altfor alvorligt. Kunsten fra omkring aarhundred­skiftet er repræsenteret af Lautrec med de omtalte nodeomslag, en rækkeskuespillerhoveder og pragt­stykket, det klassisk vittige billede af den ameri­kanske millionøse Clara Wand og hendes fyrstelige mand. Ai Bonnard to vittige improvisationer og af Vuillard et interiør, der rent umiddelbart minder om Munch, og et gadebillede. 
HVAD HAR VI LÆRT AF BOG-OMSLAGSUDSTILLINGEN? AF POUL CARIT ANDERSEN 
En af hovedarrangørerne i Bogomslagsudstillingen, der i Efteraaret afholdtes i Kunstindustrimuseet, for­fatteren Poul Carit Andersen skriver om de erfaringer, man høstede heraf 
Udstillingen af Bogomslag i Kunstindustrimuseet viste dels det danske Bogomslags Udvikling fra Ti­den omkring 1875 og dels Nutidens udenlandske Bogomslag. Der var rig Lejlighed til atdrage Sam­menligninger indenfor Bogomslagets forskellige Grupper, og adskillige Erfaringer er høstede af Udstillingen. 
Glædeligt var det atse det moderne danske Bog­omslags smukke kunstneriske Placering; Omslags­kunstnere som Valdemar Andersen og Axel Nygaard indtager den smukkest mulige Plads i den inter­nationale Bogkunst. 
Teknisk set erobrede Tyskland derimod Første­pladsen, idet Gennemsnittet af dette Lands Pro­duktion staar paa Højde med de bedste Eksem­pler frade andre Lande;det viste udmærkede Løs­ninger af den harmoniske Forbindelse afSkrift og Billede; Farveafstemningen var helt i Orden og i udpræget Grad havde man forstaaet at udnytte alle Elementer i Bogomslaget. 
Særlig karakteristisk for Tyskland var de frem­ragende Udnyttelser af Fotografiet i Bogomslaget, hvor det fotografiske og typografiske Element ind­gik den helt rigtige Forbindelse. Tyskland er sik­kert det eneste Land, der helt har udnyttet Foto­grafiet i Bogomslaget; herhjemme er vi meget langt tilbage og er kun i Stand til at fremvise ganske faa gode Eksempler. Det er hævdet i Skan­dinavien, at Fotografiet og Fotomontagen allerede har overlevet sig selv i Bogomslaget; men Udstil­lingen viste tydeligt, at Sandheden er, at vi endnu ikke har forstaaet at udnytte de mange Mulig­heder, Fotografiet og Fotomontagen byder Bog­omslaget. Paa Fotomontagens Omraade bliver det stadig tydeligere, at kun Tyskeren Heartfield be­hersker denne Kunstart, naar den skal anvendes i Bogomslagets Tjeneste. 
I de senere Aar har det danske Bogomslag i sti­gende Grad gjort Brug af Plakatens Virkning; men der mærkes nu atter en Bortgang herfra, og Grunden til dette er tydelig og naturlig. Da Arne Ungermann indledte denne Epoke, var han en Pioner og hans Bogomslag skiltesig tydeligt ud fra de talrige farvesvage Bogomslag; derved opfyldtes den første Betingelse for Bogomslaget: Det skal fremhæve Bogen paa bedste Maadei Boghandlerens Vindu eller paa hans Disk. Nu har en Række Kunstnere traadt Arne Ungermanns Fodspor saa store, at Boghandlervinduet er blevet et Farve­orgie. Resultatet bliver derfor, at netop det Bog­omslag, der benytter de enkleste Midler, træder tydeligst frem. 
Man maa ikke overvurdere Bogomslagets salgs­mæssige Værdi, for selv det bedste Omslag kan ikke sælge en daarlig Bog — heldigvis — men paa den anden Side vil et slet Omslag meget let stille en god Bog i Skyggen. 
Det skal ærligt indrømmes, at et Bogomslag, der opfylder de bedste kunstneriske Betingelser, hyp­pigt er mindre sælgende end et Omslag, der benyt­ter billige Effekter ogsom holdersig i vanteBaner; men naar Publikum har saa stor en Hengivenhed for det tilvante, er der kun Muligheden tilbage, at sørge for at det tilvante bliver Kvalitet. Derfor har vi i højeste Grad Brug for Pioneromslaget, der uden Skelen viser Publikum nye Veje bort fra de ukunstneriske og halvtarvelige Bogomslag. 
Danmark har i de seneste Aar haft saa mange Pionerer paa dette Omraade, atBogomslaget viser en smuk kunstnerisk Stigning. Fra Valdemar An­dersen og Axel Nygaard gaar der over Børge Biil­mann Petersen, Mogens Zieler, Anton Hansen, Ernst Hansen og Arne Ungermann til de yngste paa Bogomslagets Omraade Ib Andersen og Sik­ker Hansen den smukkeste kunstneriske Linie.