FRA MORRIS TIL DEN ELEMENTÆRE 
TYPOGRAFI 

AF C.VOLMER NORDLUNDE 
K
ORT tør Verdenskrigen kunde man i Tyskland spore Be­gyndelsen til en Bevægelse, der gik ud paa, at Brugsgen­standene skulde være hensigtsmæssige. Saa længe Krigen stod paa, mærkede man ikke meget til den, men efter 1920 mødte man den igen i Industri og Haandværk under Betegnelsen »Die neue Sachlichkeit«, en ny Stilretning, som for BogtrykketsVed­kommende fik Navnet: Den nye Typografi eller Den elemen­tære Typografi. Denne Retnings Udtryksformer er andre, end man har været vant til, og dens Indflydelse paa vore DagesTy­pografi kunde tyde paa, at den Periode, der begyndte i 1890­erne, er ved at ebbe ud. De nye Skrifter og den nye Opfattelse af Satsarrangementet har i hvert Fald bragt den paa Afstand, og selv om den er os for nær i Tid til, at dens Resultater kan vurderes, har det Interesse at følge dens Hovedlinier. 
Baggrunden for denne Periode var Bogtrykkets Forfald i sidste Del at det 19. Aarhundrede, da de gode Traditioner fra Blomstringen i Empiretiden var udvandede og Skrifterne nær­mest kun Karikaturer af italienske og franske Skriftsnits rene, afklarede Snit. Bogtrykmaskiner og Støberimaskiner begyndte at fortrænge Haandarbejdet, og Interessen var mere rettet imod at faa Maskinerne til at præstere deres yderste end mod at taa aodt Boghaandværk. For Datiden syntes det,som om den øgede Anvendelse af Maskiner og de slette Resultater var to l ing, der hang nøje sammen. Maskinerne skabte desuden en stor Arbejds­løshed, som beskæftigede Sindene stærkt, og det var derfor en ret nærliggende 1 anke, naar man mente at kunne klare begge Problemer ved at bekæmpe Maskinerne gennem en Genopli­velse af Haandværket. 
Det var ud fra denne Tankegang, William Morris oprettede Kelmscott Press i 1890. Før den Tid havde han interesseret sigr for Bogtryk, han havde sat sig ind i dets Historie og var kommet til det Resultat, at om Typografien skulde forbedres, maatte man arbejde som de tørste Bogtrykkere og skatie en Skrift, der laa saa nær som muligt ved deres. Som sit torbillede valgte han først en italiensk Skrift til Golden 1ype og senere Grundelementerne i nogle tyske Skrifter til ChaucerType. 
Reelerne for Satsens Placering paa Siden fandt han ved at 
opmaale et stort Antal Manuskripter og Inkunabler. Samtidig 
fastslog han, at de rette Ord-og Liniemellemrum havde afgø­
rende Betydning for et godt Resultat. Det var særligt de første 
tyskeTryk, der interesserede ham, og hans I ypografi blev kraf­
tig som disse, med Satsen som en kompakt Masse omgivet af 
Papirets hvide Ramme. 
Nogle Aar senere, i 1900, oprettede en anden Englænder, 
Cohden-Sanderson, Døves Press. Ogsaa han tik sin egen Skiift, 
Døves Press Type, men den var i Modsætning til Morris to 
Skriftsnit meget lys. Den er 1 \ irkning langt nærmere det ita­
FRA MORRIS TIL DEN ELEMENTÆRK TYPOGRAFI ^ 9 
lienske Forbillede end Golden I ype, og hans Typografi blev 
som en Følge derat en Modsætning til Morris'. 
Bøgerne fra disse to Privattrykkerier, der har haft mest Be­tydning tor Bogtrykkets Fornyelse, blev modtaget med megen Interesse, og Virkningen sporedes ret hurtigt. Maskinernes Ud­bredelse hindrede de ganske vist ikke, men de genvakte Sansen tor godt Bogtryk, gjorde opmærksom paa, hvor de gode Eks­empler kunde findes, og viste endelig, at gode Skriftsnit, god Farve og godt Papir var de Grundelementer, hvoraf der kunde skabes gode Resultater, naar der vel at mærke toges de nødven­dige Hensyn til Materialets Behandling — først og fremmest ved Sætningen. Ordmellemrummene skal være saa ensartede som muligt og ikke tor store. Linieafstandene afpasses efter Skrif­tens Karakter, Forholdet mellem Sats-og Papirfiade og mellem de fire Marginer indbyrdes fastsættes saaledes, at to modstaaende Kolumner kommer til at virke som et Hele. Til Titler og Over­skrifter kræves samme Skriftsnit som til Teksten, og Illustratio­nerne bør være Træsnit. Disse Regler blev Kernen i den føl­gende I ids 1 ypografi, og de blev betragtet som Normen, naar man skulde bedømme et Bogarbejdes typografiske Værd. 
Som omtalt var Kelmscott Press den første Privatpresse, og det viste sig hurtigt, at dens Arbejder løste bundne Tanker. De 1 ryksager, som skulde være moderne, blev sat å la Morris med tunge Skrifter i tætte Kolumner, og var det saa uheldigt, at der fandtes Udgangslinier, blev de omhvggelig fyldt med kraftige Smaaornamenter. Navnlig Tyskerne kastede sig over denne nye 
1ypografi, der jo var i Slægt med Gutenbergs, og der kom Slag i Slag flere Skrifter, der forsøgte at forene Fraktur med An­tikva — formentlig fordi man gerne vilde bevare Kraften og den dekorative Virkning i de nationale gotiske og Fraktur-Skrifter, samtidig med at man rakte en Haand ud mod den store Verden, der ikke saa gerne læste de krøllede Bogstaver. Som Tilgift kom der en Morris-Gotisk og en Caxton-Antikva, som blev brugt i den tørste Begejstring tor deretter at torsvinde totalt. Denne Periode var ret kortvarig og blev uden større Be­tydning for den senere Udvikling. Den er nævnt her, fordi vor 
I ids megen »elementære« Begejstring kan tages som en Parallel til Beroligelse for dem, der er bekymrede for den gode Typo­grafis Skæbne. 
Medens den første stærke Morris-Begejstring endnu herskede over Tvpogratien, havde Skriftstøberierne fremstillet en hel Del gode Antikvasnit. Nogle imødekom med deres ret spinkleleg­ning de konservativt indstillede, andre Snit var krattige uden dog at blive overdrevne. For begge Grupper gjaldt det, at de var tegnede med den italienske Inkunabeltids Skritter som For­billede, og at de dertor havde Mediæval-Karakter, d.v. s. I ryk­ket laa i eller ned imod Bogstavets Runding. Man var med andre Ord naaet et Skridt mod det rigtige ved selv at søge til Kilderne i Stedet for at kopiere Kopien. 
Disse nye Skriftsnit fik en heldbringende Indflydelse paa Bø­gernesTypografi, for selv om man i de tørstel ider stadig mær­kede Idealerne fra Kelmscott Press i den otte anvendte kom­presse Sats og i noget overdreven Brug at Ornamenter, trængte Cobden-Sandersons triere Opfattelse mere og mere igennem, ikke mindst etter at det verdenskendte lnsel-\ erlag havde ladet en af hans Elever tilrettelægge en Klassiker-Serie, som med sit 
FRA MORRIS TIL DEN ELEMENTÆRE TYPOGRAFI 4 I 
høje, ret smalle Format og den lyse Skrift virkede overordent­
lig tiltalende. 
En kort Periode søgte en Del unge Kunstnere at indføre Na­
turalismen i Fypøgrafien — den berømmelige Jugendstil —, men 
den gik samme Vej som Kunstnernes »originale« og »person­
lige« Skrifter. 
Bøgerne tra disse to Perioder virker underligt forældede og uselvstændige, og man synes, at de fleste Skrifter er tegnet til Kunstnerens egen Forherligelse. Dette Tidsrum fortæller os klart, at den, der ikke kan glemme sig selv for sin Opgave, naar aldrig til at udføre noget varigt. 
Bogproduktionen som Helhed havde i disse Aar faaet et no­get andet Præg end ved Aarhundredets Begyndelse, idet Aiaskin­teknikken atter havde gjort Indgreb i det gamle Haandværk: Sættemaskinen kom trem. Vel var Haandsatsen ikke altid lige god, men den gav dog Muligheder for Anvendelse af en ordent­lig Skrift. Den iMulighed var paa det nærmeste udelukket ved Sættemaskinerne, hvor Fabrikkerne — i Begyndelsen var der endda kun een Fabrik — havde Eneret paa at fremstille Matri­cerne, og de blev aabenbart betragtet som et nødvendigt Onde. Desuden var Maskinerne i Tiden tør Krigen ikke særlig fuld­komne, hvad Støbningen angik, saaTrykningen blev slet. Sam­tidig havde Reproduktionsteknikken gennemgaaet en stærk Ud­vikling, der helt udryddede Xylografien og gav os Netætsningen (Autotypien) i Stedet for. Da den krævede en glat Papirover­flade, blev vi velsignede med det kriderede Papir, der ansaas for særlig egnet, naar det var glinsende som en Skøjtebane. 
Det saa kort sagt ikke videre godt ud for Bogtrykket, og 
galt var det vel ogsaa gaaet, om Privattrykkerierne ikke havde fortsat deres Arbejde med ophøjet Foragt tor Sættemaskiner og mekanisk Reproduktion. De glemte ikke de store Forbil­leder, men arbejdede støt videre i det een Gang givne Spor. Efterhaanden som Renaissancetidens Skrifter gav færre Mulig­heder, voksede Interessen tor det følgende, klart markerede Af­snit i Bogtrykkets Historie; Empiren med dens strenge Skrifter og aabne Sider. 
Denne Periodes Skriftsnit begyndte saa smaat at vise sig, da Krigen brød ud. Etter at den tørste Forskrækkelse havde sat sig, kom Bogtrykket ind i et Tempo, som ingen havde drømt om, og Haandsatsen lik en Renaissance, fordi ethvert Forlag med Respekt for sig selv udsendte »bibliophile« Bøger. Der blev stillet større Fordringer til Bøgernes Typografi, og der blev Raad til at købe nye Skrifter. Det var væsentlig Kopier at Bodoni's og Fournier's Snit, noget senere tillige Garamont's, som blev anskaffet, og de medførte en Bevægelse bort tra de tætte Kolumner. Satsbehandlingen blev lidt triere, og da For­holdene atter blev rolige nogle Aar efter Krigens Slutning, var det, som om man havde tundet en afklaret Form — et tornut­tigt Skriftvalg til de forskellige Formaal, en god og hensigts­mæssig Typografi. 
Denne Udvikling fra Kelmscott Press' Grundlæggelse til vor 
Tid har naturligvis ytret sig noget torskelligt i de torskellige 
Lande, alt etter den paagældende Nations Temperament. Eng­
lænderne holdt sig til Caslon Antikva, som etter længere I ids 
Forglemmelse var begyndt at komme trem igen i Halvfemserne, 
og de forblev ret upaavirkede af de tørskellige mindre Mode­
FRA MORRIS TIL DEN ELEMENTÆRE TYPOGRAFI 
4? strømninger. Det har ganske vist bevirket, at de engelske Bøger virker nøget ensførmigt, men paa den anden Side har det ind­gaaende Kendskab til denne Skrift øg ganske tilsvarende Snit givet saa gøde typøgrafiske Resultater, søm faa andre Lande kan øpvise Magen til. I Tyskland tøg man anderledes paa det. Dér kastede man sig med Iver ud i hver ny »Retning«, øg det blev gjørt grundigt. Gennemsnittet af de tvske Bøger fra denne Periøde viser der­tør ikke den samme typøgrafiske Ensartethed søm i England, men den giver til Gengæld et ganske gødt Billede af, hvilke af Førtidens Stilperiøder man har dyrket i Aarenes Løb. Den tyske Bøgprøduktiøn har desuden i det støre øg hele været præget af en særlig Omhu ved Tilrettelæggelsen, nøget, man særlig lægger Mærke til ved de billige Udgaver. Det Førarbejde, søm Før­lagene har øtret paa at faa Skrift, Satsformat øg Papirformat til at harmonere, har sikret disse otte saa forsømte Bøger en smuk Plads i den europæiske Bogproduktion. De andre større europæiske LandesTypografi har været uden større Betydning i denne Forbindelse, øg vi skal dertør ind­skrænke øs til ganske kørt at omtale Sverige, som meget hur­tigt fandt sin specielle Skrift i Mediæval Antikva, der i de første tvve Aar var dominerende. Senere fik en af det 18. Aarhundre­des Skrifter, Cøchin Antikva, stor Udbredelse øg anvendes i de senere Aar navnlig i mange af Norstedt & Soner's Bøger. Danmarks Typografi i denne Periode har været behandlet saa indgaaende i »Bogvennen«, i »Aarbog tør Bogvenner« og andre Steder, at der ikke er Grund til at gaa nærmere ind paa den her. Fra den smukke Begyndelse i Halvfemserne, da Private, 
evil upon us, and upon this city!' yet ye bring more wrath upon Israel by Nehemiah i profaning thesabbath.And itcame topass, that when the gates ofJerusalem began to bedark before the sabbath, Icommanded that the gates should be shut, and charged that theyshould not be opened till after thesabbath: and someof myservantsset 1at the gates, that thereshould no burden bebrought in on thesabbath day.So the merchantsand sellersof all kind of warelodged without Jerusalemonce ortwice. ThenI testified againstthem, andsaid unto them, Whylodgeye aboutthe walkif yedosoagain, I will layhåndson you. From that timeforth came theyno moreon the sabbath. And Icommanded the Levites that they should cleanse themselves, and that they should come and keep the gates, tosandhfy the sabbath day. Remember me, O my God, concerning this also, and spare me according to the greatness of thy mercy. (I InthosedaysalsosawIJewsthathad marnedwivesofAshdod,of Ammon, and of Moab:and their childrenspake half in thespeech of Ashdod, &C could not speak in theJews' language, but according tothe languageofeach people. And I contended with them, and cursed them, and smotecertain of them, & pluckt off their hair, and made themswear by God,saying, Yeshall not give your daughters unto their sons, nor taketheir daughters unto yoursons, or for yourselves. Did notSolomon kingof Israelsin by thesethings!' yetamong many nationswas thereno kinglikehim, whowas belovedofhisGod,&God made him king over all Israel: nevertheless even him did outlandish women cause tosin. Shallwe then hearken untoyou to doall this greatevil, to trans­gress against our God in marrying Strange wivesf And one of the sons of Joiada, the son of Eliashib the high priest, was son in law to Sanballat the Horomte: therefore I chased him from me. Remember them, O my God, because they havedefiled the priesthood, and thecovenant of the priesthood, and of the Levites. Thuscleansed I them from all strangers, & appomted the wards of the pnests & the Levites, every onein his business; & for the wood offenng, at tunesappointed, & for thenrstfruits. Remember me, Omy God, for good. 
N
THE BOOK OFESTHER 
OW it came to pass in the days ofAhasuerus, (this is Ahasuerus 
which reigned, from India even untoEthiopia, over anhundred 
and seven and rwenty provinces;) that in those days, when the 
king Ahasuerussat onthe throneof his kingdom, which was m 

Shushan the palace, in thethird year of hisreign, he madea feast unto all his princes& hisservants; the powerof Persia and Media, the nobles and princes of the provinces, bemg before him: when heshewed the riches of his glonouskingdom & the honourof his excellent majestymany days,even an hundred and fourscore days. And when thesedays wereexpired, the king made afeast unto all thepeople that were presentin Shushan the palace, both 227 
Side fra Cobden-Sandersons Bibel. 
11.

1> 1 E W E I. L E 
H^eute liegtuns allesPathetischemeilenfern. 
JUNGUNGE TKF.TET HER. 
ZU HOREN ZIEMT 
MIT ALLEN SCHIVLNGEN LUiAUSTLUR L1AL.D LLLNAUS . . DL:.SS SCHOLLE NOCLL DLE 
MACHTLGF.N MORTE HEHLT. . 
SCHONSCHNARRTDER RUF'." 
Solche Tone aus einem neuen Gedichtbuch, 
und wenn es auch im Inselverlag erschienen 
ist, haben schon pathologischen Charakter. 
Man mag den wahren Klassiker der heu­
tigen deutschen Sprache, Paul Scheerbart. 
auch nicht kennen oder verstehen,aber schon 
ein Tagesname wie Jack London liegt auf 
einer ganz anderen Ebene. Fern sind die 
Tage derWagnerbegeisterung, ja fast eben­
so die Zeiten. da Beethoven mehr war als 
ein bloBer asthetischer GenuQ. Auch der 
unpathetische Gefiihlsausdruck scheint eben 
nicht mehr moglich zu sein. Die Zeiten 
miissen wohl erst die Form fiir das Gefuhl 
schaffen; jeder bisherige Ausdruck dafdr 
Elementær Typografi med almindelig Antikva. Kontrastvirkning stærkt markeret. Satsformatet tillige Eksempel paa overdreven Modernitet. 
Forlæggere og Bogtrykkere i godt Samarbejde udførte Bøger, der den Dag i Dag virker typografisk smukke, over Krigstidens Pastiche-Syge til de seneste Aars Produktion gaar der ligesom en Linie at Ro og Besindighed, der undgaar de stærke V irkemidler. 
For den, der til daglig arbejder med Bøger, kan det være van­skeligt at bedømme Resultatet af disse Aars Arbejde, og jeg vil derfor hellere citere en Udenforstaaende, saa meget mere som hans Bedømmelse ikke tidligere har været tremme udenfor Fag­pressen. Den engelske Bogtrykker, C. H. St. John Hornby, Le­deren af den berømte Ashendene Press, har vurderet det Bog­haandværk, som var udstillet i Paris 1925, i den officielle engel­ske Rapport (Reports on the present position and tendencies øf the industrial arts as indicated at the International Exhibition of Modern Decørative and Industrial Arts Paris 1925). Om det danske Bogtryk skriver han i Oversigten, at »den Bevægelse, der begyndte med William Morris, har givet gode Resultater, ikke alene i England øg U. S. A., men ogsaa i flere europæiske Lande og navnlig i Sverige, Danmark, Tyskland og Czecho­sløvakiet«. Alene det at blive nævnt i denne Forbindelse er godt, men bedre bliver det, naar man kommer til det Atsnit, hvor de enkelte Landes Bogtryk behandles hver tor sig: »Man kan lyk­ønske Danmark, der har et at de bedste Udvalg at Bogtryk øg Bogbind paa hele Udstillingen. Arbejdets Gennemsnitskvalitet, baade tør de kostbare og de almindelige Bøgers Vedkommende, var usædvanlig høj. Bøgerne var beundringsværdigt udstillede i støre Montrer, øg det var en Fornøjelse at gaa tra Montre til Montre og se, hvor lidt der ikke var virkelig godt. 
De danske BogtrykkeresTrykning var paa det nærmeste tejltri. 
GLASARCHITEKTUR 
man betrachte auf den Photographien die den Balkon schutzende 
Dachplatte: sie enthalt Prismen zwischen Beton, wie sie von Bahn­
steigen her bekannt sind; sie sollen auch bei diesem Hause bei einer 
etwaigen spateren Aufstockung als zweiter oberer BalkonfuBboden 
dienen. Man sieht an den Bildern die durchscheinenden Reflexe, muø 
sich aber sehr auf seine Phantasie verlassen, um die volle Wirkung 
in Natur auch nur entfernt vor Augen zu haben; das Durchscheinen des 
Himmelblaus, das Funkeln der Sonnenstrahlen undvor allem der Strah­
len des Mondes, dessen Licht in vielen schillernden Reflexen voll uber 
die ganze Flache ausgegossen erscheint, fast ein Stiick Romantik, 
aber nicht auf alterHandwerklichkeit, sondern auf modernem Industrie­
geist beruhend. Hier tritt eine Erganzung der Atmosphare, der Land­
schaft durch etwasihr Entgegengesetztesin Kraft,und geråde dadurch 
wird dieses Entgegengesetzte, wie es das moderne Industrieprodukt 
ist, zu einem StCick Natur selbst. 
Elementer Typografi med Groteskskrift. Billedunderskrift med halvfed, der passer til Illustrationens sort-hvid. 
og der var en sikker Fornemmelse for Sidernes rette Placering Der er ingen Bogtrykker eller Forlægger, hvor udmærket han end maatte være,som ikke vil have baade Glæde og Fordel af et om­hyggeligt Studium af den danske Udstilling«. 
Disse meget opmuntrende Udtalelser gjaldt et omhyggeligt Udvalg af dartske Bøger, og de viser altsaa, at vi kan, naar vi vil. For ikke at tabe Balancen bør man dog sammenholde dem med Kr. Kongstad's Artikler i »Aarbog for Bogvenner«, hvis Grundtone var, at der hvert Aar kom nogle gode Bøger og mange mindre gode — at vi med andre Ord har et Stykke Vej igen, før den almene Standard svarer til Anmeldelsen fra Pariser­udstillingen. 
Ser man paa den typografiske Udvikling i den her omhand­lede Periode, træder to Hovedtræk særlig stærkt frem. 
Det første er, at Bogens Typografi har dannet Grundlaget for Satsreglerne. Det andet, at der ikke er udfort noget selv­stændigt Arbejde, der kan tore Udviklingen videre. 
Det tørste Forhold er en naturlig Følge at, at Bøgerne i Halv­femserne var den væsentligste Del af Trvkkeriernes Arbejde. Det var dertor naturligt, at denne Periodes Foregangsmænd som Modsætning til Nedgangstiden søgte Forbilledet i For­tidens gode Bogarbejder. Det resulterede imidlertid i, at man i de kommende Aar slavisk fulgte den anviste Vej, gennemtraw­lede Fortidens gode Skrifter og efterlignede dem, hvis man da ikke nøjedes med at kopiere. Deraf tulgte en tilsvarende Etter­ligning af Typografien i den Tidsalder, hvor Skriften hørte hjemme, og da vi kort efter Krigen naaede Fmpireskritterne igennem, var der faktisk ikke stort mere at tage at. 
FRA MORRIS TIL DEN ELEMENTÆRE TYPOGRAFI 
Den elementære I ypografi kommer derfor som en naturlig 
AHosning at en Periode, hvor man har haft den bedst muliere 
Lejlighed til at tilegne sig den Sans for gode Forhold, som er 
nødvendig tor at kunne være med i det nye. Ligesom Bo^en 
laa til Grund tor Halvfemsernes Typografi, saaledes er den ele­
mentære Typografi i Hovedsagen bygget op paa de merkantile 
I ryksager, som nu er Hovedmængden af de fleste Bogtrykke­riers Arbejder. Ændringen i disses typografiske Behandling er ret væsentlig, men tor Bogens Vedkommende ikke helt saa re­volutionerende, som man er tilbøjelig til at tro. 
Det mest iøjnefaldende ved l ekstsidernes Behandling er, at forholdene mellem de fire Marginer er ændret, og at Papirfia­den udnyttesmere, saaledes at Papirfarven indgaar som et Virke­middel at samme Værdi som Skriften. Netætsningerne (Auto­typierne), med hvilke den traditionelle Typografi aldrig ri^ti^ fandt sig til Rette, frigøres nu saa vidt muligt fra Satsen, idet de betragtes som selvstændige Grupper. 
Den nye I ypografi har mødt megen Modstand, og ofte med Rette, men endnu er det for tidligt at tage nogen afgørende Stilling til Bevægelsen, der ikke er længere i sin Udvikling, end den traditionelle var kort efter 1900. Det afgørende er jo heller ikke, om man bruger den ene eller den anden Skrift, den ene eller den anden 1ypografi, men om der stilles Fordringer til Arbejdets Kvalitet. Og hvad det angaar, staar den nye Typo­grafi ikke tilbage for den traditionelle. Den er snarere vanske­ligere, kræver mere af Fagets L døvere, men giver til Gengæld øgsaa Muligheder for en Udvikling, der kan føre ud fra den Blindgade, vi var kommet ind i ved den idelige Efterligning. 
Der er ikke Grund til at være bekymret tor det nye, blot fordi det bringer nye Synspunkter, for ser vi tilbage, maa vi erkende, at baade Gutenberg's og Bodoni's Arbejder er skønne trods deres store Forskellighed, og det viser os, at det afgørende ikke er den ydre Form, men Viljen til at \ de det bedste og til at tøre det centrale i 1 raditionerne videre.