/^uriu. MARIO KROHNS BOGSAMLING I DET KGL. BIBLIOTEK AF LAURITZ NIELSEN I NDENFOR den lille Kreds af Bogsamlere,som i den sidste Men­neskealder har repræsenteret den virkelige Bibliofili her i Lan­det, indtog afdøde Museumsdirektør Mario Krobn en fremtræ­dende Plads. Uden at raade over store økonomiske Midler lyk­kedes det ham, skønt han ikke blev mere end 40 Aar gammel, indenfor et afgrænset Omraade at skabe en Elitesamling, der vil sikre ham en varig og ærefuld Plads i dansk Bibliofilis Historie. Denne Samling er efter hans Død overgaaet til det kgl. Biblio­tek og har derved lykkeligt undgaaet den Splittelse, som ellers oftest bliver saadanne Samlingers Lod. Mario Krohn var den fødte Bogsamler. Som Søn af denkunst­nerisk og litterært begavede Museumsmand Pietro Krohn, der ved sine Illustrationer har ydet adskillige værdifulde Bidrag til dansk Bogkunst, var han vokset op i et Hjem, hvor den nye Bogkultur, der brød frem herhjemme i Firserne, havde et af sine sikreste Tilholdssteder. Sin Faders Interesser tog Mario Krohn i Arv, han levede sit Liv mellem Kunstværker og Bøger, og selv om det blev Kunsten, han viede sit egentlige Livsarbejde, havde Bøgerne næppe i mindreGrad hans Hjerte. Frasin tidligsteUng­dom samlede han, og lige fra først af dyrkede han maalbevidst sine Specialiteter. Det var for ham ikke Mængden, det kom an paa; som Bogsamler var han kræsen indtil Forfinelse, og kun det udsøgte og særprægede tiltrak ham. Et stort personligt Ar­bejde har han nedlagt i sin Samlervirksomhed; han gennemstø­vede regelmæssigt samtlige Københavns Antikvariater og var en sikker Gæst ved alle vigtigere Bogauktioner, hvor han i Reglen kun købte lidt, men altid klogt og kyndigt. Mange af de kost­bareste Ting i hans Samling er erhvervet til Priser, som ligger langt under deres nuværende Salgsværdi. Det Bibliotek, Mario Krohn ved sin Død i 1922 efterlod sig, var ikke videre stort, det indeholdt næppe mere end c. 2000 Bind, væsentlig Kunst-og Skønlitteratur. Heraf havde han ud­skilt en Specialsamling paa c. 600 Bind, udelukkende dansk Lit­teratur, og det er denne Samling, der i særlig Grad er præget af hans bibliofile Interesser. Den bestaar næsten kun af Bøger, der paa en eller anden Maade hæver sig over det almindelige. For­maalet med den har været at skabe en Samling af originale Ud­gaver af vore Klassikeres Værker i udsøgte Eksemplarer, helst i de originaleOmslag eller Kartonnager eller i gode samtidige Bind og helst Associationseksemplarer med notable Ejermærker eller Dedikationer. Ikke faa af Bøgerne har en videregaaende litterær­historisk Betydningved at indeholdeoriginaleTilskrifter fra For­fatterne i Form enten af Tilegnelsesdigteeller omfattendeTekst­rettelser. Samlingen er tilvejebragt efterhaanden gennem en læn­gere Aarrække og ad mange forskellige Veje, en ikke ringe Del er overtaget efter andre kendte Bogsamlere som Nic. Bøgh, Alb. Jantzen,Wroblewski,Wimmer, Bindesbøll, Knud Scavenius, Si­ MARIO KROHNS BOGSAMLING I DET KGL. BIBLIOTEK 65 gurd Wandel o.a. I sit Testamente havde Mario Krohn bestemt, at denne Specialsamling paa moderate Vilkaar skulde tilbydes det kgl.Bibliotek, der i Henhold hertil overtog den umiddelbart efter hans Død ganske i den Form og med den Sammensætning, han selv havde givet den. Den er nu efter sin tidligere Ejers Ønske opstillet i Biblioteket som en særlig Samling, adskilt fra den øv­ rige Bogbestand. Af de c. 600 Bind, som Samlingen indeholder, tilhører kun en ringe Del den ældre Litteratur. Det ældste Værk er Herm. Weigeres danske Oversættelse af »Rævebogen«, trykt i Liibeck 1555, som findes i et ualmindelig smukt Eksemplar, dog i mo­derne Indbinding af Kyster. Fra det 16. Aarhundrede findes endvidere Henr. Smiths Lægebog, trykt i Liibeck og Rostock ^98-99 og indbundet i et samtidigt Pergamentbind, samt to meget sjældne Bøger, ?ed. Hegelunds »ABC af bibelske Ord­sprog«, Slesvig 1588, og Niels Hemmingsens »Om Ægteskab«, Kbh.1599. De to sidstnævnte Værker er nu kun bevaret i gan­ske taa Eksemplarer. Frådet 17.Aarhundrede stammer kun nogle enkelte Numre, at hvilke ingen har synderlig Interesse, og heller ikke Holbergtidens Litteratur er i nævneværdig Grad repræsen­teret. Af Holberg selv findes ialt kun 18 Bind, deriblandt 3die Edition af »Peder Paars«, Kbh.1720. Af Brorsons »Troens rare Klenodie«, Kbh. [1742], findes et Eksemplar, som har tilhørt Ingemann. Først naar man kommerned i det18.Aarhundredessidste Halv­del, begynder Samlingen at antage Form. Af Ewald og Wessel, Pram, Al. C. Bruun og P. A. Heiberg, Rahbek o. fl.a. findes adskil­ lige sjældne Udgaver, bl. a. et Eksemplar af Wessels Ugeblad »Votre Serviteur Otiosis« fra 1784, hvori alle Numrene er før­ste Oplag. I et Eksemplar af P.A.Heibergs »Skuespil« fra 1792­93, der er indbundet i smukke samtidige Bind, har Forfatteren under Portrættet i iste Bind skrevet følgende karakteristiske Ci­tat af Plautus-: Neque is adeo propter malitiam patria caret; Sed dum alios servat, se impedivit^ interim Rem bene paratam comitate perdidit. Af P.A.Heibergs »Læsning for Publikum«, Kbh.[1799], findes et Eksemplar, som har tilhørtJ.L. Heiberg, og fra P.A.Heiberg selv stammer et Eksemplar af »Poetiske Samlinger, udg.af et Sel­skab«, Kbh. 1775-83. Fyldigt repræsenteret er Baggesen,af hvem Samlingen indehol­der opimod 40 Bind. Til de bedste heraf hører et Eksemplar af »Skemtsomme Riimbreve«, Kbh.1807. Det er af Baggesen for­æret til Frk. Frederike Balle paa hendes Fødselsdag d. 28. De­cember 1816. Hun var paa det Tidspunkt Genstand for hans lidenskabelige Tilbedelse og blev besunget i de berømte »Digte til Nanna«, som Baggesen 1816-17 offentliggjorde i sit Tidsskrift »Danfana«. Foran i det tilsendte Eksemplar har han skrevet et Digt, der er en Omarbejdelse af et Stykke af det oprindelig til Sophie Haller skrevne Digt »Fuglen«, som er optaget i Rim­brevene. Da det til Frederike Balle rettede Digt,som i flere Hen­seender minder om de øvrige »Digte til Nanna«, vistnok ikke tidligere har været offentliggjort, gengives det her*: * I P.Hansens Litterafurhistorie er (i.Udg. II, S. 308, 2.Udg. III, S. 63) som Prøve paa Baggesens Haand­ skrift Begyndelsen af Digtet gengivet i Facsimile efter det her omhandlede Eksemplar, som dengang var i For­ lagsboghandler Otto B. Wroblewskis Besiddelse. MARIO KROHNS BOGSAMLING I DET KGL. BIBLIOTEK TIL FRØKEN EREDERIKE BALLE. d. 28. Dec. 1816. Ja! Du er Fuglen, som fra mig bortfløi Til Himlen op i Livets vilde Støi, Du er min Aands gienkommende Palmine, Og Engles Kiendemærker ere Dine! Som deres er Dit Aasyn^ deres Sang Er Din, og deres lette Flugt Din Gang. Jeg seer Dig over blye Violer svæve, Paa Din jomfruelige Foraars-Øe, (Mens, kyssende Din Fod, af Lyst de bæve) Meer lig en himmelsk end en jordisk Møe. Jeg seer Dig klart udfolde fire Vinger, Der hæve Dig i Lysets Fied: Vid, Ynde, Dyd og Munterhed. O! hvilken iblandt Himlens Fugle svinger Sig giennem Luften op og ned Paa fire saa velsignte Vinger? Og Engel er Du, hvis en Dødelig Ved Engel ellers noget tænker sig5 Thi Du er from og venlig, blid og mild. Og i dit Øie lyser Himlens Ild, Og i Dit Hierte gløder hellig Varme For alt hvad der er ædelt, skiønt og got — O! skiænker Du et Bifaldssmil mig blot, Foragter jeg, belønnet, Daarers Spot, Og glemmer, salig, hver en Livets Harme. Forfatteren af Fuglebrevet. Et Eksemplar af Baggesens »Gengangeren og han selv eller Bag­gesen over Baggesen«, Kbh.1807, er af Forfatteren forsynet med en haandskreven Dedikation til Oehlenschlågers Fader.Til Oeh­lenschlåger selv er dediceret et Eksemplar af »Parthenais oder die Alpenreise«, Amsterdam [1807], hvori Baggesen har skrevet følgende — let omarbejdede — Linjer af Værkets 12te Sang: Was auch in diesem Gedichte geschah, mir selber ist wahrlich Solches verhiilltj auch fehlet noch stets des Wunsches Erfiillung, Jenes geheimeren, ach! und der himmlischen Weihe Vollendung. Tyngdepunktet i Mario Krohns Samling udgør det 19. Aar­hundredes Litteratur, det er »Guldalderen«s store Digtere, der først og fremmest ejer hans Kærlighed. Oehlenschlager er repræ­senteret med c. 70 Bind, deriblandt flere af hans mest kendte Værker i smukke Originaludgaver. Nævnes bør et Eksemplar af hans Nytaarsgave »Sjofna« for 1802, som har tilhørt Kamma Rahbek. Foran har Oehlenschlager skrevet følgende — ret ube­hjælpsomme — Tilegnelsesdigt: TIL MIN LILLE BOG. I Christians Riiger i Elskovs Arme der er en Øe, i Floras Favn som stolt opstiger hvordan de larme af salten Søe i Kiøbenhavn. paa Øen reiser Og troer jeg næsten en Høi sig buus at Hlidskialf er paa Høien kneiser heel kiek forresten et Bakkehuus. nedflygtet der I denne Bolig i Ragnaroker du seer en Mand, da Muspels Mænd som derfra rolig foer om som Pokker betragte kan paa Himmelen. du r\jL o^t/z^r \^ • iv*f •*** />^y^w , f+sr^yC&ry lp Vtfviy fcyHT sw^^utj •, euføfø&t Jd Jr^T^ ""**+*» ) ****1 tb yLy-siijp/ tsf. Dedikation fra Baggesen til Oehlenschlager i „Parthenais oder die Alpenreise" Amsterdam [1807]. Desuden finder en Huldgudinde du ogsaa der fra Himmerig. een som blandt Qvinder Til hende sender heel sielden er. jeg dig min Bog Ei bør Pen^ter hvis det sig hænder tillades i at i en Krog de kristne Stater paa Digterhylden det vide vi; hun sætter dig men ingen Regel hvor Guddomsfylden har altid ret har leiret sig selv Fridrich Schlegel og hvis hun kaster ei nægter det. sit Blik iblandt Du altsaa ikke i dig og laster fortænke Knud ei alt mit Tant ifald hans Blikke da skal vist ikke mod Reglens Bud fortryde mig den kiere Qvinde de Øieblikke tilbede, liig som skabte dig. Stor Interesse frembyder et Eksemplar af Oehlenschlågers be­rømte »Digte« 1803. Det er hans eget Haandeksemplar, og i »Sanct Hansaften-Spil« er Teksten helt gennemrettet, hvorved Værket har faaet den Skikkelse, det har i »Digterværker« (I) 1835, hvor Digteren udgav det for anden Gang. Ogsaa af »Poe­tiske Skrifter« I-II, Kbh.1805, ejer Samlingen Oehlenschlågers eget Eksemplar; Bindene er paa Ryggen mærket med hansNavne­træk. I »Aladdin« er herstore Partier forsynet med talrige egen­hændigeTekstrettelser,som er optaget i 2 den Udgave at Værket 1820. »Nordiske Digte«, Kbh. 1807, har tilhørt Digteren Poul Dons og »Tvillingbrødrene fra Damask«, Kbh.1830, Kompo­nisten Fr.Kuhlau. Noget udenfor Samlingens Rammer falder et 229 adskilt fra dep for hvem mit Hierte bankor, . for hvem jeg kun Iwn sukke Ofi« og græde, Hvi fyldte stille Glæde mit Bryst idag, da SS&a rod sig velted? Det giorde han , den Helligaand, som bringer, paa lette Zephyrvinger de Fdlelser, som har_nnt^Hiert^smeltet. Det giorde bftft-y den iwfeyi4srrn«-Due, som svæver over os paa Himlens Bue.. En grusom Skiebne kold^sit J««ja4lij£r (imellem tvende unge Kierter trænger, " Himlens Harmonier sammenslynge/. Kun sielden sig det drukne Oie hænger paa elskte Gienstancl: ved den svage Cither; kun fiernt h4a mig^sH^hmc Længsel syngen Idag Natwyen -"jynger ­sin Rosenkrands hen paa vor morke Bane. I Skovens Tempel skal jeg Ludvig skue, ved Maanens Altarlue. Det lærte Elskovs Aand mi^ tidlig/-me. Naar Tumlens Glædeskrig sig hisset hæve skal taust i Lunden tvende Hierter bæve. Side af „Sanct Hansaften-Spil i „Digte" 1803, gennemrettet af Oehlenschlager til Brug for Værkets 2den Udgave. Eksemplar af Goethes »Herman og Dorothea«, oversat af Oeh­lenschlåger 1841, som har tilhørt GustavWied, der paa en Række foran indskudte Blade harskrevet en længere Opsats om Goethe, dateret 4. November 1876. Fra Oehlenschlågers eget Bibliotek hidrører et Eksemplar af Ove Mallings »Store og gode Hand­linger«, 5.0pl., Kbh. 1810. Af Schack Staffeldt findes bl. a.et Eksemplar af »Nye Digte«, Kiel 1808, hvori Digteren har indskrevet to tyske Digte, »Das Blumlein« og »An die Phantasie«. Eksemplaret bærer Ejernavnet Louise Juel og Aarstallet 182 3. Samme Aar blev begge Digtene offentliggjort i Nytaarsgaven »Eidora«, senere er de optrykt i Liebenbergs Udgave af Staffeldts samlede Digte 1843 (U, S. 508 Qg 5i5). Af Grundtvig indeholder Krohns Samling opimod 50 Bind, deriblandt et omfangsrigt Samlingsbind med en Mængde af hans Smaaskrifter. De fleste af Numrene har tidligere tilhørt Svend Grundtvig og er opført i dennes Auktionskatalog fra 1884. Af følgende Bøger ejer Samlingen Forfatterens eget Haandeksem­plar; »Optrin af Nordens Kæmpeliv« I-II, Kbh.1809-11, »Heim­dall. Dansk Nyaars-Gave for 1816«, Kbh.[1815], »Udsigt over Verdens-Krøniken«, Kbh.1817, »Krønike-Riim«, Kbh. 1829, »Haandbog i Verdens-Historien« I-III, Kbh. 1833-43, »Sang-Værk til den danske Kirke« I, Kbh.18 37, og Oversættelsen af Saxos Danmarkshistorie, 2.Udg., Kbh.1855 (indbundet i et nu sikkert meget sjældent, komponeret Helbind). Næsten alle disse Bøger er forsynet med egenhændige Tekstrettelser af Forfatte­ren, i »Krønike-Riim« findes desuden en Dedikation til »min Lise« o: Grundtvigs Hustru Elisabeth, dateret 2 8.Februar 1829. —i,. Mario Krohns Samling i Det kgl. Bibliotek. MARIO KROHNS BOGSAMLING I DET KGL. BIBLIOTEK 7 3 Af andre Dedikationseksemplarer kan nævnes »Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng«, Kbh.1812, som Forfatteren har foræret til sin Broder Otto og forsynet med et haandskrevet Digt »Til min kjære Broder Otto Grundtvig«, dateret Udby 2 5. December 1812. Digtet er offentliggjort af Svend Grundtvig i hans Udgave af Faderens poetiske Skrifter III,1882 (S. 88-89). Til Elisabeth Blicher, Grundtvigs daværende Forlovede, findes lange Tilegnelsesdigte i Nyerups poetiske Nytaarsgave »Frigge« for 1813, hvortil Grundtvig har ydet Bidrag, i »Roskilde-Riim«, Kbh. 1814, og i den nye Udgave af Verdenskrøniken fra 1814. Alle disse Digte er efter de foreliggende Eksemplarer aftrykt af Svend Grundtvigi »Poetiske Skrifter« (III, S. 95-97, 385-86 og 430-31). Af »Bøn og Begreb om en dansk Høiskole i Soer«, Kbh.1840, findes et Eksemplar,som har tilhørt Grundtvigs Vel­ynderinde Dronning Caroline Amalie og paa Titelbladet bærer hendes Monogram. Ligesom Grundtvig zihigeinann repræsenteret med c. 5o Bind. Blandt disse findes flere Dedikationseksemplarer. Foran i 2 det Bind af »Reiselyren«, Kbh.18 20, har Digteren skrevet følgende smukkeTilegnelsesvers tilsin daværende Forlovedeogsenere Hu­stru Lucie Marie Mandix: TIL MIN MARIA. Adskille Sjælene ei Verden kan: Imellem os laae Bjerg og vilde Strømme — Jeg var hos dig i Hjemmets Elskovsdrømme, Du var hos mig i Konstens Aandeland. Din Bernhard. »Kampen for Valhal«, Kbh.1821, er dediceret til »Jomfru Jane Mathie Blicher til venskabelig Erindring«, »Blade af Jerusalems Skomagers Lommebog«, Kbh.18 3 3, til »Fru KarenThorlacius, født Bastholm, med inderlig Høiagtelse og Hengivenhed«, »Sa­lomons Ring«, Kbh. 1839, ^ »Digteren H. C. Andersen med Venskab og Hengivenhed«og »Guldæblet«, Kbh.18 5 6, til »min kjære gamle Ven Hr. Justitsraad Steenberg, Ridder af Db. p.p. med hjertelig Hengivenhed«. Af det berømte lille Hefte »Mor­gensange for Børn«, Kbh.1837, findes et usædvanlig smukt Eks­emplar, og af de to ikke mindre kendte Samlinger »Morgen­sange« og »Aftensange«, Kbh. 1839, et: Eksemplar, der har til­hørt H. C. Andersen, som har skrevet sit Navn paa det første Titelblad. Blandt de mange sjældne Originaludgaver af Blicher bør næv­nes et Eksemplar af »Jyllandsreise i sex Døgn«, Aarhus 1817, som er forsynet med et haandskrevet Tilegnelsesdigt fra For­fatteren til »Carolus og hans Kone« d: Blichers Ven Landøko­nomen Carl Luno og hans Hustru Louise. Digtet er trykt efter Krohns Eksemplar i Det danske Sprog-og Litteraturselskabs nye Udgave af Blichers samlede Skrifter IV, 1920 (S. 229). I »Sneklokken, Nytaarsgave for 1826« findes skreven Dedika­tion til Oberst v. Michaelsen, og paa Omslaget af »Svithiod, Efteraarserindringer fra en Sommerreise i Sverrig i Aaret 1836«, Randers1837, har Forfatterenskrevet:»Sendebrev til mineStok­holmiske Venner som et Taknemmeligheds Minde fra deres S. S. Blicher«. Af de sjældne Originaltrykaf »Trækfuglene«, Randers [18 3 8], og »E Bindstouw«, Randers 1842, findes smukke Eksem­plarer; den sidste erendnu indheftet i sit gamle originale Omslag. MARIO KROHNS BOGSAMLING I DET KGL. BIBLIOTEK 7 J Ogsaa fra Joh. Ludv. Heibergs Haand stammer flere Dedika­tioner. »Julespøg og Nytaarsløier«, Kbh. 1817, er dediceret til Frk. Hanne Langberg; hun blev senere gift med Chr. Molbech, der ogsaa har skrevet sit Navn i Bogen. I Heibergs Doktordis­putats »De poeseos dramaticæ genere Hispanico et præsertim de Petro Calderone«, Kbh. 1817, findes en skreven Tilegnelse »Respondenti suo doctissimo« o: til Niels B. Krarup. »Nogle Bemærkninger om de private Theatres Bevillinger« fra 1860 har Dedikation til Forfatterinden Athalia Schwartz. Af Vaudevil­lerne findes flere i de sjældne originale Udgaver, desuden af »Re­censenten og Dyret« et Eksemplar (et Udsnit af »Skuespil« III, Kbh. 1834) med talrige haandskrevneTilføjelser af Fru Heiberg med Anvisninger til Musikledsagelse ved Opførelsen. Af Hei­bergs »Nye Digte«, Kbh.1841, findes et dejligt Eksemplar i den gamle, broncetrykte Kartonnage. Endelig skal nævnes et Sam­lingsbind med Rygtitel »Skuespil af Heiberg, 2. Deel«, som af Carl Bagger er sendt som Gave til hans Forlovede, Frk. Thora Fiedler. Foran har Bagger skrevet et Digt, som ikke tidligere har været trykt; i de af H. G. Olrik 1920 udgivne »Basnæs-Digte« vilde det rettelig have hørt hjemme. Digtet lyder saaledes: VENSKABELIGST PHILIPPINE TIL FRØKEN THORA FIEDLER. Du har paa Basnæs ingen Skueplads Med scenisk Pomp, med Tæpper og med Trisser; (Strengt talt, var overdaadig der den Stads, Thi Glæden boer der, savner ei Coulisser.) Og spilles end der Farcer i Skjelskør Med Politibetjenten som Souffleur: Trods al Din Ynde dog! trods Inspecteuren!! For stakkels Basnæsbarn ei aabnes Døren. Men bryd Dig ei derom 5 i Hovedstaden For Scenens Tarv et lyst Genie arbeider. Din -broderlige Ven i Skvaldergaden Det Lyse valgte, ei hans strenge Feider. Hvad muntert er, og dog med Hjertehu, Det tog Din Ven, thi det forstaaer vist Du! Den smukke, livlige Naturens Datter Maa elske Heibergs smilende Theater. 19. April 1828. Carl Bagger. Af Henrik Hertz' »Lystspil«, Kbh. 1832, findes et Eksemplar med skreven Dedikation fra Forfatteren til Chefen for det kgl. Teater, Overceremonimester Fr. Holstein. »Kong Renés Dat­ter«, Kbh. 1845, er dediceret til Jens Baggesens Søn, Major, se­nere General August Baggesen; Eksemplaret har senere tilhørt Thorvald Bindesbøll og bærer hans Ex-Libris. Denne Bog til­fredsstiller enhver bibliofil Fordring: Originaltryk af et bekendt Digterværk i et lydefrit Eksemplar med bevaret Omslag, des­uden Dedikationseksemplar med notabel Proveniens. Til de i Krohns Samling bedst repræsenterede Forfattere hø­rer Vahidan-Miiller. Originaludgaven af »Adam Flomo« I, Kbh. 1842, findes i to smukke Eksemplarer, det ene har tilhørt For­fatterens Hustru Charite og er indbundet i det originale, kom­ponerede Bind, det andet er endnu forsynet med det oprinde­lige Omslag. Udgaven 1849, som bestaar af den reviderede Ud­gave af iste Del og af 2 den og 3 die Del i Originaltrykkene, ejer Samlingen i et Eksemplar, som ligeledes har tilhørt Charite Pa­ 9 2føn d ueb bctte g-rcmffribt flot) f;an ftiKe, Sbt t)ei> cn fon^efig konfirmation ^if fni(M (jan ot)erf)?r( paa fin ?})erfon (25a ei bet mccc uav Ubfi^t til, at ©tiffe SReb fmaa Saroncr (»mn tf^aDe eilbe) S'cn {(tngfl forønftte Sitel af Øaron, ©aa Oan fra paa SJifitbilletter / 23aron 09 kammerherre ^omo fætter. 23eb fammc ^ibépuntt (wMe f;an ^cn ©læbe, 5It føre frem i Sftlaff, (jfibt fom @nee, 2)« tDenbe (julbe Søttre, og at fee 2>em fjocft 03 fmilenbe for 5f(fre{ træbe:* Settine meb en foenff ©reD SWagnué ©jebe, £>3 3uKe meb en norft ^3articulier; |)t*ort)eb ()an ^acbe gjort i)bab ^an fotmaaebe, $ror fait at fnytte ©fanbinaoien^ Svaabe. 1«« Sfan — ^ører 2ocferen jeg ^er ubbrpbe — sj)jcn tørøblkftitte (jan ben (ange Sib? .span iiirfeb! (faa maa ©tiåret ()er io.(pbe) ^)an tirfeb uaflabelig!-^>an^ 3^ SSav itfe blot jyornøielfeu at nybe, S}ien oa at gatne letben Peb fin ^lib. •pDor giiiiii) famUi llrtv tjoor STctier tegne^ ^3aa pam, (jané SkDn, (jané ^ung ber funbe regneé. y Y'i^c/U-