EN MÆRKELIG HISTORIE OM 
ET HAANDSKRIFT 

AF C. BEHREND 
C
HARLES BERTRAM (eller, som han ogsaa kaldte sig, Charles Julius Bertram) var født i London 1723. Hans Fader, der var Silkefarver, rejste til København, hvor han tog Ophold, og Charles kom saaledes her til Byen. Da han blev voksen, tjente han sit Brød som Lærer i Engelsk og fik som saadan Ansættelse ved Søkadet­akademiet; men ved Siden heraf lagde han sig med megen Iver efter de gamle Sprog og historiske og antikvariske Studier. Herved kom han i Forbindelse med vor berømte Lærde HANS GRAM, der i et Brev kalder ham »min Ven Bertram« og taler om deres »venskabe­lige Forhold«. Ogsaa med udenlandske Forskere korresponderede han, bl. a. med en af Englands bekendteste Oldforskere WILLIAM S1 UKELE\ (1687-1765), til hvem han i 1747 rettede en skriftlig Henvendelse^ endnu findes (i det kgl. Bibliotek) Svaret herpaa, hvori Stukeley fortæller om sit Liv og sine Skrifter; og efterhaanden kom der en Brevveksling istand mellem Stukeley, Bertram og Gram.* 
L nder denne Korrespondance nævnede Bertram i et Brev til Stuke­ley et Manuskript i København i en Vens Eje, som paa en mærkelig Maade var kommet ham i Hænde mellem andre Kuriositeter, nem­lig RICHARD AF WESTMINSTERS historiske Optegnelser om 
* Naar Stukeley et Sted skriver, at Gram var velkendt i England, og at en vis Martin Folkes endnu hu­skede ham fra hans Besøg ved Universiteterne dér, maa det sidste bero paa en Fejltagelse, da Gram aldrig rejste udenlands. 
det romerske Britannien, hvortil var føjet et Kort over England. Denne Meddelelse vakte, som rimeligt var, Stukeleys store Inter­esse, og i Breve til Gram og Bertram (i.og 3. September 1747) skri­ver han omtrent enslydende, at Bertrams »Brudstykke af Munken 
cgmV Coctanor^coa^^pl^vcu fitu BriccaiC Z ftapvoa \pCi 1 ca xuCta e^ifica\iex'Uc + 
^ J^xb. J 
nuCcrat^ orbifora l l)\c abcfer Geffc^xa IiJaU\c\_l\cronf : co vuov\03/ bnt^axcc^c /
\riVuqUb_ tvC po^srvi irvaicctu \i\xll atupUiru^is uo e pee lux rfvuc ucr q1)c fmpCcrc o^? biCalcm9 mere/1) ^adiOT/ ccc cl \llmc oCpi/ 
Fig. 1. Gengivelse af den Kopi af Haandskriftet, som Ch. Bertram tilsendte Stukeley. »Sequitur Commentariolum geographicum de situ Brittanie et stationum quas 
Romani ipsi in ea insula edificauerunt. Lib. 1. C. 1. Finis erat orbis ora gallici littoris nisi Brittania insula non qualibet 
amplitudine[is] nomen pene orbis alterius mereretur« etc. 
[Her følger en geografisk Afhandling om Beliggenheden af Britannien og de Poster 

(Lejre), som Romerne selv har bygget paa den 0.— Bog I. Capitel i. Frankrigs Kyst vilde være Verdensdelens Grænse, hvis ikke Brittannien, en 0 af en ikke ringe Stør relse, næsten fortjente Navn af en ny Verden etc.] 
Richard af Westminsters Kommentar er en stor Mærkværdighed, en Skat, som er ukendt i de engelske Biblioteker, og at Publikum vilde være glad over at modtage i Trykken dette Arbejde, som vil være vore Antikvarer meget kært«. Han bad Bertram om nærmere Oplysninger om Haandskriftet, og denne sendte siden dels et Ud­drag deraf, dels en Efterligning af dets første Linier (se Fig. i), hvil­ken Stukeley foreviste sin Ven Mr. Casley, Bibliotekar ved Cotton Library, som straks erklærede, at Skriften maatte være 400 Aar gam­mel. 
Stukeley anstillede nu omhyggelige Undersøgelser om denne Ri­
chard af Westminster og kom til det Resultat, at det maatte være 
en Richard af Cirencester, der opføres paa Listen over Munkene i 
estminster 1355 og døde 1400 eller 1401, om hvem det berettes, 
at han rejste rundt og besøgte Bibliotekerne i England for at samle 
Bidrag til Landets Historie, og at han ogsaa skulde have været i Rom. 
Stukeley anmodede nu Bertram om en Afskrift af hele Manu­skriptet, som ogsaa efter længereTids Forløb blev sendt ham tillige­med en Kopi af Englandskortet, og det vakte saa stor Interesse hos Stukeley, at han opfordrede Bertram til at udgive dette Dokument »as the greatest treasure we can boast of in this kind of learning«. Han selv udgav paa Engelsk 1757 »An account of Richard of Ciren­cester and his works« og tilegner Præsidenten i det antikvariske Sel­skab »dette Værk, som heldigvis er blevet bevaret, den fuldstændig­ste Beretning om Britanniens Tilstand under Romerne, om Landets ældste Beboere og dets Geografi, der er beundringsværdigt aftegnet paa et udmærket Kort«. 
Denne foreløbige Beretning modtoges af Stukeleys Kreds med stor Begejstring, og Bertram fulgte endelig i 1757 Opfordringerne til at offentliggøre Haandskriftet i København (sammen med toandre gamle engelske historiske Forfattere) i en Bog med Titlen: »Britan­nicarum gentmm historiæ antiquæ scriptores tres Rieardus Corinensis, Gil­das Badonicus, Nennius Banchorensis« med Noter og Oplysninger. 
Richard af Westminsters Skrift bestaar af 2 Boger. Af 1. Bog handler Kapitel 1 om Britanniens Navn og Beliggenhed, Kap. 2 om Landets Grænser og Kysternes Længde, Kap. 3 om Indbyggerne, deres Herkomst, Sæder og Skikke og Militærvæsenet (mest paa Grundlag af Cæsars Gallerkrig 5. Bog), Kap. 4 om Indbyggernes Religion og Druiderne, Kap. 5 om Landets Produkter, Kap. 6 om Landets Inddeling i 7 Provinser under Romerne, Kap. 7: Itinera­rium, o: Rejseruter: Romernes Veje mellem Lejrene (Byerne) og Afstandene, Kap. 8 om Britanniens Øer: Irland, Hebriderne, Wight 
osv. Af 2. Bog findes kun de to første Kapitler, der giver en ganske kortfattet, kronologisk ordnet Oversigt over Landets Historie og de romerske Kejsere og Statholderne i Britannien. 
Stukeley havde tidligere i 1724 udgivet en lunerarium curiosum (Rejser i England med Omtale og Billeder af mærkelige Steder, Bygninger, Helligdomme o. 1.) og beklager nu, at han ikke dengang havde kendt dette »most valuable work«, og da han omarbejdede sit Værk, optog han heri Richard af Cirencesters Itinerarium. Han udtrykker sig med stor Begejstring om det københavnske Manu­skript: det giver os mere end 100 Navne paa Lokaliteter, som hid­til har været os ganske ukendte, og hvorved vi kan rette tidligere Forfattere; det hele er skrevet meget forstandigt, klart og koncist, det er et i Sandhed uvurderligt Mindesmærke, og jo mere man be­tragter det vedføjede Landkort, desto mere maa man give det sit Bifald. Han opstiller Lister over alle Navnene, fremhæver, hvilke man hidtil ikke har kendt, og anstiller Undersøgelser om, hvilke engelske Bynavne der svarer til de latinske. 
I 1809 udgav Antikvaren H. HA 1 CHER, der ikke kendte Stuke­leys Udgave 177(5, Haandskriftet med en engelsk Oversættelse, og denne optryktes igen 1841 af I. A. G1LES og 1848 i Bohns Antiqua­rian Library. Ogsaa senere Forfattere, der skrev om Englands gamle Historie, benyttede Haandskriftet som en vigtig Kilde, saaledes Lin­gard: History of England, Lappenberg: Geschichte von England, Witaker: The history of Manchester, der omtaler de mærkelige Op­lysninger, som Opdagelsen af dette Skrift, der er ældre og bedre end Antoninus/ bragte. 
Det er forstaaeligt, at engelske Historikere meget gerne vilde have fat paa dette Haandskrift, og man lod derfor anstille Eftersøg­ninger om det i København; men Bertram havde ikke nævnt, hvor det skulde findes, og da man ikke kom paa Spor efter det, var nogle 
* Itineraria Antonini er Beskrivelser af Rejseruter i det gi. romerske Rige fra Kejser Antoninus Caracallas Tid, omarbejdet i det 4. Aarh. 
af Englænderne saa hensynsfulde at tage Skylden derfor paa deres egne Skuldre, idet de antog, at det var gaaet tabt ved Englændernes Bombardement paa København. Men Haandskriftet blev aldrig fun­det, og det af en ganske anden Grund, idet det nemlig kan anses for bevist, at det gamle Manuskript i Kobenhavn 1 Virkeligbeden aldrig har eksisteret, men at Forfatteren til Richardt Cormensis monachi West­monasteriensis de situ Britanniæ lihn duo i Virkeligheden var Charles Bertram Esq. selv. 
Der havde vel hævet sig enkelte Roster, som paapegede Urigtig­heder i den gamle Tekst eller antydede, at Bertram kunde have gjort Rettelser i den; men forst omtrent hundrede Aar efter Bogens Frem­komst, da baade Bertram og Stukeley forlængst var borte — de døde begge 1765 —, fremkom der afgørende Beviser for, at Bogen var et Falsum. FR. KARL WEX, der fra 1833 til sin Død var Rektor i Schwerin, udgav 1852 Tacitus1 Værk om Agricola, som i Aarene 77 til 85 var romersk Statholder i Britannien, og i Fortalen hertil paastaar Wex, at Richard af Westminsters Haandskrift ikke kan være saa gammelt, som det antoges, og han støtter sig i denne Henseende paa følgende Betragtninger. I Agricola Kap. \6 staar »cognito pro­vinciæ motu«, i den trykte Udgave 1497 var ved en Fejltagelse sat »co« to Gange, co cognito, og en følgende Udgave rettede det første co til eo: eo cognito provinciæ motu-, nu viser Dr. Wex, at Richards Haandskrift citerer Agricola med Læsemaaden eo og altsaa maa have citeret efter en Udgave, der fremkom over 100 Aar efter hans Død; ogsaa paa andre Steder kan man se, at den foregivne Munk fra det 
14. Aarhundrede har citeret efter Udgaver fra det 16. og 17.Aarhun­drede, at altsaa Haandskriftet ikke kan stamme fra den Tid, det fore­giver. Ogsaa andre Fejl gøres der opmærksom paa. D. Julius betyder Divus (den guddommelige, højsalige) Julius, men det opløses i Ma­nuskriptet til Dietator Julius; endelig fremhæver Dr. Wex, at der i det gamle Manuskript citeres 15 forskellige latinske Forfattere, og dette kunde man let gøre i det 18. Aarhundrede, hvor man havde trykte Udgaver af alle Klassikerne5 men det kan ikke antages, at Bibliotekerne i det 14.Aarhundrede havde Haandskrifteraf saa mange Oldtidsforfattere, og særlig var Tacitus, der ofte citeres, meget lidt læst og kendt dengang. 
Denne Paastand gentoges og uddybedes af B. B. WOODWARD, der var Bibliotekar ved Dronning Victorias Bogsamling paa Slottet Windsor, i en Artikelrække i »The Gentleman's Magazine« i8(5(5­67, hvori han ligeledes hævder,at Haandskriftet »de situ Britanniæ« umulig kan stamme fra en Richard af Westminster i det 14. Aarhun­drede. Han gentager først Dr. Wex' Beviser og føjer dertil, at der i Haandskriftet bruges latinske Gloser i en Betydning, som de i det 
14. Aarhundrede aldrig havde; saaledes kunde dengang statio ikke bruges i Betydning »Lejr«, descriptor ikke i Betydning »Beskriver«, supplementum ikke som »Tilføjelse«; hele det latinske Sprog, siger han, kunde — afset fra Citaterne — synes skrevet af en Begynder ved Hjælp af et Leksikon. Men desuden fremhæver han følgende Punkter: Ingen har nogensinde set dette Haandskrift, hvorom Ber­tram enten siger, at det befandt sig i en Vens Hænder, eller at det paa en mærkelig Maade kom ham i Hænde. I den oversendte Efter­ligning af Haandskriftets Begyndelse var der mange Bogstavformer, som ikke brugtes i det 14. Aarhundrede; desuden skreves Britannien aldrig med to t'er, som det dér er Tilfældet. Det forekommer ogsaa mærkeligt, at han har saa mange detaillerede Oplysninger om Britan­nien under Romerne, da han jo levede over 1000 Aar efter den lid; Richard nævner i den Henseende, at han støtter sig paa nogle Brud­stykker, der er nedskrevet af en romersk Feltherre og efterladt til Eftertiden — og Stukeley griber straks til den Formodning, at det er Optegnelser af Agricola selv — men ellers udtales der intet om andre Kilder end dem, vi nu kender. Men endnu mærkeligere er det, at den gamle Munk i meget stemmer med William Camden (den lærde engelske Antikvar, der døde 1623), bl. a. i Fordelingen 
I 09 
af de gamle romerske Provinser. Her har Haandskriftet dog en hel ny Provins (en sjette): Vespasiana nord for den Antoninske Vold 
Tmvil  mmmm • *-7  KifO]  
MARE  GERMANICUM.  
CUjj/*  I1­ 
fqpCÆ  i  
,  , titkj ;5  

jv.ta 
t 
OC EAN US 
MARE 
• D EVCA LE DON IVS 
O 
\ V ERG 1 V U M 
Cjiisjff/ijTj/ 
MAFrA
BRJ TTAMA' 
FACI EiROMWÆ ,
SKVWWM riten
MO.TV^IEvroi™ , 
^VS „ R riTT A N'r'1 '' 
nJicjUifah\s t^ritrlu Ornifilum_
'TTalu Jant hanr geograf*hlcain 
otSirvarUia ttftancU 1 rao 2?v ^ C^rc/u^'AtrtramiU //SS-­
iM^aabsm^EzzzsTBBammeeei 
tig. 2. Englandskortet, som det er gengivet i Bertrams Udgave. Kbhvn. 1757. Med Tilegnelse til Stukeley. Nord er tilvenstre. 
(mellem Firth of Forth og Clyde)5 men da Romerne sikkert aldrig underlagde sig noget nord for denne, maa en saadan Provins og dens Historie ganske skyldes Bertrams egen Opfindelse, limeranum er hovedsagelig taget fra den ovenfor nævnte Itinerarium Antoninum og fra Camden, men der er tiere Ting, som ikke findes i disse to Kilder, og som maa antages at være opfundet af Bertram. Hvor man kommer udenfor de kendte Skrifter, eller hvor der opstaar Vanske­ligheder, hjælper Bertram sig med at sætte ....for at angive, at der findes Huller i Manuskriptet. 
Ved det vedhængte Landkort ovtv England er der den Mærkelig­hed, at det ikke er ganske ens hos Bertram og hos Stukeley, idet den sidstes Gengivelse er i større Format, omhyggeligere udført og ogsaa ellers noget forskelligt. Efter Woodwards Paastand ligner det i sin Form ikke det 14. Aarhundredes Kort, men mere Camdens, og han paapeger ogsaa her Fejltagelser, men at gaa nærmere ind her­paa lader sig ikke gøre, da det vilde blive for vidtløftigt og kræve et saa nøje Kendskab til Englands Geografi, som ikke kan forud­sættes. Endelig paapeger han, at den Tankegang, som f. Eks. frem­sættes i 1 7 (han omtaler her bl. a. det Spørgsmaal, om en Kristen bor anvende sin Tid paa Studierne af Fortiden, og besvarer det med, at Historien giver Beviser paa Guds Forsyn; fortæller om Evange­liets stadige Udbredelse o. a. lign.), ikke kan formodes at have været tilstede hos en Munk i det 14. Aarhundrede. 
VVex' og Woodwards Kritik gjorde sin Virkning; vel optryktes »Richard Cirencensis«' Værk endnu en Gang i Bohns Antiquarian Library 1872. Men efter den Tid hører man ikke mere til ham, og han maa da antages at være manet ned i en evig Forglemmelses Grav. 
Men hvorledes kunde det gaa til, at man kunde tro paa denne Beretning i hundrede Aar? Ja, her maa vi se lidt paa de to Hoved­personer. 
Charles Bertrams Person kender vi ellers ikke meget til; han var rimeligvis ugift/ og efter hans Død indkalder hans Moder dem, som har laant Penge eller Boger af ham, eller af hvem han har laant. 
* Det har været anført, at han var gift med en Cathrine Maria Goltz eller Gold; men dette er ikke rig­tigt, da hendes Mand hed Chr. August Bertram. (Meddelt af Bibliotekar H. Ehrencron-Muller.) 
Han har uden Tvivl været forfængelig; saaledes underskriver han sig et Sted »de Bertram Kongel. Majestæts Sprog-Mester samt Ære-Medlem udi det Kgl. Storbrittaniske antiquariorum Selskab«. Af an­dre Arbejder af ham kan nævnes: engelske Undervisningsboger, om Kunsthistorie (en ny Udgave af Joh. Dauws Schilderer und Ma­ler), om Uniformer (Kobberstik af Munderinger for den danske Armé 1762), og i 1751 skriver han til Generalkirkeinspektor E. J. Jessen, at han paatænker at udgive T) Topographia nova et accurata regni Daniæ (Beskrivelse af Herreder, Sogne, om Produkter, adelige Familier, Vaaben, Rariteter, de mærkeligste Bygninger — med I eg­ninger, 2) Kort over Danmark, Norge og Island^ og han tilføjer: »Hvis jeg ikke nogenlunde kan udfore min Plan efter Ønske, kom­mer det aldrig for Lyset; thi intet ønsker jeg mindre end at forøge de slette Bøgers Antal med mine ...« Han forberedte ogsaa et Værk om Knud den store. At Bertram maa have været et godt Hoved og have forstaaet at vække 'Tillid, fremgaar af, at Hans Gram, en af de kyndigste og skarpsindigste danske Historikere, vilde omgaas ham og kalde ham »min Ven« (familiaris). 
Den anden Hovedperson, William Stukeley, er velkendt i den engelske Litteratur. Han var en meget interesseret Oldtidsforsker og Iagttager og har udrettet meget ved sine Samlinger og Beskri­velser af sine Rejser i England og af Oldsagerne; men Forklaringen paa, at han tog Bertrams Bog for gode Varer, ligger i, at han (efter Woodwards Karakteristik) var en Mand, »hvis Forfængelighed og Lettroenhed langt overgik hans Lærdom«/ Hans Interesse for sit Fædrelands Antikviteter var saa stor, at han med Begærlighed greb denne nye Kilde, som gav ham Anledning til nye lærde Spekula­tioner, og som, hvis den havde været ægte, ogsaa vilde have betydet 
* Gibbon skriver om et af hans Værker: »I have used his materials and rejected most of his fanciful conjectures.« — Warburton kalder ham en mscrkelig Blanding af »simplicity, drollery, absurdity, ingenuity, superstition, antiquarism«. — Megen Spot paadrog han sig ogsaa ved sin Opdagelse af, at Kong Carausius havde en Hustru Oriuna — en Opdagelse, der kun skyldtes, at han paa en Mønt læste Oriuna istedetfor Fortuna. 
EN MÆRKELIG HISTORIE OM ET HAANDSKRIET 
meget for Forskningen af Englands gamle Historie og Topografi. Man maa ogsaa huske paa, at Studiet af den latinske Leksikografi og Palæografi dengang langtfra stod saa højt som paa Wex' Tid, og at mange Stykker virkelig var ægte, forsaavidt som de var taget fra virkelige latinske Forfattere. 1 det hele var Bertrams Bedrageri jo langt mindre oplagt end den i »Bogvennen« 1928 omtalte franske Manuskriptsvindel i 1870. 
Charles Bertram opnaaede i levende Live den Ære og Navnkun­dighed, han havde ønsket; nu er denne altsaa plukket af ham, og det er kun en herostratisk Berømmelse, naar han har fundet Optagelse i det engelske Dictionary øf National Biography med følgende Ka­rakteristik »the eleverest and most success ful literary nnpostor of modem times«.