DEN COLLINSKE MANUSKRIPTSAMLING AF CARL S. PETERSEN V ED Gavebrev at iSdeJuni 1905 skænkede Etatsraad Jonas Collin sin Samling af originale Forfattermanuskripter til det kgl. Bibliotek. Det udtaltes i Brevet, at efter tvve Aars Forløb skulde Samlingen underkastes en kritisk Revision; hvad der til den 1id rn^ ^te skønnes at være uden Interesse og Værdi, skulde udskydes, hvoretter den var tilgængelig paa samme Vis og under lignende Betingelser som Bibliotekets øvrige Haand­skrifter. Dette Arbejde er nu tilendebragt, og det synes da naturligt at give en Oversigt over Indholdet samt tortælle om, paa hvil­ken Maade denne enestaaende Samling er blevet til. Som dens Grundlægger anføres otte, ogsaa af mig i »Haand­bog i Bibliotekskundskab«, Finansdeputeret under Frederik den Sjette JONAS COLLIN (t. 1776, d. 1861), et at de mest lysende Navne indentor dansk Embedsstand. Det er imidlertid, hvad Samlingen selv i Følge sin hele Beskaffenhed tydeligt nok giver til Kende, en Vildtarelse. Saatremt nemlig hans Interesser var gaaet i denne Retning, vilde han paa Forhaand have haft Lejlig­hed til at tiltredsstille dem som ingen anden. Det er jo en vel­ DEN COLLINSKE MANUSKRIPTSAMLING kendt Sag, at Størsteparten af hans Samtids Forfattere, de ældre ikke mindre end de yngre, staar i Taknemmelighedsgæld til ham for virksom Støtte med Raad og Daad. Havde det da ikke væ­ret nærliggende for dem i Flok og Følge at glæde ham med deres Manuskripter, naar det vidstes, at her havde han et Svær­meri? eller hvis de ikke faldt derpaa af sig selv, hvem vilde vel have kunnet modstaa en Anmodning derom fra hans Side? Ikke des mindre fremviser Samlingen netop for denneTids Vedkom­mende en paafaldende Mangelfuldhed og Spredthed; det kan desuden dokumenteres, at adskilligt af, hvad der kronologisk set hører herhen, først er indkommet langt senere, og det er derfor udenfor al Tvivl, at ganske vist følte den gamle Ge­hejmekonferensraad en levende Interesse tor Forfatternes per­sonlige Ve og Vel, men om deres Manuskripter har han ikke bekymret sig. Det er Sønnen, Etatsraad EDVARD COLLIN (f. 1808, d. 1886), der er Samlingens Grundlægger. Ogsaa han var admini­strativ Embedsmand med mange torskellige Hverv (Sekretær i Fonden ad usus publicos. Departementschef i Finansministeriet, Direktør i Sparekassen tor København og Omegn m.m.). Des­uden var han aktivt litterært interesseret, optraadte selv som Forfatter med Skrifterne »Anonymer og Pseudonymer i den danske Litteratur« (1869) og »H. C. Andersen og det Collin­ske Hus« (1882), hans betydeligste Arbejde og -trods i nogen Grad svigtende psykologisk tørstaaelse —stadigt et Hovedværk i Andersen-Litteraturen; endelig var han alle sine Dage en pas­sioneret Bogsamler, der ved sin Død etterlod sig et Bibliotek paa c. 2 5 000 Bind. Dette solgtes paa Auktion i København i to Afdelinger henholdsvis den 2den November 1886 og den 17de Marts1887, begge Gange: samt følgende Dage,men skønt det saaledes forlængst er splittet for alle Vinde, er det endnu ad to Veje muligt at lære det at kende baade for Helhedens og Enkelthedernes Vedkommende: dels gennem den af J. Vahl o^ \ .Aarup atfattede,systematisk ordnede Auktionskatalog (2 Bd., 1886-87), dels at Collins egen haandskrevne, alfabetiske For­tegnelse i Protokolform, der findes i »Den Collinske Manu­skriptsamling« som No. 115, 40 (2 Bind 4-1 Tillægsbind). Paa Forsatsbladet til sin Fortegnelses iste Bind har Collin skrevet følgende Ord, der er taget af Jens Worms Fortale til hans danske Forfatterlexikon: »Jeg samler ei allene Grundlærde og Halvlærde; men endog næsten Ulærde, naar de ikkun have ladet noget trykke, hvilket alle maaskee ikke vil biefalde. Hvor vanskeligt vilde det ikke være at afpæle Grændser til Skilsmisse imellem de adskillige Classer af Skribentere? Overalt have saa­danne Smaalærde længe siden, saa at sige, vundet Borgerskab i den lærde Republik. Det erderfor ikke min Sag at giøre dem saa­dan Hævd disputeerlig.« Overensstemmende med dette Motto har han, der kun samlede paa danske Bøger, anlagt sit Bibliotek som et nationalt Universalbibliotek, omfattende de forskelligste Arter og Grene af den danske Litteratur indenfor alle Fag og \ idenskaber, med størst Fuldstændighed for det 19de Aarhun­drede og noget mindre for det 18de, hvorimod de ældre Perio­der er des svagere repræsenterede, jo længere man kommer til­bage i I iden (af Palæotyper er der kun ganske enkelte Stykker). Det ligger saaledes nær at sidestille dette Bibliotek med det til­ svarende, som det 18de Aarhundredes store Samler af dansk DEN COLLINSKE MANUSKRIPTSAMLING Litteratur HenrikHjelmstjerne bragte til Veje, og som 1807 skænkedes til det kgl. Biblio­ tek — uden at der dermed skal være sagt noget om, hvorvidt Collin selv har tænkt sig sin Samling som en Fortsættelse af og et Supplement til Hjelm­ stjernes. 1 én Henseende er der dog en stor og afgørende For­ skel mellem de to Biblioteker. Medens HjelmstjernesSamling, hvis Hovedstyrke ligger i Lit­ teraturen tra Bogtrykkerkun­ EDVARD COLLIN stens Indførelse i Danmark til Udgangen af det 17de Aarhundrede, indeholdt mangfoldige Bøger, som ikke forud fandtes i det kgl. Bibliotek, var det sam­ me ikke Tilfældet med Collins og kunde selvsagt ikke være det, o^" der er derfor ingen Grund til med C. St. A. Bille (Dansk biografisk Lexikon IV 63) at betragte det som et nationalt1ab, at hans Bogsamling ved Auktionen spredtes tor alle \ inde. Naar og hvorledes Ldv. Collin er taldet paa den I anke til sin Samling af trykte Bøger saa vidt muligt at føje ogsaa Ma­nuskripterne til dem, lader sig nu næppe atgøre. Derimod kan det med Sikkerhed siges, at han ved Ideens L dtørelse har hatt en ivricj Medhjælp i sinSøn, Etatsraad JONAS COLLIN (t.1840, d. 1905), der af Fag var Zoolog og som saadan Elev af J. C. Schiødte. Efter Faderens Død førte han Samlingen videre paa egen Haand, udvidede Ram­merneog gennemforteIndsam­lingen med en saadan Energi, Omtanke og Fordomsfrihed, at det uvilkaarligt aftvinger Re­spekt og Beundring. Saaledes som »Den Collinske Manu­skriptsamling« foreligger, er den tra tørste Færd i Virkelig­heden lige saa fuldt hans Værk som hans Faders. — Jegskal nu nærmere gennem­gaa Samlingen og søge at vise dens Væxt trem gennem Ti­ JONAS COLLIN den. Ved mange af Manuskrip­ terne ligger Breve, af hvilke man ser, naar og hvorledes ved­ kommende Haandskrift er erhvervet; lignende Oplysninger kan hentes tra den store Collinske Brevsamling, der — ligeledes ved Jonas Collins Forsorg — sammen med Manuskripterne indgik som Gave til det kgl. Bibliotek. I Der findes i Samlingen intet Originalmanuskript ældre end sidste Flalvdel at det 18de Aarhundrede, og hvad der toreli^ger tra denne 1 id, er tilmed særdeles lidt og overmaade tilfældigt. Et enkelt Digt at Johannes Ewald og et dito af Baggesen, et Par Digte at P. A. Heiberg og hans Stambog, et Brudstykke af Rah­ DEN COLLINSKE MANUSKRIPTSAMLING heks Forelæsninger over den danske Litteratur, forskellige Op­tegnelser af Edvard Stor?//, hvorimellem de Foredrag over nor­disk Mytologi, Oehlenschlåger horte som Elev i Efterslægtsel­skabets Skole, og en Del haandskrevne Sager af Filosoten M.G. Birckner er saa noget nær det hele. At Forekomsten af den sidst nævntes Efterladenskaber skyldes den Omstændighed, at Excel­lencen Collin var gift med Birckners Enke, siger saa nogen­lunde sig selv; om det øvriges Herkomst haves ingen Under­retning. Lidt fyldigere, omend med store og paataldende Lakuner, fremtræder Samlingen, naar Talen bliver om de Forfattere tra det 19de Aarhundrede, der todtes i de sidste Decennier at det 18de, og som altsaa er den gamle Gehejmekonterensraads mere eller mindre jævnaldrende Samtidige. At Oehlenschlåger findes, som det væsentligste. Manuskriptet til »Dina« og den Atskritts Afskrift af Renskriften til »Hakon Jarl«, der har tilhørt Kamma Rahbek, efter hende Broderen Carl Heger, fra hvem den kom til Adolph Drewsen, som forærede den til sin Svoger Edvard Collin. Af Grundtvig foreligger Trykmanuskripterne til hans Afhandling om Rimkrøniken og til »Sangværk tor den danske Kirke«; af Hauch Renskrifterne til Romancecyklerne tra hans Alderdom »Valdemar Atterdag« og »Valdemar Sejer«, som udkom henholdsvis 1861 og 1862; men at Blicher, Bredahl, Bødt­cher, J. L. Heiberg, Hertz, Ingemann og Chr. Winther er der kun mindre, som Helhed taget lidet værdifulde Stykker, og Fru Gyllembourg er der overhovedet intet at. Saa godt som tuld­stændig er derimod Carl Bernhard til Stede, ogsaa Overskou er fyldigt repræsenteret, og med Hensyn til deres Forekomst op­ lyser Breve, at den tørste i levende Live fra Tid til anden har afleveret sine Manuskripter til Edv. Collin, medens Overskous tørst i 1874 efter Forfatterens Død og som det synes forbun­det med nogen Vanskelighed er kommet i hans Besiddelse. Langt betydningsfuldere end disse to i og for sig smukke Suiter er dog Tilstedeværelsen af Poul Mollers litterære Efterladenskaber, der saa ubetinget for dette Tidsafsnits Vedkommende er Sam­lingens Perle. Naar undtages Optegnelserne fra Kinarejsen, som endnu befinder sig i privat Eje, haves iøvrigt her hele Forfatter­skabet, det poetiske som det filosofiske, saaledes som det fore­tandtes ved hans Død: Optegnelsesbøger, Kladder og Udkast, derunder Manuskriptet til »En dansk Students Eventyr«. Det var Fremkomsten i 1894 af Vilhelm Andersens Bog om Poul Møller, der gav Jonas Collin Lejlighed til med Andersen som Mellemmand at erhverve denne Skat som Gave fra Digterens ældste Søn, Oberst Chr. Møller. Mellem de Fortattere, hvis litterære Virksomhed hovedsage­lig talder i Fyrrerne, Halvtredserne og Fresserne, og som altsaa er Edv. Collins Samtidige, glimrer Søren Kierkegaard ved sin totale fraværelse, Carl Bagger ligesaa. Det er ikke store Sager, der findes at Goldschmidt, Ploug og Chr. Richardt, noget mere af Erik Bøgh; tra Aarestrups Haand er et Par Flefter med Ung­domsdigte, paa hvilke Edv. Collin har noteret, at de er fore­tundne blandt atdode Pastor Timms Papirer og i 1867 forærede ham at Boghandler Lynge. Af Fr. Paludan-Miillers Produktion indtil Udgangen at Fyrrerne er der intet, heller ikke »Adam Homo«, men tra og med »Ahasverus«, der udkom 1853, be­ligger hele det følgende Forfatterskab i for det meste stærkt Øtrt , øCc-^ jl'ø*KiteyCffO. øyiatrø-y -/^ a'•> ';*.? •• I C-^f-& i^yJc Si O^ /^rrW ^ -e ^ /y' /. oU^j£A*4d . (7]/£ ^C i y/r twC} j£*-^ "^L-ia-^ m"-»^i-aV $-c< ^ ^tsu^Ks*, ^'u^-j ^ ^ /^ ^ „ ^ ^ f. L-,JL;*^ il fa fi^ Z^' a.T-q-r*^ ^"{KV3' S ^ j. q ty v;^ ^ -v.-, ^ ^ 7^ L 2^ j {Å*: Ja-Ty* . &-*•/ *r,tKU^< Hsi*i* bÅA-Uu\i*~ Ai-i *0-^ ;•/*„ ^//-T ,^,„. /i/^^.. ("s^ ri\^.-.-J« «•/ '''•^'• ' !• -""^L, 5^'i^«f^ ^vt ^ ^ f^-^ 7 ^ ^ s QtylM-n Kr., ^ '?< ^I'.^J-X y,~ fi r*.^ *>"<•' re*™ ^ ac^ A — —^ ^^^ ^ ^ ^^ C y^fudi *~>M ^--'^ 'T" , ''/^ ^ fj /f'Y„ Z/iL^ ' OOhttt^-y x/ ^ ^ 17 x J S;^ x-t'J.'„A ' ^-4-. i .-• '-•': . " Modstaaende Sider ! ! ,'7 u ^'\l/t ^ ^ ^ **^ '' • r' li^' li p­ £„ ar^ & 7CWZL£^. /Ti r< n rM^W ' O \ /, y ^ i/ V/at-^T *#-7— '.h^J .'Tiizr£..J ^Pr•J^~T±rZ.J 51 A^r­ c {&. jiTn .fr^"*—^7 p/v7 ' / Kf*-*^ ^nlå' ø£tiM\ Optegnelsesbog af Poul Møller. DEN COLLINSKE MANUSKRIPTSAMLING gennemrettede Trykmanuskripter skrevne paa Foliopapir, et Format Paludan-Muller ligesom Carl Bernhard med Forkærlig­hed benyttede. Særdeles smukt og anseeligt præsenterer sig Jo­hannes Fibiger,Mathilde Fibiger (»Clara Raphael«), Hostnip,H.V. Kaalund og Chr. K. F. Molbech, men altsammen overskygges det langt af, hvad H. C. Andersen moder med. 1 broget Mangfoldig­hed findes her ikke blot Udkast, Kladder og Renskrifter til hans Digte, Skuespil, Romaner, Eventvr og Rejseskildringer, men ogsaa Karakterboger, Stile og Optegnelser fra Skoletiden, de første primitive poetiske Forsøg, Ansøgninger og Anbefa­linger, udførlige Dagbøger og Almanakker med korte Notitser, Stambogsblade, Digte til ham fra Voxne og Børn — kort sagt: Hovedgrundlaget for ethvert Studium af hans Liv, Personlig­hed og Skrifter. Om Proveniensen behøver man ikke at lede. »Min afdøde Ven H. C. Andersen,« siger Edv.Collin i sin Bog om Andersen og det Collinske Hus, »havde for Skik, ved sine daglige Besøg i mit Huus at levere mig et eller andet lille Stykke eller en Optegnelse, hans tidligere Liv vedkommende, som han havde »fundet ved at rode i sine Papirer«; han kjendte mig som Samler, og som Ven, og vidste, at selv disse Brudstykker — om mange kan jeg sige: Papiirstumper — kunde have Interesse for mig.« Med Halvfjerdsernes, Firsernes og Halvfemsernes Forfattere befinder vi os blandt Jonas Collins Samtidige. Det er her ulige lettere at nævne dem, der mangler, end hvem der er til Stede. et Omfang og en Udstrækning, som er aldeles imponerende, er de nemlig saa godt som alle med uden Persons Anseelse, uanset litterær Partifarve og uden Hensyn til afstedkommet m iSL J^S?^3^Sv^Sa TV^—/!^— /^yi/' "J^" r<Å^$^ >øSph~^• ^ y ^au sjh^zr t^CZ\y^'*Z ^ v0^ H. C. Andersen-Improvisatoren. Renskrift. DEN COLLINSKE MANUSKRIPTSAMLING Forargelse i Borgerskabet; Rummeligheden maalesmaaske bedst ved Navne som Beatus Dodt og Scheel Vandel. Naturligvis er der enkelte svagere Punkter. Af Edvard Brandes findes saaledes kun et Par Afhandlinger, intet af hans skonlitterære Arbejder; af J. P. Jacobsen blot »Niels Lyhne« i Renskrift, skrevet paa for­skelligfarvet Brevpapir; af Vilh. Topsøe »Jason med det gyldne Skind« og »Fra Studiebogen«; af Otto Beiizon »En Skandale« og »Sportsmænd«; at Herman Bang og Henrik Pontoppidan hen­holdsvis »Stuk« og »Ung Elskov« samt forskellige mindre For­tællinger. Er der her kun Tale om enkelte Stykker, toreligger til Gengæld en større Række Manuskripter (ofte den hele Pro­duktion) af Sophus Bauditz, Vilhelm Bergsøe, Jenny Blicher-Clau­sen, Einar Christiansen, Gustav Esmann, H. F. Ewald, Emma Gad, Karl Gjellerup, Henning Jensen, Laura Kieler, Sven Lange, Karl Larsen, Gyrithe Lembcke, Cornelia Levetzow, Oscar Madsen, Za­charias Nielsen, P. F. Rist, Palle Rosenkrantz, Sophus Schandorph, Henrik Scharling, Rudolph Schmidt, Erik Skram, Axel Steenbuch, Viggo Stuckenberg, Edvard Søderberg og Vilhelm Østergaard; til dem slutter sig Skolelærerlitteraturens Mænd som Anton Ander­sen, Ingvor Bondesen, L. Budde, Anton Nielsen, Jens Skytte, Knud Skytte og C.A. Thyregod, og at det 20de Aarhundredes førende Forfattere træffes Jeppe Aakjær, Johannes V.Jensen, Martin An­dersen Nexø og Johan Skjoldborg med enkelte at deres tørste Frembringelser. I overdaadig Fylde moder endelig Holger Drach­mann med Udkast, Kladder og Renskritter, otte illustrerede at Digteren selv, til hele det samlede Fortatterskab tra Slutningen af Tresserne indtil Midten af Flalvfemserne; mange at Digtene, særlig fra Ungdomsaarene, har aldrig været oftentliggjorte, og VI. , ^y cy*lr -^ —1 /*.' y/^s. f IJ! /O—— t^Sa^f JL . rD,y t'f ^ £\~: k ^V I y, ££, Sfsé-* ^ /^A-*~* e//^ A. /s^O^ J CL^ f -v / *&**'£. *'—£S cs ^c—.o• yyz-_ s* •' ^ é?6S s<^> 1/ _ ^Z • /& 2^<^x, ^ /sé*c/— y y^A*. /^L-i JA ^ y 7 -• ^-U.?,/..(-, ' , / 2^>-V < ^ af ^ •" -"• /-^ / •*-•*& &-*— f i <••? *" ^^ ^'y < i s?-y ^— sy-,'-^ p > ^ ^ y-< v S'^l/ *y^ /^~*f -uts ^ ^ l f y^' ^ t/ /L-. ~ *r—• < > y^/ -.-^y ^y^ (L ,^-, / cp -M-. •-« ^y .,• ^ ^ y^y^. ^, y». yy«, ^ — ^ < •<^%f o»yl yL'^s/ ^c y* ^ y* y«. ^ ^y *• ^y­ ^ ^~J t »--• -'. / /V ^ ^ -»' -^^ ^ u^) ^ ,' iw-__ **•( ^ ..li ^rt t-M /:ff ^ /•„j. A. v i"-• "t^r" '' lÆ. 4.'.0 «• <" -^t y^" i'T" ' ""^ W (5/'V^< far> U '"^ ^-L^C 'c~f^. y c //V^j//N / |-Ay^ /v c LUyUMt*—^ i, tof ^ yr yU^l K !' ^ Karl Larsen: Kresjan Vesterbro. Udkast. yezcu. {GXA+S xfa-Cu cr^J > fa//u~ fr* cy ^ *u^r ^2J^y/r^ J • TCcj' •K^A^i /y$* ^ A^J-T' *s /C>y'~^Oc/­(/bcø-bt* . 4^-j ZA*; ' \ /^Å U/ V ­&t*c4r~ £'•} -r^At-t-/-C~* A<-^~T' c 0 e. ^A^Asl/M. t^ZV £**' ^\/^|1 C^ Bjørnstjerne Bjørnson: Fordum syntes Danebroge. Kladde. Papir op i Remser [Strimler], disse fylder jeg og ordner med Tal, og andre Lapper lægger jeg ved Siden tulde at Indskud og Rettelser. Saa skriver jeg dette Altsammen at, retter ogsaa ofte heri — hvad skal saa kaldes Manuskript — det Første eller An­det? Det gaar Altsammen Pokker i Vold. Jeg har heller ikke en Bog hos mig af dem, jeg har skrevet, og jeg taaler ikke se Kladen, naar jeg er færdig« (Gro-Tid I 285). Modsat Bjørnson bevarede Henrik Ibsen omhyggeligtsine Ma­nuskripter, og af ham findes — med Undtagelse at de fire, 1877­8 2 i umiddelbar Rækkefølge efter hinanden udkomne Skuespil »Samfundets Støtter«, »Et Dukkehjem«, »Gengangere« og »En Folkefjende« — alle Værker fra »Brand« (1866) til »Når vi døde vågner« (1899), hanssidste Arbejde, i de for deres kalli­grafiske Sirlighed og pertentlige Textgengivelse saa berømte Renskrifter, »Brand« tillige i en stærkt gennemrettet Koncept; derimod er der intet af de forud for »Brand« liggende drama­tiske Værker. Heller ikke Jonas Lies første Bog, »Den Frem­synte«, der udkom 1870, er til Stede, hvilket synes saa meget mærkeligere, som ellers hele hans øvrige Produktion torefindes; Romaner, Fortællinger, Digte og Skuespil, næsten altsammen i Renskrifter, skrevne med Fru Thomasines karakterfaste Haand, tidt dog med Rettelser og Udstregninger af Lie selv. Hvad endelig Alexander L. Kielland angaar, mangler Romanen »Gar­man & Worse«, til hvilken der kun findes et af ham selv tegnet Kort over Sandsgaard og Omgivelser; paa denne Undtagelse nær haves hele Fortatterskabet, Noveller, Romaner og Skue­spil, som ottest baade i »iste Skrivning« og »2den Skrivning«, som det hedder i Kiellands Sprogbrug. iLl, L/O^w n ^ . £>1 iw iX K>C^w^ ^ V o. I ojt^ O -^Jl ^ • r^" ^ ^ v-0 • v, ^ rAiv^aAA ^v^­^ O y Y •-w^ lo^--Tg^o^w. X^X, V O -^B "-°-A-"—'v^v^-v^a^A- Vww-^A i-, \x^_ ^J­S^O^^>^N_-Å--c-, cyo^v^cYi— . ^-c .-A ^ O Q-^CX^ OY>^A-^)fc^ C/vv— R-g^vyv Yv«L-i ^) /vv% ( '~* ^ x —^ ^ o ^ — .WX^, 0^ ^_:.. ^ SUV.^. X^aIXA) cY^y^^-" Clo-5 O^v^, ^^Sl ^ OV A^V ^ A <>vX-A_>V-0.1 /) 'VX.X^/V-VA^ kTV^X-ft^X, \—l_X^VA_y 'V &") 'V'T—--V^--^r^y-\ /x^>-Q—T ^ "W­ ^^JUl . C©-4 c J^A, ^ JJL^ ^ 'V^J _ ^3Xj^-X-"V ' ^V ^yvr\^y\^v,lyv**' . V^cyY^ (SukAj— . CV> ^^\^ju.. \J^ ^o-xr-^v^ O C^X rv^^j^X-ks^X-JL . T™h'' ^V}^v\3v, ^ A^ *vvv3v~ f Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer. Renskrift. 2 O DEN COLLINSKE MANUSKRIPTSAMLING Til de fire »store« slutter sig deres jævnbyrdige Landsmand­inde Amalie Skram. Af hende, der paa sin Gravsten demonstra­tivt lod sig kalde »Dansk Borger, dansk Undersaat og dansk Forfatterinde«, foreligger ligeledes hele Forfatterskabet i stærkt gennemrettede Trykmanuskripter. Med flere af sine større Ar­bejder erendvidere Magdalene Thoresen repræsenteret, Hans Aan­rud, Arne Garborg og Hans E. Kinch med forskellige mindre Fortællinger; af Kristian Eister findes »Farlige Folk« og af Knut Hamsnn, det 20de Aarhundredes store Nordmand, PvO­manen »Mysterier«, der udkom 1892. Med Redegørelsen for Nordmændenes Deltagelse i Samlingen er Gennemgangen af den dog ikke sluttet. Ved Siden af skøn­litterære Forfatteres Manuskripter omfatter den ogsaa et ikke helt ringe Antal videnskabelige. Overmaade omfangsrige er Chr. Molbechs efterladte Papirer, der indkom 1889 efter forud at være blevet afviste af det kgl. Bibliotek: Digte og andre æstetiske Ar­bejder, Rejsedagbøger,Samlinger til og Forelæsninger over dansk Litteratur-og Sproghistoriesamt et Utal af Optegnelser paa løse, for det meste uordnede Sedler af det mest brogede Indhold. For saa vidt mindre værdifuldt er F. C. Sibberns Efterladenskab, der erhvervedes 1896, som det mest bestaar af 1rykmanuskripter, ofte ganske vist stærkt gennemrettede, til hans filosofiske, poli­tiske og æstetiske Arbejder. Rigest repræsenterede er dog den nyere Tids videnskabelige Forfattere. En varm Ven havde Sam­lingen i Edvard Holm, til hvis store Værk »Danmark-Norges Historie fra 1720 til 1814« Manuskriptet er fuldstændigt til Stede; af Troels-Lunds Hovedværk »Dagligt Liv i Norden« foreligger 4de til 13de Bog i Forfatterens egenhændige Haand­ Alexander L. Kielland : Garman & Worse. Kortskitse. 2 2 DEN COLLINSKE MANUSKRIPTSAMLING skrift. Blandt andre Videnskabsmænd, at hvilke der findes an­seelige Arbejder, skal anføres ViIh. Andersen, Georg Brandes, H. F. Feilherg, Emil Hannover, Harald Høffding, A. D. Jørgensen, Julhis Lange, Sophus Muller, Marcus Rubin, Johannes Steenstrup og Valdemar Vedel. Der udkom overhovedet ikke lettelig noget Værk af større almen Interesse og Betydning, uden at Manu­skriptet til det søgtes sikret for Samlingen; det gælder Kr.Bahn­sons »Etnografien«, Carl Bruuns »Kjøbenhavn« og P. M.Stol­pes »Dagspressen i Danmark«, som det gælder Fr. Langes Bog om Paludan-Muller og Richard Petersens om T homas Kingo. Det falder ganske i Traad hermed, at Manuskriptet til en Over­sættelse som P. Hansens af Goethes »Faust« er bragt til Veje. Selvfølgelig kom ogsaa norske \ idenskabsmænd i Betragtning, naar Lejlighed dertil gaves; saaledes træffes Frithjof Nansen med »På ski over Grønland« og J. E. Sars med zden^de Del at »Udsigt over den norske Historie«. II Om Maaden, paa hvilken Samlingen er blevet til, er der alle­rede i det foregaaende givet Antydninger. Det ses, at et Hoved­middel maa have været den direkte Henvendelse til tortatterne. Men da Jonas Collin, der aabenbart i høj Grad har taget Fade­rens Motto for Bogsamlingens Forøgelse som Rettesnor ogsaa for Manuskriptsamlingens, overtog denne, bragte han torskel­lige andre, sideløbende Metoder i Anvendelse tor at naa det Alaal, som foresvævede ham. Saaledes knyttede han t orbindelse med Redaktioner af Tidsskrifter, ikke blot danske som »1il­ skueren« og »Museum«, men ogsaa norske som »Nyt Tids­skrift«, der udgaves af Arne Lochen ogJ.E.Sars; det fremgaar at et Brev tra denne sidste 1894), at de Manuskripter, der kunde antages at interessere Collin, og som Forfatterne ikke ønskede at beholde eller vilde have tilintetgjorte, skulde tilstilles ham gennem Cammermeyers Boghandel. Som taste Leveran­dører skattede han sig endvidere Dagbladet »Dannebrog« Roms Almanak, til hvilken de fleste at Skolel-ærerlitteraturens Mænd var Bidragydere. Endelig havde han sin jævnlige Gang i Forlagene, tørst og fremmest naturligvis hos Hegel i Klare­boderne. At der ad disse Veje tiltørtes Samlingen kvantitativt store Forøgelser, er sikkert, men lige saa uomtvisteligt er det, at her stod Kvaliteten som Regel i sørgeligt Misforhold til Kvanti­teten. Det bedste ydede stadigt Fortatterne selv, og Samarbej­det med dem var ogsaa tor ham Hovedkilden; til det alene vil vi dertor her holde os. Som en samlet Prøve paa den fulgte Fremgangsmaade hid­sættes tørst en Række hidtil utrykte Breve tra FR. PALUDAN­MULLER til Edvard Collin. De stammer alle tra hans senere Aar og viser tydeligt nok, at uden Collins Optræden vilde og­saa de sidste litterære Efterladenskaber etter en at Danmarks største Digtere efter al Sandsynlighed nu være torsvundne. V* 1865. Hermed, høistærede Hr. Etatsraad, har jeg den Fornøielse at sende Dem det ønskede Manuscript (Ungdomskilden) tilligemed et ældre (Ahasverus) hvoraf jeg just er kommen i Besiddelse, da jeg af Deres Brev erfarer, at De er en Ynder øg Samler af slige Sager. Det skulde glæde mig meget, øm De vilde mødtage dem begge søm DEN COLLINSKE MANUSKRIPTSAMLING 24 en Foræring fra min Haand, og som et ringe Vidnesbyrd om min Hoiagtelse for Dem og Deres salig Fader. 1S75. Jeg har tøvet et Par Dage med at besvare Deres venlige Skrivelse af 6^5 d. JVL, for at tænke efter, om jeg maaskee i et eller andet af mine Gjemmer, enten her i Byen eller paa Fredensborg, skulde have et heelt fuldstændigt Manuscript, som jeg kunde over­lade Dem. Jeg tvivler nu vel derom, men ganske vis derpaa er jeg dog ikke, før jeg har seet efter ude i min Sommerbolig, og jeg maa derfor udbede mig Frist af en Maanedstid, før jeg giver Dem ende­ligt Svar. Skulde jeg ikke have Andet, vil jeg dog altid kunne over­lade Dem en Bog af 3^ Deel af Ivar Lykke, som nu er under Pres­sen, om end xManuscriptet paa enkelte Steder er slemt maculeret. Tro ikke, kjære Hr.Etatsraad, at jeg gjør mig kostbar! Det er intet Offer jeg gjør ved at overlade Dem noget Manuscript, som dog ved given Leilighed vilde blive kastet paa Ilden. ^/zo iS/j. Vendt tilbage til Byen, efter mit Sommerophold paa Fredensborg, tillader jeg mig at meddele Dem, at jeg — ifølge Deres i Foraaret udtalte Ønske — har efterseet mine Gjemmer saa vel her som paa Landet, for at opstøve Manuscripter til Dem; men at Under­søgelsen kun har givet et daarligt Resultat. Saagodt som alt mit ældre Manuscript er brændteller paa anden Maade tilintetgjort, og jeg havde nu ikke Andet at sende Dem end en Afskrift fra min Haand af det ved Trykningen af Ivar Lykke benyttede Manuscript; men i selve denne Afskrift er der store Lacuner; meget er bortkommet under Trykning og Correctur; meget slettet og paa anden Maade fordær­vet, saa jeg virkelig undseer mig ved at tilstille Dem, høistærede Hr. Etatsraad, disse Rester. Idet jeg derfor beder Dem denne Gang at tage\ illien tor Evnen, lover jeg Dem for Fremtiden at have Deres Brev i Erindring, hvis jeg skulde faae passende Manuscript at disponere over. '873. Hermed har jeg den Ære at sende Dem en heel Deel gammelt Manuscript, som jeg forleden — efter at have modtaget Deres sidste Skrivelse — ganske uventet traf paa i Krogen af et Bogskab. Dersom det ikke er Dem til Besvær, er det Deres til Arv og Eie. Sammesteds traf jeg ogsaa Størsteparten af Manuscriptet til Ivar Lykkes og Deel, som jeg her foier til hvad der er lev­net af 3^5 Deel. Skulde nu De, høistærede Hr. Etatsraad, føle Dem overvældet af denne store Papirmasse, maa De anklage Dem selv derfor, da jeg, uden Deres bestemt udtalte Ønske, neppe havde dristet mig til at sende Dem saameget. ^//z 1873. Jeg seer, at jeg i den Pakke jeg sendte Dem igaar har forglemt at indlægge medfølgende 2 Manuscripter (Benedict af Nur­sia og det Meste af det bibelske Drama Paradiset) hvortil jeg sigtede med de første Linier i mit Brev. Idet jeg her gjør min Forglem­melsesfeil god, beder jeg Dem ogsaa at modtage denne Sending med Velvillie. 22/6 187+. Først nu kan jeg besvare Deres lille Brev af 10. d. M., da mit Manuscript først iovergaars blev mig tilbagesendt fra Thea­teret, hvor der var taget Afskrifter af det, og hvor det havde ligget saalænge, at jeg bildte mig ind det var forkommet. Jeg skal, naar det i Efteraaret har været benyttet til Trykning af Stykket, ikke forglemme at tilsende Dem det, skjøndt maaskee da i en noget ringe Tilstand, da det har liidt endeel under Afskriverens Haand, og sik­kert vil lide endnu meer under Sætterens. 11 1874. Hermed høistærede Hr. Etatsraad, følger Manuscriptet af »1 iderne skifte«, som De i Sommer ønskede at komme i Besid­delse af. Hvorledes De vil faae alle de i Trykkeriet adskilte Blade til at hænge sammen, maa Deres Bogbinder om; det gaaer langt over min Forstand. Jeg vedlægger et andet lille Manuscript, »Adonis« hvis Offentliggjørelse ligeledes har fundet Sted i disse Dage. Maatte nu begge disse Smaaarbeider i Deres Samlinger finde Værn mod hur­tig Tilintetgjørelse og Forglemmelse! 2 6 DEN COLLINSKE MANUSKRIPTSAMLING Saaledes som Paludan-Mtiller stillede sig, har de fleste For­fattere baade da og senere imødekommet de Henvendelser, som rettedes til dem. Som Vidnesbyrd herom skal anføres et Ud­valg af Breve fra den følgende l id og tra forskellige Sider, hvorved bemærkes, at Alexander L. Kielland, hvis charmerende Egenskaber som Brevskriver heller ikke fornægter sig i disse Billetter, var en personlig Bekendt af det Collinske Hus som Ven navnlig af Viggo Drewsen og Frue t. Collin. Intet af Bre­vene har tidligere været trykt. Sophus Schandorph til Edvard Collin. 6Is 1879. Kand. Otto Borch­senius har bedet mig om at bevare Manuskriptet til mit Digt »Unge Dage«, som nu er under Pressen, til Hr. Etatsraaden. Da jeg er mig min egen Uordenlighed bevidst og frygter for, at, efcerhaanden som jeg faar Manuskriptet tilbage fra Trykkeriet, jeg skal »forlægge« det, saa jeg aldrig finder det mere i komplet Stand, tillader jeg mig at sende Hr. Etatsraaden indlagt, hvad der nu er trykt, og beder Dem, om jeg maa sende Dem det »i Rater«. Hvad her følger er omtrent den første Trediedel. Troels-Lund til 'Jonas Collin, ^/i 1881. Det eneste af mine Manu­skripter, der har undgaaet sidste Flytnings Vederstyggelighed, er medfølgende Brudstykke af min »Danmarks og Norges Historie i Slutningen af d. i6de Aarhundrede« iste Bog. Jeg sender det til Dig, for at Du selv kan afgjøre, om det ikke er for ubetydeligt til at ind­lemmes i Din Faders Samling. 1 saa Fald bedes Du tilintetgjøre det; jeg skal nok see at bevare mit næste Manuskript fuldstændigt. Alexander L. Kielland til Jonas Collin, 1881. Herved sender jeg Dem efter Aftale Manuskriptet til »Else«, som det er mig en Fornøielse at tilbyde Deres Hr. Fader. Der mangler desværre de otte tørste Ark, som jeg ikke kan finde; men hvis denne Mangel fra et Samlerstandpunkt er af Betydning, maa De underrette mig derom; thi jeg tror nok, jeg skal kunne trolle det manglende frem; jeg har en Anelse om, at Ude og hjem­me har det. Det overstregede Halvark, jeg laderfølge, indbildte jeg mig kunde være af Interesse, fordi det er Skelettet af Bogen, som jeg opstiller og afdeler i Kapitler, naar jeg begynder at skrive. Efterhvert som jeg da er færdig med et Kapitel overstreger jeg Skelettet, hvilket er en overvættes stor Fornøielse. Jeg beder Dem sige Deres Hr. Fader, at jeg er meget stolt over at optages i Samlingen. Alexander L. Kielland til Edvard Collin, ^/n 1882. Hoslagt har jeg den Fornøielse at oversende og 2^ Manuskript til »Trofast«— en Fortælling, som sammen med »Karen« udkommer til Jul under Titel: To Novelletter fra Danmark. Hele Bogen bliver 96 Sider! — ak! den som kunde skrive tykke Bøger. H. F. Ewald til Jonas Collin. i8Ai i88(5. Jeg mindes, at jeg engang spurgte Deres salig Fader, hvad han dog vilde med tiere Manuskrip­ter af samme Forfatter, hvortil han humoristisk svarede, at dette mit Spørgsmaal viste, at jeg slet ikke forstod Meningen med Samlingen. Jeg blev da lige klog, og denne min Dumhed maa De tilskrive, at jeg nu spørger Dem, om De ønsker alle de Manuskripter, jeg bar liggende? Hvad jeg har, er ganske til Deres Tjeneste; men jeg vil dog nu først afvente Deres Svar og rette mig derefter. Saa skal det. De ønsker, blive opsøgt og indpakket, og naar Pakken er i Orden, skal jeg lade Dem det vide, for at De kan lade den afhente. Alexander L. Kielland til Jonas Collin, 1886. Dersom Theatret siger, at det ejer Manuscriptet [til »Tre Par«], saa ved jeg virkelig ikke noget at sige derimod; det synes jo noksaa rimeligt. Men kan De faa det ved Snedighed, saa er det Dem vel undt. iste Skrivning brændte jeg i Norge; den var for generende. Henrik Scharling til Jonas Collin, 1887. Hvis Deres Samling ogsaa omfatter videnskabelige Værker, kan jeg sende Dem et stort DEN COLLINSKE MANUSKRIPTSAMLING Manuscript af min »Christelige Sædelære«, som staaer til Deres Tjeneste, hvis De ønsker at erholde det. Johanne Luise Heiberg til Jonas Collin, sjs 1887. Her sender jeg Dem alt hvad jeg til Dato har kunnet finde af Heibergs Manuskrip­ter. Digtet er det lille Digt, som Marie Stuart resiterer hvor hun kommer ud af Fengselet, og som Heiberg oversatte i en bedre Form paa min Opfordring. Amalie Skram til Jonas Collin. 1887. Det har gjort mig så ondt i8/ii at De forgjæves har søgt mig alle de ganger. Jeg vilde selv været henne hos Dem med manuskripterne, men så vidste jeg ikke nummeret og så lod jeg pigen gå og bad hende skaffe sig underretning i en vejviser eller hos en urtekræmmer. Manuskripterne er forresten så stygge og fæle at jeg skammer mig over dem. Havde jeg tænkt mig at de skulde opbevares vilde jeg måske gjort mig mere flid. Henrik Scharling til Jonas Collin. 12A 18 8 8. Tak for Laan af Nøddebo Manuscriptet, hvilket jeg idag har afsendt til Dem gjennem Reitzels Boglade. Jeg har vedlagt Forordet til den nye Udgave — samt Ma­nuscript til et Par Dagbladsartikler, der i Sommer vakte adskillig Opmærksomhed i kirkelige Kredse. Edvard Holm til Jonas Collin. 9/1x 1888. Da De i Sommer anmo­dede mig om Manuskriptet til mit Skrift: »Kampen om Landbo­reformerne«, svarede jeg Dem, at jeg foreløbig maatte ønske at be­holde det selv (paa Grund af nogle Anmerkninger i det, som jeg ikke havde optaget i det trykte Skrift, og som jeg i Tilfælde af Pole­mik maaske kunde faa Brug for). x\len nu maa jeg antage, at jeg ikke kan selv faa Anvendelse for det mere, og jeg sender Dem det dertor, idet jeg tillige lader medfølge Manuskriptet til det Festskrift, jeg nu har udarbejdet til Universitetets Fest i Anledning at Kongens Rege­ringsjubilæum (Den offentlige Mening ogStatsmagten (1784—1799). Alexander L. Kielland til Jonas Collin, 1889. Jeg skal se efter Manuser, til »Professoren«, men De ved, jeg generer mig altid lidt DEN COLLINSKE MANUSKRIPTSAMLING for Komedierne. Imidlertid sidder jeg nu hele Dagen og fordærver baade min Stil og min Haandskrift i denne Avisen [»Stavanger Avis«, som Kielland et Aars Tid redigerede]. Gustav Esmann til 'Jonas Collin. 6/6 i 890. Manuskriptet til a) 3 Ak­ter af »I Provinsen«, samt en Omskrivning af 4de Akts Slutning b) »For Brylluppet« 2 Akt-Skuespil skrevet 8(5 og skal med fordi Forandringer opføres paa Dagmartheatret — henligger til behagelig Afhentning i Schubothes Boglade. — Venlig Hilsen til Deres Frue og Dem fra Fanny og mig. Vi holde i Dag Bryllup i al Stilfærdighed. Sophus Schandorpl: til Jonas Collin, 1 892. Jeg under Dem gjerne alle mine Manuskripter. Men efter Agerskovs Dod aner jeg ikke, hvor Manuskriptet til »Poet og Junker« er at finde. Kan De faa det opspurgt, kan maaske disse Linjer være Legitima­tion for Dem. Det gjor mig ondt, at De er gaaet forgæves til mig. Men om Morgenen maa jeg ud. Da arbejder jeg, mens jeg spa­serer i fri Luft eller korer med Sporvogn, Jernbane — tidt til Ring­sted, Holbæk osv., er saa hjemme Kl. 2. Saa skriver jeg — og jeg hader den materielle Akt at skrive — saadan om Natten. Var jeg rig og mægtig som Goethe, vilde jeg holde Sekretær og diktere. Pen og Blæk er mig modbydelige, jeg har en horror scribendi. Kl. 2 træffer De mig næsten altid. Marcus Rubin til Jonas Collin. I6/I 1895. Hoslagte Manuskript til »Frederik VFs Tid« turde jeg maaske bede Dem indlemme i Deres Manuskriptsamling, idet jeg hjerteligst takker Dem for Deres store Venlighed imod mig, der i høj Grad er kommet den idag udkomne Bog tilgode. Gabriel Sibbern til Jonas Collin, i0!s 1896. Jeg har nogle af min Faders Haandskrifter til hans trykte Sager i Orden, saa at De kan afhente dem, naar De vil. De ere næsten alle i Kvart og samlede i 3 O DEN COLLINSKE MANUSKRIPTSAMLING Pakker, der lagte ovenpaa hinanden gjøre en Stabel, knap en halv Alen høi. Saa kjender De Byrden, De tager paa Dem. Sophus Muller til 'Jonas Collin, u. D. o. A.[c. 1897]. Her Ms. [til »Vor Oldtid«], som Du gjærne nu eller senere maa behandle saa­ledes, som en og anden af mine kjære Studiefæller helst vilde be­handle hele Oplaget af Bogen. Det ser griset og uordentlig udj men jeg trøster mig med, at Bogen selv er pæn og ordentlig. III Et særligt Kapitel i Samlingens Historie danner Forholdet til HENRIK IBSEN. Det var her, at Jonas Collin gjorde sit dristig­ste Fremstød og vel nok led sin største Skuffelse. Det tidligsteVidnesbyrd om en Forbindelse mellem dem tore­ligger i et Brev af 2I/101867 fra Ibsen til Collin, med hvem han havde stiftet personlig Bekendtskab under et Ophold i Rom: »Mit nye Arbejde, et dramatisk Digt [»Peer Gynt«], der for­modentlig udkommer i næste Maaned, har jeg tuldtørt her [i Sorrent]. Jeg har, etter Løtte, gjemt Haandskriftet till Deres Hr.Faders Samling, og skal sende Dem Pakken med tørste Lej­lighed« (Breve fra Henrik Ibsen I 156). Fra en senere I id er det næste, hidtil utrykte Brev (+/i 1870): »Hvad de omhand­lede Manuscripter betræffer, saa anser jeg mig ikke som ejen­domsberettiget till disse. Men dersom Cancelliraad Hegel er vil­lig till at afstaa dem, saa er det en Selvfølge at jeg vil betragte det som en Ære at faa dem indlemmede i Deres Herr F aders Samling.« Det er klart, at der her er Tale om Trykmanuskrip­ter, o^ herved forblev det gennem de kommende Aar (med den ovenfor omtalte Lakune). Under Henrik Ibsens Besøg i DEN COLLINSKE MANUSKRIPTSAMLING København i 1887, da han tilbragte sin Sommer i Sæby, viste der sig imidlertid ved en personlig Samtale et nyt Perspektiv for Collin, saaledes som det ses af følgende, hidtil utrykte Brev tra ham til Ibsen, der meddeles etter en udateret Koncept i den Collinske Brevsamling: Da jeg besøgte Dem her i Kjøbenhavn, havde jeg ingen Bagtanke, da jeg spurgte Dem, om Udkastene til Deres andre Arbeider existe­rede. Jeg kom kun for at bede Dem om Manuskriptet til Rosmers­holm [udkom 1886], og det var en Yttring af Dem, der bragte mig til at tale om Udkastene til Deres andre Arbeider. Til min store Glæde fortalte De mig, at disse alle vare i Behold, men saa sagde De Noget, som jeg ikke er sikker paa, at jeg har forstaaet rigtigt. Det er denne Uvished, der dagligt piner mig, og som jeg beder Dem befri mig for. Husker jeg ret, saa faldt Ordene omtrent saa­ledes: De ytrede, at De ikke ret forstod hvilken Interesse der kunde være i at have Renskriften til et trykt Arbeide, og dertil svarede jeg, at selvfølgelig vare de første Manuskripter af ulige større Inter­esse, men ogsaa vanskeligere at erholde, og at jeg betragtede Ud­kastet til »Brand« som en af de bedste Perler i min store Samling. \ ed Deres Bemærkning om, at De havde saadan Angst før at blive undersøgt i levende Live gik det pludseligt øp for mig, at der var en Mulighed før, at jeg kunde erholde de Udkast, søm De havde talt øm. Jeg erklærede da, at jeg gav Dem mit Ord paa, at uden Deres Samtykke skulde aldrig noget af Deres Manuskripter komme i Kløerne paa en Literat, hvis de kom i min Besiddelse, øg dertil — har jeg drømt det, saa tilgiv mig — men det staar før mig saa le­vende, at De da svarede mig: »Ja, ja. De faar dem vel ad Aare.« Det er disse Ord, der spøge i min Hjerne øg ikke lade mig Rø. Er det en Hallucination, eller er det virkeligt? Det maa være sandt, thi jeg tiøi lige hjem til min Møder øg førtalte hende det — men ^ 2 DEN COLLINSKE MANUSKRIPTSAMLING hver Dag senere dukker der en Angst op: Har jeg forstaaet det rig­tigt, var det Ibsens Mening. Jeg beder Dem indstændigt at sige mig, om det er saa. Jeg skal villigt gaa ind paa enhversomhelst Forpligtelse for mig og — om De vil — for mine Efterkommere til aldrig mod Deres Villie at ud­levere noget [af] Deres Manuskripter til literær Undersøgelse eller lignende Brug, jeg skal vente taalmodigt indtil De giver mig dem, og hvis jeg faar dem, saa skal jeg vaage over dem med al den Be­undring og Kjærlighed jeg har for deres Forfatter. Men sig mig, om jeg har misforstaaet Dem. Selvfølgelig var det ikke Ibsens Mening, og Collin fik intet Svar. Forholdet vedblev at være som hidtil, som det ses af Ib­sens Brev fra 19/12 1893 (hidtil utrykt), hvor der som før er Tale om Trykmanuskripter: »De er naturligvis torlæggerens retmæssige ejendom. Men afdøde etatsråd Fiegel spurgte mig engang om han vedblivende kunde atgive dem til den Collinske samling, hvortil jeg gav mit samtykke.« Men da der i Anledning af den Udgave af Ibsens Breve, som udkom 1904 besørget at Halvdan Koht og Julius Elias, rettedes Henvendelse ogsaa til Jonas Collin om at yde Bidrag,benyttede han Lejligheden til paa ny at bringe Sagen paa Bane overtor Sønnen Dr. Sigurd Ibsen, da norsk Statsraad i Stockholm, eftersom Digteren selv paa dette Tidspunkt var meget svagelig (Koncept af 2V6 I903 i den Col­linske Brevsamling, hidtil utrykt): Jeg har ogsaa en anden Grund til at henvende mig til Dem, den nemlig, at jeg herved faar Leilighed til at bringe en Sag paa Bane, som for mig er af største Interesse, og i hvis Ldtald De maaske vil komme til at spille en afgjørende Rolle. Naar jeg ikke tidligere har berørt Spørgsmaalet for Dem, saa har det kun været fordi jeg ikke har ønsket, at Sagen paany skulde bringes frem for Deres Fader, da jeg kunde befrygte, at hans Helbredstilstand ikke tillod ham at be­skjæftige sine Tanker med Andet end det hoist nødvendige og endelig fordi jeg nodigt vilde synes paatrængende. Sagen angaar Deres Faders Kladde-Manuskripter. Jeg tør maaske gaa ud fra, at De af Navn kjender »den Collinske Manuskriptsamling« og veed, at jeg er Kier af den. Den omfatter nu c. 8000 Mskr. af skandinavi­ske Forfattere og er saaledes langt den største existerende Samling af den Art. Det er Dem maaske ogsaa bekjendt, at Deres Fader har skjænket mig Kladdemskr. til »Brand«, en Gave, som jeg altid har sat overordenlig stor Pris paa og stadig betragter og værner om som en Slags Relikvie. — lo Gange senere, i Christiania og i Kbhvn. har Talen mellem Deres Lader og mig dreiet sig om de andre Kladdemanuskripter. Der er da faldet Ytringer fra Deres Fader, som kunde lade mig for­mode, at han ikke var utilbøielig til at indlemme disse literære Skatte i min store Samling. Flan erklærede den ene Gang, at han ikke holdt af at blive dissekeret 1 levende Live, og tilføiede »men det bliver dog nok Dem, der faar dem en Gang, hvis nogen faar (^em i Fald bliver det ikke nogen Anden.« En ariden Gang bad jeg ham give mig et bindende Løfte, men jeg tør ikke med Sikkerhed sige hvad han svarede. Jeg husker kun, at han intet saa­dant Løfte gav mig, og at jeg havde Indtryk af, at han helst vilde undgaa at give noget definitivt Svar. Jeg haraltsaa intet juridisk Krav, og selv om saa var, vilde jeg naturligvis aldrig gjøre det gjældende overfor ham, hvem jeg skylder saa meget og holder saa meget af. Min Bøn til Dem, Hr. Dr., er nu, at De vil lade mig vide, om Deres Fader har disponeret over samtlige Kladdemanuskripter paa anden Maade eller om De mener, at jeg har Udsigt til engang at faa dem. Selvfølgelig underkaster jeg mig enhver Betingelse med Hensyn til Manuskripternes Opbevaring og diskrete Benyttelse. Det er ikke min Mening at bede Dem paavirke Deres Fader eller minde ham om Sagens Forhistorie, men kun at sige mig, om jeg efter Deres Mening skal opgive Haahet ellerom jeg fremdeles tør opretholde det. Herpaa svarede Sigurd Ibsen (V? 1903), at angaaende de om­skrevne Kladdemanuskripter kunde han tor Tiden ikke udtale sig, men han skulde bringe Sagen paa Bane, naar han i en nær­mere Fremtid besøgte sin Fader i Kristiania. Den 9de Juli 1905 dode imidlertid Jonas Collin, den 2 3de Maj 1906 Henrik Ibsen, og derefter skænkede Fru Susanna Ibsen sin Mands litterære Efterladenskaber til Universitetsbiblioteket i Oslo, hvor de nu befinder sig. Svigtede det saaledes med Ibsen, fastholdt Alexander L. Kiel­land paa sin Side Forbindelsen til det sidste. Etter Collins Dod tilskrev han 21/i21905 det kgl. Bibliotek i København: »Etter Aftale med Enkefru Etatsraadinde Collin f. Knutzon tillader jeg mig herved at oversende mit Manuscript til den siste Bog; Omkring Napoleon, forat dette kan blive vedlagt mine øvrige Manuscripter i den Collinske Samling.« IV Man vil have faaet et Indtryk af Fader og Søn som Samlere. Det var deres Lykke, at de tilhørte en Tid, der ikke tillagde Manuskriptet til en Bog nogen synderlig Værdi, naar tørst Bogen var trykt, og de havde ingen Konkurrenter. Men Jonas Collin levede længe nok til at ertare, at et Forfattermanuskript af vedkommende kunde vurderes ud tra noget andre Syns­punkter end dem, han og hans Slægtled var vant til at anlægge. DEN COLLINSKE MANUSKRIPTSAMLING Paa det 20de Aarhundredes Tærskel henvendte en af de unge Digtere sig til ham med Forespørgsel, om han vilde kobe Klad­derne til et Arbejde af ham, til hvilket Renskriften i Forvejen tandtes i Samlingen. Collins Svar lød saaledes (Koncept af ^6/,, 1901 i den Collinske Brevsamling, hidtil utrykt): Det er rigtigt, at jeg er i Besiddelse af de nævnte Manuskripter, og jeg er glad ved at have dem i min store Samling. Desværre er jeg ikke stillet saaledes, at jeg kan udvide denne ved Kjøb. Den omfatter henimod 8000 No, blandt hvilke mange ere af stor Inter­esse, men alle ere skjænkede til Samlingen, mest af Forfatterne selv. Allerede denne Omstændighed gjør, at jeg slet ikke har noget Be­greb om saadanne Sagers Pengeværdi, saa at jeg — om ikke af an­den Grund, saa dog af denne — er afskaaret fra at gjøre Dem noget Tilbud. Jeg beklager naturligvis at maatte renoncere paa den Glæde at indlemme Deres Kladde-Mskr. i min Samling, men derved er Intet at gjøre. Det er den ny Tid, der her mødes med den gamle. Ved Samlingens Indlemmelse 1925 i Biblioteket, hvor den fremtidigt udgør en særlig Del at Haandskrittsamlingen under Navn at »Den Collinske Manuskriptsamling«, bevaredes i sin Helhed den Karakter, der var givet den at Fader og Søn; hvad der udskødes, var væsentlig saadanne Tidsskriftafhandlinger og Avisartikler, der i sig selv savnede Interesse, eller hvis Forfat­tere paa anden Maade var til Stede. Derimod forsvandt den høje Nummerering, som var fremkommet derved, at hvert en­ 3' kelt Digt havde faaet sit eget Nummer; ved Omordningen sam­ledes disse spredte Digte til de Digtsamlinger, hvortil de hører, og ogsaa ellers sloges ofte en Forfatters Produktion sammen under ét Nummer, uanset hvor mange Værker den bestod at. Som Samlingen nu er ordnet, udgør den 120 Numre i Folio, 540 i Kvart. At den til Trods for sit Fald i Nummertal stadigt har en ganske antagelig Størrelse, vil fremgaa af, at den i Op­stilling fylder henved 45 Meter; for dem, hvem dette er et fan­tasiløst Tal, skal tilføjes, at Runde Taarns Højde er 36 Meter. Biblioteksmæssigt er Samlingen i sin Slags uden Lige; viden­skabeligt er dens Tyngdepunkt den uvurderlige Skat at Poul Møllers, H. C. Andersens og Holger Drachmanns Manuskrip­ter. F ra besøge Sider set vil dertor Edvard ogJonas Collin blandt de mange danske Bogsamlere, der gennem Aarhundrederne har beriget det kgl. Bibliotek, altid indtage en Hædersplads.