KOMISK TEGNEKUNST FRA CORSAREN TIL KLODS-HANS AF ALFRED SCHMIDT AAR jeg tænker paa Tiden nu og den Gang, da jeg var ung, maa jeg sige med Blicher »Ak, hvor forandret«. Den Gang var det kun smaat med den komiske Tegnekunst, og nu myldrer Bladene med komiske Tegninger. Ganske vist er der mange slemme Ting imellem, men det er i al Fald Meningen, at det skal være den store Humor. Hver L ge kommer der en ny 1egner trem paa Arenaen; thi den megen Brug gor, at alle vil være komiskeTegnere. Det sker en Gang imellem, at unge .Men­nesker opsøger mig, tordi de vil være Tegnere, og naar jeg saa sporger dem, hvad de vil tegne, svarer de ofte; »Ligesom De grinagtige Billeder«. I mine unge Dage var det utænkeligt,at en alvorlig Avis bragte komiske Billeder, det ansaas tor upassende, og derfor var Teg­nerne henvist til de taa Vittighedsblade, som eksisterede. Det tørste Blad, jeg husker, var Corsaren, hvori dog Teksten spil­lede Hovedrollen, I egningerne var ret underordnede. Den Teg­ning tra Corsaren, som man husker bedst, er en Karikatur af Søren Kierkegaard, som P. Klestrup vist var Mester for, og som var et Led i den Kampagne mod Kierkegaard, som pinte KOiMISK TEGNEKUNST den store Filosof saa stærkt. Før den Tid var der ganske vist nok fremkommet morsomme Billeder, idet baade P. C. Skov­gaard, Constantin Hansen, Eckersberg og Marstrand havde teg­ (/rreco-^Haleri af og S>hikkc t Panmarh. ©fnltr i naab Sill^anb*). Sirften ^tlbe i ^crqfréborg JDt)rff)otJe Tegning i Corsaren Nr. 465, 17. Aug. 1849. net satiriske Billeder; særlig var Marstrands komiske Tegninger prægede af den store Mesters enestaaende Lune — saaledes vil alle Kendere af satirisk Tegnekunst den Dag i Dag huske hans Karikatur af Søren Kierkegaard. Men disse store Kunstnere teg­nede kun humoristisk i deres ledige Timer; det var tor dem ikke KOMISK TEGNEKUNST 1 51 et Levebrød, men kun en Hvile mellem deres alvorlige kunst­neriske Arbejder. Etter Corsaren kom Folkets Nisse, som i mange Aar var det eneste Satireblad, der oplevede en længereLevetid. Tegningerne, der gengaves i maadeligeTræsnit, leveredes at Kmui Gamborg og P. K/cestrup. Deres Satire var væ­sentligst rettet mod Forholdet mellem Danmark og Prøjsen, og Kejser Wilhelm i. og Bismarck var staaende Figurer i Bladet; men om det er Folkets Nisse, der har Æren tor at have opfundet Bis­marcks tre Haar, eller om de er laant tra det tyskeVittighedsblad Kladderradatsch, det véd jeg ikke. FolketsNisseskabte Figuren »Hr. Sørensen«— med Nathueog itørt Underbukser. Den er ikke senere blevet tornyet, og nu maa vel Hr. Sørensen optræde i et no­MAJOR BRECHWOLDT — Naar jeg siger »Min Salighed«, behøver get andet Udstyr. Ofte er det De ikke at troe mig, men naar jeg siger »Paa foreslaaet Tegnere at skabe en min Ære«, saa skal De min Salighed troe mig. Tegning af Marstrand. ny Figur, der kunde symbolisere Nationen paa samme Maade, men endnu er det ikke lykkedes. Samtidig med Folkets Nisse fremkom Sværmere, et tornøje ligt Blad, hvori unge Kunstnere som Rosevstcmd, Otto Bache og KOMISK TEGNEKUNST Bernh. Olsen tumlede sig; men Bladet levede kun et Aars lid. Nu bagefter hører man ofte Folk omtale det som et meget mor­somt Blad; saaledes bekræftes det atter, at man først paaskønner det gode, naar det ikke er mere. Da Folkets Nisse gik ind,kom Punch,der spillede en stor Rolle, Irøfl Xan, fjcrrc Jfnu, Zx tx^olbct boq faabon cn Hog ttlbopf, 09 I)rfngqi fommet faamorali røf iqjni! Politisk Karikatur i Pjerrot, et Ugeblad udgivet af danske Studenter, 30. Aug. 1863. dels fordi det var et fanatisk Partiorgan i konservativ Retning, dels fordi Hans Tegner, som den tødte Tegner, han er, skabte en Række glimrende humoristiske Billeder. Først med dem holdt Kunsten sit Indtog i Vittighedspressen. Da han opgav denne Genre for at hellige sig sine store monumentale Arbejder, be­gyndte jeg paa den Virksomhed, som skulde fylde min Tilvæ­ KOMISK TEGNEKUNST relse. Det var imidlertid ingenlunde nogen let Opgave at erstatte ham; han havde allerede den Gang vist den Streg, som han har taaet i Vuggegave. Ofte har man spurgt mig, hvad man forstaar ved den »fodte Streg«. Og jeg kan ikke sige andet, end at det er en Streg, som ikke kan læres, men som viser sig den første Dag, man sætter Blyant til Pa­ J)tto onben Éoljijt. piret. Kunstnere som Tegner, Hans Nik.Hansen og Axel Ny­gaard har den, andre, som jeg selv, har møjsommeligt maat­tet tilkæmpe os en Form. Alen tilbage til Vittigheds­bladene: Punch gik omtrent i 2 5 Aar, og efter en Paladsrevo­lution opgav det Aanden, da ISn 'JSoéfagcer. n Sloffen, Dpoanct? et nyt Vittighedsblad, Klods- OpDartmn. Si er lige i S^gbræfningen. Hans, tonede trem i Hori-Tegning i Sværmere 14. Marts 1863. zonten. Det var nyt og mo­ derne i hele sin Form, og da Højre ikke længere var det alt­ beherskende Parti, havde Bladet ogsaa et mere uhildet Syn paa I ilværelsen end Forgængeren. En Mængde nve Talenter fik i dets Spalter deres første Optræden. Vald. Andersen, Axel Ny­gaard, Sofus Jurgensen) Magda Pagh Schou, Gerda Ploug Sarp, Gerda Wegener, Carl Jensen og mange andre skabte sig derigen­nem et Navn, ikke at forglemme Eigil Petersen med hans djærve og glimrende Typeregninger, og blandt de senest tilkomne Jen­senius. Klods-Hans'es taste Tegnere var Rs. Christiansen, Axel 1 54 KOMISK TEGNEKUNST Thiess og mig. Det gik i 2 5 Aar, tilsyneladende den længste Levetid, et Vittighedsblad kan opnaa i Danmark. Det var længe meget udbredt, men saa kom den Tid, da Dagbladene begyndte Stifte SMUtlm; „Qeg ffol albrig glemme, at jeg ffijlbet Xem, at Stigen itte ^ar antaget ben fl«rue Ubftroefning!" »tijtr 4illtfODbtr: „3eg et IptteUg ooer, fom I>ereS t)«ngiDne JSen at Ijaoe tunnet urle 5>em mm 6i)mpott)i!" TO PO-PO-POTENTATER, DER KYSSER HINANDEN PR. TELEGRAF Tegning i Folkets Nisse 18. Marts 1871. paa deres Søndagsnumre, toruden at der hver Dag serveredes komiske Billeder i Hovedbladet. Saa blev Kampen ulige, og Ugebladet maatte strække Gevær. Af deTegnere, som var knyttet til Klods-Hans, var Valdemar Andersen vel nok den betydeligste Begavelse. Han begyndte som Tegner ved Bladet »Klokken 12«, hvori han tegnede meget morsomme og livlige Billeder at DagensBegivenheder; ogen stor KOMISK TEGNEKUNST '55 Støtte havde han i sin fremragende dekorative Sans. 1 Klods-Hans tegnede han en Række storartede Skuespillerkarikaturer, og som Plakattegner staar han fuldt ud paa Højde med de bed­ste franske Kunstnere. Axel Nygaard er især Farvens Mester; hans Tegninger er farvelagt med enkle, klare Toner, som sam­men med den charmerende Streg, han raader over, gør en glim­rende Virkning. EnTid tegnede han Skuespillerbilleder i »Tea­tret«; de vil altid bevare en enestaaende Plads. Sofus Jiirgensen tegnede med en sikker kunstnerisk Streg nogle udmærkede og karakteristiske Billeder i Klods-Hans fra Bondens og Soldatens Liv, og kendt viden om blev hans »Dovne Dreng« i »Ekstra­bladet«. De to Gerda'er er begge meget dygtige. Gerda Wegeners for­finede og mondæne Tegninger er meget paavirket af fransk og engelsk Tegnekunst, ja, om det saa er japansk synes jeg, man kan spore dens Indflydelse paa hendes Tegninger. Gerda Floug Sarp tegner, ligesom Magda Pagh Schou, mere paa den gammel­dags Maade; dermed mener jeg, at de viser Farve og Udførelse Respekt, uden at Friskheden derfor gaar tabt. Tværtimod er deres Streg ung og frisk, og skønt de vel ogsaa har lært af frem­med 1 egnekunst, er deres Illustrationer dog udpræget danske i Sind og Skind. Gerda Ploug Sarp er tillige en dygtig Portræt­tegner. I Portrætkarikaturen har Carl Jensen sin Styrke; hans Billeder i »Politiken« af Møder og Forsamlinger ligner udmær­ket og er altid meget karakteristisk opfattede. Meget dygtig til at trætle Lighed er ogsaa Herluf Jensenms, der tillige kompo­nerer let; Ligheden formaar han at bevare gennem Karikaturen at de otlentlige Personer, som han anbringer i sine Tegninger, KOMISK TEGNEKUNST 156 og saa har han desuden det Lune, som man ofte savner hos hans samtidige. Medens vi er ved Portrætkarikaturen, maa vi endnu nævne Skuespilleren Valdemar Moller,der ud fra et intimt Kend­skab til Kollegerne har skabt mange udmærkedeSkuespillerkari­katurer. Sven Brasch har den elegante Streg; han er en af de faa dan­ske Tegnere, som kan fremtrylle smukke Damer og Herrer. Det gælder om ham som om Hans Bendix, at den franske Teg­nekunst har haft stor Betydning tor deres Udvikling; særlig sv­nes jeg, at Bendix er paavirket stærkt af Daumier. En anden af de unge Tegnere kan nævnes i denne Forbindelse, nemlig B.Biil­mann-Fetersen j ligesom Axel Nygaard har han iøvrigt sin Stvrke i sin Evne til at udnytte Farverne dekorativt. I Tidernes Løb opstod mange andre Blade ved Siden af Klods-Hans, som Stor?//, der byggede paa Storm-Petersens Popularitet, og Lurifax, der væsentlig blev baaret at »Ekstrabladet«s i\led­arbejdere. Exlex var et fint kunstnerisk Blad; Tonen var over­tørt tra Simplicissimus af de dygtige Tegnere Blix og Gulhran­son, saa Billederne fejlede ikke noget; men Folk vil gerne more sig over Vittighedstegningerne, og det var just ikke det. Bladet tilsigtede; det var mere at saa Gitt og Galde, og det er noget, som ligger for Simplicissimus, der er et Verdensblad med Tu­sinder af Læsere, medens et dansk Blad kun har Danmark at un­derholde. Ligesom de to andre Blade levede det da ogsaa kun fra Høns fløj op til Høns fløj ned. Blandt danske komiske Tegnere vil et Navn som Fritz Jiir­gensen blive staaende til evig Tid. Skønt hans Tegninger vel nok er noget ubehjælpsomme, gengiver de dog Teksten i iMine og KOMISK TEGNEKUNST 157 Udtr\'k,saa de danner et vidunderligt Hele, der ligesom Holbergs Satire vil gælde til alle l ider. Derfor er FritzJlirgensen, der vist­nok ogsaa kun tegnede i sine ledige Timer, den danske satiriske Tegnekunsts Fader; senere udviklede denne Begyndelse sig til at blive den aktuelle og personlige Karikatur, som mange jo linder er af det onde; men saadan maa det altid blive i et lille Land. Naar en Tegner virker i et stort Land, bliver ogsaa paa dette Omraade Forholdene anderledes. Blandt vore nuværende Teg­nere er Tetens maaske den, der ligner Fritz Jiirgensen mest; dog er han ikke saa almenmenneskelig, skont mange af hans Paafund er vidunderlige. I mine unge Dage stræbte Tegneren efter ikke blot at være morsom, men tillige efter at være Kunstner; desværre er der paa det Punkt sket en stor Forandring; nu er det nok at være mor­som, saa kommer Tegnekunsten i anden Række. Man kan selv overbevise sig derom ved at se, hvad endog store Aviser bringer af Dilettanteri; enhver, der har Forstand paa Tegnekunst, kan ikke undgaa at lægge iVLærke dertil, selv om vi ogsaa nu har mange udmærkede Tegnere blandt de komiske. En Tegner som Anton Hansen bryder sig vistnok ikke selv om at henregnes til de komiske Tegneres Kategori, hans Felt er den bitre Samfundssatire ligesom Blix's, han er en Revser med Peber og Salt. Disse Ingredienser raabes der altid paa, og de er sikkert ogsaa udmærkede; men jeg er nu af den Mening, at Lat­teren er et nok saa virksomt Vaaben mod alt Snobberi, hvad enten det er opefter eller nedefter. En ejendommelig Tegner af samme samfundsrevsende Type som Anton Hansen var Johs. Holbek, der virkede en kort Aarrække i 90'erne. Ganske vist var KOMISK TEGNEKUNST deTegninger, han tegnedei Dagspressen, noget ubehjælpsomme, men den ledsagende Tekst var ofte vittig, ligesom Tilfældet er i hans Hovedværk »Dekadent Barbari«. Naar man taler om komisk Tegnekunst, maa man ikke glemme Stonn-Petersen, hvis Ideer og Replikker ofte er herlige; navnlig er de sidste mange Gange mere talende end hansTegninger. Som Spøgefugl er han enestaaende, og saa kan man ikke lade være at beundre det omhyggelige Arbejde, han lægger i sine Billeder, som sandelig ikke er at jaskede, hvad man hyppigt ser hos hans talentløse Efterabere, og som kan faa en gammel Karikaturist til at græde. Der er jo nemlig Folk, som mener, at det naive er det rigtige, at det er det barnagtige, som skal frem, og der­for behøver man ikke, ja maa helst ikke lære at tegne rigtigt. Men det er en stor Misforstaaelse. Selvsaa fremragende Tegnere som Oberlander og Wilh. Busch var nok naive og barnlige, men man kunde alligevel ved første Øjekast se, at det var betyde­lige Kunstnere, der skabte de udødelige Værker, som en Ver­den lo af. Nu ejer vi ikke et uafhængigtVittighedsblad,som Klods-Hans var fra sin første til sin sidste Dag. Et Blad som Ravuai, hvis Billeder vel nok var bedst-i de Aar, da Carsten Ravn tegnede dem, arbejdede jo i et særligt Partis Tjeneste og maatte gøre dettes bestemte Hensigt til sin, og det var sikkert et udmærket Led i Agitationen. Men et Vittighedsblad, der ikke blot vil under­holde, men tillige udrette en Mission, maa efter min Mening være uhildet paa Forhaand og uafhængigt af politiske Partier.Jeg véd vel, at der nu er Kræfter i Gang for at skabe et saadant Blad; men det er en vanskelig Sag at konkurrere med Søndagsnum­ KOMISK TEGNEKUNST lS9 rene,som Folk taar gratis, og som allerede omtalt,er Folks Evne til at vurdere Tegnekunst desværre i Reglen ganske minimal. Man kan i en Artikel om komisk og satirisk Tegnekunst daar­ligt undlade at nævne Blæksprutten^ Ernst Bojesens ægtefødte Barn. Forløberen for det var Oldfux, en meget smuk og mor­som Kalender, hvori Hans Tegner leverede nogle ganske flim­rende Billeder, lige enestaaende i Streg og Farve. De første Aar­gange af Blæksprutten, detteJulehefte eller Aarsrevy, hvad man nu vil kalde den, behandlede almene Emner, som Axel Thiess's morsomme Billede »Læsetasken ankommer til Jomfruklostret«; men først, da vi begyndte at tegne Personkarikaturer, fik Bogen sin store Succes og steg i de Aar til sit fænomenale Oplag. Ad­skillige Aar efter Blæksprutten kom Svikmøllen, som afløste flat­demenagen,der udelukkende blev skrevet og tegnet af P.Fristnip. Svikmøllen var ganske i Blækspruttens Lignelse; Hovedtegner er Chr.Hoff,som deri har skabt flere fortræffelige Billeder. Men da I onen i Bogen er mere arrig eller giftig, for ikke at sige bru­tal, er dens L dbredelse ikke kommet op paa Siden af dens ældre Kollega. Folk vil nu en Gang hellere le end ærgre sif i det lille Danmark, — saadan er det danske Folkelune. Maaske kan det til Slut have sin Interesse at nævne de vigtig­ste at de Blade, som har eksisteret fra Corsaren til Klods-Hans: Corsaren (1840-54), Pjerrot i treUdgaver (185 3,1863-66,1869­71),Sværmere(1863),Folkets Nisse(1851-90),Humoristen (1870­94),Paspartout (1878-79), Københavneren (1890), Falstaff (1879), Punch (187 3-95),/M' (189 3-99), Peter (iS64.-6 5), Fluen (1903­05), Pluk (1905-09), Klovn (1885), Ravnen (1876-1921), Jakel (1901-09), Hold mig i Haanden (1908-10), Lurifax (1906), Exlex KOMISK TEGNEKUNST (1919-20), Storm (191 5-16) og endelig Klods-Hans (1899-1924), som vist desværre vil blive det sidste Blad af den Art, der eksi­sterer herhjemme. Og saa føler jeg endnu blotTrang til at riste en Minderuneover Klods-Hans ved som dets uvisnelige Fortjeneste frem for alle dets Forgængere at fremhæve, at det var det tørste Blad, som tillod Tegnerne at signere deres Tegninger. Før den Tid kom Nav­nene aldrig frem til Publikums Kundskab, og det siger sig selv, at det var en stor Ulempe tor Kunstnerne; thi ingen anede, hvem der leverede Bladets Billeder, de var blot det paagældende Blads; ja, da jeg begyndte at tegne i Punch, blev det ligetrem torbudt at signere 1 egningerne. For Kunstnerne var det selvsagt en stor Fordel fra Ubemærkethed at komme trem i Dagens Lys og faa deres Navne Uge efter Uge prentet ind i Læsernes Bevidsthed, og mange af Kunstnerne kan notere deres Berømmelse tra de første Streger i Klods-Hans, der betragtede det som en kær Pligt at hjælpe Ungdommen trem, — dog ikke Dilettanteriet, thi det var alle Dage banlyst fra Bladets Spalter. Og skulde der at Asken stige en ny Fugl Føniks op, da vil den gamle Garde hilse den velkommen. Qui vivra, verra! KLAR TIL AT VENDE (Julebal. — Gallopade). — Saa nu vender vi Madam Svendsen. I egning af Hans Tegner i Punch Nr. i, 1879. SIKKERT SKJØN — Naaddeda, Pier! Ha Du saa væt te paalletisk Møde i Dav? — Jah, jæ haar, La's. Dæ va Slav i Dæjtruet, ka Du trov. — Saa Du ham, Græven? -— Naa ja da! Du ka trov, han æ gemien. Han sier yd lisom jæ ve sie en Mand mæ tre) Kør aa jen Hæst. Tegning af Hans Tegner i Punch Nr. 40, 1879. USIKKERT KJØN — Tror Du, a han æ en Hun? — Næ, jæ tror a hun æ en Han! Tegning af Hans Tegner i Punch Nr. 40, 1879 EN MULIGHED — Har De et godt Stykke Suppekjød i Dag? tor Fruen sagde, at det jeg fik sidst, var saa gammelt, at det ikke var til at slide i. — Gammelt! — Næ, min Engel, Di maa gjerne hænge mig op ved Siden a' den Kalle der, dersom det inte var i sin bedste Alder. — Tror'Di inte snarere, at det er Fruens Gebis, der er ble'en for gammelt? Tegning af Alfred Schmidt i Punch Nr. 6, 1890. HONORARET — Maa jeg bede Doctoren modtage denne Silkepung som Tak for Deres om­hyggelige Behandling af min Fader under hans Sygdom. — Jeg bryder mig slet ikke om de broderede Sager. Mit Honorar er 200 Kro­ner og dermed er det nok. — Maa jeg saa bede Doctoren give mig 300 Kroner tilbage paa den. Tegning af Alfred Schmidt i Puk 11. Febr. 1894. J BESØG HOS BEDSTEFA'ER Den lille Kælledægge, ret glæder Bedstefa'r, Men det kan være, at vi i Glæden dog gør Skaar, og Bedstemo'r — der gamle Skrog, hun frydes, naar Knægten vi engang til Bloksbjerg sender, de af det lille Pus saa megen Glæde har endnu han mellem os de grimme Volter slaar. og her vi ser, hvorledes denne nydes. Men aldrig vi hans Nytte anerkender. Politisk Karikatur efter Exners Billede; satiriserer fra socialistisk Synspunkt over Ministeriets Militarisme. Tegning af Carsten Ravn i Ravnen Nr. 9, 1891. O. 3vu JANUAR.1909 10 ' AA^G N? 14 kW. owcktp m. uufinzrK mu cm. no« Parolen for del ny Aar Politisk Karikatur (Venstreministeriet). Tegning af Alfred Schmidt i Klods-Hans 3. Jan. 1909 O ir-J: JA-NUAR 1909 10c 4 AARG. N?16 aøv mujm cHH wo. tmnw? Karikatur af J. C. Christensen. Tegning af Alfred Schmidt i Klods-Hans 17. Jan. 1909. D 28 -! PEBR, 1909 -10 » AAH,. N 22 m am m • m. m KLODS-HANS tw: Den lorsie Ciiatulani Politisk Karikatur (Bahnson lykønsker Neergaard til hans Forsvarsforslag). Tegning af Alfred Schmidt i Klods-Hans 28. Febr. 1909. — Naa, Jensen, I sakker sgu fælt agterud overfor Automobilerne. — Ja desværre Hr. Grossér, men hvis vi ku gi Lotte no'en Snapser Benzin i Stedet for Vand, saa sku' den nok skære. Tegning af Eigil Petersen i Klods-Hans 24. Jan. 1909. Tegning fra »Den politiske Kandestøber« af Valdemar Andersen i Klods-Hans 19. Nov. 1909. Curifar LVsXrabVadeAs xWus^eredc Soxxdaé.s-^d^Me. Ur. Ar. Tegning fra Kastellet af Axel Nygaard i Lurifax 1906. STORM 13 Øre pr. Numer Sendag den 14. November 1915 Kr. 1.69 pr. Kvartal Det æ Fa'ens saa disse hersens monderne Danse griber om sig — nu har jæ' hat Santøjdans i førretyve Aar det æ' der sgu Ingen, der har lagt Mærke te ! Tegning af R. Storm-Petersen (Forside af Storm 14. Nov. 19xy). VERDENS HÆMORRHOIDER — Saa er vel alt i orden. Den som nu kunde sjette sig og hvile. Tegning af Bltx i Exlex 1919 t UBESTIKKELIG Jeg beklager, men I staar paa min sorte liste. Gjem paa maden! Konger faar stundom brug for niste. Tegning af B!ix i Exlex 1919. SANKT HANS Tegning af Anton Hamen i Exlex Juni 1920