NYERE DANSKE ILLUSTRATORER AF H. S. HENDRIKSEN NLEDNINGEN til nærværende Artikel er en Udstilling: »Moderne danske Illustratorer I«, der var samlet ved For­ening for Boghaandværks Medlemsmøde i Marts 1926, og som vakte en Del Interesse, ogsaa da den senere blev offentlig til­gængelig paa Det kongelige Bibliotek. Som Romertallet efter Titlen antyder, var den tænkt som den første i en Række, hvor man vilde forsøge at samle Kunstnerne i Grupper efter de Li­nier — Principper eller Stilarter — der har været bestemmende for deres Arbejde. Blandt andet for at begrænse Stoffet følger denne Oversigt Udstillingen, selvom der ogsaa omtales enkelte Bøger, som ikke var fremlagt her. Skal man forklare, hvorledes Materialet er begrænset, maa man først pege paa, at der ikke er medtaget Illustrationer i Blade, Tidsskrifter eller lignende tilbagevendende Tryksager, men kun rene Bogillustrationer. Hvad det tidsmæssige angaar, viser det sig, at den ældste Bog stammer fra 1903, at der i det hele kun lindes meget faa Bøger fra før 1910, og at Hoved­mængden bærer Aarstal, der ligger mellem 1915 og 1926. For saa vidt maa det lidt vanskeligt definerbare Udtryk »moderne« NYERE DANSKE ILLUSTRATORER vel siges at være forsvarligt brugt i Udstillingens Titel. Men da der mangler adskillige yngre Illustratorer, ligger der fra Arran­ gørens Side noget mere i dette Udtryk. Som ovenfor nævnt, var denne Udstilling tænkt som en Begyndelse, omfattende en Gruppe af yngre Kunstnere, der, upaavirkede af danske For­ gængere, søger at bryde nye Veje. Der var heller ikke medtaget Bøger, hvor Kunstnerens Med­virken indskrænker sig til Omslaget, eller hvor den nærmest er at dekorativ Art, og man kan derfor foruden Fortsættelser med andre Bogillustratorer haabe paa Udstillinger med Titler som »Omslagsbøger«, »Bogens dekorative Udstyr«, »Merkantile Tryksager« osv., lovende os et endnu fyldigere Indtryk af, hvad yngre Kunstnere har tilført dansk Boghaandværk af nyt. Ser man den omtalte Udstillings Navneliste igennem, falder det naturligt at dele den i to Grupper, den ene indeholdende Kunstnere, der hovedsageligt giver sig af med Tegning til Re­produktion — det være sig nu i sort og hvidt eller i Farve — og en anden med mere deciderede Malere, der kun lejlighedsvis op­træder som Illustratorer. Blandt de sidste træffer vi straks saa udprægede Malere, og saa udpræget moderne Malere, kan man trøstigt sige, som Wilh, Lundstrøm og Karl Larsen. Disse var ganske vist kun repræsenterede med en enkelt, ikke videre be­tydelig Tegning hver i det lille Hefte »Jubelbryg«, som Tu­borg Fabrikker udsendte ved sit 5o-Aars Jubilæum i 1923. Af nyere Folk var her ogsaa Margrethe Levy repræsenteret med en Tegning efter det morsomme Billede »Skovtur«, men iøvrigt viste der sig ikke nogen ny stor Soldat til Illustratorernes Hær. NYERE DANSKE ILLUSTRATORER B eate kaster sig i lange Slod gennem det kolde Vand. „Naar del er varmt, hader jeg mil Le­ geme. Ikke dets egen Glød i Blodet og Musklerne, som Jeg elsker mert for hrer Dag Men den anmas­ sende paalrsengende Hede' hvor jeg hader den I Den gør mla kølige, rene Hud hed og klæbrig Del er ikke menneskeligt og dog saa borgerligt al svede f Al gøre mig umenneskelig, i del mind« sle gør jeg mig dyrisk!" Hun kaster sig om­ kring, grebet af en Strøm fra en kold Kilde ar­ bejder hun sig videre. „Mil Legeme, som aander her, som svæver her, som lever her, læltere omsluttet end af Luften, saligere forsikret om sin Tilværelse. Jeg hæ­ ver den ene Arm højt op over den rindende Flod, idel deo anden t en stor Bue omfavner det strøm­ mende Vand; den et-helt brun, vokser i Lyset og er smukkere end all andet, jeg kendere- Hun vender sig om paa Byggen og lader sig drive af Vandet, idel hun styrer med lette Be­ vægelser. Solstriber falder over Fladen. Hvor de Axel Salto. Efter Leonhard: Beate og den store Pan. Lundstrøms og Karl Larsens Udstillingskammerat Axel Salto har derimod en betydelig Illustrationsvirksomhed bag sig. I Lø­bet af 1918 udkom der ikke mindre end fire Værker, ledsagede af Billeder fra hans Haand og spændende over Felter lige fra Brorsons »Psalmer« til Ovids »Elskovskunsten«. Om Illustre­ring i gammeldags Forstand er her egentlig ikke Tale; Billederne føjer sig sjældent saaledes til det typografiske Udstyr, at Bogen føles som en Enhed. I Reglen bruger han helsides Billeder, der ikke tager noget Hensyn til den overfor staaendeSide. Uden at NYERE DANSKE ILLUSTRATORER H imlen, trods dc gmsomst' Bølger, Himlen er min Anker-Grund. Gaaer det over alle Bredde, GUd skal nok sin Sandhed redde, Efter Trængsels Midnat følger Trøstens klare Morgen-Stund. Himlen, trods de grusomst' Bølger, Himlen er min Anker-Grund. Himmel! giør mig stærk i Striden, Dig til Døden troe og huld. Ja, naar Kiød og Blod vil skrekkes. Og min Aand i Korset svækkes, Ach! saa hielp, at Prøve-Tiden Bliver dobbelt Seyer-fuld. Himmel! giør mig stærk i Striden, Dig til Døden troe og huld Axel Salto. Efter Brorsons Psalmer. gaa Salto for nær som Bogkunstner kan man vist godt sige, at Billedet af den svømmende eller rettere oven paa Vandet fly­dende Beate bliver komplet uforstaaeligt, naar det ses i Sammen­hæng med den modstaaendeSide. Billederne virker nærmest som ledsagende Enkeltblade, der giver Udtryk for den Stemning, Digterens Ord har fremkaldt hos Kunstneren. I de fleste Til­fælde har Salto da ogsaa benyttet en anden Teknik end Bog­trykkets, idet han har gjort sine Tegninger paa den litografiske Sten, og Aftrykkene kan da enten være klistret ind paa Bogens NYERE DANSKE ILLUSTRATORER Axel Salto. Efter Ovids Elskovskunsten. Blade (Ovid: »Elskovskunsten«) eller trykt for sig selv paa Bo­gens Papir (Ovid: »Forvandlingerne« eller Vignetterne i Bror­sons Psalmer). Gengivelserne opnaar naturligvis herved en større Originalitet, idet det er Kunstnerens egen Tegning paa Stenen, der trykker, og et Undertryk af en kraftig farvet Tone under Billederne (som i »Forvandlingerne«) forhøjer ofte den kunst­neriske Virkning; men man tvinges næsten til at ønske Skridtet gjort helt ud og Billederne leverede i en Mappe for sig, saa me­get mere som det Sammenspil, man plejer at forlange mellem Bogens Tekst og dens Billeder, ikke synes at have interesseret Kunstneren; Bogen maa ofte vendes, for at Billederne skal give NYERE DANSKE ILLUSTRATORER Mening; den benyttedeSkriftknu­ ser titTegningernesspinkle Streg, hvis lidt tilfældige ellerskitsemæs­ sige Karakter ogsaa daarligt har­ monerer med noget saa fastog re­ gelmæssigt som deskaarneTyper. Selvom der maaske lindes megen nedarvet, overflødig Autoritets­ tro indenfor Haandværket, er det ikke altid rigtigt at gaa mod de gennem Slægtled indvundne Er­ faringer. Noget lignende kan si­ ges om de Illustrationer, hvormed Sig. Swane har ledsaget sin egen Sigurd Swane. Digtsamling »Skyer« (1912). De Efter Sig. Swane: Skyer. figurlige Tegninger, hvoraf en Del er meget smukke i deres Bevæ­gelse og Følelse,klæder som oftest ikke de lyst virkendeVerssider. Den »Hilsen til Johs. V.Jensen«, som en Kreds af hans Ven­ner sendte ham 192 3 i Bogform, har ogsaa givet Alh.Naur Lej­lighed til at forsøge sig som Illustrator, men ganske vist kun med en ret ubetydelig Landskabsfrise, der intet siger om hans Evner i denne Retning. En Maler som den lidt ældre Aksel Jørgensen, hvis Billeder fra de unge Aar viser saa stort Kendskab til og udmærket Forstaaelse at den jævne københavnske Borger og Arbejder, af Gadens forskellige Typer og Natlivets mer eller mindre forhutlede Skikkelser, og som i sin Virksomhed som Træskærer ofte har naaet det ypperlige i sine kraftige, snart rea­listiske, snart fantastiske Blade, synes derimod som skabt dl Illu­ NYERE DANSKE ILLUSTRATORER strator af sine samtidiges Bøger.11909 træffer vi da ogsaa en Delaf hans Træ­snit i Jens Pedersens Bog »Hjerter«, og samme Aar har han gennemillu­streret Chr. Engelstofts »Svig og i & fÆ List« med fortrinlige i Pen og Bly­ant udførte Tegninger, som giver et dels rørende, dels afskrækkende Ind­tryk af det Liv, der leves i en køben­havnsk Lejekaserne. Mærkeligt nok er der ingen Forlægger, der har haft Brug for ham, før han i 19 21 teg­ner til Bergstrøm »En haard Negl«; men nu er Tegningerne gjort med en underlig urolig, vibrerende Streg, der ikke staar godt til Bogens Sats, og det er, som om den Stil eller Ma­nér, der her søges strengt gennem­ført, har ødelagt Karakteriserings­evnen. En Kunstner, der ligesom Aksel Aksil Jørgensen. Efter Chr. Engelstoft; Svig og List. Jørgensen kender sin By og det Liv, dens arbejdende Befolkning lever, erWlagnus Bengtsson; men det er nok saa meget Livet paa Arbejdspladsen, i Fabrikken eller paa Værftet, der har fanget hansInteresse. Om det er Vilh.Bergstrøm, der har skrevet Versene til BengtssonsTegninger i »Stempler og Hjul« (1911), eller det er denne, der har tegnet til BergstrømsVers, kan jo være ret ligegyldigt, men her, hvor vi taler om Illustre­ Aksel Jergensen. Originaltræsnit fra Jens Pedersen: Hjerter. Aksel Jergensen. Fra Vilh. Bergstrøm: En haard Negl. NYERE DANSKE ILLUSTRATORER 29 ring, bør vi vel antage det sidste. De store Billeder, der desværre daarligt la- f dersig gengive her,er gjort ^ med stor realistisk Kraft, og Skønheden i Motivet, u hvad enten dette nu stam­ mer fra en Fabrik,et Værft eller et lignende Arbejds­ Magnus Bengtsson. sted, hvor vel de færreste Fra Bergstrøm: De fortabtes Hus. søger den til Dagligbrug, er opfattet og gengivet paa en for­friskende ny Maade. Ikke uden Grund er det ham, der har teg­net Hovedmængden af Billederne i den ovenfor omtalte »Jubel­bryg«-> visende, hvorledes Øllet bliver til paa det store Bryggeri. Det er blot mærkeligt, at ikke flere af vore store industrielle Virksomheder har haft fat i ham til Illustrering af de Festskrif­ter, der stadig udgives. Tegninger i hans Karakter vilde dog være langt at foretrække for de opretoucherede Fotografier af Fa­brikinteriører og lignende, der nu som oftest opfylder saadanne Bøger og giver et i Reglen falskt og dødt Indtryk af Livet slige Steder. Til en anden af Bergstrøms Bøger »De fortabtes Hus« (192 3) har Bengtsson ligeledes tegnet Billederne eller rettereVig­netter med københavnske Typer. To saa udprægede og i Dagspressen stærkt brugte Tegnere som Carl Jensen og Anton Hansen har fundet mærkværdig liden Anvendelse til Bogillustration. Af den første kan nævnes den privat trykte »Stambog«, en Anthologi med Digte, forsynet 3° NYERE DANSKE ILLUSTRATORER Magnus Bengtsson. Efter Vilh. Bergstrøm; Stempler og Hjul. med hans landskabelige Litografier, der dog ikke slutter sig til Teksten, samt hans Tegninger til Tom Kristensens »Mirakler« (19 22). Men heri er der i hvert Fald to gode Billeder,af en noget futuristisk Karakter ganske vist, men Meningen bliver klar, naar NYERE DANSKE ILLUSTRATORER 3 1 Carl Jensen. Efter Tom Kristensen: Mirakler. man læser de Vers, de skal illustrere. Cunard-Hjørnet i Nyhavn giver et udmærket Indtryk af den Uhygge, der staar ud af dette Kvarter her midt i København; om Dagen synes det os saa mor­somt, hyggeligt og smaastadsagtigt med alle de gamle Gavlhuse .y.' Anton Hansen. Efter Anton Hansen: Kristianiabilleder. Anton Hansen. Efter „Akershus". \ NYERE DANSKE ILLUSTRATORER ud mod Kanalen, men af og tilser man forsvindei Kælderbevært­ningerne en Person,som bringerTanken hen paa de store Havne­byers Hajer og fortæller om det Liv, der udfoldes om Aftenen. Eller Billedet med de til Lirekassen dansende Børn!Ja, Axel Ny­gaards Billede med lignende Motiv i »Rosa« er yndefuldere, men er dette ikke rigtigere, mere københavnsk Baggaard? Anton Hansen har først naaet at blive den store Mand i Oslo. »Kristianiabilleder« (19 22), der bærer hans Navn paaTitelbladet, er en Billedbog med Tekst af forskellige Forfattere, og i »Akers­hus« (192 3) er det maaske ogsaa Billederne, der har givet Stødet til den historiske Beskrivelse af den gamle Fæstning. Hans Bil­leder er ogsaa gode, gjort i en Kridtmanér, der passer udmærket til Tekstsiden, og som staar godt paa Papiret, og de er saa ram­mende, at man forstaar.Nordmændene har annekteret den frem­mede Kunstner. Bedst som Bog betragtet er vel nok »Akers­hus«, hvor Forbilledernes historiske Karakter ikke giver Kunst­neren Anledning til megen Modernisme.Til Gengæld boltrer han sig langt friere og morsommere i »Kristiania-Billeder«. I Bertel Budtz-Miillers Skuespil»Blændværket« (192 3), tilegnetTrotzky og Lenin og udkommet i Odense, synes han at være paa mere ukendt Grund med sine Billeder, der bærer Underskrifter som »Skøgernes Dans«, »Paa Skøgemarkedet« og lignende. Tusch­tegningerne er daarligt gengivne, som udrensede Autotypier,saa dekommer tilatvirkeubehageligt udklippede. Herersaavist ingen Grund til at hovere over Nordmændene; forhaabentlig betyder det ikke,at han kun kan hosdem. Det vil nu vise sig,om hansVirk­somhed vedTidsskriftet»Clarté« kan udvikle ham til densatiriske Tegner, hvis Kridt virker voldsommere end Forfatterens Pen. NYERE DANSKE ILLUSTRATORER L i£j Valdemar Andersen. Efter Louis Levy: Børnerim. Fyldigst repræsenteret i det her omtalte Udvalg var Vald. Andersen og Axel Nygaard, idet over Halvdelen af de udstillede Bøger skyldte dem deres kunstneriske Udsmykning. Fra Vald. Andersens Haand stammede Udstillingens ældste Bog, endnu fra Nordisk Forlags Tid (1903). Det var Gustav Esmanns Børne­bog »Ibs Rævejagt« med Farvelitografier i Kridtmanér, ikke væsensforskellig — synes vi da nu — fra de mange kulørte Børne­bøger, der udgjorde Højdepunkterne i vor Barndoms Kunst­nydelse. Alan kender dog allerede her Vald. Andersens levende Streg, og det er ikke usandsynligt, at man dengang har følt det som noget nyt. I de nærmest følgende Aar har det nysammen­sluttede Gyldendals Boghandel, Nordisk Forlag benyttet Kunst­ 3* TIGEREN Vald. Andersen. Fra Kai Holberg: Zoologisk Have. BISONEN sfe ;£l>:fl| Mft'™ S!|Sf W'MfeS Vald. Andersen. Fra Kai Holberg; Zoologisk Have. NYERE DANSKE ILLUSTRATORER 3« neren en Del, selvom det ikke just er store Opgaver, der bydes ham. Her kan nævnes Louis Levys »Børnerim« (1904) med den bekendte »Sørens Far har Penge«, Jakob Knudsens »For Livets Skyld« (1905) med et fra Vald. Andersens Side ikke helt lyk­kedes Forsøg paa at skildre Livet paa Landet og en Børnebog af Olga Ott med Farvelitografier, som han selv har gjort fær­dige paa Stenen. En større Opgave faar han dog. Illustreringen af Topelius »Feltlægens Historier« og »Fra det høje Nord«; men det har aabenbart ikke passet for ham. Den gamle Finnes haarde og barske Skildringer har Vald. Andersen ikke formaaet at give billedlig Form. Hvor det er lykkedes bedst, minder de for meget om Edelfeldts prægtige Billeder til »Fånrik Ståls Såg­ner«, men uden at naa disse i Storhed. Det er ikke saaledes at forstaa, at han ikke kan give Udtryk for Kraft og Storhed. Fra de samme Aar stammer hans Illustre­ring af Kai Holbergs Digte, »Zoologisk Have«. Alle maa sik­kert indrømme, at der er Storhed og Følelse i Skildringen af Ti­geren eller Bisonen; men den er omsat i en mere dekorativ Form. Den krasse Realisme, som formodentlig har været ønskelig til Folkeudgaven af Topelius, har ligget Kunstneren for tjæmt. Ogsaa for andre Forlag har Vald. Andersen virket i dette Aarhundredets første Decennium. For det Schubotheske For­lag har han saaledes tegnet til »Absalons By« af Holger Riitze­beck. Tegninger i Pen, der er benyttet, saa at Billederne minder om gamle Træsnit, samt Friser og Vignetter til to af Elith Reu­merts Bøger. Han har en sjælden Evne til at anvende forskellige Stilarter og Metoder, men altid moderne og dekorativt og saa­ledes, at man kender Vald. Andersen derigennem. Han benyttes NYERE DANSKE ILLUSTRATORER da ogsaa til Illustrering af Bøger, der udgives mere i Reklameøjemed. Næv­nes kan f. Eks. Carlsberg-Bryggeriernes»Mindebog om Emil Chr. Hansen«, Dorph-Petersens Vinhandels lille, hos Simon Bernsteen trykte Bog med Bødtchers »Mødet med Bacchus« og fra de senere Aar (19 21) Schovelins Festskrift om Landmandsbanken med de udmærkede og morsomt varierede Friser og Vignetter. I det hele glider han mere bort fra Illustrering i den gammeldags For­stand, hvor Billedet staar som en Helhed for sig, og indføjer sin Ledsagelse af Teksten i Form af Friser, Initialer eller Vignetter. Og ser man, hvad han har ydet af Billeder f. Eks. til Johs.V.Jen­sens Skrifter, synes denne Form ogsaa langt at foretrække. Til »Kongens Fald« (1913) har han saaledes udført en Del helsides Billeder paa en underlig, urolig Tegnevis, der ikke giver noget Tidsbillede eller noget af Bogens Stemning, medens de smaa Ini­tialer til »Myter«,»Skovene« og »Eksotiske Noveller« (»Skrif­ter«,1916) med deres ofte ganske diminutive, figurlige eller land­skabelige Dekoration synes at give meget, meget mere, ligesom d de i kunstnerisk Henseende,iYn­ de og fast Kom­ position staar Vald. Andersen. Fire Initialer efter Johs. V. Jensen: Skrifter. 4° NYERE DANSKE ILLUSTRATORER Kald. Andersen. Fra Okakura Kakuzo: Te-Bogen. langt over de storeTegninger. Han er noget af en Tusindkunst­ner og mestrer det litografiskeKridt, Farven og Pennen lige godt. Hans smaaVignetter til Okakura Kakuzo »Te-Bogen« (Haases Forlag, 192 5) er lette og graciøse, og naar man véd, de er gjort paa tyndt kinesisk Papir, maa man beundre den Haand, der kan føre Pennen saa jongløragtig — let og dog fast — over dette van­skelige Underlag. For Martins Forlag har han tegnet til vidt for­skellige Bøger; til Pepys' »Dagbøger« og til flere af Bindene i »Dansk Bogsamling«— som Poul Martin Møllers udvalgte Skrif­ter og de to Bind med Blichers Noveller og Digte —har han teg­net de morsomt varierede Friser og Vignetter. Bedre endnu er dog hans Tegninger til Forlagets nys paabegyndte Udgave af Carlyles »Den franske Revolution«. De lover ham en Revanche for hans Ungdoms Uheld med Topelius. Vald. Andersen er dog først og fremmest den dekorative Maler, og hans bedste Arbejder paa Bogkunstens Omraade maa vel nok søges blandt de kulørte Omslag, af hvilke han har ud­ Vald. Andersen. Efter Carlyle: Den franske Revolution. NYERE DANSKE ILLUSTRATORER ført en lang Række navnlig til Pios Forlag. Disse falder uden­ for vort Emne; men et Arbejde fra hans Haand, gjort i Farve, har vi dog heldigvis Lov til at nævne her, selvom denne Om­ tale desværre ikke kan ledsages af selve Billederne. Det er den af Hasselbalchs Forlag besørge­ de Udgave af den evig unge »RobinsonCrusoe«,dennegang i en ny Oversættelse af Johs. Buchholtz. Er Oversættelsen Axel Nygaard. god, saa er Vald. Andersens Efter Casanovas galante Ungdomseventyr. »i n i *1 r nfi* Akvareller dertil — fortrætteligt udført i Litografi — det ikke mindre. Her har han forstaaet at faa alt det med, som kan sætte Fantasien i Sving hos Børnene. Skulde ikke disse fantasifulde, farveprægtige Billeder kunne op­vække deres Interesse for den stakkels Robinson og deres Glæde ved hans Fremgang i Dyd, Dygtighed og Velstand, er det saa­vist ikke Kunstnerens Skyld. Axel Nygaard staar i mange Henseender Vald. Andersen nær, i Emnevalg, i Dygtighed og i den Ynde, han formaar at iklæde sine Fremstillinger. Det er mest V. Pios Forlag, som har for­staaet at drage Nytte af hans Talent; men Udstillingens første af ham illustrerede Bog »Casanovas galante Ungdomseventyr« (1908) kom paa et andet Forlag, der aabenbart ikke kunde gen­nemføre Foretagendet. 1 hvert Fald overgik Bogen til et andet NYERE DANSKE ILLUSTRATORER 4? Om^lade-livrOe Axel Nygaard. Efter „Tolv gamle Julerim". Forlag igen, der udstyrede den med et nyt Omslag, der bærer Titlen: »En Kvindeforfører. Casanovas galanteUngdomsæven­tyr. Galante Oplevelser. Med en Mængde Illustrationer«. Sam­tidig er Omslaget torsynet med nogle gyselige Randtegninger, forjættende for det Publikum, der søger Smaagadernes mere blandede Boghandeler. Herfor har Axel Nygaard dog intet An­svar. Hans Illustrationer er holdt nær til Emnet, og selvom de langt fra alle er gode, — navnlig er der nogle slemme Kvinde­figurer deri -fornemmer man dog allerede her hans lette og elegante Genre. I 1916 synes han at være opdaget af Pios Forlag, der første Gang benytter ham som Illustrator af de af Kai Friis-Møller udgivne »Tolv gamle Julerim«. Billederne er holdt i gammel NYERE DANSKE ILLUSTRATORER Træsnitmanér, og Digtenes na­ive og trods Emnet gemytlige mW/w\4Vmm Tone er udmærket ramt. Der WmMÆWå er Stemning af Aarets største Fest overTegningerne,etstraa­lende Humør, som dog aldrig virker blasfemisk. Man mindes Breughel, man tænker nu bag­efter maaske paa Jais Nielsen; det er dog helt igennem Axel |1, Nygaard selv, der er Fader til disse Mesterværker i det smaa. I Aarene herefter udstyrer HJ han en stor Række af Forlagets Bøger, deriblandt Serien »Vig­netbøger«, snart kun med rent dekorative FriserogVignetter, Axel Nygaard. snart med Initialer med nyde­ Fra Keller: Klæder skaber Folk. ligeScener,der hentyder til Ka­pitlernes Indhold. Stilen er forskellig, eftersom det er Boccac­cios »Falken«, Meisling »Græske Idyller«, Røb.Neiiendams»Jo­hanne Luise Heiberg« eller SeedorfFs Vers, der skal tegnes til; men Nygaard formaar altid at passe sin livlige og udtryksfulde Streg herefter,saa hansPræg hviler derpaa. Rococco-Tidensele­gante, lette, livsglade Mennesker skulde Nygaardsynessom skabt til at skildre, og da Forlaget fik den Idé at udgive en dansk Over­sættelse af »Fredmans Epistler«, svarende til de moderne sven­ske Udgaver, laa det lige for at betro Nygaard denne Opgave. NYERE DANSKE ILLUSTRATORER Illustrationerne fremtræderkun som Vignetter over og under Epistlerne, men de ergjort som i en Leg,med et drastisk Humør og en Karakteriseringsevne,saa i hvertFaldingen Danskvilvære i Tvivl om, at disse Personer virkelig er Bellmans Omgangs­ venner. Til det af Levin & Munks­ gaardudgivneEventyrforBog­ venner, »Maculaturalia« af Jul. R.Haarhaus,har Axel Nygaard tegnet morsomme helsidesTeg­ ninger, for Henrik Koppels Forlag Friserne til Josef Peter­ sens »Euryale« i en moderne Tillempning af gamle græske Axel Nygaard. Figurer og til Martins Forlags Fra Keller: Klæder skaber Folk. nye »Dansk Bogsamling« Friser til Wessels Skrifter og de for­trinlige Titelindramninger til Holbergs Komedier. Med meget smaa Midler, i Ansigterne kun to Prikker til Øjne, fire Streger til Mund, Næse og Øjenbryn — som man tegner for smaa Børn — karakteriserer han hver enkelt Figur, saa vi genkender Holbergs Personer. Det hele er kun tænkt som en Spøg, en dekorativ Ind­ramning af KomediernesTitler; der er ikke lagt samme Arbejde heri som i Marstrands eller Tegners Holbergtegninger, og dog kan man trøstig nævne dem i samme Aandedrag som disse. Axel Nygaard. Fra Fredmans Epistler. Axel Nygaard. Fra Fredmans Epistler. Axel Nygaard,. Fra Jul. R. Haarhaus: Maculaturalia. BARSELSTUEN KOMØDIE FORESTILLET FØRSTE GANG PAA DEN DANSKE SKUEPLADS Axel Nygaard. Fra Holbergs Komedier. NYERE DANSKE ILLUSTRATORER Axel Nygaard. Fra Josef Petersen: Euryale. Nygaard er dog først og fremmest Kenderen og Skildreren af sin By og dens moderne Liv, og ikke for intet bruges han hver Dag til at indlede et af vore største Dagblades aktuelle Ru­brik med sine smaa hastige Rids, som de færreste Læsere maaske, hvad der er Synd for deres egen Skyld, skænker nogen Op­mærksomhed. Vil man i sin Reol have staaende en mere varig Prøve paa denne hans Genre, saa anskaffe man Axel Juels Digt­cyclus »Rosa«. Til en Afveksling er Nygaards Billeder hertil gjort i Farve og kan derfor ikke gengives; men her har man hans yndefulde Kunst, der med smaa Midler og tilsyneladende saa legende let giver et rammende Udtryk for det, han vil skil­dre; Axel Juels Hlle letsindige — meget letsindige— Københavner­inde,som dog, i hvad der saa hænder hende,»er sød,ikke sandt«. En afgjort Modsætning til disse to nys nævnte Kunstnere er Ernst Hansen, først og fremmest fordi han søger Stolfet til sine Billeder i ganske andre Kilder. Den første Illustration af ham var en ret ubetydelig Landskabstegning i en Julebog tra den første Krigsvinter »Jul ved Grænsen«, hvis flittigste Illustrator NYERE DANSKE ILLUSTRATORER Axel Nygaard. Fra Josef Petersen: Euryale. ellers var Digteren H. H. SeedorfF Pedersen. Men allerede i1918 finder han sit egentlige Felt i »Gunlaug OrmstungesSaga«.Teg­ningerne er endnu lidt kantede, lidt ubehjælpsomme næsten, men hvad han forinden havde forsøgt som Grafiker: at opnaa kraf­tig Virkning med ganske faa Midler, en enkelt Streg f.Eks., der ikke engang altid behøvede at slutte Figurens Kontur, kommer ham hertil Nytte.Endnustærkerefremtræder detteiden Mængde Tegninger, han har gjort til den af Selskabet for grafisk Kunst omdelte Udgave af »Vølvens Spaadom«. I de henved hundrede Billeder er der en saa stor Rigdom af Fantasi, at man er ved at synes, den burde fordeles over større Felter. Det er ikke svært at finde Paavirkning fra forskellige Steder, maaske for for­skellige til, at der kan blive nogen Ensartethed over Bogens Stil; snart mindes man den mest primitive Kunst, snart forstaar man, at der ligger øvede Grafikeres Erfaring om Benyttelsen af sort og hvidt bagved, men Uden skal jo ikke hver Dag op­findes paany. Hovedvægten er lagt paa at give det væsentlige i det storladne Digt billedlig Form og at give det med saa simple Midler som muligt. De første Gange, man stilles overfor hans 4* NYERE DANSKE ILLUSTRATORER 5^ Ernst Hansen. Efter Vølvens Spaadom. Tegninger, forbløffes man, saa vant er man til Frølichs Fortolk­ning af Eddaens Guder og Mennesker; men maaske har Alb. Repholtz Ret i, at Ernst Hansens Billeder staar sikrere paa nor­ NYERE DANSKE ILLUSTRATORER Ernst Hansen. Efter Vølvens Spaadom disk Grund end Frølichs, hvis klassisk græske Oprindelse ikke kan bestrides. I »Ingjaldskvadet«, udgivet af Foreningen Hjulet 1926, har denne Stræben efter at ramme Digtets Kærne faaet Ernst Hansen. Fra Ingjaldskvadet. é Ernst Hansen. Fra Ingjaldskvadet. J 6 NYERE DANSKE ILLUSTRATORER et endnu bestemtere Udtryk. Han har givet sine Tegninger af Handlingens faa Figurer en mere ensartet Stil og en endnu højere Grad af Forenkling. Med en meget bred Pen, der understreger den Kraftudfoldelse, han vil lægge i Skikkelserne—man bemærke Forskellen i Stregtykkelsen i Stærkodder og IngjaldsDronning­er den enkle Kontur trukket op. Der bliver herved kun Raad til den allerelementæreste Karakterisering; men Kraften og Har­men hos den gamle Stærkodder, det indsmigrende hos Dron­ningen og den endelig opblussende Vrede og Hævnlyst hos Ingjald faar Udtryk, som harmonerer godt med Kvadets ord­knappe Barskhed. Ogsaa ham har Martins Forlag benyttet til »Dansk Bogsamling«; men deTegninger,han hargjort til»Dan­ske Folkeviser«, staar hverken paa Højde med de andre Binds Billeder eller med Ernst Hansens egen øvrige Produktion. De er gennemgaaende slemt teateragtige, selvom der hist og her findes enkelte smukke eller fantasifulde Ting iblandt. Svm Brasch er bedst kendt som Plakattegner eller som Karika­turtegner fra Vittighedsbladenes og Julehefternes Spalter. Som saadan optræder han ogsaa i de Friser, han har tegnet til Svend Leopolds »60 Talenter« (1918) med Portrætter af kendte Dan­ske, og hans lette Karakteriseringsevne, hvor det karikerede sjæl­dent overdrives, fornægter sig heller ikke her. I det sidste Aar er han begyndt at tegne til en Del af Chr. Erichsens Drenge­bøger, og det er gjort baade bedre i kunstnerisk Henseende og med betydelig mere Humør, end der ellers udfoldes ved saa­danne Bøgers Illustrering. Kunde det blive almindeligt, at ogsaa dette Felt af Boghaandværket, der hidtil har været sørgeligt for­ Sven Brasch. Fra E. Juel: Prins Sing. NYERE DANSKE ILLUSTRATORER Sven Brasch. Fra Svend Leopold: 60 Talenter. sømt, blev sat i bedre kunstnerisk Form, vilde ikke lidt være vundet; her er et Publikum i Vorden at vinde. 'Jensenhis, hvis Navn ogsaa er godt kendt fra Dagbladenes og Vittighedsbla­denes Spalter, har foruden til en Aalborg-Bog (Brønnum »En Gang Gullasch«), sammen med en Del andre som Chr, Hoff og Sveti Ulrich, tegnet til de af Axel Henriques redigerede Bøger med Smaahistorier, som udkom i en Række af Aar og bar det lovende Navn »Godt Humør«. Navnet kan ogsaa godt gaa paa Jensenius' Tegninger, af hvilke mange er virkelig morsomme. Den største Pudsenmager blandt Danmarks Kunstnere, Man­den med den frodigste og barokkeste Fantasi at alle, Rob.Storm­ NYERE DANSKE ILLUSTRATORER „Søren Tomat staar i „Langt nede i Gaden kommer en Barnevogn Solskinnet og smiler." foran en lille Kone med Voltaireansigt." Rob. Storm-Petersen. Fra „Proppen i . . og „Hotel Jazz". Petersen var ogsaa repræsenteret paa Udstillingen. Man har saa ofte hørt udtale, at han ikke kan tegne, at han aldrig har lært no­get, og at han er altfor overdreven; han er saa flittig og saa pro­duktiv, daglig vælter han Paafund ud over os i ensaadan Mængde, at man skulde tro, hans Publikum snart var mæt og træt; men hvem kan dog modstaa hans Opfindsomhed og hans Humør, hvor det rigtig udfolder sig? Han er naturligvis mere maade­holden, hvor der skal tegnes til Bøger; men det vilde vel nok have forbløffet den brave Englænder Jerome K. Jerome at se hans Illustrationer til de berømte »Tre Mænd i en Baad«! Bedst er han dog i Illustrationerne til sine egne Fortællinger, der gen­ 6o NYERE DANSKE ILLUSTRATORER ^et drypper let fra gulne Blade, si'er Herman Bang . . Rob. Storm-Petersen. Fra „13 Øre". nem en Aarrække er udkommet hos Gyldendal og Pio, og bedst, hvor han ikke bliver for løbsk. Bøger fordrer nu engang noget andet end Aviser og Vittighedsblade. Heller ikke alt taaler at illustreres. Den snart klassiske »floromvundne Mand« vinder ikke ved at blive tegnet. Det rentud barokt-fantastiske gaar af Begrebet »floromvunden«, naar han tegnes af som en Begra­velsesgæst, veritabelt indsvøbt i Flor. Men hvem kan staa for NYERE DANSKE ILLUSTRATORER 6 I „Frøken Hansen! Frøken — Han-sen! — kom herud — hva'?" Rob. Storm-Petersen. Fra „13 Øre". Dyrehavsbakkeværten, som skildrer alle de Uheld, der har ramt ham, eller for Bryderen med »Steg paa Cjaflen«? At det er den samme Mand, der har tegnet Omslaget til den af Preben Bille Brahe besørgede synoptiske Udgave af Jesu Evangelier, synes ubegribeligt, men burde opfordre en For­lægger til engang at byde ham en Opgave udenfor den af ham selv herhjemme skabte Genre. NYERE DANSKE ILLUSTRATORER Mange af de nævnte Kunstnere har naturligvis ydet større Kunst end i deres her medtagne Illustrationer, mange bliver uret­færdig let omtalte, fordi deres Virksomhed, selv som Tegnere, ligger paa andre Felter end Bogens, og selv for mange af de mest produktive Illustratorers Vedkommende har Billedstoffet ikke kunnet vælges paa den for dem gunstigste Maade. Det sid­ste er det værste, for det er gennem deres egne Billeder, at en virkelig Bedømmelse kan faa Betydning. Af denne Grund er der de fleste Steder givet Betegnelse paa Værkerne, som for­haabentlig vil lette det for den interesserede at finde frem til Kil­derne selv. Axel Nygaard. Fra Fredmans Epistler.