skriver Teksten og tegner Billederne. Nej, for­resten, der er ikke noget af det med Kunstner­skrift og fornem Ulæselighed, Skriftarterne er hel­digvis hentet fra en god Typografkasse, men den Mand, der har lavet Bogen, har indstillet sit Skriftvalg ogsin Tegning paa en fælles Linieføring og Udtryksmaade, der maa antages at give det synlige Billede af Værkets Tonalitet. Herhjemme har vi vist kun Wanschers Arkitekturhistorie til at repræsentere Arten, dernede behøver man ikke just at være et alsidigt Geni for at vove sig i Kast med Bogens Opgaver under eet. — Der gengives her Eksempler paa saadanne Helhedskomposi­tioner af Ad. Hoffmeister og Karel Svolinsky. Sidstnævnte er en fantastisk Virtuos i Legen med Skriftarter og Tegnemaader, aldrig højtidelig, aldrig stive Øjne. Det, jeg egentlig vilde med disse Linier, er at foreslaa Dem Bogtrykker Nordlunde, at De med­virker til,at Eleverne paa Fagskolen for Boghaand­værk, næste Gang de laver Skovtur ellerJulegilde, skal invitere Professor Aksel Jørgensen og hans Akademielever fra den grafiske Skole med. —• Hvis de andre saa ikke siden gør Gengæld, er Krudtet ganske vist spildt — men skulde man ikke se at faa Legen i Gang? Hommage, Deres ærbødige Johan Plesner. VIi\ o Cro) I * w I /^\ Fig. 5. Firmaet Oppelts ~ \ Vinkatalog. Tegningerog — typografisk arrangement af Adolphe Hoffmeister, Industritrykkeriet, Prag I930. BOGANMELDELSER Gammeldags Dyder og Lyder. Til den Grundighed, hvormed Sophus Muller varetog de ham betroede Hverv, hørte ogsaa en udpræget Inter­ esse for Bogtryk. Maaske var det mest en lidt gammel­ dags Sans for skønsom Orden og akkurat Haandværk, som hørte hjemme i hans Ungdom, men netop disse Egenskaber giver jo ældre Bogtrykarbejder en Hold­ ning, som vi efterhaanden meget vel véd at vurdere, og for Sophus Mullers Vedkommende var denne Sans parret med et vist Blik for en naturligt karakterfuld Typografi. I de 40 Aar, han som Sekretær ved det kgl. nordiske Oldskriftsselskab ledede Udgivelsen af Sel­ skabets Publikationer, stillede han strenge Krav til Bogtrykkeren og passede personlig paa som en Smed, at ingen Skødesløshed slap igennem. Jeg ved, at han ved sine egne Afhandlinger til „Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie" og til „Nordiske Fortids­ minder" altid søgte at bøde paa for korte eller for lange Udgange ved Tekstændringer. Den konservative Typografi og denne værdifulde gammeldags Akkuratesse præger ogsaa det store Værk „Oldtidens Kunst i Danmark", hvoraf Sophus Muller naaede at udsende tredie Bind „Jernalderens Kunst" kort før sin Død. D. v. s. indvendig; thi udvendig havde han en ganske moderne Forstaaelse af, hvorledes man bør gøre noget festligt og stilfuldt ud af en Kartonnage. Alle tre Bind er forsynede med en kvikt arrangeret Dekoration, udført af hans Datter, Fru Bodil Slomann. De virker som en Opsang, der giver Læseren Lyst til at gaa om Bord i Værket. Det nye tredie Bind falder dog lidt ud af Rækken. I alt Fald gør der sig en vis Modsætning gældende mel­lem den typografiske Opsætning og Arbejdets Udførelse iøvrigt. Typografisk set er det ikke blevet saa vellykket. Der er for megen Uro omkring Indrykninger og i den Maade, hvorpaa tre forskellige Skriftgrader er minge­leret i Teksten, og Sophus Mullers vante Omhu for Ud­gangslinjers Længde har ikke været til Stede. Men Illu­strationerne er til Gengæld fortrinlige. Billedplaceringen er ganske vist gammeldags og foretaget uden Hensyn­tagen til Forholdet mellem den afbildede Genstands Størrelse paa den ene Side og Skrift og Kolumneformat paa den anden Side — hvilket maaske dog i nogen Grad skyldes det videnskabelige Krav om Gengivelse i eksakt Størrelsesforhold. Til videnskabeligt Formaal kan Illustrationerne imidlertid gøre Krav paa al mulig Anerkendelse. Der har været en mønstergyldig Over­ensstemmelse i Udførelsen mellem Museets udmærkede Fotograf, Sophus Bengtsson, Clichéanstalten (Autotypier; Middelboe, Stregclicheer: F. Hendriksen) og Bogtrykkeren, Bianco Luna. Trykteknisk er Bogen i det hele taget nyde­ ligt behandlet. Man kan glæde sig over, saa rent alle disse udskrabede Auto'er staar i Kanten. Det har sik­kert været helt efter Sophus Mullers Hoved og strenge Krav til Haandværket. Sigurd Schultz. Britisk Brugskunst. Kort før Jul udsendte Kunstindustrimuseet Britisk Brugskunst. Et Udvalg af Billeder fra Udstillingen 1932 med en forklarende Tekst af Steen Eiler Rasmussen. Om Forarbejdet til denne Bog berettede dens Ophavsmand paa Forening for Boghaandværks Møde i November 1933. Man fik allerede ved den Lejlighed et tydeligt Indtryk af, at der paa denne Bog vilde blive anvendt al mulig Omhu. Og Resultatet forekommer mig da ogsaa at være af særlig høj Kvalitet. Som grundig Ken­der af Bogfagenes forskellige Specialiteter har Steen Eiler Rasmussen ikke kunnet stille sig tilfreds med de Metoder, der sædvanlig anvendes ved Bogfremstilling herhjemme. Kravene er blevet stillet strengt, og det har ikke været nemt at opfylde dem. Det anvendte, kun svagt glittede Papir er udført i en særlig Fabrikation af Poppeltræs-Cellulose fra De forenede Papirfabrikker; derved har man faaet et blødere Materiale end det sæd­vanligt anvendte Papir af Naaletræs-Masse. For at kunne trykke Billederne i fyldig Tone uden „Snevejr" af hvide Pletter, hvor Papiret har Porer, maatte der anvendes Clicheer dybt ætsede i Kobber (fra F. Hen­driksens Reproduktions-Atelier). Ved Trykningen i Bianco Lunos Bogtrykkeri blev der paa Cylinderen lagt en tynd Gummidug, for gennem den øgede Elasticitet at fuldende Betingelserne for et vel afstemt Billedtryk. Bogen er sat paa Monotype-Sættemaskine med Basker­ville-Antikva. Dog er der til Billedunderskrifterne brugt en svensk, saakaldt Norstedt-Kursiv. Heftningen er ikke paa Højde med det øvrige Arbejde. Bogens Disposition er klar og tiltalende. I hvert Op­slag ses til højre Billedet (for største Delen efter Foto­grafier af Jonals Co.) og Teksten tilvenstre. I nogle Tilfælde udfylder Teksten hele Siden, i andre er der kun faa Linier. Hermed understreges Forfatterens Op­fattelse af Bogen først ogfremmest som:et Meddelelses­middel. Denne Bog har efter min Mening været Genstand for en altfor ensidig Kritik. Der har fra forskelligSide været ytret en stærk Antipati overfor dens Emne. Herimod bør der protesteres. Thi disse Eksempler paa engelsk Brugskunst har Værdi i Kraft af deres velberegnede Udførelse: de opfylder ethvert Krav, der kan ventes at blive stillet til dem. Men de har ogsaa en videregaaende Værdi som Eksperimenter, der forsaavidt de ligger i et højt Prisniveau kan finde Vej for den billigere Vare. Paa samme Maade Bogen selv. Den illustrerer paa en levende Maade Udstillingen, og irriterer derfor dem, der ikke tilstrækkelig vurderer de saglige Træk i engelsk Kultur. Dog er det mig en Gaade, at ikke alle vil aner­kende det bogligt formaalstjenlige i at Tekst og Billeder stadig følges og fuldstændiggør hinanden; som det engang er blevet sagt om en anden rigt illustreret Bog: Billederne gør det muligt at kontrollere Forfatteren; og gennem Teksten sikrer Forfatteren sig, at Læseren ser rigtigt paa Billederne. I Steen Eiler Rasmussens Bog bliver denne Vekselvirkning særlig intensiv. Derved opfyldes vore Krav til en Billedbog, og samtidig har vi Stof til Overvejelse i det eksperimenterende Illustra­tions-Materiale. Erik Zahle. Brevveksling om en Digtsamling. Selv om det maaske i foruroligende grad kunde se saadan ud, er det ikke „Bogvennen"s hensigt at paa­begynde udgivelsen af bogtrykker Nordlundes brev­samlinger! — Men det har vist sig, at Nordlunde i kraft af sin dobbelte virksomhed som praktisk fagmand og skribent indbyder vore bogkritikere til en saadan direkte diskussionsform. Kære Hr. Bogtrykker Nordlunde, Tak for det i Anledning af Nytaarsskiftet tilsendte Eksemplar af Marcus Laue­sens Dagbogsblade, som De har udsendt i Fællesskab med Forfatteren. Det er en læseværdig Bog! selvom jeg ikke har i Sinde at give mig af med skønlitterære An­meldelser, maa jeg som Læser nok have Lov til at glædes, naar en Bogtrykker lægger alle sine Kræfter i en Bog,som betyder en værdifuld Tilvækst iden levende Litteratur. Et Digt som Forvandlinger eller en Digt­cyklus som Kantaten til H. P. Hanssen kan man med Udbytte læse Gang efter Gang. Men til Sagensom jofor os er Formen! Det eraaben­ bart, at De har lagt et betydeligt Arbejde i denne Bog; en fast Komposition er fundet ved Hjælp af Kolumne­ titler, der — ligesom Sidetallene paa Linje med dem — er trykt med en bleg grøn Farve. Digtene begynder efter en ensartet Nedrykning, som er ca. V3 af Kolum­ nens Højde. Digtenes Stilling paa Siden i Forhold til den lodrette Akse er varieret efter et Skøn og kan være forskellig paa første og tredje Side af et Digt, der spænder over mere end to Sider. Ved Kolumnetitlerne er det opnaaet, at alle Sider korresponderer foroven, men naar man blader gennem Bogen, bliver Kolumne­ titlen nærmest at ligne ved en Maleristang, fra hvilken Digtene hænger som Billeder i to forskellige Højder; Siderne har fælles Overkant, men Digtene flugter hverken foroven eller forneden. Ved at variere Digtenes Stilling paa Siden, eftersom Verslinjerne er korte eller lange, har De opnaaet at faa Harmoni mellem Digt og Kolumnetitel, men udviskes ikke samtidig Indtrykket af de længste Linjers Maal, saaledes at Tekstens Ejen­ dommelighed kues til Fordel for den typografiske Form? I en Digtsamling har Sidetallene, ganske særlig naar der ingen Indholdsfortegnelse er, meget ringe Betyd­ ning, og hvis man ikke helt vil udelade dem (som i Dagbogsblade S. 36—39), kan man i al Fald gerne — ogsaa af praktiske Grunde — give dem en underordnet Plads. Hvis man saa lod Kolumnetitlen forsvinde (vi behøver jo ikke at faa repeteret 24 Gange, hvad vi alle­ rede har læst paa Omslag og Titelblad), ligger det nær at bede Bogtrykkerne arbejde lidt mere med en anden Løsning: naar der ikke er Materiale nok til at lade det ene Digt følge i Hælene paa det foregaaende, saa Teksten bliver kontinuerlig, vilde det være interessant at se, hvordan Virkningen bliver, naar alle Digte be­ gynder øverst paa en Side. Da adskillige af Digtene fylder en Side eller lidt mere, bliver det hele til syvende og sidst et Smagsspørgsmaal: kan man bedst lide nogen­ lunde ligestore Stumper paa alle Sider — snart oppe, snart nede — eller foretrækker man en klar Overlinje med betydende Tekst paa alle Sider, jævnlig en fyldt Side og indimellem ganske faa Linjer øverst paa Siden med meget hvidt under? Foretrækker man den først­ nævnte af disse to Muligheder, vilde der maaske være Grund til at overveje Anvendeligheden af Kursiv, der har en til den livlige Sats naturligt svarende flydende Karakter. Lad mig slutte med en fornyet Tak for Bogen. Jeg ved, at De ikke vil tage mig mine Bemærkninger ilde op, og det skulde glæde mig, om De vilde betragte dem som et Diskussionsgrundlag. Det er det konsekvent gennemtænkte Arbejdes Fortrin, at det pirrer Kritikken mere end den slappe Løsning, som er standset paa Halvvejen. Deres venligt hilsende Erik J?ahle. Kære Hr. Museumsinspektør Za^e • Tak for Deres Brev om Dagbogsblade. Da jeg betragter Bogtrykkeren som Formidler mellem Forfatter og Læser, er jeg glad for at høre, hvordan Læseren synes om Bogen. I det Afsnit af Deres Brev, hvor De beder Bogtryk­keren arbejde lidt mere med anden Losning, kan jeg paa enkelte Punkter give Dem Ret. Principielt altsaa. Digtsamlinger og Principper forliges dogsjældent, med mindre man udgiver et Optryk, dersvarer til ens typo­grafiske Ønsker. Maaden, hvorpaa man skal behandle en Digtsamling er, som De siger, en Skønssag, og de to Løsninger, De foreslaar, bruges tit; undertiden fordide passer til Opgaven, oftest af rent praktiske Grunde, fordi de er økonomiske. Hvorfor jeg ikke brugte dem her, kan jeg bedst forklare ved at fortælle om Bogens Tilrettelæggelse. Da jeg besluttede mig til at trykke Dagbogsblade, var jeg klar over én Ting: den skulde ikke udmærkesig ved noget usædvanligt Format, ej heller ved noget sær­ligt Udstyr. Da den længste Linie i Digtene gav Sats­bredden, havde jeg derfor samtidig saa omtrent Kolumnens Højde og Papirstørrelsen. Saa kom jeg til Satsmaaden. — De nævner som først Mulighed at lade Teksten blive kontinuerlig. Det er det letteste og typografisk set den mest tilfredsstillende Løsning, men da hvert Digt maa betragtes som et afsluttet Teksthele, modarbejder man Forfatteren ved at lade dem følge umiddelbart efter hinanden. Den anden Mulighed, at lade Digtene begynde øverst paa ny Side, er typografisk knap saa god som den første Metode, men stadig let. Jeg overvejede denne Fremgangsmaade, men ved en Optælling af Digtenes Linietal, viste det sig, at en stor Del af dem vilde ende med 2—4 Linier øverst paa en Side. Det er en Skøns­ sag, om det ser godt ud — jeg synes det ikke. Naar De foreslaar disse to Løsninger, er det sikkert Udtryk for et Ønskeom Fasthed i BogensTypografi, en Gentagelsens Rytme, som giver Ro. Da jeg valgte Ned­ rykningssiderne, anvendtejeg mig af levende Kolumne­ titler netop i den Hensigt. De er ikke til Pynt, ej heller er de anbragt for stadig at minde Læseren om Forfatter og Bogtitel. Den svage Farve blev valgt for at holde dem fri af Teksten. Sidetallet kan naturligvis undværes, selv om Bogbinderen vilde gøre et farligt Vrøvl, hvad der ikke er noget at sige til. Naar de skriver: „Ved at variere Digtenes Stilling paa Siden opnaar Bog­ trykkeren Harmoni mellem Digt og Kolumnetitel", saa har De fat i Grunden til, at Sidetallene er anbragt for­ oven, for uden dem kom der ikke Harmoni. Umiddelbart efter ovenstaaende Citat fortsætter De: . men udviskes ikke samtidig Indtrykket af de længste Liniers Maal, saaledes at Tekstens Form kues til Fordel for den typografiske Form?" Spørgsmaalets Formulering giver Deres bekræftende Svar, og dermed den Del af Deres Kritik, som forekommer mig at være den vigtigste. Naar Digterne anvender den stærkt va­rierende Linielængde, er det af Hensyn til Sprogets Kadence. DenneHensigt modarbejdes typografisk,naar Formatet vælges saa smalt, at lange Linier maa brydes, eller naar alle Linier sættes midt under hinanden. Men naar alle Linier begynder i samme Afstand fra Papir­kanten, bevares Forholdet mellem korte og lange Linier, og Kolumnernes Placering gør hverken fra eller til. —Jeg forstaar denne Del af Deres Brevsaaledes, at De vilde have Kolumnerne helt ud til venstre Margen. Man kan gøre det, men med korte Verselinier giver det en stærk Tyngde i venstre Side. Jeg foretrækker den Afbalancering mellem sort og hvidt, som opnaas ved at placere Kolumnerne ved den typografiske Midte. Ovenstaaende er saa omtrent mine Overvejelser ved Tilrettelæggelsen af Dagbogsblade. Selv om vi ikke er enige i, at de har ført til den rigtige Løsning, er jeg dog tilfreds med Resultatet, naar jeg læser det sidste Punk­tum i Deres Brev, for den Bog, der giver Lyst til Kritik, bidrager sit til Muligheden for at naa nærmere den ideale Form. Med venlig Hilsen, Deres C. Volmer Nordlunde. MINDRE MEDDELELSER Hvad der blev sagt — Første nummer af „Bogvennen" saa dagens lys i januar. Hvad blev der sagt om det? Ja, hør blot her et lille udpluk: En bibliotekar: Et godt blad, blot burde der være mere om boghistorie. En bogtrykker: Jeg er glad for „Bogvennen" — blot der havde været noget mere om typografi. En bogbinder: Der er for lidt om bogbind. En forfatterinde: „Bogvennen" er en glimrende idé. Jeg melder mig ind! Et aldre medlem af „for. for boghaandværk": Det er et altfor moderne blad for en fornem gammel forening, og jeg melder mig herved ud. En ung forfatter og forh. forlægger: „Bogvennen" er for sagtmodig .... „Forening for Boghaandværk" har i flere menneskealdre vist slumret og ladet tiden gaa. Uanfægtet har den lært sine medlemmer den slettest mulige smag, pastichesmagen, eller det forlorent mo­derne .... Jeg ønsker de mænd, der er gaaet ind til dette besværlige og lidet paaskønnede arbejde alt muligt godt, men det gøres næppe,uden at der talesfra leveren. En bogtrykker: Det er en fuldt moderne publikation, som fortsætter foreningens gode traditioner. Et dagblad: „Bogvennen" er i sin nye form et kunst­ værk .... Det er brudt om med et smukt blik for cli­ cheernes balance i opslaget og for den størrelse, som billederne kunde taale i spaltesatsen .... Men at cli­ cheerne s. 4 og s. 5 gaar ud i marginen, det strider mod al typografisk pli. Naar man har en margen, maa man holde den. En bogtrykker: Jeg var i sin tid betænkelig ved de to clicheer, der gik ud i margenen, nu bøjer jeg mig for van Dyck; jeg synes ovenikøbet, at det er det eneste rigtige. Bogmæssig kritik. Det er sjældent, at vore litteraturkritikere ogsaa be­handler bogens ydre egenskaber i deres anmeldelser. Men det hænder dog, og i den kritiske oversigt „Efter­aarets bøger 1933" (180 sider. Funkis forlag 1934) har Cai M. Woel flere gange behandlet saadanne ting som sats, papir og billedtryk. Dog er det særlig de saakaldte bibliofile luksustryk, der bliver genstand for saadan bogmæssig vurdering, og der siges adskillige drøje ord om disse bøger. Maxim Gorki: „Min Barndom frem­hæves derimod som „en fuldkommen tryksag som hel­hed og uden forbehold. — Der er ro og balance over satsbilledet. Omslaget virker monumentalt i sin stilfulde enkelhed, og papiret er tyndt og godt". „Den tonende bog". I første nummer af,,Neues Biichermarkt" 1934 findes fortegnelsen over de nye bøger et værk af usædvanlig slags, nemlig ensaakaldt „tonende bog". Den omhand­ ler den tyske marine (A. Wenniger: Stoltz weht die Flagge!) og er foruden talrige billedbilag ogsaa for­synet med grammofonplader, bl. a. „specielt for denne bog af hr. rigspræsident Hindenburg paa pladen ind­ talte manende ord". Det er dog ikke første gang, en saadan bog fore­kommer, allerede for to aar siden udkom en tysk dyrebog med bilag i form af løvebrøl og fuglekvidder pr. grammofonplade. Gamle børnebøger. Hvert aar i december maaned udsender det franske kunstblad „Le Crapouillot" et særnummer om bog­kunst. Det sidst udkomne handler om gamle bornebøger og deres illustrationer i kobberstik og træsnit. Et særligt kapitel er helliget H. C. Andersen og viser nogle af den gamle franske tegner Bertairs illustrationer. Han har tilsyneladende haft lidt vanskeligt ved at træffe den rette stil — lidt rokoko her og lidt Grimm-middelalder der, men de spinkle og elegant xylograferede tegninger vir­ker alligevel indtagende. „Bogens historie" paa fransk. Overbibliotekar Svend Dahls „Bogens historie", som tidligere ogsaa er udkommet paa tysk og svensk, findes nu ogsaa i en fransk udgave. „Histoire du livre de l'antiquité å nos jours" er paa godt 300 sider i format 24 X 17 og er udkommet hos J. Lamarre, Paris. Bogudstilling i Prag 1936. I Tjekkoslovakiet paatænker man at anlægge en samling af moderne bogkunst fra alle lande i kunst­industrimuseet i Prag. Endvidere forberedes en inter­national bogkunstudstilling i 1936. Aarets 10 smukkeste bøger i Norge. Ogsaa i Norge er aaret 1933's smukkeste bøger ud­ valgt. De blev kun 10 i tallet, og udvalget foretoges af en komité med overbibliotekar W. Munthe som for­ mand. Blandt bøgerne findes Pola Gaugins Edvard Munch bog (Norsk Aschehoug) Hamsuns Benoni med Per Kroghs tegninger (Norsk Gyldendal) og Jens Thiis bog om Edvard Munch (Norsk Gyldendal). Man har imidlertid ikke blot inskrænket sig til at ud­ vælge de 10 bøger, men i komiteens redegørelse om­ tales ogsaa en række andre bøger, der bedømmes dels efter gode tekstsider, dels efter gode omslag. Og rede­ gørelsen slutter med en række almindelige betragt­ ninger, som sikkert ogsaa vil være af interessefor danske læsere: „Valget av papir ofres ofte ikke tilstrekkelig opmerk­ somhet. Særlig gjør bruken av de tykke, løse papir­ sorter trykket urent og ujevnt. Misforstått økonomi må det kailes når man sparer et blankt smussblad foran og bak i boken. Til slutning vil komiteen uttale som sin opfatning at norsk bokkunst fremdeles er i gledelig fremgang. Tid­ ligere tiders likegyldighet for utseendet er nu veket for en levende forståelse av at en bok som er verd å utgi også fortjener en drakt som passer til dens egenart. Omhu for opsetning, omslag og illustrering er ikke lenger estetiske ønsker; — det er blitt en økonomisk faktor i konkurransen på bokmarkedet. I utstyret av den almindelige bruksbok er det en tydelig tendens mot enkelhet, klarhet og kvalitet. Den tidligere yndede blanding av artistiske typesnitt føler vår tid som affektert. Nu gjelder det å finne tilbake til enklest mulige antikvatyper, ofte med en tendens mot grotesken. Det gamle typografiske prydmateriale og de kunstferdige kapitelavslutninger er veket for kravet om hensiktsmessighet, d. v.s. lettlesthet. Mulig vil den nye retning havne i tørr rasjonalisme, men foreløbig virker den funksjonalistiske stil fra de merkantile trykksager med sitt brudd på alle hevd­vunne satsregler som et forfriskende innslag, selv om mange av dens ideerog innfallmere egnersig for dagens reklametrykk enn for den litterære bok." J. H. Wessel skal illustreres! Fru Merete Bodelsen har i forrige Nummer af „Bog­vennen" gjort opmærksom paa de fortrinlige Børne­bøger, der udkom til det sidste Julemarked. Man kan vistnok sige, at der ikke i Løbet af de sidste 20 Aar er blevet udsendt saa mange gode Illustrationer for Børn som i Slutningen af 1933. Flere af dem har ogsaa tyde­ligt nok vakt betydelig Interesse, og det synes derfor, som om det psykologiske Øjeblik er inde til et nyt Frem­stød for den illustrerede Bog. Det træffer sig saa heldigt, at en Komité bestaaende af Egon Mathiesen, Viggo Sten Møller, Ebbe Sadolin og Erik Zahle allerede i nogen Tid har syslet med Planer for en Udstilling af illustrerede Bøger og endertil knyttet Konkurrence. For Konkurrencens Vedkommende gælder det en Impuls til den illustreredeBog for Voksne. Da det efter stedfunden Undersøgelse har vist sig vanskeligt at faa stillet egnede Manuskripter af nulevende Forfattere til Raadighed, har man besluttet sig for en af de „frie" Klassikere. Valget er faldet paa J. H. Wessel. Et passende Udvalg — der vil rumme et for Illustrering velegnet „Øjestof" — bliver foretaget iSamraad med Professor Dr. Paul V. Rubow, der elskværdigt har lovet Komiteen Bistand. Ny Carlsbergfondets Direktion har for faa Uger siden bevilget et Beløb til Præmiering. Saa snart Betingelserne er færdigt udarbejdede og Bedømmelses-Udvalget nedsat, vil Konkurrencen blive udskrevet. Forhaabentlig vil denne Konkurrence vinde Tilslutning hos mange af vore Kunstnere. Det maa haabes, at ikke blot de, der allerede nu beskæftiger sig med Illustrering, vil deltage, men at ogsaa andre vil tage Del for derigennem at vinde nyt Land for deres Kunst. De indkomne Arbejder vil blive udstillet i Kunstindustrimuseet som den særlig aktuelle Del af en Bog-Illustrations-Udstilling, der iøvrigt skal omfatte dels Bøger illustreret af nulevende danske Kunstnere, dels Kunstnernes Forarbejder til Illustrationerne. Nytaarsbøger. Blandt vore bogtrykkeriers nytaarsbøger mødte Bianco Luno med Grundtvigs Paaskeliljen, illustreret af Larsen Stevns, Berlingske Bogtrykkeri med Nattevagten for Venus i oversættelse ved Kai Friis Møller, Fr. Bagge med Cai M. Woels og Leo Estvads Nytaarshilsen, Niels P. Thomsen med Om Danskhedens Væsen af J. Chr. Bay og Hjorths Tryk med Kinesiske Krigsdigte oversat af Broby Johansen. Disse bøger repræsenterer som sædvanlig en stor ind­sats fra de paagældende bogtrykkeriers side, men i mange tilfælde maa det beklages, at resultatet som smuk, tidsmæssig tryksag langt fra svarede hertil — og „Bogvennen" vil senere vende tilbage til dette emne. De 25 smukkeste svenske bøger. I nationalmuseet i Stockholm aabnedes den 1. februar en udstilling af de 25 smukkeste bøger fra 1933. Grafiske mapper. Hver maaned en ny grafisk mappe! I december ud­sendte Rasmus Naver en stor og statelig mappe (mon ikke lige lovlig stor for den gennemsnits treværelsers?) med lithografier af Kay Christensen, Ungermann og Sikker Hansen, i januar mødte Axel Salto frem med en mappe­fuld træsnit, og i februar var det Mogens Zider med farvetrykte træsnit. Det vidner om en voksende inter­esse hos kunstnerne for denne kunstform — og at pu­blikum ogsaa er med, fremgaar af, at den ene mappe allerede er udsolgt. British Museum har ved sin danske Repræsentant, Firmaet Levin & Munksgaard, indmeldt sig i Forening for Boghaand­værk. Efter at „Bogvennen" atter er kommet i Gang, er Medlemstallet iøvrigt begyndt at stige kendeligt. Maaske er der nogle danske Biblioteker, der kunde tænke sig at slaa Følge med British Museum, Verdens næststørste Bibliotek .... 39 Søndag den 25. Marts Kl. 10 forevises Udstillingen „De grafiske Teknikker" i Kob­berstiksamlingen for Medlemmer af Forening for Bog­haandværk. Paa Udstillingen ses de Redskaber, som Kunstnerne bruger eller brugte ved Udførelsen af Træ­snit, Kobberstik, Radering og Litografi. Der er frem­hængt Prøvetryk, der viser Arbejdets Gang gennem forskellige Tilstande. Ogsaa Kvalitetsforskellen mellem tidlige og sene Tryk belyses, ligesom Forskellen paa Original og Kopi. Museumsinspektør Erik Zahle vil ved denne Lejlighed give Oplysninger om Udstillingen. Da Kunstmuseet (Sølvgade) i den valgte Formiddags­time er lukket, bliver Indgangen i Museets østre Fløj (til højre fra Hovedindgangen). Der udsendes ikke særlig Meddelelse om dette Møde. Tjekkoslovakisk Bogkunst. I Forbindelse med Udstillingen af tjekkoslovakiske Bøger talte Professor A. Kraus paa et Møde 16. Februar i Kunstindustrimuseet om den tjekkoslovakiske Bogs Historie. Mødet var arrangeret af Forening for Bog­haandværk og Dansk-Tjekkoslovakisk Forening. Pro­fessor Kraus hyldedes i en Velkomsttale af Højesterets­sagfører Rordam. Sluttelig fremhævede Museums­inspektør Erik Zahle noget af det, der havde særlig Interesse paa Udstillingen. — Professor Kraus talte paa Dansk om et interessant Emne. Der var Lejlighed til at bese Udstillingen, og dog havde kun faa Medlemmer indfundet sig. Lad os haabe paa bedre Tilslutning til næste Møde. Boghandler Herm. Lynge er gaaet i Gang med at udarbejde en Oversigt over Auktionernes Bogpriser i Aarene 1931, 1932 og 1933. Den sidste lignende Oversigt i „Bogvennen" gælder for 1930. Vi ved, at et Savn vil blive udfyldt ved Fortsæt­telsen af Boghandler Lynges nyttige Lister, der vil blive tilsendt alle Medlemmeraf Foreningfor Boghaandværk. Foreningens næste Boggave til Medlemmerne bliver Dr. phil. Lauritz Nielsen's Dansk typografisk Atlas 1482—1600, der snart gaar i Arbejde hos J. Jørgensen & Co.'s Bogtrykkeri (Ing. Ivar Jantzen). Værket, der ventes færdigt omkring 1. Maj, vil bringe 100 kronologisk ordnede Folio-Tavler, hvoraf adskillige i flere Farver; disse i Forbin­delse med en udførlig Tavle-Forklaring vil give et fuld­stændigt Billede af Bogstilens Udvikling fra Gotik gen­nem Renæssance til begyndende Barok. Foreningen har erhvervet en til Medlemstallet svarende Del af Oplaget hos Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. Da der ved denne Udsendelse stilles store Krav til Foreningens Midler, vil Værket kun kunne sendes til de Medlemmer af Foreningen, der har betalt Kon­tingent for 1933. Nytilkomne Medlemmer vil modtage Værket mod at betale et Aars ekstra Kontingent, saa langt den reserverede Del af Oplaget rækker. Re­kvisitioner fra nye Medlemmer vil til sin Tid blive ekspederet i den Orden, de er indkommet. Ved straks at rekvirere (Adr. Forening for Boghaandværk, Det kgl. Bibliotek) har man størst Chance for at komme i Betragtning. Bogen om Stephan Arndes bliver mod Forventning næppe færdig foreløbig. Forening f or Boghaandværk. Formand: Museumsinspektør Erik Zahle,Heslegaards­vej 47. Telefon: Helrup 2550. Sekretær: BogtrykkerOlsen,Pilestræde 32.Tele­fon: Central 3371 og 7133- Kasserer: Bibliotekar Victor Madsen, Det kgl. Biblio­tek. Telefon: Central 4444 og 11,444. Foreningens post­konto: 2gg77. Medlemmer af Forening for Boghaandværk mod­tager gratis dels de bøger,foreningen udgiver, dels „Bog­vennen", der udkommer med 3 å 4 hefter aarlig. Med­lemmer har gratis adgang til de af foreningen arrange­rede udstillinger. Foreningen holder i vinterhalvaaret møder med foredrag fortrinsvis om emner, der berører flere af de fag, der beskæftiger sig med bogens fremstil­ling, færdiggørelse og spredning. Indmeldelser i foreningensendes til kassereren, biblio­tekar Victor Madsen, Det kgl. Bibliotek, KøbenhavnK. Kontingent 10 kr. aarlig (for bogfagenes medhjælpere og arbejdere 5 kr.). „Bogvennen". Redaktør: Tegneren Ebbe Sadolin, Kongensvej 22. København F. Telefon: Gothåb i355y. Alle artikler fremsættes for forfatterens eget ansvar. Hefter af „Bogvennen" og de ældre publikationer, hvoraf oplag haves, kan bestilles hos foreningens kas­serer. Annoncer til „Bogvennen" modtager foreningens sekretær. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S. Papir fra A/S De forenede Papirfabriker. BOCVENNEN MEDDELELSER FRA FORENING FOR BOGHAANDVÆ.RK REDIGERET AF EBBE SADOLIN TEGNING AF CHAS. LABORDE (CHR. RIMESTAD-. SITUATIONEN I DEN FRANSKE BOGKUNST) OKTOBER 1934 KAJ BORCHSENIUS: DE »RIGTIGE« BOGOMSLAG.. 41 CHR. RIMESTAD: SITUATIONEN I FRANSK BOGKUNST 46 C. VOLMER NORDLUNDE: INGEN NYE SKRIFTER-50 AUGUST SANDGREN: BOGBIND 52 VIGGO STEN MØLLER: „BEDSTE BOGARBEJDER".... 54 SVEND DAHL, H. S. HENDRIKSEN, AAGE MARCUS, R. PAULLI, EBBE SADOLIN, SIGURD SCHULTZ: BOG­ANMELDELSER 55 MINDRE MEDDELELSER 60 F.E.BORDING*/> nfi\i \<; s<; vnf s • købexhavn u• tl.f. 4671 BOGTRYK LITOGRAFI OFFSET Specialafdeling for PARAGOM Kasseblokke og Gennem­ skrivningsbøger samt For­ mularer i endeløse Baner ANTIKVARKATALOOER OG MERKAXTIIÆ TRYKSAGER NOBEL UDFØRELSE HURTIG LEVERING CENTRAL 4125 AXEIi MlEltSEMS BOGTRYKKERI NIELS HEMMINGSENSGADE 32 KØBENHAVN K. Hariu^ Auder^en^ Bogbinderi i AABOULEVARD 22 Telefoner Central 6652-10652 » IL Hjalmar tfoensen OFFSETTRYK •STENTRYK KARTONNAGEFARR1K Plakater Skilte Etiketter Kartonnager » Ovengaden ov.V.34• Telefon 13643