DANSK BOGBINDERI I VOR TID AF ERIK ZAHLE UN tor en overfladisk Betragtning kan det europæiske Kunst­ haandværks Historie leddeleside torskelligeTidsaldresveks­lende Stilarter; et nøjere Studium oplyseros om,at Kløftenstaar nok saa stejlt paa langs mellem de forskellige Retninger som paa tværs, hvor Tidsgrænserne drages. Bestandig har en ældre Ge­neration virket itølge sin Ungdoms Ideal og kun modstræbende tulgt den skittende Smag, mens samtidig yngre Mænd drog den tulde Nvtte at n\ Ideer. Billedet at en Tidsalders Kunsthaand­værk maa derfor blive broget og fyldt af modstridende Bevæ­gelser. Ogsaa i vore Dages danske Bogbinderi er der Væsensforskel mellem de forskellige Generationers Produktion; Arbejder tra forskellige Værksteder lader sig let adskille; men Skellet rejser sig tillige mellem Bind fra samme Værksted, thi raadgivende Kunstneres Udkast spiller en stor Rolle for vore Bogbindere, og de fleste at dem nægter sig ikke den Fornøjelse at have Sam­arbejde med Folk af forskellig Anskuelse. De raadgivende Kunst­neres Indflydelse paa Bogbinderiet er ganske betydelig ogsaa i det øvrige Skandinavien, men andet Steds paa det europæiske DANSK BOGBINDERI I VOR TID Fastland synes Bogbinderne mere tilbøjelige til at arbejde paa egen Haand; at dømme efter det Billede af eurøpæisk Bøgbin­deri, der gives søm kørte Oversigter i anden Del af det nvlig udkømne Værk Jahrbuch der Einbandkunst (hrsg. vøn Hans Løubier und Erhard Klette, Leipzig1927) findes en tilsvarende Samvirken kun i Wien. Dertør taaler skandinaviske Bøgbind, ikke mindst de danske, meget vel Sammenligning med andre eurøpæiske, øg uden Overdrivelse kan det siges, at tuld kunst­nerisk Selvstændighed er naaet herhjemme før Bøgbinderfaget i nøget nær samme Grad søm før Keramikken. Naar vøre Bøgbindere er naaet saa vidt, søm Tilfældet er, skyldes det ikke udelukkende Samarbejdet med skabende Kunst­nere; det hænger tillige sammen med, at de fleste af Fagets dvg­tige Mænd har rejst meget i deres Ungdøm. De har i det frem­mede tilegnet sig nye Førmer før Bindets kønstruktive Grund­træk; saaledes hndes der tidlige Bind at Anker Kyster, der er franske i eet øg alt. 1 Udlandet lærte man det førnyende Greb øm Tingen; hjemvendt til Danmark søgte man siden en Kunst­ner, der paa det nye Grundlag kunde udforme en ny Dekora­tion. Blandt de danske Bogbindere, der i deres Arbejder stiler efter ikke blot det nyttige, men ogsaa det kunstneriske, har JAKOB BADEN Krav paa at nævnes først, thi hansVirksomhed rækker længst tilbage i Tiden; han etablerede sig 1890 i København; dengang havde han været 3 Aar i Tyskland øg havde rejst i England øg Frankrig. Badens Bind er i det tekniske Bogbinderarbejde af særlig høj Rang; han har Sans tør det betydningsfulde i at anvende ud­ KUNSTENS HISTORIE I DANMARK -,;,V. •vv _ , ^ JAKOB BADEN, Helbind af ufarvet Oaseged med blindtrykt Dekoration. Rygtitel i Guld paa mørke Felter. (Karl Madsen m. fl.; Kunstens Historie i Danmark; 32 X 23 cm.) Privateje. søgte Skind, og uden at slaa at paa Kravene til Forgvldningens Sirlighed lægger han Vægt paa den gedigne Udførelse, der ikke forhindrer Bogens Anvendelse til Læsning trods Indbindingens Fornemhed. Han har saaledes i ikke faa Tilfælde udført Hæft­ning paa ægte Bind. Men naar Bindets Form er bestemt og Skind­sorten er valgt, har man efter BadensMening kun faaet et Grund­lag tor den kunstneriske Fuldendelse, der i hans Øjne knvttersig DANSK BOGBINDERI I VOR TID JAKOB BADEN, Helbind af ufarvet Oaseged med haandforgyldt Dekoration efter Tegning af Svend Meller. (Danske Herregaarde ved 1920, 1. Bd.; cm-) Hæftet paa ægte Bind. Tilh. Overretssagfører F. Kemp. til den rigest mulige Forgyldning, Skindinosaik eller — i enkelte I iltælde — Blindtryk. Han besidder et helt Arsenal af gamle Stempler, hvoraf en væsentlig Del stammer tra den gamle Bog­binderslægt LerchesVærksted, og han ser sin Opgave som Kunst­haandværker i at overspinde Spejlets Flade med gylden Orna­mentik. Et særlig smukt Bind maa da etter Badens Opfattelse blive særlig kostbart. Mange Bind er udtørt efter hans egen Teg­ning eller etter engelsk Forbillede. Til andre har han benyttet -ir mmmmmmm JAKOB BADEN, Helbind af brunt Kalveskind med haandforgyldt Dekoration af gamle Stempler. (Vald. Rørdam; Sol og Sky; 19X13 cm.) Hæftet paa ægte Bind. Udkast af ældre Kunstnere som Hans Tegner og Rasmus Chri­stiansen, der begge har fulgt hans Tilbøjelighed for den gyldne Glans i det line Ornament. For Baden har Kunstkritikeren Vilhelm Wanscher tegnet to forskellige Bind til sin Bog om Rafael; paa det ene staar Rataels Initialer som store Versaler indenfor en Ramme at lige Linier; det andet har en mere kompliceret og særdeles smuk Kompo­sition, nærmest som en Ligsten, hvor Bembos Cjravskrift har fundet Plads. Forskellige yngre Arkitekter har i Anledning at DANSK BOGBINDERI 1 VOR TID JAKOB BADEN, Række af Halvbind med haandforgyldt Dekoration paa Ryggene. (Den højeste Ryg maaler 3X cm.) Tilh. Museumsinspektør C. Neergaard. Pariser-Ldstillingen 1925 samarbejdet med Baden: Gunnar Ny­linid, Svend Møller og Gunnar Biilmann Fetersen. Nylund søger ved spinkle Ornamenter at genspejle Bogens Indhold i det ydre; Møller gaar i sin Stræben etter et lignende Samspil saa vidt, at han endog giver lette Antydninger at det landskabelige, naar han dekorerer et Bind til Liselundbogen; Biilmann Petersen, der blandt vore unge Arkitekter er en at de mest kyndige i Bog­haandværk, har ved Anvendelse at gammelt Stempelmateriale til Dekoration af et Spejl med Skindpaalægning sogt at nærme sig en svunden Tids Stilpræg i Bindet til det lille Værk om det kinesiske Lysthus. Som en Førerskikkelse blandt Danmarks kunstnerisk arbej­dende Bogbindere har ANKER KYSTER staaet, lige siden han tor mere end 30 Aar siden fik eget Værksted. Efter at have staaet i Lære i Provinsen havde han opholdt sig gennem Aarene 1883-85 i Udlandet og arbejdet i Paris, Rom og Ziirich. Hjem­vendt virkede han som Svend i Imm. Petersens Værksted, inden han etablerede sig i 189 2 ; ret tidligt bemærkede danske Bogven­ner hans usædvanlige Evner; og han har, tra første Færd indtil den Dag i Dag, været i Pagt med det nye i Tiden. Anker Kyster følger i sin Virksomhed tre forskellige Ret­ningslinier: naar han skal indbinde en Bog, der er fremkommet blot et halvt Aarhundrede før hans egen Tid, søger han at imi­tere saa nøje som muligt den paagældende Tidsalders Stilpræg; han handler heri efter en Sædvane, der ogsaa gør sig gældende hos andre danske Bogbindere, men han gør det med særlig sik­ker Haand, dels fordi han gennem Studier baade i Danmark og paa Rejser i Europa er blevet fuldt fortrolig med gammel Bog­bindkunst i en saadan Grad, at han paa dette Omraade er en ofte raadspurgt Kender; dels tordi han i den gode1id — Aar­tierne før Aarhundredskiftet — sørgede for at samle sig et helt Skatkammer af gamle Stempler og et betydeligt Forraad at gam­melt Papir til Overtræk og Forsats, saaledes at han er i Stand til at komme snart sagt enhver Stilart tæt ind paa Livet. Ved Ind­binding af Inkunabler har han i nogle filtælde anvendt Stempler, DANSK BOGBINDERI I VOR TID der er kopierede efter gamle Bind; men undertiden har mærke­ligt nok Stempler med smaa bibelske Skikkelser efter Tegning af Joakim Skovgaard gjort udmærket Fyldest. For Kyster er det af Vigtighed i de enkelte Stempler og i den samlede Fordeling at træffe det rette Stilpræg, men han soger ogsaa ved smaa Skæv­heder i Dekorationen og Unøjagtigheder i Stemplernes Anbrin­gelse at øge Ligheden med de gamle Bind. Et smukt Eksempel paa denne Art af Bind er nylig fuldført. 1 Overensstemmelse med Datidens Sædvane lindes Titlen paa Ryggen, medens man paa Spejlet finder blindtrvkt Ejerens Forbogstaver H(olger) L(aage)-P(etersen) og Aaret, 1927, da Bindet udtørtes. I hele sin Udformning svarer Bindet iøvrigt til en Tvpe, som frem­stilledes etter Midten at det 16. Aarhundrede, og det er saaledes nøje atpasset til at klæde den danske Udgave af Rævebogen fra 1550. Til Bøger fra det 18. Aarh. har Kyster ligesom flere andre anvendt de saakaldte »Spejlbind« — og undertiden har han fulgt de gamle Eksempler helt slavisk, undertiden har han forholdt sig friere dertil. Helt fortrvllende er Kysters Empire- Bind til de smaa Originaludgaver at Oehlenschlager; og til den lidt ældre Bellman har Kyster udført Bind, der bag den stil­strenge Maske fører munter Tale. Bøger af Søren Kierkegaard har Kyster indbundet i Skindbind, der i Farve og Dekoration svarer til de Papirsbind, som Kierkegaard lod udføre til Dedi­kationseksemplarer. Den anden Retningslinie i KystersVærk giver helt Udtryk tor hans egen Villie, idet han — meget hyppigt — selv udformer Dekorationen til Bind om nyere Bøger; han tilstræber en let og elegant Linietøring, og den svagt bugtede, punkterede Linie ANKER KYSTER, Helbind af marmoreret Kalveskind med Dekoration i Haandforgyldning og Blindtryk efter egen Tegning. (Georg Brandes: Hellas; 20 X 14 cm.) Tilh. Journalist B. Rudbeck. forekommer derfor hyppigt i hans Bind. Han svnes at have en lille Svaghed tor Punkter; saaledes har han nylig drysset gyldne Prikker i trie Figurer henover Ryggene af en Serie Halvbind til Johs. V.Jensens Værker. Han har ogsaa benyttet Prikkerne i lige Rader — paa et at de smukkeste Bind, der er blevet til etter hans egen Tegning, et Helbind omkring Brandes' Hellas, hvor Bogens Indhold er givet i et stærkt Symbol, idet blind­trykte Linier danner de sammenløbende Kontureraf et Par græ­ske Skjolde. Ogsaa naar han anvender en rig og stærkt vekslende Dekoration, formaar han at skabe Forbindelse mellem Ryg og ANKER KYSTER, Række af Halvbind med haandforgyldt Dekoration paa Ryggene. Stempler af Fugle efter Tegning af Jobannes Larsen. (Den højeste Ryg maaler 2 3 cm.) Tilh. Grosserer H. Laage-Petersen. Sider, saaledes at de bliver som Fløje at et Hele. Han kommer ikke sovende til sine Resultater; ved ihærdig Kritik og gentagne Forsøg i gennemarbejdede Arbejdstegninger naar han frem til det endelige Udkast. Forarbejderne tegner han efter frit Skøn, og først paa et sildigt Stadium bliver der Brug for Passer og Lineal. Men den samme Omhu, som han lægger i Dekorationen, vier han ogsaa de rent tekniske Momenter i Indbindingen; mod­tager man en Bogsending fra Kysters Værksted, lægger man Mærke til, hvor intelligent han har forstaaet at afpasse hvert Binds konstruktive Træk til Bogmassens særlige Krav, hvad enten de nu er fremgaaet af den i Bogen anvendte Papirsort, af Størrelsen eller af andet. Ryggen paa hvert Bind runder sig nok til at binde Bogen i dens fastsatte Stilling og kan derfor be­ ANKER KYSTER, Helbind af sort Sælskind med en i Grønland udført broget Dekoration af paasyede Stumper flækket Sælskind. (Knud Rasmussen; Myter og Sagn fra Grønland; 24 X 16 cm.) vare sin Form, men samtidig give et tilstrækkeligt jævnt Grund­lag tor Dekoration. Hæftning af Arkene og Skærfning af Skin­det er gennemtort saaledes, at Bindet sidder »som om det var støbt« om Bogen. Bogen passer i Bindet som Haand i Handske. Kyster har ved Forening for Boghaandværks Jubilæum bedømt sine Samtidiges og sit eget Arbejde med følgende Sætninger i »Bogvennen« tor 1908: »Naar engang vort Regnebrædt skal gøres op, vil det vel vise sig, at vi har fejlet i enkelte Retninger; vi har maaske arbejdet for massivt, og Flaandværket vil der og­saa kunne gøres Indvendinger imod. I Øjeblikket tør man vel DANSK BOGBINDERI I VOR TID ANKER KYSTER, Helbind af sortebrun Maroquin dekoreret i Haandforgyldning efter Tegning af Thorvald Bindesbøll. Ryggen efter Tegning af Anker Kyster. (Erich Hancke ; Max Liebermann; 30 X 24 cm.) Privateje. mene, at vor Styrke bestod i, at vi ingen Sinde kom ind paa maleriske Virkninger og endnu mindre tortaidt til at tortælle Historier udvendig paa Bøgerne.Vilagde den gamle Indbindings­og Haandforgylderteknik til Grund, og den maatte Kunstnerne underordne sig og forme Bindets Dekorationer etter, enhver i sin personlige Stil. Kunde der komme en Hentydning til Bogens Indhold frem i Bindets Udsmykning, toges det med, men Bin­det skulde først og fremmest danne et dekorativt, tastsluttende Hylster om Bogen«. Disse fyndige Ord har stadig bevaret fuld Gyldighed og særtegner paa udmærket Maade ikke mindst Ky­ DANSK BOGBINDFRI I VOR TID sters egne Arbejder. Han nævner den Tilbøjelighed, som han og hans Samtidige har haft tor med en let Antydning, der kun skimtes halvt skjult i Ornamenterne, i otte vittig Form at hen­tyde til Indholdet eller mere ubestemt at vælge Skindets Farve og forme Bindets Dekoration i Samklang med Bogens Tekst; hverken Kvster eller andre herhjemme er gaaet saa vidt som Franskmændene særlig i So'erne og 90'erne med deres reliures parlåntes, der kan opfattes som individuelt formede Udløbere at de »komponerede Bind« eller som haandgribelige Sidestyk­ker til Programmusikken, Særdeles talende er dog visse Bind med en særegen grønlandsk Dekoration, som Kyster har ud­tørt til nogle at Knud Rasmussens Bøger; ledsaget at de nød­vendige Størrelsesangivelser sendes Skindet til saadanne Bind op til Grønland, hvor Eskimoerne paasyer en fin Mosaik at smaa Stumper flækket Sælskind i vekslende Farver. Eskimoernes højt­udviklede Farvesans, der jo ogsaa gør sig gældende i deres egne fint forarbejdede Skinddragter, har saaledes tilført vort Bogbin­deri nyeVærdier; det er glædeligt og morsomt, at man her ende­lig engang kan pege paa Resultaterat et ellers otte saa haardt sav­net nordisk Samarbejde. Den tredie Retningslinie i Kysters Virksomhed træfler vi, hvor han underkaster sig en raadgivende Kunstners Tegning. Han har ad denne Vej frembragt Bogbind, der sikkert altid vil kunne hævde sig blandt de \ pperste Frembringelser at dansk Kunsthaandværk. Bedst kendt er Kvsters Samarbejde med den geniale Thorvald Biudeshøll, hvis hele Virksomhed betød en Re­volution i Danmarks dekorative Kunst. Hans djærvt og bredt henkastede Tegninger til Bogbind har som Regel muntert slyn­ DANSK BOGBINDERI I VOR TID ANKER KYSTER, Helbind af olivengrøn Maroquin med haandforgyldt Dekoration efter Tegning af Johan Rohde. (J. P. Jacobsen: Marie Grubbe; samme ; Niels Lyhne; iSVsX 12 1, 2 cm.) Privateje. gede Ornamenter; for et flygtigt Øjekast synes de frit og vil­kaarligt forenede; men Sandheden er, at BindesbøllsTegninger hvor de er bedst — er tast bundet til klare Delinger, der blot ikke udpeger sig selv i stemplede Linier, men ligger halvt skjult i Ornamenternes Placering. Efter Bindesbølls Udkast er der med Anvendelse af Skindmosaik udtørt pragtfulde Arbejder. Ogsaa etter Bindesbølls Død (1908) har Kyster benyttet hans I egninger; paa Bindet bliver der nu altid angivet Aarstallet tor dets Udtørelse, medens dette i Bindesbølls Levetid ikke fandt Sted. Et Træk, som belyser Kysters redelige Haandværkersind! Kyster har nogle Gange samarbejdet med Joakim Skovgaard, DANSK BOGBINDERI I VOR TID der ikke i sine Udkast til Bogbind har ønsket at skjule, at han forst og fremmest er Billedkunstner; som Regel har han ogsaa paa en eller anden Maade Tilknytning til den Bog, hvis Indbin­ding han bestemmer; dette gælder eksempelvis hans Udkast for Bind til de to Boger om Viborg Domkirke og hans Kalkmale­rier; pragtfuld er hans Tegning af en Mand, der bekæmper en Drage: den enkle Kjortel (som Skovgaards Engle ofte bærer) præger hele Billedet med sine Folders harmoniske Slyng af Li­nier; trods den stærke Bevægelse i Figuren er det lykkedesSkov­gaard at fastholde Kompositionen dekorativt i Fladen. I andre Tilfælde har Skovgaard helt forkastet det figurlige, og han nojes da med en i Guld trykt Ramme af knækkede Linier; som Regel bestaar Rammen af tre eller iire Linier, der stadig lober jævn­sides, og som med regelmæssigt Mellemrum afbrydes af et eller andet beskedent Ornament, f. Eks. en Roset. Der er over saa­danne Bind en egen dansk Blidhed og Poesi; og dog er det maa­ske ved at kopiere antikke græskeVaser,at Skovgaard har fundet trem til denne simple og tor ham aldeles særegne Ornamentik. Med Havs Tegner har Anker Kyster gennem Aarene haft meget Samarbejde; nogle Udkast af Tegner har fundet Anven­delse til Helbind, men særlig nyttige har en Del Stempler efter hans Tegninger været; atter og atter findes i Kvsters Bind an­vendt Stempler, der skyldes Tegner; snart har de i deres lune­rige, spinkle Karakter nogen Lighed med arabisk Ornamentik, snart er der i dem en Gratie, der leder Tanken til en eller anden Periode at det 18. Aarhundrede. Nogle taa Gange har Kyster udfort Helbind, hvis Dekora­tion udelukkende bestaar at lige Linier og geometriske Figurer; de to Kunstnere, der i disse Tilfælde har givet Udkast, er mær­keligt nok Malere: Johan Rohde og Einar Nielsen. Ligesom ved Dekorationen at sine Møbler anvender Rohde undertiden og­saa paa Bogbind en helt igennem ligeliniet Ornamentik, der trods sin rent geometriske Udformning virker let og fri. Begrænset til et rent Minimum af Dekoration er et Bind efter Einar Nielsens Tegning: to Rammelinier og kun i den inderstes Hjørner kva­dratiske Stempler! At de andre Kunstnere, der har arbejdet for Kyster, kan her blot lige nævnes Malerne Valdemar Andersen, Svend Havmiershøi, Johannes Larsen, Thorkild Olsen, William Stuhr og Arkitekten Claudius Hansen samt Docent Vilhelm Wanscher. Kyster har genoplivet de gamle Teknikker til Fremstilling af Klistermarmor og Bakkemarmor; derved tandt han en højst til­trængt Afløser torde blanke, fabriksmæssigt tremstillede Papirer, der tindes i Bind fra anden Halvdel af 19. Aarhundrede. Ogsaa ved Fremstillingen at Papirer har Kyster undertiden hatt Sam­arbejde med Kunstnere, bl. a. Bindeshøll og Joakim Skovgaard; det var deres Ven Karl Madsen, der 1892 herhjemme gav Stø­det til hele denne saare betydningsfulde Nydannelse, der endnu den Dag i Dag har bevaret fuld Livskraft. Samtidig med Kyster gjorde en tysk Maler, Eckmann, lignende Eksperimenter, og tra disse to Bogkunstnere har Teknikkerne bredt sig Verden over. Forholdene i Danmark er ikke saa store, at de kunstnerisk arbejdende og med Kunstnere samvirkende Bogbindere kan tøre deres Virksomhed i et industrielt Plan. Den eneste Undtagelse danner Firmaet PETERSEN OG PE TERSEN, som man netop maa respektere, fordi det ikke helt har helliget sig den tabriks­ PETERSEN OG PETERSEN, Helbind af brunt Kalveskind med sortfarvede Baand og Haandforgyldning efter egen Tegning. (C. P.Nielsen & R. Berg: Danmarks Bogbindere gennem 400 Aar; 28 X 20 cm.) mæssige Side af Bogbinderiet. Det er vel nu knapt saa alminde­ligt, som det har været, naar man ønsker en skønlitterær eller populærvidenskabelig Bog indbundet, at lade den sætte i et saa­kaldet »komponeret Bind«; med Afpasning og Forgyldning af Skind til saadanne Bind fik Brødrene Petersen en god Forret­ning; men Firmaet faldt ikke for Fristelsen til at give sig den populære Smag i Vold, og det holder endnu den Dag i Dag levende Forbindelse til den ene Side med dygtige Kunstnere og til den anden Side med en Kreds af kræsne Bogvenner. Den nylig afdøde Thorvald Petersen var etter at have udstaaet Lære­aarene virksom som Svend iWien, Rom og Paris samt i Schweiz. Han var ret ung, da han etablerede sig, og kort 1id deretter lod DANSK BOGBINDHRI I VOR TID PETERSEN OG PETERSEN, Helbind af brunt, marmoreret Kalveskind dekoreret i Haandforgyldning og Pladetryk med Benyttelse af Tegninger af Joakim Skovgaard. (Joak. Skovgaard: Bibelske Billeder; 27 X 22 cm.) han gravere de første Stempler, der er udført efter Tegning at Th, Bindesbøll — der dengang var lige saa forkætret, som han i vore Dage paany er ved at blive det. Niels Fetersen. Forretnin­gens nuværende Seniorchef, er uddannet som Boghandler og har paa ProfessionensVegne levet adskillige Ungdomsaar i Ame­rika. DaThorvald Petersen nylig døde, optoges hans Søn Thøger H. Fetersen i Firmaet, etter at han torud havde søgt videre Ld­dannelse, dels i Tyskland og Østrig, dels i San Francisco og New York. Saaledes er der stadig to Mænd at Slægten i Spidsen for Værkstedet. Petersen og Petersens Indbindinger er med sine svære Side­papper og til Tider stærkt rynkede Skind solide og robuste at se til; de virker ikke finere, end at man jo nok tør have dem liggende fremme og tilmed ikke vil være bange for at tage dem i Brug til Læsning; de hæftes gerne saaledes, at Ryggen bliver ret flad, og alt i alt faar de derfor ret stor Lighed med gamle Bogbind; det er som Følge deraf ganske naturligt, at ogsaa De­korationen i sine Hovedlinier hyppigt holdersig ret tæt til gamle Forbilleder. Dette bunder ikke i Uformuenhed, men skyldes den Opfattelse, at der ikke med vore Dages friere Former er frem­bragt noget, der kan maale sig med, hvad de Gamle udførte under strammere Vilkaar. løvrigt har Petersen og Petersen lige siden Etableringen haft intimt Samarbejde med betydelige Kunstnere. Først som nævnt med Bindesbøll, dernæst med Joakim Skovgaard; som Regel ind­skrænker dette Firmas Samarbejde med Kunstnere sig til Ud­førelsen af Stempler, mens Kompositionen oftest bestemmes af Bogbinderen, der ganske vist af og til søger den paagældende Kunstners Bistand til Overvindelse af Vanskeligheder ved Teg­ningens Gennemførelse. Af denne Art har ogsaa Samarbejdet med Joakim Skovgaard hovedsagelig været; men til dennes og­saa i Forbindelse med Kyster omtalte Borter med Rosetter mel­lem korte, enten brudte eller slyngede Linier giver Komposi­tionen sig ganske vist at sig selv. Til Gengæld kan man aldrig blive træt af at prise deres Virkning; i Rammeliniernes Bryd­ning kommer der ved Rosetternes fint udmaalte Fordeling en velgørende Takt, der giver Hvile for Øjet. De talrige andre Stempler med bibelske Skikkelser eller snørklede Ornamenter finder derimod Anvendelse i Overensstemmelse med Niels Pe­tersens Tegning. Skovgaard har til Petersen og Petersen udført PETERSEN OG PETERSEN, Helbind af marmoreret Rensdyrskind med haandforgyldt Dekoration efter egen Tegning. (Leo Swane; Abildgaard; 42 X cm.) Erhvervet af Overretssagfører F. Kemp. niw