GROLIER, MAHIEU, EARNESE 
NYE OPLYSNINGER OM 
RENÆSSANCENS BOGBINDERKUNSI 

AF ANKER KYS TER 

ER cr løber en Del Vand i Stranden, siden Carl ElberUng 
skrev sine klassiske »Breve tra en Bogelsker«. Han gjorde sig ikke ril at ar vide alt og undskylder sin Mangel i saa Hen­seende. De italienske og franske Renæssancebinds Historie er siden bleven gennemgransket tra mange Sider, og næsten alle, som i de senere Aar har skrevet om denne Sag, har sat sig op imod den historiske Orden, som var gældende, da Elberling fortalte om Bogfyrsterne Grolier, Maioli og andre. Hoved­værket om Grolier, Leroux de Lincy V »Recherches surJean Gro­lier« er udkommet i en engelsk Udgave med Tillæg og Ret­telser at R. Portalis, hvori han antører en Del Grunde for, ar de Heste af Grolier's Bogbind maa være franske og ikke, som man hidtil har antager, italienske. To andre Forfattere, Weale i »Bindings and rubbings ot bindings« samt T.Gottlieb i »K. K. Hofbibliothek, Bucheinbånde« og »Jahrbuch der Einband­kunst« 1928, er af samme Anskuelse, hvilken ligeledes gøres gældende af Baron Johannes Rudbeck i »Pro Novitate«. Sidst­nævnte Artikel affødte en paa rent kunstneriske Indicier grun­det Protest fra Professor Sigurd Wandel i »Bogvennen« 1921 
Veneziansk Bind med Grolier's Vaaben malt paa Forsniftet. 
Formentlig fra før 1515-. (Ryggen er ny.) 

og et Gensvar fra Rudbeck i »Nordisk tidskrift for bok-och biblioteksvåsen« 1922. Hver af disse udenlandske Bindkyndi^e anførte Kendetegn og Dokumenter, som sandsynliggjorde Rig­tigheden af deres Paastand. I de sidste Par Aar har E. P. Gold­schmidt udgivet »Gothic and Renaissance bookbindings«, G.D. Hohson »Maioli, Canevari and others« og braqt saa o-ode Beviser trem, at der nu maa kunne fældes Dom i et Par af Samerne. 
Es® 
ÆS*.='?5VTe^S? 
i 
9«5l^ fV"c' 
Bind fra Milano før 1521. Bogen er til­Fransk Grolierbind fra 1530 (Ryggen ny) 
egnet Grolier, Titelblad og første Side med den fra Italien kendte Ramme om et 
illumineret og med hans Vaaben. Bindet med franske Stempler udført Midtparti. 
har den karakteristiske italienske Ramme; Meget nær i Slægt med det Bind, som 
de flettede Linjer er en tidlig Form, som findes om Castighones Cortegitino fra 1528 
senere i Frankrig udvikler sig til mere paa det kgl. Bibliotek og er gengivet i 
kompliceret Baand-og Fletværk. »Bogvennen« 1907. 
Uden at specificere de forskellige Forfattere skal her gøres lidt nærmere Rede tor deres Iagttagelser og Fund. Man har kor­rigeret Aarstallene for Grolier s, den franske Krigsskatmesters, Ophold i Italien og Frankrig, og det viser sig, at han var i Ita­lien i 1508 og 1513, sidstnævnte Aarstal har han indført i en af sine Bøger, mens han var indesluttet i Kastellet i Milano. Da Belejringen blev ophævet, rejste han til Frankrig, vendte tilbage med Hæren i 1515, blev der med et Par Afbrydelser til 152 1 og saa aldrig Italien mere. Han døde i 1565, og i de 44 Aar, 
AnWfilACJalu'ci^ca tnixi. 
Titelblad af et Psalterium i fire Sprog, Grolier's Bind til samme Bog, med Be­trykt i Genova 1516. nytteise af Fletværket fra Titelbladet. 
han boede i Paris, lod han indbinde de herlige Bind, som har gjort hans Navn berømt. 
Det er i Trediverne og Fyrrerne, han har anskaffet sig de Bind, som hører til en Gruppe af hans tidligste, og som man hidtil har antaget tor at være rent italienske, med Aldiner-agtige Stempler. Deres Stil er imidlertid fremkommet ved et Sammen­spil mellem italiensk og fransk; det ene Land har laant fra det andet, og det ser nærmest ud til, at transke Bogbindere har faaet tidlige Impulser, navnlig tra Venedig, men udviklet og gennemarbejdet Stempeltormerne til Fuldkommenhed, hvor­etter Italienerne har efterlignet dem. Dermed falder den gamle 
I eori, at han i sin Ungdom var blevet saa torelsket i italiensk 
Bogkultur, at han lod sine Boger tra ovennævnte lidsrum ind­binde i Italien og senere torte Stempler eller endog et helt Bog­binderi med sig til Frankrig. Det lyder ogsaa lidt usandsynligt, at han, bosat i Paris, hvor de dygtigste Haandforgyldere tand­res, skulde have ladet sine Bind udfore andetsteds, tilmed i uro­lige lider. 1 tre Bind findes paa Bogens torste eller sidste Blad, altsaa ikke paa Forsatsen, skrevet »per mons1" Grolier thesorier« eller lignende, og dette maa være Bogbinderens Notits om, hvem der var Bogens Ejermand, et Tilfælde, som kan ske den Dag i Dag. I Ivis Grolier selv havde en Husbogbinder, vilde en saa­dan Tilskrift have været overHodig. 1 en Bog staar paa Fransk »G est a Jean Grolier de Lyon«, det er et Eftertryk af Aldus i\lanutius, »Gatull, Tibull, Properz«, og Stemplerne paa Bindet svarer til et Par Bind udførte til Louis XII i Frankrig; deres Oprindelse maa altsaa være fra Paris, selv om muligvis italienske Arbejdere har gjort dem. Det, at han har haft fælles Bogbinder med andre Samlere, bevises endvidere ved to Bind tilhørende et Par tyske Studenter, Damian PH ug og Nic. Ebeleben, med Indskriften »Lutetiae Parisiorum« 1541 og 1542; de er trykte med de samme Stempler som adskillige at Grolier's Bind, der altsaa ogsaa er Pariserbind. (Se »Bogvennen« 19 21.) 
Grolierbindene i deres simpleste og tidligste Stil med enkle Rammer og Alauresker, trykte med Stempler i tuldt Guld, vi­ser sig, naar man ordner dem gruppevis, at omfatte Bøger trykt i Frankrig og det nordlige Europa, længe etter at Grolier havde forladt Italien. Forsatsbladene er franske og hører til Aarene 1530-40; under enkelte findes Rester af Haandskritter med fransk Tekst, saaledes paa det kgl. Biblioteks Eksemplar at hans 
Et af Grolier's Panserbind fra c. 1540-50. Stemplerne paa hver Side af Titelfeltet genfindes i de ældste danske — eller muligvis nordtyske — Bind med Guldtryk, udført for det danske Kongehus. (Se »Bogvennen« 1919.) Et Maiolusbind, Bogen trykt Baandværket er lig med Grolierbindets paa næste Side. 
Saxo, som vi hidtil har antaget for et typisk Venezianer-Bind. Ingen at disse Bind Ira Trediverne har den Heftemaade, som brugtes overalt i Italien, og som giver en Ryg med skiftevis svære og smalle ophøjede Bind. Derimod har de 4-6 lige tykke Ophøjninger, saaledes som det var Skik paa franske Værkste­der. Dersom disse tidlige Bind i den enkle saakaldte Aldinerstil bevislig er parisiske, maa ogsaa de senere mere rigtsmykkede 
Grolierbind om en Bog fra 1544, med samme Baandvserk som foregaaende, tilføjet indflettede Ranker. 
Grolierbind med sammenflettet, tildels tarvet, Baandværk, slyn­gede Ranker og skraverede Stempler være franske. De er at be­tragte som en forfinetvidere Udformningaf den tørsteGruppes Dekoration, og de følger hovedsagelig den i Paris herskendeStil. 
Grolier maa selv have været den drivende Kratt, selv ordnet, hvordan han vilde have disse senere Bind gjort, og haft stor personlig Indflydelse paa de gunstige Resultater. Hans Smag 
med Hensyn ril Farver gik i Retning af brunt og grønligt, yderst sjældent findes et rødligt Bind. Hans Dekoration var bril­lant gennemregnet; man mener at kunne spore Geoffroy Tory's I laand i nogle at dem. Som Regel holdt han sig til geometrisk Inddeling og rene Fladeornamenter i højere Grad end hansVen MaiohiS)som yndede mere plastiske Former med Baand og Kar­rucher, som hæver sig fra Fladen og giver Dybde og Perspektiv. 
* 
Om denne Grolier's Samtidige, som mærkede sine Bind »Tho­mae Maio/i et aviiconnn«, véd man ikke ret meget, ud over at han ejede de skønne Bind, som bærer denne Inskription. Af Navnets italienske Form har man sluttet, at baade han og Bin­dene var tra Inilien, men det er mere rimeligt, at Navnet blot er den latinske Genitivform af Mciiolus eller lignende, og det kan forsaavidt godt have været et fransk Navn. Man mener nu at have udfundet hans Identitet, nemlig Thomas Mahieu, Ca­tharina af Medici's Sekretær. Hoffet var gennem hende halvt italiensk, saa han var muligvis en Italiener, som har forfransket sit Navn. Han boede i Nordfrankrig mellem 1550 og 1565, kendte Grolier, og hans Bind er i nært Stilslægtskab med Krigs­skatmesterens og andre franske Bind fra samme Periode. Man véd ikke, hvor længe han levede, men efter hans Død blev hans Bibliotek opløst og spredt i Frankrig. 
De smaa tekniske Kendemærker, som enkeltvis betyder saa lidt, men tilsammen giver en Beviskæde, som er vanskelig at bryde, skal her kortelig nævnes. Forsatspapiret stammer fra Frankrig og Nederlandene, saavidt man kan bedømme det efter Vandmærkerne. Den 4-5 cm brede Papirstrimmel, som svagt 
Grolierbind fra den sidste Periode af hans Liv, stærkt beslægtet med Maiolus' og Henri II's fra samme Tid. 
synlig ligger under Forsatspapirct paa Bindets Inderside langs Falsen og undertiden gaar rundt om Ryggen, er næsten altid skaaret skraat af paa Hjørnerne, som ligger længst borte fra Ryggen, og dette anses forat være et godt Kendetegn paa fransk Værkstedsbrug i Modsætning til italiensk, hvor Hjørnerne al­drig klippes bort. Naar man ved, hvordan Skik og Brug, selv i Smaating, er tast indgroet i Haandværkernes Arbejde, forstaar man bedre, hvor værdifuldt dette Skelnemærke er. De Heste af Maiolibindene har glatte Rygge med rigtslynget Dekoration, hvilket er mere fransk end italiensk, og kun ét af hans Bind har den karakteristiske italienske Ryg med afvekslende svære og lette ophøjede Tværbaand. Man finder Rester af fransk Haand­skrift i dem, og den Slags Makulatur er opstaaet temmelig nær ved det Værksted, hvor det bliver anvendt, det Hyttes ikke langt, og det exporteres navnlig ikke. 1 to af hans Bøger staar skrevet »A Mahieu et a ses amys«, den ene findes i Bibliotheque natio­nale i Paris, i den anden, som nu er i Lyon, har Grolier tillige skrevet sit sædvanlige Motto. 
Dernæst tyder Anbringelsen af Mottoet paa fransk Oprin­delse. Et Motto er almindeligt paa franske Bind fra ca. 1550 og et I lundredaar frem i Tiden, medens det sjældent forekom­mer i Italien, men det vigtigste Vidnesbyrd er den smukke Me­ning, som er udtrykt saa venskabeligt i »et amicorum«. Selve dens sentimmt var almindelig i andre Lande, men den idé at trykke dette Motto udenpaa Bindene er indskrænket til nogle faa Samlere i en kort Periode og i et eneste Land; Frankrig. Ganske vist har en belgisk og en engelsk Samler ogsaa brugt Mottoet, men de hørte begge med til den franske Kreds, som 
Et af de rigest dekorerede Maiolusbind, der nu maa betegnes som fransk Arbejde. Bogen trykt 
til cn vis Grad skilrede med deres Humanisme og muligvis og­saa havde den i deres I Ijerrer. To Bind med samme Indskritr eje­des af en Mand med er saa renr fransk Navn som: RenéThévenin. Begge Binds Dekorarion er rvpisk tor l iden, hvilket ogsaa er Tilfældet med et Bind, som har tilhørt en vis »Jo. Chevignardi et aviicormu«. Det lyder jo ogsaa fransk, hele den Kreds, det her drejer sig om, er fransk orienteret. 
Kongens Skatmester o^ Dronningens Sekretær havde tælles
O O O Devise og otte tælles Stempler paa deres Bind, og at de lejlig­hedsvis endog brugte samme Inddeling at Fladen, kan ses i de Side 118—19 gengivne Bind. Grolier's Bind tra den sidste Snes Aar af hans Liv er franske, det har man aldrig tvivlet om, men iMaiolushindene, som omtrent alle er fra samme l id, maa etter de mange Lighedspunkter og andre Kriterier at dømme være at samme Afstamning. Der har været gisnet paa, hvorvidt Maiolus', eller rettere Ma­hieu's, Bind ikke var Lyoner-Arbejde, men de veritable Lyoner-Bind, vi kender, viser en t\ delig Adskillelse fra amicorum-Bin­dene, og de sidste er saa rigt prydede, saa Hnt tegnede og saa dygtigt gjorte, at de i det hele og store snarere synes at være Hovedstads-Arbejde og, naar alt tages i Betragtning, kun kan være udtørt i »Lutetiae Parisiorum«. 
* 
At derimod de Kamébind med Apollofiguren, som torhen kaldtes Canevari-Bind, er romersk Arbejde, staar tast (se »Aar­bog tor Bogvenner« 1922). 1 Artiklen lystes etter deres Ejer­mand, thi at det ikke var Canevari, hvis Navn falskelig var het­tet paa dem, er ligeledes afgjort. Man er nu endelig naaet til det 
Farnesebind — i lang Tid kaldet Canevaribind — om en Bog fra 1542. 
Resultat, at det ikke var en Pavelæge, men formodentlig en Pavesøn, nemlig Pier Luigi Farnese, som har ejet dem. Faderen blev siden Pave under Navnet Paul III, og Sønnen, som var født i 1503, var allerede som ung professionel Condottiere, kom ind i den pavelige Hær, da Faderen var valgt, og opholdt sig mest i Rom fra 15 3 7-44. I sidstnævnte Aar gjorde Faderen ham til Hertug af Parma og Piazenza, hvor han regerede og holdt Hof, indtil han blev myrdet i 1547. 
Sandsynligheden for, eller ialtfald Muligheden af, at Bindene har tilhørt ham, grunder Hobson bl. a. paa, at han er begyndt at købe Bøgerne i ca. 15 36, og at ingen af dem er trykt senere end 1546, Aaret før Pier Luigi's Død. Der findes kun to lig­nende, ovale og fint udførte Kameer som Ejermærker paa ita­lienske Bind; deraf har det ene tilhørt Apollonio Filareto, som var Farnese's Sekretær, og det andet har tilhørt Farnese's Søn 
Alessandro. 
1 Sønnens Oval findes, ligesom i Faderens, baade Pegasus og Parnassets Klippe, de ligger altsaa nær op ad hinanden, ligesom de tre Personer stod hverandre ganske nær. Bøgernes Indhold kunde godt passe med Farnese's impulsive Karakter; det var nyudkomne Bøger, der var hverken Manuskripter eller Incu­nabler deriblandt, og Symboliken og Omskriften i Kameen var ikke helt forkert for en energisk Hærfører og Hersker i Re­næssancetiden, der vilde frem i den Linje, som Devisen angav: »lii^e og ikke krum«.
DO * 
Det er et ganske omfattende Arbejde, de i Begyndelsen af denne Artikel nævnte sammen med flere andre Forskere har nedlagt i rigt illustrerede Værker og lange Afhandlinger. Van­skelighederne ved at finde Oplysninger i Arkiver og Biblioteks­kataloger har ikke været smaa, og Sammenligningen af Bind­materialet har maattet ske gennem mere eller mindre tydelige Afbildninger eller ved Rundrejse fra Bibliotek til Bibliotek. Den skønne Fanke at samle Materialet til Beskuelse en kort Tid og paa et Sted realiseres næppe i vor Tid, men man drøfter Mulig­heden af systematiske Beskrivelser, med ensartede Gengivelser 
og Gnidebilleder, etter en bestemt Plan og fordelt paa Here Hænder. 
Det ser ejendommeligt — og torresten tillidvækkende — ud, at disse vidtløftige Undersøgelsers Resultat skyldes ikke-franske Bogkyndige; h ranskmændene, hvem Sagen nærmest angik, holdt sig tilhage og har intet toretaget sig. Men de har dels med Sand­synligheder, dels med Beviser faaet foræret de to berømteste Grupper at Bogbind til Indlemmelse i deres nationale Bogbin­derkunst. Denne har altid staaet højt, men nu overskygger den historisk, teknisk og kunstnerisk alle andre Landes. Italien har mistet to gloriøse Navne, men har stadig Æren af at være det Land, i hvilket Frøet blev lagt til den Renæssanceform, der i F rankrig naaede sin rigeste Blomstring. 
Filaretobind. 
9*