. HOVEDTRÆK AF ANTIKVASKRIFTENS HISTORIE AF AAGE MARCUS I NDENFOR de Skrifter, der anvendes til Tryk, sondres der mellem to store Hovedgrupper, nemlig Antikva eller den latinske Skrift — den Art Typer, hvormed denne Bog er sat — og graftur eller den gotiske Skrift. Slog man for godt og vel en Menneskealder siden op i danske Bøger, viste det sig, at de fleste af dem var sat med Fraktur. Og til Aviser og andre Tryksager benyttedes saa at sige udelukkende denne Skrift. Antikva fore­kom vel, men endnu kun som en Undtagelse. Tyskland er Frak­turens Hjemsted, og lange Tiders Forbindelse med tysk Kultur havde medført en udstrakt Anvendelse af Frakturskrifter i Dan­mark. Naar Antikvaskriften imidlertid omsider har fortrængt Frakturen, ligger det ikke alene i, at Indflydelsen fra Tyskland er bleven suppleret med stærke Paavirkninger fra Vesteuropa, men ogsaa i Egenskaber hos Antikvaskriften selv. Den har en mere end totusindaarig Historie, og Anvendelsen af den som den almindeligste og naturligste Skrift er en Tilslutning til en vis Linie i almen-europæisk Kultur, der — blot hæmmet noget af Krigen — ogsaa er ved at vinde frem i Tyskland. Fraktur­skrifter kan lige saa vel som andre Skriftformer være smukke eller ialtfald interessante, og det samme gælder Kursivskrifterne, der jo er nøje knyttet til Antikvaen. Men denne sidste er saa langt den vigtigste af alle Skriftformer, og der har med Held i de senere Aar været gjort et stort Arbejde for at forny den med Udgangspunkt i dens bedste ældre Snit. Det skal nu her forsøges at gennemgaa de vigtigste af disse, med andre Ord i store Træk at opridse Antikvaens Udviklingshistorie. Fig. i. Indskriften paa Trajansøjlen i Rom. Selv om vort Emne kun er Skrift i Betydningen Trykskrift, vil det dog være nødvendigt at begynde med en kort Oversigt over de Bogstavformer, der dannede Forbilledet for de første Antikvatrykskrifter. For ikke at gaa længere tilbage i Tiden end nødvendigt for vort Formaal, kan vi som et særlig godt Exem­pel betragte Inskriptionen paa Trajansøjlen i Rom (Fig. i), hvis meget smukke og klare Indskrift stammer fra Begyndelsen af det andet Aarhundrede. Mens vi ikke skal komme nærmere ind paa denne Skrifts Oprindelse ogAfledning af andre antike Skrif­ter, maa det nævnes, at den foruden at bevare sig ret uforandret til den Dag i Dag desuden blev Ophav til den anden og vigtig­ste Form for vort Alfabet, de smaa Bogstaver. Ved Anvendelse i kursiveret Form, til almindelig Brevskrivning o. 1. blev Bog­stavformer som de i Fig. i viste efterhaanden omdannet, saaledes at de i Løbet af nogle Aarhundreder antog en Karakter, der var C\USXM0H?C0tm.NXS0lf0T6fATNlSlf:0piC-C)U liipfiopoN-VTlTXt)OT(M11pXTpfXV!ppoetnxw j cip.vrxpil ixt>ebissrursi NupriisnoHecN/e pcxU P-Lcom pxcNSUELN OHCON rPARNSPC­perrperquxebebe^xcxuncetiimnxBe^it Fig. 2. Middelalderlig Skrift med Overgangsformer mellem store og smaa Bogstaver. stærkt beslægtet med vore smaa Bogstaver. Fig. i viser et Trin i denne Udvikling; det vil ses, at adskillige af Bogstaverne — betragt f. Eks. A, F og P — er Overgangsformer. Men denne Udvikling foregik paa forskellig Maade i de forskellige Lande, saaledes at der i den Del af Europa, der kommer i Betragtning, i den tidlige Del af Middelalderen herskede en ret stor For­virring, hvad Skrifter angik. Hvert Land, o: hvert Omraade med en vis ensartet national Karakter, havde efterhaanden præ­get Bogstaverne paa sin Maade, omtrent som de individuelle Forskelligheder gør, at to Menneskers Gengivelser af de samme Skrifttegn er saa forskellige. Der var flere italienske Skrifter, adskillige franske, saakaldte merovingiske. Skrifter, anglo-irske Skrifter, vestgotiske i Spanien, en hel Række Former i de ger­manske Lande o.s. v. Under Karl den Store — efter Overleveringen paa hans eget Initiativ — skete der imidlertid en Ændring heri, idet der ud­formedes en vis Skrifttype, der blev fastslaaet som officiel, og denne Skrifttype var bygget over de smukkeste af de klassiske Haandskrifter, Kongen lod samle og afskrive. Denne Virksom­ utriTxffxcchxminr-hJcm Fig. 3. Karolingisk Skrift. hed foregik i mange forskellige Klostre, men et enkelt spillede her en særlig Rolle, nemlig Abbediet St. Martin i Tours, der lededes af Alcuin fra York i Aarene 796 til 804. Man forlod de merovingiske Skrifter,og den ny karolingiske Skrift (Fig. 3) blev snart raadende ikke alene i Frankrig, men over store Dele af Europa, bl. a. udbredt ved irske Munke fraTours. Denne Skrift udmærkede sig bl. a. ved tydeligere at adskille Bogstaverne, ved sine faa Ligaturer og i det hele taget ved Klarhed og Letlæselig­hed. Hvisnu Bogtrykkerkunstenvar bleven opfunden paa denne Tid,altsaa omkring 800,var BogtrykkerskrifternesHistorie ble­vet betydelig forenklet; men der skulde jo endnu gaa halvsyvende Aarhundrede, og i denne lange Tid udviklede den karolingiske Skrift sig ikke til det bedre. De nationale Indflydelser ændrede den i forskellige Retninger, og henimod Aar 1400 havde man et lignende Kaos som før Karl den Stores Reform. De Ejendom­meligheder, der var blevet fremherskende i de forskellige For­mer for den oprindelig fælles karolingiske Skrift,svarede en Del til Tidens arkitektoniske Fornemmelser og karakteriseredes da ogsaa i Renaissancen som gotisk, d.v.s. barbarisk,stammende fra Goterne, men omkring Aar 1400 vaagnede Interessen for An- V Ti fuperum keuce'memomn iLmomfob irarrv- M ulta cjuocjue'<3fbello paflusdum conctener'urbem I nferrer'cj,deoflano:gcnufunde'Unnum: A Ibam cp patreC at^ue'altiC'tnoeniA romcc". Fig. 4. Humanistisk Skrift fra et MS. af Antonio Sinibaldi (Florens 1480). tiken atter og denne Gang forat holdesig. Dermed fulgte en for­nyet Interesse for den karolingiske Skrift, i hvilken den antike Litteratur i udstrakt Maalestok var overleveret, og man formede den Skrift, vi kalder den humanistiske (Fig. 4), og som var en Gengivelse af den karolingiske, saaledes som man nu forstod den. Samtidig benyttedes dog stadig de gotiske Former, der havde udviklet sig i de sidste Aarhundreder. Betragter vi de Manuskripter, der fremstilledes paa den Tid, da Bogtrykkerkunsten kom op, ser vi, hvor smuk og klar en Skrift disse Bøgernes direkte Forbilleder er affattet i. Skrive­kunsten, Kalligrafien, stod atter højt, og der er over Manu­skriptsiderne, helt bortset fra de prægtige Miniaturer og den øvrige Udsmykning, en harmonisk Skønhed, der bunder i den Forening af Liv og Regelmæssighed, som præger Skriften. For­eningen af disse to Elementer er og bliver Hovedkendemærket paa den virkelig gode Skrift. Saaledes stod Sagerne altsaa i Italien, da Gutenberg i Mainz henved Aar 1450 fremstillede det første tilfredsstillende Instru­ agir.uc buana dtumis mbuacaucbriiate:cu pocfcishumamsdmma fa' buermc.Quenuc (ane omtømus.nembilapud iftosagamus.ct \mfitritu raatcriajpccdar. Ea igf quf ramus fefHmoma.^busilli poffmcauccredcre: auccercc non rcpugnare.Sibillasplurimi« maximiauclorestmdi'dcruc gr^co^: Andortcusiet Appollodoms; Erirbmismoftro^ Varrocc neftdla.Hiornes pcipuamet nobilem pratercereras. Erirbream fiiiiTe co ^ memorar.Appollodoms^dé ucdeciai ac populan fua glonac. Fenedella ueroeaå legacos Erirbreosa fenata eé milTosreferr.urhu^usSibillccar ^ rama Romå deportarenr.etea confules Cunoec Octamanusicapifolio <\uod tueemtairanreQumtoCamlorelbratu.ponédaeurarér. Apud bac Fig. j. Første Type benyttet af Sweynheim og Pannaertz, Subiaco 1465-. ment til Støbning af Typer — hvormed Bogtrykkerkunsten kan regnes for opfundet. Men denne nye Kunst blev ganske natur­ligt kun betragtetsom en rent teknisk Lettelse ved Fremstillingen at Bøger; det maatte derfor være de første Trykkeres Maal at efterligne den Bogform, man kendte, saa nøje som muligt i alle Henseender, og dette gjaldt ikke mindst for SkriftensVedkom­mende. I Tyskland dominerede imidlertid de gotiske Skrifter. Der fremkom ganskevist enkelte Former for latinsk Skrift-der paa Grund at dens klassiske Oprindelse fik Navnet Antikva — men de fik ikke nævneværdig Betydning. Det var derimod i Ita­lien, at de første gode Antikva-Trykskrifter opstod. Begyndel­sen skete i Benedictiner-Klostret i Byen Subiaco, der ligger lidt Øst for Rom, med en Cicero-Udgave, der1465 tryktes der og i 1465 og 1467 blev fulgt af andre Klassiker-Udgaver (Fig. 5). Disse Bøger fremstilledes ikke af Italienere, men af to Trykkere, qui omnibus ui aquarum fubmerfis cum filiis fuis fimulac nuribus mirabili quodå modo quafi femen huånigeneris conferuatus eft:qué utinå quafi uiuamquandam imagmcm imitari nobis contingat:&l hi quidem antediluuium fuenmt:poft diluuiumautem alii quoni unus akifTimi deifacerdos iufticiæ ac piecatis miraculo rex mftus lingua he^ bræorii appellatus efl.-apud quos nec circuncifionis nec mofaicæ legis ulla menaoerac. Quare nec iudæos(pofl;eris eni hoc nomen fuir)neq? gentiles:quoniam non utgentes pluralicatem deorum inducebantfed hebræos propne nofamus autab Hebere utdi(ftueft:aut qa id nomen tranfitiuos fignificat.SoIi qppea creaturis naturali rone 6C lege mata nofcnpta ad cognicioné uendei tråfiere:&:uoluptate corpons cotépta ad recftam uitam puemffe rcnbunt";cum quibus omibus præclarus ille totius generis origo Habraam numerådus efticui fcnptura mirabilem Fig. 6. Jenson's første Type (Eusebius: De Præparatione, Venedig 1470). der var kommet fra Tyskland, Sweynheim og Fannaertz, og en fransk Gravør, Nicolas Jenson, der var i Følge med dem. Cicero-Udgavens Skrift forekommer os nu stærkt gotisk paavirket, men har sikkert forekommet sine Ophavsmænd meget latinsk, vante som de var til mere udpræget gotiske Former. De andre Bøgers Skrifter er ganske vist noget tunge og klodsede, men dog at en umiskendelig latinsk Karakter, der snart skulde træde endnu tyde­ligere frem i de Bøger, der udkom de følgende Aar. Interessen knytter sig iøvrigt ikke saa meget til de Arbejder, Sweynheim og Pannaertz frembragte, som til Jensons. Medens de to tørste fra Subiaco drog til Rom, hvor de arbejdede til 1473, TOG JEN­son Vejen nordpaa og kom i Arbejde hos Johann og Wendelin fra Speier, der nylig havde oprettet Bogtrykkeri i Venedig. Den første af dem havde et Monopol paa fem Aar og udsendte i 1470 Augustin's »De Civitate Dei« med en meget god, endnu lidt vel svær latinsk Skrift, som man antager skyldes Jenson. Saa døde Lo Helephantefafuonoin bocch fuorifuonofirmle aquellodelle tr mme cheemafchiJn tuttiglaltrie håno piugrauebocecheiefemine. Fig. 7. Jenson's første Type, lidt forstørret. Johann; Wendelin havde ikke noget Monopol,ogJenson kunde endelig selv komme til at udsende Bøger. Allerede samme Aar udsendte han Eusebius' »De Præparatione«, der er en af desmuk­keste Bøger, man kender (Fig. 6). Det er tydeligt, at dens Skrift er stærkt inspireret af de bedste humanistiske Haandskrifter fra Tiden. En Sammenligning mellem Sinibaldis Skrift (Fig. 4) og den for Tydeligheds Skyld lidt forstørrede Prøve paa Jensons Skrift i Fig. 7 viser klart det nære Slægtskab. De enkelte Bog­staver er ikke absolut regelmæssige, men netop derved faar Si­den det levende Præg, der er af det gode. Sidens Helhedsvirk­ning er graa i Modsætning til gotiske Bogsider, der virker sorte. Jenson blev i Venedig og udsendte ialt henved halvandet Hun­drede Bøger i Løbet af ti Aar; derpaa tog han paa Pavens Op­fordring til Rom, hvor han døde 1480. Hans Materiale kom ad Omveje til AldusManutius i Venedig,en af de mest fremragende Bogtrykkereindenfor denne BogtrykkerkunstensGuldalder. Af de latinske Skrifter, Aldus lod fremstille, er der særlig Grund til at betragte en, der skyldes Francesco Griffi da Bologna,og som blev NARKA QVIVI LA DIVA POLIA LA NOBILE ET ANTIQVA OKIGINESVA,ET COMO PER. LI PKEDE CESSOKI SVITRIVISIOFVE EDIFICATO.ETDIQVEL LA GENTE LELIA ORIVNDA.ET PER QVALE MO DO DISAVEDVTA ET INSCIA DISCONCIAMENTE SE INAMOROEDI LEI ILSVO DILEGTO POLIPHILO. EMIE DEBILEVOCE TALEOGRA tiofe&diue Nympheabfoneperuenerano & inconcmealla uollrabenignaaudiécia,qualc latcrhfica raucitatedel urinanteEfachoalfua^ ue canto dela piangeuole Philomela.Nondi meno uolendoiocumtutigli mei exili cona^ ti del intelledo.&cumlamiapaucuia fufficié tia di (åtiffarc alle uoftre piaceaole petitionc, nonriflaroal potere.Lequale femotaqualuque hefitationeepfepiuche licongruerebbealtronde,dignam.entemeritanopiiiubernmo fiuuio di Fig. 8. Colonna: Hypnerotomachia Poliphilii, Venedig 1499. brugt i Bogen »Hypnerotomachia Poliphilii« (Venedig 1499) (Fig. 8). Det er en overordentlig smuk Skrift, selv om den dog næppe helt naar paa Højde med Jensons. Bogen anses at mange ikke blot paa Grund af Skriften, men ogsaa for sine enestaaende Illustrationers Skyld, for den mest fuldendte Bog, der nogen­sinde er fremstillet. Selv om en saadan Dom altid i nogen Grad maa være en Skønssag, maa det indrømmes, at Antikvaskriftens allerbedsteEgenskaber fremtræder ualmindelig klart i detteover­maade skønne Arbejde. Men der frembragtes iøvrigt paa denne Tid i Venedig et stort Antal fortrinlige Bøger med friske og karakterfulde Antikvaskrifter. Ophavsmand til nogle af de bed­ste var Erhard Ratdolt fra Augsburg, der trykte i Venedig fra 1476 til 1486. Alt i alt maa vi sige, at Jenson og de tyske Bogtrykkere un­der Paavirkning af de humanistiske Haandskrifter, de forefandt i Italien, skar en Række Skrifter, der den Dag i Dag staar som uovertrufne i Klarhed, Harmoni og Karakterfuldhed. Det kan her anføres, at Betegnelserne at skære en Skrift og et Skrift-Snit har sin Oprindelse af den Maade, paa hvilken en Skrift fremstilles. I Almindelighed gøres det ved, at Typen skæ­res ophøjet i Metal; den saaledes fremkomne Patrice slaaes ned i blødere Metal og frembringer derved Matricen, den Form, i hvilken de endelige Typer støbes. Den Forbindelse, der er mel­lem de Metoder, som i en vis Periode er fremherskende ved Billedtryk, og Karakteren af de samtidig dominerende Skrifter, bunder for en Del i dette tekniske Forhold. Harmonien mellem Træsnittene og Skriftsnittet i Hypnerotomachien eller mellem en Didot-Skrift og de Staalstik, den forekommer sammen med, skyldes, at den Maade, de torskellige Tiders Smag har præget Træskærerens og Staalstikkerens Arbejde paa, paa tilsvarende Maade har præget Skriftskærerens beslægtede Haandværk. For at følge den almindelige Udvikling maa vi iøvrigt nu for­lade Italien, der først i det 18. Aarhundrede igen kom til at spille en Rolle i BogtrykkerkunstensHistorie eller rettere Bogtrykker­skrifternes Historie, for det er jo kun med dem og ikke med Fa­get i Almindelighed, vi beskæftiger os. Ganske vist kommer vi i det følgende til at nævne en Række fremragende Trykkere, men det er udelukkende i Kraft af de Skrifter, de har skabt eller ialtfald været medvirkende til at føre frem. Efterhaanden som Bogtrykkerkunsten forlod det eksperimen­terende Stadium og blev en Industri, blev Skriftformerne natur­ligvis ogsaa mere uafhængige af Manuskripterne, der i denne Henseende tabte deres Betydning. Men da man var klar over den store Forskel i Skrifternes æstetiske Kvalitet, mente man, det maatte være muligt rent rationelt at konstruere den ideale Skrift. Hvor grundigt og systematisk man gik til Værks ved en saadan rent matematisk Udformning af en Skrifttype, et Snit, har vi Vidnesbyrd nok om i de forskellige Værker, der er beva­ret med Anvisninger paa Forfærdigelse af Alfabeter. Man kunde for Resten ogsaa være for grundig i den Henseende, som f. Eks. Franskmanden Jaugeon, der i Slutningen af det 17. Aarhundrede blev opfordret af det franske Academie des Sciences til at levere Fortegninger til Bogstaver. Han hævder nemlig ganske vist, at det er Øjet, det kommer an paa, det almindelige kunstneriske Skøn, men anvender derpaa i sit System et Kvadrat, der er delt i over toTusind Felter! De tidligste og vigtigste af den Art Sy­stemer er dog adskilligt fornuftigere. Det første findes i Lnca da faciolVs Bog »De divina proportione«, Venedig 1509, og angives at hidrøre fra Leonardo da Vinci. Foruden en Mængde andre Ting behandles i dette Værk de ideale Former tor Bog­staverne, og der gengives et latinsk Alfabet med Konstruktions­anvisninger. Hvert Bogstav indskrivesi et Kvadrat, og ved Hjælp af Inddelinger af dette og forskellige større og mindre Cirkel­slag udformes Bogstavet. Forholdet mellem detynde og de tykke Streger indbyrdes og deres Forhold til Kvadratet er af en vis Ensartethed for alle Bogstaverne, hvorved der sikres Skriften en harmonisk Virkning. Et andet System,der er meget beslægtet med Pacioli's, fremstilles af Albrecht Durer i hans store »Unter­weisung der Messung«, Niirnberg 1525. Men for begge disse Systemer ligesom for det, der findes i Spanieren Joan de Ycair's »Ortographia practica«, der udkom i Saragossa 1548, gælder det, at de nok saa meget er beregnet for Malere som for Tryk­kere. Man kunde synes, at det maatte blive det samme, hvis blot Skriften var god, men det er det langtfra. Virkninger, der kan være fortrinlige i en stor malet Inskription, giver et helt andet Resultat paa en Bogside. Skønt de ved Konstruktionssystemerne frembragte Skrifter maa siges at have mange gode Egenskaber, er der saaledes ingen af dem, der er fuldtud tilfredsstillende; og en væsentlig Mangel ved dem er, at de i Reglen kun omfatter de store Bogstaver. Det samme gælder det System, der skyldes den franske Humanist Geoffroy Tory og fremsattes i hans mærkelige Bog »Champfleury«, der udkom i Paris1529. Men hans System fik dog ialtfald indirekte Betydning for Antikvaskriftens Ud­vikling. Det bidrog nemlig i høj Grad til at vække Interessen i Frankrig for Antikvaen, saaledes at denne ret hurtigt i det væsentlige fortrængte de franske gotiske Skrifter, som iøvrigt havde været benyttet meget smukt især i de kirkelige Bønne­bøger »Horæ«. Et Forhold, der hjalp til Antikvaens Fremtræn­gen, var det, at alt italiensk var stærkt paa Mode i Frankrig un­der Frans den Første (1515—1547). Kongen ønskede i 1540 at lade skære en Skrift, og Bestillingen blev givet til en af Tory's Elever Claude Garamond. Denne Mand —der blev født 1480,samme Aar ANTIKVASKRIFTENS HISTORIE som Jenson døde, og levede indtil 1561 — er maaske det største Navn i Antikvaens Historie. Den Skrift, han skar for Kongen, sagdes at være baseret paa Jensons Skrift, men der er i Virkelig­heden en meget væsentlig Forskel mellem de to Snit. Jenson kopierede en usædvanlig smuk Haandskrift og naaede et for- Sur quoy vous me permettrés de vons demander en cette occafion , ce que, comme i'ay des-ia remarqué/S. Augu­ftin demande aux Donatiftesen vne fem­biable occurrence : Qmy done ? lors que mmlifons, oublions mmcommentnom auons Fig. 9. Garamond's Skrift. trinligt Resultat uden dog fuldtud at naa sit Forbillede i Skøn­hed. Garamond derimod frembragte bevidst en Trykskrift med de forskellige Ejendommeligheder, hvorved denne adskiller sig fra en Haandskrift |(Fig. 9). Mere end et Aarhundredes Erfa­ringer stod til hans Raadighed, og naar han som Forbillede til en vis Grad valgte Jenson, var det vel dels, fordi dette virkelig var det bedste, der var frembragt, og dels fordi det var det ene­ste Antikvasnit af nogen Betydning, der indtil da skyldtes en Franskmand. Endnu en Paavirkning synes dog at kunne spores hos Gara­mond. Den kalligrafiske Skole, som Jenson og hans Samtidige byggede paa, blev efterfulgt af andre Skrivekunstnere — Tag­liente, Palatino m. fl.; og den Skrift, der udformedes af disse Mestre, var paa GaramondsTid trængt godt igennem i de tone­angivende Kredse, saa at en vis Afhængighed af den var natur­lig. Især den Rundhed og Bredde, der præger Garamonds Bog­staver, er et Træk hentet hos Kalligraferne. Selv om den af Paul Beaujon i »The Fleuron« 192 6 fremsatte Paastand skuldevise sigat være rigtig; at adskillige af Garamonds Skrifter i Virkeligheden maa tilskrives en vis Jean Jannon,vil det dog sikkert indtil videre være det rimeligste at bibeholde Gara­monds Navn som den eneste Betegnelse for dette Skriftsnit, der nu har baaret det gennem Aarhundreder. I Virkeligheden gav disse klare og smukke Skrifter de gotiske Skrifter Dødsstødet og bredte sig snart til alle Lande ad mange forskellige Omveje. Og da Kardinal Richelieu i 1640 oprettede Imprimerie Royale de France i Louvre, blev Garamonds Skrif­ter Kærnen i dettes Materiale. Denne Institutions Oprettelse er iøvrigt kun et enkelt Udslagaf den Interesse, hvormed Enevolds­fyrsterne og de Regerende overhovedet omfattede Bogtrykker­kunsten, og dette gjaldt saavel den praktiske Side, der jo kunde have en overordentlig Betydning i politisk ogkirkelig Henseende, som den kunstneriskeSide af Faget. Frankrig bevaredeFøringen i alt tald paa dette sidste Omraade i lange Tider, og for ikke at miste den nedsattes i 1692 en Kommission til Frembringelse af en ny kongelig Skrift. Ludvig den Fjortende ønskede en saadan, der kun maatte bruges for ham, og Resultatet blev Philippe de Grandjean's »Romain du Roi« —hvilket ligefrem kan oversættes ved Kongens Antikva (Fig.10). Denne Skrift maa betragtes som den første,i hvilken den Række Smaaændringer forekommer, der tilsammen giver Skriften den Karakter, vi kalder moderne Snit i Modsætning til alle tidligere Skrifters gamle Snit. Den nye Skrift blev mærket med en lille Gevækst paa venstre Side af de smaa cauld, il fit faire un logement fur la contrefcarpe; de mefme, d'Aouft,leGouverneurfe rendit åla fecond Comte demeura aux environs de cette Place jufqu au bre, 6c cette entreprife n ayant efté faite que pouramu ou pourles attirer å un combat, il abandonnaCondé Campagne,6cpritMaubeuge en revenant. C'efl le fujet de cette Médaille. On y voit Pallas, t prefl å lancer; le fleuve de l'Efcauld effrayé sappuye Légende,HISPANIS TRANS SCALDIM PULSIS fignifie, les Efpagnols défaits érpoujfe^ au-dela de f Efc CONDATUM ET MALBODIUM CAPTA. M. DC Condé &de Maubeuge. ityjj. Fig. 10. Grand)ean's Romain du Roi. l'er, hvilket Bogstav muligvis valgtes, fordi det var Kongens For­bogstav. Dette Mærke har alle Imprimerie Royale'sSkrifter siden da. Typen, der er klar og smuk, havde dog den Fejl, at Skrave­ringerne — de smaa vandrette Streger, der foroven og forneden afslutter de lodrette Streger — var for store og gik til begge Si­der, saaledes at en Side ligefrem kunde faa Udseende af at være linieret. Baade Jenson og Garamond havde ganske vist Skrave­ringer, men af en helt anden Karakter. Jensons var meget tykke forneden og trekantede foroven,ogGara­monds lignede dem, men var blot friere i det. Værre var det dog, at Kontrasten mellem de tykke og de tynde Streger var vel stærk, og Skriften var næsten for regel­mæssig; man mærker Konstruktionsreg­lerne og Linealerne. Det var noget nyt, en ny Tendens, der senere skulde føre til højst uheldige Konsekvenser. Grandjean's Arbejder fortsattesaf hans Elev Alexandre og af dennes Svigersøn Louis Luce. Luce's Typer var smallere, og hans Skraveringer var skraa og kun paa venstre Side; I-Mær­ket flyttedes over paa højre Side. Typen gav han Navnet »Poétique«, fordi den var saa smal, at Vers lettere kunde sættes med den, uden at Linierne stadig blev omlø­bende (Fig. 12). En vis Tilbagevenden til Garamond fandt Sted med den Skrift, der henved 1750 blev skaaret af Simon Pierre Fournier le jeune (Fig. 13), et Medlem af den fremragende Bogtrykkerslægt Four­nier. Hans Skrift er dog naturligvis en meget moderniseret Tillempning af Gara­monds og har navnlig en lidt skarp Karak­ter, der ikke er helt behagelig. Forholdet mellem deto Snit fremgaar af hosstaaende Fig. u. Garamond og Grandjean. A a A a B b B b C c C c D d D d E e E e F f F f G g G g H h H h I 11 i j I J i• J K k K k L 1 L I M m M m N n N n O 0 O 0 P P P Q P q R r R r S s f S sf T t T t 11 u U u V V V V X X X X Y Z y z Y Z y z ANTIKVASKRIFTENS HISTORIE Sammenstilling. Forstaaelse af et Snits Karakter naaes overho­vedet kun ved Sammenligning med andre Skrifter. Selvom det Arbejde, der blev gjort i Frankrig for at udforme gode Skrifter, der var i Overensstemmelse med Tidens Smag, var dygtigere og fik større Betydning end tilsvarende Bestræ­ caraderes romains italiqucs d'avec ceux de rimprime­rie Royale ; mon attention a toujours été de m'en éloi­gner, en fuivant le gout, qui me portoit å ne rien faire , qui reffemblåt aux Caraéieres connus dans laTypographie. La varieté que Jal mife dans lej ptcfcntcj Cctttes , dciftglojcdeftanhimiurbi Je l)émontre ajje^pa: Ceur feuCe compara/fon avec cetfes qui fuivent &:6lglojcdefl;animJurbi fig. 12. Louis Luce's Poétique-Skrift. beiser i andre Lande, maa det dog nævnes, at der især i Neder­landene ogsaa var megen Interesse for dette Bogkunstens Hoved­punkt. En nærmere Omtale af de forskellige Skrifter er dog overflødig; kun en af dem fik større Betydning, nemlig den, der skyldes Hollænderen Christoffel van Dyck. Det var iøvrigt nærmest en Afledning at Garamonds Skrift, men den kom til at spille en stor Rolle i England. Den første af de Antikvaskrit­ter, der havde været fremme der, forefindes i Bogtrykkeren John Day's Bøger; det er et smukt og kraftigt gammelt Snit, men det efterfølges ikke af andre gode Skrifter. Tværtimod er de engelske Skrifter uden større Interesse i lange Tider, og de ovennævnte van Dyck'ske Garamond-paavirkede Skrifter hæv­dede sig derfor smukt. De blev indført til England paa den Maade, at Biskop Fell omkring 1670 ønskede at skænke Oxford University Press nogle nye Skrifterog lod denne Skrift indkøbe i Holland, hvorfra der iøvrigt ogsaa senere i langeTider tilførtes I L eft vral, Monfieur, que le chagrin a pris le deflus chez mol, & qu'il ne faut pas moins que les marques de fouvenir que vous me donnez, pour me dédommager de tous les ennuis que irfa caufés la fauffe amitié de ceux fur lefquels je comptois le plus. Jai trouvé å la lettre dans mon voyage de Paris,loriginal de ce queTerence Fig. 1 3. Foumier le jeune's Skrift. England Materiale (Fig.14). Der blev først en Standsning i denne stadige hollandske Indflydelse, da Englands største Navn paa Skriftomraadet fremtraadte med William Caslon (1692-1766). Hans Skrifter fortsatte ganske vist i nogen Grad den engelsk­hollandske Tradition, men betød samtidig et meget betydeligt Fremskridt (Fig. 15). Foruden at være teknisk fuldendte var de overordentlig regelmæssige; de havde ikke det lidt kedelige, lidt klodsede Præg som de hollandske; tværtimod besad de den ejen­dommeligt levende Karakter, der kan ses, men vanskeligt defi­neres; de er ikke særlig elegante —i den Retning overgaaes de af mange andre Snit — men de er paa en ejendommelig Maade præ­get af engelsk common-sense og er ved deres naturlige Skønhed nogle af de mest anvendelige, ja overhovedet nogle af de bedste Skrifter, der findes. Omtrent samtidig, omkring Midten af det 18. Aarhundrede, dukker et andet Navn op, nemlig John Baskerville, Trykker i ABCDEFGHIKLMNOPQR STVUWXYZ ABCDEFGHIK- P Ater nofter qui es in cælis, fan­dificetur nomen tuum. Veniat regnum tuum; fiat voluntas tua/icut in cælo, ita etiam in terra. Panem no­ftrum quotidianUm da nobis hodie. Et remitte nobis debita noftra, licut &remittimus debitoribus noftris.Et ne nos inducas in tentationem, fed libera nos ab illo malo. A MEN. Fig. 14. Christoffel van Dyck's Skrift. Birmingham. Denne overmaade dygtige Haandværker frem­bragte en Række Skrifter, der, selvom de i mange Henseender lignede Caslon's, dog afveg fra dem med netop de smaa Nuan­cer, der i Virkeligheden spiller en saa afgørende Rolle (Fig.16). Hans Snit var i og for sig gode nok, men der var over dem især i de større Grader en lidt kold, lidt sjælløs Skønskriftkarakter. Hans Arbejder gjorde iøvrigt megen Lykke baade i og udenfor England ikke alene paa Grund af Skrifterne, men ogsaa ved det raffinerede Præg, der var over hans Bøger. Hans Opfindelse, at læggeArkene mellem ophededeKobberplader,efterhaanden som de forlod Pressen, bidrog til at give Bogsiderne det glatte, ele- Quoufque tandem abutére, Catilina, pa tientia noftra ? quamdiu nos etiam fu­ror ifte tuus eludet ? quem ad finem fe­fe effrenata jadabit audacia ? nihilne te nodhirnum præfidium palatii, nihil ur­bis vigiliæ, nihil timor populi, nihil confenfus bonorum omnium, nihil hic munitillimus habendi fenatus locus, ni hil horum ora vultufque moverunt ? pa tere tua confilia non fentis ? conftridl­am jam omnium horum confcientia te­neri conjurationem tuam non vides ? q ABCDEFGHIJKLMNOP Fig. IJ. Caslon's Skrift. gante Præg, der svarede til Datidens Smag. Den klassicistiske Periode var jo nu omkring Aar 1800 paa sit Højdepunkt, og ogsaa paa Skriftomraadet spores naturligvis denne Tidens al­mindelige Tendens til kølig Regelmæssighed. De betydeligste Repræsentanter for de Skrifter, der her blev de toneangivende, var de, der skyldes Giamhattista Bodoni fra Parma og Familien Didot i Paris. Bodoni, der arbejdede i Slutningen af det 18. Aar­hundrede —han døde 1813 — var paavirket af Fournier, med hvis Skrifter han begyndte sin Virksomhed, og ogsaa, især senere, af Baskerville. Den Forkærlighed for Kontrastvirkninger mellem de tykkere og de tynde Streger, der allerede kunde spores hos Englænderen, førte Bodoni langt videre. løvrigt var ogsaa han en Mester i -alt, hvad der hører til Bogfremstilling, og mange af hans Bøger,især fra hans tidligere Periode,er overmaade smukke (Fig.17). Senere, i hans anden Periode, blev han mere maniere- T ANDEMaliquando, Quiri­tes! L.Catilinam furentem audacia, fcelus anhelantem, pe-ABCDEFGHIJKLMN. Fig. 16. Baskerville's Skrift. ret, og Skriftens altfor lækre, ligefrem modellerede Linier er lidet tiltalende (Fig. 18). De Didot'ske Skrifter, af hvilke de vigtigste udformedes af Frangois Ambroise Didot og hans Søn Pierre, blev af Datiden be­tragtet som det mest fuldkomne Udtryk for Antikens Form­følelse, altsaa den ideale Antikva; selvom man maa indrømme disse Skrifter en vis Fornemhed og Klarhed, synes de os dog saa gennemregulerede, at al Saft og Kraft, alt Liv er blevet re­guleret væk (Fig.19). De svarer godt til de Staalstik, de af og til forekommer sammen med, men er lige saa tilbøjelige som disse til at antage en højst ubehagelig slikket Karakter. De fire vigtigste klassicistiske Skriftsnit: Baskervilles, Bodonis, Didots og Spanieren Ibarras overgaar hverandre i Perfektion, "3 men deres tekniske Raffinement kunde ikke erstatte det Præg af Haandskriftens Liv, der nu var fuldstændig forsvundet. Saaledes havde det »moder­ne« Snit,der som ovenfor om­talt egentlig togsin Begyndelse med Grandjean's »Romain du Roi«, nu efterhaanden ved de for store Skraveringer,Basker­ville's og især Bodoni's Kon­trastvirkninger, den af Luce indførte Smalhed og Didot's overdrevne Regulering fjernet sigmegetbetydeligtfradegamle Snit. Og næsten hele den første Halvdel af det19.Aarhundrede var præget af dette Forfald paa Skriftomraadet. Der eksperi­menteredesen Delmed forskel­lige Typeformer, men man fandt ikke tilbage til det gode gamle og formaaede hellerikke at skabe noget værdifuldt nyt. Først i 1844 begyndte i Eng­land en Reaktion, da Forlæg­geren Pickering og Trykkeren vf' ->X 47 X<- PALESTINA IL Pontefice Leone X. fece rifiorire 'mlta­ha le Lettere, che da lungo tempo langui­vanoin un mi­ferabile oblio. Fig. 17. Bodoni's Skrift før 1800. Whittingham fra Chiswickpress fik det stadig eksisterende Cas­lon-Støberi til at udtøre nogle Sæt af de gamle Skrifter til sig. Dette blev Begyndelsen til Genoptagelsen af en hel Række af de bedste ældre Skrifter. Biskop Fell's Typer blev atter bragt frem af Dr. Daniel,og i 188o-erne satte Herbert Home et stort Ar­bejde ind paa Indførelse af de rigtige blandt de gamle Snit. Han havde her en Medarbejder,der forbandt Interessen for det gamle med Trangen til selv at skabe; detvarWilliam Morris. At de for­skellige Skrifter, Morris frembragte,er de interessantestevel nok Quousque tan­ de abutére, Ca­tilina, patientiå Fig. 18. Bodoni's Skrift efter 1800. hans gotiske Snit, men han tegnede ogsaa to Antikvaskrifter, af hvilke dog kun den ene »The Golden Type« blev fremstillet. Den Fremgangsmaade, Morris anvendte ved Fremstillingen af sine Skrifter, er meget karakteristisk for det Forhold, der bestaar mellem en ældre Form og dens senere Efterligninger. Han fortæller selv derom: » Jeg vilde begynde med at skaffe mig en latinsk Skrift. Og hvad jeg her ønskede var et Bogstav af ren Form, strængt, uden overflødige Gevækster; kraftigt og uden den Fortykkelse og Fortyndelse af Stregen, som er Hovedfejlen ved almindelig moderne Skrift og gør den vanskeligt læselig; ejheller sammenpresset, som alle nyere Skrif­ter er det at kommercielle Hensyn. Der var kun een Kilde, hvor man kunde hente Prøver paa denne fuldkommengjorte latinske Skrift, nemlig de Arbejder, der udførtes af de store venetianske Trykkere i det 15. Aarhundrede. Af disse var det Nicolas Jen­son, der mellem 1470 og 1476 frembragte de mest fuldendte og mest udpræget latinske Bogstaver. Denne Type studerede Conjurant la melancolie. La défiance et ses détours, La froideur, et la jalousie, En ont confie I heureux cours A rHymen sensible, aux Amours, A la raison, å la folie: Heureux qui sait regler toujours Leur aeeord, leur douee harmonie! Fig. 19. Didot's Skrift. jeg omhyggeligt efter at have ladet den fotografere op i stor Maalestok, og jeg tegnede den igennem mange Gange, førend jeg begyndte paa at udtorme min egen Skrift; saa, selvom jeg beherskede den i det væsentlige, kopierede jeg den dog ikke slavisk ....« Morris' Arbejder gav Stødet til Oprettelsen af en hel Del andre engelske Privatpresser, til hvilke der forfærdigedes nye Skrifter, saa at sige alle, med større eller mindre Held, bygget over de klassiske Forbilleder. Nævnes bør Charles itøtoVVale Press, The Ashendene Press og The Døves Press, der oprette­des 1896 at T.y.Cohdcn-Sunderson og Einery JValker. Foren mere indgaaendeSkildring af de fornemmetypografiske Arbejder, der i en Aarrække udsendtes af disse Presser, maa iøvrigt henvises til C. Vobner Nordlunde s Afhandling »Nyere engelsk Typografi« CTHE GENTAUR. WRITTEN BY MAURICE DE GUÉRIN AND NOW TRANSLATED FROM THE FRENCH BY GEORGE B. IVES. )Was born in acavern of these mountains. Like the river inyonder valley»wbose first drops flow fromsomecliff that weeps in a deep grotto, the first moments of my life sped amidst the shadowsof a secluded re/ treat,nor vexed itssilence.Asour mothers draw near theirterm,theyretire tothecav/ erns, and in the innermost recesses of the wildest of them all, where thedarkness is most dense.they bringforth, uncomplainmg,offspringassilent as themselves.Theirstrengtlvgiving milk enables us to endure with/ out weakness or dubious struggles the first difficulties of life; yet Fig. 20. Bruce Rogers' Skrift. i Bogvennen for 1925, der giver et fortrinligt Overblik over dette saa vigtige Afsnit af Bogkunstens Historie og gode Prø­ver paa de anvendte Skrifter. Medens England indtil for nylig gik i Spidsen i Arbejdet for Frembringelsen at gode nye Skrifter, er Føringen nu tor en Del gledet over til Amerika. De Skrifter, der er skaaret der af Frederic IV.Goudy og Bruce Rogers^ er af en overordentlig Skøn­hed. Goudy's Kennerley Skrift og især Rogers' »Centaur« (Fig. 2 o), der ligesom hans »Mon­taigne«byggerdirektepaajen­son,er vel nok de bedsteSkrif­ter, der er fremkommet i de senere Aar.løvrigtlægger man navnlig i Amerika efterhaan­den med Rette Vægt paaSon­ d dringenmellemdeSkrifter,der 7 skal bruges som Brødskrifter i almindelige Bøger, og Skrif­ Tf nA ter, hvis Hovedformaal er at frembringe den bedste Virk­6 ning i mindre Tryksager,saa­som i Reklamer o. 1. D D D 8 Det er betegnende for den 0 IO 11 Interesse for hele Spørgsmaa­let om Skrifter, som hersker d d d hinsides Atlanterhavet, at den L2 13 14 bedste samlede Behandling af Fig. 21. hele dette Emne er udkommet 1 Trajansøjlens Skrift. 2 og 5 Penne-Former. 3, 4 og 6 Gotiske og lombardiske Former. derovre. Den fremragende 7 Sweynheim og Pannaertz' 2den Type. 8 Jenson. 9, 12 og 15 Goudy's Kennerley Type. Bogtrykker D. B. Updike har 10 og 13 Caslon. 11 og 14 Bodoni. (Efter Goudy: The Alphabet.) i sit Værk: »Printing Types, their history, forms and use« I-II, Cambridge (Mass.) 1922 til­ vejebragt en overmaade omfattende, glimrende skrevet og ­selvfølgelig -meget smukt udstyret Haandbog. Paa endnu et 1 i ANTIKVASKRIFTENS HISTORIE Punkt indenfor Skriftomraadet er Amerika gaaet i Spidsen, nem­lig med Anvendelsen af de bedste klassiske Skrifter i Sættema­skinen. Man kan nu faa Jenson, Garamond, Caslon o. s. v. paa Linotype eller Monotype eller rettere Skrifter, der i høj Grad nærmer sig de nævnte, for nogen Modifikation finder altid Sted for at tilpasse Skriften til moderne Fornemmelser. løvrigt ar­bejdes der ogsaa paa Grundlag af andre Snit. I de seneste Aar har der saaledes været en vis Interesse for Bodoni, og uanset at denne Skrift ved en Sammenligning som den i Fig. 21 foretagne mellem en Række forskellige Snit falder igennem overfor Jen­son og Caslon, er det jo kun naturligt, at man i en Periode som den nuværende, hvor der indenfor Arkitekturen gaar stærke klassicistiske Strømninger, ogsaa føler sig draget til de Skrifter, der vandt frem i Klassicismens Blomstringstid. Men selvom der saaledes i Tidens Løb vil blive hentet Forbilleder fra snart en, snart en anden Periode, vil dog sandsynligvis de tre Former, i hvilke Antikvaskriften har faaet sit mest fuldkomne Udtryk, endnu i lange Tider forstaa at hævde sig; Jensons, Garamond's og Caslon's Skrifter er og bliver de klassiske Udformninger af vort Alfabet, der i højeste Grad tilfredsstiller de Krav, som maa stilles til det ideale Snit. Spørger man, hvilke disse Krav da er, kan Svaret maaske tor­muleres saaledes: Reglerne for, hvorledes en god Antikva, ja enhver god Skrift skal være, angaar for det første de enkelte Bogstaver og for det andet Skriften taget som Helhed. Om Bogstaverne gælder det, at: 1. de maa holdes saa nær som muligt til den ældgamle Normal­form; Snittet kan godt samtidig være særpræget, men maa ende­ lig ikke gennem Forsøg paa altfor personlig Prægning blive af­fekteret. 2. Linieføringen i de enkelte Bogstavers Snit maa balancere ligeligt mellem Kraft og Ynde, maa være regelmæssig uden at være pertentlig eller død. 3. Forholdet mellem Bogstavernes mørke og lyse Partier maa være harmonisk. Og om Skriften som Helhed gælder det først og fremmest, at 1. Intet Bogstav maa springe særligt i Øjnene, naar det stilles sammen med hvilkesomhelst andre Bogstaver. I denne Sammen­hæng maa ogsaa fremhæves Vigtigheden af et rigtigt Forhold mellem de smaa og de store Bogstaver, et Punkt, paa hvilket talrige ellers gode Skrifter forsynder sig. 2. Skriften maa være letlæselig uden at være tynd eller slap; 3. den maa nok være kraftig, men ikke overdrevent sort eller bombastisk. Hele vor Kultur hviler paa Bogen, og ved al Bogfremstilling er det i sidste Instans selve Skriften, der er det afgørende. Til­værelsen præges for mange Mennesker af de smaa sorte Tegn; Bestræbelserne tor at gøre dem saa fuldkomne som muligt for­tjener derfor i høj Grad at følges med Interesse.