BIDRAG TIL ÆLDRE DANSK EXLIBRISHISTORIE AF HOLGER LARSEN I D ET antages almindeligvis, at MELCHIOR LORICHS er den første danske Bogsamler, der har haft et Exlibris. Han fodtes i Flensborg ca. 1527 ud af en rigog anset Familie.Sine kunstneriske Anlæg fik han først udviklet i Liibeck, hvor han lærte Kobberstikkunsten, og derefter -delvis ved Un­derstøttelse af Christian 111 -paa Rejser i Tyskland, Frankrig, Italien, Grækenland og Tyrkiet. Han fik derved Lejlighed til at omgaaes Tidens store Mestere og naaede selv at blive en fremragende Kobberstikker, Xylo­graf og Maler. Fra 1580-82 var han Hofmaler hos Frederik 11, og han dode sandsynligvis ca.1585. Af Melchior Lorichs' Exlibris kendes vistnok kun ét Eksemplar, som anføres af F.Warnecke1, og som han beskriver saaledes: Vaaben paa stre­ 1 Nr. 1200 i Die deutschen Bucherzeichen. Berl. 1890. Jvfr. Nr. 41 i Victor P. Christensen: Gamle danske Bogmærker (i Aarbog f. Bogvenner. Kbh. 1918). BIDRAG TIL ÆLDRE DANSK EXLIBRISHISTORIE get Grund i oval Indramning med Omskriften »Et Ivvante et Conservante Deo : Melchior Lorichs«, anonymt Kobberstik, Størrelse: 142 x 188 mm. Det findes i Følge Warnecke paa Godset Basedow i Mecklenbnrg. Desværre har det ikke været mig muligt at faa dette Eksemplar til Laans her til Landet. Men der kan ikke være Tvivl om, at vi i en efter Melchior Lorichs' Dod udgiven Samling af hans tyrkiske Billeder1, paa Titelbladets Bagside har en Afbildning i Træsnit, som viser os, hvordan Exlibriset har set ud2. Dette Træsnit, som gengives ovenfor, stemmer nemligganske over­ensmedWarneckesBeskrivelseaf Exlibriset.Om det saaerStorreisen(144 x 189 mm), afviger den kun 2mm paa den eneSide og 1mm paa den anden. Hvis ikke Warnecke betegnede Exlibriset som Kobberstik, mens Billed­værkets Yaabenmærke, som sagt, er Træsnit, kunde man fristes til at an­tage, at del af Warnecke anførte Exlibris slet ikke er et Exlibris, men kun et Udklip af omtalte Bog, idet den lille Forskel i Størrelsen saa kunde for­klares enten ved en for stærk Beskæring af »Exlibriset« eller ogsaa ved Tryksværtens forskellige Indvirken paa Papiret. Men saa længe jeg ikke har haft Lejlighed til at anstille en Sammenligning, mener jeg, at der ikke er tilstrækkeligt Grundlag for en Benægtelse af det kobberstukne Exlibris' Eksistens. Melchior Lorichs' Exlibris kan da, indtil videre, stadig betragtes som det ældste danskeBogejermærke, og det stammer antagelig fra Tiden omkring 1570, paa hvilket Tidspunkt han ombyttede sit beskedne Bomærke med det mere præsentable, tlrdelte Vaaben. Ganske vist maa man saa undres over det ca. 125aarige tomme Bum, som den danske Exlibrishistorie ud­viser, mellem dette og de efterfølgende Exlibris, som først kommer frem her i Landet omkring Aar 1700. Dette kunde imidlertid have sin Forklaring i, at Melchior Lorichs, hvis Udvikling havde faaet sit væsentligste Præg syd for Danmarks Grænse, og som levede det meste af sit Liv uden Tilknyt­ning til dansk Aandsliv, ogsaa exlibrishistorisk setstod i et løsere Forhold til Danmark og derfor ikke tik Efterlignere. Men der maa ogsaa regnes med den Mulighed, at der i det 125aarige »tomme« Bum har eksisteret danske Exlibris, som nu er gaaet tabt eller i Glemme; thi naar Exlibriset paa sin Vandring fra sit Hjemsted,.Tyskland, naaede op til Sverrig 1595, vilde det være mærkeligt, om det forst skulde være kommet til Danmark 100 Aar senere. Og for saa vidt synes der alligevel, trods al Usikkerhed, at være en naturlig Plads tor Melchior Lorichs' Exlibris i dansk Exlibrishistorie. II I sin ovenfor omtalte Fortegnelse over »Gamle danske Bogmærker« (i Aarbog for Bogvenner 1918) anfører Victor P.Christensen (efter »Forening lor Boghaandværks Aarsskrift« 1891) under Nr. 19 et Exlibris, som skal Wolgerissene vnd Geschnittene Figuren, zu Ross vnd Fuss, sampt schonen Turckischen Gebåwden, vnd allerhand was in der Turckey zu sehen. Hamb. 1626. -2 Det af Warnecke i Der deutsche Herold 1881 Nr. 1 gengivne Vaaben, som skyldes den berømte Kunstner Jost Amman, har hverken Indramningen eller Omskriften med Lorichs' Navn; det er reprod. efter Feyrabends Udg. af Turck. Ghronica, Franckf. 1577. BIDRAG TIL ÆLDRE DANSK EXLIBRISHISTORIE have lilliorl Diplomaten Gerhard Ernst Franck von Franckenau (1676­1749), Søn af en bekendt tyskfødt Læge Georg Franck von Franckenau (1643-1704), som oprindelig hed Georg Franck, men i 1692 blev adlet i Wien under Navnet Franck von Franckenau, og som i 1695 kom til København, hvor han var Livlæge hos Kongerne Christian V og Frederik IV. Ved for nylig tilfældigt at faa en Bog i Hænde, som foruden detFrancke­nauske Exlibris ogsaa havde Georg Franckenaus egenhændige Ejernavn, faldt det mig ind, om dette ikke kunde have nogen Betydning for Bestem­melsen af Ejerforholdet til Exlibriset, som i sin Paaskrift (Francorvm de Frankenav Insignia) jo ikkegiver Ejerens Fornavn, men kun Slægts­navnet. En Undersøgelse af 24 an­dre, tilfældigt fundne Bøger, ligeledes med Georg Francke­naus egenhændige Ejernavn, gav til Hesultat, at af samtlige 25 Bøger var 6 ogsaa forsynet med Exlibriset. Dette kunde man forklare paa den Maa­de, at Sønnen Gerhard liavde faaet disse 6 Bøger af (eller efter) sin Fader og derefter indsat sit Exlibris deri. Men at Forholdet ikke er dette sy­nes uimodsigeligt, naar man v tager i Betragtning, dels at •/ Exlibriset hidtil ikke er fun­ det i Bøger, som ikke tillige bærer Georg Franckenaus Navn, og dels at af de 6 Boger med Exlibriset findes kun en enkelt i det trykte Katalog over den Bogsamling paa ca. 4,()()() Bind, som Gerhard Franckenau lod bort­ sælge paa Auktion i 1714. Alt tyder derfor paa, al Exlibriset ikke -som man hidtil har antaget ­har tilhørt Gerhard, men hans Fader GEORG FRANCKENAU, og hvis dette er rigtigt, er det blevet til imellem Aar 1692, da han fik sit Adelsvaaben, og Aaret 1704, da han døde. III En ejendommelig Exlibristype, som der ellers ingen Eksempler tindes paa i dansk Exlibrishistorie, frembyder et Bogmærke, som ikke har været kendt i vor Tid, førend det i 1922 blev fundet af Oberstløjtnant Henrik Flindt i Detkgl. BiblioteksSmaatryksamling, blandt anonyme Digte. Tryk­ket er helt igennem udført i rødt. I venstre Kant ser man, at Bogens ruste­de Spænder har fortæret noget af Papiret, og det aflange Format leder BIDRAG TIL ÆLDRE DANSK EXLIBRISHISTOR1E Tanken hen paa ældre TidersSalme-og Bønnebøger. Men hvorgammelt er dette Exlibris,og kan der oplyses noget nærmere om detsfordums Ejerinde? Ornamentet foroven paa Exlibriset er i og for sig ret karakteristisk; men efter sit Hovedmotiv er det en almindelig anvendt Udsmykning, som kan forfølges tilhage til 2. Halvdel af det 16. Aarh., og som træffes endnu helt op i det 18. Aarh. Ad denne Vej naaes der altsaa ikke noget bestemtere angaaende Exlibrisets Alder. Derimod synes baade typografiske og sproglige Grunde at tale for, at det erblevet til omkring Aar 1700, og at det saaledes hører til de ældste penne Bog kendte danske Exlibris. XU^tnrwig Er Exlibrisets Alder saaledes temme­6inne ^acgaccta lig sikker,falder det en Del vanskeligere nøjere at bestemme dets Ejer. Gennem­ ^lingcnberg, gaar manden KlingenhergskeStamtavle (i Danmarks Adels Aarbog 1923), findes "Vi4«* der nemlig ikke nogen Person med For­ tøD tab mfn rime 1 Bf benne 5503 bcjaae l navnene Sinne Margareta, men derimod fro mta tift 09 en, som blot har Fornavnet Margrethe. 3 mine ticeti ©age, Meget synes dog at tale for, at hun er SKlf o flobe identisk med Exlibrisets Ejer; i alt Fald 09 øw wifl af bio Waaec passer det godt med hendes Levetid. £>9 fed« n»a fa Hun var Datter af den bekendte Højeste­ 00 ^ retsassessor Poul von Klingenberg til jVaft 6tt bit Tcenc Orbets (Sffb Højris, blev født ca. 1684, gift 1706 med 3 Ært, at m den senere Professor ved Universitetet fob oafoo bin 8lonb tttfe meo / £il i«9 i fatter. og Assessor i Højesteret Erik Mule og døde 1723. Hvis det er hende, Exlibriset har tilhørt, er det sikkert blevettil senest 1706, Aaret for hendes Bryllup; thi i det 18. Aarh. var det ikke mereSkik og Brug, at gifte Kvinder vedblev at benævne sig med deres Pigenavn. Den Mulighed er imidlertid ikke ude­ lukket, at Exlibrisets Ejerinde slet ikke hører til den i 1771 uddøde Adelsslægt, men til en Gren af den ikke­adelige Familie Klingenberg. Da der imidlertid kun findes Stamtavle over Adelsslægten, maa Spørgsmaalet indtil videre være aabent. IV Ingen Kender af ældre dansk Exlibrishistorie har kunnet undgaa at møde det smukke, anonyme Exlibris, som forestiller en ung Mand, liggende i idylliske, landskabelige Omgivelser, læsende i en Bog, med Mottoet »Falli­tur Hora Legendo« (Ved Læsning mærkes ej, at Tiden gaar) og med O. H. BIDRAG TIL ÆLDHE DANSK EXLIBHISHISTORIE dc Lodes Kunstnersignatur1. Der cr sikkert ogsaa mange, som har undret sig over, at Ejermanden lil detteExlibris har kunnet gaa i Glemme, og som har ofret adskillige Tanker paa, hvem han vel kan have været, om det ikke skulde være en at det 18. Aarhundredes store, kendte Bogsamlere, og om ikke muligvis Mottoets Forbogstaver (F. II. L.) skulde skjule Ejerens Navn. Under min mangeaarige Virksomhed i Det kgl. Bibliotek har jeg Gang paa Gang truttet paa Bøger med dette anonyme Exlibris, og allerede for adskillige Aer siden vaktes min Interesse for, om det dog ikke skulde være muligt at bringe det glemte Ejernavn frem for Dagens Lvs igen. Det mest nærliggende Udgangspunkt for en metodisk Undersøgelse maatte Kunstnersignaturen naturligvis være. O. II. de Lode virkede i Ko­henhavn i 17 lOrne og 1750erne, i hvilke Aar han udfoldede en paaskønnet Virksomhed som en af vore be­tydeligste Kunstnere paa Bog­illustrationens Omraade. Men ingen Steder, hvor Lode og hans Arbejder omtales, fandt jeg Kx­lihriset nævnt,saa jeg ad den Vej ikke naaede andet, end hvad Vignettens kunstneriske Form selv siger; at den er bleven til omkring Midten af det 18. Aar­h undrede. En Hække andre Undersøgel­Failitiw Hera L ser bragte ikke Løsningen nær­mere. F. Eks. Bøgernes Alder: deres Trykkeaar spændte fra det 16. Aar­hundrede til op i 1750erne; og med Hensyn til Indholdet fandtesExlibriset ganske vist i en Del juridiske Værker, men ogsaa andre Videnskaber var godt repræsenteret, saa den anonyme Bogsamler kunde lige saa godt have været en Dyrker af mere omfattende humane Studier. Altsaa stadig ikke noget bestemtere Fingerpeg. Men for et Par Aar siden fandt jeg Exlibriset i det store Værk »Samling al Heisebeskrivelser«, som udkom 1748-62, og i et al" Bindene en Forteg­nelse over Subskribenternes Navne. Nu havde jeg altsaa efter al Sandsyn­lighed Manden, men -blandt ca. 500 andre. Efter adskillige forgæves For­søg opgav jeg dog snart dette Spor, da jeg mente at have fundet et bedre. Jeg var nemlig kommen paa den ganske nærliggendeTanke, at den om­handlede Bogsamling muligvis var bleven solgt paa Auktion, og at Det kgl. Bibliotek var optraadt som Køber paa denne. Og saa begyndte jeg at gen­nemgaa Arkivsagerne vedrørende Bibliotekets Bogkøb paa Auktioner siden 1762, Trykkeaaret for den yngste af de Bøger, hvori Jeg havde fundet Exli­briset. Denne Undersøgelse simplificeredes betydeligt ved, at Jeg blandt de Boger, som havde Exlibriset, valgte kun at søge efter en enkelt, nemlig Martins Iranske Oversættelse af Biblen i Folio fra 1746. I ældre Tid var det Nr. 70 i V. P. Christensen: Gamle danske Bogmærker; reprod. sammesteds (Fig. 16) og i Forening for Boghaandværks Aarsskrif't 1891. BIDRAG Til. ÆLDRE DANSK EXLIBRISHISTORIE jo næsten altid Skik at gruppere Bøgerne efter Format, og Foliogruppen udgjorde selv den Gang langt den mindste Del af en Bogsamling. Paa den­ne Maade kom jeg da ogsaa hurtigt gennem det foreliggende Arkivmate­riale, og det viste sig, at den franske Bibel var købt den 3. December 1781 paa Auktion efter Digteren og Juristen, Konferensraad FREDERIK HORN, som fødtes 1708 og døde 1781.1 Der meldte sig imidlertid straks et Par Spørgsmaal, som ved første Øje­kast kunde synes at gøre det tvivlsomt, om Frederik Horn virkelig var Exlibrisets Ejermand. Thi af de 19 Bøger2, som Det kgl. Bibliotek købte paa den omtalte Auktion, findes Exlibriset kun i de 8, og foruden de paa Auktionen købte Bøger ejer Biblioteket adskillige andre, som har det sam­me Exlibris. Hvorledes hænger det sammen? Der kan naturligvis anstilles forskellige Gisninger til Forklaring paa den Besynderlighed, at Exlibriset mangler i 11 af de 19 paa Auktionen købte Bøger. For to af disse synes det saaledes Forklaring nok, at de rimeligvis solgtes paa Auktionen i uindbunden Stand og forst senere er bleven ind­bundet. For de øvriges Vedkommende er det ikke utænkeligt, at nogle af dem senere kan være ombyttet med bedre Eksemplarer, ogAuktionseksem­plaret udskudt som Dublet. Desuden kan der ogsaa regnes med den Mulig­hed, at Ejeren forsætlig eller uforsætlig har undladt at forsyne alle sine Bøger med Exlibriset. Men ganske uanset,om disse Gisninger har noget paa sig eller ikke, maa Exlibriset alligevel være b rederik Horns. Af de Bøger med Exlibriset, som Det kgl. Bibliotek ejer uden at have købt dem paa Auktionen, viser det sig nemlig ved en Stikprøve, at 10 tilfældig valgte Bøger (tlle lindes opført i det trykte Katalog over Horns Bogauktion. Dette synes at udelukke enhver Tvivl. En Bekræftelse herpaa har vi i den ovenfor nævnte Subskribentfor­tegnelse, hvori Horns Navn ganske rigtigt findes, og maaske ogsaa i Mot­toets tre fremhævede store Bogstaver: F.H.L., som naturligt kan tænkes at skulle betyde: Frederici Hornii Liber (Frederik Horns Bog). Vilde man endelig spørge om, hvor de Bøger med Frederik Horns Exli­bris stammer tra, som Det kgl. Bibliotek ejer, men som ikke erhvervedes ved Køb paa Auktionen, kan jeg ikke give noget bedre Svar, end at de efter al Sandsynlighed maa være indkommet som Bestanddele af en stor Bog­gave, og tanken ledes da uvilkaarligt hen paa Suhms Samling, som over­gik til Det kgl. Bibliotek ved hans Død 1798, men over hvilken der jo des­værre ikke foreligger noget Katalog. Der kan i denne Sammenhæng tilføjes, at den største Forøgelse at Suhms Bibliotek falder i Aarene efter 1777, og kuriøst nok bærer Det kgl. Biblioteks Eksemplar af Frederik Horns Bog­auktionskatalog Suhms egenhændig skrevne Navn, saa der er stor Sand­synlighed for, at Suhm har gjort betydelige Indkøb paa Horns Auktion. Herefter synesder da at være al god Grund til at løse et af de aller smuk­keste danske Exlibris ud af dets Anonymitet ogfor Fremtiden lade det blive beundret under dets rette Ejermands Navn: FREDERIK HORN. 1 Se forøvrigt Bricka: Biogr. Lexikon. -2 En Samling paa 120 Afhandlinger, hvis Titler ikke er specificeret, har jeg i Følge Sagens Natur set bort fra.