DET SIDSTE AARS KUNSTBØGER 

I denne artikel gennemgaar red. Kaj Borchsenius den
AF KAJ BORCHSENIUS 
»lille, men smukke række kunstbøgerc, der har set lyset i det forløbne aar. 

Takket være Ny Carlsbergfondet og enkelte Privates Initiativ, kan vi se tilbage paa en Række smukke Kunstbøger i det forløbne Aar. Der er Interesse nok hos Publikum for Kunstbøger, naar blot man kan holde dem nede paa en populær Pris. Men der er det ogsaa. Tampen brænder. Fremstilling af Billedtryk er kostbar — det kan man ikke komme udenom — og noget andet, man heller ikke kan snyde sig fra, er godt Papir og fine Cli­cheer, hvis Resultatet skal være tilfredsstillende. Det vil med andre Ord sige, at Kunstbøger øko­nomisk ikke kan klare sig selv. 
Syberg-Bogen, Poul-Christiansen-Bogen, Serien Vor Tids Kunst, Wanschers Den antike Kunst og Arkitekturkunstens Historie, Henrik Bramsens Bog om Landskabsmaleriet i Danmark er alle udkom­met med Støtte af Ny Carlsbergfondet. De kan derfor sælges for en Pris, som er saa beskeden, at de nu kommer ud til det interesserede og kunstelskende Publikum, som ellers ikke vilde have haft Raad til at købe dem. 
Ingen dansk Forlægger tør mere lægge en Bog an paa det lille Publikum, der kan og vil betale en høj Pris for en rigt udstyret Bog. Forholdene er for smaa. Selv i Frankrig, der har hele Verden til Publikum, er Kunstlitteraturen næsten gaaet i Staa. Naar der endelig kommer en Bog, saa er det et Pragtværk som Matisse's Illustrationer til Mailarmé og den nye Segonzac-Bog. Af den første er udsendt 5 Luksuseksemplarer og 25 „al­mindelige Pragtudgaver" paa kejserligt Japan­papir! Resten af Oplaget, 95 Ekspl., er paa Velin å la forme, og 20 Ekspl. er uden for Handelen, lait foreligger kun 145 Ekspl. af denne Bog, og Pladerne er ødelagt. Prisen er selvfølgelig der­efter. Køberne er nogle Biblioteker og Millio­nærer. Og saa skal man alligevel være glad for, at Kunstlitteraturen ikke helt forsvinder fra Bog­markedet. 
Men her i et lille Land, hvis Sprog højst kan læses i to Lande til, kan vi ikke være med til at tumle med slige Foretagender. Lad os derfor se 
lidt paa den lille, men smukke Række Kunst­
bøger, vor Litteratur er forøget med i det for­
løbne Aar. 
Det er en smuk og harmonisk Bog, Poul Utten­reitter har skrevet om Maleren Fritz Syberg. Har­monisk i dobbelt Forstand, for i sjælden Grad passer Bogens Objekt, Tone og boglige Udstyr sammen. Den er først og fremmest saa velsignet naturlig, og en Syberg-Bog maa fremfor nogen være naturlig. Ingen har mere intenst end Syberg faaet Naturen, den muldduftende, karske Moder 
Jord, ind i sin Kunst. Man tænker slet ikke paa, at det er Kunst, men man fornemmer straks Landskabets Stemning, den ægte Følelse for det oplevede i alt, hvad Syberg har frembragt. 
Det er Hemmeligheden ved Sybergs Kunst, at der intet kunstlet findes i den. 
Men selvfølgelig er Forudsætningen for ethvert Arbejde, at den maleriske Nerve dirrer levende og følsom overalt. Og Syberg er Maler, Maler i første Potens. Han er Maler paa samme Maade som Købke, Hans Smidth og L.A. Ring udend og at ligne nogen af dem. Han er Dansk, men han er først og fremmest Fynbo, noget der har en egen Klang i det danske Sprog, naar det gælder Ma­lerkunsten. 
Alt det, der skulde og maatte siges, har Utten­reitter faaet godt frem. Et mangeaarigt Venskab med Syberg har givet Bogen en personlig Tone, der dog ikke bliver snakkesalig eller nærgaaende, som det ofte er Tilfældet i Venne-Bøger. 
Den er knap og koncis med Hovedvægten lagt paa Billedstoffets Alsidighed og Kvalitet. Baade Udvalget og Tilrettelæggelsen er fyldestgørende. 
Bogen er i middelstort Kvartformat — 20I/2Cm Br. og 26 cm H. — med en bred Margen, hvad der maaske virker lidt flot, men det er klogt at regne med en rigelig Beskæring ved Indbinding. Altfor ofte glemmes dette Hensyn selv ved state­lige Værker. Hvert Afsnit i Bogen begynder paa en Højre-Side, ligesom Billederne fortrinsvis er placerede paa Højre-Siderne. Opstillingen er sket paa Bekostning af det strengt kronologiske, hvad man absolut maa rose. Det gælder mere om, at Billederne, især hvor de er anbragt symmetrisk, klæder hinanden i Tone og Format, saa man faar det rette Indtryk af dem, end at gaa efter en kro­nologisk Rettesnor. 
Fotografering og Clichéarbejdet er første Klas­ses, og Trykket, som skyldes Det Berlingske Bog­trykkeri, fortjener ogsaa al Anerkendelse for det typografiske. Billedtrykket er dog af og til lidt for sort og tungt. Typerne er en 11 Punkt fransk An­tikva, en smuk og let læselig Type, og Kolumnen er 26V2 Cicero i Bredden og 37V2 * Højden. Hel­hedsindtrykket er afgjort godt, og man fornem­mer, det er en Bog, der er udarbejdet med baade Kærlighed til sit Emne og boglig Sans og Kultur. Denne Syberg-Monografi har saavel For­fatteren som Udgiveren: Kunstforeningen al mulig Ære af. 
Et smukt og gedigent Værk er ogsaa S. Danne­skjold-Samsøes Bog om Poul S. Christiansen. Det er med dobbelt Glæde, man tager den store og statelige Monografi i sin Haand. Den er Poul Christiansens Kunst værdig, et Monument, hæ­derfuldt og dog sagligt med en bunden Varme og følsom Forstaaelse af Poul S. Christiansens Kunstnerpersonlighed. Ingen kunde have skrevet denne Bog bedre end S. Danneskjold-Samsøe. Per­sonlig har han staaet Kunstneren nær, og Poul S. Christiansen har forsynet ham med Oplysninger og Breve, der giver Bogen ekstra Værdi ved sin personal-og tidshistoriske Dokumentation. 
Med Grundighed er Bogen bygget op i krono­logisk Orden fra Barndom til Død. Og Billed­stoffet følger Teksten. 
Det kan som sagt være farligt for en Bogs Skøn­hed at ville gennemføre enbilledmæssig Kronologi. Men Bogens Omfang og Billedrigdom har gjort det muligt, saa de boglige æstetiske Krav ogsaa er fuldt ud honorerede. Skriften, en stor og klar Antikva, er god og typisk for Langkjærs Bogtryk­keri. Men allermest skal fremhæves det ypperlige Billedtryk. Kun Folk, der selv beskæftiger sig med Udgivelse af Kunstbøger, kan rigtig vurdere dette Tryk, der er saa forstaaende, klart og dog føl­somt, ladende Farveværdierne helt komme til deres Ret. Bogen rummer et Par Hundrede Illu­strationer — rent kunstkritisk kunde godt nogle have været undværet og til Gavn for Helheds­billedet af Poul S. Christiansen — men teknisk set betyder et saa gennemført harmonisk Billedtryk et mægtigt og dygtigt Arbejde. Dette fine Resul­tat er ogsaa opnaaet ved, at een enkelt Mand har overtaget Trykningen af denne Bog og gaaet over dette Arbejde i samfulde to Maaneder. 
Med Rette blev denne Bog af Forening for Boghaandværk udtaget som en af de smukkeste i dette Aar, 
Vilh. Wanschers Bog „Antiken" er ligesom Wanschers Værk om Arkitekturkunstens Historie udelukkende forsynet med Forf.s Illustrationer. Her er de ikke alene i Streg og Sepia, men tillige i Farve. Fremstillingen er udmærket. Clicheerne er fra Middelboe og Trykket skyldes H. H. Thiele. Wanscher er en ivrig Eksperimentator, og det er ikke altid. Eksperimenterne falder helt vellykkede ud. Her er dog Resultatet blevet en smuk og in­struktiv Bog. Typerne er store og let læselige og harmonerer godt med Billedplaceringen. Dog skæmmes Siderne af de mange Fodnoter. De burde — hvis de endelig skulde med — være puttet bagud. Der er ikke noget saa trist og pædagogisk kedeligt som Fodnoter. 
Saa er der Farvetrykkene. De er udmærkede, og Wanscher har selv med disse smaa Akvareller lavet nogle nydelige Gengivelser af klassiske Fre­sker. Nu passer stofligt det let kornede Papir og Vandfarveteknikken brillant til Fresko'ens Tek­nik. Man vilde ikke opnaa det samme gunstige Resultat med anden Haands Reproduktioner til andre kunstneriske Objekter. 
Redaktøren af „Bogvennen" har ogsaa opfor­dret undertegnede til at skrive om min egen Kunstbogs-Række „Vor Tids Kunst". Som Ud­giver og Redaktør af Serien er det jo lidt aparte tillige at skulle kritisere den. Dette vil jeg dog ogsaa overlade til andre og kun slaa til Lyd for Værdien af saadanne Bøger for Forstaaelse af Nutidskunsten. 
Ved Ny Carlsbergfondets Bistand er det lykke­des at fremstille en lille Kunstbog paa det bedste Kunsttrykpapir, forsynet med første Klasses Cli­cheer og Bogtryk til en saa folkelig Pris, at enhver interesseret har Raad til at erhverve den — og, hvad man med Glæde kan notere, ogsaa gør det. Der foreligger nu 19 af disse Kunstnermonografier, hver trykt i 1000 Eksemplarer. Det er 19,000 Bøger, som er ude. De fem første er udsolgt, og de øvrige er godt paa Vej, Lad os blot sige, at 3 Mennesker ser og læser hver Bog, saa repræ­senterer disse 19,000 Boger 57,000 Mennesker. 

Den unge Kunsthistoriker Henrik Bramsen skri­ver i Forordet til sin Bog „Landskabsmaleriet i Danmark", at denne Bog som Helhed er identisk med Hovedparten af en Besvarelse af Universi­tetets kunsthistoriske Prisopgave for 1933. Bogens Formaal er ikke saa meget at give en almindelig Oversigt over det danske Landskabsmaleri indtil 1875 som at forelægge Resultaterne af mere spe­cielle Undersøgelser. 
Teksten, skriver Henrik Bramsen videre, led­sages af en Række Afbildinger, som dog ikke er ligeligt fordelt over den, idet der er taget Hensyn til det Illustrationsmateriale, der allerede fore­ligger; bl. a. fra Mario Krohns Fortegnelse fra 1915 og Karl Madsens Bog fra 1931 i Serien „Kunst i Danmark". 
Da der saaledes ikke har været frit Virkefelt, hverken for Forfatter eller Bogtrykker (Nordlunde), saa er det klogt, at man inden for de givne Ram­mer har forsaget alle Eksperimenter og skabt en stilfærdig tiltalende Bog. Den er trykt med en god klar Antikva. Nordlunde har altid et for­trinligt Bogtryk. Der er godt Forhold mellem Kolumne og Margen. Fodnoterne burde blot været placeret bagude ved Siden af Fortegnelsen over Illustrationer og Kunstnernavne. Men det gør dog ikke saa meget her som i Wanschers Bog „Antiken", da hele Bramsens Bog er udpræget pædagogisk i sin Karakter og Opbygning. 
Bagest i Bogen er placeret Illustrationerne, som mærkeligt nok alle synes at være af omtrent samme Størrelse. Jeg gaar ud fra som givet, at Billederne bevidst er udvalgt for at kunne passe to og to. 
Denne Symmetri forekommer mig lidt kedelig. Tilmed er Billederne ret smaa og lovlig haardt trykte. En Del af dem virker helt sværtede i Skyggerne. Men det skyldes maaske det Cliché-Materiale, som forelaa og skulde anvendes. 
Bogtrykkeriet Dyva og Jeppesen, der trykker „Samleren", har samlet Pesche-Køedts Artikler „Statusopgørelse i Malerkunsten" til en stor, flot Kunstbog med en Masse Reproduktioner. Det er 
i Sandhed blevet en mærkelig Bog. Pesche-Køedts Opgør er Reaktionens krampagtige Forsøg paa at erklære hele Udviklingen fra Cézanne til Picasso, død og magtesløs. Den har efter hans Mening væ­ret én eneste Misforstaaelse, en Kunstens For­faldsperiode uden Sidestykke. Med en Alvor og en Grundighed, der var en bedre Sag værdig, gaar han i Gang med „at sætte alt paa sin rette Plads". En Gang imellem faar en enkelt Kunstner en lille forsigtig Anerkendelse, men saa griber Fanatismen ham igen. Og som oftest er Kritikken og Rosen lige meget ved Siden af. Det gælder f. Eks. den begejstrede Omtale af nogle af Willumsens svage­ste og mest kulørte Billeder fra de sidste Aar. 
Disse Artikler samt Billedstoffet har Faktor Jen­sen hos Dyva ogJeppesen faaet fri Raadighed over og har virkelig med stor Umage faaet en typogra­fisk seværdigBog ud af det — ikke mindst naar man betænker den vanskelige Opgave med det givne Stof af Sats og Clicheer. Papiret er først og frem­mest betydelig bedre og smukkere end Samlerens. Det glatte kriderede Papir er erstattet med et smukt mat Stykke Kunsttrykpapir. Og dernæst er det lykkedes ved et rent ekvilibristisk Virtuosnum­mer at faa Billederne anbragt paa en forsvarlig Maade uden at beskære dem. Princippet, som er fulgt, er: En Størrelse uden Tekst, en Størrelse Kolumne og en Størrelse Kolumne plus Margen. En Finesse, som Faktor Jensen er stolt af, er Tit­len lige op ad Teksten. Hensigten har været at skabe et Stykke moderne Funkis-Bogkunst, og det er efter Forholdene lykkedes, men det kan jo ikke nægtes, at Bogarrangementet kontrasterer mærke­ligt til Indholdets stokkonservative Fordommeise af alle moderne Foreteelser. Der er en Skæbnens Ironi i dette, at denne Bog har faaet den mest udpræget moderne Udstyrelse af Aarets Kunst-Publikationer. 
Det er ellers ikke de modernistiske Tendenser i Bogkunsten, der præger Aarets Kunstbøger, men det gode gedigne Arbejde. Det er absolut ogsaa at foretrække. Til Billedreportage kan det gode Dybtryk have sin Berettigelse, men er efter min Mening ikke saa velegnet til Reproduktion af Kunst. Intet kommer over et virkeligt godt Billed-Bogtryk paa det rigtige Papir.