Tyttebærpigen. Graahede 1882. 
HANS NIC. HANSEN 1853-1923 
ENNE Kunstner hørte altid til de omstridte, og den gjærende Uro, som 
helt fra Ungdomstiden prægede hans stærkt experimenterende Ar­bejder, gav ideligAnledning til ligesaa stærkt divergerende Vurdering. Selv led han under Usikkerheden og var derfor glad og taknemlig, naar han mærkede Forstaaelse. -Det tor menes at have været ham en trosterig Op­levelse, da han under sin retrospektive Udstilling paa Charlottenborg sidst i 1913 modtog nogle Breve fra Kr.Zahrtmann, hvoraf her gives Uddrag: 
»Fuglebakken, November 1913. Kjære Ven! . . . Jeg har idag været paa Din Udstilling. Det var en af dem vi trængte til. De Kunstnere som med Smaaforandringer maler samme Billede hele deres Liv, ja de kan daarligt 
HANS NIC.HANSEN 
gøre Retrospcktiven. Det har Du intet at frygte af. Du er absolut Kunstner, intelligent, hjertensgod og med fortræffeligt Humør, ogsaa med Humor... De store Billeder kendte jeg, var overordentlig glad for det med Regnen, der striler ned ... og saa alle Potifars Hustruer . . . men ogsaa det med Din Familie i Regnvejr i Fiesole eller hvor det er-og et tredie lille »Svend Vonved« [gjengivet pag.51i HansNikolaj Hansen:50Billeder efter Malerier og Tegninger, samlede og udgivne af II. Chr.Christensen. Kbh. 1915]. . . . Det hele er en Nydelse. Der er Noget, som ikke andre giver, man bliver vaagen, og hvad der er lige saa godt, man føler Venskab for den, der har malt leg tror som Du gerne, at der ikke er sket DitTalent og Din Elsk­værdighed Fyldest hidindtil -men der er da noget godt ved Tanken, at man har faaet Kloene og har den bedre Del tilbage . . .« 
Om det gik saaledes i de sidste ti Aar Hans Nie. Hansen levede, er et Sporgsmaal, som ikke skal besvares her, hvor vi begrænser os til hans Ar­bejder som Bogkunstner, det lille Omraade,der sikkert har bragt ham,som mange andre Kunstnere, liere og større Glæder end de Kvaler og Vidtløftig­heder, Maleriet som oftest bereder Kunstnere.-1 Aargangene af »Bogven­nen« fra 1910 og 1918 mindedes vi mange af de bortkaldte Illustratorer, særlig dem, der virkede i Halvfjerdserne. Denne Gang fletter vi Forening for Boghaandværks Stedmoderblomst i Mindekrandsen til den sidst dødes Ære; thi han hørte til den Tids Folk og var en af de frodigste Dyrkere af lllustrationskunsten især fra 1880 til 1900. 
Efter egne Malerier tegnede han for »Ude og Hjemme« i 1878 sit først udstillede Billede »Udenfor Sigbrits Port« og 1880 »Pigen paa Kirkegaar­den«. 1 begge Gjengivelser er Billedernes Indhold og Karakter med stor Dygtighed overført i Pennetegning. I samme Blad fremkom forst i 1879 en Række Tegninger fra Island. Det var Frugter af et Orlogstogt nordpaa, hvori han som menig Værnepligtig havde deltaget Aaret forud. Tegningerne viser først og fremmest hans rappe Iagttagelsesevne1Tilhørerne i Altings­salen -og hans smukke Opfattelse af Kvindetyper, den stoute Islænder­inde paa Reykjaviks Skibsbro -udmærkede kunstneriske Bidrag til et fremadstræbende illustreret Blad.-Og HansNie. Hansen var en trofast og paalidelig Medarbejder, der jævnlig bragte gode Tegninger hjem med fra Landet-f. Eks.Tyttebærpigen fra Graahede— og som var parat, hvadenten en Scene eller en enkelt Figur fra en Theaterforestilling ønskedes fastholdt, eller et Digt af Drachmann,en Afhandling af Karl Madsen krævede en fan­tastisk eller stemningsfyldt Vignet, -Kunstneren var en sikker Mand at regne med.-Disse tidlige Tegninger blev Begyndelsen paa en rig Virksom­hed, der for en stor Del er spredt rundtom i Juleblade og Bøger, til hvilke han tegnede Titelblade og udfoldede gode dekorative Evner i Friser og Vignetter. -Men ogsaa større Opgaver betroedes ham,saaledes illustrerede han 1881 »Peder Paars«, der i sin Ordning med forskelligt farvede Friser etc. er en fæl Udlober af Tidens saakaldte Pragtværker, der nu med Rette betragtes som forfejlede. Hans Vid og Lune fejrer dog Triumfer i mange af Digtets Helts vidunderlige Oplevelser. 
Paa den i 1893 afsluttede, pompøst anlagte Aladdin-Udgave, der er over­
Reykjaviks Skibsbro. Islandske Billeder. »Ude og Hjemme« 1879. P. Schram som Don Bartholo. »Ude og Hjemme« 1882. 
tterølKStNM. M wm En Kokette fra det 18. Aarhundrede. »Ude og Hjemme« 1881. 
HANS NIC. HANSEN 
daadigt illustreret og ødselt udstyret med farvetrykte Titler til hver Akt, ofrede han et stort Arbejde. Der er rundt om i Værket gode Enkeltheder og megen Humor, hvor Oehlenschlager muntrer sig med de komiske Per­soner, men den store Bog savner alligevel Helhed. Opgaven har overvældet Kunstneren, og den røde Traad, som dekorativt skulde binde de rigt vex­lende Scener sammen, brister ofte. Lampens Aand og hans Tjenere er glimrende og fantasifuldt ført frem,og ved Siden af disse mægtige Væsener, der farer gjennem Himmelrummet efter Lampens Ejers Ønsker, er Sul­tanen, Gulnares uheldige BejlerSaladin og Aladdins Moder Morgiane fest­lige i deres hel-eller halvkomiske Fremstilling.-Blandt de dekorative Illu­strationer, bærer det Blad Prisen der omfatter Beskrivelsen af Lampens Plads i Hulen: >•>. . . og inderst paa den sorte Væg imellem Røg og Dampe, der brænder i det mørke Hul den underfulde Lampe. Af den faar Hulen al sit Skin, thi skondt den lyser ene, gjenstraaler Luen tusindfold fra Guld og .Edelstene.« -Yndefulde Tegninger ledsager det skjønne Digt i fjerde Akt, hvor Lympha og Zephyr mødes i Bækken ved den skyggefulde venlige Plads dybt inde i Skoven, hvor Aladdin har søgt Hvile. Det er el Afsnit, som hører til den bedste lllustrationskunst vi ejer.—Kort efter Afslutningen af »Aladdin begyndte Hans Nie. Hansen 1893 at illustrere »En Skjærsom­mernatsdrøm«. Arbejdet var her ikke saa vidtspændende, og det lykkedes ham at holde Behandlingen af Tegningerne i et Spor-lidt engelsk paavir­ket-der gjør Bogen sluttet og hel i Virkning. Ogsaa her følges Digtningen fra de barokt komiske Haandværkeres Komediespil til de hojtspændte ro­mantiske Scener, men ogsaa her bærer de komiske Motiver afgjort Prisen. 
Hans mest helstøbte Illustrationsværk var dog »Sanct Hansaftenspil«, der afsluttedes 1885. Med faa Undtagelser erdenne Bogs Tegninger skaarne i Træ, hvilket ogsaa har præget Karakteren af Billederne og givet hele Vær­ket et lidt gammeldags Snit, der falder godt i Traad med Digtningen. Det er en Ære for Hans Nic. Hansen, at disse Illustrationer, danske i Indhold og Form, taaler den farlige Plads ved Siden af Oehlenschlågers Ungdoms­digt. — Ved Kunstnerens Død fremhævede en af vore Forfattere (Dr. Poul Levin) denne Bogs Værd, skildrede den store Virkning, den ved sin Frem­komst havde gjort paa ham, der befandt sig paa Skjellet mellem Barndom og Ungdom, samt den Glæde og det Udbytte det havde været for ham at fordybe sig i Bogens Billeder. 
Endnu tidligere end delte større Arbejde havde Hans Nic. Hansen til Foreningen »Fremtiden«s første Hæfte »Billederaf danske Kunstnere« illu­streret Wessels »Gaffelen«. Det var et lille Arbejde, der helt lykkedes, og hvisTegninger Karl Madsen i en kritisk Artikel kaldte blændende vittige.-Hans Nic. Hansen har desuden efterladtsig mange andre Illustrationsarbej­der, som Pladsen her ikke muliggjør al dvæle ved, deriblandt de fantasti­ske, men meget let og hastigt gjorte Billeder til endansk Udgaveaf Dumas' »Greven af Mønte Chrislo«, som skiltede 1907. — Han viede efterhaanden sine Kræfter til den Form for grafiske Arbejder, nemlig Raderingen, hvor han selv alene var Herre over Fremstillingen; disseArbejder tog hele hans Interesse, og Illustrationerne gled i Baggrunden. F. H. 
Tegninger til Wessels »Gaffelen«. Billeder af danske Kunstnere, udg. af Foreningen »Fremtiden«, 1. Hæfte, 1883.