KØBENHAVNS BRAND 1728 OG DENS VIRKNINGER I BOGVERDENEN EN OVERSIGT VED EMANUEL SEJR D EN store Brand 1728, den frygteligste, som nogensinde har hærget København, begyndte Onsdag den 20. Oktober om Aftenen mellem Kl. 7 og 8. Ilden opstod i et lille Hus i Nærheden af Vesterport, og en heftig Sydvestvind drev den hurtigt ind mod Byen. 1 Løbet af faa l imer stod Store og Lille Set. Clemensstræde, Vestergade, Studiestræde og Larsbjørnstræde lige hen til Set. Peder­stræde i lys Lue. Ulykkeligvis var Vandet fra hele denne Del af Byen oppumpet for at anvendes til den nyudgravede Peblingesø, og man greb da til at tage Vand til Slukning fra Rendestenenej men Slangerne tilstoppedes med Snavs eller revnede og blev ubrugelige. 1 det hele taget formede Slukningsarbejdet sig som en Parodi. Fra den forfjamskede Kommandant bredtealmindelig Panik sig til Brand­folkene, som iøvrigt var jævnt berusede, fordi der netop den Dag havde været afholdt Slukningsøvelse, som man—Traditionen tro — havde afsluttet med en personlig Ekstra-Slukning. Heller ikke Politi­mester Himmerich skal have været ædru. Til alt Uheld opstod der samme Aften mellem Kl. 10 og 11 en Brand paa Nørregade, der med sine mange Bryggerier og Brænderier var meget brandfarlig, og i Løbet af Natten var Ilden naaet næsten til Nørrevold. Kl. 8 Torsdag Morgen brændte Bispegaarden og Petri Kirke. For at standse Ildens videre Fremtrængen sprængte man Vin­kælderen »Blasen«, Hjørnehuset af Nørregade og Gammeltorv, i Luften, men opnaaede kun at give Ilden ny Næring. Gnisterne fæn­gede i det mægtige Spir paa Frue Kirke, og snart lyste det som en Kæmpe-Fakkel for derefterat styrte ned med et voldsomt Brag. Hele Kirken — paa Koret og Sakristiet nær — blev ødelagt og med den alt det Bohave, man havde reddet herind fra de brændende Huse. Samtidig brændte Universitetet^ Ilden sprang over Fiolstræde og fortsatte ad Kannikestræde med dets Kollegier og Professorboliger, og Kl. 4 Torsdag Eftermiddag naaede den Købmagergade, hvor den ødelagde Trinitatis Kirke. Paa dette Tidspunkt slog Vinden om og drev Flammerne ned mod Stranden. Helligaandskirkens Taarn faldt Kl. 8 Aften, og i Løbet af Natten brændte det paa hele Strækningen fra Vesterport ud til Gothersgade og fra Nørreport ned mod Vim­melskaftet og Amagertorv. Fredag Morgen gik Ilden frem gennem Raadhusstræde, derefter ad Kompagnistræde og Læderstræde. Om Aftenen mellem 6 og 7 brændte de nederste Huse ved Stranden paa Hjørnet af Knabrostræde. Ogsaa den nederste Del af Købmager­gade samt Pilestræde og Myntergade brændte i Løbet af Fredagen, og først Lørdag lykkedes det at standse Ilden helt. Forvirring og Elendighed herskede da overalt. 60 Gader, næsten Halvdelen af Byen, var brændt. Foruden de store offentlige Byg­ninger, 6 Kirker, Raadhuset, Universitetet o.s.v., var 1640 Privat­huse lagt i Aske, og 3700 Familier husvilde/ Men hvor stor den materielle Skade end var — og etter Datidens Forhold var der ødelagt for kolossale Summer — saa drejede det sig dog her om Ting, som Møl og Rust fortærer, og som derfor ogsaa i nogen Maade kunde erstattes. Hvad derimod den lærde Verden angik, da havde den ved Branden lidt et Tab, som endnu den Dag * Øjenvidneskildringer af Branden findes bl. a. i; Danske Samlinger II, S. 71 ff., P. Horrebow: Opera III, S. 6 8 ff., Journal for Politik etc., 1811 I, S. nj ff.. Reiser: Ildebrands-Levneds-og Forfølgelseshistorie. Af almindelige Skildringer af Branden kan iøvrigt henvises til Andr. Hojer: Konig triederich des Vierten glor­wiirdigstes Leben II, S. 191 ff., 0. Nielsen: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse VI, S. 480 ff. i Dag er føleligt. Som Professor Arne Magnusson skrev i 1729: »Der bleve saa at sige alle de Bøger opbrændte, som vare i Staden, saa jeg troer, at det l ab vil ikke i nogle Aarhundreder tilfulde erstattes, ligesom det og er vist, at noget deraf aldrig staar til at oprette.« Af alle Universitetets Bygninger blev kun den lille Konsistorie­bygning reddet; men heri fandtes til Gengæld Universitetets Arkiv, uden hvilket dets ældre Historie næsten vilde have været udslettet. Af tabte videnskabelige Institutioner maa især nævnes Observatoriet paa Rundetaarn med Ole Rømers og Tyge Brahes berømte Instru­menter, saaledes Tyge Brahes mærkelige Himmelglobus af Træ, der var 3 Alen i Tværmaal og belagt med en Messingplade, hvorpaa tusind Fixstjerners Position var angivet. Alle Studenterkollegierne brændte. Af Regensen blev dog en Smule tilbage tilligemed Kirken, hvortil Regensprovsten, Fr. Nanne­stad, og andre reddede deres Ejendele. Derimod blev Borcbs Kol­legium fuldstændig ødelagt og dermed det rigt udstyrede Fmakothek med en Række Portrætter af berømte danske og udenlandske Læger, samt et Museum rariorum, der efter Tidens Skik bestod af en Sam­ling zoologiske og botaniske Mærkværdigheder. Værst var dog Ta­bet af Biblioteket, som talte over 3150 Bind, og hvis Grundstamme var Borchs egen værdifulde Bogsamling, der var meget beundret af Samtiden. Især var Kemien stærkt repræsenteret; Borch havde bl. a. haft de mange »chymiske« Skrifter, som Tyge Brahes lærde Søster Sofie i sin l id havde ejet. Desuden fandtes ca. 150 sjældne Haand­skrifter, skænket af Borch og andre, og endelig 500 af Alumnernes Disputatser og øvrige Udarbejdelser, trykte og utrykte. Biblioteks­salen var saa rigt udstyret, at den hørte til det daværende Køben­havns Seværdigheder. Paa Elers' Kollegium, der endnu var ungt og fattigt, fandtes ingen nævneværdig Bogsamling. Derimod var Missionskollegiets Bogtryk­keri installeret i Bygningen og gik saaledes til Grunde ved Branden. Samtidig brændte bl.a. næsten hele Oplaget af en netop trykt Bibel, hvorfor Eksemplarer af Missionskollegiets Bibel 1728 nu er en stor Sjældenhed. Af Valkendorfs Kollegium blev nederste Stokværk staa­ende uskadt, og Kollegiets Bibliotek, ca. 2500 Bind, som var instal­leret her, blev saaledes reddet. Men Hovedtabet paa Bibliotekernes Omraade var naturligvis selve Universitetsbibliotekets Tilintetgørelse. Saavel Hovedbiblioteket paa Loftet over Trinitatis Kirke som en lille Afdeling, Bibliotheca Hop­neriana, der var opstillet i Frue Kirke, gik med Undtagelse af ganske faa \ ærker fuldstændig til Grunde. Universitetsbiblioteket regnedes af Datiden for »eine der besten und grossesten in Europa«. Det talte ca. 35,000 Bd. foruden en stor og meget værdifuld Manuskript­samling. I Løbet af det 17. Aarhundredes sidste Halvdel var det ble­vet forøget ved en Række værdifulde Dotationer; nu var det hele lagt i Aske. For de nyere Værkers Vedkommende lod det meste sig vel erstatte, men af den ældste Litteratur forsvandt ved Branden mangt og meget, som kun kendtes i dette ene Eksemplar. Af Flaandskrifter brændte f.Eks. Resens 30 Foliobind store »Atlas Danicus«. I det hele taget var Tabet af Universitetsbibliotekets Manuskriptsamling, der indeholdt en Rigdom af Kilder til Danmarks Historie, naturligvis uopretteligt. Ganske vist var der i Tidens Løb af ikke faa Numre taget Afskrifter, som fandtes spredt rundt i Landet i private Biblio­teker; men alt i alt maa Universitetsbibliotekets Tilintetgørelse be­tegnes som en af de største Ulykker, der nogensinde er overgaaet dansk Videnskab. Af de Privatbiblioteker, som tog Skade under Branden, var Pro­fessor Arne Magnussons det værdifuldeste. En stor Del af hans Sam­linger lykkedes det dog at redde; de indgik senere i Universitets­biblioteket som den Arnamagnæanske Samling, den Dag i Dag Hoved­arsenalet for Studiet af den oldnorske og oldislandske Litteratur. Arne Magnusson boede i Store Kannikestræde og vægrede sig længe ved at tro, at Branden kunde blive en Fare ogsaa for ham. Han mente, at Øvrighedens Foranstaltninger nok kunde standse 11­ 6 dens videre Fremtrængen, og først da Frue Kirke brændte, gik han halvt modstræbende ind paa at lade sine Ejendele bringe i Sikkerhed. Man naaede at faa Størstedelen af Haandskrifterne reddet med Und­tagelse af hans egne skriftlige Udarbejdelser, Rækker af Diplom­afskrifter og Kopibøger og enkelte nordiske Pergamenthaandskrifter. Men næsten'alle de trykte Bøger blev et Rov for Luerne. Da Arne Magnusson for sidste Gang gik ud af det brændende Hus, pegede han paa Boghylderne og sagde: »Der ere de Bøger, som ikke ere at faa nogetsteds meer i Verden.« Senere Undersøgelser har godtgjort,at Arne MagnussonsTab ikke var fuldt saa store, som han selv troede. Men Branden havde givet den gamle Samler et Knæk, og han døde godt et Aar efter, i Begyn­delsen af 1730. Et andet stort Privatbibliotek, der helt gik tabt, var Biskop Chri­sten Worms. Fra Bispegaarden, der laa i Studiestræde lige over for Frue Kirke, var det flyttet ind i Kirken og brændte derefter sammen med den. Biskop Worm, som var paa Visitatsrejse, da Branden brød løs, naaede først hjem, da alt var forbi, og det eneste, han reddede, var 3 Bøger, han havde haft med sig paa Rejsen. Hans Bibliotek var tildels en Arv efter Farfaderen, Lægen og Oldgranskeren OleWorm, og Faderen, Professor Willum Worm, og indeholdt en betydelig Samling af danske Middelalderhaandskrifter, mens det iøvrigt navn­lig berømmes for sin Rigdom i dansk Kirkehistorie. Forinden Branden var dog en væsentlig Del af Manuskripterne Tid efter anden kommen paa andre Hænder og undgik derved I il­intetgørelsen. Runehaandskriftet til Skaanske Lov var saaledes for­æret til Ole Borch, der laante det til Arne Magnusson, i hvis Sam­ling det nu findes. Og Arne Magnusson selv havde som Gave mod­taget fiere meget værdifulde oldnorsk-islandske og danske Middel­alderhaandskrifter. Ligeledes var Frederik Rostgaard paa en eller anden Maade blevet Ejer af en hel Række Wormske Manuskripter, som senere ad forskellige Veje er havnet dels i Det kgl. Bibliotek, dels i Universitetsbiblioteket. Af Universitetsprofessorerne mistede tiere helt eller delvis deres Bogsamlinger ved Branden. Prof. lians Steenbuch naaede at flytte sine Bøger samt sine skriftlige Udarbejdelser* til Prof. Hans Gram, hvor det hele dog kort efter brændte. Gram selv reddede sine indbundne Bøger, men maatte lade de uindbundne i Stikken. Hans Udgave af Ole orms Brevsamling var saa godt som færdig fra Pressen; nu brændte en stor Del af Oplaget. En ny Udgave fremkom først 1751. Prof. Feder Horrehorc mistede alle sine Ejendele og reddede af sit Bibliotek kun et Skrin indeholdende nogle af Ole Rømers og hans egne Skrifter. Caspar Bartholin havde i l ide begyndt Udflytningen og naaede at redde det meste af sit Indbo, medens Broderen, Dr. lians Bartholin, var mindre heldig. »Præsten til Rundetaarn«, Prof. Anchersen, lod sine Ejendele bringe ind i Trinitatis Kirke, hvor de saa senere brændte. Ogsaa den djærve Stiftsprovst Morten Reenbergs Bibliotek brændte; han havde efter sit eget Udsagn lige saa mange Folianter, som job havde haft Kameler, o: tre Tusinde. Desuden ødelagdes hans Manu­skripter, hans Naturaliekabinet og en betydelig Møntsamling. Sammen med Raadhuset brændte ogsaa Raadstuearkivet. Raadstue­skriver A. Rajf fik vel reddet en Del af de gamle Privilegier og ad­skillige af de nyere Sager; men Rækker af Stadens Regnskaber og Raadstueprotokoller gik tabt og med dem Kendskabet til en Mængde vigtige Omstændigheder i Borgerskabets Livsvilkaar i 16. og 17.Aar­hundrede, som aldrig vil kunne oplyses af andre Kilder. * I Danische Bibliothec II, 1738, S. 413 hedder det: ». . . in dem Brande 1728 ... biiste er seinen Biichervorrath und MSte ein, und zu der Zeit giengen auch allerhand merckwiirdige Nachrichten verlohren, welche er selbst von seinen Leben gesammlet hatte.« 6 Man regner i Almindelighed, at der ved Branden 1728 ødelagdes 6 af Københavns 10 Bogtrykkerier. Allerede samme Aar nævnes det i en af de mange Viser, som Branden affødte.' Det hedder her; Sex ret skiønne Trykkerier Løbe sammen i den Brand, Stile, Presser stille tier. Sagen de ej tale kand; Ach, Materier og meere! Hvo kand Sagen rapportere? Digteren synes virkelig at have haft Vanskeligheder ved at »rap­portere Sagen« — 1 hvert Fald paa Vers. Men i en Prosa-Fodnote opregner han Trykkerierne, »som var det Kongl., Missions-Collegii, Wielandtes, Bokkenhoffers, Phønixbergs og Høpfners Bogtrykke­rier.« Skønt Bogtrykkerkunsten i Danmark i Begyndelsen at det 18. Aar­hundrede gennemgaaende stod saa lavt som ingensinde før eller se­nere — eller netop derfor — betød Branden altsaa ogsaa paa dette Omraade et betydeligt l ab for den litterære \ erden. I hi Byens største Trykkerier var blandt de ødelagte. Det kgl. Bogtrykkeri, hvis Direktør var Assessor Johannes Lave­rentsen, Anders Sørensen Vedels Datterdattersøn, var det fornemste, om end ikke det bedste. Missionskollegiets Bogtrykkeri, der var installeret i Flers Kollegium, er allerede nævnt. Det var oprettet 1714 og trykte især Bibler og Salmebøger. Det genoprettedes ikke efter Branden, men dets \ irk­somhed overtoges af Vajsenhusets 1 rykkeri. Det Bockenhofferske Trykkeri var oprettet at Johan Philip Bocken­hojfer allerede 1659; efter hans Død i 1697 fortsatte Enken og se­nere en Søn Trykkeriet, men det synes ikke genoprettet efter Bran­den. * Sandfærdig Beretning om den ulykkelige Ildebrand, som overgik den Kongelige Residentz-Stad Kiøben havn, den 20, 21 og 22 October, Anno 1728. Sangviis forfattet. 1728. Den driftigste af '1 idens Bogtrykkere var Joachim Wielandt, hvis Navnkundighed som bekendt især skyldes hans Virksomhed som Avis-og Fidsskriftudgiver.Ved Branden brændtesammen med Tryk­keriet bl.a.Oplaget af de under ChristianV og Frederik IV udkomne Forordninger, som netop var færdigtrykt. Wielandt fik imidlertid hurtigt sin Virksomhed i Gang igen, men døde allerede 1730. Johan Jørgen Høpfner var1722 bleven Universitetets 2. Bogtrykker. Ved Branden mistede han Trykkeriet, to Huse i Skindergade og Oplaget af en Del Forlagsartikler. Men ogsaa han fik snart Virksom­heden paa Fode igen og indrettede Trykkeriet langt bedre end før. Den sjette brandlidte Bogtrykker, Poul Johannes Phønixherg, den herostratisk berømte Eftertrykker af Holbergs Komedier, levede kummerligt af sit Trykkeri; da Branden udbrød, boede han »paa Skræderlagshuus i broliggerstr.«, og hans Bogtrykkeri kom ikke i Gang mere. Han døde allerede tre Fjerdingaar efter Branden. Foruden disse seks Bogtrykkerier er dog muligvis endnu et Par gaaet tilgrunde ved Branden. Chr. Falster skriver 1729 i et Brev til Havercamp, at der var 7 Trykkerier, som blev ødelagt. Det syvende kunde da være Johan Christo ffer Brandts. Nyerup angiver denne Bog­trykkers Virksomhed til Aarene 1717-22. Ogsaa senere har Trykke­riet dog været i Gang, men da det væsentlig drejede sig om Baga­teller og Viser, der ofte var af en saadan Art, at de med Rette udgik fra Skidenstræde, hvor Brandt boede i 1728, kan Tabet af Trykkeriet ikke siges at have været synderlig beklageligt for andre end Ejeren. I den af Branden ødelagte Bydel boede endelig endnu en Bog­trykker, Chr. Thilo, som en af Lejerne i »Universitetets 3de Vaa­ninger« i Lille Kannikestræde, og det hedder om ham, at han »ha­ver taget Skade i branden«. Men om det er ham selv eller hans eventuelle Trykkeri, der har taget Skade, vides ikke. løvrigt synes han, i hvert Fald tidligere, at have staaet i Forbindelse med Wie­landt. Blandt de Trykkerier, som sparedes ved Branden, var det bedste af dem alle: Joachim Schmetgens, som laa ved Nicolai Kirke. Schmet­gen, der havde Titel af Hans kgl. Højheds (Prins Frederiks) Bog­trykker, har trykt en Række Værker, som ved deres Udstyr rager højt op over Tidens øvrige typografiske Frembringelser. Ramte Branden Trykkerierne haardt, gik det ikke mindre ud over Bogbinderne.' Der fandtes i 1728 10 Mestre i København optaget i Lauget^ men en Del tiere synes dog at have været i Virksomhed. I Mandtalslisten findes saaledes 13 Bogbindere foruden Fri-Meste­ren Caspar Johan Als fra Horsens, som Kongen i 1723 havde givet Lov til — i Modstrid med Laugsrettighederne — at nedsætte sig som Bogbinder i København, indtil han kunde tjene noget at kom­me i Lauget for. Af disse 13 Bogbindere ramte Branden de 9, hvor­iblandt Oldermanden Johann Boppenhausen, som boede i egen Ejen­dom i Skindergade. Da Bogbinderne — ligesom Bogtrykkerne ­tillige forhandlede Bøger, er sikkert store Oplag gaaet op i Luer, om end det gennemgaaende har været Litteratur af ringe \ ærdi, mest vel Viser, der udgjorde Hovedparten af Menigmands Læsning. Som Arianke Bogtrykkers siger i Barselstuen-. »Naar vi kan sælge 4000 Viser, kan vi ikke sælge 200 gode Bøger.« Færre Tab havde Boghandlerne. I Begyndelsen af det 18.Aarhun­drede var Boghandelen i det hele taget kun lidet udviklet5 thi da hele den indenlandske Kommissionshandel var fri og i udstrakt Grad dyrkedes af Bogtrykkere og Bogbindere, blev der som særlig Op­gave for Boghandlerne kun tilbage at »forlægge og fra fremmede Steder at indforskrive Bøger«, hvad de ikke skulde spinde Guld ved. Den l ids Boghandlere rejste da ogsaa ofte, ikke blot rundt til Lan­dets større Byer, men i Norge og Udlandet. I København fandtes i 1722 »tre Boglader, nemlig Daniel Paullis to, af hvilke den ene er paa Børsen og den anden tæt ved Frue Kirke, og saa Johan Chr. Rothes paa Købmagergade; de pleje hver Dag at være aabne for Kø­ bere«.* I 1728 nævner Mandtalslisten fire Boghandlere, af hvilke de * A. Thura: Idea hist. litt. Dan., Hamborg 1723, S. 238-39. to boede i den ødelagte Bydel; og i hvert Fald den ene, Hieronimus Chr. Paidli, har haft en ikke helt lille Forretning, da han beskæf­tigede 2 Boghandlersvende og 1 Dreng. Hermed er Brandens Passiver i Bogverdenen opgjort. Til dens Aktiver maa vel regnes den anselige Række Viser og andre poetiske eller prosaiske Udladninger,som hentede Inspiration fra den ulykke­lige Begivenhed, om end deres reele Værdi tør siges gennemgaaende at være mere end tvivlsom. Viser udgjorde som før nævnt en væsentlig Del af Menigmands Læsning. Videnskabens Sprog var oftest Latin eller dog et Dansk saa spækket med latinske Sentenser og Fremmedord, at det var no­genlunde utilgængeligt for andre end de indviede, selv naar mere almene Emner behandledes. Avislitteraturen var endnu i sin Vor­den, og den jævne Mand og — især — Kvinde søgte da til Romaner og Viser. Der var, skriver Holberg, »mange Editioner af Holger Danskes, Rolands og Dr. Fausti og Finkeridderens Historier, men ikkun faa af gode Bøger, udi hvilke den gemene Almue finder ingen Smag«. Men især var Viserne yndede. Ikke blot til Bryllup og Begra­velse slyngede Poeten sine Rim, men enhver usædvanlig Begiven­hed fik ham til at fare i Blækhornet og berige Folket med et Kvad. Hvor meget mere maatte da ikke den store Brand, der af Samtiden føl­tes som en Nationalulykke, inspirere, ikke blot Poeten »udi Aaben­raa«, men ogsaa den mere fremtrædende.* Tidens poetiske Frembringelser var jo i det hele taget temmelig mistrøstige, og en Gennemgang af hele denne Viselitteratur er da ogsaa en Ørkenvandring, som kun byder yderst faa Oaser. Egentlige Beretninger om Fakta forekommer kun i ringe Grad og da oftest ledsaget af uendelige opbyggelige Betragtninger. Branden skildres * En Fortegnelse over de Branden behandlende Viser etc. findes i Bibi. Dan. II, Sp. 608 ff. De enkelte Viser er nu — som al ældre Lejlighedslitteratur — meget sjældne. Fire af dem er optrykt og udsendt af Andr. Fred. Høst & Søns Forlag 1925 ved Dr. phil. Lauritz, Nielsen. som et Udslag af Guds Å rede, og der manes til Bøn og Gudsfrygt for om muligt derved at afværge lignende Ulykker i Fremtiden. Jo mere dreven Poeten er, desto mere bombastisk bliver hans Udtryks­maade, jo kunstigere stilles Ordene paa Skruer. Taaleligst forekommer egentlig de mest primitive Viser, der er ubehjælpsomt rimet Prosa, men uden megen Svulst. De kan falde tørt opremsende, men giver dog et konkret Billede: Hvor er Professorers Gaarde? Med Bibliorhekerne? Med Collegierne borte, Ach! hvor Manuscripterne? Studi-Gaard, Academiet, Raad-Huus, Dom-Huus, Politier. Skal noget særlig rædselsfuldt fremhæves, véd Poeten ingen anden Udvej end at anvende en typografisk Understregning, skønt det tro­skyldigt-drastiske Udtryk egentlig er virkningsfuldt nok i sig selv — men ganske vist paa en lidt anden Maade end den af Forfatteren til­sigtede: Hospitalet ikke glemmer Sytten stegte paa sin Seng; Andre miste Liv og Lemmer Hist og her; det gik i fleng: Ach hvor meget gik til Meene! Vanheld kommer sielden eene. Undertiden kommer et Billede, som ikke er uden Liv: Ved Vester-Port blev Ilden begyndt, Og Høy omkring, som en Fugl gesvindt. Men ellers er Ubehjælpsomheden mest fremtrædende, i Ordvalg og Udtryk, og dertil kommer et rumlende, træskotungt Trav i de poetiske Støvler: Stor Jammer-Skrig og Fare Var da paa fære her: Ilden ey vilde spare De deylig Bygninger, Ey rare Sager, Guld, Bøger, dyrbare Vahre Man maatte lade fare. Som nu er ickun Muld. Kommer vi til de mere rutinerede Poeter, bliver Sproget vel bedre, men Udtrykkene og Billederne til Gengæld svulstigere eller mere skruede. Præsten, Historikeren og Poeten Peter Getreuer syn­ger i sit Fællis Suk i fællis Sorg over dend fæle Ildebrand (se Fig.S. 91): Ak u-lyksalig Brand! Ak u-lyksalig Time! Da denne Jomfru-Stad for Ilden maa besvime, Der, som en Qvinde, løb bespændt med Lue-Ild Fra Huus til Huus, fra Sogn til andet Elle-vild. Og den af Samtiden som Digter højt beundrede Præst Jørgen Friis, der havde Frederik IV's særlige Gunst, ikke mindst paa Grund af sin poetiske Elegance, har følgende Vers om Frue Kirke i sin Kiøben­havns Taare udøste i den store og bedrøvelige Ildebrand (se Fig. S. 93): Vor Frue imidlertid i denne Qvalm og Varme Faldt ned paa sine Knæ, Gud maatte sig forbarme! Hun gav det sidste Suk og saa besvimed hen. Det bliver længe til, hun kommer sig igjen. Men især er Poesierne overfyldt af opbyggelige og moraliserende Betragtninger. Efterfølgende tindes i et anonymt Digt: Et Gudeligt og glædeligt, lyksaligt og saligt Nyt-Aar Tilønskes Hiertelig Det med den Forskrekkelige store Ildebrand den 20. 21. 22. Octobr. Ao. 172S Hiem­søgte Kiøbenhavn, Hvilken og i sin store Sorg Velmeent Raad og Trøst Fenfoldig meddeeles Af en Medlidende og Medsørgende, o. s. v. Luk Sindets Øjne op! betragt Guds store Vrede! Der maatte Ilden saa til Syndens Straf udbrede, At Syndens værste Ild ved Ildebrandens Bud Saa til dit Beste maa tilbørlig slukkes ud. Giv Vandets Mangel ey og andet sligt kun Skylden; Den største Aarsag var til Branden Synde-Bylden! Den stoppede forVand .... Der ofte pukket er paa Spøiterne; nu kiendes, Hvor lidet Ilden kand ved Spøiterne afvendes, Naar Guds Barmhiertighed ey giver Held dertil; • Men hans Retfærdighed for Synden straife vil. Disse nidkære Strofer, der vel skyldes en pietistisk Svovlprædi­kant, savner ikke en vis Kraft. Men oftest lunter de opbyggelige Vers afsted i barok Smagløshed eller ordrig Uforstaaelighed som i Den afbrændte Vor Frue Meenigheds Jule-Offer 1728, uf Een Lem for alle i Menigheden: Ak! vor Zion, Ak! vor Trøst, Skal vi nu en Liig-Sang qvæde For vor vaanlig Jule-Glæde Ved vor Frues kierlig Brøst! Hvor er nu din Jule-Die Vi af dine Brøster sude. O! vi maae i Asken lude Nu paa fremmed Trængsels-Stie! O, Troe-Hvrder Brave Mænd! Udaf Bierget Røsten skryte. Manden aldrig Puder syte. Være sig til den og den. Gamle Jacoh, Himlens-Ven! Søde Korsets Prædikanter! Du vor Frues ældst' Dravanter! Hvor er du nu flygten hen Det kan have været den Slags, Nyerup tænkte paa, da han skrev , at Bogtrykkerpresserne mestendels »svedede over det meget gude­lige l øj, som i de Dage og længe efter var currente Varer«. Paa mange forskellige Maader blev Branden behandlet; den findes icellré luf i fatfié Otiet &cno fæle^lticbrant) Øom owvatf t)cnl> ^Ib^amlc kongelige øvcutencc^øtat) Ktebcn()at>n On^avjeu Hn 20 Odbbr, 1718. ^to^cn imellem 7 og 8 jUet om Siftenen, Jpsomfc ccu ftor bed af benne ©flønne ©tab unkesif: f)en 6torm^tigt'te, Stilen tiaat'igfte Slvtse-^ccre onge, gribene benb ®(frbf, fonge fil Damtemarf 03 9forae, etc. ctc. £tc. 9£ce 3©itic ^ej priifeligc SInftaltcr, ®c kongelige 3nt'bi)gga'c SilSreft I tcreå iBe^royelffr Sent (^amle^onqeligeøicflbence ©tab Sil øorge^int)c boé (Jfterfommernc, ub^iife cnfdlié^l)Iit)cnf)e'Oomøtat)e^ gorfatfet) i Diffc faa2)atrfe5>cis «f . ©eteSSiUernaaDigfteWaieft^ SllIerunDerbani^c, 9Irce Unbcrfaaf/ 3lUcr fcopligtjfol&tdfte Sieticr d« aUtiø« gci&efccrc Chriftian PeterGetreuer Øognc fov^nflei? o^ffllbllrtip S)?eem9^e&er i galftcr. Dct^i/H^orø/totnt1? pdrt'I^nt'fonrtcn. Titelblad til C. P. Getreuers »Fællis Suk«. endogsaa »forestilled i en Tragedie« i hele fem Akter indledet af Prologus, der blandt andet siger: Laaner mig nu lidt Jer Øre, Bliver ikke deraf kiæd, At I kand vor Modgang høre, Hvor os Ilden har tilreed. Vi kun ønsker at jo meere Sagen er mishagelig. Ved Afhandlingen dis fleere Maa fornøyde tinde sig. Det er imidlertid vanskeligt at »finde sig fornøjet« gennem de fem Akter, hvori intet sker; de bestaar udelukkende af Samtaler, der kun sparsomt refererer Begivenhederne, men filosoferer des mere over dem i trivielle Betragtninger. Et langt stærkere Indtryk af Brandens frygtelige Virkninger faar man ved at læse »Borger og Brvgger77wr Andersen Nyegaard«s Beretning om sine Genvordigheder i Det af­brændte Kiøhenhavns Borgerskabs Nye-Aars Tanker: Jeg blev da første Mand paa Gadens Nordre Siide, Som tog med Fiire Børn min Svangred Siæl i Haand, Øg os igiennem Ild ved Vandet maatte stride Fra Vester Gade, hvor jeg sadt med Gaard i Stand. Saa neppe jeg beholdt et Skiul for Skam at bære, Ja, knap en Fier, hvor paa jeg mig med mine kand Udhviile fællets Sorg! Hvor skal vi os nu nære? Jeg spurte, og saa gik for Ild fra mit i Vand. Der, det nu Mid-nat blev, Gud fleere Saar tillaver For mig. Min Søsters Gaard stod da i Røg og Brand, (Den eniste jeg har, som Byens Skriver haver) Hvor meere Jammerlig blev da min usle Stand. Da den Ild-røde Nat tog Afskeed udi Luer, Øg jeg af Ild-forbrændt paa Nørre-Gade gik; Min gammel Moders Gaard jeg der i Ild beskuer. Den, samme skiæbne, som min før, om Natten, tik! . . . JJmn falbt og man feer, alt fleere flaat cg roffcr, 9?u l)orcé ^arge^Dl* af fytillQ ©CiffftS Sloffer, (f) er QlIcåOrt> mct>®frigog3^nier4fln&' Oi} ^eccr bange for cn ftorrc Undergang, (g) 5}?anfant)paa9tUnbCenne ^iooI* paa De befpænUe ©a^er Sntrmter figttisroft \?or fromme Sanbfené fiabet: Den ^e^Dnf, fom uiaf $anS SRIlbC ØDIUfaae, @5at> no! tilfient)e ^at> ter om|)an*> ^)iCirtC laae. •Qanb (O øung-Jl{offernf 19 iXallet 1647.1648.1649. jluttetctc* rcé fibftc ©ang mcb t«n^faime: Q3ret)en bin aføenO^Srre©ut? af 9?aat)e. „ ^ Anno 1469 mtctUéi^cfctvi j^ongChnftian at M* C( funderet. (g) 3Dfcbp >iJ**h|| m;\m 11,111 „.UiiAA lilun.maiun éI ^2 pMMTI ylMfllDiftMHMafflMlllU prentet i ^wbentovnSlot 17«. Titelblad til en af Viserne om Branden. Reisers Historiske Beskrivelsse over den Mærkværdige og meget fyrgter­lige store Ildebrand lyzS.* Reiser var en Særling, utrolig naiv og i sit Skrift paa den pudsigste Maade svingende fra litterært Højhedsvanvid til spidsborgerlig Tro­skyldighed. J 1728 var han et Barn paa 10 Aar. Hans Hjem ødelagdes, og hans Stedfåder fik et Slagtilfælde, som lammede ham for Resten af hans Liv. Intet Under, at Drengen ved denne Lejlighed fik en Rædsel for Ild, der aldrig tabte sig. Endnu da Reiser saa mange Aar efter skildrer den, skinner den ægte igennem hans vidunderligt for­lorne, højtravende Stil. Hvad der især har bevaret hans Værk fra Forglemmelse er vel den mærkelige Forening af Enfoldighed og Selvforgudelse. Flans utrolige Snakkesalighed, de mange uvedkom­mende Sidespring og de latterlige Betragtninger over alt mellem Himmel og Jord har givet hans Bog en Berømmelse, som var en bedre Sag værdig. Det er vanskeligt ved et enkelt Citat at give en Forestilling om hans Stil5 men efterfølgende Beskrivelse af den Virkning, det gjorde paa Reiser, da man under Branden forsøgte at skyde Husene ned med Kanoner for at standse Ilden, vil dog maaske give et nogen­lunde Indtryk: »Mærk nu allerkieriste Læsere! nu jeg skriver og erindrer mig dette, hvad jeg alt­sammen med mine egne Øyne har seet. O! O! Saa bliver mig det gandske levende paa nye igien, og overfalder mig den skrækkeligste Gysen og rysten over min heele Lægeme, som En der bekommer det heftigste Febris Malignæ ardentis: og overfalder mig den allerstørste paroxysmus, saa at om jeg ikke falder i en slags graad eller Græ­den, jeg vist nok vill tabe Pennen af Haanden, og falde i allerstørste besvimelse; pause, pause!!! * Udkom første Gang 1784, men kunde allerede samme Aar udsendes i 2. Oplag. Tredje Udgave besør­gede N. C. Høst 1827, en fjerde udkom 1888, og 1890 udsendte endelig Dr. 0. Nie'sen en fortræffeligt kom­menteret Udgave, som foreløbig er den sidste. Nii, jeg kommer da endeligen til mig selver igien, O kiære Læsere! Ryst og bæv nu, thi du har allerstørste Aarsag dertil! Man skiød med store Kanoner fyldt med krudt eller Pulver, det knagede og bragede paa Jorden! Det var som den gandske \ erdens Lyn-Ilder havde sig forsamlede og forenede, hvortil all Verdens Tordens-Slage lode sig paa det allergræsseligste høre. Ilds Luerne i Luften og Helvede! græsse­ligen Svarede!« 1 idens Stil faar jo, selv i en bedre \ ersion end Reisers, let en lidt pudsig Klang i vore Øren. Efterfølgende Vers stammer fra en Mindetavle paa det Hus, hvor Ilden opstod hin ulykkelige 20. Ok­tober 1728, og kan passende danne Afslutningen paa denne lille Oversigt: Stat Læser; læs; og græd, see hver en Tødel tegnet Du seer udi mit Skildt den gandske Stad staar blegnet Ved Ildens store magt, som icke tusind aar Kand vinde op igien, som skeede ved det saar. Min Formand brendte først ved en foragtet prose. Da moxen Kiøbenhavn gik over udi il[d]. Bedrøved Læser føel, om ey din Skoe med hose Kand føle brandens vold. Gud dømte, tie nu stil. 7