KR. KONGSTAD SOM BOGTRYKKER AF C, VOLMER NORDLUNDE D EN, der vilde prøve paa at folge Hovedlinien i det danske Boghaandværk fra Halvfemserne til de senere Aar, vilde taa en vanskelig Opgave. Der er ganske vist en Periode i Be­gyndelsen at vort Aarhundrede, da Fransk Antikva dominerer Bøgerne og giver dem et Særpræg, der væsentlig skyldes Skrif­tens rigtige Behandling. Interessen for Bogarbejdet var ogsaa meget levende paa det Tidspunkt og gav sig blandt andet Ud­tryk i en hel Række smukke Bøger fra Ernst Bojesens Forlag. Det var dengang, Danmark var førende paa dette Omraade, dengang den kendte Gøteborg-Bogtrykker Wald. Zachrisson opfordrede svenske Bogtrykkere til at lære af de danske. Det, der var saa godt begyndt, blev ikke fortsat. Sættemaski­nerne fik større og større Udbredelse, og der skete nøjagtig det samme, som da Hurtigpressen vandt Terræn i Midten af det 19. Aarhundrede: af Glæde over, hvor hurtigt det kunde gaa, glemte man at se til, om det nu ogsaa gik godt. Resultatet blev derefter. Selve Støbeteknikken var ret ufuldkommen, og derfor kunde Trykresultatet ikke blive godt, men det, der vir­kede mest nedbrydende paa Boghaandværket, var dog, at Skrif­ 9 2 KR. KONGSTAD SOM BOGTRYKKER terne,som Sættemaskine-Fabrikkerne leverede, var under al Kri­tik, og om noget er ødelæggende tor godt Boghaandværk, saa er det daarlige Skriftsnit. En god Skrift stiller uvilkaarligt større Krav til Arbejdets Kvalitet og giver det i hvert Tilfælde en Ka­rakter, der bærer Typografien oppe. Samtidig med denne tekniske Udvikling indenfor Bogtryk­faget havde Reproduktionsteknikken gjort store Fremskridt, og Anvendelse af Autotypier blev mere og mere udbredt. Dette havde til Følge, at det kriderede Papir blev meget anvendt; thi jo glattere Overfladen var, des bedre kom Billedets Detailler frem. Skulde en illustreret Bog være særlig fin, blev der otret meget paa Autot\ pierne og Papiret, hvis Overflade ikke kunde blive glat nok — jo mere Kridt, des bedre. Springet herfra og til at anse krideret Papir for noget særligt flnt var ikke stort, I Almindelighed var Forholdet det, at de ordinære Bøger fremstilledes i Maskinsats med daarlige Skrifter, og at de flnere Bøger oftest blev sat i Haanden, men med ringe Omhu. Tryk­ningen paa krideret Papir bevirkede, at Sk ritten kom til at staa spidst og haardt og derved mistede sin Karakter. Disse Forhold var intet særegent for Danmark — de var tæl­les for alle Lande. Dog bestod der den Forskel, at der i andre Lande fandtes Bogtrykkere private og almindelige -der kun arbejdede med de bedste Skritter, og hvis Hovedtormaal netop var at udsende smukke Bøger. Nogle at dem brugte Haandpres­ser tor at komme de ældste 1 ryk saa nær som muligt, andre brugte den moderne I rykteknik, men tiltælles havde de, at de kun anvendte en omhyggelig udført Haandsats. Disse Privat­tr\ kkerier holdt den gode Tradition vedlige i en vanskelig l id. KR. KONGSTAD SOM BOGTRYKKER 9? og det lykkedes dem, t. Eks. i Sverige, hvor Brødrene Lager­strdms Arbejder hk en afgørende Betydning for Dannelsen af den særlige svenske Stil. Deres stadige Brug af Genzsch & Heyses Mediæval, anvendt i sats-og trykteknisk set fremragende Boger, skabte et Begreb »svensk Bogtryk«; det underbyggedes yder­ligere at Hngo Lagerstrbms Bog »Svensk bokkunst«, som havde sin store Andel i, at vi herhjemme blev distanceret af Sven­skerne. 1 Danmark var der intet Bogtrykkeri, som havde tilstrækkelig Interesse tor Bogtrykket til at udsende Bøger tor egen Risiko, ej heller var der nogen, hvis Autoritet og Arbejdsmængde var saa stor, at hans Anskuelser kom til at præge Typografien. Det blev altsaa Kundernes Ønsker, der kom til at raade, og navnlig efter at Ernst Bojesens Forlag var optaget i Gyldendal, blev Fægtningen noget spredt. Kun Forening for Boghaandværk og Simon Bernsteen arbejdede bevidst etter de Retningslinier, Wil­liam Morris havde angivet. Saadan omtrent laa Forholdene, da Kr. Kongstad i 1894 prø­vede at realisere sin Plan om en Forbedring af dansk Bogtryk og Bogudstyr. Han var tødt i København den 9. April 1867, og allerede som Dreng havde han bestemt sig torat blive Kunst­ner, en Livsstilling, der vel har forekommet Forældrene noget usikker, eftersom de satte ham i Malerlære etter Konfirmationen. 1 1884 blev han optaget paa en Malerskole, hvis Leder var Frans Schwartz, der Aaret etter afløstes at Kr. Zahrtjnann. Med Liv og Lyst arbejdede han under disse to Lærere, medens Ønsket om at blive Bogillustrator voksede. Han begyndte at tegne Illustrationer med Blyant og Pen, men da alle Forlag af­ KR. KONGSTAD SOM BOGTRYKKER viste ham, maatte der findes paa noget andet, og dette andet blev Dekoration af Bogbind og Forsatspapir. 1 1894 aabnede Kr. Kongstad sit »Atelier tor Bogudstyr«. Han kom derved i Forbindelse med de taa boginteresserede, som den Gang fandtes, bl. a. Simon Bernsteen, der ikke blot fik Kongstad til at toretage de første Forsøg med den vanskelige Træskærerkunst, men som ogsaa havde sin store Andel i, at han senere tog Bogtrykket op. Det første Træsnit blev skaaret i 1895, og i 1896 rejste Kong­stad til Tyskland for at uddanne sig videre. Han besøgte i Miin­chen bl. a. Maleren Otto Eckmann, der trykte flerfarvede Træ­snit, men efter en Metode, der var saa omstændelig, at Kong­stad ikke følte Trang til at lære ham Kunsten at. Da han i det hele taget ikke befandt sig vel i Tyskland, gik Rejsen etter taa Maaneders Forløb tilbage til Danmark. 1 1896 bosatte han sig i Frederiksværk og tog dér tat paa at skære Forsatsdekorationer. Snart købte han sig en gammel Haandpresse og begyndte dermed sin Gerning som Trykker. Bernsteen havde tortalt ham lidt om, hvordan Tilretning gik for sig, men saadan en gammel Haandpresse har sine Luner, og det kostede Arbejde og Papir, før Erfaringerne blev gjort. Saa klarede Kongstad det ganske vist ogsaa saa flot, at han kunde holde Register til et firfarvet Træsnit trods det, at hans Ud­slutningsmateriale kun bestod at skæve Bøgeklodser, som den lokale Hjulmand havde lavet. Frederiksværk laa dengang tjernt tra Verdens Larm. Den nær­meste Storstad var Hillerød, og dertil kunde man kun komme ved at rumle tre Timer i en Diligence. Det var ikke praktisk KR. KONGSTAD SOM BOGTRYKKER KR. KONGSTAD 1897 Etrer Amatørfotografi tilh. Kontorchef H. G. Olrik. tor en Mand, der vilde bane sig Vej, og dertor Hyttede Kong­stad til Fredensborg i 1897. Her fik han sin tørste egentlige Opgave som Illustrator, da Det nordiske Forlag bestilte Por­trætter og dekorativt Udstyr hos ham til »Vore Dages Dig­tere«. Kongstad var ikke tiltreds med Resultatet, men hans Navn KR. KONGSTAD SOM BOGTRYKKER blev kendt, og en skønne Dag fik han Bestilling paa et stort Ar­bejde: en Kalender tor Aaret 1903 med Illustrationer til Aarets tolv Maaneder— to Farver — 2000 Ekspl. En herlig Ordre var det, men medens Arbejdet med Træsnittene stod paa, blev han klar over,at han maatte have en moderne Presse, daTrykningen ikke kunde gennemtøres indenfor rimelig l id paa den gamle Haandpresse. Resultatet blev, at han købte sig en »Victoria«-Digel, og da Kalenderen var vel fra Haanden, begyndtes Sæt­ningen af den tørste Bog. 1 Zachrissons Boktrvckerikalender 1902-03 har Kr. Kongstad skrevet en Selvbiografi, en levende Skildring at Vanskeligheder, der blev overvundet. Den slutter med at fortælle om, hvor grun­digt han gik til Værks, da den første Skrift skulde købes: »Saa bestemte jeg mig til at vælge den reneste og bedste Skritt, der var at taa, og i den Hensigt gennemsøgte jeg alt, hvad Europas og Amerikas Skrittstobere havde i deres Prøvebøger.« Dette er karakteristisk for Kongstad og for det Arbejde, han tog sig paa — han var ikke bange for at gaa til Bunds i Sagerne, selv om det var besværligt. Den første Skrift blev »Jmson« fra et engelsk Skriftstøberi. Den var en Efterligning af den transk-italienske Bogtrykker Jen­son'sSkrift, der havde været Forbillede for William Morris'Gol­den Type og Cobden-Sandersons Døves Press Type; desuden købte han Manuskript-Gotisk fra Bauersche Giesserei. Begge disse Skritter blev anvendt i »Kirken i Tibirke«, der udkom i 1903, hvis Kolofon slutter: ». . . Friser og Vignetter ere teg­nede, og en Del af dem skaarne i Træ at Kristian Kongstad, som ogsaa har sat og trykt Bogen uden nogen Medhjælp.« Det KR. KONGSTAD SOM BOGTRYKKER [EN Størrelse og Fortn som Kirken altsaa omtrent ved | Aar I 200 havde modtaget, synes al have vatret lyldest- Igorende (or lange Tider, thi i det nxste hundrede Aar er ingen nu paaviselig Forandring (oretaget med Bygningen, ja den kunde sikkert med Hensyn til at rumme Menigheden. v*ret stor nok isit dav*rende Omfang indtil vore Dage, ligesom ad­skillige andre Kirker trindt om i Landet — her i Herredet f. Ex. Nøddebo og Maarum — der den Dag idag tiener i den Størrelse, som de have naaet et Par Aartier før eller efter Aar 1200. Den njtste Tilbygning er da trods sin Betydelighed aabenbart heller ikke foretaget for at skaffe forøget Plads til Menigheden, men derimod ene og alene for at give Messen større Anseelse. Det gamle Korparti blev nedbrudt, og i dets Sted opførtes den nuvæ­rende v*ldige Korbygning, som taget i Forhold til Kirken, næppe har noget Sidestykke i Landet, idet den tvert imod den alminde­lige Regel er betydelig baade højere og bredere end selve Kirken, hvorved denne faar et, fra den almindelige Type stærkt afvigende Udseende. Ved mangen Landsbykirke — her i Herredet saaledes Vejby — er det oprindelige Kor nedbrudt i Middelalderen, og Ski­bet derefter forlænget mod Øst for at skaffe større Plads til Me­nigheden, idet kun en Del af Tilbygningen benyttedes som Kor. Ikke saa med denne Kirke, hvor Kordøren — efter den katholske Ritus: Skellet mellem Menigheden og Gejstligheden — beholdt sin Plads, om end i udvidet Form, og hele den rummelige, 29 Fod lange og 21 Fod 6 Tommer brede hvælvede Korhal alene forbe­holdtes Gejstlighedeis Virken. Ved nærmere Eftersyn af Murene opdager man snart at det vestligste Hvælvingsfag aldrig har hait Vindue mod Nord, og da Vinduet overfor ei nyere, sikkert heller ikke mod Syd, og her har man da uden Tvhl Opløsningen paa Bygningens gaadefulde Størrelse, idet der antagelig umiddelbart duer mod Nord, Øst og Syd vare grupperede om det fntstaaende Højalter. Er der i vore Dage en iøjnefaldende Forskel paa Kirkens Skib og Kor trods Murenes Hvidtning og det nyere ensartede Tagma­teriale, maa Forskellen paa hin Tid. ved Trettenhundred -Aare­ fremtrædende. Det lave, gamle Skib i Rundbuestil med Blytag, Granit-nure uden Kamgavle, Blindinger eller andre arkitektoni­ske Enkeltheder har dannet en mærkelig Modsætning til Korets rode Munkestensmure, Tagai smaa krumme Munketegl og Kam­gavl med anselige spidsbuede Blindinger; Undergavlen var over­saaet med en Mængde „Bomhuller". 1 den sydlige Mur og nederst i Gavlen findes en Del, enkeltvis siddende Kampesten, ligesom to saadanne ses iNordmuren, disse Sten er vistnok Rester af det ned­brudte Kor, hvis simplere Materiale vel ellers er blevet fyldt inden iMurene, da disses Kerne bestaar af Kamp. Midt paa hver Side­mur findes en (lad, en halv Sten fremspringende Murstiver. Med Hensyn til det Indre, er Rummet dækket med lo svære Krydshvælvinger, som uden at hvile paa Piller og uden Skjoldbuer gaar fra Sidemurene omtrent fire Fod over Gulvet, og denne, saavel som Hvælvingernes Krydsribber danner hver (or sig tre svære Rundstave, murede a( dertil særligt (ormede Mursien. Bue­ »Kirken i libirke«. 1903. cm. Jensen. er Manden, som ved egen Kraft har naaet et Maal, der skriver saadan. Tilretningens og Trykningens Finesser havde han selv fundet ud af, Sætningens ligesaa. Nu kan man jo nok sige, at det kan enhver gøre ham efter; det rent manuelle Arbejde, ja — men om Resultatet var blevet en saa smuk og helstøbt Bog som denne, er vel et Spørgsmaal. Selv i vore Dage, da Tegninger i Kongstads Manér er almindeligt anvendt i Bøger, finder man meget sjældent en saa god Samklang mellem Skriften og Teg­ningens Streg. Det hører ogsaa til Undtagelserne indenfor Ty­pografien, at et Første-Arbejde er saa sikkert behandlet, at dets Karakter tydeligt erkendes i hele den senere Produktion. I denne Bogs l ypografi kan man let se, at Kongstad ikke har Viggo Stuckenberg: IDct toat cn S'hobfti fRcricm Ipfe COQE ^toO ^olneCcang. ichotiftucn huttcD, 5 cm. Grasset Kursiv. netter, der adskiller Aforismerne, er trykt i en lys blaa Farve. Til en anden Bog tra samme Aar, »Nicolaus Stenos Liv og Dod«, har Kongstad brugt Kasetter til Sidetal, Initialer og Smudstitler — som havde han nu faaet Lyst til at skære lidt i Træ etter for megen Sætning. Det er interessant at sammenligne denne Bog med »Kirken i Tibirke«, der kun er tre Aar ældre. De er begge sat med samme Skrift, men i Steno føjer Initialer­nes Kasetter sig bedre til Typen, Tegningen er langt friere, vir­ker ligesom mere selvstændig, og skønt det knap nok kan defi­neres, er ogsaa Fypografien blevet sikrere, mere bevidst. De følgende Aar trykkes betydelig færre Bøger. Kongstad er efterhaanden blevet en meget søgt Bogillustrator, og den I 02 KR. KONGSTAD SOM BOGTRYKKER Tid, han kan ofre paa Bogtryk, er ringe, men han taar dog Tid til at hnde sig en ny Skrift: Grasset Kursiv, som første Gang bliver brugt 11907 til Emil Aarestrups »Ritorneller«. Med denne lille, kønne Bog kommer noget nyt frem i Kongstads Bogtryk, der rimeligvis staar i Forbindelse med, at Skriften ikke har no­o;et direkte Forbillede i den ældste Typografi. Skønt ret krat­tig, har dens skrevne Karakter en vis Elegance i den lille Stør­relse, der er brugt, og dette understøttes ved ret stor Linie­afstand og ved at Tallene udfor de enkelte Ritorneller er trykt i en orange Farve. Dette intime Samspil mellem Indhold og T\ pografi er karakteristisk for Kongstads senere Bøger og gi­ver dem deres danske Præg. Selv om William Morris' Paavirk­ning ikke var særlig stærk,kunde den dog spores i Produktionen før denne Bog, men efter Ritornellerne finder man næsten altid en selvstændig Opfattelse at, hvad Teksten kræver. Man kan f. Eks.se det i »Anakreontiske Digte« tra 1908. Hertil har han anvendt en mindre Grad af Jenson end i »\ isebogen« tra 1906, hvis Format omtrent er det samme, men med et langt bedre Re­sultat. »HolgerJacobæus' Rejsebøg« fra 191o maa vist ogsaa nævnes her, fordi den har imponeret mange ved alle de Skritter, der er blevet anvendt, men den har iøvrigt intet særligt af Interesse ud over, at Kongstad har købt Leibniz Fraktur tra Genzsch & Heyse til den. Samme Aar brugte han Genzsch Antikva til Ema­nuel Goldstein: »Nogle Digte«, men med saa ringe Resultat, at den ikke blev rørt igen tør i 1916 til samme tortatters »Al­runer«, der er noget bedre, men dog præges at, at Skriften ikke rigtig passede ham. aarben bar funé eet offentligt ^ibliot^ef, fom er opllillet paa et gront ^)ænge(fab i Sonoerfationfi« o'v_yi^ fluen. Set beflaaer af Den npe e»angeli|Te ^falme­»I«^!J?0 bog, JRaémuéfenei og ^ircbé ^ibelbillorie. Dc to fiDfte maae pære meget fogte, &a "JræbinDene paa Dem begge ere bruDte, og flabene bære bPPP'.'K ©P^r af Jaeferneci fingre. 2llmanafEen, l)»ori Der finDeti en uffattecrlig 5lfbanb« Img om Srop, buller og ®nit)e,»ar laant ut) til ©rocfme&en. Der i fit gierne »il bolDe ©friDt meD JiDerne. ^il for-­buDne ©fnfter borer Carolus Magnus, fom tilforn prpDeDe 'SSogfamiingen, men af kræften ble» confifcerct, for at bmDrc Ocertroené UDbreDelfe. — ^b'lofopbicn føneé me|1 at inD­iTritnfe ftg til Ønomer. ©aarDéDrengen, JRatimué, Den enefle originale forfatter i Dette Jag, bar paa ^BmDet af tørebogen ncDtTreuet fine ^opograpben fan belDigpné ber le»ere fine l'csfere en tilforlaDelig Copie af Det bc'c OJJanufcnpt; ifie ©ententé. X)enne 55og er min, fjob Dig en, faa er Det Dm. 2Den ©entente. 35en fom mig foDer, Det er ØuD JaDer. J)en fom mig fkxDer, Den fom mig flor Der Sette fiDfie ^anfefprog efter min ^potbeé, Den fati; ri|Te ^locfjoring meD $liD laDet ufulDenDt, for DerreD at gioe en jinte til JægDémanDen, fom er temmelig illiberal i at op folDe fin gorpligtelfe til at bolDe b^m SlæDer. ^ag i 19 P. M. Møller: »Lægdsgaarden i Ølseby-Magle«. 1911. i6X25 cm-Leibniz Fraktur. KR. KONGSTAD SOM BOGTRYKKER Den bedst kendte af Kongstads Boger er utvivlsomt »Lægds­gaarden i Ølseby-Magle«, der blev udsendt i 1911. Naar man ser denne Bog, kan man ligefrem fornemme, hvor godt Emnet har ligget for ham. Den er sat med Frakturen, som blev købt til Jacobæus' Rejsebog, og der er arbejdet paa den con amore; selv Personerne, som Kongstad ellers ikke holdt af i sine Tegninger, er fornøjelige som Skriften. Udsendelsen blev en Succes, øg det er muligvis Grunden til, at der i 1912 kom en Bøg i eet Eksem­plar:Woldemars »Hexerne«, før Køngstad var ellers ingen Ven af slige Snurrepiberier. De følgende Aar blev Frakturen anvendt en Del, Manuskript-Gotisk er derimod helt forsvundet øg jensøn kun brugt en en­kelt Gang i 1912 til Aage Lind: »Vers«. Til den sidste havde Køngstad skaaret nøgle meget smukke Vignetter, hvis fine øg elegante Form yderligere understreges af den svage grønne Farve, hvormed de er trykt. Det er iøvrigt kun taa Bøger, der udsendes indtil 1916; den største af dem var Radérforeningens Udgave at St. St. Blicher: »Trækfuglene« med Træsnit af Johs. Larsen. 11916 kommer der en ny Skrift til: en Efterstøbningaf etSnit, der blev brugt at den italienske Bøgtrykker Erhard Ratdolt i det 15. Aarhundrede. Køngstad, der holdt mest af at gaa sine egne Veje, naar han skulde have Skrifter, fandt den høs et italiensk Skrittstøberi. Omtrent samtidig købte han en Fransk Elzevir Klirsiv, søm Genzsch & Heyse havde udsendt i iSSo'erne, men søm ikke havde været meget anvendt herhjemme, øg endelig P/antijn tra Lettergieterij Amsterdam, der ligesøm det italienske Skrittstøberi var ukendt i Danmark. Den italienske Skritt blev KR. KONGSTAD SOM BOGTRYKKER PIGEDRØMME Mm Dragt tkal syes ai Mosedamp med Stjerner vævet Ind. mit Bzlte er et Stjerneskud og Slzbet Maaneskin. Ai Stentens vilde Snerler om Haaret snoes en Krans, blandt Blomster blinker Perler med lyse Nztlers Glan«, en let og frodig Ranke med Duggens Draaber blanke, — den skal min Kzrest sanke en Nat ved Sankte Hans. Og Syersker jeg bar bestilt til straks at gaa i Gang, en flittig Flok al Frøer bar beredt sig Dagen lang, jeg hører alt fra Kzret, de bruger deres Saks og snakker hen > Vejret om lidt ai alle Slags, ja, de skal sy og sømme langs Kjer og Mosestrømme en Dragt af mine Drømme til Snaks og Sakses Quax. En Kzrest er det eneste, jeg mangler at faa fat at trzde med i Brudedans den sommerlyse Nat. Men Per vil overtrampe min Dragt af Elverspind, og Mosebryggets Dampe forvirrer Mads'es Sind. Lad Mads kun derfor tigge og Per kun sende Blikke, jeg vzlger dem dog ikke, — jeg vzlger dem dog ikke før ozste Mazneskinl SOMMERREGN Jeg har hørt, hvor det har regnet hele Sommernatten lang, det lød som Børn paa nøgne Ben ad Landeveje*) sprang, det lød som Tusind Drengebørn sprang om paa bare Ben, mens Pigebørn bag efter dem i Danserzkker tren, det smzldede I Jorden, naar de trampede IHt fast, det susede I Luften af de mange Kjolers Kast. Og nu da Dagen vaagner kan jeg kende deres Spor, de har rodet randt i Haven og har gravet i dens Jord, t" ei>;en og lade den gælde, hvis han fandt den bedre. Da Kr. Kongstad døde St. Hansdag1929, mistede det danske Boghaandværk en trofast Ven. Ffterhaanden som Aarene gaar og vi faar hans Gerning paa Afstand, vil det sikkert blive kla­rere end nu, at hans Arbejder var det faste Punkt i en Tid, da det danske Boghaandværk ikke havde nogen fast Form. KR. KONGSTAD SOM BOGTRYKKER FOR TEGNELSE OVER BØGERNE FRA KR. KONGSTADS BOGTRYKKERI 19 03- N.Pedersen; Kirkeni Tibirke.Fredensborg. I905- Kr. Kongstad: Flora Danica I: Uldtrøjen eller Albertis Cirkulære af 28.Juni 1902. Fredensborg. Viggo Stuckenberg: Aarsens Tid. Tolv Digte. Fredensborg. 1906. Viggo Stuckenberg: Aarsens Tid. Tolv Digte. 2. Udg. Fredensborg. Søren Kierkegaard: Aforismer. Fredens­borg. Gamle Viser. Udg. af Kr. Kongstad. Fre­densborg. Johannes Rose: Nicolaus Stenos Liv og Død. Fredensborg. Laurits Pedersen: Det ærbare og velagtede Snedkerlav i den højt-og vidtberømte Sø-, Køb-og Handelsstad Helsingør. Fredensborg. Sophus Michaelis: Billedhuggeren J. A. Jerichau. Fredensborg. Visebog. Udgivet af Selskabet for Histo­rie, Litteratur og Kunst. Fredensborg. 1907. Ejnil Aarestrup: Ritorneller. Fredensborg. P. Johansen: Nordisk Oldtid og dansk Kunst. Fredensborg. 1908. Anakreontiske Digte. Oversat fra Græsk af Karl Conradsen. Fredensborg. 1910. Holger Jacobceus' Rejsebog 1671-1692. Udg. af Vilh. Maar. Fredensborg. Emanuel Goldstein: Nogle Digte.Fredens­borg. 1911. Poul Martin Møller: Statistisk Skildring af Lægdsgaarden i Olseby-Magle.Fredens­borg. 1912. Woldemar: Hexerne. Fredensborg. Uni­cum. Tilh. det kgl. Bibliotek. Aage Lind: Vers. Helsingør. i9I3- Løjerlige gamle Huse i Helsingør. Hel­singør. St. St. Blicher: Trækfuglene. Naturkon­cert. Helsingør. 1916. Emanuel Goldstein: Alruner. Hillerød. Josias Bille: Til Dig. Hillerød. Et hidtil utrykt Digt af Adam Oehlen­ schldger. Hillerød. Emil Aarestrup: Erotiske Situationer. Hil­lerød. /. P. Jacobsen: Dr. Faust. Hillerød (Uni­cum). H.C.Andersen: Tolv med Posten. Hille­rød (Unicum). 8 M4 KR. KONGSTAD SOM BOGTRYKKER 1917. Valdemar Kierkegaard: Sonnesange. Hille­rød. PeterVejrup: Af Kærlighed. Digte i Prosa. Hillerod. Sigurd Muller: Sid5te Digte. Hillerod. St. St. Blicher: Juleferierne. Hillerød. 1918. Heinrich Heine: Elskovsvers og andre Digte. Hillerød. Hans Bethges: Den kinesiske Fløjte. Hille­rød. Georg Nygaard: Johs. Ewald. En Biblio­grafi. Hillerød. M. Goldschmidt: Avrohmche Nattergal. Hillerød. 1919. Poul Martin Møller: Statistisk Skildring af Lægdsgaarden i Ølseby-Magle. Hille­rød. Sangen om Sønderjylland. Hillerød. Den først' af de Catalinarisk' Taaler af M. lullius Cicero ved Jakob Knudsen. Hillerød. 1920. Gottfried Keller: Digte. Hillerød. Edith Rode: Digte. Hillerød. Goethe''s Romerske Elegier. Hillerød. Carl Baggers Basnæsdigte. Udgivet af H. G. Olrik. Hillerød. Alfred E. Nielsen: Slangerup. København. Reproduktionerne giver ikke noget klart Billede af Kongstads Bøger, dels fordi Farver og Samspillet mellem Papir og Skrift ikke kan gengives, og dels fordi det mindre Format ændrer Skriftens Karakter. MDCCCC1II