EN BOGSAMLING I EN JYDSK 
PRÆSTEGAARD* 

AF J. RICHTER 
Pastor J. Richter i Vejen fortæller i det følgende om sin 
Bogsamling, et typisk Studiebibliotek med forskellige 
Specialer, særlig dansk Personalhistorie og Folkeminder. 
R
N forlængst afdød gammel jydsk Præst skal have sagt: »I Sognet bør Præstegaarden være Midtpunktet, og Præstens Studerestue bør være Præstegaardens Centrum«. Hvis han havde fortsat denne Tankegang, vilde han sagtens — i Betragtning af, at man ikke ret vel kan studere uden Bøger — være kommen til den Slutning, at Præstens Bogsamling maa af alt Løsøre i Sognet være det vigtigste og uundværligste. — Det vilde selvfølgelig være en Overdrivelse. Men paa den anden Side kan det ikke nægtes, at der i mangen stille Studerestue i vore Præstegaarde er sket Beredelse til at bringe god og sund Opbyggelse og Oplysning ud i Befolkningen, vel ogsaa stundom frembragt Arbejder af videnskabelig \ ærdi. Og dér har Bøgerne været Præstens gode Hjælpere. 
Kaster vi i al Korthed et Blik ud over Bogbestanden i vore Præste­gaarde siden Reformationen, da har den — set med Nutidsøjne — i det første Hundredaar vistnok sjælden været imponerende, hvad Tallet angaar. En Fortegnelse over Præsternes Bogsamlinger i V en­delbo Stift, som Biskop Oluf Chrysostomus udbad sig omkring Aar 1550, viser, at et Par enkelte Præster drev det til en Bogsamling paa henholdsvis 37 og 3 5 Bind, de fleste ejede under 20, en enkelt kun 4 — fire! — Bind*. Indholdet var udelukkende teologisk eller 
* Kirkehist. Saml. 3.R. I i6j f. 
H5 opbyggelig Literatur og for den allerstørste Dels Vedkommende paa Latin. I de andre Stifter har det næppe staaet bedre til. — 1det 17de Hundredaar var der vel Fremgang, og nu begynder Humaniora og­saa at finde Indgang 1 Præstebibliotekerne. Vi kan her nævne Peder Syv i Hellested (f 1702), hvis ypperlige Bogsamling naaede op paa 1800 Bind5 ligeledes hans Ven og Nabopræst Jorgen Sorterup i Ly­derslev (f 1723), hvis Bogsamling, saavidt vides, var endnu større. Den vendsysselske Præst Frands Michelsen Vogelius i Aasted (11702) skal ogsaa have ejet en udsøgt Bogsamling*. Paa den anden Side maa man undres over, at en saa kundskabsrig Mand som Biskop Jens Bircherod i Aalborg (f 1708) ikke efterlod sig noget særlig stort Bibliotek . Længere frem, i det 18de og 19de Hundredaar, vokser Præstebogsamlingerne saavel i Størrelse som i Lødighed. Men Ilde­brand og Uforstand hos Arvingerne har sikkert ødelagt meget. Kom­mer vi op til vore Dage, vil en Samling som Pastor A. Jantzens i Gentofte (f 1917) paa over 9000 Bind mangeartet, men særlig per­sonalhistorisk Literatur vistnok fremvise Rekorden. — løvrigt kunde Spørgsmaalet om danske Præstebibliotekers Historie gennem Tiderne sikkert tiltrænge en udførlig og indgaaende Be­handling. 
Naar jeg efter venlig Opfordring fra »Bogvennen«s Redaktør møder frem med en Skildring af min Bogsamling her i Vejen Præste­gaard og dens 1 ilblivelse, sker det uden alle Fordringer paa at faa den fremhævet som noget ualmindeligt. At den kvantitativt er ret betydelig, vil jeg selvfølgelig ikke nægte^ men dermed er ikke ret meget sagt, hvis den ikke i kvalitativ Henseende duede synderligt. Det tror jeg dog, den gør, om end efter temmelig beskeden Maale­stok. Naar man er Bogsamler con amore, gror Bogmængden op lidt efter lidt som Sæden paa Marken om Vaaren, saa man — næsten 
* Saml, t. jydsk Hist. og Topografi III 265. 
** Sstds. S. 227. 
uden at forstaa »hvorledes« — efter de hurtigt skridende Aars For­løb ser sig omringet af bogfyldte Reoler. Saaledes er det gaaet mig, der siden mine helt unge Aar har haft Bøger kær og med Tilside­sættelse af andre Krav til Velvære har faaet min Samling øget og atter øget, saa den nu er paa omtrent 6500 Bind — et nøjagtigt Tal kan jeg ikke opgive. Største Delen har jeg erhvervet for rede Penge, deriblandt navnlig ikkesaa lidt gennem udenlandske Antikvariater — NB. for Verdenskrigen —, endvidere en Del gode Ting som Arv efter min i 1913 afdøde Svigerfader, Borgmester C. P. C. Schjørring i Kolding, ligeledes som Gave fra forskellige, deriblandt fra min gode Ven, Bibliotekar Poul Bjerge, som bestyrer Askov Højskoles store Bibliotek. I det følgende vil jeg hist og her komme til at an­føre saadanne, tit særdeles værdifulde Boggaver. Endelig har jeg i de sidste 20 Aar erhvervet mig en Del god ny, særlig personal­historisk Literatur som Anmelder ved »Højskolebladet«.— De Pri­ser, jeg i sin Tid har maattet udrede for udenlandsk antikvarisk Li­teratur, staar mig kun undtagelsesvis i frisk Minde. Paa indenlandske Bogavktioner har jeg kun meget sjældent ladet noget indkøbe til 
min Samling. 
En Hovedplads i min Bogsamling indtages af personalhistorisk Li­teratur — vel omtrent 2000 Bind. Jeg skal ikke trætte mine Læsere med at opregne de til personalhistorisk Studium uundværlige, ja næ­sten selvfølgelige Haandbøger, men indskrænke mig til at nævne nogle, til hvilke og til hvis Erhvervelse der knytter sig særlig In­teresse. Afdøde Arkivar A. Thiset, med hvem jeg traadte i Brev­veksling i Begyndelsen af 1890'erne, viste mig den store \ elvilje at overlade mig Hæfterne af sine »Stamtavler over danske Adelsslæg­ter« (Særtryk af Adelsaarbogen) først for et ringe Beløb, siden fuld­stændig gratis, idet jeg — som han udtrykte sig — glædede ham med at meddele ham Rettelser og I ilføjelser til Stamtavlerne paa enkelte Punkter. Jeg gemmer en hel Del Breve fra ham, alle skrevne 
med hans ualmindelig pyntelige Haandskritt, hvori han udtaler si^ om dunkle Punkter i denne eller hin Adelsslægts Historie o. s. v. Gennem de senere Udgivere af Adelsaarbogen har jeg aarlig erhver­vet alt det senere Udkomne af Stamtavle-Hæfterne. — Af »Sam­fundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie« har jeg væ­ret Medlem siden dets Stiftelse i 1879 0g besidder da en fuldstændig Række af »Personalhistorisk Tidsskrift«. — I 1890'erne traadte jeg i forbindelse med daværende cand. jur. (nuværende Museumsdirek­tør) E.F.S. Lund i Anledning af hans Portræt-Katalog »Danske ma­lede Portræter«, i il dette store og smukke Værk, som jeg betragter som en af min Bogsamlings Perler, har jeg i Aarenes Løb indsamlet et betydeligt Stof, idet jeg hos Familier, der var Hr.Lund — til Dels ogsaa mig selv — fremmede, opsøgte, opmaalte og beskrev Portræt­malerier, som var i deres Eje, ligesom jeg tilføjede personalhistoriske Notitser. Meget af dette Stof henligger endnu utrykt i Hr. Lunds Samlinger; og selve Værket synes desværre alle Dage at skulle blive en 1 orso. — I 1907 havde jeg en overraskende Oplevelse. Under et Besøg i Askov Højskoles Bibliotek faldt et nys udkommet stort, billedprydet \ ærk mig i Hænde: A. Halling: »Meine Vorfahren und ihre \ erwandtschaften« I-II, som lige var tilsendt Biblioteket som Gave fra forfatteren. Jeg opdagede, at nogle af mine »Vor­fahren« ogsaa hørte til Forf.s »Verwandtschaften«. Ved Henven­delse til f orf., den senere afdøde Geheimer Medizinalraf Dr. Hal­ling i Gliickstadt, modtog jeg da som Gave et Eksemplar af Værket, som indeholder en Mængde danske Biografier og er udarbejdet med Støtte fra danske Historikere; det er dediceret til daværende Rigs­arkivar \ . A. Secher. Gaven var ledsaget af en elskværdig Tak for Tilsendelsen af et Portræt af en af vore fælles »Vorfahren«. 
At fremhæve Enkeltbiografier indenfor min store Samling vilde falde mig vanskeligt. Maaske kunde jeg nævne en ret righoldig og god Literatur om H. C. Andersen, Grundtvig og Øhlenschlager samt de af Kunstforeningen i København udgivne Kunstnerbiogra­fier (Eckersberg, Købke, Marstrand, Constantin Hansen). Men ende­lig maa til personalhistorisk — og kulturhistorisk — Literatur ogsaa henregnes en stor Samling Lejlighedssange og Viser, dels indbundne i 4 voluminøse Bind, dels uindbundne; thi selv om den indeholder Sange af uomtvistelig lyrisk Værdi, uanset Lejligheden (som Sangene ved Øhlenschlægers Jordefærd, fra Studentermøderne i Christiania 1851 og i Upsala 1856), er Hovedmængden dog Viser, digtede til forskellige Lejligheder, hvor private Hjem eller offentlige Institu­tioner har fejret en Fest. Denne Samling, som jeg personlig har for­øget, arvede jeg i sin Tid efter min førnævnte Svigerfader, Borg­mester Schjørring i Kolding, som i det lange I idsrum fra 1848 til 1912 deltog i de paagældende Festligheder, først som Akademiker, siden som Politiker, som juridisk og kommunal Embedsmand og som Familiefader og Flusven. Jeg antager, at en saadan Samling nu næppe findes ret mange Steder udenfor vore offentlige Biblioteker. 
Af ikke-nordisk personalhistorisk Literatur rummer min Bogsam­ling nogle Forfatter-Biografier og nogle Aargange af genealogiske 
Tidsskrifter. Det er da ogsaa fra Udlandet, jeg har maattet anskaffe mig Værker, som behandler Genealogiens 1 eori, som O. Lorenz: »Lehrbuch d. Genealogie«, Ed. Heydenreichs »Handbuch d. Ge­nealogie« I-II og et Par Værker, der er udarbejdede med Tilknyt­ning til statsretslige Problemer o. s.v. 
Min Syslen med saadanne Emner førte mig ret naturligt ind paa Studiet af Heraldik, Sphragistik og Diplomatik samt — som Sidefag til sidstnævnte — Valæografi, hvorom da ogsaa min Bogsamling bæ­rer Vidne. Kun enkelte Værker skal jeg her nævne: Phil. Jac. Spe­ners store Foliant Insignium theoria seu Opus heraldicum I-II (1717), som jeg i 1892 erhvervede fra et tysk Antikvariat forden ret rimelige Pris af 9 Kr.; endvidere G. A. Seylers store »Geschichte der Heral­dik« (1885-89) og hans »Geschichte der Siegel« (1894)5 F. Haupt­manns udmærkede »Das Wappenrecht« (1896), A. Giry: »Manuel de diplomatique« (1894). — Paa vor hjemlige Grund er der jo ikke groet meget af disse Fags Literatur^ dog glæder jeg mig over at eje bl. a. Thiset & Wittrup: »Nyt dansk Adelslexicon« med den hertil hørende Vaabenbog af H. Storck. 
Et Foredrag, som jeg i Marts 1916 hørte Politilæge Søren Hansen holde i »Samf. f. dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie«, vakte min Opmærksomhed og Interesse for den store Betydning, som Arveligbed — baade fysiologisk og psychologisk — har indenfor Slægterne. Fra denne Interesse stammer Anskaffelsen til min Sam­ling af Bøger som Ludw. Plate; »Vererbungslehre« (1913), Røb. Sommer: »Familienforschung und Vererbungslehre« (1907), V. Ga­lippe: »L'hérédité des stigmates de dégénérescence et les families souveraines« (1905), Aug. Brachet: »Pathologie mentale des rois de France 852-1483« (1903), Belgieren Osw. Rubbrecht: »L'origine du type familial de la maison de Habsbourg« [om den berømte Habsburgske Underkæbe] (1910). 
Af topografisk Literatur har jeg de 3 første Udgaver af J. P.Trap's »Danmark« og hans »Hertugdømmet Slesvig« (18(54)5 endvidere en ret righoldig Samling af Literatur, henhørende til Københavns Hi­storie, saavel Byens almindelige som de enkelte Bydeles og Kvar­terers Historie. Som hidtilværende Medlem af de fleste af vore historiske Amtssamfund har jeg de af disse udgivne Aarbøger. End­videre nævner jeg historisk-topografiske Beskrivelser af vore Pro­vinsbyer, Landsdele, Landsogne og Flerregaarde. 
Ogsaa hvad min Bogbestand af Literat ur historie og Literaturkritik angaar, maa jeg begrænse min Omtale stærkt. Hovedværkerne for de nordiske Landes og Tysklands Vedkommende vil man finde paa mine Reoler^ heller ikke mangler Hovedværkerne i den alminde­lige Verdensliteraturs Flistorie. Specialskrifter om vore hjemlige For­fattere har jeg indordnet under Rubrikken »Personalhistorie«5 hvad de fremmede angaar, har jeg en Del om Shakespeare og Goethe. — I denne Forbindelse maa jeg ogsaa nævne Tidsskriftet »Edda« (Aar­gangene 1914-20) og Georg Brandes's Samlede Skrifter (I-XVII). 
Saavel Teatrets som Musikkens og Skolens Historie er godt repræ­senteret i min Bogsamling. Og det samme gælder Billedkunstens Hi­storie, baade den almindelige og den specielle. Her har jeg med særlig Interesse syslet med den kirkelige Kunst og Kunstarkæologi. Man vil hos mi'g træffe en Del fremmedeTidsskrifter (»Christliches Kunstblatt«, »Zeitschrift f. christl. Kunst«, »Kult och konst«) samt Værker om den kirkelige Kunsts Historie (som F. X. Kraus: »Ge­schichte d. christl. Kunst«, som desværre aldrig er bleven fuldført, Emile Male's to ypperlige Værker om den religiøse Kunst i Frank­rig i Middelalderen o. s.v.). 
Ogsaa hvad den almindelige — politiske og kulturelle — Tids­historie angaar, er min Bogsamling overmaade vel forsynet. Det er særlig Værker, der henhører til de nordiske Folks Historie, jeg har samlet. Jeg skal her forbigaa Hovedværkerne (Saxo, Huitfeld, Suhm 
o. a.) og de lange Rækker af historiske Tidsskrifter, som indtager en betydelig Plads i mine Reoler, men kun nævne nogle af de til indgaaende videnskabeligt Studium uundværlige Hjælpemidler som »Acta pontificum Danica«, Erslevs »Repertorium diplomaticum« og hans »Testamenter fra Middelalderen«, forskellige specielle Di­plomatarier, Kancelliets Brevbøger o. s. fr. 
Af sekundær Betydning i min Samling — men dog repræsen­teret af gode Hovedværker og nogle Specialværker — er den geo­grafiske og etnografiske Literatur. Det samme gælder Naturfagene og den socialpolitiske Literatur. 
Nært Bekendtskab og Venskab med vor fremragende Folkeminde­forsker Dr. H. F. Feilberg (d. 1921) i det nærliggende Askov, hvem jeg hyppigt gæstede i de sidste 27 Aar af hans Liv, uddybede min allerede tidligere vakte Interesse for FolkemindestMåitv. En ret rig­holdig Samling hos mig af derhenhørende Literatur bærer Vidnes­byrd derom. Jeg nævner først vore danske Samlinger: Nyerup's og Rahbek's »Udvalgte danske Viser fra Middelalderen« og Svend Grundtvig's — af Axel Olrik o. a. fortsatte — »Danmarks gamle Folkeviser«. Evald l ang Kristensen, med hvem jeg for en Del Aar siden havde nogen personlig Forbindelse, er hos mig repræsenteret af hans mangfoldige Bind af Eventyr, Sagn, Folkeviser m. m. End­videre kan nævnes ridsskriftet»Skattegraveren« og denstore Række Skrifter, som »Dansk Folkemindesamfund« har udgivet, de svenske 
Tidsskrifter »Fataburen«og »Folkminnen och folktankar«, de tyske »Am Ur-Quell«,»Zeitschrift f.Volkerpsychologie u.Sprachwissen­schaft« o. s. v. Af ældre folkloristisk Literatur, til Dels i nyere Ud­gaver: »Gesta Romanorum« (ved H. Oesterley), Gervasius af Til­bury's »Otia imperialia« (ved Felix Liebrecht) o. li. Her kan maaske være Grund til ogsaa at nævne det store tyske Samleværk »Das Klo­ster, weltlich und geistlich« i 13 Bind, et Værk, som nu vistnok er vanskeligt at opdrive, selv antikvarisk. Jeg erhvervede det i 1893 fra et tysk Antikvariat for en Pris af 60 Kroner. Af dets meget bro­gede Indhold kan anføres ældre tysk Folkeliteratur som Sebastian Brandt's »Narrenschiff«, Thomas Murner's »Schelmenzunft«, Jo­hann Fischart's »Geschichtklitterung«, »Der Theuerdank«, Faust-Bøgerne; endvidere »Festkalender«, »Volksmythologie« o. s.v.— Indenfor Folkeminde-Rubrikken nævner jeg ogsaa A. P. Berggreen's store 1i-Binds Værk »Folke-Sange og Melodier, fædrelandske og fremmede«. 
Sproglige Studier har jeg syslet med i mange Aar og har da samlet ikke saa lidt Literatur paa dette Omraade. Mange gode Impulser i denne Henseende har jeg modtaget som Medlem af en lille sproglig­historisk Forening (oprindelig en Afdeling af »Selskab for germansk Filologi«), hvis Medlemmer hovedsageligvar Lærere paa Askov Høj­skole, hvor de fleste maanedlige Møder holdtes, og hvor bl. a. før­nævnte Dr. H. F. Feilberg og Dr. phil. Marius Kristensen talte over sproglige eller folkloristiske Emner. Som Medlem af »Universitets-Jubilæets danske Samfund« ejer jeg de mange af dette Samfund ud­givne Skrifter — saavel Udgaverne af ældre danske Forfattere som Ordbøgerne (Kaikar, Feilberg) og Dialekt-SproglæreVne (P. K.Thor­
sen o. a.). Ligeledes den lange Række »Studier til Sprog-og Old­tidsforskning«, som »Filologisk-historisk Samfund« udgiver. Et Par smukke latinske Klassiker-Udgaver har jeg: Plautus'sComoediæsuper­stites XX (Amstelodami 1652;Typis Ludovici Elzevirii!) ogTerents's Comoediæ sex'(Hafniæ 1696). Disse to Bøger blev mig foræret af en af mine daværende Kammerater i Aarhus Katedralskole i 18675 ved en Udrangering af gamle Boger fra Skolens Bibliotek havde han købt dem for en billig Penge. 
Ligesom der undertiden hos en Vandringsmand i Bjærg-eller Skovegne kan opstaa en Lyst til at vandre ad en mindre befærdet Sti, hvor maaske interessante Opdagelser venter ham, saaledes har jeg stundom under Arbejdet med et eller andet af de fremmede Hovedsprog faaet Lyst til at se lidt »indenfor Døren« hos en af­sides liggende Gruppe indenfor vedkommende Sprog. Saaledes blev min Interesse engang fængslet af den lille rætoromanske eller ladin­ske Sproggruppe. Maaske tør jeg her nævne lidt af, hvad jeg har indenfor denne lidet dyrkede Literaturgren. Foruden Th. Gartner's store »Ratoromanische Grammatik« (Heilbronn 1883) og et Par Værker (af Andeer og Rausch), som behandler Sprogets og Litera­turens Historie, har jeg en lille, meget tarveligt udstyret »Caiender Romontsch per igl onn 1901« (Mustér) og en meget gammel, i Aare­nes Løb kendelig stærkt benyttet Oversættelse af Davids Salmer (Ba­sel 1661). Oversætteren, den højt ansete Dr. jur. Lurainz Wietzel 
(d. omtr. i(58o), har skilt sig ypperligt fra sit Arbejde. Bogen erhver­vede jeg mig for en halv Snes Aar siden hos en Antikvarboghandler i Basel (Pris: 8 Kr.). 
Jeg tør ikke trætte Læserne med en blot nogenlunde udførlig Redegørelse for min Bogsamlings skønliterære Bestand og vil da kun bemærke, at jeg, hvad Danmark angaar, væsenlig har holdt mig til vor Guldalders Forfattere, hvis Værker jeg har omtrent fuldstændig, nogle endda i de oprindelige Udgaver, saaledes Baggesens »Eventyr og comiske Fortællinger«[kun 2.Del] 18oy, og Ingemanns »De sorte Riddere« /S/4. Af det iS.Hundredaars Forfattere har jeg i gamle Ud­gaver Wessels »samlede Skrivter« (kun 1. Del) i Udgaven fra 1832, 
P. A. Heibergs »Samtlige Skuespil« (1-4) i Rahbeks Udg. (1806-19) og Enevold Falsens Skrifter (1-2) i Stoud Platous Udgave (1821). Hvad jeg har af norsk, svensk og (til Dels i Oversættelse) af tysk, fransk, engelsk, russisk o. s. v. Skønliteratur, er i Hovedsagen de al­
mindelig kendte Værker. Det vilde ogsaa føre for vidt at komme ind paa, hvad jeg har af bibliotekshistorisk og arkivhistorisk Literatur,saavel som af Bøger, hen­hørende til disse Fags Teknik. Maaske vil det undre en og anden Læser, at jeg endnu slet ikke hai omtalt boger henhørende til det Fag og den Livsgerning, som dog ligger mig nærmest: Teologi og Opbyggelseshteratur. Dette maa dog paa ingen Maade misforstaaes, som om min Interesse og min Bogsamling ikke omfattede derhenhørende Literatur. Tværtimod bestaar en ikke ringe Del af min Bogsamling af værdifuld Literatur 1 de nævnte Fag. Foruden Bibeloversættelser og Bibelforklaringer, Prædikensamlinger og opbyggelige Skrifter (fra forskellige kirkelige Lejre) \il jeg med særlig 1 ak nævne, hvad der er kommen til mig fra N. F. S. Grundtvigs og hans Disciples — Otto Møllers, Carl Kochs og J. P. Bangs — Penne. At Kirkehistorien og Salmedigtningen i fortrinlig Giad har optaget mig, vil min Bogsamling ogsaa bære \ idnesbyid om, uden at jeg holder det for nødvendigt her at op­regne Enkeltheder; blotskal nævnesen fuldstændig Række af »Dansk Kirketidende«s Aargange (fra 1846 til 1915)-Hvad jeg ejer af kirke­lig Kunstliteiatur, er omtalt tidligere i nærværende Afhandling. I il Slutning vil jeg nævne nogle af de mangfoldige Tidsskrifter af blandet ludhold, som fylder nogle af mine Reoler. Der er Steen­strups »Dansk Alaanedssknft« i855~<^8 (nogle Aargange mangler), det »Letterstedtske 1 idssknft« fra 1878 til Dato (ogsaa her mangler enkelte Aaigange), »Dansk 1 idssknft« 1898-1906 og dets Fortsæt­telse »Gads danske Magasin« 1906-20, »Tilskueren«1884-1920, det 
katolske Tidsskrift »Varden« 1903-13 o. s.v. — Muligvis kan det interessere, at jeg har en fuldstændig Række af »Illustreret 1 idende« fra dens Fødsel 1859 til dens dødelige Afgang1924 og af »Højskole­bladet« alle dets Aargange lige fra dets Begyndelse i 1876. Desuden ejer jeg en fuldstændig Samling af »Juleroser« fra dets beskedne Begyndelse i 1881 og indtil de seneste Aars saa pragtfuldt udstyrede 
Hæfter. Til allersidst nævner jeg en Række Aargange af »Fædrelandet« (1854-60, alle stift hæftede) og af »Dagbladet« fra 1915 til 1925, kvartalsvis hæftede. 
Pragtbind til mine Boger har jeg aldrig lagt \ ægt paa, derimod 
nok gode og holdbare Vælskbind, som da ogsaa en stor Del af dem 
er forsynet med. Men de høje Priser paa Bogbinder-Arbejde har i 
de senere Aar i saa Henseende lagt betydelige Hindringer 1Vejen. 
Rumforholdene i vore Præstegaarde er jo i Reglen ikke gunstige 
for store Bogsamlinger. I den Henseende har jeg dog været saa hel­
dig at kunne anbringe mine Bøger i ret rummelige høje Værelser. 
Mindre heldigt er det, at Præstegaardens Stuehus bestaar af to Etager, 
saa at Bogsamlingen af nødvendige Grunde har maattet deles mel­
lem disse. Læserne vil uden Tvivl forstaa, at for en Bogelsker vil nogle af hans Bøger af særlige Grunde være ham kærere end andre, uanset deres Indhold. En hel Verden af Minder kan komme én i Møde fra en enkelt Bog. Jeg synes ligefrem, at et helt nyt Afsnit at mit Liv begyndte, da det allerførste Nummer af »Illustreret Tidende« i Oktober 1859 kom mig 9 Aars Dreng i Hænde. Jeg ejer en lille, tarvelig udstyret Visebog (»Nyeste Harmonia eller \ isebog for Da­mer, for 1828«), som i mange Aar var uden Bind og som forlængst har mistet alle sine Melodier^ men naar denne lille Bog, som min Moder havde medbragt fra sit Barndomshjem, kommer mig tor Øje, da har den ogsaa et og andet at fortælle mig fra mit.