BOGILLUSTRATIONER I KUNSTHAANDVÆRKETS TJENESTE AF VILH. SLOMANN Kunstindustrimuseet lindes to meget beslægtede Kistefor-A sider, hvoraf den bedst skaarne gengives som Fig. i. Den til­hører, med sit store udelte Alidttelt imellem forholdsvis spinkle Sidehermer, en bremisk Type fra det 16. Aarhundredes sidste Halvdel; Vaabnet til venstre skal være Heinrich Salomons, der var Raadsherre i Bremen fra 1562 og døde 1597. Kister med lignende Fremstillinger findes i Museerne i Bremen øer Ham­borg; en enkelt er dateret 1559.1 Man ser paa denne Kisteforside en Parallellisering imellem den gamle og den ny Pagt. I Midten sidder en nøgen Mand imellem en Patriark tra det gamle Testamente og Johannes den Døber, der begge peger mod den Korsfæstede. Over dem strækker et 1 ræ sine visne (irene ud til venstre imod Scenerne fråden gamle Pagt og breder tætte, løvrige Grene imod den ny Pagts tilsva­rende Scener til højre. Otte forskellige Scener svarer parvis til hinanden: modtager Moses Lovens I avler, modtager Jomfru Alaria den hellige Aand i en Dues Skikkelse; til Adams o^ Evas Syndefald svarer Soningen ved Lammet; til KobberslangensTil­bedelse den Korsfæstede, og til Sarkofagen med Døden svarer den opstaaende Kristus triumferende med Sejersfane over Død og Djævel. Kun Forkyndelsen tor Hyrderne paa iVlarken staar alene uden Parallel. Denne megen Teologi i Billedform har den gode Bremer­billedsnider ikke udtænkt af sig selv; Titeltræsnittet tra Kristian UFs Bibel (1550) var tidligere lagt frem i Museet under Kiste­ w Fig. 1. Kisteforside, Bremen, omkr. ijéo. Tilh. Hs. Majestæt Kongen. Deponeret i Kunstindustrimuseet. forsiden for at vise Forbilledet, denne var skaaret etter. Vel tænkte ingen, at Lægmænd i Bremen havde kendt den danske Bibel, men da den var trykt af Ludowich Dietz, der havde an­vendt samme Typer og samme Billedstokke (tig. 2) til 1ryk­ning af den plattyske Bibel først i Lybæk 1532-34 og siden i Rostock, var Kompositionen godt kendt i Bremen.2 Helt saa enkelt er Forholdet dog ikke. Hvor stor Overens­stemmelse der end er, vækker tørst Forskellen i den centrale Ciruppes Stillingsmotiver og dernæst de i Kistetorsiden tiltøjede perspektiviske Indskrifttavler, som tilmed er ubeskrevne. Tvivl om et umiddelbart Forhold imellem de to. (Xcffamcnt. QOartuu Cutlpcre. ^Cum* rien ebber Fouem uojftanbe »p emybcrOpittcl/boid? 3ol?anncm ^3ugcnl?a^ gen pomern. M'D'XXXIII Fig. a. Erhard AltdorfFer: Titelblad fra den plattyske Bibel. Lybæk, 15-32-34. Lybæker-Bibelens Træsnit, og altsaa Træsnittene i Kristian lll's Bibel, antages udførte af Erhard Altdorffer,som har anbragt sin Signatur et Par Steder i Bogen.:i Heller ikke han har dog LHOMt\ Fig. 3 Geoffroy Tory (?): Træsnit. udfundet den sindrige Parallellisme mellem det gamle og det ny Testamente. Motivet er en sen-middelalderlig Symbolik med Oldtidsmindelser om Livstræet; det skal hndes fuldt udviklet paa et Maleri i Germanisches Museum tra omkr.14H0 (Nr.136), men sin store Udbredelse naaede det blandt Protestanterne, vel BOGILLUSTRATIONER I KUNSTHAANDVÆRKETS TJENESTE fordi det er en at de faa symbolske Fremstillinger fra Katoli­cismens Tid, som er fri for alle Helgener.4 Den ældste og interessanteste grafiske Fremstilling af dette tig. 4. Pierre Reymond: Emaljefad, 1554. Tilh. Museet i Geneve. Emne har, med Rette eller Urette, været tilskrevet Frankrigs berømte Xylograf og Bogtrykker Geoffroy Tbry5 (Fig. 3). Den bærer Præg at Fontainebleau-Skolens italieniserende Stil med dens slanke Skikkelser og patetiske Bevægelser. Ejendommeligt virker de mange Indskrifter, der torklarer de enkelte Scener, og som ydermere er forsynede med Talhenvisninger til en nu savnet Tekst. Vi genfinder i Forgrunden de perspektiviske Ind­skrifttavler, som vi kender — blot uden Indskrifter — tra Bre­merkisten, ligesomJohannes1 drejede Stilling, idet han peger opad til venstre, mens han ser nedetter til højre; det er klart, at der maa være en Forbindelse imellem Træsnit og Kiste, selv om den er gaaet igennem et Mellemled, vi nu ikke kender. En umiddelbar Benyttelse af det franske Træsnit ser man derimod i Fig. 4, der gengiver et Emaljefad malet i Limoges i 1554 og signe­ret med Pierre Keyviond V Forbog­staver. Naturligvis har den cirkel­runde Flade medtørt en ny Grup­pering at Kompositionens enkelte Fig. >. Sardonyx Camé. Tilh. Bibliothcque Led og trukket Træet uhyggeligt Nationale, Paris. i Højden, men Forbilledet er tulgt indtil Inskriptionerne og de tor Fadet ganske overflødige Side­henvisninger til en Tekst! 1 Limoges havde man en ikke ringe Afsætning til Protestanter i og udenfor Frankrig, og man finder dette Motiv gentaget flere Gange, saaledes ogsaa paa et andet Fad af Pierre Reymond, dateret 1562 og forsynet i Midten med et Portræt af Frans Fs, af Protestanterne meget yndede. Søster Marguerite af Valois. Fig. 5 gengiver en kostbar og pragtfuld Game, der sandsyn­ligvis har benyttet det franske Træsnit til direkte Forbillede. BOGILLUSTRATIONER I KUNSTHAANDVÆRKETS TJENESTE Gemmeskærerkunstenssærlige Forhold, densstore tekniskeVan­skeligheder og dens L døveres hyppigt høje kunstneriske Uddan­nelse gør, at man her maa forudsætte en større Frihed i Forhold til det grafiske Forbillede, end man ellers møder. Det lille For­mat har nødvendiggjort en stor Forenkling af de ti Motiver, Fig. 6. Kisteforside, Bremen, 15^6. Tidligere i Samlingen Roettgen, Bonn. som pusslespil-agtigt er skudt ind imellem hinanden, mens de holdes sammen af den brede Rand. For Klarhedens Skyld ses alle F igurer enten frontalt eller i Profil, og den eneste Diagonal er Kisten ved Adams Fødder. Saa lidt véd man om Gemme­skærerkunstens Historie, at man ikke er i Stand til at afgøre, om denne pragtfulde Sardonyx, der er behandlet med en frem­ragende Dygtighed, er skaaret i Italien, Frankrig ellerTyskland, eller tra hvilket Tiaar den stammer. Anderledes stedbestemte er murfaste Monumentersom et Epi­taph over en Moritz von Donop i Nicolajkirken i den lille thii­ringske By Lemgo. Det er omhyggeligt beskrevet i Aluther's Meisterholzschnitte p.XXXIX, og Muther mener, at en af Slæg­ten von Donop har bragt det franske Træsnit hjem og derefter ladet Epitaphet hugge i Tyskland. I Samlingen Schntittgen lin­des en kolnsk Kaminfrise af Sandsten fra det 16. Aarhundredes sidste Halvdel. Den viserTemaet meget forenklet,saa kun Midt­gruppen træder stærkt frem,mens alle Scenerne fra det gamle og ny Testamente er behandlet som underordnet Staffage. Til Slut skal mindes om det norske (båhuslenske) Billedtæppe, som H. Fett har offentliggjort og T. B. Kielland siden behandlet i en morsom Redegørelse tor Anvendelsen i norsk Folkekunst af Illustrationerne i Kristian Ilfs og Frederik \\ s Bibler.7 Den Mulighed kan ikke afvises, at Bremer-Snedkeren og Væ­verskerne i Bahusien har benyttet et Træsnit, som ikke er kendt, men som har repræsenteret en selvstændig kunstnerisk Bearbej­delse at det franskeTræsnit. Hvor dette Blad skal søges, ved jeg ikke; det kan dog siges med ret stor Sikkerhed, at man ikke vil finde det blandt de talrige Illustrationer, der skyldes Cranach'er­nes Kreds i Wittenberg. Som Lutherdommens vigtigste kunst­neriske Fortolkere har de illustreret mange lutherske Værker og flere Gange anvendt Testamentparallelen som Titel etter Altdorffer's Forbillede. Men deres Gengivelse at denne adskiller sig fra alle andre ved, at iMidtgruppens nøgne Mand (»L'Hom­me« eller »Adamita«) er blevet til to: én som søger Frelsens Vej, og en som bliver stødt ud i et flammende Helvede fyldt at Munke o. a.8 Selv om videre Efterforskninger utvivlsomt vil bringe nye BOGILLUSTRATIONER I KUNSTHAANDVÆRKETS TJENESTE Eksempler tor Dagen paa Testamentallegoriens haandværks­mæssige Benyttelse, maa dog disse være tilstrækkelige. En Gemmeskærer ved et fornemt Fyrstehof, en Billedhugger, der udførte et Epitaph i Thiiringen, og en anden, der huggede et Kaminrelief i Koln, nogle meget borgerlige Billedsnidere i Bremen, Emaljemalere i Limoges og folkelige Billedvæversker i Norge har benyttet det samme Tema i vidt forskellige Ar­bejder, og alle, saa vidt man kan se, gaaende ud fra en ottere gentagen og ikke stærkt varieret Bogillustration, som har været benyttet i Aarene 1530 til 1570 som Titelblad eller paa anden Maade. Dette er ikke nogen kuriøs Kæde af Tilfældigheder, fornø je­lig, men ørkesløs at tortølge. Det viser en væsentlig, men otte upaaagtet. Side af de Værkstedsvilkaar, hvorunder det meste Kunsthaandværk tra Tiden 1500 til 1800 blev til. Vil man vur­dere Kunsthaandværkernes »ærlige Arbejde«, maa man forstaa, baade hvor selvstændigt og hvor uselvstændigt dette har været. Haandværkeren var ikke selv billeddannende; havde han Brug for Billeder, valgte han sit Motiv som Regel etter et Træsnit, et Kobberstik eller en Tegning. HansTrang til personlig Frem­bringen udløstes gennem Arbejdet med at passe Motivet til etter dets ny Bestemmelse, med dets Omsætning i Maleri, i rundpla­stisk eller relietmæssig Form og i det tilsvarende Materiale. Det grafiske Blad gav hans Fantasi et Udgangspunkt og otte en stærk Støtte ved Udformningen af Motivet, men det havde tillige den Dyd, kun i ringe Grad at lægge Baand paa hans selvstændige haandværksmæssige Opfattelse og Udførelse. Den Bremerbilledsnider, der første Gang anvendte Testament­ træsnittet, har tølt det vokse over i og ligesom genskabes ved ham i det ny Stof; virkeligt begrænset har den frembringende Selvvirksomhed tørst været ved Kistetorsidens senere Genta­gelser, hvor dette skete paa Grundlag af en tidligere skaaret Forside og ikke et gralisk Blad; da har det været et Arbejde for Svende og Lærlinge, ikke for den rigtige Mester. Hvor selvfølgeligt selve Laaneforholdet har været følt, viser Titlen til Æsopillustrationerne af Virgil Solis,der melder sig som udførte »allen Studenten, Malern, Goldschmieden und Bild­hauern zu Nutz und Gutem«. Paa Rosenborg ser man et syd­tysk Kabinetskab tra 1580, der har hentet alle sine mange Bibel­scener paa de torgyldte og graverede Kobberplader, som dæk­ker Klappen og Ydersiderne, tra Solis1 meget yndede Billedbibel i Udgaven fra 1565.— En interessant Undersøgelse: Die Erfindung im Reliet, ein Beitrag zur Geschichte der Kleinkunst (1920) at Fru E. Tietze Co?iradt, gennemgaar Wienersamlingens Elfenbensarbejder tra det 17. Aarhundrede og paaviser, at Elfenbensskærerne næsten aldrig har vist Selvstændighed i Opfindelsen at deres Motiver. 1 Reglen var Malerne de motivfrembringende, og Kobberstik ofte Bogillustrationer — etter Malerier var Eltenbensskærer­nes Forbilleder. Undertiden kunde de ogsaa benytte Bronce­plaketter, men et personligt Samarbejde imellem en opfindende Kunstner og Flaandværkeren omtales kun en enkelt Gang, nem­lig Rubens' Hjælp til hans unge Elev, Billedhuggeren og Elten­bensskæreren Faid'herbes. Fru Tietze slutter med at fremhæve Farerne ved at overse dette Forhold, hvorat eksempelvis skal anføres, at en konstrueret Udviklingsgang hos en Elfenbens­ Fig. 7. Meissner Porcelænskrus, ca. 17a Skænket Kunstindustrimuseet af Kammerherre R. Krag. skærer har vist sig blot at bero paa en skiftende Tilbøjelighed hos ham ved V alget at Forbilleder. At Haandværkerne fremdeles i det 18.Aarhundrede benyttede grafiske Arbejder og ikke mindst Bogillustrationer i udstrakt Grad, skal nogle Eksempler vise. Uden et kobberstukket Mellemled havde en iMeissner iMaler under Herold's Ledelse c. 1725 været ude af Stand til at gengive det Prospekt af Helsingør med Kronborg, der findes paa Porce­lænskruset Fig. 7, og Forbilledet er — som C. A.Jensen har gjort opmærksom paa — Øresundsbladet fra C. Prospekter fra Danmark, der udgavesaf Wolff iAugsburg omkr.1720 (Fig. 8). Den nuværende Ejer af de afbildede Fajancefliser (Fig. 14) saa, da han fandt dem, at de hver illustrerede en bestemt Øvelse i Ridning; den tørste Courbette,n, et Spring i den høje Skole udført i rejst Stilling paa Bagbenene, den anden en, ligeledes skolemæssigt udtørt. Volte til højre. Ved en Gennemgang af det 18. Aarhundredes Rideskoler fandt han Forbillederne i Par­ / roceVs Stik (Fig. 11-12) til Gueriniere's »Ecole de cavalerie«, første Gang udgivet i 1742. Yngre end denne Dato véd man deretter,at Fliserne maa være. Fremdeles giver Paavisningen et Fingerpeg om, at de to fundne har hørt sammen med andre Fliser med Volter baade til højre og venstre, Pésader, Caprioler, Croupader, kort sagt. Fremstil­linger at baade den høje og den lave Rideskole; og man kan tillige forestille sig disse Rideskole-Fliser anvendte som en hel Vægbeklædning i et Jagtslot paa samme Maade som Fliserne paa Eremitagens smukke Trappe tra 1730'erne. BOGILLUSTRATIONER I KUNSTHAANDVÆRKETS TJENESTE I 5 I vore Dage gaar man vel i Reglen anderledestil Værks; Kunst­nere maler en springende Hest fuld af Fyrighed saa at sige umid­delhart paa Flisen og uden fremmede Forbilleder for Øje. Der Fig. 8. Øresund, Stik efter C. Marselis. er dog en Stil i Fortidens Arbejder, som ikke kommer igen i vore Dages, og man fristes til at tro,at den sikrere Sammenhæng imellem Opfattelse, Malemaade og Materiale tildels har sin For­klaring i, at Opgaverne toges mere bundne og begrænsede. Det 18. Aarhundredes Lakmøbler og Porcelænsgenstande de­koreredes — som en Mindelse om deres Oprindelse tra Østen ­ •tål — i.. Fig. 9. Sultangruppe. Den kgl. Porcelænsfabrik. Efter 1787. Tilh. Kunstindustrimuseet. Fig. 10. Le Hay: Recueil d'estampes representant differentes nations du Levant, 1714, Tavle 2. otte med eksotiske Motiver, der formidledes ved grafiske Blade og illustrerede Rejseværker. Le HayogFerriors »Recueil d'estam­pes représentant difFerentes nations du Levant« (1714) kendtes i adskillige Porcelænstabriker, og i vor kongelige Porcelæns­tabrik udførtes i 1787 efter dens anden Tavle — med visse Laan fra Tavle ét — den kendte Gruppe af Sultanen fulgt af sin sorte Eunuk (Fig. 9-10). Den tilsvarende Sultanindegruppe stammer fra sammeVærks tredjeTavle, men en Del fremmede Momenter gør det sandsynligt, at der tillige som Forbillede har været be­nyttet en Fiirstenberger-eller Meissner-Gruppe efterdette Stik; Laanevirksomheden indenfor de keramiske Fabriker var i mange Tilfælde saa kompliceret, at en Udredning af de enkelteTraade ikke er mulig. I Oslo Kunstindustrimuseum findes en stor ægformet Laag­vase (Fig. 15) med Blomster i Relief af den Art, Søreii Prenss plejer at faa Æren for; den hører til de mange smukke Prøver paa dansk Porcelæn, som findes i denne udmærkede norske Sam­ling. Den i en Oval malede Scene er katalogiseret som: Nymfe Hvgter for en Faun." I det hele er figurlige Scener ikke almin­delige paa dansk Porcelæn, der naaede saa højt i sit Blomster­maleri efter Naturen og efter Kobbere. Men paa et Stel (Fig. er 16-17), ialt dekoreret med 14 udmærket malede Figur­scener, og som næsten uskadt er bevaret med sit gamle Skrin i Kunstindustrimuseet, finder man ligesom paa Vasen i Oslo en Nymfe flygtende for en Faun. Da dette Frokoststel tidligere har tilhørt Grevinde Damiemcmd, er der Grund til at tro, at det er det samme, som i Fabrikens Bøger nævnes saaledes: »1789 -No. 330. Et antique (saaledes betegnes disse Former til Forskel Fig. ii. Courbette. Fig. 12. Volt Efter Parrocel's Stik i Guerinicre's École de cavalerie, 1742 Fig. 13. Salmacis og Hermafroditen; Alpheus og Arethusa; Stik efter C. Monnet og Morcau fra Les Métamorphoses d'Ovide, 1-4, Paris 1767-71. fra de mere buttede og buede) Frokoststel med brogede ovidiske Stykker med en bred arabesque-graveret Bort med Guldkam. 27 Fe­bruar 119 o solgt til Hs. Majestæt Kongen 1 o Stykker (hvorved samhørige Kopper og Underkopper, Sukkerskaal og Laag osv. hver regnes ix)r 1 Stk.) 400 Rdl.« Fabrikens første Maler Frederik Christian Camrath, der anfø­res som Maler herat, har tidligere udfort to andre Frokoststel med ovidiske Fabel-Stykker, det første i 1787 (grønt med å la grecque Guldkant), det andet i 1788 (en blaa Pond med en å la grecque Guldkant), der begge solgtes til Kronprinsen. Paa vort Stel er den forgyldte Arabesque malet paa en bred chokolade­brun — den Gang kaldte man det etruskisk-brun — Fond. Man kan vel ikke sige, at denne brede brune Bort er særligt indta­gende, men alligevel er det hele Stel usædvanlig pompøst og pragtfuldt. Fn Gennemgang af det kongelige Biblioteks illustreredeOvid-Udgaver fra det 18. Aarhundrede viste, at samtlige Scener paa Stellet var hentede fra den berømte Firebinds-Udgave i Kvart af Metamorfoserne, der udkom i Paris i 1767-71 og er illustre­ret med Stik efter de bedste Bogillustratorer fra den Tid: Bou­cher. Fisen, Moreau le jeune, Gravelot, ChofFard o. a. (tig. 13). Ovids Metamorfoser var ikke den Gang en ret ulæst Klas­siker, men en af Aarhundredets Yndlingsbøger, og ifølge Hol­berg (3. latinske Fpistel) »er Ovid i alles Hænder, hans Meta­morphoses læses atter og atter af Digtere, Malere, Billedhuggere, Lægtolk og Lærde«. Den kostbare Udgave i lire Bind naaede ud til \ ærksteder og Fabriker i et fransk Optryk af Illustrationerne med en meget for­ BOGILLUSTRATIONER I KUNSTHAANDVÆRKETS TJENESTE I 9 kortet I ekst (nævnt hosCohen)og i enkunstnerisk meget ringere tysk Piratudgave med latinsk Titel og latinske Billedunderskrit­ter, hvoraf Kunstindustrimuseets Bibliotek ejer et Eksemplar.10 Disse Illustrationer har været kendte i begge de to Fabriker, Fig. 14. Fajancefliser; 18. Aarh. Tilh. Hr. Overdyrlæge Friis, København. som staar vor danske Porcelænsfabrik nærmest. Fra Fiirsten­bergerfabriken kendes saaledes et lille indrammet »Tableau« torestillende Salmacis og Hermatroditen som Fig. 1 3 (Scherer Fig. 66), og Berlinerfabriken har benyttet Metamorfoserne til Dekorering baade af et mindre Frokoststel og et helt Bordser­vice, det første i 1782, det andet i 1783, og begge fremstillede til Fabrikens Beskytter og Opretholder, Frederik den Store.11 Da Arveprins Frederik, der var meget interesseret i den køben­havnske Fabriks Ledelse, besaa Berlinerfabriken den 17. August 1785, har han muligvis hørt om disse Stel med ovidiske Scener og efter sin Hjemkomst gjort opmærksom paa de franske Illu­strationers Anvendelighed. Om Stellene fortæller Berlinerfabrikens daværende Leder Grie­ninger^1 at den gamle Konge havde ladet en Herre fra Fabriken komme til sig i Potsdam tor at diktere ham »i hans Skrivetavle«, hvad han ønskede malet paa dette Stel. Alen da denne »ikke var en Mytolog«, var det bagetter umuligt at torstaa, hvad han havde nedskrevet, og »at sporge igen om Kongens Mening vilde næppe være blevet godt optaget«. Da Stellet var færdigt og afleveret, blev Resultatet, at Kongen var utilfreds med det og med Fa­brikens Malere, »fordi de ikke studerede Mytologien flittigere«. Undersøger man Stellet, forstaar man Malernes Fremgangsmaade og KongensMisfornøjelse: de har taget rent dekorativt paa Op­gaven, malende et Steds Iphigenias Ofring med Udeladelse at Handlingens Midtpunkt Venus i Luften, der frelser Iphigenia op til sig, og et andet Sted tagende den harmfuldt straflende Apollo fra Scenen, hvor han lader Marsyas levende flaa, og anbringende ham som Forgrundsstaflageved Siden af Narcissus, mens denne spejler sig i Vandet (Sig. Lenz1v. 149-152). Kompositionsmæssigt var disse og andre Forandringer vel mo­tiverede at den nye Anvendelse, men de har ikke behaget den gamle Konge, der kendte baade sin Ovid og sine franske Bøger, og de er undgaaede at Camrath paa det danske Stel. Da det personlige Samarbejde imellem Kunstnere og Haand­værkere i det 19. Aarhundrede knæsattes som den rette Vej til Fremstilling at det bedste Kunsthaandværk, degraderedes sam­tidigt Benyttelsen at graflske Forbilleder i det kunstneriske Om­dømme. Men før dette sker, ser vi den gamle Praksis sætte en > 4 Fig. 15-. Vase, Den kongelige Porcelænsfabrik. Tilh. Kunstindustrimuseet i Oslo. Frugt her i Landet, som »i sin Vovethed, i sin Naivetet og i sin uomtvistelige Originalitet« trods alt er en af den gamle konge­lige Porcelænsfabriks og i det hele af dansk Kunsthaandværks mærkeligste Frembringelser. Flora Danica Stellet skal efter en gammel Tradition have væ- Fig. 16. Flødekande. Den kongelige Porcelænsfabrik, 1789. Tilh. Kunstindustrimuseet. ret bestemt for Catharina 11 af Rusland, men blev tørst færdigt mange Aar efter hendes Død. Mon det ikke fra Begyndelsen har været bestemt til det danske Hof? Flvor naturligt har det været den Gang at dekorere KongensSpisestel med Rigets Blom­ster, saaledes som man saa dem gengivne i det beundrede Flora Danica Værk, der paa den Tid var under Udgivelse. En at Fa­brikens dygtigste Malere (Bayer) gav gerne alle sine Evner der­til, og Fabriken sparede hverken Penge eller Arbejde derpaa. BOGILLUSTRATIONER I KUNSTHAANDVÆRKETS TJENESTE 2 3 Ettertiden har vurderet andre at Fabrikens Frembringelser højere; hvad der den Gang var naturligt, tandt man senere pe­dantisk,som de smukt skrevne Henvisninger, der staar paa hvert Stykkes Bag-eller Underside og oplyser om det atbildede Blad Fig. 17. Tepotte. Den kongelige Porcelænsfabrik, 1789. Tilh. Kunstindustrimuseet. i det botaniske Værk. 1 Fabriken i Tournay maledes i 1787 et Fuglestel til Flertugen af Orleans etter det paagældende Bind i Buftons Histoire naturelle, og under hvert Stykke skreves Fug­lenes Navne i Guld eller sort, ligesom der skal findes en Hen­visning til Englænderen Catesbv's Værk paa hvert enkelt Stykke af et med Fisk o. a. dekoreret Service, som Capo di Alonte Fa­briken ved Neapel udførte omkr. 1772.12 Videnskabelige Bogillustrationer med al deres nøjagtige De­taljerigdom, trofast gengivne i smukke Farver og med Sans for deres dekorative Anbringelse paa et Spisestels forskellige For­mer, stod den Gang for mange Ledere af Europas Porcelæns­fabriker, og med Rette, som et beundringsværdigt Vidnesbyrd om Dvgtighed. At det dog var for stor en Anspændelse af den gamle Værkstedspraksis stod ikke klart. Kravene var paa denne iVlaade baade for præcise og for uensartede, og det var ikke muligt at skabe en kunstnerisk Enhed af et testligt Porcelæns­stel og videnskabelige Illustrationer. Resultaterne, som Flora Danica-Stellet viser, blev vel respektindgydende, men alligevel utilfredsstillende. Dette rummer dog ikke en Dom over den gamle Fremgangs­maade; denne havde sine Farer, som enhver anden, men meget gediegent og naturligt Kunsthaandværk, frembragt igennem tre Hundrede Aar, vejer tungt til dens Gunst. EFTERSKRIFT Min Formodning om, at andre Arbejder efter Testamenttræ­snittene vilde dukke frem, har allerede under Korrekturen vist sig at holde Stik. Auktionen den 13. November i Køln over Samlingen Roettgen indeholdt en groft, næsten bondsk skaaren Kisteforside, der efter Kataloget er gengivet her som Fig. 6. Kisten er dateret 1556 og hører sikkert hjemme i Egnen om­ kring Bremen, men dens mange torklarende Indskritter — alle plattyske paa Skriftbaand eller -Tavler — viser et Forhold til det franske Træsnit, der synes at overflødiggøre Hypotesen om et torsvundet Mellemled. BOGILLUSTRATIONER I KUNSTHAANDVÆRKETS TJENESTE 2 ) 1 Brinckmann i Hamburgisches Museum fiir Kunst u. Gewerbe, Jahresbericht 1898. 2 L.Nielsen, Dansk Bibliografi 1482-1550; 1919. Kirkehistoriske Samlinger 2, 398. 8 Altdorffers Signatur findes i Illustrationen til II Mosebog 25 Cap. fol. XXXVII og desuden paa den pragtfuldt trykte Titel til Profeternes Bøger: De propheten alle Dudetsch, der ikke er anvendt i Kristian III's Bibel. Træsnittene til det ny Testamente skyldes næppe Altdorffer. 4 Bergner, Kirchliche Kunstaltertiimer in Deutschland, 1903, 549 ff. og Måle, L'art religieux de la fin du Moyen-Åge, 1908, 304 f. 5 R. Muther, Meisterholzschnitte, Tavle 163. A. Bernard, G. Tory, 1857, f­ (> E. Babelon, Catalogue des camées ... de la Bibliothéque Nationale, 1897, No. 402. ' Witte, Bildwerken der Sammlung Schniittgen. Norsk bokkunst 1918. 8 Testamentallegorien er anvendt paa en Titel i Martin L'empereurs flamske Bibel allerede 1530 (gen­taget i hans, »Martinus Cæsar's«, latinske Bibel 1534 i det kgl. Bibliotek), men som et pauvert udført Fod­stykke til en Titelramme. Hans Luffts Wittenberger Udgave af Luthers Bibel 1541 har den Cranachske Varia­tion af Testamenttitlen (30 cm h.); Sacrae scripturae . . . Byblia . . . Leipz. Wolrab, 1544, har den ligeledes, men Træsnittet er 3 cm mindre end det foregaaende. P. 60 og 65 er Illustrationerne signerede med Georg Lembergers Initialer, og Cranach'ernes kendte vingede Slange findes paa Evangelistportræterne, Johannes' des­uden forsynet med 1540. En ringe Gentagelse af Testamenttitlen dateret 1552 findes i Luther: In primum librum Mose enarrationes, Niirnberg 1555. 9 Kristiania Kunstindustrimuseum: Chr. Langaards Gave, 1923, Nr. 136. 10 Ovidii metamorphoses aeri incisae ad exemplar optimorum gallicae gentis pictorum Parisiis s. 1. & a. Paa Choffard's Slutvignet er de franske Kunstneres Navne erstattede med den kendte Augsburgerforlæggers: J. G. Hertel exe.og en Række Augsburger-Kobberstikkeres som G.L.Hertel sc., C.Thelott sc., J.Thelott sc. o. a. 11 G.Lenz, Berliner Porzellan, Die Manufactur Friedrich des Grossen 1763-1786, 1-2,1913. C.Scherer: Das Fiirstenberger Porzellan, 1909., E.Hannover, Keramisk Haandbog, II, 2, 1924, 333 og 384; Marc Catesby, The natural history of Carolina, Florida & Bahama islands, 1-2, 1754.