OM HOLBERGS EXLIBRIS 

AF TORBEN GLAHN 


Indholdet af nedenstaaende Meddelelse om Hol­bergs Exlibris skulde oprindelig have været op­taget i en større Undersøgelse over det i 1813 brændte Sorø Akademis Bibliotek, hvis Historie Lektor Alfred Glahn gennem adskillige Aar ar­bejdede paa at udrede, men ikke naaede at faa fuldført. — Da Meddelelsen ikke har været ned­skrevet — (vist ikke engang opnoteret) — vil det næppe forekomme unaturligt at den fremdrages for sig selv nu kort efter 250-Aaret for Holbergs Fødsel for dog at reddes fra Forglemmelse. 
Som bekendt findes i Sorø Akademis Holberg-Samling en Udgave af Peder Paars 3. Edition 1720, der bærer et Exlibris med Holbergs Vaaben og Underskriften „E Bibliotheca Holbergiana". Bogen, der af Kancelliraad Lynge blev fundet i Norge, købtes af Brygger Fr. Heymann, og testa­menteredes af ham til Sorø Akademis Bibliotek. 
Naturligt nok mente man i denne Peder Paars Udgave at have en af Holbergs egne Bøger for sig, men det viste sig dog, at der kunde rejses Tvivl om Rigtigheden af en saadan Antagelse. I sin Bog om „Illustrationer til Holbergs Peder Paars" (1919) udtalte Dr. Karl Madsen som sin Over­bevisning, at Bogen aldrig har tilhørt Holberg.Til dette Resultat var Karl Madsen kommet efter en grundig Undersøgelse, hvorved det godtgjordes, at selve Bogbindet ikke var udført her i Landet, og hævdedes, at Holbergs Exlibris er „indklæbet med en nyere Tids Klister over en anden Ejers Biblioteksmærke". 
Mod den Antagelse, at Bogen aldrig skulde have været Holbergs, skrev først Lektor Th. A. Muller (Holberg Aarbog 1920 S. 90 og Aarbog for Bog­venner 1922 S. 20) og senere Lektor Glahn (Hol­berg Aarbog 1923 S. 34 ff.). Sidstnævnte Sted fremsattes et Sandsynlighedsbevis for, at Exlibris var blevet indsat i Holbergs Bogsamling i 1752 og ikke som almindeligantaget først efter Holbergs Død, idet „Bibliotheca Holbergiana" allerede 
1. Maj 1752 begyndte sin Eksistens. Men et sik­kert Bevis for, at Peder Paars Udgaven med Hol-
I denne artikel fører biblioteksassistent Torben Glahn et bevis for, at et tidligere omdiskuteret eksemplar af »Peder Paars« fra 1720 ikke har været iHolbergs eje, til trods for at det bærer hans exlibris. 
bergs Exlibris virkelig havde tilhørt Holberg, lod sig ikke føre: Paastand stod mod Paastand, og kun et Tilfælde har senere løftet Sløret saaledes, at man nu kan følge Bogens Skæbne og desværre maa nødes til at indrømme, at Bogen virkelig aldrig har været Holbergs. 
Det ridderlige Akademi i Sorø havde 1747, samme Aar som det blev oprettet, modtaget den da nylig afdøde norskfødte Diplomat Nils Griis's store og fine Bogsamling til Deling med Tyske Kancelli i København, og dernæst to Aar senere Biskop Londemann Rosencrones Bibliotek, som udgjorde ca. 1350 Bind. Holbergs Bøger, som ved hans Død 1754 tilfaldt Akademiet i Sorø, var saa­ledes den tredie store Samling, som dette Biblio­tek modtog i Løbet af ikke engang ti Aar. Natur­ligt nok fremkom der paa den Vis en Del Dublet­ter, og Kongen gav derfor i 1755 Tilladelse til, at: „Naar de beste Editioner, og af dem de ziirligste og best conditionerede Bøgger(!) beholdes ved Academiets Bibliotheqve maa Doubletterne deraf ved offentlig Auction bortsælges". I samme Til­ladelse pointeres det udtrykkeligt, at Eksempla­rerne gerne maatte udtages af Holbergs Samling for at sælges, „naar bedre Exemplarer indsættes i hans Bibliotheqve i Steden for de ringere". 
Ved en systematisk Gennemgang af de gamle Akademiregnskaber fandtes i Rigsarkivet et Kata­log fra denne Auktion, og ved en Undersøgelse af dette Katalog viste det sig, at den sidst opførte Bog var et Eksemplar af „Peder Paars tredie Edition. Kiøbenhavn 1720", som var blevet solgt for 2 Mark til en Regimentskvartermester Michael Bredahl, hos hvem Auktionen afholdtes den 
18. Marts 1756. 
Men var det det omdisputerede Eksemplar af Peder Paars, han købte? Ja, det lader sig med Sikkerhed bevise, thi foran i Akademiets Eksem­plar staar der i sirlige Slyngninger prentet: S. E. Bredahl, Forbogstaverne paa Regimentskvarter­
mesterens Kone Sophia Elisabeth. Naar man nu ved, at der ved denne Lejlighed bortsolgtes Bøger fra Holbergs Bibliotek, og man saa halvandet HundredeAar senere finder en Bog, som bevisligt er solgt ved denne Auktion, og som bærer Holbergs Exlibris, maa man da ikke anse det for givet, at paagældende Bog har tilhørt Hol­berg? Det synes ikke urimeligt — og dog — Skæb­nen har villet, at der ikke alene kan rejses Tvivl om Gyldigheden af et saadant Bevis, men at det tilmed med al ønskelig Klarhed kan fastslaas,hvad Dr. Karl Madsen skrev: „Bogen har aldrig tilhørt Holberg." 

Som meddelt gjorde Karl Madsen opmærksom paa, at der under Holbergs Exlibris sad Resterne af et andet Ejermærke. Permen var blevet foto­graferet, mens Holbergs Exlibris var fjernet, men det syntes umuligt at afgøre, hvis Exlibris det havde været. Dog atter har et Tilfælde hjulpet paa Sporet. 
Under Studiet af det gamle Akademi-Biblioteks Historie konstateredes det, at i hvert Fald 136 Bind af den gamle Bogbestand har undgaaet den skæbnesvangre Brand i 1813 og endnu den Dag i Dag findes i Sorø Akademis Bibliotek. Blandt disse Bøger fandtes et Eksemplar, der har tilhørt Biblio­tekets før omtalte Donator Envoyée Nils Griis, og som bærer det Exlibris, Akademiet havde ladet hans Boger forsyne med. Ved en (tilfældig?) Ind­skydelse sammenlignedes dette med Fotografiet af Stumperne under Holbergs Exlibris i Peder Paars, og det viste sig da, at Resterne tydeligt nok stam­mede fra Nils Griis' Biblioteksmærke. Muligt har da Bredahl skaffet sig et af Holbergs Exlibris i Sorø og indsat det i Peder Paars i Stedet for Griis', som han har søgt at fjerne1). At Bogbindet ikke er udført her i Landet, som Bogbindermester Anker Kyster har fremhævet, rimer da ogsaa med, at Griis — med faa Afbrydelser — var Diplomat i Holland i Aarene fra 1704 til sin Død 1746, og man forstaar maaske ogsaa bedre, at Bogen paa Titelfeltet er kommet til at hedde „Peder Pors". 
Det har vist sig, at blandt de Bøger, som er reddet fra Bibliotekets Brand, findes følgende to Værker, der er forsynet med Holbergs Exlibris: 
') Da Bredahl foruden at have forrettet „Academiets Gommissioner i 4 Aar" tillige havde varetaget „Academiets Tarv i Salig Baron Holbergs Stervbo", har det maaske moret ham at have et synligt Minde om dette. Det var ogsaa Bredahl, der havde sørget for Overflyttelsen af Kisten med Holbergs jordiske Levninger til Sorø og ligeledes havde staaet for Flytningen af Holbergs Bibliotek. 
Jacobi Bruckeri historia critica philosophiae. . . . Lpz. 1756—57 i 6 Bind og Carl Linnæus: Konung Adolf Frideriks Naturaliesamling. Holmiæ 1754. Men begge er de tilgaaet Biblioteket efter Holbergs Død og er altsaa kun købt dertil for hans Penge. Selv de to Bind af Holbergs Epistler med samme Exlibris, som Hofjægermester Castenschiold paa Borreby ejer, er fra Tiden efter Holbergs Død1). Det er ret mærkeligt, at man altsaa nu kender 10 Bøger med Holbergs Exlibris, men om dem alle med Bestemthed maa sige, at de aldrig har været i Holbergs Eje. 
l) Da der ikke er solgt noget Eksemplar af Holbergs Epist­ler paa den omtalte Auktion i 1756, kunde det tænkes, at General J. M. H. Castenschiold (1743—1817) kunde have laant Bogen fra Akademiets Bibliotek. I Akademiregnska­berne for 1810 finder man følgende Passus: „Beregning over de Udgivter Sorøe Academie har havt i Anledning af Hans Excellence Her General Gastenskjold havde sit Hoved-Qyarter i Borchs Gaard fra den 1. December 1807 til den 17de Martii 1808, begge inclusive." Maaske har Generalen dengang laant Bøgerne gennem Amtmand Steemann, Sorø-Klostergods' økonomiske Leder, der boede paa Akademiet og var Nabo til Professor Borchs Enke (i det der nu kaldes „Ingemanns Hus"). Boglaan var jo dengang mindre paa­agtede end nu, og der vilde saaledes intet mærkeligt være i, om Generalen havde laant disse Bøger med fra Sorø, og i de bevægede Krigsaar, hvor han Gang paa Gang maatte skifte Hovedkvarter, ganske har glemt Laanet. Faa Aar senere brændte jo Akademiet med det deri opbevarede Bibliotek.