BOGANMELDELSER Det er »Bogvennencs hensigt i denne rubrik at bringe en række smaa boganmeldelser, i hvilke der hoved­sagelig er anlagt rent bogmæssige synspunkter. Naar en bog fremhæves for sine dyders eller sine lyders skyld, saa gøres dette ganske uafhængigt af dens litterære egenskaber. I det følgende skriver bl. a. museumsdirektør Sigurd Schultz, museumsinspektør Erik Zahle og arkitekt Ole Wanscher om nyudkomne bøger. I forældet Dragt. Danmarks Kirker. Udg. af Nationalmuseet. Hefte 1-3. Præstø Amt. Ved Chr. Axel Jensen og Victor Herman­sen. G. E.C. Gads Forlag. 1933. Trykt hos Bianco Luno. Ved det store Flertal af moderne, illustrerede Bøger om Arkitektur, Kunst og Kunstindustri savnes den ele­mentære Ting, at Billedernes Størrelse, Beskæring og Placering, paa Siden og indbyrdes, følger et vist System. I ni af ti Boger vil Fotografier og Tegninger være store og smaa mellem hinanden, efter Udgiverens ganske vil­kaarlige Skøn om, hvad der skal fremhæves. Dette Forhold føles stærkt i Nationalmuseets nyligt paabegyndte Storværk Danmarks Kirker, hvoraf er ud­kommet 3 Hefter, omhandlende Præstø Amt. Dr. Ma­ckeprang redegør i Forordet for den beundringsværdigt klare og faste Plan, der følges ved Kirkebeskrivelserne; Hensigten er at give „en udtømmende Oversigt over det vidtspredte Stof, gennem hvilket „Trap" og Dan. Bruuns „Danmark" hidtil har været den ret nødtørftige Vejleder". Og det hedder: „Kunstkritiske Domme baade rosende og dadlende kan højst antydes ved et enkelt Ord; i saa Henseende er det Billederne, der skal tale". Værkets hele Form er da tydeligt ment at skulle være det neutrale systematiske Leksikons, som uden at skele til den større eller mindre kunstneriske Værdi pu­blicerer Danmarks ca. 2000 gamle Kirker. Desværre har man beholdt (det nye!) „Trap"s forældede Dragt. Danmarks Kirker er en „rigt illustreret" populær Haandbog uden Pretentioner om i sig selv at være smuk, den skal heller ikke, som Dr. Mackeprang be­mærker, overflødiggøre yderligere Arbejder om enkelte af Monumenterne. Billedmaterialet bestaar af Fotografier, Planopmaa­linger og Gengivelser efter ældre Tegninger, og det er øjensynligt paa Forhaand opgivet at finde en fast Ramme, der kunde binde det sammen, naar und­tages, at samtlige Planer er i samme Maalestoksforhold 1:300, hvorved det bliver muligt at sammenligne Kir­kernes Størrelser. Alle Billeder er indsatte i Teksten, snart foroven, snart midtvejs; der er ikke taget det fjerneste Hensyn til, om de modstaaende Sider kan gaa i Spand sammen, store Detailbilleder af Prædikestole og Alterkalke knuserEksteriører og Interiører,Formatet af Kirkebygningerne gaar mangen Gang fuldstændig tabt, man blader ligegyldig forbi; det burde være en Hovedregel, at smaa og store Ting aldrig sidestilles. Og dette er saa meget mere Synd, som Museet har præsteret et stort Arbejde for at gennemfotografere Kirkerne. Fotografierne er dog for ofte prægede af de ugunstige Omstændigheder for Optagelse (indeklemtBeliggenhed, daarligt Lysforhold) (Varpelev Kirke, geng. S. 404 er saaledes helt gal i Perspektiven), ogder kunde være An­ledning til at spørge, hvorfor man ikke har suppleret Billederne med Flyverfotografier, herigennem vilde det have været muligt at vise specielt Landsbykirkens Om­givelser og Placering i Landskabet. I C. Th. Sørensens Bog om Parkpolitik i Sogn og Købstad findes et hen­rivende Billede af Slots Bjergby Kirke ved Slagelse, set fra Luften. Samtlige Ætsninger er stærkt skæmmede af den kendte sorte Randlinie, der gør selv det smukkeste Fotografi — og der findes mange smukke og velbe­skaarne — dødt og postkortagtigt; Papiret er glittet og sikkert let at trykke paa, dets eneste Undskyldning. Skriften er en letlæselig fransk Antikva. Ole Wanscher. Symbolsk og kubistisk. Funktionalismen (en desværre afdød Kunstopfattelse, nu afløst af Kunstretningen „Funkis", som man for­gæves haabede var dødfødt) forlangte i sin Tid Over­ensstemmelse mellem Indhold og ydre Form. Det kan somme Tider være svært. Maleren Vilh. Bjerke Petersen har skrevet en Bog om Kubisme, under Titlen: „symboler i abstrakt kunst", og overdraget C. Volmer Nordlunde at sætte den op i en tip-top style moderne. Det er lykkedes fortræffeligt, men der er en pudsig Dualisme i den — expressionistisk set. Thi medens Forfatterens Omgang med den højere Filosofi stedvis virker noget naivt, saa er Bogtrykkerens Indsats udpræget overlegen. Filosofiens Demonstration i tegnet Streg er i denne Bog næppe altid noget for voksne Mennesker, og det er tvivlsomt, om Bjerke Petersen ved, hvad et Symbol er for noget. For Nord­lunde har der derimod ikke været uklare Begreber. Han har tilrettelagt Bogens Udstyr uhyre enkelt, med en jævn Fornemhed, som netop tiltaler os nu i dette Aar. Adskillige Detailler er særdeles velbetænkte og fint be­regnede — læg Mærke til Paginatallene, Tegningernes Signaturer og ikke mindst Billedteksterne, knagende godt gjort og dog aldeles pretentionsløse. Man nærer ikke Tvivl om, at denne Bogtrykker har lært det bedste i tysk „elementær Typografi" og i engelsk Tradition og derefter omstøbt det hele til dansk. Bogen udmærker sig ved, at der ikke findes et eneste stort Bogstav i den. Paa det Punkt ligner den ganske nøje de Skrifter, som Forfatteren Martin Petersen (senere Ejer og Grundlægger af „Kobberstikhuset" i Dronningens Tværgade) udgav for 50 Aar siden. Hvor­for er der Punktum efter alle Rubrikkerne? Det er da ufunktionalistisk. S. S-z- Ny Bog-Type. Fra ovennævnte Nordlundes Trykkeri er ogsaa udgaaet et af de interessanteste Bogarbejder, vi har set i mange Aar, det statelige Folio-Værk om „Charlottenborg. Hi­ storie, Opmaaling. Udgivet af Kunstakademiet". Der har været adskillige kyndige Hjælpere — Tilrettelæggel­ sen er, ifølge Tekstens Ord, foretaget af Arkitekterne Ib Andersen og Viggo Møller-Jensen, Udgivelsen forestaaet af Professor Kai Gottlob, Bibliotekar Aage Marcus og Ar­ kitekt Steen Eiler Rasmussen, allesammen Folk, der har Forstand paa de Dele. Der er anvendt samme Skrifter som i Symbolbogen, omend i andre Grader, nemlig en smuk, rolig, graa Mediæval-Type til Tekst og Billedtitler og et kraftigt, sort Snit i Kapiteloverskrifter, Tavle-Signaturer og til­ lige paa Titelbladet, hvor den gør en god Virkning. Bogen er fuld af Finesser. Der er ingen Punktum'er efter Rubrikker (sat med Brødskriftens Versaler), men derimod efter Kapiteloverskrifter (sat med det halvfede Snit); altsaa Variation efter Skriftbilledets Farve. Der anvendes klare Indrykninger ved Afsnits Begyndelse, men ikke umiddelbart under Rubrikker; fortrinligt. Endelig har man regeret frit og udogmatisk med Billed­ titler og dog faaet en udmærket Holdning paa dem. Interessantest er dog Tilrettelæggelsen af en bred Indermargen, der optager Noter, Henvisninger og smaa Illustrationer. Det er overordentlig praktisk baade for Forfatter og Læser, og det ser godt ud, fordi man har faaet Ro over de mange Smaastykker i Margenen. Som dette er gjort, har man faktisk anvist en helt ny Type for en videnskabelig, illustreret Bog — en farbar Vej, som bør blive normgivende. Naar Nordlunde i sine Tidsskriftartikler har hævdet, at man bør holde sig til en Skrift, indtil man kender den til Bunds, og at de nyere typografiske Bestræbelser alt for eensidigt holder sig til Reklame-Tryksager i Stedet for at paatage sig en haardt tiltrængt Reformering — saa betegner dette Værk et praktisk Bevis for hans Paastandes Rigtighed. F. Hendriksens Klichéanstalt, Pacht & Crone (Lystryk) og Fotograf Vagn Guldbrandsen har Ære af deres Arbejde med Illustrationerne. Det er en Glæde at se den fyldige graa Tone i Hendriksens Autotypier. Selv om han øjensynlig har faaet et fortrinligt Materiale fra Guld­brandsen, saa er Tonen godt holdt. Der skal gøres Vrøvl over, at Dobbelttavlernes Signa­turer er anbragt paa den blanke Forside og ikke, som ellers i Bogen, paa Billedsiden. Det er ulogisk og be­sværligt for Læseren. Og saa kan Bogen slet ikke be­skæres af Bogbinderen, fordi adskillige af Tavlernes Billeder, især Lystrykkene, gaar helt ud til Papirets Kant og Tavlesignaturerne staar alt for yderligt! Hvem er den Synder, der har dette paa Samvittigheden? 5. S-z. Stil og Statelighed. Et „grumme" dygtigt Værk — som man vilde have sagt i gamle Dage — er Dr. Ellings og Arkitekt Sten Møllers „Holmens Bygningshistorie 1680—1930", ud­ sendt al Selskabet til LMgivelse af danske Mindesmærker og trykt hos Langkjær. Det er lige saa fornemt og lige saa stateligt som Charlottenborg-Bogen, og man har forsøgt sig med det samme høje Format som i den. Der vil nok være dem, der i Henseende til dekorativ Skønhed foretrækker denne Bog for den foregaaende. Men nu er vi jo mere praktisk anlagt. Den kan ikke gøre Krav paa samme principielle Interesse, og det kan næppe nægtes, at den voldsomme Cicero, der er be­ nyttet som Brødskrift, virker lidt for regelmæssig og be­ sværlig for Læsningen. F. Hendriksens smukke Autotypier kommer vel heller knap saa godt til deres Ret paa det Papir, man har valgt her. Til Gengæld er der ikke lavet nogen Bommerter med Hensyn til eventuelle Beskæringsmuligheder. Kolum­ nens Format er stramt holdt, ogsaa i Tavlernes Teg­ ninger, og Værket leveres indbundet i et pænt Bind. Der har været et fast Styr over denne Bogs Tilrettelæggelse — den er et vældig bravt Stykke Aroejde. S. S-z. En Illustreret Bog. Johs. V.Jensen, Udvalgte Myter med Originallitogra­fier at Anton Hansen. Selskabet for grafisk Kunst 1932, Nordlundes Bogtrykkeri, Cato's Stentryk. Naar Anton Hansen illustrerer Udvalgte Myter af Johs. V. Jensen med Litografier, vilde det være uretfærdigt at spørge, hvordan Illustrationerne staar til Indholdet; man vil ikke engang med Rimelighed kunne anføre, at denne eller hin Illustration kunde en anden Kunstner maaske have givet bedre Form. Men derimod maa det være berettiget at undersøge, hvordan disse nye Ar­bejder af Anton Hansen forholder sig til hans tidligere Ting. Anton Hansen har som Bladtegner et haardtJob: hurtig Produktion over opgivne Emner. Det er Krav, som faar mange til at stivne, saa ikke engang de Mulig­heder udnyttes, der ligger i den af Kæmpeoplaget be­tingede grove Teknik. Lad da hans Gerning som Blad­tegner være noget af en Forklaring paa, hvorfor hans Illustrationer til Johs. V. Jensen virker saa lidet karak­terfulde som gjort i Hast. Mærkeligt er det dog, at man savner den frie Fantasi, som den unge Anton Hansen i sin Tid udfoldede; hans Arkitekturbilleder i „Ekstra­ bladet" var levende-, de var ikke nøgternt deskriptive, som alle hans Illustrationer nu i større eller mindre Grad. Tag som Eksempel Illustrationen til Myten „Hjertet", hvor man endnu sporer den oprindelige Kunstner i de morgendueliges Grimasser, mindre i deres Gestus og slet ikke kan finde ham i Gadeper­spektivet, som er mærkværdig blottet for et suggestivt Moment; netop i et saadant Gademotiv med Facader, der krummer sig, saa Gaden bliver et Rør af uimod­sigelig Dybde, eller med andre lignende Midler kunde Anton Hansen i sin Tid frugtbargøre sin Arkitektur­følelse og sin Billedfantasi. Rent som Bog frembyder dette Værk mindre Inter­esse, thi man maa gaa ud fra, at Illustrationerne har været enebestemmende for Formatet. E. Z- Et nyt navn. I rækken af habile grafikere, der giver sig af med bogkunst, er netop indtraadt en ny mand ved navn Povl Christensen. Og da denne række ved nøjere eftersyn ikke er saa værst lang, er der al mulig grund til at byde ham velkommen. Povl Christensens speciale er træ­nittet, og han har gjort sig bemærket med illustra­tionerne til „en landsbydegns dagbog", som selskabet for grafisk kunst for nylig har udgivet. (Trykt i Det Ber­lingske Bogtrykkeri). Christensen hører til den kreds af unge kunstnere, der samler sig om kunstakademiets atelier for grafisk kunst, hvor der arbejdes under professor Aksel Jørgensens ledelse. Og han viser en ikke ringe teknisk færdighed, og er i sin benyttelse af de fine, næsten xylografiske snit en af de faa kunstnere, der fortsætter den teknik, som Johannes Larsen med bistand af xylograf Hendriksen i sin tid satte sig ind i og skabte saa smukke arbejder i. Ogsaa i de hjemlige landskabsmotiver er han i slægt med fynboerne, og hans illustrationskunst er præget af en naturlig og vederhæftig tone, som forhaabentlig snart igen faar lejlighed til at klinge. E. S. En jubilæumsbog. At det blev en statelig bog. Det Berlingske Bogtrykkeri udsendte til sit 200 aars jubilæum i oktober, det kom ikke som nogen overraskelse. Man kendte trykkeriets smukke nytaarsbøger, og her var jo en lejlighed til at strenge sig ekstra an. Det havde man ogsaa gjort. Sats, tryk, papir og bogbind — et stykke boghaandværk i mesterklassen! E. S. „Mammutbogen". Mens vi i dette hefte er ved de illustrerede bøger, er det værd at lægge mærke til den smukke prøve paa slagsen, der nylig er udkommet. Sikker Hansens og Johs. V. Jensens Mammutbog. (Gyldendal. Winther & Win­thers litografiske trykkeri). Det er en prægtig billedbog, dog maaske nok mere for voksne end for børn. Og tegninger som mammutten i snestormen har de kunstneriske linier af det store for­mat. — Men å propos det store format i almindelig proportionsmæssig forstand, saa er det vist nok en mis­forstaaelse at sætte billedteksterne med en saa stor skriftgrad, som det er gjort her. Tegningerne er i al deres enkelhed saa klart og præcist udførte, at en spink­lere og elegantere tekst vilde klæde dem bedre. E. S. Et bogkatalog. Ligesom det gælder bøgerne, saa har bogkatalogerne heller ikke altid det udseende, de burde have. Og det kan være kedeligt nok for dem, der faar dem ind ad dør­sprækken og sikkert heller ikke fordelagtigt for dem, der lægger pengepung til. For et bogkatalog opstillet med lidt kunstnerisk fantasi og hittepaasomhed virker utvivl­somt mere efter sin hensigt, end et katalog stillet op efter de gængse varefortegnelsesprinciper. I bunken træffer man imidlertid fra Hagerups Forlag et, der tiltrækker sig opmærksomheden, dels ved sin ro­lige overskuelighed og dels ved lidt artistisk incitament. Og det til trods for, at det er trykt paa rotationspresse i den enkleste og billigste form. Bogfortegnelsen er sat jævnt og ligetil, og ved hjælp af gule farveflader, der trykkes henover satsen, frem­hæves enkelte partierpaa enmeget virkningsfuldmaade. I forbindelse med disse gule flader findes smaa forfatter­portrætter, tegnede i enkel, klar streg. Det er et saadant bogkatalog, man med fornøjelse kigger igennem. E. S. Fra Hagerups Bogkatalog. MINDRE MEDDELELSER Vi kan lære af den moderne avis. Ved Forening for Boghaandværks møde den 13. november i Kunstindustrimuseets foredragssal holdt arkitekt Steen Eiler Rasmussen et foredrag over emnet „en arkitekt tilrettelægger en bog". Som udgangspunkt blev be­nyttet to publikationer, som arkitekten i øjeblikket ar­bejder med: „Britisk Brugskunst", som udgives af Kunst­industrimuseet samt en bog om London. En række lys­billeder viste karakteristiske prøver paa tekst og billed­sider, og foredraget, hvori der bl. a. blev sagt, at bogens mænd havde meget at lære af den moderne avis, viste sig at have saa meget fængstof i sig, at der kom en livlig diskussion igang bagefter. I denne deltog bogtrykkerne Johan Olsen og Nordlunde, forlagsboghandlerne Koppel og Jespersen, bogbinder Anker Kyster, boghandler Sandal og museumsinspektør Erik Za^e­ „Ungdomens bokvecka". Lørdag den 5 november startede man i Sverige en „ungdomens bokvecka", som havde til hensigt at stimulere børnenes læselyst og lede den i fornuftig retning. Det skete med stor deltagelse fra publikum og presse, saa­ledes bragte Stockholmavisen „Dagens Nyheter" hele to illustrerede artikler herom paa sin lørdagsforside. Som et led i agitationen havde man i skolemuseet arrangeret en A.B.C.bogudstilling, som viste en række gamle læsebøger gennem 300 aar. Den ældste bog var fra 1611, og da forfatteren af den endvidere var pro­fessor i runeskrift, havde han begyndt den med et rune­alfabet, som de stakkels børn var nødt til at lære sam­tidig med den almindelige A.B.C. Særlig lykke gjorde en læsebog fra det attende aarhundrede, der i en række pædagogiske billeder viser den artige drengs udvikling til en statelig mand med sort overskæg, mens den dovne dreng bliver til en dranker med uredte bakkenbarter. Foruden udstillingen og en lang række foredrag med film og lysbilleder havde man udsendt en katalog „1001 bocker for Sveriges ungdom" paa 72 sider i sort oktavfor­mat. Det var bl. a. udarbejdet af Stockholms stadsbiblio­teks mgdomsavdelning, og havde til hensigt at være en bistand for de unge selv, men ogsaa for forældre, biblio­tekarer, lærere og andre ungdomsledere. Den gav en omfattende fortegnelse over fornøjelsesbøger og værker af den mere belærende slags og var inddelt efter de for­skellige alderstrin. Denne rigt illustrerede katalog ind­ledes med et originalbidrag af Selma Lagerlof „Jul­klappsboken, ett barndomsminne från Mårbacka". International bibliotekskongres. I udstillingsbyen Chicago afholdtes 16.—21. oktober en stor international bibliotekskongres i forbindelse med American Library Associations kongres. Fra Skandinavien var Sverige og Norge repræsenteret, men ikke Danmark. Tidsskrifter. Paa kunstindustrimuseets bibliotek findes for tiden føl­ gende udenlandske tidsskrifter, der behandler bog­ kunst, grafisk kunst og bibliofile interesser: Gebrauchsgraphik. Berlin. Commercial Art. London. Printers Ink Monthly. New York. Nordisk Boktryckarekonst. Stockholm. Norsk Trykk. Oslo. Archiv fur Buchgewerbe und Gebrauchsgraphik. Offset-, Buch-und Werbekunst. Leipzig. Typographische Mitteilungen. Berlin. Philobiblon. Wien. The British Printer. The British Bookmaker. The British Litographer. London. The Inland Printer. Chicago. Arts et Métiers Graphiques. Paris. Il Risorgimento Grafico. Milano. Nordisk Tidskrift for Bok-och Biblioteksvåsen. Stock­ holm. Zeitschrift fur Biicherfreunde. Leipzig. Archiv fur Buchbinderei. Halle. „Alice in Wonderland". Lewis CarroVs verdensberømte børnebog „Alice in Wonderland" har været genstand for forskellige biblio­grafers undersøgelser, bl. a. angaaende hvor mange sprog den er udkommet i, og dr. Lehman-Haupt har i „Philobiblon" konstateret 13 sprog. Da han imidlertid ligesom en anden Carrol-bibliograf Falconer Madan har glemt den danske oversættelse, har boghandler Kay Larsen i „Philobiblon" nr. 7 1933 gjort opmærksom paa disse forsømmelser og henvist til, at der findes en ud­gave fra 1875 „Maries hændelser i Vidunderlandet" samt en senere fra 1930. Et tidsskrift gaar ind. „The Bookman", det førende amerikanske, litterære maanedsskrift, har paa grund af finansielle vanskelig­heder maattet gaa ind. Det afdøde blad blev 38 aar gammelt. Dyr førsteudgave. En af de højst betalte førsteudgaver fra de sidste aar er Hitlers „Mein Kampf". I „Berliner Antiquariat Hell­mut Meyer & Ernst" er prisen 120 Rmk. Hoover som bibliotekar. Den tidligere amerikanske president Herbert Hoover vil ifølge „Philobiblon" helt og holdent hellige sig bi­blioteksvirksomheden i det af ham grundede Hoover War Library. Han ansættes og betales som bibliotekar. Sidste bog fra Ashendene Press. Ashendene Press, en afde sidsteprivatpresser i England, forbereder sig nu paa at udsende sit allersidste værk. Det bliver andet oplag af „Daphnis et Cloe" i fransk oversættelse. Første oplag fik en sorgelig skæbne, det blev trykt i 1931 — men havnede med ganske faa undtagelser i flammerne. Da den paa japanpapir trykte bog var fær­dig, opdagede man, at trykfarven var mangelfuld, saa­ledes at den smittede af. Og det kunde en Ashendene Press-bog jo ikke være bekendt, saa oplaget blev som sagt brændt. I 1934 kommer imidlertid en ny udgave trykt paa engelsk bøttepapir. „Russerne som illustratorer". I en international konkurrence om illustrerede bøger som „The Limited Edition Club" i New Tork havde udskrevet, og hvor præmiesummen var af det rette amerikanske format, viste der sig at være en ualmindelig stor tilslut­ning fra russiske kunstnere, idet over et dusin kendte og ukendte tegnere gjorde sig fordelagtigt bemærkede. Mellem de 30 værker af verdenslitteraturen som New York-klubben havde udvalgt, som særlig velegnede til illustrering, havde Dostojevski's „Brødrene Karamasov" lokket hele fire moskvakunstnere, og blandt de øvrige populære værker var de Costers ,,Thyl Eulenspiegel" og Rabelais „Garagantua". Første præmie paa 2,500 dollars gik til Moskva, anden paa 1,500 til U.S.A. og mellem de tre sidste præmier paa 1000 dollars finder vi de to kendte Pariser-illustra­torer René Ben Sussan og Sylvain Sauvage. Flere af de paagældende bøger vil blive udgivet i for­skellige lande, deriblandt Anna Karenin i Moskva stats­trykkeri, Don Quixote i Spanien og Canterbury Tales i England. 450 aars jubilæum. I aar er det 450 aar siden bogtrykkerkunsten blev indført i Sverige. Dette fejres paa forskellig maade, og „Svenska boktrykareforeningen" har nedsat en komité, der forestaar arrangementerne, deriblandt en ud­stilling, der belyser visse perioder af svensk bogkunsts historie. En dyr Shakespeare. Paa lord Rosebery-auktionen i juni betaltes 14,500 Pund Sterling — c. 300.000 kr. — for den første folioud­gave af Shakespeares skuespil (1623). Køberen var dr. Rosenbach, og prisen anses for at være den højeste, der nogensinde er betalt for en enkelt bog paa en engelsk auktion. 20 Kun ved i udstrakt Grad at regne med Imødekommen og Hjælp hos Bogfagenes Mænd er det muligt for Bestyrelsen for Forening for Boghaandværk at virkeliggøre Foreningens nye Program, der ganske vist er uskrevet, men som ikke kan virkeliggøres af Foreningen alene. Naar dette Hefte har kunnet fremkomme saa forholdsvis kort efter at den nye Be­styrelse er tiltraadt, skyldes det i høj Grad den Velvilje, som Annoncørerne har vist Bogvennen i dens nye Skikkelse. Vi takker for denne Velvilje og haaber, den vil vise sig varig. Maxim GorkV s „Min Barndom" sendtes Medlemmerne i Forlagsbind, der er udført for Heftningens Vedkommende hos Al S J. H. Schultz, medens Resten af Arbejdet er udført af Bogbinder August Sandgren, der er blevet bistaaet af sine Brødre; dog er Titlerne paatrykt hos Hofbogbinder Carl Petersens Enke. For den Støtte, der saaledes er ydet os, fremsætter jeg herved Foreningens Tak. Erik Zahle. Forening for Boghaandværk. Formand: Museumsinspektør ErikZahle, Heslegaards­vej 47. Telefon: Helrup 2550. Sekretær: Bogtrykker Olsen, Pilestræde 32. Tele­fon: Central 3371 og 7133. Kasserer: Bibliotekar Victor Madsen, Det kgl. Biblio­ tek. Telefon: Central 4444 og 11,444. Foreningens post­ konto: 29,977. Medlemmer af Forening for Boghaandværk mod­ tager gratis dels de bøger, foreningen udgiver, dels „Bog­ vennen", der udkommer med 3 å 4 hefter aarlig. Med­ lemmer har gratis adgang til de af foreningen arrange­ rede udstillinger. Foreningen holder i vinterhalvaaret møder med foredrag fortrinsvis om emner, der berører flere af de fag, der beskæftiger sig med bogens fremstil­ ling, færdiggørelse og spredning. Indmeldelser iforeningen sendes til kassereren, biblio­ tekar Victor Madsen, Det kgl. Bibliotek, København K. Kontingent 10 kr. aarlig (for bogfagenes medhjælpere og arbejdere 5 kr.). „Bogvennen". Redaktør: Tegneren Ebbe Sadolin, Kongensvej 22. København F. Telefon: Gothåb i355y. Alle artikler fremsættes for forfatterens eget ansvar. Hefter af „Bogvennen" og de ældre publikationer, hvoraf oplag haves, kan bestilles hos foreningens kas­serer. Annoncer til „Bogvennen" modtager foreningens sekretær. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S. Papir fra A/S De forenede Papirfabriker. Kunsthaandværkerannonce for Kaj Bojesen, tegtg af Aksel Salto. r BOGVENNEH MEDDELELSER FRA FORENING FOR BOGHAANDVÆRK REDIGERET AF EBBE SADOLIN VIGNET TIL AXEL SALTOS ARTIKEL: BILLEDET -MAPPEN -BOGEN MARTS 1934 VILH. SLOMANN: ANKER KYSTER 21 ANKER KYSTER: GAMMELT OG NYT OM BØGER OG DERES BIND 23 R. PAULLI: STRITTER BOGEN-26 A. SALTO: BILLEDET -MAPPEN -BOGEN 27 AARETS BEDSTE BOGARBEJDE 30 J. PLESNER: OM ILLUSTRATION SOM BOGKUNST.... 33 SIG. SCHULTZ, ERIK ZAHLE: BOGANMELDELSER.... 35 MINDRE MEDDELELSER 38 FR. BAGGES K G L. H O F BOG T R Y K K E R I GOTHERSGADE 14G. KØBENHAVN • TELEFONER: CENTRAL 40 OG 4040 TRYKKERIETS SPECIALITET: VIDENSKABELIGE VÆ-RKER ILLUSTRATIONS-OG FARVETRYK FØRSTE KLASSES UDFØRELSE BØGER SÆTTES UDELUKKENDE PAA MONOTYPE ENESTE ENKELT-BOGSTAV SÆTTE-OG STØBEMASKINE *88 TO BOGER fra Nordlundes Bogtrykkeri fik nedenstaaende Omtale: Charlottenborg Som dette er gjort, har man faktisk anvisten hel ny Type for en videnskabelig illustre­ret Bog — en farbar Vej, som bør blive normangivende. (Bogvennen). vilh. bjerke petersen: symboler i abstrakt kunst Bogen er i sig selv rent ty­pografisk set et Kunstværk. (Dagens Nyheder). Bogens Udstyr uhyre enkelt, med en jævn Fornemhed, som tiltaler os nu i detteAar. (Bogvennen). MORDL Bogtrykkeri • P. Hvitfeldtsstræde 9 • København K Telefoner: Central 1380 • Central 13809 Harius Andersens Bogbinderi AABOULEVARD 22 Telefoner Central 6652-10652 €HR. BACKHAUSEN trykker alt — undtagen Priserne ODENSEOADE 4 — 6 TELEFON CENTRAL 9378