AUGUST SANDGRE 13. JANUAR 1 893—1 3. NOVEMBER 1934 AF CARL ROOS Da August Sandgren i 1920 begyndte sin Forret­ning, henvendte han sig ogsaa til det kgl. Biblio­tek om Arbejde. Saaledes kom jeg, der dengang havde med Bogindbindingen at gøre, i Forbin­delse med ham og kunde i en Aarrække følge hans Udvikling ret nøje. Da Arbejdet for det kgl. Bibliotek ikke var uden Betydning for ham, har det Interesse at se, hvilke Krav der blev stillet. Et stort offentligt Brugsbibliotek kræver natur­ligvis først og fremmest en praktisk Indbinding. Et Led heri er Bindenes Soliditet; men da Mid­lerne er begrænsede, maa der tages Hensyn til Billigheden, og dette gør man ved at afpasseSolidi­tetens Grad efter det Slid paa Bogen, som kan forudses. Saaledesskønnes et Helpapirbind at være tilstrækkeligt ikke blot til lette Piecer, men ogsaa til svære Kvarter, Dokumentsamlinger o. 1., som kun bliver brugt en sjælden Gang paa Læsesalen af kyndige Folk. Et vigtigt praktisk Moment er endvidere Bindets Renlighed; jo mindre Bindet tager mod Smuds, des bedre er det. I begge disse Henseender viste Sandgren fuld Forstaaelse og Evne. Papirbindene fandt han paa at forstærke med en Pergamentstrimmel i Ryggens Over-og Underkant; hans Materialer og Materialebehand­ling var beregnet paa atsky Smuds. Et tredie Krav ser ved førsteØjekast æstetisk ud men erikke desto- N — Vi beundrede ham som en enestaaende mester og holdt af ham, fordi han var et sjældent menneske, skriver professor Carl Roos i denne mindeartikel om August Sandgren. mindre i et Bibliotek som det kgl. af stor praktisk Betydning. Det er Kravet, at Bogryggen skal have et Ansigt. Dette har følgende Forklaring: Det kgl. Biblioteks Boger har ingen udvendig og ingen individuel Signatur. Signaturen staar paa Forpermens indvendige Side og bestaar af Kata­lognummer og Sidetal. Derfor kan Expeditionen ikke, som i mange store Biblioteker, der følger andre Signeringsmetoder, foregaa mekanisk ved Bude, men kræver en vis vaagen Orientering i Magasinernes lange Bogrækker. En saadan Orien­tering lettes, og Expeditionen fremmes, hvis Ind­bindingen er karakteristisk; karakteristiske Bind er som Vejvisere paa Vejen. — Ingen af Bogbin­derne imødekom dette Krav med større Interesse og Talent end August Sandgren. Endnu mange Aar efter fanges Øjet uvilkaarligt af de særpræ­gede Sandgrenske Bogrygge, hvor de staar enkelt­vis mellem hundrede andre. Hvor de staar i Række,-naar der er Tale om samlede Værker, tegner de sig ligesaa tydeligt mod Omgivelserne som det bekendte langstrakte, horisontale Orna­ment i Mellemrummet mellem 1. og 2. Sals Vin­duesrader paa mangen en borgerlig Barok-Facade i København (Fig. 6). * Det fængslende ved Beskæftigelsen med Indbin­dingen i hine Aar var Samarbejdet med de unge Fig. 1. 6 Prøver paa Klistermarmor. Bemærk Motivets Enkelhed og renlige Anvendelse. Ho 37 Ho 37 to ko . dygtige Haandværkere. Som Tak for den tekniske Belæring han modtog, kunde Bibliotekaren paa det rige kgl. Bibliotek vise Bogbinderen mangfol­dige karakteristiske Indbindinger fra ældre Tid og fra Udlandet. Da i Følge Omstændighederne kun Papirbind og Halvbind kunde komme til Udfø­relse, var detde gamle smukke Sidepapirer og For­satser, særlig det 18. Aarhundredes gode Klister­marmor i fulde Farver og fantasirig Udførelse, samt velkomponerede Rygge, der diskuteredes ivrigst. August Sandgren var overordentlig fæng­slet af disse Ting, og de blev ham utvivlsomt en Inspirationskilde. Det var vistnok først dengang, Fig. 2. 75 Folkebiblioteks­halvbind (fra Frederiksberg Kommunebibliotek). Bemærk Bindenes Brugskvalitet; en­kelte er nye, andre udlaant indtil 60 Gange, men det er ikke muligt at skelne hvilke. han fik Lyst til de Experimenter med Klister­marmoret, som derpaa førte til saa fortrinlige Resultater. Bedst af hans Papirer er vel det lodret­og smal-stribede Mønster, som er udført i tre Des­siner: Brunsort, Mørkegrønt og Blaat, saaledes at Papirets Bundfarve danner de lyse, smalle Stri­ber. Men ogsaa en Række andre karakteristiske og smukke Papirer har han skabt. Fælles for dem alle er, at den kraftige Totalvirkning opnaas ved en simpel Gentagelse af et ganske enkelt Motiv (Fig-O- Det var endvidere i disse Aar, at Sandgren be­gyndte at arbejde med den let kendelige, glatte Fig. 3. Hel brun Oaseged med me­get karakterfuld Narv. Guldlinie og Titel i Guld. Privateje. Fig. 4. 15 Halvbind fra en Privatsamling, dels i farvet Skind med Forgyldning, dels i ufarvet med Blindtryk. Det er en Mangel ved Udvalget, at den i Teksten omtalte tre­delte glatte Ryg ikke er bedre repræsenteret. Bogryg, som inddeltes strengt i tre Felter, hvert indrammet i en enkelt eller dobbelt Guldlinie, eller blot adskilt ved en Filet. Titlen, i hvis Opsæt­ning August Sandgren blev en Mester,søgtes gerne fordelt i øverste og nederste mindre Felt; det høje slanke Midtfelt lodes gerne tomt, eller fik blot et enkelt Stempel i Centrum. Dette Skema, der fast­holdtes gennem Aarene, gav trods sin Simpelhed Plads for en rig Variation i Detaillen (sig. Fig. 6 med Beskrivelse). Sandgren havde allerede tidligere arbejdet med Blindtryk-Dekoration, et Svineskindshelbind, der er udført paa en Fagskole i Berlin, med Bindesbøll­ske Stempler, som Sandgren selv tegnede og skar allerede, da han var Læredreng i Hobro, beviser det (Fig. 5), men de første Halvbind med Ryg af ufarvet Niger eller Svineskind og Titel og Deko­ration iBlindtryk udførte han til det kgl. Bibliotek. Denne Teknik førte han derpaa frem til stadig stigende Fuldkommenhed. Blandt Sandgrens Rygkompositioner er der nogle i tæt Forgyldning med lodret eller vandret Gentagelse af samme Filet. Ogsaa disse synes først opstaaet, efter at han paa det kgl. Bibliotek havde set talrige ældre Frøver derpaa. * Jeg fremhæver det positive, som Sandgren for­mentlig skylder det kgl. Bibliotek, fordi det belyser, hvad dette Bibliotek kan betyde for Bogbinderiet i Danmark. Brugsbindets Standard bestemmes ikke af det fornemme Helbind, der ligger i Mu­seumsmontrer; den bestemmes af det Bind, der fra Bibliotekshylden kommer i mange Læseres Hænder. Man maa ønske, at det kgl. Bibliotek ikke af den haarde Nød tvinges bort fra en gammel, ædel og frugtbar Tradition. Hvad Sandgrens Kunst i Fort­sættelse af denneTradition paa Brugsbindets Om­raade betyder for en Bogsamlings ydre Karakter kan forøvrigt studeres paa Frederiksberg Kom­munes Hovedbibliotek, der var hans Hovedkunde i de senere Aar. Endogsaa det billige, lavtfalsede Biblioteksbind har han i god Forstaaelse med Bi­bliotekets Ledelse præget saaledes, at det ved sin stumme Tale kan bibringe Benytteren det, man kalder Bogkultur, og som ikke er andet end Ven­lighed i Omgang med Bogen. En saadan Venlig­hed er ogsaa af praktisk Værdi; den sparer i det lange Løb Penge, mange Penge (Fig. 2). * Det hører til den perfektible Mands Væsen at være modtagelig for Paavirkning, til den talent­fuldes at gøre Paavirkningen frugtbar. August Sandgren, der indtil det sidste var i stadig Ud­vikling, besad begge Egenskaber. Hans Kunstner- Fig. 5. Helt Svineskind med Dekoration i Blindtryk; Stempler (i Bindesbøllstil) tegnede og skaarne af Sand­ gren som Læredreng; farvet Titelplakat,paa Foden Aars­ tal i svært Blindtryk; udført i Tyskland efter igis; Pri­ vateje. miii Fig. 6. Fra det kgl. Biblioteks Magasiner, Halvbind. Paa tredie til sjette Hylde fra neden findes samlede Værker o. 1. i Sandgrens Ind­binding; paa tredie Hylde en Serie i rød Niger med paaklæbet grønt Titelfeldt; paa fjerde til femte Hylde Serier med den i Teksten frem­hævede tredelte Ryg; det anvendte Skind er henholdsvis sorteblaa Ged og rødgul Niger; Dekoration i Guld; hele Ryggen og hvert Felt indrammet med Guldlinie, Titel fordelt i øver­ste og nederste lille Felt; høje Midtfelt deko­reret med henholdsvis en Tometitel paa én Linie, eller et enkelt radiært Stempel. Paa sjette Hylde ses tilvenstre en Prøve paa Rygge i brunt Skind med rig Forgyldning af Midtfelt; Titel fordelt i de to mindre Felter; det lille Stempel foroven og forneden er Bibliotekets Ejermærke. blik og Kunstnerhaand fandt og udførte enhver foreliggende Idé saaledes, at den forædledes. Det synes let at indramme Rygfelter og Perm med en enkelt Guldlinie, men det er — som Imitationer vidner — ikke let. Kun for den, der har den fine Sans for Proportionerne, lykkes det. Det samme gælder for Farvesammensætningen. Sandgren skyede det voldsomme, men ikke det stærke. Af blank rød Niger eller dybtgrøn straa­lende Oaseged og sit lodret stribede Klistermar­mor skabte han Bind, der lyser som en Guldpirol; af ufarvet Skind, dunkelt Papir og Blindtryk andre der er skyggefulde og alligevel farverige som en Gøg eller en Ugle. Endnu en Egenskab for Øjet har hans Ind­bindinger. De virker mere kubiske og sluttede end de fleste, fordi Bindets Rand er smal og forbinder sig intimt med Bogens Snit. Det kubiske forstærkes ved den næsten flade Ryg, der korresponderer med Snittenes og Permens Planer. Ryggens Fladhed blev forøvrigt undertiden, navnlig ved svære Bø­ger, en Fare, idet Bogblokkens Træk forandrede Fladheden til Konvexitet. Ogsaa for Haanden er disse Bind behagelige. Fingrene glider med Velbehag henover dem; alt er saa rent og sobert, og Materialerne: Pappen, Papir og Skind mødes uden følelige Overgange. • Fig. 7. Hel ufarvet Oaseged med Blindtryk. Forbindelsen mellem Ryg og Perm ikke lykkedes. Stemplet, der er det samme som paa Fig. 8, er et Eksempel paa Sandgrens Stræ­ben efter Forenkling. Det er et Udsnit af et i Forvejen saare enkelt originalt Motiv. Privateje. August Sandgren har foruden Brugsbindet, hvoraf han levede, gjort ca. 100 Helbind i for­skellige Skindsorter og Pergament. De første de­koreredes i Guld-eller Blindtryk; de sidste under­tiden med et Vandfarvebillede, men oftest blot med en smukt skrevet Titel i Sepia. Helbindene viser en Udvikling, som begyndte dels i en roman­tisk dels i en Bindesbøllsk Barok-Tradition og endte i en fuldstændig Frigjorthed, organisk ud­trykt i den mest forfinede Funktionalisme. I sin allerførste Tid, før han begyndte i København, pyntede Sandgren, hvad der vil overraske. Materi­alet med kulørt Skindpaalægning og blomstrende Stempler; senere saa han den højeste Kunst i ved Indramning at fremhæve Materialevirkningen: et omhyggeligt udvalgt Skind i lydeløs Forbindelse med Pappen slutter ømt om Bogen og forbindes yderligere med den ved hensigtsmæssig tonet, ikke farvet Forsats. Behandlingen afStaakant og Kapi­tæl er ideel. Sandgren arbejdede ogsaa ved Hel­bindene gerne med et enkelt Motiv, som han gen­tog? 0g som undertiden inspirerede ham til Teg­ning af nye, endnu simplere Motiver. Højst synes han at være naaet, hvor han kun brugte en enkelt indrammende Guldlinie, og derved frembragte Fig. 8. Hel ufarvet Oaseged med Blindtryk. Et af Sand­grens sidste Arbejder, ny Tendens. Forbindelsen mellem Ryg og Perm ikke lykkedes, iøvrigt saavel haandværksmæssigt som dekorativt fuldendt. Privateje. Resultater, der ikke er overgaaet i dansk Bogbin­deri (Fig. 3). Denne Type holdt han selv mest af, men forøvrigt har et af hans sidste Arbejderen helt anden Karakter. Det er en stor Oktav i ufarvet Oaseged, Dekorationen, der er holdt i Blindtryk, bestaar af et Rhombedannende Linienet, der dækker hele Permen, i hvert af de geometriske Felter gentages samme Stempel (Fig. 8). . En sjælden Gang kunde Sandgren paa sin stille og selvfølgelige Maade udtale Stolthed over sine Resultater, men han var sin egen skarpeste Kri­tiker, og fremhævede utilsløret de Tilfælde, hvor Korrespondancen mellem Ryg og Perm ikke var lykkedes. Det gaar mig, som det gaar alle, der har kendt August Sandgren lidt eller meget; det er umuligt at slutte Omtalen af hans Arbejder uden at tale om ham selv, saa tæt var Forbindelsen mellem hans Karakter og hans Talent. Jeg husker, fra første Gang vi mødtes, ganske tydeligt hans indtagende aabne og dog reserverede