BILLEDET -MAPPEN - AF AXEL SALTO Det er sikkert nødvendigt at sprede Kendskab til de grafiske Processer, hvis man vil vente dybere Interesse for den grafiske Kunst som saadan og derigennem for Billedet, Mappen og den illu­strerede Bog. Øget Sans for det bløde, fløjlsagtige Litografi, Fotomontagens Stofmodsætning, for Træsnittets summariske Sort og Hvidt og Rade­ringens Streg, der er plastisk som Blindeskrift, Sansen for dette skærper Vurderingsevnen og en virkelig Kærlighed til Grafik som særlig Kunstart bliver da først mulig. Der er Grund til at dyrke denne Kvalitetssans som Modvægt mod det over­haandtagende, kunstindustrielle Verdensprincip: billigt og daarligt; ikke mindst for Bogtrykkeren, for Haandværkeren er det af Betydning, at hans Modtagelighed for Farve-og Stofvirkninger er højt udviklet, da det ligger i hans Haand at realisere Fremtidens uomtvistelige Ideal: billigt og godt. Maa jeg foreslaa følgende, som kan fremme Kendskaben til La gravure. En Forening, inden for hvis Rammer et saa­dant grafisk Pionerarbejde naturligt falder. Grafisk Kunstnersamfund^. Eks., paatager sig at gennem­føre en kunstnerisk og pædagogisk 3-Aarsplan, et Træsnitaar, et Raderingsaar og et litografisk Aar. I det første Aar afholder Foreningen en Udstilling af Træsnit, og til denne Udstilling knytter den Udgivelsen af en Bog, der behand­ler Emnet Træsnit udtømmende, historisk, tek- BOGEN Vi maa glemme smag, stil og anden fordom og tage uceremonielt paa opgaven, siger maleren Axel Salto. nisk og æstetisk. Som Illustrationsmateriale an­vendes, foruden det historiskeStof, originaleKlod­ser af Foreningens Medlemmer, derved spares Clichéudgift og en Række Kunstnere føres frem, forhaabentlig de talentfulde. Bogen gennemgaar instruktivt de forskellige Former for Træsnit og demonstrerer dem gennem Illustrationerne: Træ­snit langs med og paa tværs af Fibrene, Xylografi, Camaieux, Farvetræsnit, „au pochoir"-Teknik o. s. v. Træsnittene skaaret i den rigtige Størrelse med Bogen for Øje, et meget fest, helt over­raskende Billedmateriale; blot at se et 5-farvet Træsnit i 5 Etaper arbejde sig hen mod sin Fuld­tallighed er som en stigende Trommehvirvel. Det næste Aar afholder Foreningen en Udstil­ling af Raderinger og udgiver sdet Bind af Bog­værket, Bindet om Raderekunstens Historie og Teknik, med Illustrationer, dels originale Rade­ringer, dels Gengivelser efter Raderinger, der viser Prøver paa Stregætsning, vernis mou, Aquatinte, og hvad det altsammen hedder, ligeledes med Foreningens Medlemmer som naturlig Medarbej­derstab. Endelig det ødie Aar kommer en lito­grafisk Udstilling og 3die Del af Værket. Det kan se ud, som om jeg mister Interessen for Bogen, efterhaanden som den skrider frem, men det er ikke Tilfældet. Den bliver i Virkeligheden bedre og bedre, saa god at et spendabelt Fond maaske gerne vil hjælpe med til at realisere Planen. Vægten skal helt igennem lægges paa, hvad der er levende, har Spiren i sig til Vækst eller er i Pagt med Tidens Tempo og Teknik. Udover en natur­lig historisk Placering skal f. Eks. en ukurant, overflødiggjort Kunst som Kobberstikket ingen Rolle spille, til Gengæld kan man saa faa et Ka­pitel om Fotomontage. Maaske er en helt anden Opdeling af Stoffet at foretrække og maaske er en anden Udgivelsesmaade bedre, det staar i hvert Fald fast, at Værket skal fremtræde i en festlig Dragt til dens Glæde, der tager det i Haanden. Kære Læser, ser du ikke Bogen for å\g\fra Blokbog til Hurtigpresse, et Baal i sort og rødt og blaat. Nu har vi skabt Kendskab til og forhaabentlig Interesse for det grafiske Blad; samtidig har vi muligt hos nogen vakt Lysten til at have Billeder om sig, eje dem. Dette var en Del af Meningen og kun af det gode, men naar et Træsnit koster 15 Kr. og Manden kun har 15 Øre, hvad saa? — Aviserne maa kunne sprede Kunsten ud til dem, der ikke har Raad til at købe kvalitetsprægede Blade, samtidig med at de lider af Billedtørst. Hvis en Avis i sit Søndagsnummer bringer et Helsides­billede, Tegning, Træsnit, Litografi eller Farve­bilag, saa vil Køberen efter 3 Maaneders Forløb have 12 smukke, uholdbare Reproduktioner hæn­gende paa sin Væg, 12 satiriske Tegninger, 12 Dyretræsnit eller 12 Litografier af dejlige Piger, og naar han saa har set paa dem i nogle Maa­neder, saa smider han dem væk ogfaar 12 splinter­nye Piger op. Avisen kan bringe -Serier af Por­trætter, Landskaber, aktuelle Satirer, Karika­turer, Dyr, hvad det skal være, af de bedste Kunst­nere i Landet, som Aviser har Raad til, og dog koster hvert Billede kun 15 Øre; saa kan man læse Bladet ovenikøbet, om man synes. Billederne har ens Format, man kan blive ved med at skifte i de samme Rammer. Man kan ogsaa samle dem i Mapper, saa de ikke gulner. Mon ikke en god Serie vilde være Pengene værd som Reklame for sin Avis! Mellem Billedet og Bogen ligger den grafiske Mappe. Af Bogen er kun Bindet bevaret, men hvor Mappen fremtræder i sin bedst motiverede Skik­kelse: en Række grafiske Blade medindreSammen­hæng i et Omslag, der er som enGeneralnævner for heleVærketsAand,ligger Tekstenlæseligmen usyn­lig gemt mellem Billederne. Dette er den grafiske Mappes Karakteristik, saaledes opfattet bliver den en Kunstart for sig i Smag med Masereels tekst­løse Billedbøger, men uden denne Genres kine­matografiske Præg. Jeg vil nævne et Eksempel; En af mine Venner boede som Rekonvalescent i en lille sydfransk By „La Gaude" nogle Mil oppe i Bjergene fra Nizza. I de tidligere tæt befolkede, nu ganske øde Bjerge gik han Maaned efter Maa­ ned alene omkring ad gamle romerske Hærveje eller tilgroede Spor, forbi forladte Borge, over æld­ gamle Broer og langs Terrassestensætninger, en sammensunken Verden, og mellem disse døde Ting skar han en Række Træsnit „Les sentiers per­ dus'1'', de tabte Stier, som i en Sum rummede hans Fornemmelse af al Tings Forkrænkelighed. Han skar „Stien mellem Oliventrær", „Den runde Bænk", „Broen", „Vandmøllen", „Sumpen", „Slottet"; hver enkelt Ting betød noget, hvert Sted havde han haft sine Oplevelser, Møder med Fugle, Firben og Hyrder. Han skar og trykte Billederne, lavede passepartouterne, kli­strede Mappen sammen i Ryggen med Maler­lærred, skar Teksten udenpaa, skrev, nummere­rede — naa ja, saa gjorde han ikke mer, men dette blev i sin Form den typiske grafiske Map­ pe: Et fast formet, rundt Arbejde; et personligt Vidnedsbyrd i en personlig Form, ikke nogle til­fældige Blade lagt i et tilfældigt Hylster. Een bliver vemodig over det forbigangne, een kaster sig glad ud i det nærværende, een elsker Dyr, een Børn, een Hedenskab. Der er glædeligvis mange Slags Sind, og ingen skal misagtes af den Grund. Begrebet Bog er mangfoldigt; man kan betragte det fra mange Synsvinkler, man kan bl. a. stille to Kategorier op mod hinanden: Bogen som Brugsgenstand og Bogen som Kunstværk. De to Kategorier gaar gradvis over i hinanden, en ab­solut Grænse er umulig at sætte; der er dog ingen Tvivl om, at Fremtiden i højere Grad vil rendyrke de to Typer paa Overgangsformernes Bekostning. Paa den ene Side staar de absolute Brugsgen­stande, hvis Form fra Aar til Aar slibes mere og mere formaalstjenligt til, den ligger i det væsent­lige fast. Hertil hører Telefonbogen og statistisk Aarbog, der er en meget smuk Tryksag. Til den samme Kategori, den funktionelle Bog, hører rettelig ogsaa Romanen, og her har Forening for Boghaandværk gjort en forfriskende Indsats ved Udgivelsen af Gorki's „Min Barndom", en i det væsentlige mønsterværdig omend noget glædeløs Publikation. Det er en heldig Retning, dansk Bog­tryk her er slaaet ind paa, væk fra Pastichen og alt det gamle Optryk, som tager Pengene og Ma­skinerne, men ved Siden af Arbejdet med Bogen som Meddelelsesinstrument maa løbe den tilsva­rende Rendyrkning af Bogen som Kunstværk, hvor alle den moderne Tryktekniks Muligheder kommer til Udfoldelse. Til denne 2den Kategori hører Bogen med fotografisk Udstyr, hvis Betyd­ning man ikke kan sætte højt nok, paa Grund af denne Tekniks voldsomme Udvikling og saa Bogen som den i egentlig Forstand kunstneriske Ting, hvor Tekst og Dekoration smeltes suverænt sammen. Her ligger efter min Mening Bogkun­stens store Mulighed for Fornyelse ved Maskinens Hjælp, Dybtryk og Farver. Hvis Kunstneren og Bogtrykkeren kan se bort fra Traditionen, ligesom Gutenberg gjorde, da han opfandt Bogtrykker­ kunsten, hvis de kan glemme Smag, Stil og anden Fordom, saa har de i Nutidens Reproduktions­teknik saa rigt et Instrument at spille paa, at de kan spille Bogen helt ud af sit gamle Leje, og det vilde virkelig være fortjenstfuldt, noget i Retning af Aldus' Opfindelse af Lommeformatet. Spredte Træk i den store Verden viser Tendensen, maatte nu Danmark ikke, sin Tradition tro, tøve alt for længe. Bogen lærer Udtryksfuldhed af Plakaten, Teksten springer i Øjnene og det farvede bliver rigtig farverigt. Vi maa hen til at tage ucere­monielt og humørfyldt paa Opgaven, og saa skal det sluttelig nok vise sig, at Linien fra det 20de Aarhundredes glade Billedbog til det 14de Aar­hundredes illuminerede Haandskrift slet ikke er saa knækket. Duk Bogen under med Hovedet og den vil stige op af Foryngelsens Bad i ny straalende Dragt — Livet er saa kort. Vignetterne er efter tegninger af Axel Salto.