JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER AF H. S, HENDRIKSEN ED Forening for Boghaandværks Møde i November Alaa­ ned 1926 var der i Anledning af Joakim Skovgaards 70-Aars Fødselsdag samlet en Udstilling af hans Bogarbejder, og selv om denne Kunstners Hovedbetydning ligger paa andre Felter, var det Indtryk, den gav af ham som Bogkunstner, saa stærkt, at det syntes rimeligt at bevare det her i en Oversigt, der kan gøre det muligt lettere at finde de betydeligste at hans Værker paa dette Omraade, hvor han gennem næsten 60 Aar som dekorativ Tegner af Omslag, Titelblade, Bogbind og ikke mindst som Illustrator har udfoldet en rig Virksomhed. Det er ikke svært at sige, hvorfra hans kunstneriske Evner er nedarvede. Den Familie, han stammer tra, og den Kreds, der om­s^av den, havde et ganske særligt Præg, egenartet baade i kunst­nerisk og aandelig Henseende. Faderen var Danmarks største Landskabsmaler, Peter Christian Skovgaard. Han var tødt paa Landet, opdraget hos Moderen, der havde en Købmandshandel i Vejby, nær Tisvilde, og hendes Lyst til Tegning og Maling er det nok, der gaar saa stærkt igen hos hendes Efterkommere. Efter sin Konfirmation kom han til København, gik paa Aka­ JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER demiet og lærte samtidig Malerprofessionen. Fra disse Ungdoms­aar stammer hansVenskab med de omtrent jævnaldrende Kunst­nere, Lorenz Frolich og Johan Thomas Lundbye, og navnlig den sidste har paavirket ham stærkt i de unge Aar. I aandelig Henseende var han grebet at Grundtvigs Forkyndelse og Dansk­hedens Sag, og med Grundtvigs Søn Svend sluttede de alle Ven­skab. Det har sikkert været den mere læsende Lundbye, der her har været Fører. Svend Grundtvig fortæller i et Brev 1875 til Frolich i Paris om Skovgaards Død og fortsætter: »Ham som Dig traf jeg ved vor elskelige Lundbyes Side. L. var Mellem­mand og Bindeled.« P. C. Skovgaard havde 11851ægtet Georgia Schouw, Datter af den nationalliberale Politiker, Botanikeren Joachim Frederik Schouw, efter hvem Joakim Frederik Skovgaard altsaa er op­kaldt. Han var stærkt kunstinteresseret, en nær Ven af Høyen, og Datteren nærede en lignende Interesse, var dygtig til al Slags Haandarbejde og har udtørt en hel Række Broderier, Puder og Betræk i Korssting etter sin Mands I egninger. Paa Kunstindu­strimuseet kan ses en Mængde at disse Skovgaards dekorative Udkast til Haandarbejder, bl. a. en smuk l egning til Konens Brudeslør. Hilker, Freund, Bindesbøll og flere Kunstnere havde fra deres Italiensophold hjembragt en Trang til at smykke deres Hjem selv, og i Kunstnerkredsene var det blevet almindeligt selv at tegne sine Møbler og Betrækkene dertil; men medens disse Kunstnere mest holdt sig i tremmede Stilarter, pompejansk f.Eks., benyttedeSkovgaard meget danske Naturstudierog dansk Dyreliv til sine dekorative Tegninger, Motiver, der vel nok nu synes lovlig naturalistiske til slig Brug. JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER 1 dette Hjem voksede da Joakim Skovgaard op og blev præ­get deraf. Moderen dode ret tidligt, og Faderen sad tilbage med de tre Børn, den to Aar yngre Niels Kristian og den mindre Søster, og da de alle viste Færdighed og Interesse for Tegning, var det kun rimeligt, at han kom til at give sig meget at med dem og ledede deres første Skridt paa Kunstens Bane. Han har ogsaa taget dem med paa Studieturene og lært dem at benytte Naturen selv som Forbillede. 1 sin Ar-tikel i Kunstmuseets Aarsskrift om Fade-rens Billeder siger Joakim Skovgaard om et af Dyrehave­billederne: »Jeg hu-sker, da Faderstillede la Cour,Niels og mig op i forskellige Af­stande derude paa Vandkalv. Træsnit efter Grænsen af Eremi- Faderens Tegning tagesletten for at no-tere sig Størrelses­ paa Stokken. forhold . . . .« Det omtalte Billede blev udstillet 1863, og Fortælleren har altsaa højst været 6-7 Aar gammel, da han var med. Ogsaa forTræsnittet, der da havde en Renæssance herhjemme, har P. C.Skovgaard interesseret sig ligesaavel som Lundbye, og han lærte tidligt sine Børn at skære i Træ efter sine Tegninger af Dyr,mest Biller og Fugle. Joakim Skovgaard har tra sin Barn­dom næret en varm Kærlighed til Naturhistorie, han er en stor Fuglekender og er stadig en ivrig Samler at Biller og Sommer­fugle. Den første Gang, vi finder ham som Bogkunstner, som Illu­strator, er hans Billeder da ogsaa af en afgjort zoologisk Art. Det er i et Blad, »Brevduen«, som den to Aar ældre Frederik JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER 4 Lange Grundtvig, N.F.S. Grundtvigs unge Søn, udgav i 1868­ 69. Bladet, der vel nærmest svarer til et Skoleblad, blev skrevet med autografisk Blæk, overført paa Sten og trykt i Louis Kleins Stentrykkeri. Blandt Medarbejderne træffer man foruden den un^e Grundtvig den senere Minister Svend Høgsbro, Protessor Havørn. Træsnit efter Faderens Tegning paa Stokken. i Botanik V. A. Poulsen, Arkivar Gerhard Hornemann og Ki­rurgen Kristian Poulsen, der blev gamle Grundtvigs Svigersøn; men Tegningerne er paa et Par nær alle af Joakim S., der altsaa dengang har været 12 Aar gammel. De er mest at naturhistorisk Indhold: Løbebiller, Vandkalve, Sumpmejse, Guldsmede, Træ­løbere og lignende, men ogsaa større, helsides I egninger giver han sig i Lag med. Skovgaard udtaler sig nu ret haanligt om disse sine førstetrykte Arbejder og mener, at en Del er tegnet etter Fschudis Dyreliv i Alperne, men mange at dem er sikkert alligevel egne Naturstu­ ' JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER dier, og de er gjorte med saa sikker en Sans for Form og Bevæ­gelse, at man maa undres over at finde den hos en12-Aars Dreng. At dog ikke alt er Naturstudie viser en Tegning af en Urskov med »en Ocelot, der ved et pludseligt Angreb fanger en Brøle­abe, der først nu faar rigtig Anledning til at brøle«,eller en anden Aadselgravere og Muldvarp. Efter Autografi i »Brevduen« 1869. at en grotesk Abe med en torkrøblet Unge i Favnen. Neden­under læses følgende forbløffende Vers; Aberne alle har Dyresind, Mennesket ligner de kun i Skind, Ungerne de, saavidt jeg ved. Klemmer ihjel af Kærlighed. Det er rimeligvis redaktionelt, altsaa af Frederik Grundtvig, da det mod Sædvane ikke er signeret. I det hele er det ganske mor­somt at fordybe sig i dette Drengeblad tra en I id, da Billeder ikke var saa lette at fremstille som nu og derfor sjældnere. simKB MiiLra Omslag til Sigurd Muller: Tre Fortællinger. 1874. Illustration fra Bugge: Aaret rundt. 1883 JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER Vil vi nu følge Joakim Skovgaards Udvikling kronologisk, er det næste Aarstal, vi støder paa, 1874. Fra dette Aar stammer et Omslag til Sigurd Mullers Tre Fortællinger. 1 en Ramme, en Guirlande af Gran og Blade, ses forneden et Bjerglandskab i Sne og toroven en Kat, der ser efter en Sommerfugl. Disse Dyr er rigtignok langt den bedste Del, og da Skovgaard ærligt indrømmer, at hans Fader har hjulpet ham med Tegningen, gaar man ham vist ikke for nær ved at tro, at Faderens Andel er at søge i Dyrene. 1875 døde Faderen, der hidtil havde ledet hans Uddannelse ved Siden at Akademiundervisningen. Svend Grundtvig for­tæller i det førnævnte Brev til Frolich om hans Død og skriver: »at det netop iforgaars er 2 7 Aar siden jeg sænkede den anden Ungdomsven Lundbyes Legeme i Graven«, og videre om sit sidste Besøg hos Skovgaard: »Hans to Sønner (18 og 16 Aar), den yngste er min Gudsøn, viser gode Anlæg til at gaa i Fade­rens Fodspor.« Da Joakims nærmeste Vejleder nu var Faderens ndlingselev, Janus la Cour,sker deringen synderlig Forandring i hans Uddannelse, der gaar ad de kendte Baner: Malersvend, Atgang tra Akademiet, til Paris, hvor han uheldigvis lige saa lidt som de andre danske Malere — Theodor Philipsen maaske alene undtagen — har bemærket Impressionisternes fornyende Indflydelse, men er tyet til Bonnats Skole og har faaet hans brune, enstonige Farve i sine Billeder. I Begyndelsen af Firserne (8 2-84) er han i Italien og lever her et fornøjeligt Samliv med Viggo Pedersen og de betydeligt ældre I h. Philipsen og Kr. Zahrt­mann. I Rom og Sora er de sammen, og da Zahrtmann første Gang kommer til Civita d'Antino, er Skovgaard med ham. JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER Z. er svært begejstret tor den 15 Aar yngre Kollega: »gemyt­ligere Øjne end han har trætfes sjældent« og »som Maler er han forbandet dygtig« skriver han til Vennerne hjemme. De tager ogsaa sammen til Grækenland, og den ældre, mere erfarne, men altid brændende begejstrede Zahrtmann harsikkert hatt sin store Andel i, at Antikkens Herlighed er gaaet op for Skovgaard og har faaet en Betydning for ham, som paavirker ham tor hele Livet. Fra Italien sender han den smukke og muntre Tegning hjem, som ledsager Zahrtmanns Skildring i Ugebladet »Ude og hjem­me« af deres Rejse til Rafaelfesten i Urbino. Den findes i Aar­gangen 1883. Fra samme Periode stammer ogsaa en Del Illu­strationer til en Børnebog at Bugge: Aaret rundt. Det er etter den Tids Smag helsides Billeder med torskellige Sujetter sam­lede indenfor en tælles Ramme eller Slyngning, saadan som vi midaldrende husker det tra vor tørste Læsning. Han optræder her sammen med Vennen Viggo Pedersen, med Carl I hom­sen og andre, og den her gengivne Tegning med Hjortene un­der Eremitageslettens Tjørne giver et godt Exempel paa hans Tegninger tra denne Periode, den naturtro og dog tølelsestulde Behandling, den smukke, taste Streg — det hele minder endnu om den Behandling, Faderen kunde have brugt til lignende Emner. Naar vi tænker paa Joakim Skovgaard, torestiller vi os ham først og fremmest som den Åland, der har dekoreret V iborg Domkirke, og ser nærmest hans Betydning som den store Maler af kristelig Kunst, den dekorative Begavelse, hvis F ormat stadig er blevet større og større, og hvis Form stadig er blevet bredere 6ct cr, mc6 It6cti 2lt rillerno6 ^jerg opfprincje, iTtcn Ørnen cr 1?an itaacr fin 2lgt, Haar Dcirct Ijam liccr paa t>ingc, (Dtj Cærfcn I?uit cr cn lille^ucjl, Kan Ivfticj i5fv ficj fuingc! Bogsider fra »Den signede Dag« Saa rcife ui til uort ^,cc6rc=Can6, t)cr ligger ci 5!3ag i Zipatc, Der ftan6er en £?org, faa pru6 og gran6, Xtleb (Sammen i g^I6ne Sale, 5aa fredelig 6er, til epig Si6, iTted Penner i pi tale! Her gengivne efter Udgaven fra 1911. I 2 JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER og bredere. Men der har til det Øjeblik—altsaa midt i Firserne— egentlig ikke været noget, der pegede paa, at hans Udvikling skulde gaa i denne Retning. Hans Motivvalg og hele Arbejds­metode har hidtil vist hen til Landskabsmaleriet eller Folkelivs­billederne, han har nærmest arbejdet paa de samme Linier, som hans Ven og aandsbeslægtede, Viggo Pedersen, fulgte hele sit Liv. Men nu fra midt i Firserne, efter hans Hjemkomst fra Ita­lien, sker der et Gennembrud, som giver hans Kunst en hel anden Retning, og man tor vel nok sige et større Format. Skal man nærmere forklare dette Gennembrud, ser jeg ikke rettere, end at det hovedsageligt skyldes to Ting, dels det Ven­skab, han sluttede med Thorvald Bindesbøll, og dels den Op­gave, han fik, at tegne til Grundtvigs Dagvise »Den signede Dag med Fryd vi ser at Havet til os opkomme«. Foreningen »Fremtiden« udgav i disse Aar en Serie »Billeder af danske Kunstnere til Digte af ældre og yngre Forfattere«, og da Skov­gaard stod den Grundtvigske Retning saa nær og kendte og elskede Grundtvigs Digte fra sin Barndom, var det rimeligt at bede ham torsoge sig paa denne Opgave. Skovgaard var da ogsaa lykkelig og gik straks igang dermed. 1 Sommeren 1885 var hans torste L dkast færdige, og han arbejder ihærdigt paa at taa selve Tegningerne lige saa gode; thi, som han skriver i et Brev, »ikke sandt, vi er enige om, at Tegningerne til en Sang af Grundtvig maa være saa brede og storslaaede som muligt! Om jeg kunde, havde jeg allermest Lyst til at gøre dem saa brede, saa selv De forargedes over dem«. Selv om disseTegninger ikke endnu er egentlig kristelig Kunst, ligger der dog en Spire heri til hans vigtigste Manddomsgerning. JOAKIM SKOVGAARD SOiM BOGKUNSTNER 1 3 Billedet »Julenat« er saaledes det første Billede af denne Art fra hans Haand, jeg kender, men ogsaa Tegningen til det sidste Vers, »Mare«. Illustration fra »Troldtøj«. 1890. hvor Englene ligger parat med Baaden tor at tore os til vort Fædreland — Paradiset der højt paa Bjærget, lad det nu være Civita d'Antino, Urbino eller en anden italiensk Bjærgby, der har tjent Skovgaard til Forbillede — og hvor Strofen »der lig­ger ej Dag i Dvale« genialt er udtrykt ved at sætte to Sole paa Himlen, ogsaa dette Billede er kristelig Kunst, som ingen gam­ JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER H mel Mester behøvede at skamme sig ved. Da Bogen blev op­trykt i 1911, tiltojede Skovgaard den smukke Tegning af »Jesus som 12 Aar i Templet«, men da laa ogsaa hele hans Billedserie i Viborg bag ham. ulme MdODIGR iMrkeåtil TiL/ <3©N€ Ni(aH€§GR FRATHOW^S-LAUB OR(57Wi§T-VGD HOmeN^JGRKC ffyNViMClAVHAMStNg W(^Rjd,TO¥K^:i-WilM£k^H7WSCNSCTABIi>>l Omslag til Th. Laub: Udvalg af Salmemelodier. 1896. Fra disse Aar stammer som nævnt ogsaa det Venskab med Th. Bindesboll, der fik en saa stor Betydning tor ham ikke mindst paa det Felt, som her vedkommer os. Bogkunsten. Det var vist oprindelig deres tælles Interesse for Keramikken eller rettere dekorerede Brændtlersfade, der forte dem sammen. Arten var paabegyndt af Arkitekt A. Clemmensen, der brugte den som dekorative Led i nogle Bygninger, men en hel Række at Kunst­ i lEtew iCtiE'r D&N­ 1 •1A,n|CS"2K/= r>-' /r-o ^KPR^nu-^v b3 -^A_4>J d£WN ^ c^, -CCvAML/VOd' l'HElODI£lRC>t^ l 'IkL^U^SÆnEL^OzAFtTHOMASelAi/l l^tir}l-v ^ i w-A i ^ ^ t IX. ^ V-^y—>—y k ^VNi-f1 ( •nfll^nk E RØOtNH/ ii,> c ^ vs ,-r j'f • f.-.. Øverst Skovgaards Udkast til foranstaaende Omslag. Nederst Th. Bindesbølls Ændring deraf. Titel til Olrik & Laub: Danske Folkeviser. Folkeudgave. 1899 BOGFORLAGET ERNST BOJESEN UDGIVET AF EMMA GAD OG SOFIE HOLTEN Omslag til Emma Gad & Sofie Holten: Vort Hjem. 1903. I 8 JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER nere med Brødrene Skovgaard og Bindesbøll som de bedste ka­stede sig over den, og her paa Fadene og Krukkerne saa de be­kendte Bølle-Krøller første Gang Lyset. Det første bogkunstneriske Resultat af dette Venskab viste sig i den af Ernst Bojesen i1889 udgivne Bog »Troldtøj. Folke­sagn i Nutidsliv af Holger Drachmann«, illustreret af de tre Venner, Aug. Jerndorlf, Joakim Skovgaard og Th. Bindesbøll, med Billedfantasier, hvori Jerndorlf og Skovgaard hidser hin­andens Fantasi op, medens Bindesbøll laver de dekorative Ind­ramninger til de i Fotogravure udførte Billeder. Det er ikke altid helt let at skelne Jerndortfs og Skovgaards Tegninger fra hinanden, men Jerndortf har her haft en saa heldig Haand man behøver blot at minde om hans Billede af Flavfruen — at det kun kan være en Kompliment til Skovgaard. »Troldtøj« vil altid staa som en Bedrift i dansk Bogkunst, Forlæggeren og de Kunstnere, han gav frit Spil, til lige stor Ære. Fra Aarene etter 1890 vil man nu linde en Række Exempler paa dette Samarbejde, og man vil forholdsvis let kunne se, at Skriften og den ornamentale Udsmykning næsten altid er Bin­desbølls, medens det figurlige eller landskabelige Billede er Skov­gaards. Begyndelsen er ikke saa god, men de bliver begge sikrere efterhaanden. Der fandtes paa Udstillingen et Omslag til »Sko­lens Aarbog«, 1890, trykt i Litografi i mange Farver; en fly­vende Engel med Fakkel foroven, forneden Stedmoderblom­ster. Skriften har Bindesbøll i hvert Fald hjulpet paa. Det hele er rent ud sagt ret slemt, men maaske har Litografen ogsaa »hjulpet« for meget derpaa. Titelbladet til Julealbum 1894 er meget bedre, og i Omslaget til Th. Laubs Udvalg at Salmemelo­ JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER J9 dier 1896 er de allerede næsten paa deres fulde Højde; den brede, syngende Engel i den krattige, ornamentalt stærkt vir­kende Skrift er her virkelig samlet til en Helhed. At hans — eller deres — Omslag stadig blev bedre kunde man overbevise sig om ved at tølge Udstillingen. Som nogle af dem, der synes mig bedst, kan jeg pege paa Biaumuller; HelligJord, 1898, Han- JA'ZAL« NUISANDT-OM-SM/W-OC-STOKS OG:JÆVNT:OM:ALTZDE-ZT: HØJE FRI:KIRKE FRI:SKOLE Bladhoved til »Bavnen«. 1916. novers Kunstblad, 1898, Axel Olrik og Laub: Danske Folke­viser I, 1899, 0é? 1904, Emma Gad: Vort Hjem, med den skønne Tegning af Englen og Nissen, der holder Ild i Hjem­mets Arne, »Danske Studier« i den første Udgave, tør man for­andrede Hovedlinien til almindelig Sats, Jonas Dahl: Nærmere Gud, 1914, og endelig Hovedet til Bladet »Bavnen«, 1916, der næsten synes mig allerbedst; maaske er det fordi det er kortest, thi enhver, der har givet sig lidt af med Typografi, vil vide, at Arrangementet at et Titelblad ofte volder mere Besvær end hele den øvrige Bog. At han ogsaa selv er klar over at kunne gøre det bedre nu, synes jeg, man har et Exempel paa i Blad­hovedet til »Ungdom og Idræt«. Skriften er her aabenbart Bin­ Forside til Sang til Frolichs 70-Aars Fest. 1890. Forside til Sang til Th. Bindesbølls 50-Aars Fest. 1896 2 2 JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER desbølls, men Figuren med Spydet, som i det gamle Hoved fra 1898 virker lidt tyndt og spædt, har Skovgaard i 1918, 20 Aar efter, tegnet om langt krattigere og bedre. Samtidig har han givet ham et Flag i Flaanden i Stedet tor Spydet, hvorved Ba­lancen er blevet bedre. Som en særlig Art at Omslag kan man betragte de Sange, han har komponeret Forsiden til, og sommetider hele Teksten med; con amore-Arbejder, som de fleste er, hører de til det bedste, Skovgaard har tegnet. Det første er Omslaget til den smukke Sang, Viggo Pedersen skrev til Frolichs 7 o-Aars Fest: »Se, af rige Skaaler øser Du Din Vin...«. Skovgaard har smyk­ket den med en Rad af syngende Engle, som ingen at Renæs­sancens Mestre behøvede at skamme sig over, medens man tor­neden aner Mørkets Magter, Hekse og Trolde, der væltes bort i Røg. Til Frolichs 8 o-Aars Fødselsdag havde Skovgaard selv skrevet en Sang, og paa Forsiden ser man tre Kvinder arbej­dende efter FrolichsTegninger fra Fabricius' Danmarkshistorie, de, der blev brugt til Raadhus-Gobelinerne. Deres Gevandter samles til et blødt Slør, der hænger ned langs Siderne og tor­neden bæres af en flyvende Engel. Det hele virker saa let og yndefuldt, som det ellers ikke plejer at være Skovgaards f a^on. Ogsaa til Broderen Niels1 Bryllup har han tegnet en Sang her endda al Skritten med — med Benyttelse at de dansende,græ­ske Piger fra denne Kunstners bekendte Billede,og til Zahrtmanns 60-Aars Fest har han udstyret en Sang at Viggo Pedersen med en munter Komposition, hvor man ser to Satyrer, der vugger den lille Zahrtmann, medens Athene og Apollo overvaager, at den spædes Hjærne vel sættes i Svingninger, men ikke torvirres. JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER 24 Og den bedste at dem alle, Sangen til Bindesbølls 5 o-Aars Fødselsdag med den storslaaede, paa én Gang komiske og op­højede Komposition: den i Skyerne knælende Bindesbøll, der bekranses af Apollo. Man aner, at Skovgaard har følt Trang til at sige Vennen, der plejede — i meget drastiske Vendinger — at udtrykke sin Foragt tor al jordisk Kunst og al Anerkendelse, at han meget godt torstod, at han inderst inde vilde føle sig stolt over at naa den Paaskønnelse, som ene bør have Værd for en Kunstner. Det ophøjede i den smukke Apollo-Skikkelse og det let komiske i Bindesbølls er udmærket karakteriseret, og den paa Bagsiden anbragte lille Amor, der forsvinder i den vaade Sky, saa kun hans Podex ses, falder godt i Traad hermed. Alen ogsaa til sørgelige Lejligheder har han tegnet; Begra­velsessange til Vennerne Aug. Jerndortf (1906) og Th. Bindes­bøll (1908), og paa L. C. Nielsens Mindekantate ved Sørge­festen over P. S. Krøver paa Charlottenborg 1909 er Omslaget med Dødens Engel, der flyver over Skagens Bølger med Laur­bærkransen i Haanden, ligeledes at Skovgaard. Paa dette Sted kan ogsaa Skovgaards Ex libris omtales. Nogle er rent ornamentale. Bogstaver eller Monogrammer med krat­tige Slyng om, som Svogerens og Svigerindens A. & H. L., Østerbro-Lægen Johs. Hassings eller Holstebro-Bogtrykkeren Niels P. Thomsens, hvor kun en Tampon henviser til Ejerens Stilling. Selv om de er gode, kunde Bindesbøll vel have gjort dem lige saa godt. Men i andre tager han dristigere Motiver tra den Billedbog, Verden og Naturen har været tor ham. 1 Kunst­handler Arnbaks bruger han den gammelkendte Kvindeskikkelse fra Herkulanum, som Lundbye allerede har gengivet os saa Bind i fuldt Skind til »Billeder i Viborg Domkirke« (Forening for Boghaandvacrk) med Reliefstempler og Blindtryk. Udført af Anker Kyster. JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER smukt, og som synes Indbegrebet af al kvindelig Ynde. Achton Friis har i sin Bog om Danmarkexpeditionen fortalt, hvorledes han en Dag fandt en af Kammeraterne beskæftiget med paa sit Lukafs Dør at tegne denne Kvindeskikkelse efter Hukommel­sen. Det viser, hvor kendt Figuren er, men Joakim Skovgaard har dog fornyet og forynget den ved — som Emil Hannover engang har paavist det — blot at forstærke Indtrykket af For­aarsvindens Leg i hendes Kjole. I Gerhard Stillings med den smukke Eva, der bøjer den væl­dige Solsikkes Blomst ned til sig, og i Holger Rosenbergs med Elefanten behøver han blot at øse af sin Viden om Blomster, Dyr og Mennesker, som han kan tegne bedre end de fleste. For Generalkonsul Gliickstadt har han tegnet to Ex libris, et ret kedeligt med hans Vaaben og et, hvor Monogrammet V. G. er omgivet af et Grønlandskort i Kontur, som paa en baade taktfuld og vittig Maade hentvder til Ejerens Interesse for Ud­forskningen af de arktiske Egne. Endelig har han brugt den gamle Fabel om Storken, der beder Ræven til Gilde og serverer de lækre Frøer i en langhalset Flaske — »den mere kloge narrer den mindre kloge« har Skovgaard selv engang forklaret, at det forestillede — til en kendt Jurists Ex libris. Til Bogbind har Skovgaard ikke gjort svnderlig mange Teg­ninger, og han deltog da heller ikke i Forening for Boghaand­værks Arbejde, da Indsatsen blev gjort for at vække Interessen for kunstneriske Bogbind. Senere har han dog lavet en Del Fuld­skindsbind, mest sammen med Petersen & Petersen og Anker Kyster, og han har for de samme tegnet en Række gode Stemp­ler. Det er hovedsageligt til Bøgerne, som handler om Viborg JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER 2 7 Klistermarmorpapir bestemt til »Billeder i Viborg Domkirke«. Tegnet for og udført i Linoleumstryk af Anker Kyster. Domkirke, Kunstforeningens store Bog og Forening for Bog­haandværks mindre, at han paa Optordring har tegnet Bind; men ogsaa til enkelte andre Boger har han tegnet, saaledes et morsomt Bind med Dyrestempler til Rævebogen. Til Halvbind har han otte moret sig med selv at lave Klister­marmorpapir, og i dette Materiale, hvor det gælder om at ar­bejde, medens Klisteren er vaad, og hvor det derfor er nødven­digt nogenledes at vide, hvad man vil, inden der begyndes, har han fremstillet fortræffelige Ting, baade hvad Farvernes Sam­menstilling og Krusedullernes Sving angaar. Han har tegnet Ud­ t Shirtingsbind udført af Petersen & Petersen, Shirtingsbind udførr af Petersen & Petersen. 3° JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER kast til Skrift og figurlige Kompositioner, Englehoveder, Skt. Mikael, der fælder Dragen, osv., der skaarne i Linoleum og trykte i den vaade Klister er af ypperlig Virkning. Bogbinder Niels Petersen har fortalt, hvorledes Skovgaard og hans Børn, Fuldskindsbind til Salmebog med Dekoration i Presseforgyldning. Udført af Petersen & Petersen. af hvilke jo flere havde store kunstneriske Muligheder, i Fe­rierne kunde more sig med at overgaa hinanden i fremstilling af saadanne Papirer, saa alle Gulve snart var belagte dermed. Indenfor Bogbindenes Omraade har han paa et særligt Felt, de komponerede Bind, lavet en hel Række I egninger, otte i Kompagni med Th. Bindesbøll. De blev trykt i sort, i Far­ver eller i Guld paa kulørt Shirting til de billigt indbundne Bøger. Blandt de bedste kan nævnes Bindet til Karl Madsens »Billedkunsten« tra det gamle »Frem«. Skovgaards Andel er JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER 3 I den smukke Kvindefigur fra Herkulanum-Fresken, som før er blevet omtalt, medens den gode Skrift og Ornamentik vel helt skyldes Bindesbøll. Endvidere det kraftige, i stærke Farver holdte Bind til Morten Pontoppidans »Morten Luther« og det Salmebog med Shirtingsbind. Reliefstempler; Titel i Guld. Udført af Petersen & Petersen. morsomme Bind til Brehm: Dyrenes Liv, hvor han ganske rime­ligt har benyttet sin Viborg-Komposition med Adam, der giver Dyrene Navne, og nu tor nyligt et Bind til hans egne og Hol­ger Begtrups Bibelske Billeder. Mange af dem kan maaske synes lidt tor overlæssede med Dekoration, men det er nærmest Bin­desbølls Skyld; han har daarligt kunnet holde op igen, naar han først var begyndt at dekorere en Flade. Disse komponerede Bind er maaske ikke skikkede til at vække synderlig Interesse blandt bogligt kultiverede Mennesker; paa JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER Grund af det billige Materiale bliver de let ordinære. Men hvis man vil sammenligne dem med, hvad der ellers er gjort, selv af anerkendte Kunstnere, vil det hurtigt blive klart, hvor stor en Mester Skovgaard er, og hvor stort et Arbejde han har lagt i de Ting, der maaske har haft hans særlige Interesse, fordi de skulde ud til det store Folk. Til Salmebøger og Bibler har han sammen med Petersen & Petersen udført adskillige Bind, dels til Haand-eller Pressefor­gyldning paa Fuldskindsbind, dels til ganske tarvelige Pladetryk paa Shirting, bestemt til Skolesalmebøger. Dette Bogbinderfirma har i det hele taget gjort et stort Arbejde for at forbedre Salme­bogens Ydre, der efterhaanden er blevet grufuldt, ved at trem­stille en hel Serie i forskellige Materialer og med forskellige Kompositioner. Til de allerfleste Bind er der benyttet Stempler efter Tegning at Bindesbøll og Skovgaard, og til ikke taa at dem skyldes hele Kompositionen Skovgaard. Efter denne lille Afstikker ind paa Bogbindets Omraade vil vi vende tilbage og betragte Skovgaards videre Udvikling som Illustrator; thi naar undtages »Den signede Dag«, »1 roldtøj« og enkelte Smaating har vi nærmest omtalt hans mere dekora­tive Tegninger til Omslag, Bladhoveder og lignende; og der er fra de tidligere Aar da heller ikke mange Illustrationer at nævne. 1 |ulebogen 1894 findes en underlig, halvt mystisk, hal\ t senti­mental Tegning at en Mand mellem Kors og Grave til et Digt af Alfred Ipsen; den ligner Skovgaard meget lidt. Til Julealbum 1895 har han tegnet til en Fortælling af Johs.Jørgensen; Den hellige Gral; de er allerede meget bedre, men er dog stadig no­get mindre naturlige, end hans Billeder plejer at være. Der er JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER 33 som sagt ikke meget at rinde fra disse Aar omkring Aarhundred­skiftet; fra1895 en ikkevidere betydeligTegning fra Centauren, fra 19oi i Slomanns Læsebog en Landskabstegning og en mor­som Frise med Noah, der driver Dyrene i Arken. Her har Skov­ (». I. (moiicr feer : (e 8un f»n ; nen finrCSJJ fHo = cc.Ca „©u fflp , ie q O s—•-Pi Sen 6in5,Cs' fom guf < be( 6ær un; Ser 60 oe. (p. 2. ®u fRjiSe 6)or< 03 Su f8p Se rS.C^J ffto * ce.OJSen fi « Sen 6inS Q fa ; Se Su 3a, Cv fom 3uf s Set Boer un;6er 60 s oe". _Gl. (D. 3. igr. (Pe^Ser ganger 1 tor«nofun6.Cb> 3 ffio = oe.CS^Ser [fitthi en 6inS af( for 6anø5unS.Ci>^om guf 6 (I>. 4. ©en fi Sen (SinS Sen rpif;fer for 6ane foS.Ci)^ (Bo ! «,C^6an gfem;(e. a( 6an Stn gan < ge foS.CJ^om guf Bogside fra Olrik & Laub: Danske Folkeviser. gaard rigtig givet sin Interesse for Dyr frie Tøjler; slukørede og fredelige vandrer de Side om Side over Arkens Landgangs­bro; og paa den iMaade, Noah og hans Sønner hyller sig i deres Kapper, begriber man, hvorledes Regnen har tæmmet dem alle. Den er senere brugt i »Bibelske Billeder«. I 1903 har han tegnet en Del Friser med figurlige Komposi­tioner til Axel Olriks og I h. Laubs Danske Folkeviser, saaledes Kongemordet i Finderup, Jomfruen i Hindeham, Ulver og Vænelil — kort sagt mest Motiver, som han i den Periode og­ ^ 6 JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER saa brugte til store Akvareller og Billeder, og som senere har tjent som Forbilleder for Gobelinerne til Christiansborg. Men Illustration til »Prinsen i Slangeham« fra »Danske Sagn og Æventyr«. Anden Samling. ellers er han i disse Aar optaget af det store Arbejde i Viborg Domkirke, som han fik overdraget at Kultusministeriet i 1895, og som han arbejdede paa lige til 1906, og senere i 1912 og 13 paa Loftet. Det var rimeligt, at dette mægtige Arbejde optog al hans Tid og alle hans Kræfter, saa han søgte at værge tor sig, naar Folk vilde have ham til andet Arbejde. JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER Hverken selve dette Arbejde eller de Bøger — Kunstforenin­gens store Bog og Th. Oppefmanns mere populære Skildring — der omhandler det, vedrører vort Emne her; men til en tredje Bog derom, udgivet af Forening for Boghaandværk i 1915, har Skovgaard udtørt flere nye Tegninger, en Eva med sine to Søn- HEKKEKt • VAJV MED-DAVID-HAM -VOCr UZ>VE-OG -BJØRN rv Tegning fra »Julehilsen til Soldaterne fra nordslesvigske Hjem«. 1916 ner, forskellige Engle og Keruber, den morsommeTegning, hvor han selv,Larsen Stevns og Tjenestepigen drager hjem efter fuld­endt Værk i 1915, og ikke at forglemme de to pragtfulde Teg­ninger, der indleder Bogens Afsnit, og som paa god gammel­dags Fa^on blev skaaret i Træ. 1 Aarene heretter blev han ganske naturligt hyppigt opfordret til at tegne kristelige Billeder til torskellige Formaal, men ogsaa paa mere profane Omraader har han dog brugt sin Pen. Frem­hæves børsaaledes et Par smukkeTegninger fra Højskolebladet, 3 8 JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER en med et gammeldags Skib, paa hvis Ræer Storkene kommer for at hvile, og en, som viser Skjolds Ankomst til Danmark. Til de af Foreningen »Fremtiden« udgivne Danske Sagn og i?/1) c. Den barmhjertige Samaritan. Efter »Bibelske Billeder«. Æventyr 1918 har han tegnet Illustrationerne til et af Æven­tyrene (Prinsen i Slangeham), og de Sønderjyske Folkesagn, der blev udgivet i 1919 at det Schønbergske Forlag, har han ligeledes illustreret sammen med Broderen Niels. Men som nævnt er hans Billeder nu mest af kristeligt Indhold, og man vil finde mange saadanne Tegninger enkeltvis spredt JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER rundt i Bøger og navnlig i Blade og Tidsskrifter med grundtvig­iansk Præg, i Højskolebladet, i Kirkeligt Samfunds Julebøger og Den kanaaeiske Kvinde. Efter »Bibelske Billeder« ikke mindst i sønderjyske Juleblade, saaledes i de Julehilsner, der under Verdenskrigen udsendtes til Soldater fra nordslesvigske Hjem. Det var dels Varianter af Viborg-Billederne, dels helt nye Kompositioner, og de kan betragtes som en Art Forarbej­der til det, som vel nok maa regnes for hans Hovedværk paa JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER Bogkimstens Omraade: Bibelske Billeder af Joakim Skovgaard med Tekst af Holger Begtrup. Ligesom 7 Byer stredes om at være Homers Fødeby, saaledes i^aar der mange gode danske Mænd rundt og mener, at det er dem, der har faaet Skovgaard til at paatage sig denne Opgave. Og de kan forsaavidt alle have Ret; thi der er puffet kraftigt til ham gennem Aarene, før han gav det danske Folk denne Billed­bibel. Æren for at have ført den ud i Virkeligheden tilkommer de to Forlæggere, Aage Marcus, der begyndte paa den,og Einar Haase, der gennemførte den. Her skal ikke forsøges paa nogen indbvrdes Værdsættelse at de c. 100 Billeder fra Bibelhistorien. Mange af dem har Skov­gaard tegnet om og om igen, inden de blev, som han vilde have dem, inden de blev brede og kraftige nok i Følelse eller Udtryk. Man kan maaske nok have sin Tvivl, om det er blevet Billed­biblen for det danske Folk — en stor Del af dette foretrækker vel stadig Doré. Men hvorledes gik det ikke i Viborg? Da Skov­gaard begyndte paa Domkirkens Dekoration, var der mangen god Viborg-Borger, som var torundret og forskrækket over, at denne Mand skulde have Lov til at bemale deres pæne, rene Kirke med disse underlige Billeder. Og nu har \ iborg gjort ham til Æresborger! De fleste Kunstnere vilde være udmalede, naar de havde ud­ført et Værk som Dekorationenaf Viborg Domkirke. Mange er gaaet i Frø længe inden den Alder, Skovgaard da havde, og før de havde gjort Arbejder, der paa langt nær naar dette i Betyd­ning. Joakim Skovgaard har formaaet at vokse og udvikle sig ogsaa efter denne Opgave. 1 »Bibelske Billeder« har han vist, at JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER 4' det var muligt for ham at blive ved at finde Motiver og at forny de gamle indenfor den kristelige Kunst. Han har skænket os de NIKODEMOS# ^CHRISTaS NARJEGSIGERÆDER-DE-JOR« DISKE-TINGOG-I-1KKE-TRQ HVORLEDES SKULDE I-TRO OM-JEG-SAGDE•EDER'DE-Ej" HIMMELSKE IOHANNES-K-3•V'l-TIL-2m store Kartoner med Folkevisebillederne, der bliver gjort i et tor­haabenlig uforgængeligt Materiale som Gobeliner til Christians­borg, og han har genoptaget Mosaikarbejderne, dels til hjemligt Brug, dels til den store Dekoration af Lunds Domkirke. JOAKIM SKOVGAARD SOM BOGKUNSTNER Mangen en Ven af Skovgaard har, naar han skulde rejse til Udlandet, faaet Opfordring til endelig at søge etter den Bille eller den Sommertugl paa det eller det Sted, og lykkedes det en af disse ofte ikke meget erfarne Insektsamlere at bringe Skov­gaard et manglende Exemplar, var han lykkelig.1rækket er ka­rakteristisk, forsaavidt som det viser det nære Forhold, hvori Skovgaard altid har staaet til Naturen. Hans Verden har været Vorherres, som Emil Hannover engang har sagt det, og tra hans Jord og hans Bog, Biblen, har Skovgaard altid kunnet hente Motiver til sin Kunst, der stadig er blevet bredere, krattigere og udtryksfuldere, indtil han som Bogkunstner har kulmineret i »Bibelske Billeder«.