Kunstneren har villet med det kun antydede. De knalder ikke i. De gør ikke Tone til Støj og Duft til Stank. Det beskedne Papir bidrager ogsaa, det giver i al Fald ikke mere, end det skal. Det fine ligger som Regel i det, vi tror er ufuldkomment, mens det komplette er dødt. Meget tyder paa, at det forholder sig saadan med Farvetryk. En dansk Grafiker, som maaske finder noget spontant og levende i sit Udkast, i den Maade, Farven er sat paa, vil næsten altid bøje Hovedet som under et Slag, naar han ser det i Gengivelse; navnlig naar det drejer sig om Farver. Den lette Haand, det duftige og gennemsigtige i Farven, som er blevet til af sig selv under Arbejdet, det er forsvundet og nu staar der et Tryk, haardt og klart og fast, i omtrent de samme Farver, men tørre og uden Liv. Det, der var en luftig himmelblaa, er ble­vet til køkkenblaat. Det er al Farvegengivelses-Problem. I de russiske Tryk skinner Regnbuen endnu. 
BOGANMELDELSER 
Encyclopédie photographique de l'art. 

I de senere Aar er Billedboger med Fotografier blevet saa gode, at man — naar bortses fra Farvegengivelser 
— synes, at nu kan de næsten ikke blive bedre. Og saa er dog nylig udkommet et Værk, der m. H. t. Op­tagelsen af Fotografierne og deres Reproduktion hæ­ver sig ikke saa lidt over, hvad man ellers ser. Det drejer sig om en stort anlagt Publikation: Encyclopédie photographique de Vart, der udgives af Forlaget TEL i Paris, og som er bestemt til at skulle omfatte 30—40 tykke Bind i Kvartformat. Forste Bind indeholder Gen­givelser af ægyptiske og mesopotamiske Kunstværker i Louvre, og de 5 næste Bind skal fortsætte med de ypperste Arbejder op gennem Tiderne i samme Mu­seum; de følgende Bind skal paa samme Maade be­handle de vigtigste andre Museer Verden over. 
Det, der adskiller Værket fra andre lignende Fore­tagender, er dels Valget af de gengivne Mesterværker, der for de store nødvendige Hovednumre ikke glem­mer mange vidunderlige Smaaarbejder gemt i Mon­trer, og som man slet ikke faar set ved almindelige Museumsbesøg, dels og især Fotograferingen, der skyldes André Vigneau. Skulpturer er altid vanskelige at fotografere, men her synes alle Problemer at være løst ved Belysninger, der uden at være søgte eller una­turlige giver de gengivne Arbejder ligesom helt nyt Liv. I Virkeligheden ser man i Billederne mange Ting langt bedre end i Louvre, der, som saa mange Museer, stadig lider af Overfyldning og daarlige Lysforhold. 
Teksten, som er meget kortfattet, er affattet saavel paa Engelsk som paa Fransk. Værket findes bl. a. i Kunstakademiets Bibliotek. A. M. 
Ny, billig udgave af Fritz Jurgensen. 
Fritz Jiirgensens publikum er væsentlig det køben­havnske bourgeoisie; derudover er han vist ret ukendt. Hvis forholdet herefterdags ikke ændres, er det ikke Høst & Søns skyld. Deres nye udgave af FritzJurgensen har alle betingelser for at blive hvermands eje. Den er tiltrækkende baade i henseende til udseende og til pris. 
B. 
Persiske bogbind. 
Mehmet Aga-Oglu; Persian Bookbindings of fhe Fif­teenth Century. A Contribution from the Research Seminary in Islamic Art. (University of Michigan Pu­blications Fine Arts vol.l). 
Mehmet Aga-Oglu, der er kendt for sine Undersøgelser om persisk Miniaturemaleri, har i Michigan Universi­tetets Publikationer udgivet en Bog om persiske Bog­bind. I Modsætning til tidligere kunsthistoriske Arbej­der omsamme Emneer der i Bogens Udstyr med klæde­lig Beskedenhed intet gjort for at konkurrere med de udmærkede Afbildninger i Teksten. 
Siden Sarres „Islamic Bookbindings" og Dr.Gratzl's „Islamische Bucheinbånde" er der ikke kommet nogen større Behandling af Emnet, hvad der skyldes Mangel paa grundige stoftilrettelæggende Forarbejder. Forfat­teren har derfor ogsaa begrænset sin Fremstilling til det 
15. Aarhundrede, Bogbindets klassiskeTid i Persien, da Haandværket især under Timuridernes Dynasti blom­strede baade i teknisk og kunstnerisk Henseende. Bogen findes paa Kunstindustrimuseets Bibliotek. E. Lassen. 
Modern painters and sculptors as illustrators. 
Edited by Monroe Wheeler. The Museum of modern art. New York 1936. 
En morsom udstilling har været afholdt i New Yorks „Museum of modernArt": Moderne malere og billedhuggere som illustratorer, og for rigtigat slaadette fast har museet ladet lave et katalog, der fremtræder som en kunstbog paa 116 sider og c. 70 store illustrationer. 
Det er gennemgaaende de store, dyre sager, man har samlet sammen, og i indledningen hyldes Ambroise Vol­lard som det store forlægger-ideal, „the greatest con­temporary publisher of illustrated books". Det er derfor ogsaa de franske bøger,der vejer tungest til baade i antal og i lødighed, facsimileudgaven af Gauguins „Noa-Noa", Ovid med Rodins tegninger; Bonnards vidunderlige lito­grafier til „Daphnis og Cloé" og til Verlaine, Dufys rade­ringer og Rouaults litografier. Fra Tyskland smukke ting af Slevogt og Kokoscha og fra Rusland gode litografier. 

Per Krogh er ene om at repræsentere Skandinavien med 
sine tegninger til den store franske udgave af Bedels: 
Jérome. England og Amerika udmærker sig derimod 
ikke med deres indsats her, hvad forfatteren mr.Whee­
ler saa sandelig heller ikke lægger skjul paa i sin ind­
ledning. Og det er for saa vidt ejendommeligt, som 
de fleste smukke bøger i øjeblikket nok kan siges at 
komme fra disse to lande. 
Man kan ikke altid være enig med forfatteren i hans 
udvalg af kunstnere i rubriken ,,malere og billedhug­
gere, der ogsaa giver sig af med at tegne til boger", for 
saadanne som Frans Masserel, Mariette Lydis og George 
Grosz, vilde det dog være naturligere først og fremmest 
at regne for tegnere og grafiske kunstnere. 
Bogen er trykt paa lidt for skinnende papir og med benyttelse afen tvivlsom funkis-antikva paa titelblad og omslag. E. S. 
Indbinding af Bøger. 
Dansk og fransk Teknik af Ingeborg Borjeson. (Levin & Munksgaard. Kr. 5,50). 

I Tider som disse, hvor Landene omgiversig med stedse mere frygtindgydende Mure, maa en Bog som denne have sin særlige Mission. Vi har saa godt af at stifte nærmere Bekendtskab med fremmede Forhold og Me­toder, — ikke fordi det fremmede altid er bedre end det hjemlige, men overhovedet fordi vi derved faar Øjnene op for, at en Ting kan gøres (og gøres godt) paa flere forskellige Maader, — og vi tvinges til at spe­kulere over, om de tilvante Former og Metoder virkelig ogsaa er de bedste og mest hensigtsmæssige. 
Madame Borjeson har løst Opgaven fortræffeligt. Bogen er levende og fornøjeligt skrevet og giver ind­gaaende Besked om Forskellen paa den romansk-franske og den germansk-danske Indbindingsmetode. Ud over de rent manuelle Anvisninger synes Fremstillingen mere causerende og mindre systematisk udbygget end f. Eks. Carl Dumreichers Afhandling om Biblioteksbind. Men netop denne Fremstillingsmaade kan have en særlig inciterende Virkning paa Læseren. Kunde Bogen faa en og anden dansk Boghaandværker til at tænke og arbejde selvstændigt, da har den gjort sin Gavn. 
Et Par Ord om Bogens Udstyrelse: Illustrationerne (af Cecil Valeur) er morsomme, — levende i Stregen og meget instruktive. Blot synesTegningernes Placering og Dimensionering ikke altid lige velafvejet. Flere af Tegningerne kunde uden Skade være formindsket lidt mere (ogsaa af Hensyn til Bogens Beskæring). 
Det anvendte Papir er temmelig stift (desuden er det taget paa den forkerte Led), og da Heftningen ikke er videre omhyggeligt udfort, bliver Bogen vanskelig at skære op og ubehagelig at blade i. Den bør derfor sna­rest muligt indbindes! B.Welen. 
»Signature« og »Typography«, 
Et nyt engelsk bogtidsskrift har set dagens lys, og er 
allerede udkommet med tre hefter. Det redigeres af 
Oliver Simon (ikke at forveksle med redaktøren af Book­
collectors Quarterly, A.J.A. Symons) og bringer læse­
værdige artikler om Oxford University Press og dens 
nyanlagte samling af kommercielle tryksager, om mo­
derne engelske træsnidere og illustratorer, nogle mor­
somme betragtninger over en række nulevende englæn­
deres haandskrift, og hvert nummer slutter med nogle 
læseværdige boganmeldelser. „Signature" er indlemmet 
i Kunstindustrimuseets tidsskriftsamling. 
Allersidst paa aaret kom endnu et engelsk tidsskrift om typografi til verden. Stort og trespaltet, med stift bind og fransk „plastique"-indbinding, og som redak­tionen selv siger i den indledende artikel „æventyr­lystent i brug af nye materialer og nye former". Navnet er „Typography", redaktøren Robert Harling, og bladet vil udkomme kvartaarlig fra „The Shendall Press". 
Mens „Signature" er stilfærdigt og uden spræl i sin ydre form, saa er „Typography" fuld af Tschichold og fransk „arts et métier graphique"-modernisme. Den æventyrlystne redaktør og ombryder har svælget i ku­lørte tryk, forskelligartet papir (mindst en halv snes slags!) og skrifter i alle snit og grader. Paa en side er de to spalter tilvenstre optaget af en kæmpeoverskrift i to farver, mens selve artiklen kun faar en enkelt spalte til at starte paa. Det er tekniken fra reklamebrochurer og andre kommercielle tryksager, som her for fuld mu­sik føres ind i et sagligt tidsskrift. 
For indholdet er sagligt nok. Der behandles bl. a. den omstridte Eric Gill og hans nye skrifter og typografiske paafund, avistypografi i engelske og amerikanske blade samt „moderne kommerciel typografi" i anledning af udstillingen i „Victoria and Albert Museum" i decem­ber og januar. E. S. 
Efteraarets illustrerede bøger 
I Paris er farverne varmt graat og køligt blaat; det røde har ikke saa meget at sige og langt mindre end herhjemme. Vi er tilbøjelige til at glemme bl. a., at røde mursten er røde og betænker os alt for lidt paa at sætte f. eks. gule eller røde butiksskilte paa de røde mure saaledes, at den farvesynede hungrer efter den afbalancerende kølighed. Lignende fænomener af farve­barbari frembyder børnebøgerne.Af dette efteraars høst især bogen om Cirkus illustreret af Stockmarr. Til en vis grad ogsaa „Den Sjove Bog" med Ungermanns teg­ninger. Selvom farverne er friskere, er de ligesaa daar­ligt harmoniserede. Bogen kan tjene til illustration til artiklen om farvetryk i dette nummer af „Bogvennen": „Det, der var luftigt himmelblaat er blevet til kokken­blaat o. s. v.". Unge farvetryksteknikere burde danne — hvis de ikke allerede har gjort det — en studiekreds med det formaal at gøre farvetrykkene ikke alene tek­nisk, men ogsaa kunstnerisk fuldkomne. Det smukkeste 
Vignet af Mogens Lorentzen fra Wessels Digte. (Reitzel). 
„Den Sjove Bog" er den lille, blaa slutvignet, som Statsbanerne har brugt som Julekort. Her er baade natur og farve. 
Hvad Ungermann som tegner angaar, maa man vel foretrække ham som illustrator af Nis Petersens „99 Be­mærkninger" end som børnebogstegner. Han er mere vittig og fantasifuld end umiddelbar og saglig; i børne­bøgerne mere opfindsom barnlig end barnlig opfind­som. Detsidste er derimod Jensenius i „Bogen om Ove"; den har saadanne tegnehundekunster, som børn elsker. 
Udgaven af Wessels digte er bemærkelsesværdig ved ikke alene at være illustreret af to kunstnere, men ogsaa 
Tegning af Ruth Højberg-Pedersen fra „Ung Tegnekunst' ved Preben Wilmann. 

ved at være trykt i to farver — sort og sepia. Lorentzen har utvivlsomt mest af Wessels aand, men heller ikke i denne bog fornægter Ungermanns dygtighed sig. En af de morsomste af hans tegninger er gengivet paa dette heftes omslag. Lorentzens største bogarbejde i aar er ellers tegningerne til hans og Riisagers børne­viser. Bogen er lidt spredt, men smuk som helhed. 
En revyover et udvalgaf praktiserendeog kommende illustratorer giver „Ung Tegnekunst" udg. af A. O. F.'s Bogkreds. Den stiller megen manér til skue og en del flovhed især i folkelivsskildringerne (Eel, Ejstrup, Hjort-Nielsen, Kragh-Petersen). John Christensen derimod (i Linie 16 og i Murerarbejdsmanden) og Ruth Højberg-Pedersen (i Børnebiblioteket) har mere oplevelse i sig. Zieler har det ligesom Ungermann med at lade stiften løbe; Ungermanns løber oftere fejl end Zielers, men til gengæld vover den sig ud i mere. Zieler er bedst i sine landskabsskildringer. I denne genre er ogsaa Ib Ander­sens illustrationer til KajMunksJagtbreve. Det er smaa ting, men de er gjort med følelse. Desværre passer teg­ningerne ikke til bogen, eller bogen til dem. Der er 
Tegning af Ib Andersen til Kaj Munk: Liv og glade Dage. (Nyt Nordisk Forlag). 
saaledes ingen plads til beskæring ved indbinding. Blandt mindre arbejder er Ebbe Sadolins smukt tilpas­sede illustrationer til Ib Langes „Fortrolige Ord" og Magnus Bengtsons tegninger til Johannes Wøllers rejse­beskrivelse. 
Naar Wesselbogen undtages, har det været udlæn­dinge forbeholdt at levere tegningerne til destørre illu­strerede værker paa dansk. Der er Lawrences „V isdom­mens syv Søjler", der udkom som en tro Kopi efter den engelske udgave, med bl. a. Eric Kenningtons illustra­tioner, og der er Rockwell Kents grønlænderbog „Sala­mina" illustreretaf hamselv. Helsidesbillederne er gjort i en bestemt amerikansk,dekorativ-naturalistisk patent­stil, som det dog maaske er Kent selv, der oprindelig har taget patent paa. Hans grønlændere er baade i di­rekte ogoverført betydning noget letbenet tegnet.Større 
bogkunstnerisk værdi har initialtræsnittene. Kent har 
forøvrigt et meget stort navn i sit hjemland U. S. A. 

Paa bogomslagenes omraade er noblessen og elegan­
cen repræsenteret ved Sikker Hansens omslagtil „Hvide 
Mænd og Sorte Folk" af Jiirgen Jiirgensen, Karakter­
fastheden og originaliteten ved Ib Andersens omslag til 
Luckners „Sødjævelen". Det er indenfor sit felt aarets 
interessanteste arbejde. 
Efteraarets høst af illustrerede bøger kan give anled­
ning til at ønske større samlede opgaver til kunstnerne; 
f. eks. burde forlaget have indlagtsig hæder ved at have ladet IbAndersen gennemillustrere „Sødjævelen". Der­næst maa man indtrængende opfordre til en samlet ak­tion for at kultivere farvetrykket herhjemme. 
H. Bramsen. 

ExIibris. 
Amanuens hos Riksheraldikeråmbetet Arvid Berghman har paa Broderna Lagerstroms Forlag, Stockholm ud­sendt en bog om exlibris. Heraf kan der hentes megen belæring om exlibris og deres brug, som jo hos os ikke er det,det har været. Der indledes med en oversigt over exlibrisets ældre historie og derefter behandles som bogens hovedemne vor tids exlibris. Man erfarer, at brugen af exlibris kulminerede omkring aarhundrede­skiftet, da der dannes exlibris-foreninger, grundlagdes exlibris-tidsskrifter og i meget stort omfang samlede ex­libris. Forfatteren er selv ejer af en stor samling heral­diske exlibris. Endnu i vore dage dyrkes exlibriset, saa-
EX LI MIS] 

Kobberstukket Exlibris af Johs. Britze 1935­(Fra A. Berghmann: Exlibris.) 
ledes foruden i Sverrig især i Holland. Forfatteren ind­deler ide heraldiske exlibris og de, der paa anden maade alluderer til ejeren. Den første gruppe har naturligt nok forfatterens største interesse, og forden udenforstaaende betragter maa den ogsaa siges at fremtræde naturligst og mest velegnet til formaalet. Et vaaben taaler ifølge 
sin natur gentagelse, mindre godt derimod de som bille­der udformede mærker. De borgerlige exlibris, der inde­holder en allegori eller et symbol lavet „for tilfållet", faar ofteet lidt pretentiøst eller anstrengt præg. En und­
• 1*1 • 


Ljb.> 

livdms XK boktN« Din EU-Er 
EbU BEnqrvMvis? 
tagelse er Emil Bergmans exlibris, der dog ifølge sin natur kun egner sig til en meget lille bogsamling. Uhel­digt virker det, naar ejerne ikke sætter deres fordringer til kunstnerisk kvalitet tilstrækkelig højt. Forfatteren har imidlertid holdt sigstrengt til det rent indholdsmæs­sige. Hans bog er ved enkelte af de talrige afbildninger en maning om at holde den kunstneriske fane højt, men samtidig en levende opfordring til en renæssance for den i og for sig smukke skik. B. 
Ernst Hansens Tegninger. 
Kvindelinjer (Ejnar V. Olsens Forlag). 

Blandt dem af vore Kunstnere, der beskæftiger sig med det kvindelige Legeme, er Ernst Hansen en af de mest originale. Han er i eminent Grad sig selv — han har ingen Forgængere, hverken hos os eller i Udlandet. Det har, lige indtil fornylig, været umuligt at forveksle ham med nogensomhelst anden. Da Ernst Hansen leverede sine Illustrationer til Scedorffs Digt „Pigens Møde med Pan", indsaa alle Kendere, at her var skabt en Bog, hvor Tekstog Illustration var blevet eet. Det der karak­teriserede Digtet, udmærkede ogsaa Tegningerne: en Virkelighed der var bleven Drøm, en spiritualiseret Sensualisme. 
Allerede da havde Ernst Hansen fundet sin særlige Form, som ogsaa præger i hvert Fald de to Tredjedele af de halvandet Hundrede Tegninger, han har samlet i Bindet „Kvindelinier". 
Han gaar ikke paa tværs af Virkeligheden, han om­former den ikke, som mangfoldige baade tyske og franske Kunstnere har gjort det gennem den sidste Menneskealder; men det har til Gengæld ikke været ham om at gøre at give et minutiøst, realistisk stofligt Indtryk af det menneskelige Legeme. Han bruger sin Streg medsamme Lethed, samme Frihed,samme lykke­lige Forløsthed fra Naturens Tyngde, som Digteren be­nytter Konsonanter, Vokaler og rytmiske Figurer. 
Ernst Hansen staar Digterne nær, og formodentlig er det ogsaa derfor, at just de i særlig Grad forstaar at goutere ham. Hans største Glæde er Glæden ved den rytmiske Skønhed. I enforbavsende Grad giverdisse Linjer Tone. Han slynger sine Linjer med en Sikkerhed, som beviser, at han har Lov til at give sig sin Fantasi i Vold. Bag denne Fantasiens Spil ligger der et nøje Kendskab til det menneskelige Legeme. Derfor har man heller aldrig Fornemmelsen af at blive rykket ud af Virkelig­heden — men Fantasiens Mellemkomst adler, forfiner og besjæler denne Stoffets Virkelighed. 
Vi nævnte ovenfor, at Ernst Hansen indtil fornylig havde været noget helt for sig selv. Det var, indtil Ma­tisse for et Par Aar siden udgav Illustrationer til Mai­larmés Digte. Hans Fremgangsmaade var ganske og aldeles den samme som Ernst Hansens. Han viste den samme rytmiske Sansfor Kvinden, den samme Forkær­lighed for de paa samme Tid slanke og svulmende Pro­portioner, den samme Evne til at anbringe Modellen i Stillinger, der fik det specifikt kvindelige til at udfolde sig i al sin Yppighed og alsin Ynde. Men længe før Matisse udgav disse Raderinger havde Ernst Hansen fundet sin Egenart. Der kan derfor umuligt være Tale om nogen Paavirkning af den franske Kunstner. Ligesaalidt er der nogen nævneværdig Mulighed for, at Matisse kan have set Ernst Hansen. Men to Kunstnere, den ene i Syden, den anden i Norden, har, uafhængig af hinanden,givet os i høj Grad beslægtede Skønhedsindtryk: en Kunst, 
hvor Linjerne følger rytmiske Love, som Verset gør det, 
en befriet Kunst, der er fuld af Gratie og Renhed, men 
derfor ingenlunde blottet for Sensualitet. 
Chr. Rimestad. 
»Rokokoen i dansk Bogkunst«. 
Dr. Lauritz Nielsens bog „Rokokoen i dansk Bogkunst", som blev udsendt til „Forening for Boghaandværk"s medlemmer samtidig med det forrige nummer af „Bog­vennen", har faaet en udmærket modtagelse af pressen, og af anmeldelserne kan vi citere: 
— 
En lille, stilig og elegant publikation. 

— 
En egentlig indtagende pastiche. 


— 
En smuk, lille bog. .. Det er den slags boger, bog­samlere plejer at slaas om; oplaget er meget lille, saa at alle grundbetingelser er til stede, for at den fine bog engang bliver en stor og omstridt sjældenhed. 

— En fin lille bog. 

— 
„Rokokoen i dansk Bogkunst" er en sand lækker­bidsken for vore bogelskere. 


Andre nye bøger. 
David Thomas: Type for print. Of what the Beginner should know about typefounding, letterdesign, and type faces, with a synopsis of the best faces now available shown family by family for the convenience of users of print. 124 S. 2/6. Whitaker. 1936. 
Stow Wengenroth: Making a Lithograph. (How to do it series.) 79 S. 7/6. The Studio. 1936. Eric Gill: An Essay on Typography. 2. Udg. 133 S. 5 s. Sheed and Ward. 1936. 
Stanley Morison: First Principles of Typography. 29 S. 2/6. Cambridge,University Press. N.Y., The Macmillan Company. 1936. 
May Morris: William Morris, Artistic Writer, Socia­list. 1. The Art of William Morris as a Writer. 2. Morris as a Socialist. With an account of William Morris as I knew him by Bernard Shaw. Bazil Blackwell. 1936. 
FORENING 
FOR BOGHAANDVÆRK 
Formand; Museumsinspektør Erik^ahle, Heslegaards­
vej 47. Telefon: Helrup 2550. 
Sekretær: BogtrykkerJoAan Olsen, Pilestræde 32.Tele­
fon: Central 3371. 
Kasserer: Bibliotekar Victor Madsen, Det kgl. Biblio­
tek.Telefon: Central 4444og 11,444. Foreningens post­
konto: .29,977. 
Medlemmer af Forening for Boghaandværk mod­
tager gratis dels de bøger, foreningen udgiver, dels „Bog­
vennen", der udkommer med et par hefter aarlig. Med­
lemmer har gratis adgang til de af foreningen arrange­
rede udstillinger. Foreningen holder i vinterhalvaaret 
møder med foredrag fortrinsvis om emner, der berører 
flere af de fag, der beskæftiger sig med bogens fremstil­
ling, færdiggørelse og spredning. 
Indmeldelser iforeningen sendestil kassereren, biblio­
tekar Victor Madsen, Det kgl. Bibliotek, København K. 
Kontingent 10 kr. aarlig (for bogfagenes medhjælpere 
og arbejdere 5 kr.). 
„Bogvennen". Redaktør: Tegneren Ebbe Sadolin, Kongensvej 22. 
København F. Telefon: Gothåb I355y. 
Alle artikler fremsættes paa forfatterens eget ansvar. 
Hefter af „Bogvennen" og de ældre publikationer, 
hvoraf oplag haves, kan medlemmer bestille hos for­
eningens kasserer. 
Annoncer til „Bogvennen" modtager foreningens 
sekretær. 
Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S. 
Papir fra A/S De forenede Papirfabriker. 
I kommission for boghandelen: Rasmus Navers 
Forlag. 


BOGVBIHEN 

R FRA FORENING FOR BOGHAANDVÆRK REDIGERET AF EBBE SADOLIN 
or 
ILLUSTRATION TIL K.J. PLESNER: BLANDT BOGELSKERE 

OKTOBER 1937 

J. CHR. BAY: NIELS P. THOMSEN 133 
K. F. PLESNER; BLANDT BOGELSKERE 135 
H. BRAMSEN: H. C ANDERSEN-ILLUSTATIONER 140 EBBE SADOLIN: DANSKE BOGBIND 145 PREBEN HANSEN; DE SIDDER 148 
J. A. BUNDGAARD; SKOLEBØGERNE 150 „GODT BOGARBEJDE 1936" 150 MINDRE MEDDELELSER 151 
I KOMMISSION FOR BOGHANDELEN: RASMUS NAVERS FORLAG 
F.E.B0RD1^GA/. 
MEIXIJXGSGAOE 8 • KØBEXHAVN X • TL.F. 4671 
BOGTRYK LITOGRAFI OFFSET 
Specialafdeling for PARAGOIV 
Kasseblokke og Gennem­
skrivningsbøger samt For­
mularer i endeløse Baner 
NORDISK 

BRANDFORSIKRING: 
Grønningen 25 • Central 5100 


UE^IVER 
^tudlo. 
Tegnestue for merkantil Reklame 
„Boghaandværket" bør have 
sin Plads hos enhver, der hol­
der af Bøger. 
Nationaltidende 
„Et Mønster paa en god Bog. Otto Andersen har megen Ære af sit Arbejde." 
Ekstrabladet 
„En smuk Propaganda for den moderne Bog." 
Berlingske Tidende 
„En god og nyttig Bog." 
De Grafiske Fag 

Otto Andersen 


BOGHAANDVÆRKET 

Rigt illustreret og med mange Bilag. Indbunden 8 Kr. 50 Øre. 
Se Bogen hos Deres Boghandler 
Frederiksberggade 23 . Tlf.Falte 404S