OM BEVARINGEN AF DEN DANSKE LITTERATUR 1551-1600 AF LAURITZ NIELSEN I I en Artikel i »Aarbog tor Bogvenner« 1918 er gjort Rede tor Bevaringen af den trykte danske Litteratur tra Bogtryk­kerkunstens Indforelse i Danmark 1482 og til 1550.* I det føl­gende skal der i Tilslutning hertil gives en kortfattet Oversigt over, hvorledes Litteraturen tra det 16. Aarhundredes sidste Halvdel er bevaret, idet der ligesom tidligere særlig læggesVægt paa de Momenter, der har Interesse tor Bogsamlere. Den sidste Halvdel at det 16. Aarhundrede er i tiere Hen­seender en at den danske Boghistories interessanteste Perioder. Lfter at Retormationen havde givet Stødet til, at Bøger paa en ganske anden Maade end tidligere kom ud til Folket og derved var blevet en vigtig Faktor i hele Landets aandelige Liv, naaede den danske Bogproduktion i dette Tidsrum baade i kvantitativ og kvalitativ Henseende tor tørste Gang op paa et Niveau, som stod paa Højde med de andre europæiske Kulturlandes. Omkring Midten at Aarhundredet brød Renæssancen igennem * Laurits, Nielsen: »Om Bevaringen af vor ældste trykte Litteratur« (»Aarbog for Bogvenner« i. Aarg., Kbh. 1918, S. 1-21). herhjemme og fremkaldte her som andetsteds en livlig litterær og kunstnerisk \ irksomhed,som afspejler sig baade i Bøgernes Indhold og L dstyrelse. Paa denneTid falderVidenskabens Frem­brud 1 Danmark, hvor to at dens tidligste L døvere, ^Ciels Hem­mingsen og Tycho Brahe, skabte sig en Berømmelse, som stod paa Højde med den,der blev UdlandetsstørsteVidenskabsmænd til Del. De danske Konger Frederik II og Christian IV beskyt­tede ligesom Renæssancefyrsterne i andre Lande Videnskab og Digtning, og samtidig optraadte riere af den danske Adels mest fremtrædende Repræsentanter, Mænd som Johan Friis, Niels Kaas, Peder Oxe, ChristofFer ValkendorfF o. a., i stor Stil som Alæcencr \ cd at støtte l ortattcrne og bekoste L/dgivelsen af deres \ cUrker. I akket være denne Interesse fik Bogtrvkkerne ogsaa herhjemme Midler til at udstyrederes Bøger paa en Maade, der svarede til I idens høje kunstneriske Krav. Navnlig Bog­trykkeren Lorentz Bencdicht, som i c. 40 Aar virkede i Køben­havn, førte den danske Renæssancebogkunst frem til en Fuld­kommenhed, som næppe senere er overgaaet, men ogsaa andre Bogtrykkere, især den meget produktive Mads Vingaard, hæv­der sig smukt ved Siden af ham. Det er derfor intet Under, at en lang Række at denne Periodes danske Bøger nu hører til vore Bibliofilers mest eftertragtede Samlingsobjekter. Den øgede litterære \ irksomhed viser sig naturligvis først og fremmest i en Stigning af de trykte Bøgers Antal. Medens der fra Fidsrummet 1482-1550 ialt kun er bevaret 266 for­skellige danske Bøger, kan sidste Halvdel af det 16. Aarhun­dredc opvise et Antal af 1,370. Dette lal angiver, hvad der paa nærv ærende I idspunkt vides at være bevaret af forskellige O Tryk, tilhørende den danske Litteratur i denne Periode, naar man til dansk Litteratur foruden alle Boger, trykt indenfor Dan­marks daværende Grænser, ogsaa henregner Boger, trykt i Ud­landet, naar de er affattet paa Dansk, eller naar de er forfattet eller udgivet at Danske. I det ovennævnte Tal er ogsaa med­regnet den slesvigske og norske Litteratur, derimod ikke den holstenske og islandske. Af de ikke faa Disputatser fra uden­landske Universiteter med dansk Præses eller Respondent, som findes fra denne Tid, kan kun enkelte, der direkte fremtræder som forfattet af Danske, med Rette henregnes til vor Littera­tur; i Almindelighed maa Forfatterskabet til disse Disputatser tillægges de paagældende fremmede Universitetsprofessorer. Selv om det nævnte Tal, i al Fald set i Forhold til Tallet for den foregaaende Periode, virker ret imponerende, angiver det dog lige saa lidt som dette det virkelige Omfang af Datidens danske Bogproduktion. En stor Del af denne er nemlig gaaet totalt til Grunde. Fra gamle Bogfortegnelser, Bibliotekskata­loger og Optegnelser af forskellig Art kendes Titlerne paa en Mængde Boger, som nu er forsvundet, men endnu flere er gaaet tabt uden engang at efterlade sig saadanne Spor. For heleTids­rummet gælder det, at man, naar man opstiller kronologiske Lister over de danske Bogtrykkeres bevarede Produktion, stø­der paa Lakuner, som viser, at betydelige Dele af den trykte Litteratur er forsvundet. Otte kan der indenfor et Trykkeris Virksomhed være Perioder paa tiere Aar, fra hvilke slet ingen Bøger er bevaret. At det ofte beror paa en Tilfældighed, om en Bog er bevaret eller ej, fremgaar deraf, at af alle de forskel­lige danske Bøger tra det 16. Aarhundredes sidste Halvdel, som vi nu kender, findes omtrent de to Tredjedele kun i et enkelt eller i et Par Eksemplarer, for manges Vedkommende endda kun i defekt eller fragmentarisk Stand. Hvor meget der er gaaet tabt, er man naturligvis ikke i Stand til at beregne, men ser man paa Overleveringen i dens Helhed og tager de Tilfældigheder, som aabenbart i saa hoj Grad har været bestemmende for den, med i Betragtning, kommer man til det Resultat, at det rimelig­vis kun er en ret lille Brokdel af, hvad der oprindelig har eksi­steret, som nu er kendt. Aarsagerne til, at saa meget af vor gamle Litteratur er gaaet tabt, er af forskellig Art. En væsentlig Betydning maa tilskrives den Omstændighed, at ingen af de ældste danske Bogsamlere interesserede sig videre for Danmarks egen Litteratur; langt ind i det 17. Aarhundrede samlede man herhjemme næsten kun paa udenlandske Boger. Da Interessen for den nationale Litteratur var vakt omkring Midten af det 17. Aarhundrede, lykkedes det ganske vist enkelte at anlægge ret betydelige Samlinger at dan­ske Bøger ogsaa fra det foregaaende 1 idsrum, men det meste af, hvad der herved blev skaffet til Veje, er i 1 idens Løb paa forskellig Maade gaaet til Grunde. Flere af de vigtigste Sam­linger gik saaledes tabt ved Københavns Ildebrand 1728, hvil­ken Begivenhed er en at Hovedaarsagerne til vor ældre Litte­raturs mangelfulde Bevaring. En Del danske Bogsamlinger kom ved Salg eller som Krigsbytte til Udlandet, og herved er reddet adskilligt, som rimeligvis ellers vilde være forsvundet, og som nu findes spredt rundt om i udenlandske Biblioteker. Bedst har naturligvis de store Monumentalværker klaret sig, ligesom de vigtigste videnskabelige Skrifter og officielle Publikationer maa antages at være bevaret. Det er først og fremmest Lejligheds­litteraturen og den folkelige Litteratur, det er gaaet ud over, Smaabøger af forskellig Art til Brug i det daglige Liv, Skole­bøger, Opbyggelses-og Underholdningslitteratur o.s.v.; ingen har tænkt paa at bevare Eksemplarer af disse simple Bøger til Eftertiden, og de er derfor alle ligefrem blevet slidt op mellem Hænderne paa Benytterne. Endnu gøres der ganske vist paa de torskelligste Steder jævnlig nye Fund af gamle danske Bøger, som har været ukendte eller anset tor tabt, men selv om man kan regne med saadanne Fund ogsaa i Fremtiden, vil det mangel­fulde Billede, vi har at den danske Litteratur fra det Tidsrum, hvormed vi her beskæftiger os, næppe derved i væsentlig Grad blive ændret. Selv om saaledes den bevarede Del at Litteraturen, set under ét, virker tilfældig og usammenhængende, viser den dog, naar man opløser den i Grupper, Hovedtrækkene i Tidens litterære Fysiognomi om end kun brudstykkevis. 1 god Overensstem­melse med den overvældende Rolle, Religiøsiteten spillede i Da­tidens Samfund, er opimod Halvdelen af de bevarede Bøger af teologisk eller religiøs Karakter. Fyldigst er den videnskabelige teologiske Litteratur repræsenteret, og det centrale Element in­dentor denne dannerigen Niels Hemmingsens imponerende For­fatterskab. Ingen anden at Tidsrummets danske Forfattere har tilnærmel­sesvis etterladt sig saa omfattende en Produktion som Niels Hemmingsen, næsten 200 af de torskellige bevarede Bøgerskyl­des ham. De Heste er at teologisk Indhold og affattet paa Latin; mange at dem er trvkt i Udlandet, navnlig i Leipzig og Wit­ tenberg. Hyppigst forekommer hans »Postil«, som i sin origi­nale latinske Form nu kendes i 16 forskellige Udgaver fra det 16. Aarhundrede, hvortil slutter sig 2 Udgaver paa Dansk, 5 paa Tysk og 4 paa Engelsk. Af alle disse er kun Originaludgaven, som udkom 1561, og de to danske Udgaver trykt i Danmark. De tyske og engelske Udgaver er alle meget sjældne, medens de andre gennemgaaende findes i Here Eksemplarer. Som et Sla^s Supplement til Postillen udkom 1562 Niels Hemming­sens pastoralteologiske Skrift »Pastor sive pastoris optimus vi­vendi agendique modus«. Det kendes nu i 6 forskellige Ldga­ver, af hvilke den ældste er trykt i København, og som alle forekommer hyppigt; desuden findes 2 tyske og 2 engelske Oversættelser, der imidlertid er betydelig sjældnere. Ogsaa hans Vejledning i gejstlig Veltalenhed, »De methodis et ratione con­cionandi«, som første Gang udkom 15 5 5, kendes i 6 torskellige Udgaver, der alle er trykt i Udlandet og alle bevaret i flere Eks­emplarer. Almindelige er ogsaa Niels Hemmingsens berømte Kommentarer til det nye Testamentes Breve, baade en lang Række Enkeltudgaver, som udkom i Aarene 1562-69, tor stør­ste Delen trvkt i Wittenberg, og en samlet Ldgave, som ud­kom i 3 Oplag, alle trykt i Udlandet. Hertil slutter sig en stor Folio-Udgave at Kommentarerne til Johannes-Evangeliet, som udkom i Basel 1 590-91. Disse torskellige Kommentar-Udgaver hører til de hyppigst forekommende at Periodens danske Bøger. Foruden som Pastoralteolog og Eksegetiker var det især ved sine dogmatiske Arbejder, Niels Hemmingsen vandt europæisk Berømmelse. En at de alleralmindeligste at hans Bøger er hans »Enchiridion theologicum«, det Skritt, hvori han 1557 tørste Gang fremsatte sit teologiske System. Det kendes i 10 forskel­lige Udgaver fra det 16. Aarhundrede, alle trykt i Udlandet; de fleste af dem findes i mange Eksemplarer. Ikke slet saa alminde­lig er den i hans Levetid meget omstridte Bog »Syntagma insti­tutionumchristianarum«,Niels HemmingsensteologiskeHoved­værk. Den foreligger dog i 4 forskellige Udgaver, hvoraf Origi­naludgaven fra 15 74 er trykt i København, de andre i Udlandet. 1 il de forholdsvis faa Værker, Niels Hemmingsen har skrevet paa Dansk, hører en Fremstilling af Troslæren, »Livsens Vej«. Den udkom første Gang 1570 og findes i 2 danske, 2 islandske, 1 tysk, 2 engelske og 2 latinske Udgaver. Af disse er de latinske Udgaver, som er besørget af Anders Sørensen Vedel, ret almin­delige, medens alle de andre nu er meget sjældne. Et Tillæg til det dogmatiske System er det 1575 i København trykte Værk om Djævletroen »Admonitio de superstitionibus magicis vitan­dis«, som er bevaret i mange Eksemplarer; det findes ogsaa 1 en tysk Oversættelse, der dog sjældnere forekommer. Af de øvrige til Niels Hemmingsens teologiske Forfatterskab hørende Værker forekommer følgende endnu hyppigt: »Cate­chismi quæstiones concinnatæ«, en Forklaring til Luthers Kate­kismus, som udkom første Gang i København 1560, og som foreligger i 6 forskellige Udgaver fra det 16. Aarhundrede, af hvilke alle de senere er trykt i Udlandet; hans Bog om Ægte­skab, »Libellus de conjugio, repudio et divortio«, som findes i 3 Udgaver, alle trykt i Leipzig, hvor den første udkom 1572, og desuden i Oversættelser til Dansk og Tysk; »Antidotum adversus pestem desperationis«, udgivet første Gang 1590 og i de følgende Aar trykt i endnu 2 latinske samt i 1 islandsk og i dansk Udgave; »Tractatus de gratia universali«, udkommet 1591 og trykt i Udlandet, skønt Titelbladet anfører København som Trykkested. De vigtigste af Niels Hemmingsens teologiske Skritter blev allerede i hans Levetid udsendt i en samlet Udgave, »Opuscula theologica«, et stort og smukt Værk i Folio, som blev trykt i Genf 1 586. Af denne Bog er Eksemplarer endnu til Stede i stort Antal. Medens de her nævnte Værker af Niels I lemmingsen endnu forholdsvis nemt kan erhverves af Bogsamlere i de gamle sam­tidige Udgaver, findes der en lang Række Skrifter af ham, der maa regnes tor store Sjældenheder. I lertil hører de fleste at hans paa Dansk udgivne Værker,saaledes hans Ligprædikener, og des­uden adskillige teologiske Smaaskrifter paa Latin, deriblandt en Række »Assertiones«, Disputatser holdtved Københavns Uni­versitet. Af de sidstnævnte kendes op imod 50 torskellige, hvor­af de fleste kun er bevaret i et enkelt Eksemplar. Den vigtigste Plads indenfor den danske teologiske Litteratur fra den omhandlede Periode indtager næst etter Niels Hem­ mingsen den sjællandske Biskop Peder Palladius. Hans Hoved­ værk, den bekendte »Visitatsbog«, er tørst blevet trykt i nyere Tid, men ved sin øvrige omfattende Produktion, der baade er af videnskabelig og folkelig Art, erhvervede han sig i sin Sam­ tid stor Berømmelse, ogsaa udenfor Danmarks Grænser. Størst Udbredelse vandt af hans videnskabelige Skritter, der væsentlig er af eksegetisk Indhold, hans Indledning til de bibelske Bøger, »Isagoge ad libros propheticos et apostolicos«,som tørste Gang udkom 1557. Af denne Bog toreligger fra det 16.Aarhundrede 12 forskellige Udgaver, der alle er trykt i Wittenberg, desuden Oversættelser til Tysk (3 forskellige Udgaver), Engelsk og Polsk. Medens Oversættelserne nu er meget sjældne,er næsten alle de la­tinske Udgaver ret almindelige. Af Peder Palladius' øvrige viden­skabelige Skrifter Hndes følgende ligeledes bevaret i talrige Eks­emplarer: »Catalogus aliquot hæresium hu jus ætatis et earum retutatio« (1557); »De poenitentia et justificatione« (1558), som findes i 2 forskellige Udgaver; »Librorum Moisi explica­tio« (1559); »Enarratio in threnos Jeremiæ« (1560); »Enarra­tiones lectionum evangelicarum« (1560), som findes i 2 Ud­gaver. Alle disse Bøger er trykt i Wittenberg. Af den latinske Katekismus-Vejledning, som Peder Palladius skrev til Brug for norske Sognepræster, og som første Gang udkom 1541, findes tra den sidste Halvdel at Aarhundredet 7 forskellige Udgaver, som imidlertid alle nu er meget sjældne; af hver af dem kendes kun et enkelt eller nogle ganske faa Eksemplarer. Ogsaa Peder Palladius' Broder, Biskoppen i Skaane N/e/s Pal­ladrus, optraadte — om end i mindre Stil — som videnskabelig teologisk Forfatter. Det eneste af hans Skrifter indenfor dette Omraade,som endnu træffes nogenlunde hyppigt, er hans»Com­monefactio de vera invocatione dei et de vitandis idolis« (1557), som lindes i 2 Udgaver og i Oversættelse til Tysk. En Række Skrifter af pastoralteologisk og eksegetisk Indhold, der skyldes den teologiske Professor Jacob Madsen Aarhus, og som alle er trykt i Basel, forekommer ofte. De almindeligste af dem er »Doctrina de concionandi ratione« og »In Joelis pro­phetiam prælectiones«, som begge udkom 1589. Flere teologi­ske Skrifter af den tyskfødte Biskop i Slesvig Paul v. Eitzeii er trykt af Bogtrykkeren Nicolaus Wegener i Slesvig og hilder derfor ind under dansk Bibliografi. Af disse er flere temmelig almindelige, navnlig en Udgave tra 158 5 at Eitzens Hovedværk »Ethica doctrina«, som forste Gang var udkommet i Witten­berg 1571-73, er endnu bevaret i talrige Eksemplarer. Ogsaa Adam af Bremens berømte Kirkehistorie, der første Gang blev trykt i København 1579, udgivet at Anders Sørensen Vedel, er almindelig. Foruden de her nævnte Bøger, af hvilke de Heste endnu jævn­lig kommer paa Markedet, er den videnskabelige teologiske Lit­teratur repræsenteret ved et Antal større og mindre Skritter, som nu kun meget sjældent forekommer. En Del at dem er publiceret i Form at Disputatser, som er holdt ved Københavns Universitet, og saavel denne teologiske som den øvrige gamle Disputatslitteratur er gennemgaaende daarligt bevaret. Hvad der endnu hndes, foreligger i Reglen kun i et enkelt Eksem­plar, og tra Universitetets Regnskaber kender man 1 itlerne paa en Mængde Disputatser, som har været trykt, men nu er tor­svundet. Der kunde anføres ikke saa faa danske Forfattere, hvis hele Produktion, der har bestaaet at Disputatser, er gaaet tabt. En ikke ringe Del at Periodens teologiske Litteratur skyldtes Myndighedernes Bestræbelser tor at fæstne og organisere den nye lutherske Kirke og er dertor at hel eller halv officiel Ka­rakter. Ligesom Christian 111 lod Frederik 11 udgive en tuld­stændig dansk Bibeloversættelse, der kunde bære hans Navn, Frederik Il s Bibel, der udkom 1589, blev trykt at Mads \ in­gaard i København og er langt det største Arbejde, der indtil da var udtørt at nogen dansk Bogtrykker. Den er nu knap saa almindelig som Christian lll's Bibel fra 1550, men er dog be­varet i saa mange Eksemplarer, at den næsten stadig er til at faa i Antikvarboghandelen; et godt Eksemplar har for Tiden en Værdi af c. 300 Kr. At Kirkeordinansen, som blev udstedt 1537 og første Gang trykt paa Dansk 1539, findes fra sidste Halvdel af Aarhundredet 4 forskellige Udgaver, som alle er trykt i København og alle bevaret i mange Eksemplarer. Til de liturgiske Bøger hører fremdeles Alterbogen, som blev ud­givet 1556 at Peder Palladius, og hvoraf der — under lidt for­skellige Titler — findes 5 Udgaver fra Tiden før 1600; de er alle meget sjældne og tildels kun bevaret i defekt eller fragmen­tarisk Stand. Den typografisk set smukkeste af de liturgiske Bø­ger er Niels Jespersens »Gradual«, som er trykt i København at Benedicht 1573. Foruden i adskillige nordiske Biblioteker findes Here Eksemplarer at den i Privateje, og den hører til de mest efterspurgte af Datidens danske Bøger, men er nu meget kostbar; da et Eksemplar sidste Gang var tremme paa en Bog­auktion, betaltes det med 700 Kr. Endelig udkom der gennem hele Tidsrummet stadig nye Udgaver af danske Salmeboger, dels de otficielle autoriserede, dels Eftertryk; navnlig Liibeck var i en Aarrække et Slags Centralsted for Fabrikationen af uautoriserede danske Salmebøger. I Begyndelsen af Perioden var det Hans Tausens Salmebog, der stadig bragtes paa Marke­det, indtil den 1569 afløstes at Hans Thonlissøns. Begge findes i mange torskellige Udgaver, som alle nu er store Sjældenheder; de tleste findes kun i et enkelt, otte detekt Eksemplar. De er i Reglen forsynet med en Række Tillæg, der er trvkt hvert med eget 1 itelblad og egen Signatur, og saadanne Tillæg, f. Eks. Luthers Katekismus og det til Gudstjenesten autoriserede Ud­valg af Evangelier og Epistler, findes i stort Antal som selv­stændige Bøger fra andre Aar end de bevarede Salmebøger, hvil­ket viser, at flere af vore gamle Salmebogsudgaver er gaaet tabt. Med Salmebøgerne er vi naaet over til den folkelige religiøse Litteratur, der som nævnt langtfra er bevaret i samme Omfang som den videnskabelige. Næsten alt, hvad der nu er tilbage at denne Litteratur, maa betragtes som Rariteter, der i Reglen kun ved et Tilfælde er blevet bevaret. Bedst har Bønnebøgerne kla­ret sig, de er ofte smukt udstyret med Træsnit og Ornamenter, hvilket kan have bevirket, at der i enkelte Tilfælde er vist dem Omhu. Det er navnlig Rasvms Hansen Reravius\ Peder Tide­viands, Jon Tursens og Frands Vorvwrdsens Bønnebøger, der har været udbredt, og af hver af disse er bevaret Here Udgaver, men kun i ganske faa Eksemplarer. Den egentlig opbyggelige Litteratur bestaar tor en Del af Oversættelser etter udenlandske Forfattere som Bugenhagen, Ve/t Dietrich, Melanchton, Cyriacus og Johan Spangenherg og navnlig Luther, hvis »Huspostil« lin­des paa Dansk i statelige Folio-Udgaver tra 1564 og 1572, der begge endnu er bevaret i et ret stort Antal Eksemplarer. Blandt de danske Fortattere staar Brødrene Palladius i første Række med deres forskellige folkelige Skrifter af moralskt og opbyggeligt Indhold. Navnlig to Smaabøger af Niels Palladius, »Hvorlunde et kristent Menneske skal paa sin Sotteseng beskikke sig til Dø­den« (1558) og »Om Dommedagen« (1558), har vundet Ud­bredelse. Af den førstnævnte kendes fra det 16. Aarhundrede 6 Udgaver, af den anden 5, men alle findes de nu kun i et en­kelt eller ganske faa Eksemplarer. Hvad der er bevaret at religiøs Digtning paa Dansk udover Salmebøgerne er ganske minimalt. Periodens betydeligste reli­giøst poetiskeVærk, Hans Christensen Sthens »Vandrebog«, ken­des nu kun i Udgaver fra det 17. Aarhundrede. Hans »Haand­bog« derimod kendes i 3 Udgaver fra det 16. Aarhundrede, som dog alle er meget sjældne. Enkelte Prøver er bevaret paa de Smaahefter med »Aandelige Viser«, som sikkert er blevet udsendt i Mængde, men nu næsten helt er forsvundet. De inde­holder, enkeltvis eller to eller tresammen, særlig yndede Salmer og religiøse Digte, i Reglen uden Forfatternavn. Næst etter Teologien var Filosofien den Videnskab, som nød størst Anseelse. De Skritter, der findes indenfor dette Omraade, toreligger mest i Form af Disputatser. Af større Arbejder er der kun Grund til at nævne to, som Professor Anders Krag skrev til Forsvar tor den ramistiske Filosofi (saaledes kaldet ef­ter Filosoffen Petrus Ramus i Paris), »Rameæ scholæ et defen­sio P. Rami« (1582) og »Aristotelica et Ramea« (1583), begge trykt i Basel. At disse Bøger, som ved deres Fremkomst vakte stor Opmærksomhed i Udlandet, er endnu en Del Eksemplarer i Behold. Fyldigere repræsenteret end Filosofien er den klassiske Filo­logi og Sprogvidenskaben. Ogsaa her er en Del af Litteraturen publiceret som Disputatser, men der findes dog ogsaa paa dette Felt enkelte større Skrifter. Af disse bør først og fremmest næv­nes Jacob Madsen Aarhus' berømte Værk »De litteris«,som blev trykt i Basel 1586, og som er et af de første Forsøg, der er gjort paa at skabe en systematisk Fonetik. De mange Eksemplarer, der findes i tremmede Biblioteker at denne Bog, vidner om den store Udbredelse, den i sinTid har haft ogsaa i Udlandet. Næv­nes bør ogsaa et af Biskoppen i Ribe Feder Hegelund til Skole­brug foretaget Uddrag af den lærde venetianske Bogtrykker Aldus Manutius' Ortografi, som blev trykt 1579 1 Antwerpen, og som findes i mange Eksemplarer. Om Interessen tor de klas­siske Sprog vidner en Del Udgaver af græske og latinske For­fattere, mest Cicero; de Udgaver, der findes af forskellige af hans Skrifter, er alle sjældne. Almindeligere er en Udgave af Horats' »Ars poetica«, besørget af Anders Krag og trykt i Ba­sel 1583. 1 særlig stort Tal er bevaret Eksemplarer at en latinsk Oversættelse at den græske Filosot Heraclides Vontkus »De po­litiis libellus«, udgivet af Anders Krags Broder, Filosofien og Historikeren Niels Krag og trvkt i Gent 1593. En forholdsvis stor Del at den bevarede Litteratur er zf juri­disk Indhold. Blandt de herhen hørende videnskabelige Skrifter træffer man et kendt Værk af Niels Hevwrivgsev, »De lege na­turæ« (1562), et banebrydende Arbejde indenfor den alminde­lige Naturret. Det kendes i 4 forskellige Udgaver, som alle er trykt i Wittenberg, og af dem alle findes endnu talrige Eksem­plarer. Største Delen af den juridiske Litteratur bestaar at Ud­gaver at Love og Forordninger, en Litteraturgren, som i det hele er godt bevaret. Af den gamle skaanske I.øv findes en la­tinsk Oversættelse, oprindelig foretaget af Anders Sunesen og udgivet af Arild HuitfeIdt i København 1590, af den gamle sjæl­landske Lov en Udgave, som er trykt i København at Mads Vingaard 1576, og som er ejendommelig derved, at den i et og alt er en nøjagtig Kopi af Gotfred af Ghemens originale Ud­gave fra 1505, tilmed trykt med denne Bogtrykkers originale Materiel; Eftertrykket kan kun kendes fra den oprindelige Ud­ gave ved Bogtrykkerangivelsen i Kolofonen. I mange Udgaver og Eksemplarer findes de Recesser og Forordninger, som havde Gyldighed i l iden, Christian IITs og Frederik IFs Recess, Fre­ derik IFs Haandfæstning, Gaardsretten, Søretten og forskellige mindre Forordninger. De er trykt enkeltvis, i Reglen i smukke Kvart-Hefter, men findes oftest bevaret i Samlingsbind, der inde­ holder flere eller tærre af ensartet og samtidig trykte Flefter, og som rimeligvis er blevet forhandlet i denne samlede Form. Der foreligger Samlinger fra 1562-63, 1567, 1572, 1577,1583 og 1590, alle trykt i Kobenhavn; den hyppigst forekommende er Lovsamlingen fra 1590, som foruden de sædvanlige Recesser og Forordninger ogsaa indeholder en ny officiel Redaktion af Jyske Lov. Den sidstnævnte Samling, som er trykt af Mads \ ingaard, blev i Begyndelsen at det 17.Aarhundrede eftertrykt at tre københavnske Bogtrykkerier, og da disse forskellige nye Udgaver bevidst er formet som Forfalskninger med det oprin­delige Trykkeaar (i et enkelt Tilfælde endog den oprindelige Bogtrykkerangivelse) og nøje Efterligning af den oprindelige Udgaves Udstyr, kan man let blive narret og tage en af de fal­ske Udgaver for ægte.* At Lovudgaverne maa endnu nævnes en plattysk Udgave af Jyske Lov,som blevudgivet af den tyske Retslærde Blasius Eckeii­herger og trykt 1593 af NicolausWegener i Slesvig. Denne Ud­gave er — med eller uden et Tilæg tra det følgende Aar — be­varet i et stort Antal Eksemplarer. * Angaaende Skelnemærkerne mellem den ægte og de forskellige falske Udgaver se Laur 'tn. Nielsen•. »Dan­marks ældste trykte Lovsamlinger« (»Nordisk tidskrift for bok-och biblioteksvasen« VIII, 1921, S. Det Fag, som næst efter Teologien er fyldigst repræsenteret indenfor den bevarede Litteratur, er Historien. 1 broget Blan­ding trætfer man her Tryksager af højst forskellig Art, fra store videnskabelige Værker, der vedblivende hører til Standardvær­kerne indenfor vor Litteratur, til ubetydelige Piecer og Etblads­tr\ k af rent aktuel Karakter. Naturligvis vedrører disse torskel­ligartede Skrifter særlig vor egen I Ustorie, men ogsaa tremmede Landes I Hstorie og Forhold findes behandlet. Af den tyske Hi­storieskriver Johan Canons vidt udbredte »Chronica«, som om­handler Verdenshistorien lige tra Verdens Skabelse til Kejser Karl V, findes to forskellige danske Oversættelser, henholdsvis fra 1554 og 1595, som begge er bevaret i tiere Eksemplarer. Det samme gælder en latinsk Oversættelse af Grækeren Nico­laus Daviascenus' »Historia universalis«, toretaget at Niels Krag og trykt i Genf 1593. Etaf Niels Krag forfattet Værk om Spar­tas Statsforfatning, »De republica Lacedæmoniorum«, ligeledes trykt i Genf 1593, hørte til Datidens bekendtcste Værker og er endnu en at de hyppigst forekommende Bøger fra ældre I id. Almindeligt er ogsaa et ejendommeligt Værk at Broderen An­ders Krag, »Laurea Apollinea Monspeliensis«, Basel 1586, hvori der er givet en levende Skildring at Livet ved L niversitetet i Montpellier, hvor Forfatteren havde taaet en Del at sin Ld­dannelse, et Skritt, der endnu er at betydelig kulturhistorisk Interesse. Forskellige Bidrag til Datidens udenlandske I listorie torelig­ger i Form at Flyveblade, d: Smaatryk paa i Reglen 2 eller 4 Blade, hvori der gives Underretning om særlig opsigtvækkende Hændelser, især Krigs-og politiske Begivenheder. Disse Flyve­ blade, der maa betragtes som Forløbere for Aviserne, er ud­præget »Døgnlitteratur«, og de faa Rester, der nu er tilbage af dem, hører til de største litterære Sjældenheder. De Heste Flyve­blade, der blev trykt her i Landet i det 16. Aarhundrede, var Oversættelser efter fremmede, særlig tyske Originaler. \ ender man sig til Skritterne om Danmarks Historie, trælfer man mellem disse Periodens hyppigst forekommende Værk, den latinske L dgave af Saxos Danmarkshistorie, som blev udgivet at den tyske Historiker Philipp Lonicer og trykt i Frankfurt 1576. Ved Siden al Chr. Pedersens originale Pariserudgave af samme Værk tra 1514 er denne den almindeligste af alle danske Bøger fra det 16. Aarhundrede. Den findes i de fleste større offentlige Biblioteker baade herhjemme og i Udlandet, og desuden lindes mange Eksemplarer i Privateje. Et Eksemplar af den koster kun en Snes Kroner. Almindelige er ogsaa Arild Huitfeldts histo­riske Skrifter. At Litteraturen paa Dansk er ved Siden at Fre­derik lis Bibel Huitteldts store Danmarkshistorie det Værk, hvorat flest Eksemplarer endnu er i Behold. Af de 9 Bind, hvorat den bestaar, tilhorer de seks det her omhandlede Fids­rum, nemlig foruden et at Indledningsbindene de Bind, der be­handler Christian 1 s, Kong Hans', Christian IFs, Frederik Fs o^-Christian IIFs Historie. De er alle trykt i København i Aarene 1595-!600. I et stort Antal Eksemplarer torekommer ligeledes et mærkeligt historisk Skrift, »Refutatio calumniarum cujusdam Joannis Alagni«, som er trykt 1 København 1560, Det er en Gendrivelse at den svenske torfatter Johannes Magnus' ten­dentiøse Fremstilling af den svenske og danske Oldhistorie, ud­givet under Peder Parvus' Navn, men i Virkeligheden forfattet af den kgl. Historiograf Hans Svaning. Navnlig i udenlandske Biblioteker træffes denne Bog overordentlig hyppigt, hvilket kunde tyde paa, at den er blevet udsendt som officiel Rede­gørelse fra den danske Regering, paa hvis Initiativ den var ud­arbejdet. Af de mange Bidrag til Tidens egen I listorie bør næv­nes Kammersekretæren August Erichs udførlige Beskrivelse af Christian IV's Kroning. Den blev trykt i København 1597 paa Tysk og Aaret efter paa Dansk, og af begge Udgaver er mange Eksemplarer bevaret. Til den historiske Litteratur hører ogsaa Islænderen Arngri-Diur Jonssons kendte og udbredte Værk »Brevis commentarius de Islandia«, en Kritik af de indtil da fremkomne Beretninger om Island. Det er trvkt 1593 i København og er endnu til Stede i talrige Eksemplarer. En betydelig Del af de historiske Skrifter er af personel Ka­rakter. Den personalhistoriske Litteratur begyndte tørst at spire frem herhjemme henimod Midten af det 16. Aarhundrede, men naaede hurtigt et forbavsende stort Omfang. Naar undtages Ligprædikenerne, som udgør en ikke ringe Del at, hvad der lin­des paa dette Omraade, og som i Reglen er paa Dansk, er stør­ste Delen at denne Litteratur affattet paa Latin. Det drejer sig navnlig om Lykønskningsdigte, især til Bryllupper, og Sørge­dii^te ved Dødsfald, og de fremtræder enten som Smaahefter paa 2 eller 4 Blade i Kvart-Format eller som Etbladstryk i Pa­tent-Folio. Skønt denne ældste Lejlighedslitteratur kun er be­varet rent brudstykkevis, hører dog opimod 200 at de torskel­lige kendte Tryk herhen. De tleste at disse l ryk er store Rari­teter, som i Reglen blot er bevaret i et eneste Eksemplar; kun nogle at de Skrifter, som vedrører Personer indenfor Konge­huset, findes i et større Antal Eksemplarer. Af de Ligprædike­ner, som blev trykt i Anledning af Christian IlFs Død 1559, er saaledes Livlægen Anders Bordings og Niels Hemmingsens endnu temmelig almindelige, og af de mange, der fremkom ved Frederik ILs Død 1588, gælder det samme dem, der blev holdt af Kongens Hofpræst Christopher Knoff og af den teologiske Professor Anders Lauridsen. At de øvrige personalhistoriske Skrifter er kun et enkelt. Præsten i Roskilde Morten Pedersens »Biskop Absalons og Esbern Snares Herkomst og adelige Stam­me«, Kbh. 1589, bevaret i et større Antal Eksemplarer. Fra Slutningen at det 16. Aarhundrede stammer det første Forsøg paa at fremstille en samlet fædrelandsk Topografi, som vor Litteratur ejer, idet den jyske Præst Jon Jensen Kolding 1594 i Frankfurt lod trykke en latinsk Danmarksbeskrivelse med Titlen »Daniæ descriptio nova«. Da der i Bogen fandtes nogle nedsættende Ytringer om Sverige, som vakte stor Harme i dette Land, blev Forfatteren dømt til at lade alle Eksempla­rerne konfiskere, men ikke desto mindre hører dette Værk til Periodens almindeligst torekommende Bøger. 1 Forhold til de humanistiske er de matematisk-naturviden­skabelige Fag kun sparsomt repræsenteret. En Række af de nu ivrigst dyrkede eksakte Videnskaber, Zoologi, Botanik, Geo­logi, Fysik, Kemi o.a., er overhovedet ikke repræsenteret i det 16. Aarhundredes danske Litteratur, men dukker først frem i det følgende Aarhundrede. Heller ikke de praktiske Fag var man herhjemme — i Modsætning til flere andre Lande — be­gyndt at dvrke videnskabeligt i dette Tidsrum. Foruden Mate­ matikcn, der spillede en betydelig Rolle, var det væsentlig Astro­nomien, der paa denne Tid lagde Beslag paa de danske Forske­res Interesse. Af matematisk Litteratur er foruden en Del Disputatser og andre Smaaskrifter, bl. a. af den flittige Forfatter Jørgen Dyb­vad, bevaret et større Værk af den ogsaa som Læge kendte Thomas Fincke, der var Professor i Matematik ved Københavns Universitet. Det er en Fremstilling af den plane ogsfæriske Geo­metri, som under l iden »Geometria rotundi« blev trykt i Ba­sel 1583. Denne Bog vakte ved sin Fremkomst stor Opmærk­somhed, ogsaa i Udlandet, og er endnu til Stede i en Mængde Eksemplarer. Indenfor Astronomien danner Tycho Brahes navnkundige For­fatterskab det centrale Element, hvorom en anselig Række andre Skrifter, som tildels skyldes hans Elever, grupperer sig. Ikke blot videnskabeligt, men ogsaa i boghistorisk Henseende staarTycho Brahes Værker i første Række indenfor Datidens danske Bog­produktion. Paa Uraniborg havde han indrettet baade Bogtryk­keri, Bogbinderi og Papirmølle, ligesom han holdt udenlandske Træskærere og Kobberstikkere, alt udelukkende beregnet til Fremstillingen af hans egne Værker. Disse sendte han, kostbart indbundet og forsynet med egenhændige Dedikationer, til dan­ske og fremmede Fyrster og Videnskabsmænd, og en Mængde af disse Bøger er endnu i Behold. De fleste af dem ligger ganske vist fast i offentlige Biblioteker, men af og til kommer dog Eks­emplarer paa Markedet. Af Tycho Brahes større Værker er to trykt paa Uraniborg, »De mundi ætherei recentioribus phæno­menis« (1588) og »Epistolæ astronomicæ« (1596). Hans første og berømteste Bog, »De nova Stella«, blev trykt i København af Lorentz Benedicht 1573. Mest efterspurgt af Samlere er hans store smukke Instrumentbeskrivelse »Astronomiæ instau­ratæ mechanica«, som blev trykt under Opholdet hos Henrik Rantzau paa Wandsbeck Slot 1598, tildels dog med Materiel fra Uraniborg. Det er en af de kostbarest udstyrede Bøger, der findes tra det 16. Aarhundrede, og den tørste danske, hvori man træfler Kobberstik. De fleste Eksemplarer er illumineret og for­synet med Tycho Brahes egenhændige Dedikation. Naar denne Bog en sjælden Gang kommer i Handelen, betales den højt; en dansk Privatsamler betalte for et Par Aar siden et Eksemplar uden Dedikation og i et almindeligt — dog samtidigt — Bind med 2000 Kr. At andre Forfatteres astronomiske Arbejder,som endnu fore­kommer torholdsvis hyppigt, kan nævnes to, som skyldes Ele­ver af Tycho Brahe, nemlig Nordmanden Cort Aslaksens mær­kelige Skritt »De natura cæli triplicis«, som er trykt i den lille tyske By Siegen 1597, og Elias Olsen Morsings »Diarium astro­logicum et meteorologicum anni 1586«, som blev trykt paa Uraniborg under Forfatterens Ophold der. Endvidere et astro­logisk Skritt at Thomas Fincke, »Horoscopographia«, Slesvig 1591, samt et Værk med samme Titel, torfattet i Henrik Rant­zai/s Navn af samme Forfatter og trykt i Strassbourg 1585. Henimod Slutningen at det 16. Aarhundrede paabegyndtes i Danmark den regelmæssige Fremstilling af aarlige astronomiske Almanakker, som deretter uden Atbrydelse er ført videre op til vore Dage. Den ældste nu kendte danske Almanak er fra 1570 og er trykt af Mads Vingaard i København. Det er et lille Hcttc i Sedez, trykt i cn Form, som blev obligatorisk for disse Iryksager langt trem i Tiden. Fra Tidsrummet 1570-1600 er der dog store Lakuner i Rækken at danske Almanakker, og de Aargange, som er bevaret, findes næsten alle kun i et enkelt, otte defekt Eksemplar. Man har heret godt Eksempel paa, hvor­ledes Tilfældigheder kan afgore, om saadanne »aktuelle«Tryk­sager bevares eller ej; adskillige af vore ældste bevarede Alma­nakker er nemlig i sin Tid blevet benyttet til Dagbogsoptegnel­ser at Forfatteren Peder 1 legelund, og kun disse Optegnelser kan vi takke tor, at de paagældende Aargange har undgaaet den almindelige Ødelæggelse. Af de videnskabelige Fag staar endnu tilbage at omtale Medi­cinen, som allerede i det Tidsrum, hvormed vi her beskættiger os, havde tiere fremragende Dyrkere herhjemme. Lægen Feder Sarensen var en at de mest ansete Fortalere tor den berømte, men omstridte tyske Mediciner Paracelsus' Lærdomme, at hvilke han har givet en Fremstilling i et endnu meget udbredt Skritt, »Idea medicinæ philosophicæ«, som blev trykt i Basel 1571. En anden dansk Læge, Anders Christensen, der var Protessor i Medicin ved Københavns Universitet, og som var den tørste, der herhjemme til alles Forargelse foretog Dissektioner, har efterladt sig et omfangsrigt Værk med Titlen »Enciridion me­dicum de cognoscendis et curandis tam externis quam internis humani corporis morbis«, som blev trykt 1583 ligeledes i Basel. Denne Bog, der er Forfatterens Hovedværk, er mærkværdig nok ikke bevaret i Danmark, men tindes i Here udenlandske Biblioteker. At populære medicinske Skritter foreligger Henrik Smiths bekendte Lægebog i 3 Udgaver fra sidste Halvdel at det 16. Aarhundrede, hvoraf de to er trykt i København 15 57 0g 1577, den tredje, som er i 2 Bind, i Liibeck og Rostock 1598­ 99. De er alle temmelig almindelige. Da den sidstnævnte, som findes i 2 forskellige Tryk, for nogle Aar siden blev særlig højt betalt paa en Bogauktion, viste det sig, at flere Eksemplarer af denne gamle Udgave endnu fandtes rundt om i Hjem paa Lan­det, hvorfra de, lokket frem af den høje Pris, nu bragtes paa Markedet. Nævnes bør ogsaa to populære Skrifter af Htms Chri­stensen BcLTtsk<£Y) »Ln liden Bog om allehaande Sygdomme« og »Undervisning, hvorledes Menneskene skal forholde sig, naar Pestilens begynder at sprede sig«, begge trykt i Slesvig 1596. De har i sin 1 id haft stor Udbredelse og er endnu bevaret i flere Eksemplarer. At de til Faglitteraturen hørende Skrifter skal endnu omtales et, som at flere Grunde maa regnes blandt Periodens mærkelig­ste danske Bøger. Det er et stort Værk i 7 Dele, en Vejledning i Krigskunst, forfattet af Tyskeren Joachim Arentsehe og trykt i København af Benedicht 1578. Da de i Værket meddelte Op­lysninger var hemmelige, er Bogen rimeligvis kun blevet trykt i det ene Eksemplar, som nu kendes. Dette er forsynet med enkelte haandskrevne Randnoter af Christian IV, til hvis per­sonlige Brug Bogen antagelig er fremstillet. 1 typografisk Hen­seende hører den til Perlerne indenfor dansk Renæssancebog­kunst og indtager baade paa Grund af sit smukke Tryk og sine pragtfulde haandmalede Illustrationer en Førsteplads indenfor vor samlede Bogproduktion. \ ed Siden af den videnskabelige og faglige Litteratur er den bevarede Skønlitteratur kun at ringe Omfang. Dette har dø^ for en stor Del sin Grund i, at den Part af Underholdnings­litteraturen, som var beregnet paa Folkets bredere Lag, nu næ­sten helt er forsvundet. Bedst har Litteraturen paa Latin holdt sig. Blandt Periodens latinske Digtere var der en enkelt, som, skønt han nu er ganske glemt, i sin Samtid kunde glæde sig ved stor Berømmelse, ikke mindst i Udlandet, nemlig den jy­ske Bondesøn Rasmus Glad, bedre kendt under sit latiniserede Navn Erasvms Lætus. Hans Arbejder er derfor endnu til Stede i mange Eksemplarer, navnlig følgende omfangsrige Digtcykler er almindelige: »Bucolica«, Wittenberg 1560, »Colloquia mo­ralia«. Basel 1573, »Dz re nautica«. Basel 1573, »Margaretica«, Frankfurt 1573, »Res Danicæ«, Frankfurt 1573, »De republica Noribergensium«, Frankfurt 1574, og »Romanorum cæsares Italici«, Frankfurt 1574. Bekendte som latinske Kunstpoeter var ogsaa Hmis Frandsen og Hans Jørgensen Sadolin, som begge har efterladt sig adskillige Arbejder, der dog gennemgaaende er sjældne. Almindelig er derimod en Udgave af Melanchtons la­tinske Epigrammer, som er besørget at Peder Hegelund og trykt i Frankfurt 1583. Af Skønlitteraturen paa Dansk er der et Par Værker, som paa Grund af deres store Omtang er blevet bevaret i særlig mange Eksemplarer. Det drejer sig dog ikke om originale dan­ske Værker, men om Oversættelser. Det saavel af Omfang som Indhold betydeligste er den bekendte »Rævebog«, bearbejdet at Herman Weigere og første Gang trykt i Liibeck 1555. Denne Bog, som baade litterært og sprogligt hører til vore vigtigere ældre Litteraturmindesmærker, kan man endnu torholdsvis let komme i Besiddelse af; den er jævnlig fremme paa Bogauktioner og staar for Tiden i en Pris af 3-400 Kr. Ikke slet saa alminde­ligt er det andet større Oversættelsesværk, den skotske Digter David Lindsays »Dialogus«, en poetisk Fremstilling af Histo­riens fire »Monarkier«, som blev oversat af Præsten Jacob Mad­sen (København) og trykt i København 15 91. FraTiden henimod Slutningen af Aarhundredet foreligger de første originale danske Skuespil i trykte Udgaver. Det ældste er Peder Hegehinds »Susanna«, som blev trykt i København 1578, og hvortil slutter sig Mellemspillet »Calumnia«, som blev trykt samme Sted Aaret efter. I 1585 blev, ligeledes hos en køben­havnsk Bogtrykker, trykt Hieronimus Justesen Ranchs bibelske Drama »Kong Salomons Hylding«. Selv om disse Bøger nu langtfra kan kaldes almindelige, er de dog bevaret i et større Antal Eksemplarer, end man efter deres Art skulde have ventet. Største Delen at Underhojdningslitteraturen paa Dansk har bestaaet at de saakaldte »tolkebøger«. Romaner oc^ Noveller paa Prosa eller \rers, mest at fremmed Oprindelse, som tildels allerede i Middelalderen er blevet oversat paa Dansk. Flere af dem holdt sig som Almuelæsning helt op mod Nutiden og er i Aarhundredernes Løb Gang paa Gang blevet optrykt. Til de bekendteste hører Fortællingerne om Faust, om Griseldis, om Helena, om Broder Rus, om Holger Danske o.ii. a. Hele denne Litteratur er yderst mangelfuldt bevaret, og mange af Folke­bøgerne kendes nu kun i Udgaver tra en senere Tid, skønt de vides at have været vidt udbredt allerede i den her omhandlede Periode. De gamle Udgaver, som nu kendes, er for det meste kun bevaret i et enkelt Eksemplar, otte i rent fragmentarisk Stand, og trods deres Lidenhed og nødtørftige Udstyrelse er de derfor, naar de en sjælden Gang kommer paa iMarkedet, meget kostbare. Det samme gælder de verdslige Viser, som Lighed med de oventor omtalte »aandelige« i stort Tal blev udsendt i trvkte Smaahefter. De taa Rester, der tra gammel Tid er bevaret at denne Litteraturgren, hører til vore største litterære Sjældenheder. Det er mest Kærlighedsviser, Skæmte­viser og historiske Viser at samtidig Oprindelse; at middelalder­lige Folkeviser foreligger trådet 16. Aarhundrede kun et Partrykt enkeltvis. Derimod skylderviTidsrummet det tørste trykte Ud­valg af danske Folkeviser, Anders Sørensen Vedels »Et Hundrede udvalgte danske Viser«, som er tremstillet i hans eget Bogtryk­keri i Ribe i 591. Denne Bog, som vedblivende er et at Standard­værkerne i vor Litteratur, er kun bevaret i ganske faa Eksem­plarer og kommer næsten aldrig paa Markedet; et defekt Eks­emplar var dog tor nogle Aar siden tremme paa en Bogauktion, hvor det betaltes med 600 Kr. Il 1 Tilslutning til den foregaaende summariske Oversigt over, hvad der er bevaret af dansk Litteratur fra det 16. Aarhundre­des sidste Halvdel, skal der i det følgende gives nogle kort­tattede Meddelelser om, hvor denne Litteratur nu er at hnde. Mange at vore ældre Bøger har haft en mærkelig Skæbne og er havnet paa de forskelligste Steder rundt om i Verden. Over 200 at de bevarede Tryk kendes derfor nu kun i Eksemplarer, som tindes i offentlige eller private Biblioteker i Udlandet. Her i Damnark er det kgl. Bibliotek i København som Landets Nationalbibliotek naturligvis det Sted, hvor vor gamle Littera­tur findes i størst Omfang. Af de opimod 1400 forskellige Bo­ger, som udgør, hvad der ialt vides at være bevaret af vor trvkte Litteratur trådet her omhandlede Tidsrum, findes Eksemplarer eller Fragmenter af næsten uoo i det kgl. Bibliotek. Denne Sam­ling er da ogsaa langt den største, som noget Sted eksisterer. Det meste stammer frådet18.Aarhundredes store danske Privatsam­linger, som efterhaanden helt eller delvis indgik i Biblioteket; mange at Bøgerne findes i Here Eksemplarer, af næsten alle de vigtigere Værker findes saaledes foruden i Bibliotekets alminde­lige Samling et Eksemplar i den Hielmstierne-Rosencrone'ske Specialsamling at dansk Litteratur, der indkom som Gave i Be­gyndelsen at det 19. Aarhundrede. Adskillige at Bøjerne haves i kostbare Dedikationseksemplarer, af hvilke fiere har tilhørt de danske Konger, heriblandt Værker af Tycho Brahe, Niels Hem­mingsen, Anders Sørensen \ edel o. m. a. Samlingen indeholder en Mængde Unica, til de mærkeligste hører Arentsehes ovenfor omtalte \ ejledning i Krigskunst, som rimeligvis kun er blevet trykt i dette ene Eksemplar. Næst etter det kgl. Bibliotek ejer Universitetsbiblioteket i Kø­benha\ n den største Samling at den omhandlede Litteratur, som findes her i Landet. Selv om den hverken i Størrelse eller Be­tydning kan maale sig med det kgl. Biblioteks, indeholder den dog fiere vigtige Værker, som savnes der, bl.a. en Række unike Liibeck-Salmeboger. 1 Universitetsbiblioteket findes ogsaa det eneste herhjemme kendte komplette Eksemplar af Anders Sø­rensen Vedels Folkeviseudgave fra 1591. Mindre i Omfang, men dog af størreBetydning end Universitetsbiblioteketser den Sam­linLj;, som findes i Karen Brahes gamle Bibliotek i Odense. Den indeholder talrige Unica og supplerer paa flere Omraader, saale­des indenfor Ligprædikenerne og Viselitteraturen, Samlingerne i de to store Statsbiblioteker. Til de mest bemærkelsesværdige af Bogerne i Karen Brahes Bibliotek hører det eneste kendte komplette Eksemplaraf den ældste eksisterende Udgave at Hans Tausens Salmebog, som er trvkt 1553 at Hans Vingaard i Kø­benhavn. Foruden de tre her nævnte Biblioteker, hvis Bestand udgør den største og vigtigste Part af, hvad der her i Landet findes af ældre dansk Litteratur, ejer adskillige at vore Provinsbiblioteker mindre Samlinger, i hvilke der tindes ikke saa taa Bøger, som mangler i de tre Biblioteker. Da kun disses Samlinger er for­tegnet i vor nationale Bibliografi »Bibiiotheca Danica«, giver denne et temmelig ufuldstændigt Billede af, hvad der virkelig findes. Det største af vore Provinsbiblioteker, Statsbiblioteket i Aarhus, ejer adskillige danske Bøger tra det omhandlede Lids­rum, deriblandt et Par Almanakker, som ikke kendes andetsteds. Største Delen af Samlingen stammer tra Geheimearkivar C. V. Wegeners Bibliotek, som i sin Helhed er indgaaet i Statsbiblio­teket. 1 Stiftsbibliotekerne findes tratidligere 1id adskilligegamle Trvk, navnlig Bibliotekerne i Roskilde og Odense ejer værdifulde Samlinger af ældre dansk Litteratur, som ogsaa indeholder en­kelte Unica. Ogsaa flere af de »lærde« Skoler ejer i deres Bi­blioteker gamle danske Bøger i større Antal, navnlig Bibliote­kerne paa Sorø Akademi og Herlufsholm er i denne Henseende vel torsynet. 1 begge træffer manTryk tra det 16. Aarhundrede, som ikke er bevaret i andre af Landets Biblioteker; paa Herluts­ holm, hvor der endnu opbevares en Del af Herluf Trolles egen Bogsamling, findes af Originaludgaven af HansThpmissøns Sal­mebog fra1569 det eneste komplette Eksemplar, der kendes her i Landet. Unike Tryk findes ogsaa i Katedralskolebibliotekerne i Odense og Ribe; det sidstnævnte Sted blev der for nogle Aar si­den fremdraget et Samlingsbind, som indeholder 7 danskeTryk fra Slutningen af det 16.Aarhundrede, hvoraf de fem er Unica. Ved Siden at Stifts-og Skolebibliotekerne er der endnu en­kelte danske Samlinger, der har Interesse i denne Sammenhæng. Faa Askov findes saaledes i Højskolens Bibliotek fiere, tildels me­get sjældne danske Bøger fra sidste Halvdel af det 16. Aarhun­drede, og i Jomfruklostret i Roskilde en kostbar Samling ældre danske Ligprædikener. Mere spredt forekommer Prøver paa vore ældre Bøger i forskellige Museer, i Kirker og andetsteds. Saafremt man vil skaffe sig et virkeligt Overblik over, hvad der er bevaret af den omhandlede Litteratur her i Landet, kan man ikke forbigaa de private Samlinger. Paa de danske Herre­gaarde findes endnu en Del, selv om fiereaf de betydeligste Sam­linger, t. Eks. den, der indtil forkortTid siden fandtes paaHved­holm, nu er opløst. Af den foregaaende Generations Bogsamlere var der fiere, der lagde særlig Vægt paa den ældre danske Litte­ratur, men ogsaa de vigtigste af disse Samlinger som Wimmers, Skat Rordams, M. Lorenzens og L. E. Bruuns er nu splittet. Den betydeligste danske Privatsamling for Tiden paa dette Om­raade tilhører Kaptajn, Hof juveler Poul Michelsen, som spe­cielt samler dansk Litteratur fra det 16. Aarhundrede. Fra den sidste Halvdel at Aarhundredet findes i denne Samling c. 150 torskellige 1 ryk, hvorat 3 5 er Skritter at Niels Hemmingsen; blandt disse sidste tindes Here, som iøvrigt ikke er bevaret her i Landet. Af andre Privatbiblioteker, som i større Omfang inde­holder Litteratur at den omhandlede Art, bør særlig nævnes Grosserer H. 1. Andersens, Professor Einar Christiansens, Stats­konsulent K. Hansens i Lyngby og det Bibliotek, som er samlet af Brygger Heise i Helsingør, og som nu tilhører hans Enke. 1 disse og flere andre private Samlinger findes mange af de sjæld­neste Tryk i velbevarede Eksemplarer. Næst efter Danmark er Sverige det Land, i hvilket Periodens danske Litteratur er fyldigst bevaret. Omtrent en Tredjedel at samtlige kendte Tryk er repræsenteret i svenske Biblioteker, og heraf er c. 50 overhovedet kun kendt gennem de i Sverige be­varede Eksemplarer. Adskilligt stammer fra gamle danske Herre­gaardssamlinger, der i det 17. Aarhundrede som Krigsbytte er blevet hjemsendt at svenske Eeltherrer, hvilket t. Eks. var Til­fældet med Jørgen Reedtz1 og Gunde Rosenkrantz' Bogsam­linger, hvoraf den sidstnævnte indeholdt betydelige Dele af den lærde Holger Rosenkrantz' og Anders Sørensen Vedels etter­ladte Biblioteker. To andre af Danmarks bedste Privatsamlinger fra ældre Tid, Jørgen Seeteldts og Stephan Stephanius', er lige­ledes gaaet til Sverige, hvor Dele at dem nu især findes i L pp­sala, Stockholm og Lund. Era de tidligere danske Provinser i Sverige, navnlig fra Skaane, er endvidere Mængder af danske Bøger vandret over i forskellige svenske Biblioteker, og endelig har lige op til Nutiden svenske Privatsamlere i stor Stil opkøbt gammel dansk Litteratur, for hvilken der vedblivende næres stor Interesse i Sverige. De største Samlinger af dansk Litteratur fra den sidste Halv­ del at det 16. Aarhundrede, som findes i Sverige, tilhører Kungl. Biblioteket i Stockholm og Universitetsbibliotekerne i Uppsa/a og Lund. Baade med Hensyn til Samlingernes Omfang o^ Be­tydning staar disse tre Biblioteker omtrent lige. 1 dem alle naar Antallet indbefattet Dubletter — op imod 200, og 1 dem alle findes mange at de sjældneste Bøger, ogsaa adskillige Unica. Saavel 1 Stockholm som 1 Uppsala tindes saaledes flere unike Kksemplarer at danske Folkebøger, som i mange Tilfælde er de ældste Udgaver, der kendes, i Stockholm desuden en Række at de tra denne Tid yderst sjældne danske Visetryk. Blandt de unike 1 ryk i Lund bør fremhæves 17 »Assertiones« af Niels Hemmingsen, alle trykt i København. 1 et af de videnskabelige Specialbiblioteker, Vetenskapsakademiens Bibliotek i Stockholm, som kun dyrker Naturvidenskab, findes ogsaa en Del ældre dansk Litteratur, væsentlig tilhørende dette Omraade. Som Opbevaringssteder for den omhandlede Litteratur ind­tager blandt Sveriges øvrige Biblioteker Stifts-og Skolebiblio­tekerne en fremskudt Plads. Mere at dem har ad forskellige Veje taaet Del i det litterære Krigsbytte, som er gjort i Danmark, og i mange er indlemmet ældre Privatsamlinger, som har været vel­torsynet med dansk Litteratur. Størst Betydning har i denne Henseende Bibliotekerne i Linkbping, Skara og Vaxjo, som alle indeholder vigtige Unica. Det samme gælder Domkirkebiblio­teket i Strangnas, som er det eneste Kirkebibliotek i Norden, der har bevaret sin Selvstændighed lige fra Middelalderen til vor I id. Ogsaa i enkelte at Sveriges kommunale Biblioteker findes betydelige Samlinger, i Stadsbiblioteket i Gdteborg saaledes tiere at de sjældneste 1 rvk, deriblandt to, som ikke lindes andetsteds. Foruden i de offentlige Biblioteker findes Mængder af ældre dansk Litteratur opbevaret i Sverige som Privateje, navnlig paa Herregaardene.1Modsætning til dedanske har desvenske Herre-Gaarde gennemgaaende bevaret deres Biblioteker uskadt, og disse er derfor, hvor mærkeligt det end lyder, langt bedre forsynet med ældre dansk Litteratur end de tilsvarende Samlinger i Dan­mark. Større Samlinger, tilhørende det Tidsrum, som her be­handles, findes især paa Ericsherg, Esplunda, Husaby, Koberg, Malteshohn, Skokloster, Trolleholm og Ovedskloster; blandt de paa disse Gaarde opbevarede danske Bøger findes flere Unica. Af andre svenske Privatbiblioteker, som i større Omfang indehol­der gammel dansk Litteratur, bør særlig fremhæves de, der til­hører KaptajnThore Virgin i Bjårnum, Generalkonsul J.Jahns­son i Stockholm og Apoteker G. Bernstrom i Gøteborg. I Norge findes, skønt dette Lands Biblioteker alle er af for­holdsvis ny Dato, ældre dansk Litteratur i overraskende stort Omfang. Universitetsbiblioteket i Oslo ejer saaledes — indbefat­tet Dubletter — over 400 danske Bøger fra sidste Halvdel at det 16. Aarhundrede. Flere af disse stammer oprindelig fra det kgl. Bibliotek i København, som ved det norske L niversitets­biblioteks Oprettelse i 1811 overlod det c. 60,000 Bind at sine Dubletter, medens andre, og deriblandt nogle at de værdifulde­ste, hidrører tra den norsktødte danske Kancellirevisor Halvor Andersens Bogsamling, som særlig indeholdt dansk-norsk Litte­ratur, og som ved testamentarisk Bestemmelse etter Kjerens Død 1810 tilfaldt det nye Bibliotek. I Universitetsbibliotekets Sam­ling findes mange vigtige Unica, bl. a. flere danske Lovtryk i de ældste Udgaver. At andre særlig bemærkelsesværdige Bøger kan nævnes et fuldstændigt, velbevaret Eksemplar af den overor­dentlig sjældne Originaludgave at Hans Thomissøns Salmebog fra 1569. Det vigtigste norske Bibliotek efter Universitetsbiblioteket og ogsaa det, der i Rigdom paa gammel dansk Litteratur kommer det nærmest, er Videnskabsselskabets Bibliotek i Trondhjem. Det ejer opimod 300 danske Bøger fra det omhandlede Tidsrum, hvorat en Del stammer fra Fuldmægtig Thorvald Boecks, af Bi­blioteket 1899 erhvervede Bogsamling, der indeholdt den stør­ste Samling at dansk-norsk Litteratur, der siden Wegeners er skabt at en enkelt Mand. At Forfattere som Peder Palladius, Niels Hemmingsen, Anders Sørensen Vedel o.a. indeholder Vi­denskabsselskabets Bibliotek mange af de sjældneste Udgaver, især er det rigt paa vigtige Palladius-Tryk, af hvilke flere ikke kendes andetsteds. 1 il de mange andre unike 1ryk, der findes i Biblioteket, horer et Par Vise-Tryk samt en Række Disputat­ser, holdt ved Københavns Universitet. Af de øvrige videnska­belige Biblioteker i Norge er det kun det, som er knyttet til Museet i Bergen, der i større Tal ejer danske Bøger fra det om­handlede Tidsrum. 1 flere at Norges kommunale Biblioteker tindes, skønt de alle nu udelukkende virker som Folkebiblioteker, ikke ubetydelige Samlinger at ældre dansk Litteratur. 1 det Deichman'ske Biblio­tek i Oslo opbevares saaledes c. 1 3 5 danske Bøger fra den sidste Halvdel at det 16. Aarhundrede, deriblandt to, som ikke ken­des andetsteds. Næsten alle disse Bøger stammer fra Bibliotekets Grundlægger, den danskfødte Fabrikejer Carl Deichman, der hørte til den Kreds at danske Bogsamlere, som i Slutningen af det 18. Aarhundrede arbejdede paa at redde, hvad der endnu var tilbage af vor gamle Nationallitteratur. Ogsaa i de kommu­nale Biblioteker i Armdal, Bergm, Drammen og Stavanger findes adskillige sjældne, tildels unike danske 1 ryk. At de øvrige nordiske Lande ejer baade Finland og Island i deres Biblioteker danske Tryk fra det omhandlede Tidsrum, deriblandt Here, som ikke tindes andre Steder. Blandt de finske Biblioteker er det dog væsentlig kun Universitetsbiblioteket i Helsingfors, som i denne Henseende kommer i Betragtning, blandt de islandske kun Landsbiblioteket i Reykjavik. 1 det sidst­nævnte findes en smuk Repræsentation at de sjældne islandske Trvk, som blev fremstillet i København i det 16. Aarhundrede, og af islandskeOversættelser af samtidige danske Bøger. 1 Lands­biblioteket og i Biskop Jon Helgasons Privatbibliotek i Reykja­vik findes unikeTryk fra Slutningen at det 16. Aarhundrede af Hans Thomissøns Salmebog. I tiere Lande udenfor Norden findes danske Bøger tra sidste Halvdel at det 16. Aarhundrede i stort lal i de otlentlige Bi­blioteker. Som rimeligt er, træffer man her kun i mindre Om­tang Bøger paa Dansk, at hvilke blot Irederik II's Bibel og Enkeltudgaverne at Huitfeldts Danmarkshistorie torekommer nogenlunde hyppigt; det er væsentlig den latinske og den over­satte Litteratur, som er repræsenteret i Udlandet, tor en stor Part er det de samme Værker, man trætler i de torskellige Lan­des Biblioteker, og set under et giver dertor de paagældende Dele af disse Bibliotekers Bogbestand et godt Billede at den da­tidige danske Litteraturs almindelige Udbredelse og dermed et Indtryk at de enkelte Værkers og deres Forfatteres Stilling i den fælleseuropæiske Litteratur. Af Periodens danske Forfat­tere er det Niels Hemmingsen, der dominerer i de udenlandske Samlinger, hvor man i forskellige Udgaver hyppigt træffer de af hans Værker, som ovenfor er anført som almindelige. Af den øvrige teologiske Litteratur forekommer Peder Palladius' »Isa­goge« overordentlig hyppigt i Udlandet, endvidere Vedels Ud­gave af Adam af Bremens Kirkehistorie ogJacob Madsen Aar­hus1 Kommentarer til forskellige af de bibelske Bøger. Indenfor Sprogvidenskaben støder man hyppigt paa samme Forfatters Værk »De litteris«. At historisk Litteratur trætfer man Frank­furt-Udgaven at Saxos Danmarkshistorie og Niels Krags oven­nævnte Værk om Spartas Statsforfatning, af astronomisk og matematisk Litteratur først og fremmest Tycho Brahes Vær­ker og desuden I homas Finckes »Geometria rotundi« og Cort Aslaksens »De natura cæli triplicis«, indenfor Medicinen Peder Sørensens »Idea medicinæ philosophicæ« og endelig af Skøn­litteratur Erasmus Lætus' forskellige latinske Poemer. Det er dette lille Udvalg at Danmarks datidige litterære Produktion, der har tilhørt Verdenslitteraturen. Blandt Landene udenfor Norden staar Tyskland i første Ræk­ke som Opbevaringssted for ældre dansk Litteratur. Af samt­lige kendte Boger fra det omhandlede Tidsrum er over 400 repræsenteret i de tyske Biblioteker, og heraf er opimod 100 ikke bevaret i Danmark. Den største og betydeligste Samling tilhører »Herzog August-Bibliothek« i Wolfenbuttel, som ejer en Række vigtige Unica, deriblandt omfangsrige Københavner­tryk, og en Mængde at de allersjældneste Bøger, der ellers kun kendes i et eller to Exemplarer, desuden næsten alle de alminde­li