ENGELSKE BØG E R AF C. VOLMER NORDLUNDE Den nylig afsluttede Udstilling i Kunstindustri­museet var af mere end almindelig Interesse ved sin Kombination af Bøger fra omkring Aarhun­dredskiftet og Bøger fra 1932. Museet havde fra First Edition Club i London laant Jifty best Books ig32, og Forening for Boghaandværk kunde ved Imødekommenhed fra en Samler vise et Udvalg af Tryk fra de engelske Privatpresser, som det er en Sjældenhed at se. — Udstillingen gav paa den Maade ikke blot etGennemsnit afmoderne engelsk Bogtryk, men tillige Grundlaget for hele den Ud­vikling, der har fundet Sted fra Halvfemserne, da William Morris grundlagde Kelmscott Press. Privatpresserne. Set fra vor Tid med sin nye Stilopfattelse, virker en Del af Privatpressernes Bøger meget gammel­dags, men flytter man Tankerne over til det 19. Aarhundredes Slutning, skifter Billedet. Vi ser da en Typografi, der ikke er stort andet end en Ud­vanding af Empirens kølige Stil, men uden dennes stramme Holdning og uden den Tradition, der havde udviklet sig og var fæstnet i Aarhundreder. Vi ser et Haandværk, der forgæves søger at kon­kurrere med den nye litografiske Teknik samtidig med, at det selv gennemgaar en Udvikling fra Haandarbejde til Maskinarbejde. Og med Op­mærksomheden samlet om Konkurrence og øget Produktion gaar Boghaandværket tilbage. Under saadanne Forhold kunde der fornuftigvis ikke blive Tale om „nyeVeje" eller „en ny Stil". Der var kun et at gøre; man maatte begynde for­fra, søge tilbage for at lære, hvad det var, som be­tingede, at Fortidens Bøger var saa smukke. Som vel var, gjorde man sig ikke Arbejdet bekvemt ved at kopiere Empirens Bogtryk, men undersøgteMa­nuskripterne og deres umiddelbare Afløsere; Incu­nabeltrykkene. Enhver Antydning af fremmed Tek­nik udskiltes; Fremstillingen af Bøgerne og de Materialer, der blev brugt, blev bragt saa nær op til Fortiden som muligt. I anledning af forening for boghaandværks udstilling i kunstindustrimuseet af bøger fra de engelske privat­presser samt de 50 smukkeste bøger i England 1932, skriver bogtrykker Volmer Nordlunde en historisk over­sigt og viser privatpressernes indflydelse paa den moderne engelske bogkunst. Naar vi gør os dette klart, kan vi se paa Privat­pressernes Bøger med noget Udbytte og forstaa ogsaa det, der nu virker fremmed paa os. Paa Udstillingen af Privatpressernes Bøger blev man hurtig klar over, at der fandtes to væsensfor­skellige Grupper, som vi kan kalde dendekorative og den typografiske. Den dekorative Gruppe er karakteristisk for den allerførste Opfattelse af, hvordan en smuk Bog burde se ud. Man var vel klar over, at omhyggeligt Arbejde og godt Materiale var den første Betin­gelse for godt Bogarbejde, men det forekom ikke tilstrækkeligt til at faa en smuk Bog. Man gjorde Bogen til et Kunstværk, smykkede den saaledes, som Munkene havde smykket Manuskripterne og en Del af den italienske Renaissances Bogtrykkere deres Bøger. Denne Opfattelse har William Morris givet et smukt Udtryk i „Chaucer", men ikke alle Efter­følgerne beherskede Forholdet mellem Ornament og Skrift saagodt som han. Nogle Bøger fra Ballan­tyne Press og Essex Press viste, hvordan brede Ram­mer — i et enkelt Tilfælde trykt i Farve — domi­nerede Skriften, der mest af alt virkede som Bag­grund for Ornamentet og paa ingen Maade op­fyldte sin egentlige Hensigt: at blive læst. Hele Bogsiden bliver paa denne Maade en Dekoration, hvis Virkningberor paa Samspillet mellem de for­skellige Farvevalører. De stærkt ornamenterede Boger blev efterlignet af Bogtrykkerierne, men fik kun en kort Levetid. Der kan kun siges én god Ting om dem: enhver kunde se, at de var „fine". / den typografiske Gruppe, der dominerede Udstil­ lingen, var Doves Press og Ashendene Press stær­ kest repræsenteret — og med Rette. Man forstaar saa vel, at de tunge, stærkt orna­menterede Boger kom frem i den første Tid, og man kan beundre den radikale Ændring, der blev foretaget, men endnu større Beundring fortjener Doves Press* Ejer, T. J.Cobden-Sanderson, fordi han DAISY MATTHEWS AND THREE OTHER TALES BY RHYS DAVIES with wood engravings by Agnes Miller Parker printed & made in Great Britain by THE GOLDEN COCKEREL PRESS Waltham Saint Lawrence Berkshire Cockerel Press har opnaaet et smukt Resultat med denne vanskelige Titelside. Be­mærk at der i øverste Satsgruppe kun er anvendt to Skriftgrader — det giver den Ro og Fasthed, som betinger, at den lille Træsnit-Hane kan anvendes uden at dominere. erkendte, at det er Læsningen, det kommer an paa, og at den Skønhed, Bogen bør have, skal ska­bes aleneved Anvendelse af en smukSkrift og dens rette Behandling. Hvis man vil have en Forestilling om, hvad Begrebet „ren Typografi" betyder, kan man faa det ved at se Døves Press' Bøger, der tillige paa bedst mulige Maader viser den Harmoni, man kan opnaa med de enklest mulige Midler, naar alle Detaillerne er afstemt efter hinanden. Doves Press' Type er vel nok den af Privatpressernes Skrifter, som er nærmest ved det store Forbillede Jenson, 4 selv om den mangler noget af dennes Liv og Kraft — den er ligesom forsigtigere i Linierne. Bogsta­verne staar godt sammen i Ordene, Linieafstan­den er nøjagtigt afvejet, ogMarginalernesStørrelse svarer til Satssidens Farvevirkning. Det eneste, Cobden-Sanderson tillader sig i Retning af „Ud­styr", er flerliniede Overskrifter og Initial-Bog­staver, trykt eller malet i rød Farve. Det rigtige er der som Regel ikke meget at sige om, og Doves Press' Arbejder er rigtige — de er Bogkunst i egentligste Forstand. — Det samme gælder for Ashendene Press, hvis Indehaver St. John Hornby ligeledes holder sig til den rene Typo­ grafi. Han bruger en kraftig Skrift, hvis Forbil­ lede er den første italienske Bogskrift, man ken­ der. Trods Manglen paa Ornamenter, er der i hans pompøse Sider en Del, som minder om William Morris — en afklaret Morris, om man kan sige det. Vi kan se paa og glæde os over Privatpressernes Bøger som det ypperlige Boghaandværk, det er. Og naar vi fra Tiden ved Aarhundredskiftet ser paa de følgende tredive Aar, kanvi takke dem for deres Indsats til Gavn for den daglige Bogproduk­tion. Denne Indsats er nemlig meget omfattende, mere end vi almindeligt tænker paa; en righoldig Litteratur om Bogtrykkets Historie; godeSkrifter; Skoler, hvor Boghaandværkets Lærlinge indvies i den gode Typografis Mysterier — det er, hvad Fagets Udøvere har haft ud af det. Udfører de noget godt, saa drukner det ikke i Ligegyldighed, men modtages af Bogvennerne med en Interesse, der stimulerer og derfor er af allerstørste Betyd­ning for Kvalitetens Opretholdelse. Naar Resultatet af Privatpressernes Arbejde skal gøres op, bør dette medtages. Ser vi paa det ud fra vor egen Tid med dens Stræben efter at skabe en ny Stil og dens Kritik af, at man i Aarhundre­dets første Fjerdedel indskrænkede sig til at kopi­ere i Stedet for at søge nye Veje — saa kan man vel give Revserne Ret i dette rent faktiske For­hold; der er dog samtidig Grund til at stille det Spørgsmaal, om der overhovedet havde været nogen Mulighed for den elementære Typografi, der stiller meget store Krav til gode Proportioner, hvis man ikke først havde været i Lære hos de gamle Mestre. Dette Spørgsmaal er dog nærmest af akademisk Interesse. For Nutidens Bogtryk bliver Spørgs­maalet, om Privatpressernes Bøger stadig har Be­tydning, eller om man bør søge nye Veje baade for Skriftensog selve Typografiens Vedkommende. Det er den Slags Ting, der kan diskuteresom, men set paa Baggrund af fif ty best books synes der ikke at være nogen større Grund til gennemgribende Reformer. De halvtreds bedste Bøger i England. I Aaret 1927 udvalgte Englænderne for første Gang fifty best books. Det Maal, William Morris satte sig 30 Aar før, var naaet — og mere end det. Betingelsen for at kunne foretage en saadan Ud­ vælgelse og fortsætte med den, er ikke blot, at Bog­ trykket har en høj Standard, men ogsaa at der er en almen Interesse for, hvordan Bøgerne ser ud. I Omtalen af Privatpresserne har vi set, hvor­dan Begrebet „den smukke Bog" ændredes fra det dekorerede til det rent typografiske, fra det uvæsentlige til det væsentlige. „Fifty best books" er et Skridt videre: Fra Søndagen til Hverdagen, en Tilkende­givelse af, at enhver Bog, der opfylder sit Formaal, er smuk. Vanskeligheden i at give halvtreds af flere Hun­drede en Udmærkelse, ligger mest i at finde en saa retfærdig Form for Bedømmelsen, at alle Ka­tegorier og alle Prislag kan være med. Englæn­derne anlægger Bedømmelsen efter et System, der maksimalt giver 50 Points, som fordeles paa føl­gende Maade: Papir 5, Bogtryk 15, Indbinding10, Forhold til Pris 10 og Totalindtryk 10 Points. Saaledes bedømt vil Arbejdet ved Bogen komme til at veje mest, især da det stilles i Forhold til Pris og Totalindtryk. Papirkvaliteten er etSpørgsmaal om Penge, og der er derfor kun tillagt den ringe Vægt, medens det retteValg af Papir til Skrift be­lønnes under Forhold til Pris og Totalindtryk. For­lægger og Boghaandværker kommer altsaa til at dele Æren af et godt Resultat,og det er kun retfær­digt, for uden Samarbejde kan dette ikke opnaas. For saa vidt disse to Parter er interesserede i gode Bøger, er det klart, at en saadan Udvælgelse maa stimulere Kvaliteten: direkte fordi de gerne vil have Anerkendelse af, at Arbejdet er lykke­des, og indirekte ved at der skabes en Modvægt mod en Konkurrence paa Priserne, som altid vil føre til ringe eller ligefrem slet Kvalitet. Saa vidt man kan se, virker det engelske Point­system efter sin Hensigt. Der findes billige og dyre HERE hcgyncth the THYRDDE BOOKE of the SUBTYLE FABLES o/ESOPE : wherof the FYRSTE maketh mencm: of the LYON: & of the PASTOUR or HERDMAN THE MYGHTY AND PUYSSANT oughte not to be flowfull of the bcnefetesdone to them by the lytyl and fmalle And oughte not alfo to forgete them: but that they may be rewarded of them: CLAnd this fable approueth efope & fhowethvnto vs: of a lyon whiche ranne after a beeft: and as he ranne: a thorne entred into his foote: whiche hurted and greued hym gretely: wherfore he mught no ferther goo: but as wel as he cowde he came to a fhepeherd whiche kepte 4i Denne Side viser to Ting. Først hvorledes Overskrifterne virker som en kraftig Advarsel mod at være altfor original. Men endvidere hvorledes Forholdet mellem Tekst og Billede alligevel er et smukt Eksempel paa det gode Resultat, der fremkommer, naar Tegner og Bogtrykker samarbejder paa rette Maade. Bøger, skønlitterære Bøger og Haandbøger. Man faar ogsaa Indtrykket af, at enhver Bogtrykker har en Chance — et Indtryk, der dels bekræftes af Navnene og navnlig ved et Gennemsyn af Bø­gerne, hvoraf nogle kan kritiseres i Detailler, som en dygtig Bogkunstner næppe vilde fejle i. Det er ogsaa muligt, at 50 Bøger er en rigelig stor Pro­centdel afdet Antal,der indsendes til Bedømmelse. En specificeret Gennemgang af Bøgerne vil kun kunne paaregne en snæver faglig Interesse, men for dem, der er boginteresserede i den Forstand, at de sætter Pris paa, at ogsaa Bogen til den jævne 5 when people come loving you and wanting your soul as well as your mind and body, you cry 'Keep your distance: I belong to myself, not to you.* This 'love one another* of yours is worse mockery to me whoam in search of God than it is to the warrior who must fight against murder and slavery, or the hunter who must slay or see his children starve." "Shall I then say *This commandment I give unto you: that you kill one another' ? "said the conjurer. "It isonly the other onetumed inside out" said the black girl. "Neither is a rule to live by. I tell you these cure-all command­ments of yours are like the pills the cheap jacks sell us: they are tiseful once in twenty times perhaps, but in the other nineteen they are no use. Besides, I am not seeking commandments. I am seeking God." "Continue your search; and God be with you" said the con­jurer. "To find him, such as you must go past me." And with that he vanished. "That is perhaps your best trick" said the black girl; "though I am sorryto lose you;for to mymind you are a lovable man and mean well." A mile further on she met an ancient fisherman carrying an enormous cathedral on his shoulders. "Take care: it will break your poor oldback" she cried, run­ning to help him. "Not it" he replied cheerfully. "I am the rock on which this Church is built." "But you are nota rock; and it is too heavy for you?"she said, expecting every moment to see him crushed by its weight "No fear" he said, grinning pleasantly at her. "It is made en­ tirely of paper." And he danced past her, making all the bells in the cathedral tinkle merrily. Before he was out of sight several others, dressed in different costumes of black and white and all very carefully soaped and brushed, came along carrying smaller and mostly much uglier paper Churches. They all cried to her "Do not believe the fisherman. Do not listen to those other fellows. Mine is the true )o Church." At last she had to tum asidf into the forest to avoid them; for they began throwingstones aToneanother; and as their aim was almost as bad as if they were blind, the stones came fly­ing all over the road. So she concluded that she would not find Opslag fra Bernard Shaw's „The adventure of a black girl in her search of god", en smuk Bog til den billige Pris af 2 sh. Træsnittet er beskaaret saaledes, at det fortsætter og bevarer Satsens faste Form. Pris er typografisk tilfredsstillende, er fifty best books et godt Bedømmelsesgrundlag. Man lægger først og fremmest Mærke til Papir­formatet. Det er mere aflangt, end vi alminde­ligt bruger det i Danmark. Selv om det teknisk set er en Fordel med aflange Formater, er det dog næppe dette, der har gjort det til det fore­trukne. Langt snarere er Aarsagen den, at man har bedre Hold paa den opslaaede Bog, naar man holder den i Ryggen med én Haand. Dernæst Papiret. Overfladen er mat og uden de Striber, som vi her har i næsten alt Bogpapir — sikkert en Reminiscens fra den Tid, da haand­gjort Papir var det fineste fine og derfor blev efter­lignet i de billige Kvaliteter, Det er dog afgjort bedst at være fri for Striberne, da man faar et bedre Tryk paa den jævne Overflade. Saa er der Skrifterne. Ja, her finder vi en Mang­ foldighed, som vi ikke er vant til. Der er i disse halvtreds Bøger anvendt 24 forskellige Snit, dels direkte kopieretefter ogdels inspireret af Fortidens Skrifter lige fra de tidlige italienske til Empire­tiden. For den, der har nogen Interesse i dette for Læseligheden saa vigtige Spørgsmaal, er der noget atstudere paa. Selv om man i nogen Maade maa godskrive de engelske Bøger, at Sproget er gunstigt i sin Bogstavkombination, og at det ikke er givet, at en Skrift, der ser godt ud i en af disse Bøger ogsaa er egnet til andre Sprog, faar man dog ved en Sammenligning mellem de forskellige Snit et ganske godt Indtryk af de enkelte Skrift­karakterers Læselighed. Og her er det, at Mediæ­valtypen — det afrundede Snit med jævne Over­gange fra Haar-til Grundstreger — er Empire­typen overlegen. I Sider, hvor Linierne staar tæt paa hinanden endda den eneste brugbare. Der er Thi Qunous (jarderur through suJpbux-ydJcrw. to orange, sculct ind magenu, ind thc petals of miny spepes gluten with a peculiai sheen, Ixkc the featherj of some tiopical bud: many are deliaou&Iy fragrant. In »ome tpeaes the flowers are minute and peer froin behind a age of thoms, in othen a single founeen inches, to produce the largest flover in There is a popular belief that the flovenng of the Cactiu is a lund of mirade and vouchsifed oaly for a »onder at long intervals, but most spcaes are like hard-wooded shrubs in flovering cVery jexe—if they hare been given a good ri perung—as soon a^ they have reached thcir flowenng age. Ihe gcoenJ treatment they need is set out fuliy and unarumously in the text­books of gardemng, but there is less agreement as though they will flouruh in any soil that is coarse and porous. Mr. T. M. Endran, of l-ain­don, Essex, vhose exhibits of succulents are re­ markable for theix healthy vigour, growi all his / denne Havebog er de tre smaa Kaktus (tegnet af Paul Nash) anbragt morsomt og ukonventionelt. Forøvrigt er Siderne ikke gengivet af den Grund, men for at vise en af den engelske Typo­grafis Specialer: Kolumnetitlen. Den er sat med en ret stor Kursiv, som liver op paa Siden, ikke mindst fordi der tillige er anvendt „Swash"-Bogstaver. af dette Snit fortrinsvis anvendt lette Skrifter med ringe Forskel i Stregerne og med et Skriftbillede, der er ret lille i Forhold til Skriftens Størrelse. De illustrerede Bøger viser som Regel med stor Tydelighed, om Arbejdet har været lagt ordentligt tilrette, eller om Forlag, Tegner ogBogtrykker har arbejdet i hvert sit Verdenshjørne. Paa en enkelt Undtagelse nær har et saadant Samarbejde fundet Sted,og selv omIllustrationerne ikke altid svarer til den traditionelle Typografis Ideal, at have samme Farvestyrke som Kolumnen, er der taget de Hen­syn til Bogens Form, som kan tages. Et Eksempel paa dettekan ses iden ene af vedføjede Reproduk­tioner, hvor Kunstneren paa en iøvrigt meget raffineret Maade skærer sit Træsnit i Kolumnens Størrelse. Man kan blot ikke forstaa, hvorfor han ikke har gjort Brug af hele Kolumnens Højde. Et enkelt Forsøg paa at behandle Illustratio­nerne paasamme frie Maadesom Franskmændene gør det, er ikke særlig vellykket. Det er et Sporgs­maal, om det i det hele taget hører hjemme i Bøger, der ogsaa af Tegneren kræver en vis Di­sciplin, men her harmonerer det i hvert Fald ikke med den fast opbyggede Typografi. Som tidligere nævnt, kan man tilskrive Privat­presserne Æren for, at vor Tids Bogtrykkere har gode Skrifter til deres Raadighed, og at de i den righoldige Litteratur har et enestaaende Studie­materiale, som gennem Bibliotekerne er tilgænge­ligt for enhver; men de har tillige været til Gavn for BogtrykkerÅ:Mnj^n. Det kan man se ved at sam­menligne Firsernes Produktion med engelske Bø­ger fra 1932. Lad ogsaa være, at disse gamle Bøger har en vis Charme (der dog mest beror paa, at de nu kun optræder enkeltvis), som Bogtryk betragtet er de oftest ringe. Bogtrykkerens Kunst bestaar nemlig ikke saa meget iat vælge et godt Papirformat, et godt Papir og en smuk Skrift, for det kan han faa andre til at hjælpe sig med, men i at sammenføje disse En­heder til et Hele. Skriftstørrelsen skal passe til Satsbredden, Liniemellemrummet maa bestem­mes under Hensyntagen til Skriftens Karakter, og Margenens Bredde afvejes efter Satsens Farve­styrke. Det er Ting, som man hverken kan læse eller maale sig til; de læres kun ved at arbejde med Materialet, indtil man behersker det. Medens denneSelvuddannelse staar paa, er det nødvendigt at have et fast Sammenligningsgrundlag, og det er det. Privatpresserne har givet i deres Arbejder. TWELFTH NIGHT THE ADVENTURES Of THE BIACKGIR1 IN HER SEARCH FOR GOD BERNARD SHAW Tre af „de 50 bedste engelske Bøger". Tilvenstre en 2-Shillings­bog med sort Papiromslag og Træsnitdekoration. Den lille tilhøjre har gult og hvidt Shirtingsomslag og den bageste Skindryg.