Braavallaslaget. Tegnet af Niels Skovgaard til Regnar Lodbrogs Saga, som Forenin­gen „Fremtiden" har udgivet. sede efter Bogens Højdeformat. Hvo'r dette ikke har været ham muligt, har Niels Skovgaard fundet et snildt Middel til at klare sig. I Tegningen med Aslaug, der betror sin Mand sin Herkomst, — iøvrigt det eneste mislykkede af Bogens Billeder, — har han øverst som i et Drømmesyn angivet, hvad det er, hun beretter. Paa sammeVis har han frem­stillet Borgarhjorten, vogtet af Lindormen, for­oven i det ulige bedre Billede, hvor Fiskerbonden fortæller om hende, medens Illustratoren i det sidste af Bogens Helsidesbilleder har affundet sig med det besværlige Hojdeformat ved over Kom­positionen at indsætte en Frise med Slangeslyng­ninger. Det kan føre Tanken hen paa Frølichs Illustrationer til Fabricius' Danmarkshistorie; Niels Skovgaard beundrer dem med Rette, men BOGANMELDELS Nytaarsbøger. Det kan have sine Fordele at staa paa en god Fod med Bogtrykkerne, navnlig ved Nytaarstid, formedelst den gode Skik med Nytaarsbøger, der sendes ganske gratis til Venner og Bekendte, oven i Kobet ledsaget af venlige Ønsker for den nærmeste Fremtid. Det stemmer Sindet mildt. Hvem sætter ikke Pris paa en smuk Bog? Maaske staar der tilmed noget fornuftigt i den. Der foreligger tre Nytaarsbøger til Anmeldelse. Fra Bianco Luno: Julius Clausen, Omkring det Heibergske Hus. Fra Det Berlingske Bogtrykkeri: Harald Giersing, Om Kunst; udgivet af Poul Uttenreitter. Fra Hjorths Tryk: Leo Tolstoi, Den Fremmede og Bonden, Dialog. Ikke nogen daarlig Høst. I Virkeligheden er det en alvorlig Sag for en Bog­ hans Tegning af Krakas Fosterfader Hejmer er dog den eneste, der kan synes en Smule beslægtet med dem. Niels Skovgaard har som Illustrator i høj Grad sin udprægede Ejendommelighed. Han har fortolket Sagaen som et muntert gammelt Eventyr, en i Hovedsagen velbegrundet Opfat­telse. Med sit ejendommelig danske Lyssyn, har han tidligere givet os herlige Illustrationer til vore lystigste gamle Folkesagn. Ogsaa i denne Bog er der Glimt af hans friske Humor. Stærkest viser den sig i det kostelige Billede, hvor den stærke Ivar Benløs kastes frem over Troldkoen, og denne vidunderlige Skabning, efter at Pilene har ramt dens Øjne, farer frem i vildt Raseri med et „Brøl, som om det var Himlen, der revnede og faldt ned". E R trykker at udgive saadan en Nytaarsbog. Der skal mange Spekulationer til. Det gælder om at vise Haand­ værkets høje Standard, og tillige lønner det sig at finde en Text, der interesserer. Naar man lægger Bøgerne ved Siden af hinanden, kan man godt anstille psyko­ logiske Betragtninger, der afslører Trykkeriernessærlige Karakter. Bogtrykkerens Sjæl aabenbarer sig for den skarpsindige. Bianco Luno holder sig atter i Aar til den hæderkro­nede Guldaldertid, der saa ubetinget har vore Hjerter, og leverer Bogen i en stilfuld Kartonnage fra Petersen & Petersen. Man ser J. L. Heiberg udenpaa i Silhouet og med Nakkekroller (bare Rygtitlen var gjort noget fik­sere — det kunde da ikke være saa svært). Den er sat med Bodoni paa Monotype. Det er jo en fast og hold­ ningsfuld Maskinskrift, som de forstaar at behandle paa det Trykkeri. I det hele taget er Bogen solidt og gedi­ gent Haandværk, helt i Stil med Firmaets udmærkede, gamle Traditioner. Man nærer ikke Tvivl om, at man trygt kan begive sig til Bianco Luno, og at dér er man i gode Hænder. Javel, men kunde Resultatet ikke være blevet noget mere levende? Proportionering af Kolumne og Margen er tung og Billedernes Placering med store Huller paa Siderne rigtig nok meget gammeldags, fra en slet ikke klassisk Tid. Billedunderskrifterne i to Linier med for­skellig Skriftgrad imellem Billedet og Teksten virker ogsaa som et Levn fra Fortiden. En Del af Billederne har tilmed nogle dode graa Toner, der burde være et overstaaetStadium. Dermangler lidt Kvikhedog Kunst­haandværkerens Fornemmelse for velafvejede Størrelses­forhold, for stoflige, ja netop for grafiske Værdier i al denne iøvrigt saa respektable Haandværksduelighed. Det Berlingske Bogtrykkeri har Næsen mere oppe i ak­tuelle Interesser og har denne Gang taget Stikket hjem, hvad Bogens Emne angaar. Hvad enten Johan Olsen nu har haft det Held at ramme en af Rasmus Navers gode Ideer ellerNaver paa Forhaandhar haft en Finger med i Spillet, saa var der Interesse for en Udgave af Giersings samlede Afhandlinger, og Bogen har fundet Plads baade som Nytaarsgave og som Forlagsartikel hos den kloge Naver. Det er virkelig smart og meget fordelagtigt; thi ellers vilde Trykkeriet være blevet stormet af Folk uden for Kunde-og Vennekredsen, som vilde eje den Bog. Bogen har et rart mellemlille Format. Bindets Lær­redsryg og Salto-Papir virker umiddelbart vindende ved sin stoflige Karakter — der stikker en god Portion af den rette Fornemmelse i den, man er straks klar over, at dette er et Stykke dansk Kunsthaandværk. Den franske Antikva er behandletjævnt og ligetil, velafvejet, uden Mærkværdighed. Men hvorfor skulde det ogsaa være anderledes. Resultatet er naturligt, og det er be­hageligt i en Tid, hvor man ofte plages af Sensationer og mere eller mindre anstrengt Nyhed. Det er ikke godt at se, hvorfor Teksten snart er sat med en større, snart med en mindre Grad, men det kan ogsaa være lige­gyldigt — nok, at Bogen har godt af det, og at det giver en tiltalende Afveksling. Det Berlingske Bogtrykkeri skal gerne have en tek­nisk Fjer i Hatten med sine Nytaarsbøger. Det ligger nu som før i Billedtrykket. Det er fremragende. Disse Autoer paa et temmelig haardt, uglittet Papir staar aldeles pragtfuldt, med fine, rene Rande. Man synes, man aldrig har set Giersings Tegninger saa smukt som her, og man bliver næsten bange for at se selve Origi­nalerne — sæt de tabte i Skønhed. Tryk-Teknik og Papirvalg i Forening har truffet den rette Stofvirkning. Hjorths Bog er en Spirrevip, en lille, fjerlet Pjes, ind­ bundet i Bølgepap og trykt paa en Slags graat Kardus. Graat i graat, ja, men med en ureglementeret rod Streg foroven, som gør de graa Farver noble og redder hele Virkningen. Det med Bølgepappet er jo en Nytaars­ spøg. Længere ud kan man næppe komme, og det kan man kun gøre een Gang. Fornemmelsen af Bølgepap­ pets stærke Plastik føles løjerligt i Fingerspidserne, naar Pjesen dog vejer saa grumme lidt. Se, Læsningen afde to andre Bøger udsætter Bogtryk-Anmelderen til senere, naar han har bedre Stunder og Ro til at anlægge den fornødne Højtidelighed, som Emnerne kræver. Men denne Bog læser han uvilkaar­ligt. Han tænker sig, at det er, fordi den er skrevet af den udødelige Tolstoi. Mon det dog ikke ogsaa skyldes denne avisagtige Maskinskrift, dens Naturlighed og den ligefremme Behandling afden. Den drager Blikket. Og som man læser, vokser Bogens Typografi i indre Værdi. Bogtrykkeren maa have beundret og elsket denne Tekst, siden han saaledes har kunnet finde dens Tone i Typer og i Stofvirkning, i Farver og Papir­karakter. Det er blot dette Bølgepap, der gør Bogen til en Spirrevip. Sigurd Schultz. Forfra eller bagfra? Grønningens Katalog begyndte i Aar bagfra, og det var vel Meningen, at Siden til højre i et Opslag skulde læses før den til venstre, hvilket ogsaa fremgaar af Pagineringen. Mogens Lorentzen har været Mester for dette Paafund; hvorfor har han saa ladet sit eget Digt „Værktøjet" begynde øverst til venstre paa god gammel­dags Manér og ende i samme Opslag paa Siden til højre? Mon han ikke i sidste Øjeblik har indset, at Pagineringen i en Bog skrider frem fra venstre til højre som den europæiske Skrift! For Tydelighedens Skyld har han ladet sit Digt begynde Side 31 og slutte Side 30!! Havde Digtet været paa 4 Sider, skulde man altsaa lade Øjet gøre et Rejehop fra Side 30 til Side 33 for at fort­sætte Læsningen! Mogens Lorentzen forsvarer sin Ord­ning ved at sige: „For vi tager nemlig allesammen, uden at tænke over det, uvilkaarlig Ryggen af et Katalog i højre Haand og lader venstre Haands Tommelfinger slippe Bladene fremefter mod det, vi vil finde. Derfor altsaa dette Forsøg paa at rokke lidt ved en Tradition, som kun er en Vane." Herimod kan fremhæves, at det omtalte „Forsøg" er Tradition for Bøger paa adskillige asiatiske Sprog, hvor Skriften gaar fra højre til venstre i lodrette eller vandrette Linier! Mogens Lorentzen har denne Gang faaet en Idé, der hviler paa en bogstavelig talt udvendig Betragtningsmaade og stridermodBogens naturlige Opbygning: indefra, udefter! E. Z- Maleren Lauritz Hartz. I Forbindelse med en Udstilling paa Charlottenborg af Lauritz Hartz' Malerier og Grafik har Cornersam­menslutningen ved Billedhugger Holger Kapel i Kom­mission hos Illums Bog-Afdeling udsendt en Hartz-Billedbog, der er blevet til ved uegennyttig Samarbejde mellem Fotograf Jonals Co., Middelboes Clichéanstalt, Nordlundes Bogtrykkeri og m. H. t. Papiret Jensen <£? Kjeldskov A/S. Det er godt at se, at et saadant Foretagende kan føres igennem uden den sædvanlige Understøttelse. Jeg ved ikke, om man har søgt Ny Carlsbergfondet, men det er forstaaeligt, om Fondet vilde forholde sig noget re­serveret over for de unge og de yngste. Paa den anden Side har netop den Slags Kunstpublikationer den aller største Interesse til Belysning af Nuet. Der er flere af samme Malergeneration, der er modne til en foreløbig Vurdering. Om Hartz' Kvalifikationer er der ikke Tvivl. Hans Produktion omfatter kun Aarene 1927 til 1933, og det oplyses i Forordet til Bogen, at Kunstneren i de sidste Aar har været hjemsøgt af Sygdom, saa hans Arbejds­evne har været betydeligt nedsat — der findes saaledes overhovedet ingen Malerier af ham efter 1933. Udstillingen og Bogen giver Indtryk af en Maler, der nervøst, rastløst, ved haardnakket Arbejde har tilkæm­pet sigen personlig Formog en Kolorit af en egenblond Karakter. Lige fra sin første Fremtræden har han været stærkt kulturbestemt, mangesidigt orienteret, næsten som en Oluf Hartmann, med Paavirkninger fra Leo­nardo, Delacroix, Goya — senere van Gogh, hvis Form han er klog nok til ikke direkte at tage op, det er blot, som om der i Hartz er noget af den samme Vildskab og Desperation. Kapel understreger sin Publikation som et Led i Arbejdet for atgøre ung Kunst kendt. Og det tiltrænges — mange af de unge Malere har det ikke for godt. Vi er, skriver Kapel, ikke af den sentimentale Opfattelse, at en Kunstner baade skal være død og begravet, før man kan tillade sig noget saa „fornemt"som at udsende ham i Bogform. U—r. Stadig Nr. 1. Dukkerejsen »The Doll's Journey«. Ellen and Adam Fischer. (Tilsendt af Illums bogafdeling). Adam og Ellen Fischers børnebog „The Doll's Jour­ney" som kom for et par aar siden, betød indledningen til en række bøger med fotografiske illustrationer. Bl. a. vil man fra ifjor huske den fantasifulde dyrebog med de mærkelige væsener af nødder og pindestumper, og iaar en Estrid Ott-bog med smukke grønlandske op­tagelser. Men det danske billedhuggerpars engelske bog lavet i Paris staar stadig som den fornemste. For det første paa grund af billedernes artistiske kvalitet — der er „stof" i dem, i den strikkede dukke, i trækassen som dukken Smaly bliver viet ved, i oceanets papirbølger, i det strikkede sjal, der agerer græsplæne. De er uretou­cherede, og det matte lystryk giver dem en fin tone, som man kan træffe paa smukke gamle fotografier fra Nadar og Adget's tid. Endvidere fordi det engelske forlag har lavet en god, gedigen bog ud af det, med et virkningsfuldt omslag, godt papir og sobert tryk. Da teksten er yderst kortfattet, har man derfor bi­beholdt den engelske udgave, og iaar givet den en dansk iklædning, der bestaar i et omslag, der foruden titelbillede paa indersiden har en række smaategninger med den danske tekst, der svarer til bogens fotografier. Man maa haabe, at denne ny udgave maa betyde en udbredelse af bogen, der vil medvirke til højnelse af den hjemlige kvalitet paa fotografi-børnebogens omraade. Det tiltrænges. E. S. Reklame-aarbog. »Modern Publicity«. The Studio 1934—35. (Tilsendt af boghallen. Alf. S. Hassing). Det ærværdige gamle kunstblad „The Studio" viser sin levedygtighed ved stadig at tage de nye og aktuelle emner under behandling, baade i sine almindelige maanedshefter og i de aarbøger og andre skrifter, de udgiver. Saaledes i aarbøger 1934—35 „Modern Publi­city", der handler om reklame, lige fra plakater, annon­cer til brochurer og kartonnage. Med første klasses billedtryk og i en typografisk op­sætning svarende til emnet, faar man her en fyldig over­sigt over det sidste aars produktion indenfor reklame­omraadet. Det er jo særlig England og Amerika, der dominerer, men ogsaa fra Frankrig og Spanien findes interessante ting. En ny plakat af Cassandre vil nok vække fagfolks største interesse — en saadan plakat imødeses indenfor disses kreds med samme interesse, som et skuespil af Henrik Ibsen gjorde det i litterære kredse i vore forældres dage. Sverige er repræsenteret med et par livlige plakater, men Danmark ser man ikke noget til. Er den hjemlige produktion faldet igennem ved den engelske censur. Eller har vore reklamefolk ikke sørget for, at englæn­derne har faaet noget at se? Omslaget er tegnet i en munter udgave af den klas­sicistisk-kubistiske stil, som specielt en række moderne italienske og franske malere ynder. Kulørerne er rene og ublandede og trykt med lyse tusch-agtige farver paa groft hvidt papir af Wattmann-papir-slagsen. Derved fremkommer en smuk stofkarakter, som man ellers kun kan træffe magen til paa originaltegninger. Det er trykt med gummiklicheer, og farven er en speciel „water colour-ink". E. S. En Interessant Aarbog. Imprimatur V. Udg. af Gesellschaft der Bucherfreunde zu Hamburg. I dette Bind giver Selskabet en kort Oversigt over For­ maalet med Aarbogens Udsendelse: man vil skabe et Samlingssted for alle bibliofile Interesser i Tyskland, og det søges naaet ved, at bibliofile Spørgsmaal behandles fra et aandhistorisk Synspunkt; ved at bringe Biblio­ grafier over tyske Digtere; og ved at omtale Bogens Teknik og Udformning (Gestaltung). Medens de tidligere Aargange har haft det samme kvadratiske Format, er dette mere rektangulært, hvilket i Indledningen motiveres med, at den ydre Form be­ stemmes af Grundskriften, der i Aar er Leibniz Frak­ tur. Den egentlige Grund til Formatforandringen er dog snarere, „at da næsten alle tyske Privatpresser har maatte indstille deres Virksomhed i de senere Aar, og da tyske Forlag næppe mere er i Stand til at foretage typografiske Forsøg", har Selskabet forsøgt at tage denne Opgave op. Det er tillige i al Kortfattethed en klar Beretning om, hvordan Forholdene er i Tyskland for Tiden. Skønt Programmets første Punkt dominerer femte Bind, som derved navnlig faar Interesse for det tyske Publikum, er der dog ogsaa en Del Artikler, som er mere internationale. Berthold Laufer har skrevet en meget læseværdig Afhandling om „Papir og Tryk i det gamle Kina" — en Bogtrykkets Historie, hvor man følger Udviklingens store Linier. Skildringen tynges ikke, men bæres oppe af stor Viden, og Forf. behersker Stoffet saa godt, at den er levende. — Theodor Schwi­sow har skrevet om den franske Forlægger Ladvocat, der levede i Paris paa det andet Kejserdømmes Tid, og han giver en Menneskeskildring, der fængsler fra først til sidst. — Annemarie Steiner skriver om William Morris; selv om man kan synes, at ham har man hørt nok om, bør man dog læse denne Artikel, der handler meget lidt om Kelmscott Press, men saa meget mere om M.s Forudsætninger for at kunne gøre den til det, den blev. — Mere specielt for Tyskere er Otto Heu­schele: Herbert Post, som er Lærer paa en Fagskole ved Halle og efter Forfatterens Mening Rudolf Kochs Arvtager. De desværre altfor faa Gengivelser af hans Arbejder synes at vise, at Post behersker det typogra­fiske Materiale til Fuldkommenhed. — En Artikel af Oskar Loerke om E. R. Weiss fortæller meget om Men­nesket, men lidet om Arbejdet. Endelig indeholder Aarbogen nogle Arbejder fra Hohere Graphische Fachschule der Stadt Berlin med en Indledning af Dr. Holscher — og en Oversigt over Sættemaskineskrifter af Josef Kåufer. Hvordan For­holdene er, kan karakteriseres ved et kort Citat: . .de fede Brødskriftordrer forsvandt fra Skriftstøberierne. Dog beholdt de nu som før Æren — og Risikoen — ved den skabende Virksomhed, for Sættemaskinefabrik­ kerne har i de senere Aar kun frembragt faa egne Skrif­ ter." De køber ganske simpelt Retten til de Haandsats­ skrifter, som har Succes og anvender dem i en helt anden Teknik uden at foretage væsentlige Ændringer. Resultatet bliver da ogsaa derefter. Det kendte Bogtrykkerfirma i Hamburg, Gustav Petermann, har trykt Aarsskriftet, og det er med Rette, Selskabet takker for godt Arbejde. Hvordan Forholdene i Tyskland iøvrigt er for Bogtrykfaget, saa er denne Bog et smukt Eksempel paa, at tysk Bogtrykkerkunst stadig rent typografisk er i førsteLinie. C. Volmer Nordlunde. Tegninger. 40 sider, af Mogens Zieler. Nyt nordisk forlag En samling billeder og aforismer i et muntert husar­blaat bind med lakglans og portræt af forfatteren i civil stiv hat og fuldskæg. Mange af tegningerne og male­rierne i autokliché staar rent og klart paa hver sin side med samme billedvirkning, som man f. eks. kender fra de smaa kunstboger paa Navers forlag. Men de virker noget graa side om side med tegningerne i streg. Landskabstegningerne med blyant staar særlig smukt paa en tekstside. Ved at skildre den specielt plastiske Skønhed i de enkle motiver med en landevej, et par telefonstænger og nogle træer har Zieler i tegnekunsten naaet noget af det, som Giersing førte ind i dansk malerkunst. En seværdig bog baade for grafisk inter­esserede og bogvenner. Et rigtigt stykke bogkunst. Kusais hændelser. Tekst og træsnit af Axel Salto. Trykt I Det Berlingske Bogtrykkeri. I kommission hos Illums bogafdeling. Der er bøger, som man kommer i et saadant forhold til, at man fra tid til anden tager dem ned af sin reol, blader i dem og indstiller sig paa en lignende oplevelse, som naar man sætter en god grammofonplade paa sit apparat. Man har læst bogen, ved hvad illustrationerne forestiller og sidder nu kun og ser paa den som et stykke bogkunst. Der er ikke mange bøger, der er af den slags, selv blandt inderkredsen af de smukkeste. For de flestes vedkommende er det en eller to særlige fremtrædende egenskaber, man kan glæde sig ved, det gode tryk, de smukke illustrationer eller det rigtige bind. Men at alle dele er af samme kvalitet, det hører til sjældenhederne. Men nu sidder jeg med en saadan bog i haanden. Det er æventyrbogen „Kusais hændelser" som Axel Salto selv har skrevet (sammen med sin søn) og selv tegnet illustrationer til (ogsaa sammen med sønnen) selv skaaret træsnit til, selv lagt tilrette som bog, selv valgt papir til, og selv paa det nærmeste indlogeret sig i „Det Berlingske Bogtrykkeri" i den periode, bogen blev trykt. Det er blevet etsaadan „færdigt" stykke bog­kunst, at man føler, der er sammenhæng mellem det hele, lige fra det stykke blankt voksdug, der er anbragt paa bindet, til den postkasserøde slutningsvignet paa den sidste tekstside. Salto har gjort sig klart, at en bog er et kompleks af mange ting og prøvet paa at ind­ordne alle disse ting under sin bogs idé. Hans fantasi har spillet, og han har sat en grøn kulør henover et stykke tekst (der er sat pyramideformet) mens illustra­tionen ved siden af er graa og sort. Han har tegnet „kunstneriske" bogstaver paa titelbladet (mens alle velopdragne modernister ved, at man nu bruger blok­skrift til den slags). Der er forsatspapir trykt paa ind­pakningskardus (det s. k. Salsan som Salto lavede i sam­arbejde med August Sandgren), og der er stærke kulø­rer trykt i rene flader, der sidder, som var det papir af en hel anden slags, der var klistret paa bogsiden, og de sorte træsnit har en farvetone af lyst cementgraat. Og saa blader man i bogen. — Papiret er mat og tykt, og det er blødt som i japanske træsnitsbøger. Det passer for et hæfte paa en snes sider (det er forøvrigt ikke pagineret), naar det samtidig har stift bind som her. Den sorte farve i skrift og træsnit er holdt temmelig lys, mens de rene kulørflader, der findes hist og her, er paa fuld kraft. Opslagene er holdt hver for sig, som samlede hel­ heder, hvorsatsbilledet ernøje sammenkomponeret med tegningen. Der er sider, som man lader bogen ligge aaben paa og glæder sig over paa sit bord, naar den ligger i arbejdslampens lyscirkel. E. S. MINDRE MEDDELELSER Bibliotekar R. Paulli har lovet at holde Foredrag i Foreningen til Efteraaret om ældre Illustrations-Kunst i Danmark. Avis-Udstilling. I Kunstindustrimuseet vil der i April blive aabnet en Udstilling af moderne Aviser fra Alverdens Lande. For­maalet er at vise Variationerne i det typografiske Anlæg og Billedstoffets Behandling. For Danmarks Vedkom­mende bliver der tillige en historisk Afdeling til Belys­ning af Aarhundreders Udvikling. Forening for Bog­haandværks Medlemmer vil faa Lejlighed til en Aften at besøge Udstillingen. Norden i „Philobiblon". Nr. i o af det ansete østrigske tidsskrift „Philobiblon" var stærkt nordisk præget. Ejnar Munksgaard havde skrevet en rigt illustreret artikel (endda med et enkelt farve­ bilag) „Uber die altislåndischen Handschriften insbe­sonders das Flateyjarbok". Og Forening for Boghaand­vcerk var behandlet af Erik Zahle, der gennemgik for­eningens historie og bragte en oversigt over dens publi­kationer. Artiklen var illustreret med billedmateriale fra „Bogvennen" 1927—28—29. Bogvennens bilag. Vi bringer denne gang som bilag et udkast af Mogens Lorentzen til en side i den nye illustrerede Wesselud­gave, som „forening for boghaandværk" udsender, og hvor Mogens Lorentzen og Arne Ungermann udfører illustrationerne. (Teksten bliver ikke tegnet men i sats). Formand: MuseumsinspektørErik Zahle,Heslegaards­vej 47. Telefon: Helrup 2550. Sekretær: BogtrykkerJo/za/z Olsen, Pilestræde 32.Tele­fon: Central 3371 og 7133. Kasserer: Bibliotekar Victor Madsen, Det kgl. Biblio­tek. Telefon: Central4444 og 11,444. Foreningens post­konto: 29977. Medlemmer af Forening for Boghaandværk mod­tager gratis dels de bøger, foreningenudgiver, dels „Bog­vennen", der udkommer med 3 å 4 hefter aarlig. Med­lemmer har gratis adgang til de af foreningen arrange­rede udstillinger. Foreningen holder i vinterhalvaaret møder med foredrag fortrinsvis om emner, der berører flere af de fag, der beskæftiger sig med bogens fremstil­ling, færdiggørelse og spredning. Indmeldelser i foreningen sendes til kassereren, biblio­tekar Victor Madsen, Det kgl. Bibliotek, København K. Kontingent 10 kr. aarlig (for bogfagenes medhjælpere og arbejdere 5 kr.). „Bogvennen". Redaktør: Tegneren Ebbe Sadolin, Kongensvej 22. København F. Telefon: Gothåb 13557* Alle artikler fremsættes for forfatterens eget ansvar. Hefter af „Bogvennen" og de ældre publikationer, hvoraf oplag haves, kan bestilles hos foreningens kas­serer. Annoncer til „Bogvennen" modtager foreningens sekretær. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S. Papir fra A/S De forenede Papirfabriker.