FRA DE ÆLDRE KONGELIGE BOGSAMLINGER AF H. O. LANGE D ET er med underlige Følelser, at en Bogven tænker paa, hvad der vel kan have været af smukke og interessante Bøger og Haandskrifter i de danske Kongers Besiddelse før Frederik III's Tid. Det nuværende kongelige Bibliotek skylder jo Frederik III sin Grundlæggelse; men der er mange Vidnes­byrd om hans Forgængeres Interesse for Videnskab og Litte­ratur og om, at de har samlet Bøger. Werlauff har i sin Bog om det kongelige Biblioteks Historie, dette enestaaende Værk, der bør holdes højt i Ære af enhver dansk Bogelsker, samlet de spredte Efterretninger om Christian III's, Frederik II's og Chri­stian IV s Biblioteker og nævner en Række Bøger, der har hørt til dem. Den overvejende Del af, hvad disse Konger havde sam­let af Bøger og Haandskrifter, skænkede Christian IV Nytaars­dag 1605 til Universitetet som Nytaarsgave, og denne Samling blev holdt samlet i Universitetsbiblioteket som Bibliotheca regia, ja den synes endog at være bleven forøget, indtil Luerne for­tærede den med saamange andre nationale litterære Skatte ved Københavns Ildebrand 1728. Hvad Christian IV holdt tilbage 1605 til sit eget Brug, og 6* FRA DE ÆLDRE KONGELIGE BOGSAMLINGER hvad der ellers ved Skæbnens Tilskikkelser er reddet af disse gamle Kongers Bøger, findes nu velsagtens udelukkende i det kongelige Bibliotek. Disse Bøger findes nu spredte over hele Biblioteket, og de drukner ganske i Bogmasserne. Selv WerlaufF, der for hundrede Aar siden indsamlede Materialet til sin Bog i et meget mindre Bibliotek, har kun kunnet give en meget ufuldstændig Liste over saadanne Bøger. Nu er de endnu vanskeligere at finde frem. Der er i de sidste Aar paabegyndt en systematisk Undersøgelse af hele den gamle Bogbestand for at registrere Bind, Exlibris, Ejernavne, og ad Aare vil der derved samles et fortrinligt Ma­teriale af bibliotekshistorisk Værdi. Foreløbig er man givet Til­fældigheden i Vold, naar man ønsker at fremdrage Bøger af bestemte Grupper, der findes spredte i Biblioteket. Paa Grund­lag af Noter, der er gjorte i Løbet af over tredive Aar, skal jeg her forelægge nogle Bøger, hvoraf de fleste hidtil ikke har været kendte, og henlede Opmærksomheden paa de prægtige Bind,der kendetegner nogle af dem som kongelig Ejendom. Af Bøger, der har tilhørt Frederik Ts Dronning SOPHIE, der fra Kongens Død boede paa Gottorp og fra 1540 paa Slottet i Kiel, hvor hun døde 1568, skal nævnes følgende. I: M. Luther, Das schone Confitemini an der zal der CXVIII Psalm ausgelegt. Wittenberg, Hans Luft, 15 31. 40. Bindet, der desuden har indeholdt et andet, nu bortskaaret Skrift, er et veludført Helbind af brunt Kalveskind med et Midt­ornament og en Ramme i Blindtryk og Guld med Hjørneorna­menter. Paa Forpermen findes trykt Sophia V.G.G.Kd. MDL1I (d: S. von Gottes Gnaden Koniginn). Ciseleret Guldsnit. Der FRA DE ÆLDRE KONGELIGE BOGSAMLINGER er Spor af, at Bindet har været forsynet med grønne Silkebaand til at binde over Forsnittet. Denne Bog er først kommen i Dronningens Eje efter 1548, maaske i 1552, da hun lod den indbinde. Paa Titelbladets Bag­side findes følgende to Notitser: Thenne bogh hør albrychtt gøye tijl oc thenne fyck hann paa clausholm anno dnj mdxlvj (1546). Denne bogh hør anne globsdater tyl och ga albrigt gø hyde den pa Clasholem y det ar man skref gods ar mdxlviij (1548). U: I Aaret 1550 udgaven af Luthers Disciple, Thilemann Krag tra Luchow, der i 1546 havde været Præst i Kiel, et religiøst Skrift: Von dem Bilde Gottes in den ersten Menschen. Witten­berg. 40. Det kgl. Bibliotek ejer to Exemplarer af denne Bog. Det ene bærer paa Blad B1 en trykt Dedikation til Dronning Sophie og til Hertug Adolph af Slesvig og Holsten, medens det andet har en trykt Dedikation til Kong Christian III og til Hertugerne Hans og Frederik af Slesvig og Holsten. Det første Exemplar er det, som Forfatteren oversendte til Dronning Sophie. Det er indbundet i et mørkebrunt Kalveskinds Helbind med en rig Ornamentering af Rammestykker i Blindtryk og et stort for­gyldt Centrumsstykke i Pladetryk. Dette er trukket nedad for at give Plads for en ret klodset Inskription: Sophia Konin gin zv | Dennemarken j vnd Norwegen | etc |; paa Siderne af Cen­trumsstykket staaer: Anno j 1550 |. Det er ikke noget smukt Bind; det er overlæsset og smagløst; men Forfatter og Bogbinder har sikkert gjort deres bedste for at glæde Dronningen. FRA DE ÆLDRE KONGELIGE BOGSAMLINGER Det andet Exemplar er Dedikationsexemplaret til Hertug Hans. Bindet er forskelligt fra det første, men ikke smukkere. Det bærer paa Forpermen følgendeIndskrift,anbragt paasamme Maade: Von Gottes Gna den lohan Her | tzoh zv Holst 1 ein etc j Anno 11550 |. Paa Bogens Titelblad findes det danske Vaaben i Træsnit; dette er i begge Exemplarer koloreret. III: Fra Kong CHRISTIAN IH's Samling har Biblioteket de interessante „Kantori"-Bøger, der er en første Rangs musikhisto­risk Kilde. Disse haandskrevne Nodebøger (GI. kgl. S.1872.40), der allerede omtales af WerlaufF, er indbundne i pressede brune Kalveskinds Helbind med det danske V aaben og andre Orna­menter i Blindtryk. Bindene bærer Aarstallet 1541. Et af Fel­terne i Rammestykket bærer Initialerne L. M., der enten peger paa Bogbinderens eller Træskærerens Navn. Disse Nodebøger har været anvendte ved Hoffets musikalske Underholdninger. Bindenes Ornamenter tyder ikke paa nogen udviklet Smag. IV: I 1547 sendte Johann Bugenhagen til Kong Christian III et Exemplar af sin i samme Aar trykte Bog: Wie es uns zuWittem­berg in der Stadt gegangen ist in diesem vergangen Krieg. Wit­temberg, durch Veit Creutzer, 1547. 40. Exemplaret bærer paa Titelbladet med Bugenhagens egen Haand følgende Tilskrift, som Bogbinderens Kniv har berøvet enkelte Bogstaver: Ich bitte meinen gn[e]digen herren hertzog Hans od[er] hertzog Adolph, das diese[lbe] seine gnad[en] wolte koni[gli]cher M. zusch[icken]. Og derunder: K. M. Herrn Chri­stiano, konige zu Dennemarken etc. Pomeranus d. d. d. FRA DE ÆLDRE KONGELIGE BOGSAMLINGER 8? Hertugerne Hajis og Adolph var Christian lU's yngre Brødre. Dette lille Skrift lod Kongen indbinde sammen med tre andre Skrifter, nemlig: 1) Luis de Auilla, Warhafftige Beschreibung des Teutschen Kriegs. WulfFenbiittel, durch Henningk Riidem, 1552. 2) Sehast. Besselmeyer, Bericht des Magdeburgischen Kriegs. U. St. o. A. [15 5 2]. 3) Kaiserlicher Maiestadt Landtfriedt. U. St. (1550). Det udmærket bevarede Bind er da uden Tvivl udført i Kø­ benhavn mellem 1552 og 1559 (Kongens Død). Det er i brunt Kalveskind over Træplader med rig Dekoration i Blindtryk i Tidens Smag. Det er forsynet med Hjørner og Centrumsstykke af Messing. Spænderne mangler. V: Et andet Værk fra Christian lU's Bogsamling er Ludwig Råbus, Historia der heyligen Gottes Zeugen, Bekennern und Martyrern. I-VI. Strassburg 1555-56. 40. Det er et Pragtexemplar, indbundet iTræplader beklædte med brunt Kalveskind; Perme og Ryg er rigt dekorerede med Guld­tryk. De fem første Bind har paa Forsiden det danske Vaaben, paa Bind 1-4 staar Aarstallet 1556, paa Bind 5 1557. Centrums­stykkerne paa Bagpermene er forskellige. Forpermen paa Bind 6 har ikke det danske Vaaben og ikke Titel som de 5 første, den er rigt dekoreret som Bagpermene paa alle Bindene. De smukt ciselerede forgyldte Snit er alle i forskelligt Mønster. I Dekora­tionen af 4. Binds Forsnit indgaarTitelen: Der vir de ^ Teil von j Mer I tte I rn ^1. Medens Guldet paa de 4 første Bind er blevet sort, straaler det paa de to sidste ganske friskt og kraf­tigt. FRA DE ÆLDRE KONGELIGE BOGSAMLINGER Ogsaa Dronning DOROTHEA,Christian III's Gemalinde (1511­71), har efterladt os enkelte Bøger. Her skal nævnes: VI: M. Luther, Predigen iiber das erste Buch Mose. Wittem­berg, Georg Rhaw, 1527. 40. Det smukke brune Kalveskinds Helbind er sikkert udgaaet fra samme Værksted som Nr.1. I denne ret svære Kvart er der an­ vendt Træplader. Paa Forpermen er trykt: *A*V*G*>D*K« Z*D*I*1*5*5*1*. Snittet er smukt ciseleret og forgyldt; for­ oven læses D K og forneden Z D 15 51. Som bekendt opstilledes Bøgerne paa den Tid med Snittet vendt udad, hvorfor Bogens Titel ofte blev prentet paa Snittet. Dette lod sig ikke gøre paa et smukt ciseleret Snit; derfor hef­tedes en Pergamentstrimmel paa Bagpermen og lagdes henover Snittet foroven, saa at den anden Ende kunde lægges løst ind under Forpermen. Messingspænderne er bevarede. Paa en egen Maade møder vi Dronningens Personlighed i dette Bind. Bogen har været i en andens Besiddelse, førend Dronningen i 15 51 lod den indbinde. En Del latinske Randnoter er stærkt be­skaarne af Bogbinderen. Den tidligere Ejer har paa den tomme Bagside af sidste Blad skrevet følgende tyske Vers: Betriibte hertzenn sollen suchen Schone frawen mit weissen tuchen Dar zw guten reynnischen weynn Bedenncket mich die hest ertzney seyn. Og derunder en Slags Rebus som Symbolum eller Valgsprog: Meyne hoffmmg ist Gott vnd die schone'yj Nr. I. Nr. II. Nr. IV, Nr, VI. ft/l Y/'J' ' j • ft/sdf t ' ''vt} j /'• S.'IP' '.fi'>:v'\ : å FRA DE ÆLDRE KONGELIGE BOGSAMLINGER O 9 Disse ret kyniske Inskriptioner i en af Luthers fromme Bøger har Dronningen ikke villet taale i sin Bog, og hun har ladet den beskrevne Sidesammenklæbe med et af Forsatsbladene. Desværre formaar jeg ikke at tyde Gaaden,hvem den FyrstindeVI er,som den tidligere Ejer satte sit Haab til foruden til Gud. VII: Et andet Bind fra Dronning Dorotheas Eje, der er ud­gaaet fra samme Bogbinders Haand, indeholder de to Bøger af Luther: Das 14. und 15. Capitel S. Johannis gepredigt und ausgelegt. Wittemberg, Joh.Weis, 1539. 40. Das 16. und 17. Capitel S. Johannis gepredigt und ausgelegt. Wittemberg, Hans Frischmut, 1538. 40. Det er i brunt Kalveskind over Træplader med det samme Midtornament, ellers bestaar Dekorationen kun af Rammelinieri Blindtryk med Hjørneornamenter i Guld. Paa Forpermen læses i Guldtryk;DKZD|M-DLI(Dorothea Koniginn zu Dane­mark). Snittet er forgyldt og prægtigt ciseleret. Paa Forsnittet MD læses: DKZD Ligesom paa det andet Bind er Snitsiden forsynet LI med en Pergamentstrimmel, hvorpaa Titelen paa den første Bog læses. Aabenbart har vedkommende ikke været opmærksom paa, at der er to Bøger i Bindet. Paa Forpermens Inderside findes smukt prentet: 15 M 51 Alles • in • Gots • Gewalt • E • H • Z • Meckelnburgk Denne Indskrift hidrører fra Hertuginde Elisabeth af Meklen­borg (1524-86), en Datter af Frederik I og Dronning Sophie 9° FRA DE ÆLDRE KONGELIGE BOGSAMLINGER og Halvsøster til Christian III. Hun blev 1543 gift med Hertug Magnus af Meklenborg, der døde 15 51. Hun vendte samme Aar tilbage til Danmark og har saa aabenbart faaet Bogen af Dron­ning Dorothea.1556 blev hun gift med HertugUlrich af Meklen­borg. Hendeseneste Barn i dette Ægteskab var DronningSophie, Frederik II's Ægtefælle. Maaske er Bogen kommen til Danmark sammen med de mange Bøger fra Hertug Ulrichs Eje, der nu findes i det kongelige Bibliotek. VIII: Johann Bugenhagen sendte d. 2 2.Oktober 1546 til Dron­ning Sophie et Exemplar af Luther's tyske Oversættelse af det Nye Testamente, trykt af Hans Lufft i Wittenberg 1546, 40. Bindet, der nu er stærkt medtaget, har oprindelig straalet af Guld, og Snittet var smukt ciseleret. Paa Titelbladet har Bugenhagen skrevet: M.G. Konigin.Joh. Bugenhagen Pomer. d.d. d., og paa Forsatsbladet har han skrevet: ij. Ep. Johannis - Der eltister, der auserweleten Frawen, vnd Iren kynderen, die Ich lieb habe in der warheit, vnd nicht allein Ich etc. Es grussen dich die kynder deiner Schwester der auserweleten. Gnedigste Konigin, Ewr Maiestat gedenche dran, das ich in der predigt diese kleine Epistel E. M. sonderlich befohlen habe, als ein Exempel der Edlen Frawen, die der heilige Johannes grusset auser­welete, vnd nennet ire Schwester auch auserwelete, wie man bei vns sagt, gnedige etc. Wie wol haben sie Ire kynder vnd freund­schafft zu Christo gehalten, vnd das Evangelion helffen fordern etc. Joh. Bugenhagen Pomer. d. Mdxlvj. 22. Octobris. IX: Endnu skal omtales en lille Oktav: Testamenti Novi Edi­tio vulgata. Lugduni, apud Ant.Gryphium 1578,som har tilhørt CHRISTIAN IV som Barn. Paa Forpermens Inderside, der her FRA DE ÆLDRE KONGELIGE BOGSAMLINGER 9 I afbildes, finder man forneden Aarstallet 1583; da var Christian IV 6 Aar gammel, og han har allerede da forsøgt at skrive sit Navn, men han naaede ikke længere end til Christi. Paa Bagper­mens Inderside er Forsøget ikke heller lykkedes; der staar der med en lignende Barnehaand Chistian. Fra en senere Alder stam­mer Indskriften foroven: Christianus IIII ErwelterPrintz zu Den­nemarck. Derunder har hans et Aar yngre Broder Ulrik skrevet: Hertzog Huldrich.