FRANSK ILLUSTRATIONSKUNST I DET 19. AARHUNDREDE EN OVERSIGT AF VICTOR MADSEN LLEREDE den Gang Forening for Boghaandværk i Decem­ ber 1927 i Kunstindustrimuseet at holdt sin Udstilling af fransk lllustrationskunst i det 18. Aarhundrede, ligesom laa det i Luften og blev da ogsaa drøftet, at Foreningen skulde søge at gaa videre ad den Vej, den var slaaet ind paa, og undersøge Mulighederne tor at foranstalte en Udstilling af fransk lllustra­tionskunst i det 19. og 20. Aarhundrede, begyndende med den romantiske Tid og tortsættende med Efterromantiken og den helt moderne Tid. Udstillingen i 1927 vil sikkert være i trisk Erindring hos alle dem, der saa den, saa meget mere, som den sloges yderligere fast ved den smukke Bog »Franske Illustratorer fra det 18. Aar­hundrede«, som Museumsdirektør Karl Madsen forfattede, og som Foreningen blev sat i Stand til at uddele gratis til alle sine Medlemmer. Udstillingen var tilvejebragt hovedsagelig ved Laan tra det Kongelige Bibliotek, som viste sig at eje betydelig mere, end man oprindelig havde tænkt,og den suppleredes med værdi­fulde Ting fra private Bogsamlinger, særlig fra Museumsdirek­ 4 tør Karl Madsens, saaledes at den gav et udmærket Billede at den Tids litterære, kunstneriske og kulturelle Forhold. Det 18. Aarhundredes store danske Bogsamlere, hvis Bøger ved Køb eller ved Gave for en stor Del var kommet i det Kongelige Biblioteks Besiddelse, fandt imidlertid ikke Ettertøl­(rere i det 19. Aarhundrede. Hvad Biblioteket kom til at eje bar nærmest Tilfældighedens Præg, og tørst i dette Aarhundrede, under Krigen og Deflationstiden, gjordes der Indkøb, der paa en heldig Maade udfyldte nogle af de Huller, man havde, selv­om ganske vist de indkøbte Eksemplarer ikke alle var i tørste Klasses Tilstand. Endnu savnes der en Del at Hovednumrene, og Foreningen vilde ikke have kunnet give Ldstillingen en saa afrundet Form, som den fik, hvis den ikke fra en Privatsamler havde faaet en Del Bøger til Laans. Som det var Filtældet i 1927, stillede ogsaa ved denne Lejlighed Statens Museum tor Kunst, Kobberstiksamlingen, en Række Billeder til Disposition, en betydelig Samling Lithografier udtørt at de samme transke Kunstnere, som repræsenteredes i Bøgerne, saaledes at Museets Vægge kunde smykkes, en Assistance, som Foreningen var Mu­seet i høj Grad taknemmelig tor. Naar man tænker tilbage paa Udstillingen at det 18. Aarhun­dredes illustrerede Bøger og den, som Foreningen arrangerede det følgende Aar, omfattende Boger illustrerede i den tørste Halvdel at det 19. Aarhundrede, kan man ikke lade være med at drage Sammenligning, og det, der straks springer i Øjnene, er den store Forskel, der er, saa stor en Forskel, at man har lidt vanskeligt ved at tro, at det virkelig er fra et og samme Land, Illustrationerne stammer. Det er, som om ogsaa paa det kunst­ FRANSK ILLUSTRATIONSKUNST I DET 19. AARHUNDREDE jZ neriske og litterære Omraade Revolutionens skarpe Guillotine har gjort kort Proces med Fortiden. 1 det 18. Aarhundrede var Kobberstikket detaltovervejende Illustrationsmiddel. De Bøger, der illustreredes, var forst og fremmest Klassikerne, saavel Old­tidens som det 16., 17. og 18. Aarhundredes franske Klassikere. Men dertil kom en Vrimmel af samtidige, mere eller mindre obskure Digteres Arbejder, ofte af et meget vovet Indhold, som vilde have været viede til øjeblikkelig Glemsel, hvis ikke Kobberstikkerne havde udstyret dem med deres henrivende Bil­leder og allegoriske Vignetter. Det er om disse Bøger, Diderot taler, naar han siger, at hvis han ejede en saadan Bog, vilde han skære Billederne ud og sætte dem paa sin Væg og saa kaste Re­sten i Ilden. Den Klædedragt, Kunstnerne lod deres Personer bære, var traditionel, det var det 18. Aarhundredes, ligegyldigt hvilket Tidsrum Bogen behandlede. Tidskolorit i den Forstand var der ikke noget af, og alle Bøgerne udstyredes med en Vrim­mel at legende Eroter og buttede Engle, der blæste i Trompet. I det 19. Aarhundrede har alt dette skiftet Karakter. Kunst­nerne har fundet andre Udtryksmidler. Ikke saaledes at forstaa, at Kobberstikket med ét forsvinder, det er overhovedet aldrig forsvundet helt som Illustrationsmiddel, men det spiller kun en ganske underordnet Rolle og viger Pladsen forTræsnittet,Staal­stikket, Raderingen og Lithograhet. Der er énTing til, som ad­skiller Bøgerne tra det 19. Aarhundrede fra dem i det 18. De sidste var, tor at bruge et moderne Udtryk, Overklassebøger. De var kostbare at udføre og kostbare at anskaffe. De illustre­rede Bøger i det 19. Aarhundrede var derimod bestemt for en­hver. De allerfleste at dem udkom i Hettesubskription og ko­stede fra 2 5 centimer til 1 fr. 2 5 cent. pr. Hefte. Hefterne var i kulørte Omslag, der som Regel bar en Vignet hentet fra Bo­u;en, os^ Subskriptionsindbydelserne havde et lignende Udstyr. Oplagene var ret store, og det forklarer, at disse Bøger i og for sig ikke er sjældne, de er blot sjældne og kostbare, naar de er i komplet og god Tilstand, og navnlig naar Omslagene og Subskriptionsindbydelserne er bevarede, eller naar Billederne tindes trykt paa særligt Papir, især paa Kinapapir. De Bøger, der illustreredes, var ogsaa nu tidligere 1iders Klas­sikere, de Forfattere, som ikke dør, men stadig sætter Fantasien i Bevægelse. Vi trætter saaledes Cervantes: »Don Quijote« i flere Udgaver, en illustreret med 800 Vignetter af Tony Jo­hannot og en med Illustrationer af Gustave Døre, Lafontaines Fabler illustrerede at Grandville og en anden Ldgave illustreret af Døre. Der er Abailards og Héloises Breve illustrerede at Jean Gigoux og Mølleres Værker med 800 Vignetter at I ony Johannot. Men Hovedinteressen knytter sig naturligvis til selve den romantiske Tids Forfattere. Det var en ung og begejstret Tid, en Gærings-og Brydnings­tid, baade politisk, kunstnerisk og litterært set. 1 Kampen for det nye os^ 7//od det, der ogsaa den Gang kaldtes det reaktio­nære, gik Forfattere og Kunstnere Haand i Haand. Illustratio­nerne saa at sige voksede ud at selve Bøgerne, de blev virkelige Illustrationer, i intim Forbindelse med Bøgernes Indhold, selv i de ganske smaaVignetter. Den romantiske 1 id kaldes med Rette Vignetkunstens Blomstringstid. Desmaa Billeder strøedes i Hun­dredvis ud øver en Bog, 1 1 eksten, 1 børtalen, 1 Indhøldstørteg­nelserne. Heri var særlig de to BrødreAltred og I onyjohannot. Tony JO Urinot CK/UCI-Eol ti Goethe: »Werther«. Paris 1845. Radering af Tony Johannot. og især den sidste, Mestre. Disse to Brødre var født i Tyskland, deres Fader Fran^ois Johannot var fransk og kom i 1806 til Frankrig. For at leve maatte de to Brødre paatage sig alt det Arbejde, som Forlæggerne bragte dem. De arbejdede godt sam­men trods den store Forskel, der var paa dem. Den ældste, Al­fred, var melankolsk, han led tra Ungdommen at Brvstsvge, Tony var hild at Liv og Charme. Det blev da ogsaa ham, hvis Navn blev bedst kendt. Det var Charles Nodier, der opdagede TonyJohannot og optog ham og Broderen i den litterære Kreds, der omgav ham. Da Nodier havde fuldendt sin Bog »Histoire du roi de Boheme et de ses sept chåteaux«, lod han Tony Jo­hannot tegne 59 Vignetter til den, der blev skaaret i Træ af Porret og udkom 11830 hos Delangle freres. Allerede det at være optaget i Nodiers Salon »1'Arsenal« var en Reklame, og fra den Tid strømmede det ind med Bestillinger. Altred Jo­hannot døde i 1837 af Brystsyge; Alfred de Vigny satte ham i sin »Journal d'un poete« det smukkeste Eftermæle som Kunst­ner. De Vignetter, som Tony Johannot havde tegnet til No­diers Værk, bragte paany Træsnittet til Ære og Værdighed, og det blev efterhaanden en Nødvendighed at have Vignetter i Bøgerne. Forfatterne tiggede og bad Forlæggerne om dog at faa dem i deres Bøger, ellers blev de ikke solgt. Der var egentlig kun tre af Samtidens Forfattere, der ikke ønskede Illustrationer af deres Værker: Prosper Mérimée, der forøvrigt selv var en udmærket Tegner og godt kunde have illustreret sine Værker selv, Alfred de Musset og Sainte-Beuve. Illustrationerne kom først efter deres Død. Til en Udgave i 1833 af Musset's »Le spectacle dans un tauteuil« havde Forlæggeren Renduel bestilt HISTOIRE DU CHIEN DE BRISQUET. Ilfi « Paix! lui dil Brisquette. —Ecoutc, Biscotine, va jus­» que devers la bulle pour savoir si Ion pere ne revient pas. " —Et toi, Uiscolin, suis le chemin au long de l'élaug, en »prenanl bien garde sil ny a pas de piquets qui man­» quent. —Etcriefort, Brisquet! Brisquet!... » " Paix! la Bichonne! » Les enfants allerent, allérent, et quand ils se (urent re- Ch. Nodier: »Trésor des féves«. Træsnit af Tony Johannot. tre Raderinger hos Célestin Nanteuil; de blev ogsaa leverede, men Musset forbød Anvendelsen af dem, og kun nogle taa Aftryk af dem blev taget af Kunstneren. Nanteuil var særlig paa Mode i den rent romantiske Periode tra 1830 til 1840, og hans Raderinger, hvad enten det var Vignetter eller Titelblade, var stærkt efterspurgte af de romantiske tortattere. Hans I itel­blade var i Almindelighed delt i mindre, indrammede Partier med Personer hentede fra Bogens Indhold, og disse dannede atter samlede en Ramme om Titlen. Senere traadte han noget tilbage forandre Kunstnere, han opgav Raderingen og gaar over til LithograHet, saaledes i Illustrationerne til Cervantes; »Don Quijote«, udkommet i Madrid 1855-1856, og til 1 ræsnittet, som f. Eks. i Eugene Sue's »Mathilde«, udkommet i Paris 1844­ 1845. Kunstnerne nøjedes imidlertid ikke med at illustrere Forfat­ternes Arbejder, de gik ogsaa deres egne Veje, til Studiet efter levende Model, til Satiren og Karikaturen. De saa paa Livet omkring sis^ og hentede deres Motiver fra Gader og Stræder, fra Borgernes Hjem, fra Smaakaarsfolks Liv, fra Kontorer og Butiker, fra Rettens Skranke, ja endogsaa fra Fængslerne, og skabte Værker, hvor Teksten er det underordnede. Billederne alt, hvor vi ser Typer fra Hovedstaden og Provinsen som ene­staaende Kulturbilleder. Det er paa dette Omraade, Kunstneren Henri Monnier skaber Typen Monsieur Joseph Prudhomme, den indskrænkede Borger, det opblæste Nul, Typen paa det, som Balzac kalder »la médiocratie«, som har sin Mening fuldt færdig om alt. Politik, Litteratur, Kunst og Moral, den franske politiske Kandestøber. Sammen med Gavarni er han Hoved­ LE CHATEAU O£ ROUVRAY Eugéne Sue : »Mathilde«. Paris 1844. Træsnit af Nanteuil. illustrator af Værket »Les Fran^ais peints par eux-mémes«. samme (^enre er Ciavarni's Illustrationer til »La Correction­nelle«, den offentlige Politiret i Paris, Grandville's til »Petites miseres de la vie humaine« og Værket »Les Prisons de Paris«, der er illustreret af torskellige Kunstnere. Blandt de tekniskeUdtryksformer,den romantiske l ids Kunst­nere anvendte til deres Billeder, var vel nok Træsnittet den hyp­pigste i Bøgerne. Træsnittet, der i det 16. Aarhundrede havde naaet sit Højdepunkt i Frankrig, var i det 17. og 18. Aarhun­drede gaaet mere og mere tilbage og brugtes kun til grove, ukunstneriske Godtkøbsbilleder. En Undtagelse danner de træ­skaarne Vignetter, som udtørres at Michel Papillon til den Ud­gave af Lafontaine's Fabler, som i Aarene 1755-1759 udkom med Cochin's Kobberstik efter Oudry's Tegninger. Træsnittets Fornyelse kom fra England. Ganske vist havde Bogtrykkeren og Forlæggeren Firmin Didot allerede i 1810 hos Protessor Gubitz i Berlin bestilt en Række Træsnit, der benyttedes i en Udgave at Camoens i 1817, men det var 1 homas Bewick's Elev Thompson, der satte Præget paa Træsnittet og blev de franske Træskæreres direkte Læremester. Han lærte dem at anvende Bewick's Metode, at skære i Endetræ i Stedet for som tidligere at benytte Langtræ, og lærte dem at benytte Gravstikken dertil i Stedet for Kniven. Det var atter her Firmin Didot, der var Foregangsmanden, og som kaldte ham tra London til Paris i 1817. Det første Resultat at hans Virksomhed var en Ldgave af Rabelais i 182 o med 1 3 Vignetter tegnede at Adam og skaarne i Træ af Thompson. Et at hans bedste Arbejder er Le Sage: Gil Bias de Santillane, udkommet i 1835 med \ ignetter tegnede JTtarc)':—! £t(j 1 øt yøuviiv mi' øpitsivmrf au* yoturVe qw isejfiircoVirf cuiwmviiiiMtwumv df Apvmt røtfw rø;. CnitAmiitu (L'(i))n(—fifrolfiT foub »itr (oi ' 1A IvtnuvJfttf fituni' . ^litlljntv ftf(>i . Cliitur Jwii« rvgo rmn XfiVln(, llmb nu li Ufri (»yiuavi'ljU Uil mullum iTivwnrbiC Goethe; »Faust«. Paris 1818. Lithografi af Delacroix. af Jean Gigoux. Det kongelige Bibliotek har ikke denne første Udgave, men den anden fra 1836, hvor en Del af Teksten er sat paany, hvorimod Billederne er de samme. Ligesom Træsnittet kom ogsaa Lithografiet udefra. Det var i 1798 opfundet af Tyskeren Alois Senefelder i Miinchen og indførtes i Frankrig i 1806 af Fran^ois Johannot, Fader til de to tidligere omtalte Brødre Alfred og TonyJohannot. Det var dog ikkeindenfor den lithografiske Kunst, disse to Brødre skulde c^øre sig gældende, det var forbeholdt andre. Saaledes har bl. a. den berømte Maler Rugene Delacroix udført Illustrationerne til Goethe's »Faust« i Albert Stapfers Oversættelse i 1828. Efter Sigende skal Goethe have haft en særlig Forkærlighed for disse Illustrationer. Delacroix viste sig ogsaa som en ypperlig Litho­graf i en Række Enkeltblade. Aaret 1830 var i mere end én Henseende et Mærkeaar i Frank­rig. 1 det Aar udnævntes Louis-Philippe til »de V ranskes Konge«, 11830 holdt Romantismen sit sejrende Indtog paa I eatret ved Opførelsen af Victor Hugo's Hernani, i 1830 begyndte det satiriske Blad »La Caricature« at udkomme, og i samme Aar begyndte Gavarni sin kunstneriske Virksomhed som Tegner ved et Modeblad. »La Caricature«, det første franske satiriske Blad, var stiftet af Forlæggeren Philipon, der selv var Tegner, og som helt tog Lithografiet i sin Tjeneste. Det havde kun en kort Levetid, det første Nummer udkom den 4. November 1830, det sidste den 27. August 1835. Victor Hugo, Balzac og Philipon gav Bidrag til Teksten, og blandt Tidens Kunstnere tjente Daumier, Grandville, Henri Monnier, Ratfet og andre her deres Sporer. L ÅRTISTE CHEVAL SAUVACE Delacroix : »Cheval sauvage«. Lithografi. Det franske Lithografi fik gennem det sin Blomstringstid. Sa­tiren havde som oftest et politisk Præg, og den gik i første Række ud over Louis-Philippe. Det var Philipon, der Hk den ide at afbilde hans Hoved som en Pære, og denne Pære varie­redes paa mangfoldige Maader. Karikaturen blev saa populær, at Pæren fandtes paa alle Byens Mure. Billedet forte en Retssag og en Dom over Philipon's Hovede,men saa maatte Dommerne holde for. De mange Boder tog Bladets Kapital, og det maatte bukke under, men det 11832 begyndte »Charivari« blev fort­sat. Der udkom ialt 2 51 Numre, men desforuden kom der et Supplement, kaldet »L1Association« eller la »Lithographie men­suelle«. »La Caricature« findes saa vidt vides ikke her i Landet, det er sjældent og kostbart, selv i ukomplet Tilstand. Et saadant ukomplet Eksemplar solgtes i 1927 i Paris for 29,000 francs. Nogle Bind af »Charivari« findes i det Kongelige Bibliotek. At nævne Navnene paa alle de Kunstnere, som hører til den romantiske l id, og som har \ det deres Bidrag til Bøgernes illu­stration, lader sig ikke gøre, ligesom det ogsaa ligger udenfor min Kompetence at give en kunstnerisk Vurdering af deres Arbejder. Jeg maa nøjes med at omtale nogle faa af de betyde­ligste. Ovenfor er nævnt de to BrødreAlfred Johannot og I ony Johannot. Af den første er der kun sparsomme Bidrag, saa me­get mere produktiv har den anden været: Han har baade været ene om at illustrere Bøger og har som alle de andre Kunstnere givet sit Bidrag, i Fællesskab med disse, til en lang Række Bog­handlerforetagender. Selvstændig har han illustreret \ ærkersom Cervantes: »Don Quichote« fra 18 3 6-18 3 7, Prévost's »iManon Lescaut«, LeSage's »Diable boiteux«, Oversættelser af Goethe's LES POIRES. Faites i la cour d assises de Paricpar le directeur de la Car Vendues pour paycr les 6,000 fr. d amende du journal le Charivari. t \e monarque dansone caricature, vons n'attendez pas qu'il soit designé aulrement que par la ressemblance, vous tomberf« dans 1 absurde Voyrz ces croquis informes, auxqucls j'anrais peut-étre du borner ma défense : Ce croquis essemble å Louis-PbiUppe, vous condamncrez dooc » AJorj il fiudra condamner celui-ci Et enfin,si vous étes conséquens, vo i absoudre celle poire, qui ressemble aux croquis precédens. Puis condamner eet autrc, qui ressemble au second. Amsi, poar une poire, pour une bnoche, et pour louleslcs léles grotesqnes dans lesquelles le hasard ou la nialiceanra placé celle triste r blauce, vous pourrez lotliger å l'auteur cina ans de pnson el cinq mille tranes d'ameode1 I Aveuez, Messieurs, que c'est la nne singuuére l.bertede la presse11 Philipon: Louis-Philippe som Pære. Træsnit. *>Werther« og hans »Faust« og Jules Janirfs »PAne mort«. Om denne sidste er der en lille Anekdote. En Bogsamler i en lille fransk Provinsby havde opdaget, at et Eksemplar trykt paa Kina-Papir skulde paa Auktion, og han telegraferede til sin Kom­missionær: Køb det døde Æsel for indtil 1500 tranes. Da Auk­tionen var afholdt, telegraferede Kommissionæren tilbage: Købt det døde Æsel for 805 francs + Omkostninger. Telegramhem­meligheden har ikke været stor. Ordlyden kom snart ud over hele Byen, og Folk rystede paa Hovedet over det gale Men­neske, der havde købt et Æsel og oven i Købet et dødt Æsel for saa mange Penge. Den berømte Maler Meissonnier, der var født i Lyon i 1815, begyndte 2 o Aar gammel at tegne Illustrationer til Bøger paa Foranledning af sin gode Ven, Illustratoren1rimolet. Hans tør­ste Bidrag var til en Bibel, men han havde dér endnu ikke tun­det den Form, som senere gjorde hans Billeder saa ettertragtede. Detskete først i denUdgave at Bernardin deSaint-Pierre s»Paul et Virginie«, der ledsagedes af »La Chaumiere indienne«, som udkom i Paris hos Curmer i 1838. Meissonnier tegnede nogle Billeder hertil sammen med torskellige andre Kunstnere. Han le­verede Bidrag til Værket »Les Fran^ais peints par eux-mémes«, men gav sit ypperste i Bøgerne Le Sage: »Lazarille de Tormes«, der udkom i 1846 sammen med samme Fortatters »Gil Bias de Santillane«, og i Comte de Chévignes: »Contes remois«, ud­kommet i 1858. I begge Bøger havde han en udmærket Assi­stance i Træskæreren Lavoignat. 1 il de rigt producerende Illu­stratorer hører ogsaa Charles Fran^ois Daubigny,der,som i sine Malerier, fortrinsvis har kastet sig over Landskabstegningen. FRANSK ILLUSTRATIONSKUNST I DET 19. AARHUNDREDE 6 / GINEVRA Dl PI OMDO. Balzac: »Oeuvres« (La Vendetta). Paris 185-5. Træsnit af Meissonnier. Blandt de mange Kunstnere, der arbejdede for »La Carica­ture«, var ogsaa Grandville. Han hed egentlig ikke Grandville, men Gérard. Han havde som Karikaturtegner en Specialitet, den at give Menneskeskikkelser Dyrehoveder, i det Hele taget at torhinde Dyre-og Menneskenaturen og derigennem stille Menneskenes Skrobeligheder blot. Saaledes i »Scenes de la vie -H-.AI'C.OIOT LE BON HOTELIER De son mélier quand un homme est épris 11 le fait bien : aussi je lul pardonne La -vanllé que le succes lul donne. Tous les métiers å vrai dire ont leur prix. Celul de Prince (hélas! tout dégénére) Chevigné: »Contes remois«. Paris 1858. Trxsnit WINDECK. SASBACH , LE MUMMELSÉE '-'G vallon de Geroldsau communique avec ~ ^ la vallée de Buhl, qui mene aux ruines du chateau de Windeck. Ici, la contrée prend un aspect nouveau; les vignobles y ahondent et produisent le fameux petit vin d'Affenlhaler, si répandu dans le grand duché de Bade el dans les pays environnants. La petite ville de Buhl, située å trois heues de Bade, est celebre par son ancienneté; on y trouve encore de curieux II Guinor: »L'eté å Bade«. Træsnit af Daubigny. Grandville; »Scenes de la vie des animaux«. Træsnit. privce et publique des animaux«. Da den politiske Karikatur­te^ning paa Grund at de evige Straffesager blev lidt tor tarlig, gik han over til andre Felter og skildrer Hverdagslivet i »Les petites miseres de la vie humaine«. Men ogsaa som Illustrator at Boi^er viser han sig som en Mester. Han giver I egninger til Béranger s Di^te, til Swift s »Gullivers Rejser«, til Reybaud s »Jerorne Påturot« og til »Les Fieurs animees«. Hans pri\ ate esosssT & caiTnsaiiLLg. Reybaud: »Jérome Påcurot«. I. Grandville: Karikatur af Berlioz. Liv var tragisk. Han mistede alle sine Børn og dode sindssyg kun 44 Aar gammel. 1 et Anfald af Mismod havde han skrevet sin egen Gravskrift: »Her hviler Grandville, han elskede alt, fik alt til at leve, tale og gaa, men sin egen Vej torstod han ikke at bane.« Paa Karikaturtegningens Omraade er der to Navne,som rager højt op over alle andre. Det er Daumier og Gavarni. Champ­tleurv har en Gang sagt, at selv i den mindste Skitse af Dau­mier mærker man Lovens Klo. Og ser man paa hans Karika­turer, hvoraf de bedste var udstillede af Statens Museum for Kunst, maa man sande, at han ikke har været blid, men skaan­selsløst har hudflettet sin Samtid. Værst er det vel gaaet ud over Louis-Philippe, men ogsaa de andre politiske Koryfæer har maat­tet holde for. Intet Under, at det maatte gaa galt. I 1831 kom en satirisk Tegning »Gargantua«, Hovedpersonen i Rabelais1 store Roman. Det er Louis-Philippe. En Skare Mennesker at alle Samfundslag kommer og stopper Penge og alt muligt godt i Munden paa Gargantua, der fordøjer det hele og til Gengæld giver Ordensdekorationer, Adelsbreve og Embeder tra sig. Ln meget drastisk Satire over Louis-Philippes Pengegridskhed og over Bestikkelsessystemet. Daumier blev dømt til seks Alaane­ders Fængsel og 300 tranes i Bøde, men fik Henstand. Han holdt dog ikke inde, og i Slutningen af samme Aar kom et nyt Blad »les Blanchisseurs«, hvor man ser Politipræfekten i Paris sammen med d'Argout og Maréchal Soult staa og vaske Tri­koloren og Underskritten »Det er ikke muligt at taa den tor­bandede rode Farve vasket at«. Saa maatte Daumier til at at­sone sin Straf i F ængslet Sainte-Pélargie. Dér sad han i Selskab MTRUNE Lithografi af Daumier. med honnette Folk og med Tyve og andre Forbrydere. Hans gode Humør gjorde ham vellidt blandt disse Tyveknægte, og en af de værste af dem vilde gerne vinde hans Fortrolighed og spurgte ham, hvorfor han ikke kunde sige, hvad han havde la­vet, men Daumier tog sin mest hemmelighedsfulde Mine paa og sagde: »Det vil du aldrig faa at vide, det er en Hemmelig­hed.« Et af Daumier's bedste Billeder, der udstilledes af Statens Museum for Kunst, og som den Dag i Dag virker stærkt gri­bende i hele sin tragiske Realisme, bærer Underskriften »Rue Transnonain le 15 avril 1834«. Man ser et Fattigmands-Sove­værelse. Paa Gulvet ses Hovedet af en gammel Mand og en Kvinde, begge døde. Ved Sengen, med Hovedet støttet mod denne, ligger en Mand i bar Skjorte; ved Faldet ud at Sengen er han kommen til at ligge ovenpaa et Barn, begge svømmer i deres Blod. Den historiske Baggrund tor dette Billede, der vakte en kolossal Opsigt, da det blev udgivet i Supplementet til »La Caricature«, er denne: Den nævnte Dato var der Oprør i Paris, 02^ Oprørerne hk et helt Kvarter at Byen i deres Magt uden dog at anrette Ulykker. Dette Kvarter blev generobret af Trop­perne under Antørsel at General Bugeaud. Et Hus i Ruel rans­nonain, i hvilket der ikke fandtes nogen Oprorer, blev stormet under Paaskud at, at der var skudt tra et at \ induerne, og alle Beboerne, Oldinge, Kvinder og Børn, blev dræbt at Sabelhug 02^ Bøssekolber. Daumier's Billeder taler tor sig selv. Selvom Satirens Pointe kan være glemt, virker de enten ved deres stærke Realisme eller ved deres Vid og barokke Lune. 1 sin L ngdom havde Daumier mødt Balzac, og denne havde da sagt til ham: »Hvis De vil blive en stor Kunstner, maa De gøre Gæld.« Det FRANSK ILLUSTRATIONSKUNST I DET 19. AARHUNDREDE 7 f LES GENS DE JUST1CL ;i i k • .' ^ 4,-. ^-'"T-' Dites done, confrere , vous allez soutenir aujourd hui conlre moi absolument ce que je plaidais il y i Irois iemimes . dans une cause idenlique . .he he né' c est drole! El moi je vau vous redebiler ce que vous me npostip? a celte epoque... c est tres musanl au bcsom nous pourrons uous souflsr Tnuhjellemenl. hi hi hl 1 , Lithografi af Daumier. gjorde Daumier nu ikke, men trods sin enorme Produktion var han paa sine gamle Dage i Nød. Han boede i et lille Hus, men var bange for at blive sat ud, da han ikke kunde betale sin Hus­leje. Saa kom en Dag Maleren Corot, der satte stor Pris paa ham, og sagde, at han ikke kunde forstaa, hvorfor han klagede over, at han ikke kunde betale Husleje, da det jo var hans eget Ur'f#; Ur1 ®i Tar G a.varni \IVQW VQW ^\\\ TVQVvV Gavarni: Les Lorettes. Lithografi. Ma femme lui plut -. De ce moment, le caractére de ma femme chanoea+otalement. Elle n'avait plus d attentions pour moi et m.'appelait COTTW^OWtout le lond da jour.. . »La Correctionnelle«. Lithografi af Gavarni. Prise de Constantine. Lithografi af Raffet. Hus. Da Daumier bebrejdede ham, at han gjorde Nar af ham i hans Ulykke, viste Corot ham et Dokument med en Mængde Notarialattester, det var Skødet paa Ejendommen, som Corot havde købt til ham, og hvor han levede til sin Død i 1879. Det andet store Navn er Gavarni. Han hed egentlig Che­valier, men havde taget sit Navn fra en lille By Gavarni i Pvre­næerne, hvor han havde opholdt sig som ung. Da han henimod 1830 kom til Paris, kom han til at tegne en Del for Modeblade, derfra skriver sig hans Evne til at tegne et Kostume. Hans Sa­tire kan ogsaa være politisk, men den er tørst og fremmest bor­gerlig. Han havde atter og atter tegnet etter levende Model og forstod paa en fuldendt Maade at finde Ejendommelighederne hos Mennesker og tegne Typer. Han var en flittig Medarbejder FRANSK ILLUSTRATIONSKUNST I DET 19. AARHUNDREDE 7 9 Charlet: Le premier coup de feu. Lithografi ved Værket »Les Fran^ais peints par eux-memes«; selvstændig har han illustreret Bøger som Grimm's Æventvr, Scener tra den otlentlige Politiret »La Correctionelle«, de to smaa Bøger »Phvsiologie de la Lorette« og »Ph\'siologie des Grisettes«, hvor han giver Skildringer fra det letlevende Paris. Værd er det at lægge Mærke til Underskrifterne under Billederne, som han selv har tortattet, han minder deri om vor hjemlige Fritz Jiir­ bs „ti i'iéi'lil z •'il3 ' ' CIIAPITRE XII. I i)u ronsfil dVtal. ConRres åe Lunévllle. Fétedp la fond,ilion de la répiibliquc. Complol n publirain. Conspiralion royalistc. Machine infernale. A signalurc dos préliminaires do la paix enlre la Franceet I'Antriche, parlepremierconsul, sui\it de pres la célébralion du I4juillet, el justiDa les disposilions pacifiqnes qu'il a\oil inanifestées aux doputés envoyés å Paris par les armées d'Allemagneel d'ltalie. L'n raoisapres, Bonaparte s'occnpa d'or­ganiser le conseil d'état et d'en nommor les membres. Le 5septembre il conclut un traité d'amitié etde commerce entre la France et lesÉtats- Unis; et le 20 du mémemois, sur le refus de romporour de signer les préliminaires dela paix , il indique un autre congrés ii Lunéville, oii il lit representer la république par legénéral Clarkc. La féte du 1" vondémiaire ne fut pas moins pompeuse que celle du 14 juiHel. Des députés de toutes los autorités départementales y assisté- J Laurent de l'Ardéche: »Histoire de l'cmpereur Napoleon«. Træsnit af Horace Vernet. LA BELLE IMPÉRIA L'archevesque de Bourdeaux avojt mis de sa suitte, pouraller auConcilede Constance, ung tout ioly petit prebstre tourangeau dont lesfassons et la parole estoyent curieu­sement mignonnes, d'autant qu'il passoyt pour fik de la Solde'eet du gouverneur. L'ar­clievesque deTours l'avoyt voulentiers baille k son confrére lors de son passaige en ceste ville, pour ce que lesarchevesques sefont de ces cadeaus entre eulx,cognoissantcombien sont cuisantes les desmangeaisons théologi­ques. Doncques, ce ieune prebstre vint au Concile et feut logié dans la maison de son prélat qui estoyt bomme de bonnes mæurs et grant science. Philippe deSlala, comme avoyt nom le prebstre, se resolut å Balzac; »Contes drolatiques«. Træsnit af Gustave Doré. gensen. Man har ofte draget Sammenligning mellem Daumier og Gavarni, som dog er saa vidt torskellige. En Kunstner har givet sin Opfattelse at de to Tegnere ved at sige: Daumier teg­ner bedre end Gavarni, men jeg holder mere at Gavarni's Teg­ninger end at Daumier's. Som Karikaturtegner indtager Jean Pierre Dantan en Plads for sig selv. Han var Billedhugger og var særlig bekendt tor sine Karikaturbuster og -Statuetter at sin Samtids bekendte Mænd. Det samme Talent viser han i de Portræter, som illu­strerer de to Værker, han har udgivet; »Musée Dantan« (1839) med 100 Portræter og »Les Dominotiers« (1848) med 56 Por­træter. Blandt Aarhundredets Kunstnere var der to, som i Valg at Motiver var i Slægt med hinanden, Charlet og dennes Elev Ratfet, der begge arbejdede med Lithografiet. De var begge Soldaterbørn, Charlet havde gennemlevet Napoleonstiden, og Napoleon og hans Soldater stod for ham med en Glorie om sig. Det var derfor ogsaa den store Armés Soldater, han tor­trinsvis tegnede, de enkelte Soldatertyper. Ogsaa Ratfet skildrer Soldaterlivet, saaledes som han saa det paa sin Tid. Det var dog ikke, som hos hans Læremester, de enkelte Skikkelser, der inter­esserede ham, men de krigerske Tildragelser, Massevirkningerne, hvortil han selv havde været Vidne, som det f. Eks. tremgaar af det her gengivne Billede, taget tra Billedværket »Retraite et Prise de Constantine«. 1 denne Forbindelse kan ogsaa nævnes Horace Vernet's illustrerede Krigsbøger (bl. a. Laurent de TAr­deche's »Histoire de Napoleon«), der blev Forbilleder for lig­nende Værker i Tyskland, og som ogsaa har inspireret Vilh. Lorsqu'il ful embroché, j'accourus. Miinchhausen. Paris 1861. Træsnit af Gustave Dore. Holst's bekendte Bog »Felttogene 1848. 49. 50« med Henne­berg's og Kittendortl" s Træsnit. Den Kunstner, der staar vort Hjærte nærmest her i Danmark, er og bliver dog Gustave Doré. Ikke fordi han som Kunst­ner kan maale sig med sin Samtids storste, langtfra, men tordi han er bedst kendt herhjemme, og tordi hans Billeder til Biblen, til Fortællingerne Den lille Rodhætte, Rolt Blaaskæg, Den be­støvlede Kat, med de uhyggelige Lysvirkninger, hører i alt Fald til den lidt ældre Generations Barndomserindringer. Han var født i Aaret 18321Strassburg og begyndte allerede som Dreng at tegne. Da han femten Aar gammel kom til Paris og dér blev præsenteret for Philipon, blev han straks engageret til at levere en ugentlig Tegning til »Journal pour rire«. Han er Auto­didakten. Han har aldrig lært at tegne, har ikke gennemgaaet nogen Art af Skole, men tegner straks ud af sin frodige Fan­tasi. Hans enorme Produktion faar ham dog til at ende i Manér. Foruden Biblen og Perrault's Æventyr, der begge er udkomne i danske Udgaver, har han illustreret en lang Række Arbejder, op imod 100 Bøger, saaledes Balzac's »Contes drolatiques«, der har en Uendelighed af Vignetter, Lafontaine's tabler, Cervan­tes' »Don Quijote«, Mtinchhausen, Davillier's »Spanien«. I hele sin Illustrationsmaade — han tegnede til Træsnit— hører Gustave Doré til den romantiskeTid, men tidsmæssigt (han døde i Aaret 1883) staar han ved Overgangen til den moderne Tid, som det bliver en kommende Udstillings Opgave at belyse.