OM NODETITLER AF K. SCHMIDT-PHISELDECK N .E Opfindelser og tekniske Forbedringer medfører forst efterhaanden »Stilforandringer«, nye Materialer eller nye Redskaber finder kun sjældent eller aldrig med et enkelt R\ k en passende Form; de arbejder sig lidt efter lidt væk fra det til­vante. De tørste Automobilers Karosseri var mere eller mindre mislykkede Efterligninger af de gamle Vogntyper, de første Bogtryk var Efterligninger af Haandskrifterne. Da Musikalierne udskilte sig som en særlig Slags Tryksager, saaledes at man gik bort tra »Nodebogen« og gik over til »Nodeheftet«,som alene indeholder Musikstykker, varede det ogsaa noget, for dette nve selvstændige grafiske Fænomen fandt sin Form. Først i Løbet at det 18. Aarhundrede er det, Nodetrykket selvstændiggøres; og det er omkring ved Midten af Aarhun­ dredet, at der kommer rigtig Fart i Trykningen, hvilket hænger sammen med det mægtige Opsving, Musikhandelen dengang tos^. I il Fremstillingen at Nodetryk kunde man enten anvende Kobberplader eller rigtig Sats med bevægelige Typer (opfundet i P ossombrone i L rbino at Ottaviano de Petrucci,hvis tidligsteTryk er tra 1501); det tørste var ikke billigt og det sidste ret besvær­ ligt. I 1754 fandt imidlertid Johann Gottloh Immanuel Breitkopf i Leipzig paa at dele Typerne paa en saadan Maade, at Sætnin­gen lettedes betydeligt. (Breitkopts tørste nye Nodetryksprøve fra 1754 findes gengivet i Facsimile i Gutenberg-Jahrbuch 1928 (Tfl. 20) som Bilag til en Meddelelse af Ludwig Volkmann; J. G. 1. Breitkopf und P. S. Fournier le Jeune. Fin Beitrag zur Geschichte des Notendrucks und der Schriftgiesserei im 18. Jahrhundert). Der oprettedes nu efterhaanden store Musikalie­lagre i Tyskland — tidligere var Handelen for en stor Del gaaet for sig »privat« kun omfattende Stvkke for Stykke, f. Ex. fra Organist til Organist —, dels af Breitkopf i Leipzig, dels af N. Siwrock i Bonn (senere flyttet til Berlin), dels af B. Schott i Mainz. 1 1796 overtog Hartel den Breitkopfske Forretning og indførteTinpladetrykket ved Siden af Kobberpladerne og Let­tertrvkket. Samme Aar er det, at den 25-aarige Alois Senefelder gør de betydningsfulde Iagttagelser, som hurtigt fører ham til Opfindelsen af Litografien, et Navn, som iøvrigt først kom i Brug fra 1805; i Begyndelsen kaldte han sin Trykkemetode med Navne som det kemiske Tryk o. lign. Ved Litografiens Opfindelse kom Nodetrykket til at spille en betydelig Rolle, idet netop et Nodeblad, som Senefelder tilfældigt fik i Haanden, medens han i Ingolstadt gik og var mismodig over,at han mang­lede pekuniært Grundlag for Fortsættelse af sit Opfinderarbejde og Udnyttelse af sin Opdagelse, henledte hans Opmærksomhed paa, at her var et Omraade, hvor Opfindelsen især kunde ven­tes at faa Betydning — og her kom den da ogsaa til at spille en mægtig Rolle i Løbet af ganske kort I id, efter nogle faa min­dre vellykkede Forsøg. Senefelder kom først i Forbindelse med OM NODETITLER 179 Hofmusikus Franz Gleiszner, som skaffer ham baadc Penge og Materialer, og deres første Fælles-Arbejde er: Feldmarsch der Churpfalzbayerschen Truppen, som trykkes i 120 Exemplarer. liden var kobberstukket. 1 1797 forbedredes Teknikken, og tørst ira det Aar dateres den »færdige« Opfindelse. Man gik nu over til at forsøge at gravere i Stenen, en Fremgangsmaade, som ogsaa skyldes Senetelder selv, og det første Arbejde her er, meget naturligt, et Nodetitelblad, nemlig Titelbladet til en Symfoni af Gleiszner (det lindes reproduceret i »Litografien i Danmark«,Litografisk PrincipalforeningsFestskrift19 2 2,S. 2 9). Men tørst da den hessiske Musikforlægger Johann André fra (Menbach am Main købte Opfindelsen at Senefelder og fik ham og Gleiszner med til Offenbach, fik Foretagendet Luft under Vingerne og antog større Dimensioner, bredte sig til Wien, London og Paris. Litografiens videre Udvikling skal ikke tortælles her; blot bør det nævnes, at Hiirtel i 1806 indførte det Andre'ske Stentryk i Leipzig, og at det omtalte Tinpladetryk kunde »samarbejde« dermed, idet Tinpladens Stik overførtes til Stenen. Det skulde vare længe, før der kom lidt Orden paa Node­trykkerivæsenet, saaledes at Optryks-og Ettertryksspørgsmaa­let reguleredes (i Fyskland er Oprettelsen at den tyske Musik­handlertorening i 1829 ved Fr. Hofmeister et Led i Ordnings­bestræbelserne). Musikaliebibliografien maa dertor arbejde med et otte saare genstridigt Støt. Hvor genstridigt det kan være, er man vist egentlig tørst rigtig blevet grundigt belært om gen­nem Otto Erich Deutsch V Beskæftigelse med Schubert'ske Første­udgaver og deres indbyrdes Forhold. Et Indblik i Problemerne i hans metodiske Behandling af dem faar man gennem den principielt set vderst vigtige lille Publikation: Die Originalaus­gaben von Schuberts Goethe-Liedern, ein musikbibliographi­scher Versuch, tr\ kt til Wiener Nationalbibliotekets Jubilæum 1926. Heri redegøres til Bunds tor Forholdene m. H. t. den i Titlen nævnte ganske lille Gruppe Nodetryksager, og det ses, hvorledes Titelplade og Textplader ikke altid følges ad, hvor­ledes Undersøgelser af Titelpladerne, baadeTexten derpaa og den udsmykkende Indramning, som heller ikke altid tølges ad, ^iver Oplysninger af baade nodetrvkhistorisk og musikhistorisk Interesse. Til de Vanskeligheder, som selve de indviklede og uordnede Nodetr\ kkeri-ogMusikhandlerforhold frembyder — for Frank­rigs Vedkommende tænke man blot paa Forholdene i det sidste Decennium af det 18.Aarhundrede —kommer desuden det mær­kelige Faktum, at man ikke har interesseret sig videre tor disse Sager. De store Biblioteker betragtede otte Nodetrykkene som dem halvvejs uvedkommende Ting, og Musikbibliofilien er — i hvert Fald i større Stil — at ret ny Dato. Og det har i høj Grad været medvirkende til Musikbibliografiens ret lave Standpunkt. »Welcher Gelehrte einer anderen Geisteswissenschaft wiirde es flir moglich halten, dass bis heute noch unbestimmt ist, ob die Partituren der ersten Symphonien Beethovens zuerst bei Breit­kopf oder bei Simrock erschienen sind? (Ubersetzen Sie das, bitte, in Goethe oder Shakespeare!)« — er O. E. Deutsch's ka­rakteristiske Spørgsmaal (Kongresberetningen fra Beethoven-Zentenarfeier 1927, S. 268-69). Naar det staar saaledes til med de store Klassikere, kan man let regne ud, at Stillingen i al Al­ OM NODETITLER i 8 i mindelighed ikke er god; det bor dog bemærkes, at netop Før­steudgaverne af Klassikerne horer til de særlig vanskelige Op­gaver at naa helt til Bunds i. Hvor man kan nøjes med nogen mindre Sikkerhed, f. Ex. ved Kammermusiken tra sidste Halv­del af det 18. Aarhundrede, er der dog nogen Hjælp at hente rundt omkring tra, især tra Eitner's Quellenlexikon — trods dets store Mangler. Situationen er langsomt ved at bedres noget dels tages der energisk fat i Bibliotekerne, dels faar man Hjælp fra private videnskabeligt og musikalsk interesserede Bibliofiler, at hvilke der kan være Grund til at nævne to, nemlig den i Wien bosatte Hollænder A.van Hoboken, som har grundlagt et Foto­gramarkiv bestaaende af deværdifuldeste, klassiske, Musikhaand­skrifter, og Paul Hirsch i Frankfurt a. M., hvis store Samling med megen Liberalitet er stillet til MusikvidenskabensTjeneste, og hvorfra der udgaar værdifulde bibliografiske Publikationer. I Indledningen til det eneste helt selvstændige Værk om Node­titlerne: Walter von Zz/r Westen: Musiktitel aus vier Jahrhun­derten, som er et Festskrift i Folio i Anledning at Leipziger-Nodetrykkerifirmaet C. G. Roders 7 5-Aars Jubilæum, 19 21, tager Forfatteren sit Udgangspunkt i en Omtale at Bibliofiliens to Retninger, den som især interesserer sig tor Indholdet af Bøgerne d. v. s. Bøgernes Emner, og den som især angaar For­men d. v. s. Frvkket og Udstyret, og han gør opmærksom paa, at i den unge Musikbibliofili findes der meget taa, som dyrker den sidstnævnte Form; han mener, at det bl. a. staar i Forbin­delse med selve Nodetryksidernes ringere typografiske Mulig­heder og ringere bogkunstneriske Værdi; men han peger paa. at det lidet dyrkede Omraade, Nodetitlen, rummer mange Over­raskelser for Folk, som interesserer sig for grafisk Kunst. Hvad disse Overraskelser angaar, da maa det siges, at de vist kan deles i to Grupper; man vil sikkert forbavses over saa mange kunstnerisk bemærkelsesværdige Musiktitler, der tore­kommer, men særlig vil dog nok det kultur-og musikhistoriske Materiale, som de udsmykkede Musikalier frembyder med de mange Billeder og Illustrationer, m. a. O. deres ikonografiske Side, vække Interesse. Og den Side af Sagen er ret uopdyrket Land. Med Rette henviser ?aul Nettl til disse Tings Betyd­ning for den dramatiske Kunsts Historie (Kongresberetning fra Beethoven-Zentenarfeier, S. 296). I Virkeligheden er denne ikonografiske Side for de ældre Nodetrvks Vedkommende den interessanteste. Der findes ganske vist udmærkede bogkunstne­riske Ydelser, men de er i Følge Sagens Natur ganske parallelle med det almindelige Bogudstyrs Frembringelser; kun hvor Su­jetterne er valgt indenfor »instrumenthistoriske« eller drama­turgiske Omraader, er der Grund til at regne dem tor noget ganske specielt. Man brugte i det 17. Aarhundrede at udsmykke Operapartiturerne med pompøse Scenebilleder; disse var selv­stændige Blade og er nu ret kostbare og vanskelige at faa fat i. Det var altsaa ikke egentlige Titelblade, men de staar dog gan­ske paa Linie med disse. Mange af dem er af stor Interesse. Nogle Gengivelser findes i det store nye tor 1 iden udkom­mendeVærk: Handbuch der Musikwissenschaft, som udgives af E. Biicken; alene ved sit rige Billedstøt, blandt hvilket der naturligvis ogsaa er en Mængde Titelblade, henleder dette paa fordelagtig Maade Opmærksomheden paa sig. OM NODETITLER Alen de gamle Nodetitler, Træsnittidens og den ældre Kob­berstiktids, tølger som sagt det almindelige Bogudstyr og brin­ger ikke Forstyrrelse i den sædvanlige Periodisering fra Renais­sance gennem Barok til Rococo; ved en grafisk Udstilling kan de næppe udskilles fra Bogtitlerne, til hvilke de danner et værdi­fuldt Supplement. Naturligvis følger Titlerne efter Nodeheftets Selvstændiggø­relse ogsaa Stilretningerne fra Rococoen gennem Empiren til det 19. Aarhundredes Mangfoldighed og Forvirring — og i Nu­tiden er de i nogen Grad Objekter for en ikke altid uetfen pla­katkunstnerisk Behandling. Det er fra Midten af det iS.Aarhun­drede, at Nodeheftet er at betragte som et selvstændigt Fæno­men, baade i Form og grafisk Udstyr, hvad enten dette nu for Titlens Vedkommende indskrænker sig til en Text eller der ud­smykkes med »heraldiske« Tegninger eller med Billeder, sym­bolske eller virkelighedsskildrende. Man har sammenlignet Mu­siktitlen med Bogbindet (A. Dobsky: Alte und neue Notentitel, i Arch. t. Buchgewerbe, Bd. 54, 1917, S. 125); det kan der for saa vidt være noget om, som Nodetitlen ofte tillige er Node­omslag, og man paa Grund af Nodeheftets ringe Tykkelse ikke kan regne med det enkelte Heftes Indbinding som det alminde­lige. Denne Betragtning kan naturligvis kun gøres gældende overtor de senere Nodetitler; de gamle svarede ganske til Bø­gernes litelkobbere. Helt passer Sammenstillingen ikke (der er jo otte trykt paa Indersiden at selve Omslaget); men man kan paa en vis Maade sige, at de har været Forløbere tor Nutidens Bogomslag, etter at Bogen som Salgsvare som oftest præsen­teres uindbundet, ja Begrebet »Salgsomslag« — med de dertil knyttede Rædsler — er vel betydelig ældre for Nodetryks end tor BogtryksVedkommende. Ikke alene den kunstneriske Glæde ved at smykke lingene, ogsaa Hensynet til den praktiske Re­klame har været Drivkraften. Nodetitlen er Brugsgrafik. Større Opsigt kan man ikke sige, at Nodetitlerne har vakt. 1 Værkerne om den grafiske Kunst findes de i Almindelighed ikke omtalt, i de enkelte Kunstneres Produktion bemærkes de næppe (saaledes afbildes »naturligvis« ingen af Max Klinger's bekendte Brahmstitler i Udgaven af hans Tegninger i Serien Meister der Zeichnung). Den første Gang, de faar et selvstæn­digt Kapitel i en Bog, er vistnok hos John Grand-Carteret i »Vieux papiers, vieilles images«, 1896, som i en causerende Form tremtører en Række Kunstnernavne, uden at man dog faar noget rigtigt at vide; men han kommer tilbage til Spørgs­maalene i en udførlig, rigt illustreret. Artikelserie i Rivista Mu­sicale Italiana: Les titres illustres et l'image au service de la mu­sique i Bind V, VI, IX og XI (1898, 1899, 1902 og 1904 [og­saa samlet udg. I urin 1904J), hvor han i en morsom hastig Stil, som vist bedst kan karakteriseres som flimrende, især kommer grundigt ind paa de transke litografiske Titelblade og under en umaadelig Opregning af Romancetitler, Førlægger-og Kunst­nernavne paaviser Sammenhængen mellem Nodetitlerne og de almindelige Samfundsforhold. Saaledes taar man t. Ex. et tyde­ligt og morsomt Indtryk af Nodetitlernes Betydning for Na­poleonskultens Opstaaen og Udbredelse etter Kejserdømmets Fald. »Et alors, peu å peu, d'année en année, une production sans cesse grandissante, å partir de 1817, fera revivre en musique l'Empire tombé« (IX, 567). Skildringen ledsages at en Mængde OM NODETITLER Gengivelser af karakteristiske Titelbilleder, og enhver, som har beskæftiget sig med fransk Sang-Musik fra den Tid, vil linde mange kendte 1 ing blandt de udvalgte Blade. Litografiens For­hold til Musikken beror her paa en gensidig Indflydelse. I Mu­sikkens Historie har Litografien spillet en stor Rolle,men ukom­pletvilde ogsaa en Litografiens Historievære, »qui n'accorderait pas une place capitale å ce méme titre, source précieuse de gain et de publicité« (IX, 583). Litteraturenom Nodetitlerneeriovrigt meget lille, megetspredt og uden indbyrdes Forbindelse mellem Stykkerne. W. v. Zur \\ esten giver i sin anførte Bog en bibliografisk Oversigt, som antagelig er fuldstændig.* Men den nævnte Dobsky har i 1917 intet kendt til Zur Westens tidligere Afhandlinger (bl.a. i Zeit­schrilt f. Biichertreunde) og tror, at han selv er den første, der skriver paa I ysk om disse I ing, hvorimod han kender Grand-Carterets Produktion; paa den anden Side oplyser Zur Westen, at han længe overhovedet ikke havde opdaget, at Grand-Carteret tør ham havde taget Emnet op og behandlet det udførligt. Det foreliggende Nodetitelstof er i Virkeligheden praktisk talt uoverskueligt, men i Forbindelse med denne Oversigt, som naturligvis kun er at betragte som nogle »spredte Bemærknin­ger«, vil blive gengivet nogle illustrerende Exempler, som alle stammer tra Musiksamlingen i Statsbiblioteket i Aarhus, hvor der ikke mindst toreligger et omfangsrigt Materiale til Perioden tra Nodetrykkets omtalte Selvstændiggørelse indtil Midten af Fra senere lid kan tilføjes: Georges Serviéres: L'illustration romantique des titres de musique (La Revue de l'art 51, S. 501-12, og 52, S. 79-88; 1927), W. Hitzig: Zur Geschichte des Notentitels (Offset-, Buch-u.Werbekunst IV, S. 591-401; 1927) og A. Kalmus: Der mehrfarbige Notentitel (sammesteds S. 408­ 14)' De to sidstnævnte Artikler har ikke været mig tilgængelige. det 19. Aarhundrcde. Der findes desuden en særlig Samling af Nodetiteltryk, der er oprettet paa Overbibliotekar V. Grundt­vigs Initiativ; den giver især et godt Overblik over de litografi­ske Billeder paa de rent musikalsk set tor det meste temmelig ligegyldige »chansons et romances«, som Tegnerne otte har gjort meget ud af, naturligvis efter Forlæggernes Bestilling, idet saadanne »Døgnfluer« specielt skulde søge at tiltrække sig Pu­blikums Opmærksomhed. De svarer for saa vidt, men i Almin­delighed ogsaa kun for saa vidt, til Nutidens »Schlagere« og Revyviser, hvis i Reglen bundtarvelige musikalske Indhold og mere eller mindre sjofle (og uvittige) Text ikke sjældent dyg­tige Plakatkunstnere nødsages til at forsyne med markskrigerske Omslag; intet synes i saa Henseende at ligge for lavt tor mange Musikforlag. Af Plakattegningerne tiltrækker iøvrigt de svenske Produkter sig Opmærksomheden; ogsaa der flndes Smagløs­heder, men de svenske Plakattitler synes som Helhed betragtet at have den bedste »Streg«. Med Plakattegningens »Erobring« af Nodeomslaget er dette imidlertid ikke længere saa selvstændigt som tidligere som gra­fisk Fænomen; det oventor nævnte 1 idsrum er i \ irkeligheden netop den selvstændige »illustrerede« Nodetitels egentlige Pe­riode. Baade teoretiske Overvejelser og praktiske torhold gør saaledes en Begrænsning til det derhen hørende Støt mulig og naturlig. Man kunde nu spørge; hvilke Noder dekoreres? Svaret her­paa er ikke ligetil, for det har gennem Tiderne været meget tor­skelligartede Ting. Oprindelig var det overvejende de Sager, som opfattedes som de musikalsk værdifuldeste; senere blev OM NODETITLER ,87 det lidt af hvert, især indenfor Kammermusik-og Operalitte­raturen; med Litografiens Indførelse bredte Dekorationernesig, og særlig Sange af lettere Karakter og Danse udstyredes flot; men efterhaanden synes næsten kun Udgivelsen af det aller­værdiløseste at give Anledning til tegnekunstnerisk Medvirk­ning. Fra denne »Udviklingsgang« findes dog en Del »Undta­gelser«. Interessen tor Udsmykning har ikke været jævn, snart er der Perioder, hvor der ikke gøres noget ud af det, saaledes f. Ex. i den iøvrigt musikinteresserede Revolutionsperiode i Frankrig, snart er der mange Udgivere, som anvender dekorative Titler. Alen ogsaa de forskellige Forlag er forskelligt indstillet over­tor dette som i det hele taget overfor Musikaliernes Tryk, Pa­pir og hele Form. Og indentor de enkelte Firmaer synes der ogsaa at være periodiske, formodentlig af de økonomiske For­hold mere eller mindre afhængige. Svingninger, hvilket ikke kan undre. Naar man vil arbejde med Spørgsmaalet om Musikaliernes ydre Form, maa man altsaa regne med, at Materialet dækker over et meget broget musikalsk Indhold. For Udgivere og Forlæggere kan flere Arter af Synspunkter bevidst eller ubevidst gøre sig gældende. Og Bedømmelsen af Resultaterne maa t. Ex. blive athængig at, om man har tilstræbt kunstnerisk L dsmykning eller har regnet Reklamen alene for det vigtigste. Nogle har lagt Vægt paa ren Dekoration, andre har villet haft Indholdet illustreret, nogle har yndet »lidt«, andre toretrukket »meget«. Her bliver Fale om baade Smagsretnin­ger og Forretningsprincipper. Det er ikke godt at vide, hvor frit Kunstnerne har staaet i de enkelte Filt-ælde. Man maa huske, at det drejer sig om Brugsgralik. Alen det kan dog siges, at de fleste udsmykkede Titler bærer tydeligt Præg af, at det til sy­vende og sidst er Tegneren og Gravøren, der er kommet til at bestemme Farten. Noget er sikkert »gjort« rent con amore, andet kun paa Bestilling. Talentet eller Manglen paa samme skal imidlertid nok vise sig i begge Tilfælde. Det er morsomt at lægge Mærke til, hvor yderst taa rene Bog­tryks-Type-Titler, der forekommer paa Musikalier. Det var egentlig kun i den Periode, hvor Lettertrykket tor Noder tor­bedredes saa stærkt og inden Litografiens Opkomst, altsaa i Ti­den kort for og omkring Aar 1800. Her i Danmark optræder disse Titler i de smukke Tryk fra Steins og Sønnichsens Oth­ciner. Dog er der ofte et kobberstukket Billede eller en Vignet under eller over Bogstaverne (se saaledes Fig. 3 ). Ellers er tørst den kobberstukne Titel herskende, ogsaa nogen Tid etter at selve Noderne stentryktes; derefter, fra 1820erne, bliver den litograferede I itel praktisk talt eneherskende, saaledes at hele Titelsiden er tegnet under eet, baade Fext og Ramme. \ ed Si­den deraf kommer saa Kombinationer med Indramning tor sig oi^ Typer for sig, særlig saadan at de enkelte Forlag stadig be­nytter de samme Titelrammer og Ornamenter,saa man paa lang Afstand kan kende Udgaverne fra hinanden. Disse Rammer er ofte mere praktiske end egentlig dekorative. Den store Flade, som et Nodetitelblad er, har øjensynlig otte givet Stikkere og Gravører særlig Lyst til at vise, hvad de kunde, selv naar der ikke var nogen Bestilling paa Billeder eller Orna­menter. Saa har man tumlet med Bogstaverne med mere eller OM NODETITLER mindre frodig Fantasi. Disse er nemlig tit forsynet med de mest fantastiske Kruseduller og Sving; undertiden er Spøgen drevet saa vidt, at Læseligheden næsten gaar tabt. I særlig Grad gaar det ud over Navnet paa den Hædersperson, som Kompositionen dediceres til, medens Komponistens Navn i Forhold dertil er ved at blive borte i lutter Beskedenhed. Det kan ikke nægtes, at disse Bestræbelser for at lave flotte Sving paa Bogstaverne og for at gøre Type-Titlen afvexlende, tit har tort til helt umulige Produkter, hvor mindst hver Linie optræder med en ny Skrift og hvor disse Skrifter er blandet sammen paa det forfærdeligste. Dels efterlignes existerende alm. Typer og Zirskrifter, dels har man Indtryk af, at der blot ex­perimenteres, og det falder ofte meget dilettantisk ud. Ogsaa paa dette Omraade mærker man imidlertid, hvordan det enkelte Firma danner særlige Opsætningsskemaer, hvad enten det nu er Tegnerens Vaner eller Forlæggerens Bestemmelser, der har væ­ ret atgørende. Hele dette Bogstavspørgsmaal er dog et Kapitel tor sig, som det vilde tore tor vidt at komme ind paa. 1 det følgende skal nu gøres nogle Bemærkninger til de her gengivne Exempler paa udsmykkede Titler. Ingen af dem har, saavidt vides, tidligere været reproduceret (med Undtagelse af 1eaterdekorationen Tig. 4 b, som er gengivet i Elith Reumert: Den danske Ballets Historie S. 18, og Rammen paa Fig. 13 i anden Anvendelse). Der er taget særligt Hensyn til danske Tit­ler, idet de Smags-Strømninger, som herskede i det øvrige Eu­ropa naturligvis ogsaa gjorde sig gældende i Danmark. Dog mærker man her de vanskelige Aar efter 1813; i den Tid er der ikke Tale om videre Udsmykning af Musikalierne; de er i denne Periode uhyre tarveligt og sparsommeligt udstyrede. De Lito­grafer,som C. C. Lose indkaldte (Wensler^ senere L. Febr,der drog videre til Christiania, og Engel, som var uddannet alene som Nodegravør), var ikke Titeltegnere. Men før og etter det om­talte Tidsrum er der præsteret udmærkede danske Musiktitler. Den danske litografiske »Incunabeltid« regnes iøvrigt tra 1812­ 1837. Medens Stoffet tor danske Musikaliers Vedkommende er no­genlunde overskueligt,er det som Helhed betragtetganske bund­løst. For blot at taa de torskellige tvpiske Former nogenlunde tvldestgørende repræsenteret maatte man have Hundreder af Exempler parat, et Forhold som man stadig maa have in mente, hvis man vil have et rigtigt Indtryk at det grafiske Fænomen, som hedder Nodeheftets Udstyr. Oprindelig havde Udsmykningen kun dekorative Formaal, men i det 17. Aarhundrede allerede gøres Overgangen til det illustrative, og senere anlægges snart det ene, snart det andet, snart begge Synspunkter. En særlig dekorativVirkning kan op­naas ved en smuk Indramning af Titlens Text, og megen Op­findsomhed lægger sig her for Dagen hos Tegnerne. Meget otte anbringes Instrumenter og spillende Personer eller putti i selve Rammen, enten rent dekorativt eller i direkte Relation til det konkrete Indhold at den toreliggende Publikation, eller Ram­men kan bestaa af Miniaturebilleder, som illustrerer dette Ind­hold. Som Led i Rammen kan t. Ex. ogsaa indgaa Vaabenskjold eller en Konge-eller Fyrstekrone, eller disse Symboler kan op­træde som selvstændige Vignetter; en Tid var det Brug at bringe OM NODETITLER 191 Portrætstik enten af Autor eller af den, hvem Kompositionen var tilegnet. Dette Portræt kunde enten findes som særlig Tavle eller indgaa i Titeltegningen. Et berømt Exempel er de tre Ova­ler paa den dengang landflygtige Viottis Opus 5: Six duos pour deux violons med Komponistens formodentlig vellignende Por­træt øverst og »Dedikationen« og Titel ved Siden af hinanden nedenunder, hvisForlægger enten angivesat være Meyn& Mahn­cke, Hambourg & Stockholm eller j. A. Bohme. Ogsaa de ud­øvende Kunstnere kan portrætteres,saaledes Henriette Sonntag og vistnok allerhyppigst Jenny Lind, af hvem der findes ikke taa torskellige, mere eller mindre smukke. Billeder anvendte som Titeldekoration. Fig. 1 og 2 viser to Koralbøger med Rococo-Titler; den or­namentale Indramning er helt blottet for rette Linier. Det synes som om I itlen paa Breitendich (fra 1764) i Opstillingen er en Ftterligning at den Rein'ske. Den mangler dog den tørstes Ele­gance; de Instrumenter, der er valgt, er ogsaa mere klodsede. Medens det ikke er lykkedes mig at oplyse noget om den aaben­bart dygtige Hamburgertegner og Stikker Herr Pmgeling [maa­ske Storm-Petersen kender ham!], er deni Niirnberg fødte Jonas Haas, som 1755 blev dansk Universitetskobberstikker,velkendt; han har saaledes bl. a. udtørt en Række af Tavlerne til Pontoppi­dans Danske Atlas og Origines Hafnienses. Billedet paa Fig. 3 er baade tegnet og stukket af G. Bickham. Hvis det er en at de engelske Kobberstikkere Bickham, maa Apollobilledet her være betydeligt ældre end Kunzens Sans^e, som er tra 1786, og Pladen laant tra England. Om denne For­klaring er rigtig, kan jeg ikke afgøre, lige saa lidt om det i saa Fald drejer sig om den ældre eller yngre Bickham, hvilken sid­ste iøvrigt er bekendt ved sit Arbejde med Dekorationen (til­dels sammen med Gravelot) at Fhe Musical Entertainer (17 3 7), m-• 4 Vv é //r/u////(//, røfij-inurn ullf /"TJe/r, ^Vlilt-.-nfic] --J |Jl •iyoHtfmjffjtn ©i-jiuiqburli';,rntljaIfru lin? (oc//ipc//'/'C> \ / i ^ ^ __ unj nit£^ ->yt alfcrl)r|r()|tnu• i^/rjy/n/rc fX'd/J/Jtr ^ iyvauscitycitxi /jo/uzsm• " /)c'//t y 5^^* ^ • O-tv ^&?r,ef,S73S­ * ^erfaij Tf 5^rfufVrs, iiftvi' f.< , ani4j 3u wfommm ilf. j-i T ^1 Fig. i. en Sangsamling, hvor hvert enkelt Blad danner et dekorativt Hele med Billeder og Indramning. Det er meget sjældent, at hvert enkelt Blad behandles saaledes. Hojst forekommer en Tavle med et Billede til hvert Nummer, men der er dog tra se­nere Tid en ganske vist langt ringere italiensk litograteret »Pa­rallel«, som hedder »Pascariello. Album nuovissimo musicale di OM NODETITLER 19 3 canzoni popolari napolitane e siciliani«, udkommet hos Miglio­rato i Napoli. Medens endnuJ.H.Thieles Udgave af Sarti s Opera Ciro Ri­ k\ H ølotu o J — |lnn 'uiiciicjrtT alle ^amie-,|aaucl|ain txye mje 5 fontW u^i W vWtujditTe >'U't^Jlirf'f tliper hnujtr nu til ^Urft'nu,6 ^runi ^Tonnemarfø^lcrqc mc^.^Sa)/cg (Jlqnaiwrcr— -forfynet,, txmM oq lanrnitn fretjm . •/ ( '^yfilCerfftijj;iccnat LL,'hriÆan.fcrtstum^jJt ritcm'u / . Omaru.Æ Vi'O (^juvLcofai Javkijwbm](wn Fig. 2. conosciuto med Dedikation til Frederik V har en smuk Skrive­skrittstitel uden Billeder, anvender som tidligere bemærket Stein, hvor t. Ex. ogsaa Niels Schiørring er trykt, og Sønnichsen med Held Trykbogstaver alene eller som her sammen med et Billede i deres Titler. Og selv etter Litografens Indførelse torekommer Titler alene med Trykbogstaver, f. Ex. Titlen til F. Keypers 1 94 Militair Aiusik-Skole, som er trykt hos J. D. Qvist 1832; men den er trods sit musikaliemæssigt dekorerede Omslag halvvejs at betragte som en Bog. Det er den bornholmske Tegner Jeppe Sonne, som slog sig ned i Birkerod, hvor han formodentlig har lært Kobberstikkun­sten af Seehusen, der, som det ses, har besørget Titel-og Node­stikket til Schalls Ballet Lagertha,medens»Scenebilledet« (Fig.4) er skabt ved et Samarbejde mellem den i Danmark en I id bo­ende franske Teatermaler Chipart og selveste ). Clemens. At anbringe et saadant Scenebillede vis a vis Titlen var ikke almin­deligt paa den Tid. Særlig fremragende kan Tegningen iøvrigt ikke kaldes. Fig. 5 gengiver en typisk engelsk Ramme-Titel. Fig. 6 og 7 viser to Titler fra J. J. Hwuviel, Berlin (tidligere Amsterdam). Næppe nogen anden Forlægger har gjort sig saadanUmage med sine Musikaliers Udseende som Hummel, og Resultaterne af hans Virksomhed i denne Retning er ogsaa som Regel tilfredsstillende, løvrigt berømmes han ikke særligt for sin Udgivervirksomhed, som for en Del bestod i at eftertrykke andres Sager, en Praxis, som i Datiden ikke var forbudt, men ret almindeligt fandt Sted. Hvordan det nu end forholdt sig. Fortjenesten m. H. t. Udsty­relsen kan man ikke tage fra ham. Det vrimler med Billeder og Indramninger fra hans Forretning, og de to her gengivne giver for saa vidt kun et tilfældigt Indblik i Mangfoldigheden. Man bemærker de stærkt yndede musikalske putti beggeSteder. Fig.6 viser desuden, at Hummel endog otrede flot L dstyr paa Orke­sterstemmer, og har tilmed den Interesse, at de paagældende \ io­loncelkoncerter af Triklir, Opus 2, inden i Heftet betegnet som om nodetitler Nr. IV-VI, ikke findes hos Eitner, som kun kender de tre før­ste, der betegnes som Opus i. løvrigt ligner de to Blade jo ikke hinanden ret meget, men netop derved er de Udtryk for de Hummerske Tryksagers individuelle Præg. Karakteristisk for VISER OG LYRISKE SANGE SATTE I MUSIK AF FREDERIK LUDEVIG ÆMILIUS KUNZEN. H 10 B E^ IT AV N. Trykt hos AUGUST FRICERICH STEIN. Fig-3- I iden er, at saa at sige alle Noder at Betydning har franske Tit­ler uanset Komponisternes og Forlagenes Nationalitet, Ikke alene de torskellige Enkeltværker søgte man at gøre saa tiltalende som muligt, ogsaade samlede Udgaver forsynedes med I itelstik; saaledes har de Breitkopt und Hårtel'ske Udgaver af Haydns, Mozarts og Clementis Oeuvres complettes næsten i hvert Bind et nyt Billede paa I itelbladet; et Exempel viser Fi^. 8, stukket 1807 af Riedel (Fader eller Søn?). Første Bind af saa­danne Rækker ledsages øfte af Komponistens Portræt. Medens Fig. 9 viser et transk-paavirket Wienerprodukt, hvor den lige Linie atter har besejret Rococoornamentikken, møder vi i Fig. 13 • en ganske særlig fransk Fa^on, en Passepartout­ Ciyflujt/ten /// • ^y))a///://r// -^ ^{i/vz/ytcfuret vy (//'// nlldkn Fig. 4 b. Plads til Titlen (Fig. 14); i det her meddelte Exempel fra Andrés tidligste Periode er det perspektiviske ikke helt lykkedesog Fler­tals-s'et i Quatuors ser ud til at være sat til bagefter; det er iøv­rigt ikke ualmindeligt, at den transke Ortografi behandles med stor »Frihed«. \ i kommer nu til de litograferede Sager, som spillede en mæg­tig Rolle i den romantiske Periode. At forsøge at give et adæ­kvat Indtryk af hele Vrimlen af Illustrationer til Danse og Sange er ikke muligt ved Hjælp af nogle taa Billeder, men de udtagne maa gælde tor en tilfældig Mundsmag. Motiverne er jo nemlig legio og Sanges og Danses Antal i Praxis utælleligt. Fra det halvt tyske, halvt-franske Officin B.Schott Sohne i Mainz stammer Fig. 15, som er karakteristisk saavel ved sit musikalske Indhold, en af den endeløse Mængde at Valse over Operamotiver at Hr. Burg­miiller og Konsorter, som ved sit Udstyr, der beskriver sig selv. Paa Fig. 16 ses en hel anden Slags Litografi, hvor man foruden Billedet bor lægge Mærke til de anstrengte Zirbogstaver og de mange Skrifter. Vellykket og trods sin Fylde at stor dekorativ Virkning maa man kalde det Stykke Kleinkunst, som præsenteres i Titlen til Kuhlaus Røverborgen (Fig.17); dets Mester er Ad. Kittendorjf] og det er trvkt hos Em. Bærentsen & Co. I sin Manér danner det næsten et Sidestykke til Th. Hosemanns berømte Tegning til Louis Schneiders Liedersammlung Jocosus, omend Hose­manns Fantasi er frodigere og ikke bundet at nogen bestemt Text. Naturligvis hænder det, at Titelbladet overlæsses, som ved Hartmanns En Sommerdag, udk. hos I. Rée og trykt hos J. L. Sivertsen; den Fare bestaar derimod ikke ved de mere enkle Ind­ramninger, af hvilke man blandt danske kan nævne den nydelige Ramme, der brugtes til Musikforeningens Udgave at Weyses Floribella 1837, og som ogsaa er anvendt til Kuhlaus Hugo og Adelheid (arr. af Hartmann) 18 38, (Henckels Stentryk). Den Indfatning, som Samfundet til Udgivelse at dansk Musik bru­ger, hæver sig forresten ogsaa over de almindelige Forlagsram­mer, selvom den efterhaanden torekommer lidt forældet. Blandt rr/Z/r f/ U/ZU/ ^ A^uim) A'ortcj é a^e-r y///rf'f//rt:d^/i'frf/s ./i s—^ ADAG I O'S * ////'/t ce ^Tyus/'c (3C cfc 0/:U\7lE CJkcoav) cli-s JEAN Julif.N HUMME t.> • Der Itu arec Pn vile:g(re Du Ri> J aJiiiilhrJuiti ait (/ra/u) • frayazjn De. /tfuhfi/i1 orc)lii£u res Fig. 7. : har aabenbart ikke været Plagiatoren nok med Billedet fra »Hyl­demor« at de to gamle; han har ment, at der for ret at forklare Trauliches Beisammensein, Stykke 2, ogsaa maatte lidt Ungdom til, og som en passende Pendant har han saa fundet det halve af Fig. 8. Slutningsbilledet fra »Snedronningen«. Medens Fuglen paa Kvi­ste i Stykke 1 ikke har forekommet ham nødvendig — den er jo skjult mellem Bladene —, har han anbragt to dansende Par (Stykke 3) i Baggrunden, saaledes at man ogsaa kan opfatte de to unge (Vilh. Pedersens Kay og Gerda) som et Dansepar, der hviler lidt ud, og hvis Fortrolighed de to gamle (tra Hyldemor) i hvert Fald ikke søger at gribe generende ind i. At Hylden er blevet til et Lindetræ, er jo en ren Biting. Den eklektiske I egner har ikke forsynet sit synkretistiske Produkt med nogen Signatur. om nodetitler Vi har nu set torskellige spredte Exempler paa Musiktitier, og det fremgaar af dem og af de til dem knyttede Bemærknin­ger, at man har benyttet sig af mangfoldige Midler for at gøre yj/mm&i /YJ/A* // r/ /tAY/V OS'/YLVO ^ [ a&i T-e/tvred oe/ Fig. 9. Nodehefterne tiltalende af Udseende ogsaaledes stimulere Købe­lysten. Det bør tilføjes, at der naturligvis ogsaa optræder Kolo­rering inden den rene Plakattegning (f. Ex. Folkedragter og Flag­arrangementer), og man har saamænd, i hvert Fald i et enkelt Tilfælde, endog torsøgt sig med direkte Anvendelse at Foto­grafier, nemlig i Album du Gaulois 1869, saml. at E. Tarbé og A. Gouzien, hvor der er baade Fotografier at Komponisterne og Facsimiler at deres FFaandskritt. Man kan imidlertid godt sige, at Nodeudstyret efterhaanden er kommet paa Afveje. Naar kun den rene Halløjmusik deko­reres, mens de rigtige Ting torsømmes, kan det daarligt forsva- IL TROVATORE LE TROUVÉRE OPF.IUDE VERDI DEIX Ol.\l)Rll,LF,S POl Il I F I'1.1X0 a Deux ct Oualre Mains frsnce el Eiranjcr— lMIN IMIIHtK F.dileur 21. Rue Choiseul Faris Fig. 10. res med, at det gode jo ingen ydre Pragt behøver; hvis der hos Udgiverne at Musikalier foruden den nødvendige Interesse tor Salgsobjektet tillige er Musikinteresse og Forstaaelse at, at det, der duer, altid fortjener Opmærksomhed, saa vil denne in­teresse og Forstaaelse ogsaa give sig Udslag i den ydre Form, som dette iklædes, baade med Hensyn til Papirets Bonitet, hele om nodetitler Nodestikket, Forsiden og Omslaget. Man skal selvfølgelig ikke søge direkte at etterligne tidligere Perioder. De gamle Node­titlers Betydning beroede jo tor en stor Del paa deres Aktua­ ^Haar ionduo.Ewer u fp Jager StrWW. Lpipziv.hei F. WhislJin^ Fig. ii. litet, tørst ved deres Stil, senere tillige ved deres illustrerende Billeder. De Experimenter med Nodetitler i nyere Tid, som har tundet Sted ved Siden at Plakattitlerne, har som Regel ikke været videre vellykkede; dog findes der gode Undtagelser. Her til Slut er gengivet en helt moderne kunstnerisk Titel: Ebbe Sa­dolins Titel til Carl Nielsens Ti danske Smaasange (1926), Fig. 21, som viser, hvorledes en Tegning med nogle taa vellykkede Streger kan live op, hvorledes et saadant lille Motiv uden at have direkte Tilknytning til noget enkelt Sted i Sangene netop kan give en passende Introduktion til Komponistens Værk. Der er den Vanskelighed, at musikalske Indtryk ikke umid­ I.«>p>i£.in ilrlTni VrrUv % Flm|>rdilioil bri llrrmanu mul Lan^Uam B»-rliii bn T. TrMuUvom Fig. 12. delbart virker tormgivende, ikke umiddelbart kan tegnes. Der er dem, som mener, de kan males, men Forholdet mellem To­ner og Farver er endnu langtfra opklaret. Grand-Carteret spør­ger et Sted (XI, 6): Si le style magique d'un musicien comme Chopin avait influé sur l'imagination téconded'un peintre comme Delacroix, pourquoi done un artiste de talent ne pourrait-il pas, a son tour, traduire en une composition initiale, sorte d'ouver­ture illustrée, les impressions, les sensations des maitres de la om nodetitler 209 musiquer Af dette Sporgsmaals Besvarelse afhænger Fremtiden tor Nodeheftets Udstyr. Men det maa betones, at Musik aldrig med Held vil kunne »indledes« med noget, der er for massivt — endsige klodset. For dem, der skal beskæftige sig med Dekoration af Musikalier, er to Ting nødvendige: Opfindsomhed og Elegance. Fra Destouches' Opera Amadis de Grece, Paris 1699. /// 1A >' K L L A 'ttyra • ^ v r A i< i> f£fr' T •J £" S r/fcr-' ' fff4Jy-­ ^ ,-/y/; '/r////*//A.—irf/tr//'•"/. Kil N PK I! S« H»1 BnwflWA S. hott fréres ^ H<;<--(»i "• -• '/ ih -f-f S.*r/S**/* /"• >E«ila­a Loadrc* ffcw Sfliotl et C,r 89 S' Jamn s Stref4 Fig. i 8. dKéeicaTori^ 3 V2»r yJvl/ frsT) Wirer unå Frcnud Wljfb /'--j| >. f llntrr iinu lluiDriUuuiiii n : r^. N! I fnglnn m hm Irøngrn IV". 2 Sraulic^rs VrirommrnTnn N'. 3 i^pvrl uni i&m? BRAUNSCHWEIC BEI C. M MEYER J ca11 ni eii em TI D 1 N j IE S U i A H N (i [ \ ) nu5 Forlag- PALtSAJE Z KttCH HfiVH K. COPY*l&"T 19 26 Fig. 2 i.