverne tvungne til at købe de bøger, skolerne bestemmer. Der ligger ingen salgsværdi iomslaget. Men skolen kundenok have brug for den reklame.