AVISTEGNING AF EBBE SADOLIN 1 avistegningen har den moderne grafiske kunst fundet en af sine mest tidstypiske former. Hvis Albrecht D/irer havde levet nu, saa havde han lavet tegninger til aviser og ikke kobberstik. Kobberstikket betød tor ham en form for mangfoldiggørelse at tegningen, saaledes at han kunde faa større økonomisk ud­bytte derat. Men det betød ogsaa en selvstændig kunstnerisk ud­trykstorm, der frembød specielle malerisk-stoflige virkninger, som tegningen i sig selv ikke ejede. Det samme byder den mo­derne bladtegning. — Hvad indhold Durers avistegninger der­imod vilde faa, er det jo vanskeligere at tænke sig — men avisen er et torum, hvor der er plads for de forskelligste udslag af kunstnerisk idé og livsanskuelse. Vi ser daglig eksempler der­paa, lige fra bedske satiretegninger til den rene 1\ rik i form af graciøse observationer at vejr og vind. Det moderne dagblad er ikke blot et sted, hvor kunstnerne kan faa anvendelse tor deres arbejder og faa dem betalt — men det byder ogsaa ganske specielle skønhedswnligheder, som den for­standige kunstner forstaar at hnde frem. Det simple tynde avis­papir og den grove kliché kan ejendommeligt nok skabe saa AVISTEGNING smukke resultater, at man med hensyn til lignende samspil mel­ lem tarve og overrtadevirkning maa gaa til japanske træsnit paa fint rispapir eller til gamle fresker. En ung arkitekt havde for nogen tid siden paa en boligudstil­ling hængt en af tegneren Hallmanns kulørte søndags-forsider op paa væggen som eneste billede i en lys stue. Det var af en saa farvemæssig smuk virkning, at ingen af de andre stuer kunde opvise noget tilsvarende, selv om der ellers hang baade gode akvareller og malerier. Ja, saa god var virkningen, at paa en føl­gende boligudstilling forsøgte en anden arkitekt at efterligne den ved ogsaa at ophænge en farvelagt avistegning — blot med den ændring, at i stedet tor avistrykket benyttede man denne gang originaltegningen. \ irkningen blev imidlertid ringere, tordi teg­ningen ikke ejede den homogenitet mellem de sorte streger, de lyse farver og papiret, som passede saa godt for et vægbillede. Dermed være ikke sagt, at en tegning almindeligvis er smuk­kere i avistryk end i original — det er kun, naar den habile teg­ner har tænkt sin tegning i avistryk, at dette kan blive tilfældet. * Avistegningen er et af de faa omraader, hvor moderne dansk kunst staar paa et betydeligt højere niveau end de fleste andre europæiske landes. Den gennemillustrerede avis, hvor spalterne bestandig oplives af alle slags tegnede billeder, er i det hele taget en nordisk specialitet. Mens »1imes« er tekstspalte efter tekstspalte, lige saa graa og dekorationsløst som et mimer af »Rigsdagstidende«, og »Ber­liner I ageblatt«s særskilte billedbilag hovedsagelig bestaar af korrekt fotografireportage, saa er de københavnske dagblade AVISTEGNING tyldte fra side til side med selvstændig tegnekunst i form af smaa venlige pudsigheder, vejrhunde, vignetter, seriete^ninger, aktuelle portrætter og scenerier. Midt i en saglighedsperiode, hvor vi paa de Heste andre om­raader soger nogtern rationalisering, gaar vore dagblade den modsatte vej og søger med stort held at bringe den fri kunst ind imellem autentiske fotografier, referater og anden saglig­ hed. For den, der er tilhænger af »die neue Sachlichkeit«, holder paa kunst tor sig og nyttighed for sig og ser med sympati paa, at de rationelle brugsgenstande fra lænestol til vaskekumme slip­per at med meningsløse kunstpaahæng-kunde det jo se ud som stridende derimod, naar der paaførtes en saa rationel brugsgen­stand som avisen al slags uvedkommende dekoration og kunst. Man kunde tristes til at mene, at den rationelle vaskekumme egentlig maatte svare til den spalterene »Times«, mens den kø­benhavnske billedbogsavis var beslægtet med de forudgaaende vaskestel med roser og forglemmigejer. Men netop i en rationaliseringsperiode som den nuværende, hvor kunstomraadet bestandig indskrænkes, hvor vi ikke mere vil have broderier paavadsækken, men glatte lædertasker—netop hvor vore omgivelser er i færd med at blive saa enkle og neu­trale som muligt, er der visse omraader, hvor kunst, fantasi og alskens romantisk unødvendighed faar lov til at brede sig. Vi kender det tra damemoderne, der netop nu, hvor forenklings­idealerne dyrkes, bliver mere og mere komplicerede og fanta­stiske. Og dagbladet har altsaa vist sig at høre til det samme omraade. At hnde aarsagerne hertil vil kræve en nøjere udred­ AVISTEGNING ning af avisens psykologiske »funktion« — men her i denne sammenhæng skal torholdet kun konstateres som værende et stilhistorisk fænomen at interesse. * Hvis man i kunstnerisk henseende vil søge at se historisk paa sagen og vil finde den linje, der torhinder denne aviskunst med tidligere tiders grafisk kunst, kan man nærmest drage den hen til de franske illustrerede blade fra midten af forrige aarhun­drede, hvor kunstnerne med Dainnier og Gavarni i spidsen sam­tidig var »reproduktionsteknikere« og selv udtørre deres teg­ninger paa den lithografiske sten. Disse lithografier, der var trvkt direkte fra stenen over paa bladsiderne, hører jo nu til de tryk, som samlere gaar paa jagt etter. Om en aarrække vil maaske ægte avistryk af Axel Nygaards vejrtegninger være i samlerpriser. Allerede nu er disse betydeligt smukkere end originalerne, idet tegningerne tra kunstnerens side er lavet til gengivelse i det lille tormat, selv om de er tegnet i et større. Og avispapiret taar hurtigt tone og patina — lidt tor hurtigt desværre, tor holdbart er avispapir jo ikke! At malerne forstaar at vurdere denne side at deres tegnende kollegers frembringelser, taar man nu og da eksempler paa. Vol­lard fortæller i sin bog om Cézanne, at han i sit Pariseratelier ikke havde anden vægprydelse end en række bladtegninger at Forain. Og om nordmanden Karstevs berettes der, at han havde samlet sig et hette fyldt med udklip af de smaa nygaardske teg­ninger, som han tørre med paa sine rejser. Den moderne bladtegner skal tænke mere over sin teknik, end hans franske lithograterende kolleger i sin tid behøvede. De teg­ AVISTEGNING nede bare løs paa stenen med deres sortkridt — og præcis som det stod paa stenen, kom det til at se ud i bladet, naar undtages, at motivet blev spejlvendt. Den moderne bladtegner maa først og fremmest regne med mellemleddet, reproduktionsanstalten, fotograferingens og ætsningens forvandlinger af hans produkt. Men derfor behøver hans tegning ikke at »mekaniseres« 0% blive kunstnerisk udtryksløs. For selv om vejen fra original til tryk er blevet mere kompliceret, er samtidig omraadet for de tekniske muligheder udvidet. Der er som sagt mange tekniske muligheder, men tekniken bliver alligevel ikke »fidusfyldt«, saaledes som raderingstrykket ofte kan være det, hvor paasmøring af sværte og aftørring nok kan skabe »maleriske effekter«, men af en billion mere til­fældig slags. Det hører til de danske bladtegneres største fortjeneste, at de hver for sig har sat meget ind paa at eksperimentere med disse artistiske virkninger, som reproduktionstekniken bvder, og har fundet mange nye og smukke resultater frem. Medens avistegnere i andre lande almindeligvis holder sig til den sikre landevej, der hedder den sorte tuschtegning med pen eller pensel, saa har man her vovet sig ud paa den usikre grund, der hedder sortkridtstoner, blyant-og hilvirkninger. Her kan opnaas de fine­ste mellemtoner, og her kan den dybsorte farve gøres ri^ øo­levende — men det er som sagt gyngende grund, for er tek­niken ikke nøje behersket, giver den overraskelser, der maaske i friere kompositioner ikke vilde være nogen skade til — men i saa præcise ting som portrætter, der skal være vellignende, ikke maa forekomme. AVISTEGNING Det cr denne eksperimenteringslyst, der har præget dansk bladtegning, og som i dag giver den en forerstilling. * Dansk bladtegning raader i øjeblikket over en række udmær­kede kunstnere — og man spørger sig selv, hvad grunden egent­lig er til det. Hvorfor er det her tale om kunstnere og ikke blot om habile portrættører og illustratorer, saaledes som t. eks. uge­bladene hovedsagelig har det? Set fra et bladteknisk synspunkt maa det vel være hip som hap — maaske det i mange tilfælde kun er en uheldig egenskab, naar portrættegneren er tor meget kunstner og tænker for lidt paa den venlige lighed. Er det enkelte mænds specielle indsats, tegnerpionerer som Eigil Petersen, Valdemar Andersen og Axel Nygaard, eller en­kelte redaktører? Eller skyldes det en vis opinion indentor læse­kredsen? Det er vanskeligt at besvare — maaske er torholdet det, at den dygtige kunstner til syvende og sidst ogsaa viser sig at være den habile mand paa de mange praktiske omraader inden­tor arbejdet, at han i kraft af større overblik og intelligens vin­der i konkurrencen overtor de tilsvneladende mere populære smaatalenter. 1 alt fald er torholdet dette, at vi i øjeblikket ejer en eller to udmærkede tegnere ved hvert af de store dagblade, kunstnere, der ogsaa indenfor de andre grene at den grafiske kunst ved at hævde deres førerstilling. * Man har vel lov til at kalde Eigil Petersen og Valdemar Ander­sen for dansk avistegnings fædre. De to sammen med Axel Ny­ AVISTEGNING gaard var dc tørste, der hævede bladtegningen op til no^et mere end blot og bar erstatning for fotografiet. Eigil Petersen havde foruden sin karakteriseringsevne og sans for den plastiske bevægelse en særlig evne til at tegne i store, sorte flader, der var holdt hele og ubrudte, uden at de dog der­ved blev flade og livløse. Valdemar Andersen var jo den alsidige kunstner, tor hvem avistegningen kun betød en enkelt side af hans virksomhed, men ikke desto mindre har han sikkert sat sine tydeligste spor her, og hans udtryksfulde, lette streg og hans torsøg med forskelligartet skravering og sortkridtstoner hører til de tørste eksperimenter med en mere bevidst udnyt­telse at avistegningens kunstneriske muligheder. Axel Nygaard var med i disse første forsøg og staar i dag som den sikre kunstner, der har sin teknik og udtryksform saa­ledes paa rede haand, at han kan »skrive« sine tegninger paa en lignende maade som de gamle kinesiske kunstnere, der præcis vidste, hvorledes man tegnede klipper, vand, træer, skyer og regnvejr. Kunsten laa saa blot i, hvorledes man føjede disse »skrifttegn« sammen. Men mens de gode gamle kinesere havde gaaet i lære hos deres forgængere og havde aarhundredgamle traditioner at støtte sig til, saa har Axel Nygaard selv skabt sin stil og sine træer, skyer og regnvejr. Nygaards vejrtegninger hører til den flneste tegnekunst, der er lavet herhjemme. De er faste og næsten »typografiske« i holdningen og har dog en lethed og friskhed, der virker legende og inspireret, ingen avistegner af den nyere generation kommer udenom de »skrifttegn«, som Nygaard har indført. Og denne indflydelse er kun at det gode, for herved bydes netop mulig­ >4 AVISTEGNING hed tor at skabe noget af den tradition, som var de kinesiske tuschkunstneres og de gamle kobberstikkeres styrke. En kunstner som Carl Jensen har særlig arbejdet med de sjæld­nere materialvirkninger og har deri vist, hvorledes han i kunst­nerisk henseende har kunnet forny sig. Han var tidligere den habile penseltegner og havde i tuschtekniken fundet en frem­gangsmaade, der laa tor hans lette haandelag, og en teknik, der var reproduktionsmæssig sikker og ufejlbarlig. Men i de senere aar har han arbejdet med torskellige sortkridtstoner, der giver ham et langt rigere register at spille paa, og hvor der særlig i de seneste ganske lette blyantstegninger er opnaaet en finhed, som man almindeligvis ikke forbinder med ordet avistegning. Det er tegninger at den slags, der gor en tekstside smuk og særlig stem­mer sammen med satsen, naar det drejer sig om de tættrykte spalter, der ikke brydes tor meget at store overskrifter. De saftigere maleriske virkninger er Borge Biilmann Petersens styrke. Den sorte farve drevet op til sin højeste ydeevne op­naar han med tuschpennen og der tede sortkridt. Det er virk­ninger, der er velegnede til aviser at det lille format, hvor siden staar som et puslespil at overskritter, indramninger og smaa tekstspalter. I ler maa tegningen ikke staa i for sarte blyants­toner — men her tiltrænges samtidig tegninger, der ikke blot er krattige, men ogsaa er saa malerisk levende, at de ophæver det noget haarde og tunge, der ellers nemt kunde komme over en saadan side. Ogsaa hvor det gælder de store farvelagte søndags­sider tormaar Biilmann Petersen som ingen anden at drive far­verne op til den højeste saft og kraft, uden at virkningen bliver grov eller kommer ud at balance med satsen. AVISTEGNING Den hastige levende bevægelse, teaterscenerier og reportage fanget i lette streger, det er Hans Bendix' force. Hans teknik er beregnet herefter, hastige pennestreger og lette toner sat ind med kridt eller halvtor pensel. Mere end hos nogen anden føles hos ham slægtskabet med de franske tegnere fra Daumier til Dignimont — men hans egen store indsats har været at lægge sin stil tilrette tor avistrykket, og paa dette omraade staar han uden direkte forbilleder. Han kan tegne et aktuelt portræt, en svævende danserinde eller et dramatisk optrin i en retssal, saa­ ledes at det har ojeblikkets hastige skitsepræg — oc^ samtidig alligevel ejer plastisk holdning baade i figurerne selv o^ i sort og hvidt-virkningen. Herluf Jensenius har et ganske særligt haandelag for at faa sine tegninger til at stemme sammen med tekstspalterne. De gør tydeligt indtryk af at være lavet til deres specielle format og be­stemmelse, hvadenten det er en lille vejr-vignet paa en halv spaltes bredde, en illustration paa en hel eller en række teaterportrætter overen tre-firespalter. De smaa pennetegninger med en let skra­vering føjer sig ind mellem teksten med de smaa typer, mens de større billeder, der staar i nærheden af de grovere overskrifter, har en saftigere pensel eller kulteknik. At disse forskellige kunstnere ogsaa har andre karakteristika, at Jensenius ogsaa er en meget vittig og ofte ret bidende sati­riker, at han har en sjælden evne til at faa en pudsig lighed frem, og at endvidere Hans Bendix kan skildre kvindecharme som ingen anden, og at Carl Jensen mestrer den udtryksfulde be­vægelse hos sin model, og at Biilmann Petersen ikke altid ser med lige stor velvilje paa sine medmennesker, og at Axel Nv­ >6 AVISTEGNING E [••••O tu)* MSre uge: FotuyCLSe DET FLADE kys A/fiStc Uoc: I toostww Z3 SyAtttEArOC.vALSeMOC.SMCtrCuK O Er BUM EKsPRESBuDti^n^ (4/« :wyftfAA.of' Ku.fg< ^ »ovear^ 1 uschtegninger af Børge Biilmatin Petersen, »B.T.«. Faste og »typogra­fiske« i deres form, forkærlighed for bogstaver og (for den nederste tegnings vedkommende) indklistrede plakatdetaljer. Parisersceneri, tegnet af Børge Biilmann Petersen til »Berlingske Tidende« Bevægelse og liv forenet med fast og sikker komposition. S VEJRET olen skinnede, og l. Solskinnet svang Ruteflyverne sig for forste Gang i Aar. Naar blot man ikke saa paa de Termometre, der hang mod Nord, troe­de man, at Vaaren var kommet, men det var nu Frost alligevel, en lille halv Grad fros det ud paa Eftermid­dagen her i Staden. Natten til i Gaar havde det frosset indtil 9 Grader ude i Landet, og Nat­ten til Tirsdag vil ogsaa blive svært Flyvernes Foraar. kold, erklærede Me­teorologerne, Et Barometerhojtryk har bredt sig over den skandinaviske Halvo og Dan­mark, Kulden er streng, Indtil en Snes Grader, i Sverige. Og den Omstændig­ j hed, at der var indtil 11 Gr. Varme To Danserinder og en Fægte­mester om den store Strid mellem Slagterne og Dr. Hindhede. Bøf til Danserinderne. I sin store Kod-Diskussion med Dr. Hindhede nævnte Slagternes Formand, Slagtermester Walther Randrup, i Gaar, som et Eksempel paa sine Teo- Jensenius' tegninger er altid tydeligt beregnede til deres specielle plads mellem spal­ terne. Paa denne side ses forskellen mellem den lette vejrtegning paa en halv spalte­ bredde samt den noget kraftigere danserindetegning til en hel spalte. Paa næste sides teatertegninger er der anvendt kraftigere teknik med pensel og kridt, da disse teg­ ninger kommer til at staa sammen med de store typer i overskrifterne. »Dagens Nyheder.« Teatertegninger af Herluf Jensenius. »Dagens Nyheder. •i^Vciåv-. Politisk karikatur af Herluf Jensenius. Tusch og sortkridt, »Dagens Nyheder.« ; il« fons' Stf «?>•? ^ :'; ;I© .M, (f'i /^ffl ;.yv.-; •' 'r H;? •; ;"•>>;• -:j,! tf# Jf -. IH -';•• WRl .V IwI pr ,41 / J't" >•' {&• •-{>' l < ff.f'/ i;|f' JM i !< ite rp.; •. ;r I} ^V1,V ké/M / fi ;*hV% r / i1 -vi n. 7 Blyantsportrætter af Carl Jensen. »Politiken.« Den rette tegner kan altsaa faa de letteste mellemtoner til at staa klart og præcist i det grove tryk. iwm Freuchen, tegnet af C^r/ Jensen. Sortkridt og tusch Paul Poiret i badekaabe, tegnet af Carl Jensen. Sortkridt. »Politiken. To regninger af Hans Bendix. En danserinde i pennetegning og prof. Vilhelm Wanscher, sortkridr og pensel. »Socialdemokraten.«