GAMLE ISLANDSKE BOGBIND AF ANKER KYSTER »1^essa hok hefer Snorri Aanddresson hundit oc skantada randu skini.« Saaledes lyder den ældste kendte islandske Bogbinders Signa­tur tra det 14. Aarhundrede, og Bogen findes i den Arnamagnæ­anske Haandskriftsamling. Desværre er den ikke mere »pyntet med rodt Skind«, som han skriver, det er torlængst fortæret. Den fremtræder nu i samme Skikkelse som de fleste andre island­ske Bind tra det 14.-15. Aarhundrede: Pergamentbladene er hef­tede sammen over tykke Læderstrimler, og disse er stukne ud og ind gennem Træplader, som danner Bindet, og som holdes sammen foran af et Par Læderremme til at binde eller et Par Spænder. Det er en meget primitiv Form; der er hverken Skind paa Ryg eller Sider, hele Konstruktionen ligger blottet, med et moderne Slagord vilde man kalde det rent funktionalistisk; Bin­det optylder sin Bestemmelse, der er intet overflødigt, hverken af Arbejde eller Materiale. Pergamentbladene er hettede i Læg med en stærk Traad, nær­mest tyndt Sejlgarn. Til Hettesnore er i nogle Tilfælde brugt Hyssing, men ottere, som foran nævnt, tykke Skindstrimler. GAMLE ISLANDSKE BOGBIND De er paa sædvanlig Alaade fæstede til de Træplader, der danner Bindsiderne, idet hver Snor udvendig fra er stukket gennem et Hul nær Ryggen og atter ført gennem et andet Hul lidt læn­gere fra Rvggen; derefter er en Kile af Træ slaaet igennem ind­vendig fra, og baade Snor og Kile er skaaret lige at med den udvendige Flade. Træpladerne,som tjener til at holde de genstridige Pergament­blade plane, er af Ege-, Boge-eller Fyrretræ og maatte dengang ligesom nu enten tages af Drivtømmer eller indtøres, eftersom Landet jo savnerTræer. Oprindelig harTræpladerne intet Over­træk af Skind haft og ingen Art at Udsmykning; kun i et en­kelt Tilfælde er der Tale om Udskæringer, og i et andet Fil­fælde er der paa Trætladen indridset Runer. Bindene med de rene Træplader har utvivlsomt været den ældste Form for Bog­bind paa Island; først senere optræder Skindovertræk over 1 ræ­pladerne. Vi véd, at Islænderne beredtederes Skrive-Pergament paa sæd­vanlig Alaade med Kalklud og holdt det spændt i Rammerunder Tørringen; vi véd ogsaa, at det Faare-, Gede-, Piske-og Haj­skind, som brugtes til at overtrække I ræsiderne og Ryggen med, er garvet paa Island. Derimod er det ikke lykkedes at komme under Vejr med, hvilke Garvemetoder de har brugt, lige saa lidt som det er lykkedes at blive klar over, hvilke Metoder man har brugt i Aliddelhavslandene i det 14.-16. Aarhundrede. Vi har nylig forsøgt ad kemisk Vej at undersøge de tykke Skind­strimler, som danner Hettesnore paa de islandske Bind, og som har holdt sig friske og bøjelige indtil vore Dage, men Forsøgene bragte kun negative Resultater; dog synes Kalk og Allun samt GAMLE ISLANDSKE BOGBIND Pile-og maaske lidt Egebark at have været anvendt til Faare­ og Gedeskind. Hajskindet er derimod efter al Sandsynlighed kun tørret; det er stift og pergamenthaardt. De første trykte Bøger fra det 16. Aarhundrede og Haand­skritter, som er indbundne paa samme 1 id, blev som sagt over­trukne med Skind, og de blev, saaledes som det var Skik o^ Brug i det øvrige Europa, præget med Stempler og Kulletter i Blindtryk, hvorved Tegningerne i Dekorationen viser sig i Re­liet paa en nedpresset plan Bund. Dog, ogsaa her har Islænderne en primitiv Form. Der findes Bindsider inddelte med lod-oq; vandrette Linier, som danner Kvadrater og rektangulære Fel­ter, i visseTilfælde pyntet med nogle faa Rosetter eller lignende enkle Stempler. Indtrykket af et stortærnet Mønster er ganske fremtrædende i hele Aarhundredet og kan ogsaa stadig spores længe etter, da ellers den rigere Renæssancestil fik Indpas med blindtrykte Borter Side om Side og nogle faa og større Stemp­ler i iVlidttelterne. Man fulgte Ildens Stil i Fladens Inddeling, og man søgte forsaavidt ogsaa i Detailler at følge med, kopie­rede t. Eks. de to klassiske gotiske Ruiletter: Rosestaven og Kransrullen, uden dog at naa de bedste Mønstres Formfuld­endthed og Elegance. l il Gengæld er det meget interessant at se, hvorledes Islæn­derne selvstændigt og bevidst stadigt blandede deres egen Or­namentik ind i de hævdvundne Mønstre. Oldnordiske og ro­manske Former, som vi kender tra islandske og norske Træ­skærerarbejder, har de overtørt paa deres Bogbinderstempler, undertiden smukt tegnet og graveret, men ottere lidt ubehjælp­somt og rustikt i hele Udførelsen. Man linder baade Borter med 88 GAMLE ISLANDSKE BOGBIND Dyreskikkelser i Medaillonerne, cirkelformede geometriske Or­namenter og de kendte oldnordiske Slyngninger, som er almin­delige i Udskæringer paa Husgeraad og Dørstolper. Som i al folkelig Kunst har der her været en Forkærlighed hos Gravørerne for at sætte Navn og Aarstal ind i deres Værk, hvilket vi maa være dem taknemlige for. Derved afsløres nem­lig det ganske mærkelige Forhold, at den Inddeling af Bindsiden, som de lærte at bruge i Renæssancetiden gennem deresSamkvem med København og Hamborg, den har de bibeholdt indtil helt op mod det 19. Aarhundrede. Der findes f.Eks. et islandsk Bind, der i Borten omkring Midtfeltet bærer Aarstallet 1847 og altsaa maa være gjort efter dette Aar, og som i sin Dekorationsmaade med tre lodret anbragte Stempler i Midtfeltet ganske ligner et venetiansk Bind fra omkring Aan 500. Stædigt holdt Islænderne fast ved Traditionen og stod stille i tre Hundrede Aar. Forgyld­ning kendte de ikke; Barok, Rokoko og Empire gik sporløst forbi dem; Bind fra 1850 ser ved første Øjekast ud, som om det var blindtrvkte venetianske, tyske eller danske Bind tra det 16. Aarhundrede. Som Følge heraf har Bogbinderne paa den gamle Saga-Ø i de sidste 60-70 Aar maattet tage Syvmileskridt for at lære Forgyldning og naa op til vor moderne Fids De­korationsmaader. TIL BILLEDERNE Det paa Tavle 1 gengivne Bind uden Skindovertræk er enestaaende paa Grund af Hefteremmenes Anbringelse og Udskæringen i I ræ­pladerne. Alle andre Bind af denne Type, som findes her i Landet, har glatte Præsider. GAMLE ISLANDSKE BOGBIND 0 9 Tavle 2 viser en af de islandske Efterligninger af Kransrullen, Tavle j, 4 og et Par af Gnidebiliederne giver et Begreb om Islæn­dernes Omformning af den over hele Europa brugte Portrætrulle med ovale eller runde Felter, hvori findes Cæsars, Ciceros, Luthers eller andre Berømtheders Træk. Felterne i Tavle $ indeholder sand­synligvis Optrin fra det gamle Testamente, Noahs Ark, Abrahams Offer, og ind imellem Ovalerne finder man en Grif og en Abe. De mærkelige Figurer, som ses i de runde Felter i Tavle 4, er sand­synligvis grove Fremstillinger af Dyrekredsen5 Hesten under Træet i Gnidebilledet, som bærer Aarstallet 1847, er muligvis Sleipner under \ gdrasil. En Rulle har afvekslende et hjelmklædt Hoved, et BomærkeSIS,det holstenske Neldeblad og et Vaaben med treTaarne, vistnok Hamborgs. Biskop Gudhrand i Holar forestod Udgivelsen af islandske Bøger i det i(5. Aarhundrede og lod bl. a. en Foliobibel trykke i 1584. Ligesom Christian III i Danmark indkaldte han en tysk Bogbinder, jfurin fra Hamborg,som indbandt 250Eksemplarer, deraf»tre gyldne og et forgyldt«. 117 Eksemplarer blev indbundet udenlands, Biskop­pen nævner ikke hvor, men noterer, at de kom »med de danske«, formodentlig menes Skibe eller Købmænd. Det var overdraget Jurin at oplære andre i sin Kunst, og i 1586 købte Biskoppen Værktøjet af ham og hans »Husbond«, hvilket vel vil sige »Mester«. Det bestod af forskellige Presser, kostede 16 Daler, og Jon Arngrimsson overtog nu Bogbinderiet og indbandt ogsaa for andre paa Island. I 1589 tryktes en Psalmebog i 375 Eksemplarer, hvoraf \\6 sendtes til Danmark til Indbinding, og Jon Arngrimsson indbandt Resten. Han er sikkert Mester for Bindet Tavle 10, som bærer den nævnte Rulle med Neldeblad og tre i aarne. Navnet Snorre findes under en Portrætmedaillon^ muligvis er det et Ejernavn, men hvorfor skulde ikke en Islænder finde den gamle Sagamand værdig til at smykke et Bogbind? I Sydeuropa brugtes Horats, Virgil og mange andre paa samme Maade. 9° GAMLE ISLANDSKE BOGBIND Det kgl. Bibliotek findes bl. a. følgende islandske Bogbind (an­givet ved Bøgernes Signatur i Biblioteket): GI. kgl. Saml. 3273; Hielmstierne 845 og 1308a; 6II-2 3 3; 17-122. 1 Universitetshihlioteket findes i Følge velvillig Meddelelse fra Dr. phil. Sofus Larsen følgende Bind, som maa antages at være udført 40 paa Island: Add. 16 (Hajskind), 17 40, 29 40 og 432 40 (Haj­skind); T 27945 8°, 28396 8° (Hajskind), 31119 8°, 31755 8° (Haj­skind), 32398 8°, 33171 40, 33193 40, 33275 8°; Th. bis 41190 8°, 46471 8°, 46474 8°. I Den Arnamagnæanske Samling findes bl. a. følgende Bind: A. M. 225, 334 og 351 fol.5 138, 139, 407, 1008 40; 38 og 96 8°; Rask 475 Steph. 41 40. I det af Universitetsbiblioteket udgivne Katalog over Udstillingen af historiske og moderne Bogbind i Teknologisk Institut April 1924 er som Nr. 398-40^ omtalt en Række islandske Bogbind, deraf en Del af ovennævnte fra Biblioteket stammende Bind. Tavle i. Stjorn m. m. Arnamagnæanske Samling 225 Manuskript fra første Halvdel af det 15. Aarhundred Tavle i. Phil. Nicolai, Theoria vel speculum vitae eternae. Holar 1608. Kgl. Bibi. Hielmst. 845 8vo. Tavle 3. Graduale. Holar 1747. Kgl. Bibi. Tavle 4 Psalma book. Holar 1742. Kgl. Bibi. Hielmst. 1308a 8vo, Tavle 5. Annalistiske Optegnelser om islandske Biskopper. Haandskrift af Sysselmand Magnus Magnusson (1631-1704). Arnamagnæanske Samling 407, 4to. Tavle 6. Duodezbind uden Bog. Tilhører Anker Kyster. Tavle 7. Exercitium precum. Skalholt 1692. Univ. Bibi. Tavle 8. Dominicale. Hålar 1750. Univ. Bibi. Tavle 9. Graduale. Holar 1779. Univ. Bibi. Tavle io. Summaria yter ])ad gamlaTesramennO. Nupufell I591, Univ. Bibi. m mSåmmmuimem r p# m ^g fÆSWOl -i^v • j \.,1 fuOK FE« t^lxs kto® Tavle 11. Islandske Rullestempler. p* mwwGim m, '• ; , tt* ,...• -i'• •T-'L"'-' iiplji :::^yx? t --i i hMtfrJ \'WW\ Tavle 12. Islandske Rullestempler.